Referat Byrådet. Mødedato: Mandag den 26. januar 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 22:45

Transkript

1 Referat Byrådet : Mandag den 26. januar 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 22:45 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Gitte Kondrup (A) Henrik Møller (A) Peter Poulsen (A) Thomas Horn (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Jens Bertram (C) John Calberg (C) Kristina Kongsted (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Morten Westergaard (C) Per Tærsbøl (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Ib Kirkegaard (O) Katrine Vendelbo Dencker (O) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Mette Lene Jensen (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Haldis Glerfoss (Ø) Per Christensen (A) Deltagere: Silas Drejer-Poulsen (1. suppleant - A) Freja Södergran (1. suppleant - O) Fraværende: Peter Poulsen Marlene Harpsøe Byrådssalen, Rådhuset Kl : Orientering vedr. efterspørgsel på almene boliger v/ juridisk konsulent/boligkoordinator Per Korup- Lauridsen og centerchef Stella Hansen Sagsoversigt 01. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Godkendelse af dagsorden Evaluering af budgetproces Budgetproces Endelig udmelding af tilskud til skattenedsættelser budget orientering Økonomisk Nyhedsbrev november - december

2 07. Revidering af ejerstrategi for Forsyning Helsingør Marienlyst Slot - fremtidig anvendelse Nordforbrænding - samtykke til fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk Endelig vedtagelse af lokalplan nr Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby Lokalisering af dagligvarebutik ved Kvistgård - beslutning om igangsætning af lokalplanlægning Espergærde bypark - proces for det videre arbejde Nedklassificering af vejarealer ved indkøbscentre Lokale lempelser for nye parkeringsregler i Færdselsloven Genoptagelse af sag om landzonetilladelse til ulovligt byggeri i Julianelund Indsigelse mod planforslag vedrørende Hillerød Storcenter Midlertidig åbning af tre ekstra døgnforløbspladser på Bøgehøjgård Godkendelse af implementeringsplan for Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Politisk godkendelse af Sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune Implementeringsaftale vedrørende lægernes oprydning i Fælles Medicinkort Flytning af Broen til Kronborg Kollegiet Flytning af Springvandet og Seniorhuset Montebello til tidligere daginstitution Politisk baggrundsgruppe for sundhedshuset Valgbestyrelse til Folketingsvalg - valg af ny stedfortræder Forslag vedr. indførelse af Whistleblower ordning i Helsingør Kommune Alternativt forslag til fælledlignende boldbaner i Færgevejskorridoren Etablering af pulje til større idrætsevents Special Olympic Idrætsfestival 2018 til Helsingør Ansøgning om fritagelse for kommunal grundskyld - Al-Irchad Skolen Havnegade frigivelse Kunstgræsbane ved Snekkersten - frigivelse Udvidelse af Multiparken - frigivelse Anlægsregnskab - Busfremkommelighed Meddelelser Lukket - Anlægssag Lukket - Vurdering af anlægssag Bilagsliste...126

3 3 01. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28712 Byrådet Sagsfremstilling Peter Poulsen (A) har den 19. november 2014 meldt afbud på grund af ferie. 1. suppleanten, Silas Drejer-Poulsen er indkaldt i stedet for Peter Poulsen (A) og har meddelt, at han deltager i mødet. Marlene Harpsøe (O) har forfald p.g.a. sygdom. 1. suppleanten, Freja Södergran, er indkaldt i stedet for Malene Harpsøe (O) og har meddelt, at hun deltager i mødet. Indstilling Borgmesteren indstiller, 1. at det godkendes, at Peter Poulsen (A) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Silas Drejer-Poulsen er indkaldt som rette stedfortræder for Peter Poulsen (A). 3. at det godkendes, at Marlene Harpsøe (O) har lovligt forfald. 4. at det godkendes, at Freja Södergran er indkaldt som rette stedfortræder for Marlene Harpsøe (O). Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Peter Poulsen, Marlene Harpsøe Indstillingerne blev godkendt.

4 4 02. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Peter Poulsen, Marlene Harpsøe Dagsordenen blev godkendt. Punkt nr. 11 blev behandlet først.

5 5 03. Evaluering af budgetproces Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/452 Byrådet Evaluering af budgetproces - samlet resultat Indledning/Baggrund I december måned 2014 blev der gennemført en evaluering af budgetprocessen for budget Medlemmer af Byrådet, H-MED og Koncernledelsen blev spurgt om deres oplevelse af budgetprocessen og fik muligheden for at komme med forslag til forbedringer. Resultatet af denne evaluering fremlægges i denne sag. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Tre forskellige deltagerkredse er blevet spurgt til budgetprocessen: Byrådet (BY), Koncernledelsen (KCL) og H-MED. Flere af spørgsmålene går igen i alle tre deltagerkredse, mens enkelte spørgsmål kun er blevet rettet til en deltagerkreds. Denne opsummering samler op på resultatet af alle tre evalueringer. Emner, der er blevet spurgt om i de tre evalueringer fremgår af nedenstående skema: Byrådet Koncernledelsen H-MED Ringefordelingen Strategiseminar Budgetmøde i fagudvalg Økonomiudvalgets behandling af ringefordelingen Budgetmapper Regnemaskinen Borgermøde Budgetforhandlingsseminar Eventuelt andre kommentarer Ringefordelingen Strategiseminar Budgetmøde i fagudvalg Effektiviseringsplanen Budgetmapper Budgetforhandlingsseminar Eventuelt andre kommentarer Strategiseminar Budgetmapper Budgetforhandlingsseminar Høring af MED under budgetprocessen Eventuelt andre kommentarer Alle medlemmer af Byrådet samt de to suppleanter, der har været aktive i forbindelse med medlemmers orlov er blevet spurgt. Ligeledes er alle medlemmer af KCL blevet spurgt. Fra H-MED er det dog kun medarbejdersiden, der er blevet spurgt, da ledersiden er repræsenteret i undersøgelsen som medlem af KCL. Generelt har der været høj deltagelse, som det fremgår af nedenstående skema. Adspurgte Besvarelser Svarprocent Byrådet Koncernledelsen H-MED

6 6 Grundlæggende har evalueringen ikke givet anledning til ændringer i rammerne for budgetprocessen. Der er derimod kommet mange gode input til indholdet på diverse seminarer, til formen på borgermødet og præsentationen af diverse budgetmateriale samt til fordelingen af budgetopgaver mellem ring 1 ( Det lovpligtige og nødvendige ) og ring 2 ( Det ønskelige ). Det samlede resultat af evalueringen kan ses i bilag 1, der omfatter en samlet opgørelse af alle tre evalueringer samt en opgørelse over besvarelserne fra hver enkelt evaluering i anonymiseret form. Evalueringen har som nævnt ikke givet anledning til grundlæggende ændringer i budgetprocessen, men evalueringen viser at der skal være fokus på følgende punkter undervejs i planlæggelsen og udførelsen af processen: Fordelingen mellem ring 1 og 2 skal skærpes, således at der flyttes opgaver fra ring 1 til ring 2. Formen på oversigten over ringefordelingen skal revurderes og beskrivelserne af budgetopgaverne skal udfyldes bedre, så alle nødvendige oplysninger kommer med og gerne med en mere neutral beskrivelse af konsekvenserne ved et fravalg af opgaven. Samtidig skal der være bedre overensstemmelse mellem nummeringen af opgaver i oversigten, i regnemaskinen og beskrivelserne. H-MEDs deltagelse i strategiseminar og budgetforhandlingsseminar bør afklares ligesom der bør følges op på H-MEDs utilfredshed med deres inddragelse i budgetprocessen. Processen med indsamling og kvalitetssikring af effektiviseringsforslag forlænges og de enkelte aktørers rolle i processen tydeliggøres (dette er forsøgt gjort i den opdaterede effektiviseringsplan, der er forelagt KCL den 12/1 2015). Der bør arbejdes med brugervenligheden af regnemaskinen. Formen og indhold på borgermødet bør overvejes. Forhandlinger på budgetforhandlingsseminaret bør starte tidligere på dagen. Derudover bør de mange forslag til emner på seminarene tages med i overvejelserne, når de enkelte seminarer planlægges. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Evalueringsresultatet sendes til Koncernledelsen og H-MED Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at evalueringen af budgetprocessen godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den

7 7 Ikke til stede: Peter Poulsen, Marlene Harpsøe For Peter Poulsen (A) var Silas Drejer-Poulsen mødt. For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Indstillingen blev godkendt.

8 8 04. Budgetproces Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/410 Byrådet Budgetproces Den politiske del Indledning/Baggrund I denne sag fremlægges budgetprocessen I budgetprocessen belyses de trin og processer, der er indeholdt i Helsingør Kommunes politiske budgetproces, tidsmæssigt og indholdsmæssigt. Dette papir er henvendt til det politiske niveau samt alle andre aktører, der er involveret i budgetprocessen. Den politiske budgetproces suppleres af en administrativ proces, der beskriver trinene i den administrative proces, der understøtter den politiske. Den administrative proces er henvendt til administrationen og vil blive udarbejdet når den politiske budgetproces er godkendt. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Budgetproces fastlægger rammerne og processen for arbejdet med budget og danner sammen med Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune og Principper for Økonomi Styring de overordnede rammer for den økonomiske styring i Helsingør Kommune. Budgetprocesbeskrivelsen er opdelt i 3 dele: Den første del Rammerne for budgettet beskriver de rammer for budgettet, der er vedtaget af Byrådet og som skal følges gennem budgetprocessen samt den tekniske metode, der er valgt for budgetlægningen. I anden del Budgetproces beskrives den politiske proces ligesom processen for høring af medarbejdere og brugere af kommunens aktiviteter og ydelser gennemgås. Tredje del indeholder en samlet tidsplan for processen. I december måned 2014 blev der gennemført en evaluering af budgetprocessen for budget Medlemmer af Byrådet, H-MED og Koncernledelsen blev spurgt om deres oplevelse af budgetprocessen og fik muligheden for at komme med forslag til forbedringer. Resultatet af denne evaluering fremlægges som en selvstændig sag, men evalueringen har ikke givet anledning til at ændre det grundlæggende i budgetprocessen. Derfor ligner processen for budget i store træk også sidste år proces. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

9 9 Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at Budgetproces godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Marlene Harpsøe (O), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) stemmer imod med bemærkning om, at H-MED skal med til hele budgetseminaret. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Peter Poulsen, Marlene Harpsøe For Peter Poulsen (A) var Silas Drejer-Poulsen mødt. For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Indstillingen blev godkendt.

10 Endelig udmelding af tilskud til skattenedsættelser budget orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/295 Byrådet brev om tilskud til skattenedsættelser 2015.docx Fordeling af tilskud til skattenedsættelser Indledning/Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget , hvor grundskyldspromillen og dækningsafgiften blev sænket, blev der skønnet over størrelsen på tilskuddet fra staten til skattenedsættelser. Den 12. december 2014 blev det endelig tilskud meldt ud. I denne sag orienteres der om forskellen mellem det faktiske og det skønnede tilskud. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I forbindelse med budgetlægningen for blev der afsat en pulje til tilskud til skattenedsættelser for i alt 150 mio. kr. for alle kommuner i landet. Kommuner, der satte skatten ned i forbindelse med budget 2015, ville modtage en delvis kompensation over de næste 4 år for provenutabet. Kompensationen ville udgøre 75 pct. i år 1, 50 pct. i år 2 og 3, 25 pct. i år 4 og 0 pct. i de efterfølgende år, hvis de samlede skattenedsættelser holdte sig inden for rammen på 150 mio. kr. 31 kommuner valgte at sætte skatten ned for 2015 med en samlet skattenedsættelse på 299,5 mio. kr. Dermed kunne staten ikke yde alle kommuner fuld kompensation for provenutabet. Ved budgetlægningen var Center for Økonomi og Ejendomme opmærksom på dette og havde nedjusteret skønnet for tilskuddet til skattenedsættelser. Denne nedjustering har imidlertid vist sig ikke at være tilstrækkelig og der vil dermed være en forskel mellem det budgetterede tilskud og det faktiske i budgetperioden. Det skønnende tilskud, det faktiske tilskud og forskellen i mellem fremgår af nedenstående tabel Nedsættelse af grundskyld til 29,3 promille (1.000 kr.) Nedsættelse af dækningsafgift til 7,1 promille (1.000 kr.) Skønnet tilskud til skattenedsættelser (%) 50 % 30 % 30 % 15 % Skønnet tilskud til skattenedsættelser (1.000 kr.) Faktisk tilskud til skattenedsættelser (1.000 kr.) Forskel mellem skøn og faktisk tilskud (1.000 kr.) Det manglende tilskud til skattenedsættelser vil indgå i den førstekommende budgetrevision

11 11 (pr. 30/4 2015). Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Peter Poulsen, Marlene Harpsøe Orientering foretaget.

12 Økonomisk Nyhedsbrev november - december 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/358 Byrådet 6. November - December.pdf Standardiseret økonomiopfølgning 3. kvartal 2014 opdateret.pdf Indledning/Baggrund Økonomisk Nyhedsbrev for november december 2014 indeholder 4 indstillinger. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Økonomisk Nyhedsbrev for november - december 2014 indeholder fremstillinger af kommunens aktuelle økonomi og anden relevant ledelsesinformation. Økonomisk Nyhedsbrev indeholder: Hovedoversigt over budget og forbrug. Opgørelse over kommunens nuværende og forventede likviditet. Demografisk udvikling i Helsingør Kommune. Servicedriftsudgifter samt nettodriftsudgifter fordelt på budgetområder. Uddybende nettodriftsudgifter for de specialiserede socialområder samt hertil hørende beskrivelse af udviklingen. Relevant ledelsesinformation fordelt på udvalgsniveau, herunder fravær og sygefravær fordelt på centerniveau (opdeling på områdeniveau vil indgå fra næste udgave af nyhedsbrevet) Diverse opgørelser over anlæg i Helsingør Kommune. Detaljeret opgørelse over tillægsbevillinger fordelt på drift og anlæg. Alle opgørelser er pr. 31. december 2014 med mindre andet er nævnt. Det skal bemærkes, at opgørelserne pr. 31. december 2014 ikke er lig med det endelige regnskabsresultat, da der stadig kan ske bogføringer for Indstilling 1 og 2 Ved budgetrevisionen pr fik budgetområde 619 Sundhed og Omsorg en tillægsbevilling på kr. til indførelse af hverdagsrehabilitering. Omkostningerne til hverdagsrehabilitering afholdes henholdsvis på budgetområde 619 i Hjemmeplejen og i myndigheden under Sundhed og Omsorg, samt på budgetområde 826 i Forebyggelse og Visitation under Center for Sundhed og Omsorg. Omkostningerne til hverdagsrehabilitering i Forebyggelse og Visitation på budgetområde 826 er opgjort til kr. i Indstilling 3 og 4

13 13 Boligselskabet Nordkysten, afdeling Lerbakken består af 110 boliger, er opført i 1988 og er beliggende på Lerbakkevej i Helsingør. Byggeriet er opført på en giftgrund, og købsprisen for grunden inkl. oprensning og byggemodning gjorde, at afdelingen allerede fra begyndelsen kom økonomisk skævt i gang. Huslejen blev meget høj, vedligeholdelsestilstanden blev dårlig og ventelisten blev kort. Afdelingen indgav i 2012 ansøgning til Landsbyggefonden efter bestemmelserne i lov om almene boliger om støttemuligheder for almene boligafdelinger med alvorlige vanskeligheder. Landsbyggefonden foreslog som en del af den samlede løsning af afdelingens vanskeligheder at oprette et kapitaldepot, som over de næste 2 år ville betyde, at huslejen ville kunne sænkes fra kr. til kr. pr. m2 årligt. Kapitaldepotet skulle kun dække 2 år, da afdelingen har lån som udamortiseres medio Landsbyggefondens forslag til et kapitaldepot på kr. forudsatte et fordelingsgrundlag med 20 % lån fra henholdsvis kommune, realkreditinstitut og Landsbyggefonden samt 20 % tilskud fra henholdsvis boligorganisationen og Landsbyggefonden. Kommunens andel skulle således udgøre kr. Landsbyggefonden anmodede efterfølgende kommunen om at tage stilling til medvirken i kapitaltilførslen, hvilket Byrådet på møde den gav tilsagn til. Der blev i sagen til Byrådet indstillet, at kapitaltilførslen skulle indarbejdes under budgetområde 826, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling på det rammestyrede område, hvilket Byrådet godkendte. Det vurderes nu imidlertid, at det er mere hensigtsmæssigt at indarbejde kapitaltilførslen som balanceforskydning andre langfristede udlån - under hovedkonto 8. Det oprindelige beløb på kr. er blevet pris- og lønfremskrevet. Det udgør således kr. i nuværende 2015-prisniveau. Da boligselskabet kun er forpligtiget til at tilbagebetale kr., indstilles det, at beløbet på kr. under budgetområde nulstilles (positiv tillægsbevilling), men at der indarbejdes kr. under balanceforskydninger, svarende til boligselskabets gæld til kommunen. Økonomi/Personaleforhold Indstilling 1 og 2 Tillægsbevillingsoversigt Kr. Budgetområde Korrektioner til budget PSP/omkostningssted Forebyggelse og Visitation Sundhed og Omsorg XG Tillægsbevilling (nettopåvirkning af kassebeholdning) I alt 0 Indstilling 3 og 4 Tabel. Tillægsbevilling til vedtaget budget Korrektioner

14 14 til budget Budgetområde Funktion Administrationen, det rammestyrede område Hovedkonto 8, Balanceforskydninger, Andre langfristede udlån Tillægsbevilling (nettopåvirkning af kassebeholdning) I alt Opstart/ikrafttrædelse den Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Indstilling 1 og 2 Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. til budgetområde 826 Forebyggelse og Visitation under Center for Sundhed og Omsorg. 2. at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til budgetområde 619 Omsorg og Ældre. Indstilling 3 og 4 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 3. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. i 2015 til det rammestyrede område på budgetområde 826, det rammestyrede område. 4. at der indarbejdes en negativ tillægsbevilling på kr. under balanceforskydninger, andre langfristede udlån, hovedkonto 8. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Orientering i øvrigt foretaget. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Peter Poulsen, Marlene Harpsøe For Peter Poulsen (A) var Silas Drejer-Poulsen mødt.

15 15 For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Orientering foretaget. Indstillingerne blev godkendt.

16 Revidering af ejerstrategi for Forsyning Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15261 Byrådet Gruppemødereferat - Ejerstrategi FH oktober 2014 Udkast til revideret ejerstrategi - mark-up - pr. 3/12-14 Kommissorium Indledning/Baggrund På mødet den 17. november 2014 behandlede Økonomiudvalget udkast til Helsingør Kommunes ejerstrategi for strategiperioden 1. januar december 2018 for Forsyning Helsingør A/S. På mødet blev fremsat en række bemærkninger og spørgsmål til udkastet. Disse er inddraget og behandlet under afsnittet supplerende sagsfremstilling. Sagen forelægges hermed med henblik på godkendelse af vedlagte udkast til revideret ejerstrategi. Retsgrundlag Selskabsret Aftaleret Offentlighedsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 30. marts 2009 en række principbeslutninger om selskabsdannelse af forsyningsområdet, herunder udarbejdelse af en ejerstrategi, som beskriver kommunens formål, ønsker og forventninger med ejerskabet på kort og lang sigt. Byrådet godkendte den 3. september 2012 Helsingør Kommunes ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S. Strategiperioden for ejerstrategien udløber den 31. december Hvad er en ejerstrategi? Helsingør Kommune har organiseret opgaverne vedrørende vandforsyning, spildevandshåndtering, renovation, elforsyning og fjernvarmeforsyning i aktieselskabsform. De pågældende selskaber skal ses som en vigtig del af den samlede kommune koncern. Arbejdet med aktivt ejerskab og en ejerstrategi har til formål at sætte varetagelsen af kommunens interesser i selskaberne på den politiske dagsorden Varetagelsen af kommunens interesser vedrører: Fastholdelse og udvikling af kommunens økonomiske værdier Sikring af, at der er sammenhæng mellem selskabernes virksomhed og de strategier, som Byrådet og de stående udvalg har vedtaget for kommunens udvikling, herunder f.eks. kommune- og lokalplaner, erhvervs- og miljøpolitik. Det er således muligt for kommunen at implementere dens målsætninger for kommunens

17 17 forsyningsselskaber. Målsætningerne bør formuleres på en måde, som selskabets bestyrelse kan arbejde med. En af udfordringerne er at skabe de nødvendige rammer for et konstruktivt samarbejde mellem kommunen og forsyningsselskaberne. En ejerstrategi er ikke retligt bindende for forsyningen. Kommunen har således ikke instruktionsbeføjelser overfor de udpegede bestyrelsesmedlemmer eller selskabet. Der er dog i yderste konsekvens mulighed for at afsætte de udpegede bestyrelsesmedlemmer, hvis ejerstrategien ikke følges. 2. Fordele og ulemper ved en ejerstrategi En fordel ved at have en ejerstrategi for et af kommunen helejet selskab er, at ejerstrategien giver et tydeligt billede af, hvad kommunen forventer af selskabet, både på kort og lang sigt. En ejerstrategi bliver typisk ikke revideret så ofte, hvilket gør, at der er tale om stabile forventninger. Når bestyrelsen og den daglige ledelse kender ejerens hensigter, vil det alt andet lige være lettere at agere i forhold til fremtiden. I forsyningen består bestyrelsen af byrådspolitikere, medarbejderrepræsenter og et eksternt medlem, som er valgt af generalforsamlingen. En ejerstrategi, der er vedtaget af Byrådet, kan bidrage til at skabe tillid til, at bestyrelsen via en rammesættende strategi varetager Byrådets interesser. Desuden kan det være fordelagtigt for kommunen at tænke ejerstrategien ind i et større perspektiv. Hvis en kommune eksempelvis vil profilere sig som værende grøn eller ved en forbedring af infrastrukturen, kan det være en gennemgående tråd i kommunens ejerstrategi. Det er på den anden side vigtigt, at ejerstrategien ikke sætter for snævre rammer for forsyningens råderum og daglige drift En overordnet eller en detaljeret ejerstrategi En ejerstrategi kan udformes på mange forskellige måder. En ejerstrategi kan indeholde relativt overordnede målsætninger, og kan også være mere detaljerede i deres udformning. Rammerne for udformningen af en ejerstrategi er således brede. Ved at vælge en ejerstrategi med overordnede målsætninger giver det forsyningen et større råderum og mulighed for selv at vælge retningen for selskabet. Forsyningen kan dog risikere at udvikle sig i en retning, som Byrådet ikke ønsker. Ved at vælge en mere detaljeret ejerstrategi giver det selskabet en større rettesnor for, hvilken retning Byrådet ønsker at forsyningen skal arbejde hen imod. Ejerstrategien kan således i højere grad anvendes som et styringsinstrument overfor forsyningen. Byrådet har ingen instruktionsbeføjelser eller muligheder for at håndhæve ejerstrategien, men kan udøve ejerskabet på generalforsamlingen, hvor de udpegede bestyrelsesmedlemmer i yderste konsekvens kan afsættes. 3. Helsingør Kommunes ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S På Økonomiudvalgets møde den 29. maj 2012 var der enighed om, at der skulle udarbejdes et udkast til ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S. Denne ejerstrategi skulle tage udgangspunkt i en ejerstrategi fra Frederikshavn Kommune, som er en overordnet ejerstrategi, med tilføjelse af nogle målsætninger vedrørende offentlighed, elev- og

18 18 praktikpladser samt forsyningens større investeringer. Udkastet til ejerstrategien blev godkendt af Økonomiudvalget på mødet den 18. juni Udkastet til ejerstrategien blev derefter sendt til høring hos Helsingør Forsyning A/S. Bestyrelsen for Forsyning Helsingør A/S drøftede den 26. juni 2012 udkastet på et bestyrelsesmøde og fremsendte kommentarer til ejerstrategien, som blev indarbejdet i den endelige udgave. Det bemærkes, at der mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør A/S er indgået en Hovedaftale, som omhandler parternes overordnede relationer og samarbejde. Formålet med hovedaftalen er at fastlægge rammerne for parternes løbende samarbejde, herunder strategisk planlægning, som har betydning for begge parter og i forhold til opgaver knyttet til parternes håndtering af myndigheds- og driftsopgaver. Endvidere er der nedsat et koordinerende forum, som løbende varetager koordineringen af parternes samarbejde. 4. Forslag til revideret ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S Som bilag er vedlagt udkast til revideret ejerstrategi for Forsyning Helsingør, hvor alle forslag til ændringer/tilføjelser er indsat med mark-up. Desuden vedlægges en ren udgave Konsekvensrettelser Som konsekvens af ændrede navne for visse forsyningsselskaber og opkøb af selskaber, er disse konsekvensrettet. Desuden er styregruppe ændret til koordinerende forum. Ligeledes er strategiperioden ændret Offentlighedsloven Efter ikrafttrædelse af den nye offentlighedslov, er alle selskaber i Forsyning Helsingørkoncernen omfattet af loven. Ifølge den nye lov skal selskaberne ved aktindsigtsbegæringer overveje meroffentlighed. På vedtagelsen af ejerstrategien har Forsyning Helsingør Elnet A/S købt 10 % af aktierne i Scanenergi A/S og Scanenergi Elsalg A/S. Forsyning Helsingør Elnet A/S ejer desuden Forsyning Elhandel A/S, som har købt 10 % af aktierne i Elsalg Shared Service A/S. Det er ejerforholdene i selskaberne, der afgør om selskaberne er omfattet af offentlighedsloven. Loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af selskaber, hvis mere end 75 % af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder. Forsyning Helsingør A/S har oplyst, at selskaberne ikke er ejet af mere end 75 % danske offentlige myndigheder, og derfor er selskaberne ikke omfattet af offentlighedsloven Samarbejde, overtagelser eller sammenlægninger samt tilpasning af vedtægter Afsnittet om samarbejde, overtagelser eller sammenlægning med andre forsyningsselskaber har i strategiperioden givet anledning til fortolkningstvivl. Ændringen af denne tekst skal ses i sammenhæng med det nye afsnit om tilpasning af Forsyning Helsingør A/S s vedtægter, hvor der skabes større klarhed over hvilke beslutninger, Helsingør Kommune som ejer, ønsker at tage stilling til. I den reviderede ejerstrategi er derfor indsat et nyt afsnit om tilpasning af vedtægter. Helsingør Kommune ønsker, at væsentlige beslutninger om Forsyning Helsingørs forhold

19 19 træffes af Helsingør Kommune som ejer. Forsyning Helsingør A/S tager initiativ til at ændre vedtægterne i Forsyning Helsingør A/S, således at væsentlige forhold, som oplistet i ejerstrategien, kræver godkendelse af Helsingør Kommune som ejer. Det er bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S, der skal vurdere, om en sag er væsentlig, og derfor skal forelægges Helsingør Kommune som ejer. Bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S har altid mulighed for at forelægge et spørgsmål for Helsingør Kommune som ejer, hvis bestyrelsen vurderer, at en sag har en sådan karakter, at sagen kan have økonomisk eller politisk interesse for Helsingør Kommune som ejer. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Helsingør Kommune har anmodet om bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S s bemærkninger til udkast til ejerstrategi inden forlæggelsen for Økonomiudvalg og Byråd. Bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S har følgende bemærkninger: Bestyrelsen har på deres møde den 5. november 2014 behandlet forslaget og kan anbefale byrådet de foreslåede ændringer. Forslaget til ændringer er i overensstemmelse med den praksis, som selskabet har haft i forhold til at opnå generalforsamlingens godkendelse af væsentlige beslutninger. Eksempler på dette er køb af Helsingør Kraftvarmeværk, køb og fusion med Scanenergi A/S, fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk, etablering af driftscenter samt en genbrugsplads på Energivej. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at udkast til revideret ejerstrategi for strategiperioden 1. januar december 2018 for Helsingør Kommunes ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S, godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget fremsatte forskellige spørgsmål og bemærkninger til det forelagte udkast. Økonomiudvalget besluttede, at administrationen inddrager de fremsatte spørgsmål og bemærkninger og forelægger sagen igen på førstkommende økonomiudvalgsmøde. Supplerende sagsfremstilling 1. Bemærkninger til dagsorden Det skal præciseres, at en ejerstrategi ikke er retligt bindende for forsyningen, som selskab. De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan dog ved udpegning eller konstituering anmodes om at tiltræde ejerstrategien, således at ejerstrategien bliver en bindende aftale mellem kommunen og det pågældende bestyrelsesmedlem. Vurderingen af om det enkelte bestyrelsesmedlem træffer en beslutning i strid med ejerstrategien, ligger hos det enkelte bestyrelsesmedlem selv. Konsekvensen af overtrædelse af ejerstrategien vil være den samme, som uden tiltrædelse af ejerstrategien, idet ejeren i givet fald skal afsætte bestyrelsesmedlemmet via generalforsamlingen. 2. Bemærkninger til ejerstrategien 2.1. Afsnittet om Klima og Miljø

20 20 Det blev drøftet at afsnittet om Klima og miljø skal omformuleres. Der stilles derfor forslag om at ændre afsnittet til det af socialdemokraternes referat foreslåede: Klima og miljø Hensyn til klima og miljø er væsentlige faktorer for Forsyning Helsingør. Forsyning Helsingør skal gennem arbejdet med at levere el, vand og varme sørge for, at affald og spildevand bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Det skal tilstræbes, at en stigende andel af el og varme skal produceres af vedvarende energikilder. Forsyning Helsingør skal i sit virke bidrage til, at miljøet generelt får det bedre, bl.a. gennem en bæredygtig udvikling, hvor nuværende generationers behov opfyldes uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Der blev ligeledes drøftet konkrete klimamål for forsyningen. Hertil foreslås, at forsyningen foretager en klimaafrapportering på den årlige generalforsamling Afsnittet om Tilpasning af vedtægterne i Forsyning Helsingør A/S Det blev drøftet at formuleringen Investeringer i større nye anlægsarbejder af usædvanlig karakter, ikke var præcis nok og derfor skulle omformuleres. Baggrunden for denne formulering har været, at en væsentlig beslutning om fx nyt domicil og genbrugsplads, skal Helsingør Kommune som ejer, være med til at beslutte. Samtidig skal formuleringen ikke hindre forsyningen i at foretage sædvanlige driftsmæssige anlægsarbejder, som fx udskiftning af fjernaflæste målere til kr. 82 mio. Efter drøftelse med forsyningen og advokatfirmaet Horten forslås følgende formulering: Investeringer i større nye anlægsarbejder af særlig ejerstrategisk karakter. På mødet blev der spurgt til et eksempel på hvilken beslutning Forsyning Helsingør kan træffe, der kan påvirke Helsingør Kommunes låneramme. Det kunne være en anlægsomkostning, der kan henføres til kommunen, og som der ikke er automatisk låneadgang til. Et konkret eksempel er, at der optages en driftskredit til brug for fx varme, som går ud over kassekreditreglen. Kassekreditreglen giver hvert selskab i koncernen ret til at låne 125 kr. pr. indbygger. Går man ud over det, er der ikke låneadgang, og det vil belaste lånerammen Afsnittet om Offentlighed Afsnittet om offentlighed har til hensigt, at signalere at offentlighed er vigtig for Helsingør Kommune som ejer. Det blev drøftet at tilføje, at forsyningen er forpligtet til at overveje meroffentlighed. Det følger af den nye offentlighedslov, at i forbindelse med behandling af en anmodning om aktindsigt skal det overvejes at give meroffentlighed. På denne baggrund foreslås følgende tilføjelse:

21 21 Forsyning Helsingør er ifølge lovgivningen omfattet af offentlighedsloven og er forpligtet til at overveje meroffentlighed. Ved denne tilføjelse understrejer Helsingør Kommune, at meroffentlighed er vigtigt for Helsingør Kommune som ejer. Bemærkningen om, at Scanenergi A/S, Scanenergi Elsalg A/S og Elsalg Shared Service A/S ikke er omfattet af offentlighedsloven, foreslås fastholdt som en serviceoplysning i dokumentet. Desuden blev ejerforholdene for selskaberne Scanenergi A/S, Scanenergi Elsalg A/S og Elsalg Shared Service A/S, drøftet. Der er derfor indhentet supplerende oplysninger fra Forsyning Helsingør, som har været i dialog med Scanenergi A/S. Supplerende oplysninger om ejerforhold: Forsyning Helsingør A/S, Vestforsyning A/S og Struer Forsyning Holding A/S er offentlige virksomheder. De andre er således private. Scanenergi A/S har oplyst, at de offentlige ejeres andel er på 33,49 %. Scanenergi A/S er moderselskab for Scanenergi Elsalg A/S og Elsalg Shared Service A/S. Navn Midtjyllands Elektricitetsforsyningsselskab A.M.B.A. Thy-Mors Energi Holding A/S GEV A/S Andelsselskabet Ikast El- Og Fjernvarmeværk A M B A Ringkøbing Amts Højspændings- Forsyning A.M.B.A. Vestforsyning A/S Struer Forsyning Holding A/S Hurup Elværk Net A/S Sunds Elforsyning Sdr. Felding Elforsyning Borris El-forsyning Vildbjerg Elværk AmbA Videbæk Energiforsyning Aal El-Net A M B A Kibæk Elværk Tarm Elværk A.m.b.a. Forsyning Helsingør 2.4. Afsnittet om Koordinering mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør A/S

22 22 Det blev spurgt til sammensætningen af det koordinerende forum. Vedlagt er kommissorium for det koordinerende forum til orientering. 3. Bemærkning om Forsyning Helsingør-koncernens forhold 3.1. Hvor mange elev- og praktikpladser har forsyningen oprettet? Forsyning Helsingør oplyser, at de løbende har en 1 HK-elev, 1 maskinmester-praktikant og 1 teknisk designer-praktikant. Derudover har Forsyning Helsingør løbende 2 personer i fleksjob. Forsyning Helsingør oplyser desuden, at der er oprettet en trainee-ordning i samarbejde med Cowi med 2 ingeniører, der er 1 år hvert sted. 4. Bemærkninger fra socialdemokraterne 4.1. Afsnittet om Kvalitet og pris (Takstpolitik) Der foreslås en tilføjelse til afsnittet om: Takstpolitikken på forsyningsområdet er af stor betydning for den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling i Helsingør Kommune. Forsyning Helsingør skal derfor udover kvalitet og forsyningssikkerhed, sikre konkurrencedygtige takster. Det foreslås, at den første sætning tilføjes i ejerstrategien. Den anden sætning er overlappende med den første sætning i den eksisterende ejerstrategi, hvorfor det foreslås, at denne ikke medtages Afsnittet om Økonomi/overskudsdeling/transfer pricing Der foreslås en tilføjelse af et nyt afsnit. Det bemærkes, at der ikke har været foretaget udlodning af udbytte eller forrentning af den indskudte kapital i Forsyning Helsingør A/S. Det er generalforsamlingen i et selskab, der hvert år på den ordinære generalforsamling, kan beslutte, at et evt. overskud skal udloddes. Der en del begrænsninger i mulighederne for udlodning i Forsyning Helsingør, bl.a. fordi en del af selskaberne i Forsyning Helsingør-koncernen ved lov er hvile-i-sig-selskaber, hvorfor der ikke kan ske udlodning Afsnittet om samarbejde, overtagelse eller sammenlægning med andre forsyningsselskaber Der bliver stillet forslag om, at Helsingør Kommune i samarbejde med Forsyning Helsingør på et eller flere borgermøder orienterer om evt. planer for virksomhedsoverdragelse, sammenlægninger, etablering af nye aktivitetsområder, køb af andele i andre selskaber. Det bemærkes, at Forsyning Helsingør har holdt borgermøder ang. forsyningens aktiviteter på Energivej i henhold til lokalplansforslaget om Nyt Forsyningscenter på Energivej i

23 23 Helsingør Afsnittet om Offentlighed Det foreslås, at Forsyning Helsingør skal arbejde for, at der etableres et Brugerråd, der sikrer så stor brugerinddragelse som muligt. Det bemærkes, at der i Forsyning Helsingør Vand A/S og Forsyning Helsingør Spildevand A/S er valgt en forbrugerrepræsentant til bestyrelsen. Ved valget af forbrugerrepræsentanten, har Forsyning Helsingør oplyst, at stemmedeltagelsen var ca. 1 % af de stemmeberettigede. Såfremt der er et ønske om et Brugerråd, skal der ske en afklaring af rammerne for kompetence og indflydelse, det påtænkes at tillægge Brugerrådet, og hvordan valg til Brugerrådet foreslås gennemført Afsnittet om Strategiperiode Der foreslås en tilføjelse om, at der ved væsentlige ændringer af ejerstrategien orienteres Brugerrådet. Med henvisning til afsnit 4.4 afhænger forslaget af et evt. Brugerråds rammer for kompetence. Beslutninger Økonomiudvalget den Haldis Glerfoss (Ø) stillede forslag om, at der i afsnittet Klima og Miljø tilføjes at CO2 udledningen reduceres med 5 % årligt Forslaget blev forkastet med 5 stemmer ((Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Marlene Harpsøe (O) og Johannes Hecht-Nielsen (V) mod 3 stemmer (Haldis Glerfoss (Ø), Jan Ryberg (L) og Bente Borg Donkin (F)). Henrik Møller (A) undlod at stemme. Administrationens indstilling blev godkendt med følgende ændringer: Under Klima og Miljø afsnit 3 ændres sætningen fra, at miljøet generelt får det bedre til, at miljøet generelt forbedres. Under Elev og praktikpladser ændres sætningen Helsingør Kommune ønsker, at Forsyning Helsingør opretter elev- og praktikpladser til Helsingør Kommune ønsker, at Forsyning Helsingør opretter flest mulige elev- og praktikpladser. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Peter Poulsen, Marlene Harpsøe For Peter Poulsen (A) var Silas Drejer-Poulsen mødt. For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt af et enigt byråd, d.v.s. det fremlagte udkast til ejerstategi blev godkendt med de ændringer, som Økonomiudvalget har anbefalet.

24 Marienlyst Slot - fremtidig anvendelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5445 Byrådet Marienlyst Slot, tilbageblik.docx Indledning/Baggrund Byrådet besluttede på møde den 24. juni 2013 at give Marienlyst Slots Venner fristforlængelse til ultimo august 2014 til at fremkomme med et bæredygtigt grundlag for den fremtidige drift af Marienlyst slot, herunder at skaffe midler til indvendig restaurering af slottet. Venneforeningen ønsker, at fristen forlænges til medio Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Relation til vision og tværgående politikker Besøgende er en målgruppe i særlig fokus i Vision Slot og haveanlæg kan bidrage med at tiltrække flere besøgende. Sagsfremstilling Fonden Marienlyst Slot er endnu ikke under stiftelse; det sker først når der er rejst midler fra fonde. Der indgås ikke lejeaftale om slottet førend fonden Marienlyst Slot er dannet. I mellemtiden råder både Marienlyst Slots Venner og Helsingør Kommune over slottet til eventuelle arrangementer. Nedenfor gengives status for udvalgte problemstillinger i relation til Venneforeningen, som ikke tidligere har været præsenteret, men som også indgår i de løbende drøftelser mellem kommunen og foreningen forud for stiftelse af fonden. 1. Haveanlæg Byrådet besluttede på møde den 24. marts 2014 at udvide Marienlyst Slots Venners mandat til også at omfatte skovområdet langs kystbrinken ud til Højstrup, hvor Venneforeningen ønsker at genskabe den romantiske have. Når Venneforeningen får udarbejdet projekt herfor, vil dette blive forelagt Byrådet med henblik på afklaring af den fremtidige drift heraf. Haveanlægget foran slottet skal fortsat være offentligt tilgængeligt, hvorfor Helsingør Kommune beslutter, udfører og betaler for driften. Det er dog tanken, at haveanlægget foran slottet skal kunne benyttes af Venneforeningen til formidling af havekunst. 2. Portnerboligen Portnerboligen benyttes pt. som personalerum for NSPV s medarbejdere, hvilket ophører på det tidspunkt hvor anden anvendelse bliver aktuel. Portnerboligen vil således kunne indgå i det samlede grundlag, som Venneforeningen arbejder ud fra, på samme vilkår som slottet, hvilket Venneforeningen fuldt ud tilslutter sig. 3. Konsulentbistand Byrådet besluttede på møde den 24. marts 2014, at kommunens rådgiver på restaurering af Marienlyst Slot, arkitekt Bente Lange, skal indgå i det videre arbejde med indvendig restaurering af slottet, udbygningen bag slottet samt genskabelse af den romantiske have, idet udgifterne hertil skulle indgå i Venneforeningens budget. I stedet foreslås det, at udgifterne til honorering af Bente Lange skal afholdes af Center for

25 25 Økonomi og Ejendommes driftsbudget, budgetområde 825. De samlede omkostninger til dette forventes at udgøre i størrelsesordenen kr. 4. Drift af slottet Indtil videre råder såvel Helsingør Kommune som Marienlyst Slots Venner over slottet til arrangementer. Der er ikke afsat midler til driften af slottet. Nødvendige udgifter til slottets opvarmning, elforbrug, tyverialarm m.v. afholdes af driftspuljen til ejendomme. Udgifterne til fortsat opmagasinering af slottets nagelfaste interiør og tilbehør afholdes af puljen til tomme ejendomme. Der kan derfor kun i begrænset omfang gennemføres arrangementer uden for Venneforeningens område, der kræver eksempelvis rengøring og affaldshåndtering. 5. Havemuren Havemuren er ikke en del af Venneforeningens mandat, og det er ikke realistisk at den kan blive det, da det kræver ganske mange midler at renovere og vedligeholde hele muren. Der er i forbindelse med de senere års anlægsforslag søgt om midler til renovering af den fredede havemur, hvilket ikke er blevet prioriteret. Det anslås, at renovering af havemuren vil beløbe sig til 10 mio. kr., hvilket svarer til de senere års anlægsforslag. Økonomi/Personaleforhold Udgifterne til honorering af Bente Lange afholdes indenfor Center for Økonomi og Ejendommes driftsbudget, budgetområde 825, med udgifter op til kr. Kommunikation/Høring Marienlyst Slots Venner er blevet hørt om de punkter, der er rejst i denne fremstilling. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at foreningen Marienlyst Slots Venner får forlænget fristen til at fremkomme med et bæredygtigt grundlag til medio 2016, 2. at Venneforeningens mandat udvides med portnerboligen på samme vilkår som mandatet vedrørende selve slottet, 3. at kommunens rådgiver på den udvendige restaurering af slottet, arkitekt Bente Lange, tilknyttes det videre restaureringsarbejde, og at Helsingør Kommune honorerer Bente Lange for medgået tid op til kr. indenfor Center for Økonomi og Ejendommes driftsbudget, budgetområde 825. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Peter Poulsen, Marlene Harpsøe For Peter Poulsen (A) var Silas Drejer-Poulsen mødt. For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Indstillingerne blev godkendt.

26 Nordforbrænding - samtykke til fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28791 Byrådet Indledning/Baggrund I/S Nordforbrænding har anmodet om samtykke til, at I/S Nordforbrænding fortsat er medejer af Helsingør Kraftvarmeværk A/S og igennem selskabet deltager i etablering af et biomassefyret anlæg til erstatning for det udtjente gasfyrede anlæg, samt stiller sikkerhed for låneoptagelsen til finansiering af fornyelsen. Retsgrundlag Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I/S Nordforbrænding og Forsyning Helsingør A/S ejer i fællesskab Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Selskabet, der blev stiftet i 2011, ejer og driver det gasfyrede kraftvarmeværk på Energivej i Helsingør, som tidligere var ejet af Vattenfall. Værket ejes i forholdet 1/3 til I/S Nordforbrænding og 2/3 til Forsyning Helsingør A/S. Administrationen af selskabet varetages af Forsyning Helsingør A/S. Købet af værket blev finansieret ved optagelse af lån på 70 mio. kr. i Kommunekredit. Interessentkommunerne bag I/S Nordforbrænding gav samtykke til selskabets deltagelse i Helsingør Kraftvarmeværk A/S og den tilhørende låneoptagelse på kommunalbestyrelsesmøder i august/september 2011 efter anmodning fra I/S Nordforbrænding. Ejerskabet til værket udøves efter en ejeraftale, som parterne indgik i forbindelse med købet af værket. Af ejeraftalen fremgår det blandt andet, at Helsingør Kraftvarmeværk A/S afvikles ved udgangen af 2015, såfremt der ikke forinden er truffet anden generalforsamlingsbeslutning om videreførelse. Kraftvarmeværket blev oprindeligt opført i 1993 og står nu overfor en større fornyelse, da væsentlige dele af værket er ved at være udtjent. Helsingør Kraftvarmeværk A/S har derfor fået udarbejdet rapporten "Fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk - Beslutningsgrundlag" i maj 2014, der peger på at etablering af et biomassefyret kedelanlæg i tilknytning til det eksisterende gasfyrede anlæg vil være den teknisk, økonomisk og miljømæssigt bedste fornyelse. Det fremgår bl.a. af rapporten, at et biomassefyret anlæg vil kunne imødekomme de udfordringer som Helsingør Kraftvarmeværk står overfor de næste 20 år mht. økonomi, klima og forsyningssikkerhed. Fornyelsen med biomassekraftvarme forventes at medføre en besparelse på varmeprisen på op til 30 pct. samt en reduktion på op til 88 pct. af C02-emissionen fra fjernvarmeproduktion

27 27 inkl. skovflis samt anden bæredygtig biomasse. Dertil kommer at forsyningssikkerheden i varmeproduktionen øges. Ud fra disse forudsætninger forventes omkostningerne til varmeproduktionen at blive ca. 850 mio. kr. mindre over 20 år ved biomassekraftvarme. Det nye anlæg forventes at blive sat i drift i løbet af 2017 forudsat, at der gives det nødvendige samtykke. Bestyrelsen for Helsingør Kraftvarmeværk A/S har på et møde den 5. maj 2014 vedtaget indstillingen om fornyelse af værket, som det er foreslået i Beslutningsgrundlaget. Samtidig blev det besluttet at indhente ejernes samtykke til projektet samt tilsagn om sikkerhedsstillelse for låneoptagelse til finansiering af projektet indenfor en ramme af 520 mio. kr. Forsyning Helsingør A/S har godkendt projektet på selskabets generalforsamling den 27. maj 2014, idet Helsingør Kommune, der er 100 pct. ejer af forsyningen, den 26. maj 2014 godkendte projektet og sikkerhedsstillelsen. I/S Nordforbrænding har godkendt projektet på et bestyrelsesmøde den 16. september 2014 og på ekstraordinær generalforsamling i Helsingør Kraftvarmeværk A/S den 29. september I/S Nordforbrændings godkendelse er betinget af interessentkommunernes efterfølgende samtykke til fornyelse og sikkerhedsstillelse. I vedtægterne for I/S Nordforbrænding fremgår det af 1, stk. 2, første punktum: "optagelse af lån og garantistillelser m.v. der ikke er sædvanlige inden for branchen, kræver samtykke fra samtlige interessenter". Med henvisning til denne bestemmelse er fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk A/S betinget af interessentkommunernes efterfølgende samtykke. Økonomi/Personaleforhold Lån optaget af kommunale fællesskaber henregnes som udgangspunkt til kommunens låntagning for den del af lånet, der kan henføres til kommunen, jf. 3, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Dette gælder ikke aktiviteter, hvortil der ville være automatisk låneadgang for kommunen. I/S Nordforbrændings garantistillelse vedrører investeringsudgifter til produktion og distribution af varme. Denne aktivitet vil for kommunen udløse automatisk låneadgang, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 3. Dette betyder, at Kommunens garantistillelse overfor I/S Nordforbrænding ikke belaster den kommunale låneramme, jf. afsnit 5.1 i Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr af 19. februar 2012 om kommuners låntagning og meddelelse af garantier m.v. Det vil sige, at der ikke skal deponeres. Helsingør Kommune hæfter som interessent for I/S Nordforbrændings aktiviteter sammen med de fire øvrige deltagende kommuner - Allerød, Fredensborg, Rudersdal og Hørsholm Kommune. Ifølge vedtægterne for I/S Nordforbrænding 5, stk. 1 ejes selskabet af interessenterne (de 5 kommuner), der indbyrdes hæfter for interessentskabet i forhold til register-folketallet pr. 1. januar det pågældende år. Pr. 1. januar 2014 er befolkningstallet ifølge Danmarks Statistiks oplysninger følgende med