Welcome to Denmark - Undervisningsmateriale - Teater Katapult. Undervisningsmateriale til. Welcome to Denmark. af Paradox Intertainment

Transkript

1 Welcome to Denmark - Undervisningsmateriale - Teater Katapult Undervisningsmateriale til Welcome to Denmark af Paradox Intertainment Materiale udarbejdet af: 1 af 14

2 Indhold Welcome to Denmark - Undervisningsmateriale - Teater Katapult Introduktion 1) Til Underviseren 2) Om Welcome to Denmark Oplevelsen: At gå i teatret (efter forestillingen) 3) Refleksion over oplevelsen 4) Forestillingsanalyse Tematik: Når teater og virkelighed kolliderer 5) Om politisk teater 6) Perspektivering: Terror af Ferdinand von Schirach Tematik: Asylansøgning i Danmark 7) Asylreglerne 8) Forholdet mellem danskere og asylansøgere 9) Dig og asylansøgerne Bag forestilingen 2 af 14

3 INTRODUKTION 1. Til Underviseren Dette undervisningsmateriale er opdelt i forskelligartede afsnit, der giver inspiration til at bearbejde teateroplevelsen fra forskellige vinkler og både før/efter oplevelsen. Derfor vil nogle afsnit arbejde med teatret som form, mens andre centrerer sig om tematikkerne og teknikken brugt i forestillingen. Materialet kan bruges i sammenhæng eller i sporadiske udpluk alt efter niveau og fag samt den tilgængelige tid og interesse. God fornøjelse! 2. Om Welcome to Denmark Forestillingen blev udviklet af Paradox Intertainment i 2015 med det formål at imitere Flytningenævnets proces for behandling af asylsager i Danmark og dermed give publikum et realistisk billede af, hvordan disse foregår. Som en del af dette projekt, inddrages aktører, som ikke spiller skuespil, men repræsenterer det, som de også er i virkeligheden: asylansøger, medlem af Flygtningenævnet, kriminolog, tolk, dramatiker, producent og scenograf. Selvom situationen er iscenesat og kunstig er fakta og fagligheder korrekt repræsenteret. Publikum inddrages i afgørelsen og stilles derfor overfor dilemmaet om, hvorvidt de stoler på asylansøgerens historie (og dermed om de er i fare, hvis de bliver sendt hjem) og om ansøgerne skal have asyl eller ej. Paradox Intertainment kalder selv forestillingen for et dokumentar-teater-spil, da det netop en iscenesættelse af virkeligheden med inddragelse og medbestemmelse for publikum uden en fastlagt slutning. Hver aften er unik og fyldt med vigtige dilemmaer og valg. Se mere om forestillingen: 3 af 14

4 OPLEVELSEN: At gå i teatret 3. Refleksion over oplevelsen Til underviser: Alle elever vil have haft forskellige oplevelser af forestillingen og der vil være forskellige dele, der har gjort indtryk. Dette er en række spørgsmål og opgaver som kan bruges til individuelle bearbejdelse af indtryk, hvilket kan lede ud i en dialog om oplevelsen og forestillingens tematikker. Næste afsnit af undervisningsmaterialet giver også rammer for netop at undersøge tematikker nærmere. Spørgsmål: - Hvad forventede inden forestillingen? - Hvad husker du tydeligst? - Hvad overraskede dig? - Hvad var bedst? - Hvad var værst? - Hvad synes du om karaktererne? - Hvad mindede forestillingen dig om? 4. Forestillingsanalyse En teaterforestilling er sammensat af mange forskellige elementer, der i samspil skabet et samlet udtryk. Dette afsnit lægger op til analyse og refleksion over forestillingens bestanddele og deres betydning. Virkemidler: - Skuespillere - Kostume og sminke - Scenografi (scenens udseende) - Rekvisitter - Lys (inkl. farver, skift, effekter) - Lyd / Musik / Sang - Replikker og levering Evaluering - Var det en god forestilling? - Hvad ville du have ændret, hvis du - kunne? Effekten af virkemidler: - Hvilken stemning oplevede du? - Troede du på fiktionen? - Skabte virkemidlerne en samlet helhed? - Var der noget der ikke passede ind? - Hvad var mest dominerende? - Hvilke tematikker var i spil? - Hvad fik forestillingen dig til at tænke på? - Hvad tror du fortællingen vil sige? 4 af 14

5 Når teater og virkelighed kolliderer 5. Om politisk teater Der findes mange former for teater. Grundlæggende er det teater, hvis der er optrædes for et publikum med en fortælling, der på en eller anden måde er iscenesat - dvs. beregnet til at blive oplevet af et publikum. Ofte er dette fremført af skuespillere, som lader som om de er en anden person og lader som om de ikke kan se publikum. Der er dog også mange eksempler på, at man laver teater på mange andre måder. Igennem historien har man inddraget politiske emner i teateret på forskellig vis. Vidt forskellige eksempler på dette er Ludvig Holbergs komedier fra 1720 erne og Bertolt Brechts værker i første halvdel af 1900-tallet. Pointen med at gøre teater politisk er ofte at oplyse borgerne og få dem til at tænke over det samfund de lever i - og derefter handle på dette. I nyere tid har dette ønske om at rykke publikum også forplantet sig til formen, hvilket Brecht også var forgangsmand for. Nedenfor er et uddrag fra Gyldendahls Teaterleksikon om politisk teater: Leksikonopslag om Politisk teater : Politisk teater: Som regel en betegnelse for teater i tydelig opposition til magthaverne og kritisk over for samfundets tilstand. Men eftersom teater handler om menneskers relationer til hinanden og deres livsvilkår, kan man hævde, at alt teater er politisk. ( ) Ud over det indholdsmæssige kan begrebet politisk teater også referere til det oplevelsespolitiske, dvs. at teatret gennem sin form og funktion udfordrer gængse måder at se og forstå teater og verden på, med henblik på at øge tilskuernes indsigt og handlingskompetence. ( ) En del af det politiske teater har arbejdet med at inddrage tilskuerne i stykkets udvikling eller lade dem overtage handlingen. ( ) Paradox Intertainment benytter sig netop af en anderledes form, der ikke laver en fiktiv fortælling, men stiller et ægte dilemma fra virkeligheden op og giver magten til at løse problemet til publikum. Dermed inddrages det politiske både som tema og form i Welcome to Denmark. 5 af 14

6 Spørgsmål - Synes du at politiske temaer hører hjemme i teater? - Er du enig i leksikonopslagets påstand: alt teater er politisk? - Skal teater primært underholde eller få publikum til at tænke? - Hvordan fungerer det, at publikum er med til at bestemme, hvad der sker i forestillingen? 6 af 14

7 6. Perspektivering: Terror af Ferdinand von Schirach Den tyske forfatter Ferdinand von Schirach har skrevet et teaterstykke, der på mange måder ligner Welcome to Denmark. Stykket hedder Terror og er beskrevet herunder: En terrorist kaprer et passagerfly og sætter kurs mod et stadion i Frankfurt, hvor tilskuere er til fodboldkamp. To jagerfly sættes ind for at stoppe det kaprede fly, og den ene jagerpilot vælger at skyde det ned og sende de 164 passagerer i døden. Vi befinder os i en retssal. Jagerpiloten er anklaget for drab på 164 uskyldige mennesker. Men hvor er militær og regering? Og hvad med dem, der har mistet deres kære? Med en jurists knivskarpe blik afdækkes langsomt et væld af dilemmaer. Du skal som publikum tage stilling til, om piloten skal frikendes eller dømmes. Din stemme kan afgøre udfaldet på retssagen, pilotens skæbne og dramaets slutning. Journalist og historiker Christoffer Emil Bruun er juryformand. Når forsvarer og anklager har afsluttet deres procedurer, vil han facilitere nævningenes - publikums - drøftelser, der skal føre til en domsafsigelse. Den tyske forfatter og advokat Ferdinand von Schirach har som barnebarn af den fængslede Hitlerjugend-leder Baldur von Schirach sit eget mellemværende med skyld og straf. Terror er hans dramatiker-debut, og stykket har bredt sig på de tysksprogede scener som en steppebrand. Fra 2015 og frem til 2017 vil forestillingen på verdensplan have været opført på ikke færre end 59 teatre verden over. ( ) Følg med i afstemningen om hvorvidt den anklagede pilot Lars Koch dømmes skyldig eller ikke skyldig i mord på 164 uskyldige passagerer. I linket kan du også se, hvordan publikum har stemt på andre teatre i verden. Se mere her Kilde: Spørgsmål - Må en jagerpilot at dræbe 164 uskyldige mennesker for at redde andre uskyldige mennesker? Ville du frikende eller dømme ham? - Hvem bestemmer hvilke liv, der er mere værd? - Se på hjemmesiden for forestillingen, hvor mange procent der har frikendt eller dømt jagerpiloten. ( 7 af 14

8 - Denne forestilling spilles af skuespillere og dermed ikke af de, der i virkeligheden har haft med sagen eller lignende sager at gøre. Tror du det gør en forskel på oplevelsen i forhold til Welcome to Denmark? - Kan du forstå, hvorfor Terror er blevet så populær? 8 af 14

9 TEMATIK: Asylansøgere i Danmark 7. Asylreglerne Asylansøgere og flygtningelejre er ord, som ofte høres i nyhederne. Men hvad er reglerne i Danmark og hvad er det flygtningene står overfor når de forsøger at finde et nyt og bedre hjem i et land langt fra deres hjemland? Vi har fundet hjælp fra altinget.dk: FAKTA: Forstå de danske asylregler ( ) Den danske lovgivning vedrørende udlændinge, Udlændingeloven, bygger på de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. Men hvad sker der egentlig, når flygtninge kommer til Danmark? Få overblikket over reglerne her. Hvad er en asylansøger? En asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning. For at søge om asyl i Danmark skal man befinde sig i Danmark. Hvad er en flygtning? En flygtning er en person, som har fået sin asylansøgning godkendt, og som derfor har fået opholdstilladelse som flygtning. En flytning kan enten få konventionsstatus eller beskyttelsesstatus. Konventionsstatus får man, hvis man er individuelt forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, socialt tilhørsforhold eller politiske holdninger og dermed opfylder betingelserne i FN's Flygtningekonvention. Denne status udløser fuld ret til familiesammenføring og fem års asyl. Beskyttelsesstatus får man, hvis man har brug for beskyttelse og eksempelvis risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling. Hvad er midlertidig beskyttelse? Den midlertidige beskyttelsesstatus vil blive tildelt de asylansøgere, der har behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. Man får midlertidig beskyttelse på et år i første omgang, men opholdstilladelsen kan forlænges efter et år og herefter igen efter to år. Det afgørende er, om udlændingen fortsat har behov for beskyttelse. 3. februar (2015 red.) vedtog Folketinget en ændring af udlændingeloven, der blandt andet betyder, at personer, der får midlertidig beskyttelse, ikke kan få familiesammenføring det første år. 9 af 14

10 Hvad er en kvoteflygtning? En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan komme til Danmark efter aftale med FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) eller lignende internationale organisationer. Det sker på baggrund af Udlændingelovens 8. Danmark tager omkring 500 kvoteflygtninge om året. Hvad er humanitær opholdstilladelse? Der kan gives humanitær opholdstilladelse til en udlænding, som er registreret som asylansøger i Danmark, hvis der er væsentlige humanitære hensyn, som afgørende taler for det. Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, som træffer afgørelse om humanitær opholdstilladelse, og Folketinget har besluttet, at området er snævert, så det skal være undtagelsen, at der gives humanitær opholdstilladelse. Hvordan forløber en asylsag? Først afhører politiet asylansøgeren for at afklare identitet, personlige forhold og rejserute. Herefter tager Udlændingestyrelsen stilling til, om ansøgningen skal behandles i Danmark eller et andet land (jf. Dublin-forordningen se næste punkt). Skal ansøgningen behandles i Danmark, får asylansøgeren hjælp til at udfylde et asylansøgningsskema og bliver indkaldt til en samtale i Udlændingestyrelsen, som derefter tager stilling til, om ansøgeren er berettiget til asyl eller ej. Under behandlingen af asylsagen bor asylansøgeren normalt i et af de danske asylcentre, der ligger spredt over Danmark. I visse tilfælde kan asylansøgeren også bo privat. Hvad sker der, hvis man får asyl? Får en asylansøger asyl, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om boligplacering i en kommune i Danmark. Denne kommune har herefter ansvaret for integration af nyankomne flygtninge. Hvad sker der, hvis man ikke får asyl? Hvis en asylansøger får afslag på asyl hos Udlændingestyrelsen, bliver afgørelsen automatisk påklaget til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ, som behandler klager om forskellige asylrelaterede afgørelser. Sagen behandles mundtligt i flygtningenævnet, og asylansøgeren har mulighed for at få en beskikket advokat af Flygtningenævnet. Den afgørelse, som Flygtningenævnet kommer frem til, er endelig. Efter et endeligt asylafslag, skal man rejse ud af Danmark. Flygtningenævnet fastsætter udrejsefristen til 15 dage eller straks, hvis der er tale om et påtrængende tilfælde. En afvist asylansøger, der ikke udrejser frivilligt, risikerer at blive udvist med indrejseforbud. Et indrejseforbud betyder, at pågældende får forbud mod at indrejse i alle EU- og Schengenlandene, herunder Danmark, i mindst to år. Bliver man udvist af Danmark, kan man blive udsendt tvangsmæssigt af politiet. Hvad er Dublin-forordningen? Dublin-forordningen er kort fortalt en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land. Samtidig skal forordningen sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. 10 af 14

11 Aftalen forpligter landene til at registrere de flygtninge, som kommer til landet, da asylansøgeres sag skal behandles i det første EU-land, der registrerer dem. Dog er der visse undtagelser, der kan spille ind, blandt andet familie i et andet land. Dublin-forordningen har dog fået kritik fra flere sider for at bidrage til den ulige fordeling af flygtninge. Nyankomne flygtninge presser især de i forvejen trængte lande i Sydeuropa, som er første stop i Europa for de store flygtningestrømme. Hvis disse lande registrerer flygtningene, som derefter rejser videre op i Europa for eksempelvis at søge asyl i Danmark, skal asylansøgerne ifølge Dublin-forordningen sendes retur til de pågældende lande i syd, da disse har ansvaret for at behandle deres sager. Cecilie Gormsen, d. 8. september 2015 kl. 13:39 Kilde: Tip: Se mere om asylreglerne på nyidanmark.dk, og flygtning.dk/danmark/asyl Se mere om Flygtningenævnet på fln.dk/da/om_os.aspx 11 af 14

12 8. Forholdet mellem danskere og asylansøgere Citater om asyl og flygtninge - Er du enig? 1) Hvis du kommer til Danmark, skal du selvfølgelig arbejde. - Helle Thorning Schmidt ) Vi opnår aldrig nogen frugtbar integration, hvis vi ikke tør tale om tingene. Også det, der kan være følsomt - Maria Bartholdy, Dialogmedarbejder i Jammerbugten Kommune 3) Asylansøgerne er nok nogle af de mest rettighedsløse mennesker i Danmark. De har en ret, og det er at få behandlet deres asylsag. Og så har de nogle rettigheder i kraft af de tilbud, de får fra asylcenteret. Men ellers har de jo ingen. - Leder af asylcentret Kongelunden Gitte Nielsen ) Jeg vil sige det på den måde: Alle, der har sagt nej til vores krav om at lukke grænserne er medskyldige. Sagen er den - meget enkelt - at de ting, vi ser, har vi set i hundrede år i Mellemøsten. Vi har også set dem i stigende grad i de sidste år, og så tror man, at man kan lukke den kultur ind, og så sker der ingenting. Så er man bare historisk analfabet. - Mogens Camre (DF) forklarer til Berlingske, hvorfor alle andre partier end DF er medskyldige i terrorangrebet i København ) Generelt er der alt for dårlig dialog mellem folk i vores by og asylansøgerne. Der er mange fordomme om asylansøgerne. - Caféejer Jannie Andersen ( journalisten.dk/foerst-taler-i-saa-skaaler-i-og-saa-gramser-du) 12 af 14

13 9. Dig og asylansøgerne Øvelse: Forestil dig - 1) at du er asylansøger og ved, at du vil være i fare, hvis du bliver sendt hjem. - Hvordan fortæller du det så myndighederne forstår det? - Hvad er du mest bange for? - Hvordan oplever du Danmark? - 2) at du er asylansøger og ved, at du ikke er i stor fare, hvis du bliver sendt hjem, men du vil meget gerne blive i et vestligt europæisk land efter at have kæmpet så hårdt for at komme her? - Vil du lyve for at blive? - Hvilken løgn vil du så fortælle? - Hvor langt vil du gå for at blive? - 3) at du sidder i Flygtningenævnet og skal fortælle nogen, at de skal sendes hjem - Hvordan vil du formulere dig? - Hvordan vil du have det med det? - Hvad er den vigtigste grund til at få/ikke få asyl? Fortsæt evt. øvelsen, hvor du forestiller dig at du fx er tolk, dommer, medarbejder på asylcentre eller politibetjenten, der skal smide afviste asylansøgere ud. 13 af 14

14 Bag forestillingen Aftenens hovedperson er hver gang en flygtning fra et af verdens brændpunkter, der fortæller sin historie og uddyber sit asylmotiv. Thomas Gammeltoft-Hansen er forskningschef med speciale i international flygtningeret og desuden medlem af Flygtningenævnet til og med Han er vært i dokumentarteater-spillet, guider publikum gennem den labyrint, som asylsystemet udgør. Han sætter rammen for den afgørelse, der skal træffes. Tolk for Rigspolitiet og Flygtningenævnet, kriminolog Mehrdad Zamani er ligeledes på scenen hver aften. Desuden medvirker dramatiker og instruktør Daniel Wedel, skuespiller og producent Henriette Rosenbeck samt scenograf og billedkunstner Martin Eriksson. Asylansøgere er Asif Danishyar, Noura Bittar Søborg, Shahin Eskandari, Zachariah Khandudu, Deo Musige Kilde: Undervisningsmaterialet er udarbejdet af dramaturg Kirstine Lilleøre Christensen v. Teater Katapult 14 af 14