26 september Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København. Indhold: Grundejeren.dk s LAR-sekretariat.. side 3. Kommunale LAR-projekter...

Transkript

1 Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København 26 september 2013 Indhold: Grundejeren.dk s LAR-sekretariat.. side 3 Kommunale LAR-projekter... side 4 Brugerrepræsentant til vand/klima. side 5 Energi- & Miljøhusets 1. år... side 6-8 Boligskatten ryger i vejret... side 9 Håndværkerfradraget vedtaget... side 10 Danskere Åboulevarden tjekker under tinglysningen... jorden?... side 11 De offentlige private fællesveje... side 12 DSB s dieselforurening... side 13 Fra TMU s dagsorden side Foreningsmand går på pension... side 16 Aktiv kamp mod rockerborg... side 17 Et kig ned under vore veje... side Vejafvanding på Møllebakken i Brønshøj-Husum

2 Fakta om grundejeren.dk Bestyrelsen Sekretariat Valgt på repræsentantskabsmødet: Formand: Birgit Philipp Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted Jura bp@grundejeren.dk Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2012 for GF Sundbyvang Vand og kloak ph@grundejeren.dk Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2013 for Valby & Omegns Byggeforening Kommunalplaner hjl@grundejeren.dk Hanne Skovsgaard Valgt i 2012 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Arrangementer & redaktionsudvalg hs@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2013 for Brønshøj Præstegårds GF Skilte, veje & snerydning gss@grundejeren.dk Jørn Palm Valgt i 2012 for GF Søndervang Vedtægter jp@grundejeren.dk Michael Christensen Valgt i 2013 for GF Danas Park Snerydning & redaktionsudvalg mc@@grundejeren.dk Bydelsudpegede medlemmer: Steen A. S. von Lorenzen Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Parkering, skiltning & veje sl@grundejeren.dk Hans Aage Zabel Udpeget af Brønshøj Grundejerforening Vejsyn & renovation hz@grundejeren.dk Valgte bestyrelsessuppleanter: Leif Pedersen Valgt i 2013 for GF Søndervang lp@grundejeren Valgte revisorer: 1. Per Rahbek Valgt i 2012 for Valby og Omegns Byggeforening 2. Henning Jensen Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted Suppl. Jens Kolind Valgt i 2013 for GF Søndervang Medlemsforeninger Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse Tlf.: sekretariat@grundejeren.dk Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. Forsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 900 kr. årligt Medlemsblad Redaktionsudvalget: Erik Honoré, Hanne Skovsgaard og Michael Christensen. redaktoer@grundejeren.dk Fotsidefoto: Møllebakken i GF Danas Park (Erik Honoré) Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: Østerbro 2500 Valby 2700 Brønshøj 2720 Vanløse Horserødvej Vejlaug Ny Ryvang Villakvarters Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug 2300 Sundbyerne Fredenshøj GF Italiensvej Nordøst GF Lykkehøj GF Møllely GF Odin GF Strandengen GF Sundbyvang GF Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal GF Vestre Solvang GF 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej GF Utterslevhøj GF Ankeret GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Frilands Allé GF Dæmningen GF Gl. Østengaard GF Hestehaven GF Højmark GF Kløverbladet GF Lyset GF Nordre Hanssted GF Nybovej GF Ny Østergaard Villaby GF Strandlyst GF Søholm GF Søholm Park GF Søndervang GF Søndre Hanssted GF Trekantens Vejlaug Ulriksdal GF Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggeforening Vigerslev Haveforstad GF Boeslunde GF Brønshøjgårds Haveby GF Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård GF Brønshøj Præstegårdsø Danas Park GF Enighedens Vejlaug Frederikssundsvej 333 EF Holcks Plads Husum Haveby GF Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby GF Lille Husum GF Solhøj GF Søgaard GF Vejforeningen af 11/ Bakke Allé GF Bakkedal GF Damhussøen GF, Fossgården GF Frederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien GF Katrinedal GF Kildeåens Haveby GF Kirkestiens Villakvarter GF Kæragervej GF Langkærvej/Ledagersti GF Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 GF Ofea Plads GF Slotsherrens Bro GF Thorupgårdens Haveby GF Toftøjevejens Vejlaug Vanløse Haveby GF Vanløse Ny Villakvarter GF Vanløse Stationsby GF Aabakken GF 2

3 Grundejeren.dk s LAR-sekretariat er en realitet! Miljøstyrelsen har imødekommet en ansøgning fra grundejeren.dk om økonomisk støtte til oprettelsen af et LAR-sekretariat for grundejerne i København og omegn, som allerede har set verdens lys, idet sekretariatet startede 1. august 2013 Fra Miljøstyrelsens kampagne tidligere på året, hvor Grundejeren.dk var repræsenteret i det 20 mand store panel. Grundejere i og omkring København blev hårdt ramt af oversvømmelser under skybruddet d. 2. juli Lokal afledning af regnvand (LAR) via nedsivning i faskiner og bassiner spiller en nøglerolle, hvis lignende katastrofer skal undgås fremover. Grundejeren.dk repræsenterer knap 80 grundejerforeninger (dvs. 1/3 af Københavns grundejere) og oplever en massiv lokal efterspørgsel på uafhængig vejledning og rådgivning vedr. LAR samt konkrete etablerings- og driftserfaringer med faskiner. Det var baggrunden for, at vi søgte Miljøstyrelsen om støtte til det LAR-sekretariat, der nu er en realitet pr. 1. august Formålet med sekretariatet er at yde den nødvendige lokale rådgivning og vejledning i øjenhøjde for grundejere, så der etableres lokale LAR-løsninger, hvorved risikoen for oversvømmelser ved næste skybrud reduceres. Sekretariatet er allerede i gang Sekretariatsledelsen vil blive varetaget af Grundejeren.dk s sekretariat i samarbejde med civilingeniør Kåre Press-Kristensen fra Ecocon, der andet steds i bladet skriver om erfaringerne med sit Miljøhus i Brønshøj. Information om sekretariatet offentliggøres via medlemsbladet og pressen. Kåre er vel en de fagfolk, der har det største kendskab til og erfaring med klimatilpasningen. Han skal sammen med sekretariatet udføre løbende rådgivning til LARinteresserede grundejere. Der etableres et tæt samarbejde med fagmedarbejdere i København, Frederiksberg, Rødovre og Hvidovre Kommuner og de aktuelle forsyninger mhp. at forankre resultaterne lokalt, så de får varig effekt - hvad enten det besluttes at fortsætte LARsekretariatet eller ej. I øjeblikket kan husejere med dise tag- og tagrendetyper ikke få tilladelse til at udlede tagets regnvand på egen grund. Derfor er både LAR-sekretariatet og Københavns Kommune interesseret i at få undersøgt, hvor stort problemet egentlig er. Dette samarbejde foregår i samarbejde med Teknologisk Institut og T&M-forvaltningens Center for Miljø. Undersøgelserne kommunikeres løbende i medlemsbladet og pressen. Der afholdes 4 workshops for grundejere i København og omegn, hvor processen helt fra etablering (myndighedskontakt, økonomi samt kloakarbejde m.v.) til erfaringerne med testfaskinen præsenteres efterfulgt af en 2-3 timers workshop med dimensionering af LAR hos deltagerne. Tidsramme for projektet Projektet løber foreløbig fra august 2013 til august 2014 Juni 2013: LAR-sekretariat etableres og offentliggøres via medlemsblad og artikler i pressen. August-september 2013: Testfaskiner etableres og infiltrationsforsøgene starter. August-december 2013: Faskineresultater offentliggøres i medlemsbladet/artikler og rådgivningsindsatsen starter så småt. Januar-Marts 2014: De 4 workshops for grundejere afholdes. April-juni 2014: Rådgivning og vejledning så længe der er timer på projektet. Juli-august 2014: Evaluering og regnskab for projektet. Som showcase etableres en faskine i en villahave på Bangsbo Plads i Vanløse i det projekt som er støttet af Grundejeren.dk, Vanløse Lokaludvalg og Arbejdernes Landsbank. Her vil der i den lerede jord blive udført detaljerede nedsivnings- og pejleforsøg, så der opnås et grundigt kendskab til nedsivningshastighed og lokal grundvandsstigning. Dertil har LAR- sekretariatet indgået en aftale med Københavns Kommunes Vandteam om etablering af yderligere faskiner i Bangsbo-projektet, hvor der skal måles på udledning af tungmetaller og olieforbindelser fra tagpaptage, blyinddækninger samt zink- og kobbertagrender. Boreprøver, jordbundsundersøgelser og pejlinger i projekt Bangsbo Plads med 33 grundejere startede i efteråret 2012 (Foto: Erik Honoré) 3

4 Kommunale LAR-projekter i København Den nye skybrudsplan er ude og der er allerede adskillige kommunale LAR-projekter i gang i København. Det store projekt på Sct. Kjelds Plads vender vi tilbage til. Men her omtales mindre vejafvandingsprojekter i Vanløse og Brønshøj-Husum Vanløse Lokaludvalg spurgte sidste sommer husejere om følgerne af skybruddet den 2. juli 2011 samt den efterfølgende oversvømmelse. Mere end husejere (med ca husstande) svarede på spørgeskemaet, der gav en efterfølgende præcis skybruds-kortlægning af bydelen. Hver femte husejer overvejede, ifølge undersøgelsen, en faskine eller anden form for anlæg til afledning af regnvandet fra hustagene, men mange var i tvivl om, hvad der ville være den optimale løsning for netop dem, og efterlyste samtidig faglig rådgivning. Skal presset på kloaksystemet i hovedstaden lettes, når der i fremtiden åbnes for himlens sluser, er det i villakvartererne i Københavns randområder, hvor det vil gøre en forskel. Og da vandet ikke kender til grænser, bør disse klimatilpasningstiltag gøres i fællesskab. Både af praktiske og økonomiske årsager. Men også mht. Københavns mange små grunde, der ikke kan leve op til de krav, der stilles til et regnvandsanlæg om afstand til skel, vej og hus, er det bydende nødvendigt Københavns Kommune har - i lighed med andre storbyer opfordret husejerne til at klimatilpasse deres ejendomme mod skybrud og oversvømmelser. Lettere forenklet lyder budskabet: har du vand i kælderen, er det dit eget ansvar. Men kan du soppe på vejen i mere end 10 cm vand, er det kommunens ansvar. Flere boligforeninger har fulgt opfordringen og enkelte med forberedelse for at kunne genbruge regnvandet til toiletskyl og tøjvask. For de mange husstande, som deles om udgiften til et fælles regnvandsanlæg i en boligforening, bliver regningen overkommelig. Det kan den også blive for villaejerne, såfremt man går ind i fælles projekter, hvilket kunne ske igennem grundejerforeninger og vejlaug. Da den enkelte grundejer - ved at koble regnvand fra kloakken og over i en faskine eller anden form for regnvandsanlæg - kan få 40 % af sit kloaktilslutningsbidrag tilbage (godt kr.), kan udgiften også her blive overkommelig. Rensningsanlægget i Krogebjergparken På Harboørevej, hvor regnvandsbrøndene blændes, så vandet hverken kan komme ned eller op, føres vandet langs kantstenen ned til Krogebjerg. Her opsamles det i brønde og føres gennem rør ind i parken til Krogebjergrenden og videre til et rensningsanlæg, hvor regnvandet befries for tungmetaller og olieforbindelser, inden det pumpes over i Harrestrup Å. Det er et forsøgsprojekt, fortæller projektleder Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut, der, hvis det viser sig at være effektivt kan udbredes til de øvrige veje i området, der netop har et fald ned mod Krogebjergparken. Projektet er udviklet i samarbejde med hollandske eksperter. I Krogebjerg nord for Slotsherrensvej hos grundejerforeningen Danas Park i Brønshøj - har man på Møllebakken netop afsluttet etableringen af et andet forsøgsprojekt, hvor der på vejen er anlagt store blomsterbede, der samtidig virker som vejchikaner med nedgravede faskiner. I det øverste lag jord sies - med en særlig metode - de uheldige stoffer fra, inden regnvandet siver ned i faskinen og derfra ned til grundvandet. Formand for GF Slotsherrens Vænge, Flemming Bak Jensen, drøfter projektet med anlægslederen fra Per Aarsleff A/S. Kommunale projekter Københavns Kommune har den nye skybrudsplan på trapperne og er allerede i gang med flere forsøgsprojekter. Bl.a. med at påtage sig ansvaret for - under større oversvømmelser - at lede vejvandet væk i risikofyldte områder. I grundejerforeningen Slotsherrens Vænge er man ved at færdiggøre et anlæg til vejafvanding. Møllebakken i Brønshøj (Fotos: Erik Honoré) 4

5 Interesserer du dig for vand og klima? Nu er der valg af forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne i HOFORs vand- og spildevandsselskaber For første gang kan forbrugerne nu vælge repræsentanter til bestyrelserne i HOFORs 14 vand- og spildevandsselskaber. Der skal vælges to fælles forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne. Baggrunden for valget er vandsektorlovens bekendtgørelse om forbrugerindflydelse i vandselskaber. I fremtiden står vi i hovedstadsområdet over for store udfordringer i forhold til at sikre rent drikkevand til alle og aflede spildevandet. Otte kommuner søger gennem HOFOR at beskytte drikkevandsboringerne mod forurening og tilpasse byerne til fremtidens ændrede klima med mere nedbør. Mange af disse indsatser kan kun gennemføres effektivt i samarbejde med forbrugerne. Som forbruger hos HOFOR kan du få indflydelse ved at stille op til bestyrelserne eller ved at stemme på to kandidater blandt de opstillede. Meld dig som kandidat Meld dig som kandidat og få indflydelse på beslutningerne i dit forsyningsselskab. For at stille op som kandidat skal du være myndig og have 10 stillere for dit kandidatur. Stillerne skal bo i HOFORs forsyningsområde. Du kan opstille som kandidat fra 15. august til 16. september. Stem til valget Er du forbruger i HOFORs forsyningsområde, kan du stemme til valget. Alle myndige privatforbrugere samt virksomheder, som bor i HOFORs forsyningsområde, har hver to stemmer. Du kan registrere dig som vælger fra 15. august til 25. september, og du kan stemme fra 25. september til 14. oktober. Læs mere på hoforvalg.dk eller ring til valgtelefonen Grundejeren.dk anbefaler en kandidat Grundejeren.dk har besluttet at opstille vores redaktør og sekretariatsleder til en bestyrelsespost i HOFOR s vand- og spildevandsselskaber. HOFOR er i dag den største ledningsejer i København, hvilket taler for, at grundejerne bør være repræsenteret. Vi var tidligere repræsenteret i DONG s bestyrelse, men fik ikke genvalgt vores repræsentant, fordi for få grundejere stemte. Det havde selvfølgelig givet en anden tilgang til de problemer, vi i dag står med pga. den mangelfulde reetablering af vore fortove i forbindelse med jordlægningen af el. Derfor opfordrer vi medlemmerne til at lade sig registrere som vælger inden den 25. september på HOFOR s hjemmeside, så vi kan få en grundejerrepræsentant ind i selskaberne. Der er også andre perspektiver i at engagere sig i HOFOR, idet det er en af de store spillere omkring regnvand og klimatilpasning, hvilket hænger godt sammen med vores nyoprettede LARsekretariat. Endelig ville det også være spændende om der kunne komme lidt klarere regler på, hvornår kloaksystemets mange stikledninger er et offentligt ansvar - og hvornår det er privat. Erik er - ud over sit engagement i Grundejeren.dk og det nyoprettede LAR-sekretariat - også formand for GF Katrinedal, formand for Vanløse Grundejersammenslutning og medlem af Vanløse Lokaludvalg, hvor han også repræsenterer grundejerne. Han er også repræsenteret i styrelsen hos PRIMO (Public Risk Management Organisation), der er et internationalt samarbejde, som inddrager civilsamfundet i løsningen af en række opgaver, der skal dæmme op for følgerne af forskellige naturhændelser i de situationer, hvor statslige og kommunale beredskaber ikke rækker. Registrer dig som vælger fra 15. august til 16. september Afgiv din stemme fra 25. september til 14. oktober Se valgresultatet den 18. oktober 5

6 Første år i energi- og miljøhuset Forbruget af el, varme og vand er helt i bund, mens indeklimaet og humøret er i top. Økonomien kan diskuteres. Og så skal man passe godt på, når man får solcelleanlæg. Der er dog stor tilfredshed efter familiens første år i energi- og miljøhuset. Hjemme hos Kåre Press-Kristensen For lidt over et år bragte vi en artikel om familien Press-Bøgebo s udfordringer ved opførelse af et energi- og miljørigtigt parcelhus: Lavenergiklasse 2015, svanemærket, regnvand til toiletskyl og maskinvask, nedsivningsfaskine til overskydende regnvand, energieffektiv hybridventilation og ekstra radonsikring. Nedenfor deles ud af erfaringerne fra familiens første år i huset, hvor der også blev etableret et solcelleanlæg, der mere end dækker familiens elforbrug. Familien (far, mor og to børn) flyttede ind i huset i oktober 2011 og er 18 måneder senere forsat godt tilfredse. Huset har 182 m 2 bolig og 28 m 2 uopvarmet udestue. Udestuen har dog energiruder og er isoleret mod terræn. Brugererfaringer Erfaringen fra familiens to vintre i huset er ovenud positive. Til trods for de store terrassedøre af glas, så er der intet koldt luftnedfald, selv når det er minus 10 grader og blæser udenfor. Der er ligeledes ingen utætheder, der giver træk i huset. Opvarmningssæsonen starter sent på året og slutter tidligt om foråret. Det er kun nødvendigt med rumvarme, når temperaturen nærmer sig frysepunktet. Midt på dagen bliver der hurtigt 25 grader i stuen om vinteren, når den lavtstående sol skinner gennem vinduerne. Varmen er som udgangspunkt kun tændt på lavt blus i stuen, hvor der konstant er ca. 22 grader. I en længere periode med minus 5-12 grader udenfor sneg temperaturen sig dog ned på 20 grader. I de øvrige rum er varmen slukket, da det ellers bliver for varmt. Det har således været overflødigt at lægge varme ind i alle rum. perfekt. Særlig ovenlysvinduet og de tunge (murede) indervægge gør, at familien ikke har oplevet overophedning. Familien er meget positivt overraskede over det til alle tider behagelige indeklima. Tørretumbleren er overflødig og var et fejlkøb, da den næsten aldrig bruges, fordi tøjet tørres i stuen eller udestuen i vinterhalvåret og i haven om sommeren. Regnvandsanlægget har fungeret upåklageligt, og det har på intet tidspunkt manglet vand. Som ekstra bonus undgås kalk i toilettet, da regnvand ikke indeholder kalk. Så der er ikke behov for kalkfjerner. Ligeledes doseres meget mindre vaskepulver i vaskemaskinen, da der ikke skal bruges kalkbinder. Til trods for den svære lerjord har faskinen fungeret glimrende. Vandstandspejlinger gennem pejle-røret har tydeligt vist, at der trods en del regn kun har stået vand i bunden af faskinen. I udestuen bliver let 35 grader, når solen står på, og termoglasset, muren og klinkerne holder længe på varmen, så udestuen er næsten frostfri hele vinteren. Det er således muligt at sidde i solen i udestuen og spise frokost om vinteren. Ligeledes kan der hurtigt tørres tøj i udestuen. Fra tidligt forår til sent efterår er det ligeledes muligt at spise aftensmad i udestuen, hvor vinen og planterne allerede blomstrer i marts. Om sommeren holdes temperaturen nede via ventilationsspjæld i bunden af udestuen og ved at åbne vinduerne i toppen. Familien er enige om, at den solopvarmede udestue er et af husets bedste rum. Den mekaniske ventilation gør imidlertid luften i huset meget tør i vinterhalvåret. Helt ned til 30 % luftfugtighed, hvilket er for tørt. Luftfugtigheden bør ligge på %. Dette kan dog let afhjælpes ved at tørre tøj i stuen og ved lejlighedsvis at slukke for ventilationen. Problemet eksisterer ikke i sommerhalvåret, hvor den naturlige ventilation via friskluftventiler styrer luftskiftet 6

7 En enkelt negativ overraskelse var dog, at radonindholdet i forældresoveværelset var forbløffende tæt på den nedre grænseværdi på 100 Bq/m 3 i vinterhalvåret. Dette var uventet, da der var udført grundig radonsikring, og ventilationen kørte for fuld kraft. Grænseværdien var endda overskredet i teknikrummet (bryggerset). Derfor blev det besluttet at tætne ved rørgennemføringerne. Solceller Da familien forventede at bruge max kwh el om året, blev det besluttet at købe et 4 kw solcelleanlæg, der placeret på sydsiden af taget skulle være i stand til at dække hele familiens elforbrug. Markedet for solcelleanlæg var imidlertid svært gennemskueligt. Efter at have set på flere tilbud af mere eller mindre spekulativ karakter fra solcellefirmaer, der lovede tilbagebetalingstider ned til 5 år (under tvivlsomme forudsætninger), valgte familien at købe deres solcelleanlæg hos en større dansk varehuskæde. Dels fordi solcelleanlægget var billigt, men også fordi garantien derved kunne håndhæves, da den pågældende varehuskæde nok også eksisterer om 5-10 år. Solcelleanlægget blev bestilt med specielle beslag til montering på tegltag uden gennemboring af tagstenene og med en opgraderet inverter (transformerer spændingen) med minimeret effekttab. Ved montering blev imidlertid anvendt beslag til eternittag, som tilmed blev boret direkte igennem tagstenene i de bølgedale, hvor regnvandet løber. Dette øger risikoen for råd i taget. Konfronteret med dette sagde montørerne, at de blot monterede, hvad de fik med, og at familien kunne være helt rolige, fordi montørerne havde monteret hundredevis af anlæg på den måde på tegltage. Derefter startede en lang række skriverier, hvor varehuskæde og montør skubbede ansvaret imellem sig. Da familien havde handlet med varehuskæden, besluttede de derfor at stævne varehuskæden. Så vendte varehuskæden hurtigt tilbage, beklagede fejlen og fik skiftet teglsten og beslag i løbet af en uge. Men først ½ år efter køb af solcelleanlægget var det omsider blevet registreret hos netvirksomhed og energiselskab, så familien kunne få glæde af elproduktionen på taget. Allerede i maj overhaler elproduktionen fra solcelleanlægget familiens samlede elforbrug regnet fra årsskiftet Selv på en klar solskinsdag ultimo februar kan anlægget levere 15 kwh. Forbrug og økonomi I tabel 1 ses nøgletallene for familiens energi- og vandforbrug fra oktober 2011 til oktober Af tabellen ses, at familien har meget lave forbrug. At forskellen i varmeforbrug ikke er endnu større skyldes, at familiens varmtvandsforbrug til bad er det samme som i ældre villaer. Men produktionen fra solcelleanlægget vil uden tvivl overstige familiens el-forbrug. I tabel 2 ses nogle økonomiske nøgletal for familiens investeringer i energi- og miljøtiltag. I den simple tilbagebetalingstid er ikke medregnet, at der skal lånes penge til investeringerne og der er heller ikke medregnet udgifter til reparation og vedligehold af anlæg: Inverteren til solcelleanlægget skal skiftes efter 8-10 år, solcelleanlæggets elproduktion aftager ca. 1 % årligt, løbende reparationer på regnvandsanlægget m.v. Dertil kommer øget risiko for f.eks. stormskader på tag. Et par dage senere blev monteret en inverter. Af manualen fremgik imidlertid tydeligt, at inverteren var for lille til at klare spændingen fra et 4 kw solcelleanlæg. Den autoriserede elinstallatør blev chokeret og mumlede, at han jo havde installeret masser af de invertere til 4 kw solcelleanlæg. Installatøren var dog indforstået med, at inverteren skulle skiftes straks. Da der blev klaget til varehuskæden over de forkerte beslag, der var gennemboret på et kritisk sted i tagstenene, fik familien tilsendt et gavekort på 500 kr. fra varehuskæden, der beklagede, at familien ikke var tilfreds med solcelleanlægget. Men det ændrede jo ikke på selve fejlinstallationen. Stigende priser på varme, el og vand trækker dog i den modsatte retning og vil gøre tiltagene mere rentable. Endelig bidrager det lave energi- og vandforbrug og det behagelige indeklima sandsynligvis til en værdiforøgelse af boligen. Samtidig har familien stor glæde af det rigtig gode indeklima, og at de kan nu skylle ud i toilettet med regnvand og derved med god samvittighed. Solcelleanlægget er den bedste investering, mens faskinen er den dårligste investering, da den aldrig tjener sig selv hjem. For nye solcelleanlæg er reglerne imidlertid ændret, hvorfor små private anlæg nu privatøkonomisk ikke er rentable. Samlet set tilbagebetales investeringerne dog på år dvs. i løbet af husets levetid, hvis ellers solcelle- og regnvandsanlæg holder så længe. Fotos: Kåre Press Kristensen 7

8 Første år i energi- og miljøhuset... Heldigvis falder merprisen for lavenergihuse for øjeblikket. Men samfundet kan dog også gøre noget for at øge rentabiliteten og derved interessen for lavenergibyggeri. I dag beskattes husets bruttoareal dvs. husets udvendige areal. Lavenergihuse har tykkere vægge pga. bedre isolering og beskattes derfor direkte af den ekstra isolering. Dette bør ændres. Ejendomsbeskatningen bør omlægges og afhænge af husets energiforbrug, så den bliver høj for dårligt isolerede huse og lav for velisolerede. Dette vil både gøre det rentabelt at bygge energirigtigt og at efterisolere eksisterende huse. Fjernvarmeleverandørerne bør samtidig påbydes at tilbyde lav varmeeffekt (5 kw) og dermed en lav fast betaling tilpasset lavenergibyggeri. Tilskuddet til solcelleanlæg, regnvandsanlæg og faskiner skal øges, hvis det skal blive privatøkonomisk rentabelt at etablere disse anlæg. Lavenergiklasse 2015 huse har ikke tilslutningspligt til fjernvarme. Grundet den store faste betaling til fjernvarmeværket pga. en overdimensioneret varmeeffekt og det meget lave varmeforbrug, overvejer familien nu at blive koblet af fjernvarmen og i stedet klare sig med solvarme og en lille varmepumpe. Derved vil huset opfylde energikravet for Bygningsklasse Tabel 1 Varme (kwh) Elektricitet (kwh) Vand (m 3 ) Forbrug Egenproduktion b) 37 c) Nettoforbrug b) 75 Alm. forbrug a) Pressemøde Miljøminister Ida Auken, Kåre og EU s Klimakommisær Connie Hedegård. Den 16. august udgav Det Økologiske Råd hæftet Energi og Miljørigtigt byggeri i praksis, der viser hele processen fra indledende planlægning til færdigt funktionelt byggeri. I den anledning afholdtes der pressemøde i miljøhusets baghave på Højstrupvej i Brønshøj. Miljøhæftet kan hentes gratis på nettet hvor du også kan finde billeder og film der beskriver processen m.m. på og byggeri Tabel 1: Familiens energi- og vandforbrug a) Ifølge forsyningsselskaberne, der leverer varme, el og vand til tilsvarende huse i området. b) Solcelleanlægget forventes at producere ca kwh dvs. 700 kwh mere end forbruget. c) Regnvand dækker 33 % af familiens vandforbrug i huset (og hele havevandingen). Tabel 2 Solcelleanlæg Lavenergiklasse 2015 Regnvandsanlæg Faskine Miljømærkning I alt Nettopris a) c) d) e) Årlig nettobesparelse b) c) Simpel tilbagebetalingstid 11 år 33 år 26,5 år år Miljøminister Ida Auken, Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal og Kåre Press-Kristensen i en snak om klimatilpasning. Tabel 2: Økonomiske nøgletal for energi- og miljøtiltag med nuværende energi- og vandpriser a) Solcelleanlægget koster ca kr. og værdien af skattefradraget er ca kr. b) Nettomålerordning, elpris: 2 kr./kwh, efter beskatning af elproduktion og afgift til elnetselskab. c) Skønnet i forhold til et standardbyggeri på byggetidspunktet (Bygningsreglementet 2010). d) Regnvandsanlægget koster ca kr., men vandforsyningen giver kr. i tilskud. e) Faskinen koster ca kr., men der tilbagebetales kr. i tilslutningsbidrag. Connie Hedegård i krydsild hos DR (Fotos Erik Honoré) 8

9 Boligskat for husejere ryger i vejret Husejere betaler allerede 70 procent mere i boligskat end lejlighedsejere, og de kommende år skal de betale endnu mere. Læs hvorfor, og se hvor meget de betaler ekstra i 23 danske kommuner. I dag betaler husejere op til 70 procent mere i boligskat end ejere af lejligheder - selv om deres boliger ligger i samme kommune og koster det samme. Det viser en opgørelse, som Realkreditforeningen har lavet. Og forskellen bliver ifølge foreningen større og større de kommende år. Skattestop favoriserer lejlighedsejere Den store forskel på beskatningen skyldes ifølge Realkreditforeningen den tidligere regerings skattestop, som siden 2002 har sat en stopper for den årlige stigning af beskatningen af mursten (ejendomsværdiskatten, der beregnes som 1 procent af den offentlige vurdering), men ikke af grunden (grundskylden). SKAT har efterfølgende hævet grundværdierne kraftigt, og derfor udgør grundskylden en større del af boligudgifterne. I 37 af landets 98 kommuner skal en gennemsnitlig boligejer betale mere end kr. om året i grundskyld, og udgifterne stiger i de kommende år. Husejernes boligskat bliver op til 100 % højere - Stigningerne falder dermed på parcelhusejerne, mens en lejlighedsejer - der deler sit jordareal med mange andre - slipper med moderate stigninger, forklarer Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. - Skatten er med andre ord væsentlig højere for et hus end for en lejlighed, der koster det samme. Ved indfasningen af de kommende års grundskyldsstigninger vil denne forskel blive større endnu, i nogle tilfælde op til 100 procent, siger Karsten Beltof. Bor du eksempelvis i et gennemsnitligt hus i Gladsaxe, stiger boligskatten i de kommende år fra til kr. årligt. Hvis huset i stedet blev beskattet ud fra ejendomsværdien og på samme niveau som ejerlejlighederne i kommunen, skulle skatten i stedet nedsættes til kr. Realkreditforeningen: Skattesystemet bør ændres Realkreditforeningen kan ikke se nogen logik i den store forskel i beskatningen af husejere og lejlighedsejere. - Det er et meget iøjnefaldende eksempel på en utilsigtet konsekvens af lovgivningen, men vi har også tidligere peget på andre grunde til, at det er fornuftigt at se på boligskattesystemet. Det er ganske store beløb, der er på spil for den enkelte familie, konkluderer Karsten Beltoft. Intet fradrag til lejlighedsejere Ejerlejlighedernes Landsforening har ikke samme opfattelse. - Det er ikke ejerne, men ejerforeningen/interessentskabet, der ejer grunden. Selve opdelingen i ejerlejligheder har forhøjet værdien eller skattegrundlaget for almindelig ejendomsskat. Ejerlejlighedsejerne har heller ikke ligningsfradrag for udgifter på fællesejendom, siger Susanne Rendtorff, sekretariatschef i Ejerlejlighedernes Landsforening. Så meget mere betaler husejere i skat Tabellen nedenfor viser boligbeskatningen for henholdsvis en gennemsnitlig lejlighed og et gennemsnitligt hus i kommuner, hvor ejerlejligheder udgør mindst 15 procent af det samlede antal ejerboliger. Kilde: Realkreditforeningen Fredensborg Frederiksberg Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Helsingør Hillerød Hvidovre Høje Tåstrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Tårbæk Odense Randers Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Vallensbæk Aalborg Aarhus Boligskat for gennemsnitlig bolig Overbeskatning af huse i forh. til lejligh Fuld indfasning af seneste 2012 Fuld indfasning af ejendomsvurdering seneste ejd.vurd. Lejlighed Hus Lejlighed Hus Ekstra boligskat pr. krones ejd.værdi kr kr Procent

10 Håndværkerfradrag vedtaget BoligJobordningen er blevet vedtaget i Folketinget men du kan først indberette det i Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven, og det betyder, at BoligJobordningen nu formelt er på plads igen. Dermed kan du igen få fradrag for en lang række opgaver i din bolig, uanset om du er ejer eller lejer og bor i hus, lejlighed eller sommerhus. Der er dog særlige regler for folk i lejebolig, andelsbolig, ejerlejlighed og sommerhus. Det kan du få fradrag for Håndværkerfradraget er et fradrag i den skattepligtige indkomst, ligesom fx kørselsfradrag. Fradraget er på op til kr., og i en gennemsnitskommune vil du få kr. i hånden. Du kan bl.a. få fradrag for en lang række reparationer og vedligeholdelsesarbejder af din bolig, rengøring, havearbejde og børnepasning. Du kan ikke indberette fradrag for 2013 endnu Du kan få fradrag for hele 2013 for sommerhuse dog først for arbejde udført fra 22. april og frem men selv om loven nu er på plads, kan du først indberette dit håndværkerfradrag for 2013 i foråret Det skyldes, at SKAT ikke har systemet klar før. Du kan også få fradrag for arbejde udført i 2014, og fik du udført arbejde i din helårsbolig i 2011 og 2012, men har glemt at indberette det til SKAT, kan du stadig nå det. Flere ejere af samme sommerhus kan få hver sit fradrag Som noget nyt kan du også få fradrag for arbejde udført i dit sommerhus, de nye regler gælder dog ikke alle former for sommer- og fritidshuse. Er i flere, der ejer det samme sommerhus, kan alle ejere, der betaler ejendomsværdiskat, få det årlige håndværkerfradrag for lønudgifter til arbejde udført i sommerhuset. Fx kan 4 personer, der i fællesskab ejer et sommerhus, tilsammen få et fradrag på kr. Er de 4 ejere gift, kan deres ægtefæller også få håndværkerfradrag for arbejde i sommerhuset. Vær dog opmærksom, at du ikke kan få det fulde fradrag for både hus og sommerhus Læs om de nye ting i ordningen og find svar på alt om håndværkerfradraget på Bolius temaside - Bolius.dk Undgå kæmperegning Tjek huset for PCB, før du køber det. Inden du køber et hus, bør du sikre dig, at det ikke indeholder den farlige miljøgift PCB, råder ekspert. Du risikerer ikke kun et sundhedsskadeligt indeklima - regningen kan blive voldsom stor. Der er god grund til at være varsom, hvis du vil købe et hus opført eller renoveret i 1950 erne-1970 erne. Det var nemlig i den periode, det var lovligt at anvende PCB-holdige byggematerialer. I december 2012 var halvdelen af husene, der var til salg, ifølge tal fraboligsiden.dk, opført i netop den periode. Overraskende mange huse indeholder PCB Tidligere har myndighederne vurderet, at PCB primært er udbredt på skoler og andre offentlige bygninger. Men en netop offentliggjort kortlægning viser, at PCB findes i mange enfamiliehuse. I alt vurderes op mod hvert fjerde parcelhus at indeholde store koncentrationer af den farlige miljøgift og i omkring hvert tiende er forekomsten så høj, at det kan få konsekvenser for både mennesker og miljø. PCB er farlig, fordi giften afdamper og spreder sig via luften. Vi optager PCB i kroppen gennem vores kost, ved indånding og via hudkontakt. Hvis vi ophober PCB i kroppen over en længere periode, kan det medføre helbredsskader som et svækket immunog nervesystem, skader på indre organer, udvikling af diabetes og en øget risiko for kræft Screen huset for PCB, inden du skriver under Når du køber et nyt hus, kan du ikke læse i tilstandsrapporten, om huset indeholder PCB. Og du har heller ikke mulighed for at forsikre dig mod de udgifter, du sidenhen kan få, hvis du finder miljøgiften i huset. Derfor kan det være en god idé at få foretaget en screening af huset inden køb en screening, du i øvrigt har pligt til at få foretaget, hvis du senere vil renovere huset. Den koster typisk kr. - De af mine kolleger, som har købt hus for nyligt, har alle fået foretaget en måling for PCB, inden de skrev under på en købsaftale. Det ville jeg også selv gøre, hvis jeg skulle købe et hus fra den relevante periode med materialer, jeg mistænkte for at indeholde PCB. - De udgifter, der er forbundet med PCB-sanering, kan være store. I nogle tilfælde er omkostningerne på niveau med husets værdi. Så det kan altså være alvorligt det her, siger PCB-ekspert og professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut. Kilde: Bolius.dk 10

11 Danskerne tjekker tinglysning som aldrig før Danskerne har seksdoblet deres opslag på fast ejendom i tingbogen, siden oplysningerne blev gratis i juli. Læs, hvad de kigger efter, og hvad du kan bruge tingbogen til. Siden det pr. 1. juli 2013 blev gratis at søge oplysninger i tingbogen, er opslagene over fast ejendom på tinglysning.dk mere end seksdoblet på en måned. Således blev der i juni 2013 lavet opslag, mens der i juli 2013 blev lavet hele 2,2 millioner opslag, oplyser Domstolsstyrelsen til bolius.dk. De fleste opslag foretages af bl.a. advokater og banker, men private opslag udgør også en del. - Vi kan se en nærmest eksplosiv stigning, når pressen skriver om tinglysning. Fx havde Tinglysningsretten elektroniske opslag den 18. juli og forespørgsler den 19. juli, hvor Politiken første gang skrev om Ældresagens bekymringer i forhold til offentlighed i tingbogen, siger presseansvarlig i Domstolsstyrelsen, Zandra Damsgaard, til bolius.dk. Det kan du finde i tingbogen I tingbogen kan du bl.a. finde ud af: Hvem der ejer boligen, hvornår den blev købt, og hvad prisen var. Hvilke lån der er, hvornår de blev oprettet, og hvor lang tid de løber. Den seneste ejendomsvurdering. Grænseoverskridende med oplysninger i tingbogen Fagekspert i Bolius, Tine Sode, mener, at den offentlige tilgængelighed af tingbogsoplysningerne kan virke grænseoverskridende for nogen. På Bolius Facebook-side er de fleste da også imod, at så meget er offentligt. Jeg synes, det er utilstedeligt så meget, vi skal snage i hinandens liv. Hvad skal vi bruge de oplysninger til om naboen? Pege fingre? Være misundelige?, skriver en af brugerne. - Vi danskere taler ellers sjældent om vores økonomi, og vi er vant til, at det er "hemmeligt", hvad man har taget af lån i boligen. I vores naboland Sverige er man mere åben. Der er det offentligt, hvad man betaler i skat. Så vidt er det ikke kommet endnu i Danmark, siger Tine Sode. Tjek naboens og chefens boliglån Hun mener netop, det er sådanne oplysninger private boligejere kigger efter, når de slår op i tingbogen. - De fleste mennesker er nysgerrige. Jeg tror, der er rigtig mange, der går ind for at se, hvilke lån naboen eller et familiemedlem har taget i boligen, eller hvad boligen er købt for. Vi kan nu se, hvad naboen, skolelæreren eller chefen har taget af lån i boligen, siger Tine Sode. Hvad kan du bruge tingbogen til? Tingbogsoplysningerne kan dog også bruges til andet end at tjekke naboens boliglån. Du kan tjekke, om der er begrænsinger på ejendommen i form af servitutter. - Det er fx et must at kigge i tingbogen, når man skal bygge til. Kig efter servitutter på grunden måske må man kun bygge en vis højde på grunden, eller måske må man ikke bygge over en bestemt byggelinje, forklarer Bjørn Bo Klahn, bygningskonstruktør og fagekspert hos Bolius. - Chancen for, at der er servitutter på éns grund, er ikke særlig stor, men hvis den er der, kan den lovmæssigt påvirke det, man skal have lavet. Tjek op, inden du kommer for langt i projektet. Kilde Bolius.dk Gadebelysningen Svar fra forvaltningen om dobbeltgravning på de private fællesveje i forbindelse med DONG s jordlægning af el og siden opsætning af nye gadelys KK (Teknik & Miljøforvaltningen, TMF) har lavet en samgravningsaftale med Dong (retlig aftalepart: Dong energy, Sales and Distribution A/S). Heri er aftalt, at Dong (mod betaling) nedlægger et kabel til brug for gadebelysningen, når denne på de aktuelle strækninger skal renoveres. KK har indkøbt kabel til dette formål. Vi leverer kablet til Dong (Dongs entreprenører), der nedlægger dette i kabelgraven under Dong s eget arbejde med at kabellægge forsyningen. Som tidligere nævnt driver og renoverer KK fortsat også belysningsanlæg på private fællesveje, som ofte er den vejklasse, der kabellægges forsyning på i dag. Når Dong færdigmelder kabellægningen, er der tilsvarende lavet en aftale om, at masterne, der fremover kun bærer installation til gadebelysningen, overdrages til KK. Ellers er master Dong s ejendom, når de bærer elforsyning. De nuværende og kommende kabelskabe til brug for forsyningsinstallationen langs strækningerne er også Dong-skabe. Som udgangspunkt bibeholdes masteplaceringerne ved en senere renovering af belysningen, hvorfor det er forudsat, at vi med nedlægning af et belysningskabel ikke har behov for at grave hele strækningen op igen, når belysningsrenovering skal finde sted. Bemærk, at det fortsat kan blive nødvendigt at grave enkelte steder, dels fordi der skal nye master op, dels fordi forsyningsog belysningskabler ikke altid skal fremføres til helt de samme positioner, - dette af flere tekniske grunde (typisk ved vejkryds). 11

12 De private fællesveje mangler et regelsæt! Det er pointeret adskillige gange af grundejerforeningerne, at det er falsk varebetegnelse at kalde mange af de private fællesveje for private. De indgår i dag som en del af det offentlige vejnet både trafik- og parkeringsmæssigt og burde have et tidssvarende regelsæt. Lindehøjen en søndag formiddag (Foto: Erik Honoré) Fremmed trafik og lokal trafik Nogle af de mest trafikerede villaveje kan ikke med god samvittighed kaldes private fællesveje. Lindehøjen - en privat fællesvej i Vanløse, der fra Jernbane Allé løber ind i et villakvarter oplevede nogle drastiske ændringer i færdslen på deres vej. Da man opførte Vanløses nye kulturstation med butikker i stueetagen som Føtex, Kop & Kande samt BR, oplevede man pludselig en enorm forøgelse af trafikken med mange hundrede biler på deres vej, idet den blev ind- og udkørselsvej til den nyoprettede parkeringskælder, og den lille vej blev samtidig aflæsningssted for de store forretninger med mange lastbiler dagligt. For at trafikken kunne glide, nedlagde man samtlige p-pladser på vejen. Den boligforening, der ligger på denne lille vejstrækning har fået nogle kraftige gener og en noget større udgift i kraft af et væsentligt større slid på vejen og mente derfor, at kommunen burde overtage vejen. Dette har man afvist under henvisning til, at vejen ikke gennemkøres af fremmed trafik, men udelukkende af person- og lastbiler, som har et lokalt ærinde. Altså kun lokal trafik. Nu kan jeg personligt godt forstå, at kommune og forvaltning ikke vil hjælpe de generede grundejere. Man har helt sikkert en forståelse for boligforeningens situation, men imødekommer man beboerne, vil der helt sikkert rejses krav om en kommunal vejovertagelse mange andre steder med lignende problemer. Parkeringspresset Vi også henvendelser angående den stadig mere gennemkørende trafik og større parkeringspres på de private fællesveje. Ofte ligger de private fællesveje i et villakvarter, der er omgivet af offentlige veje med store karréejendomme, hvorfra beboerne søger ned i villakvarteret for at finde en p-plads. Og når det er svært at finde en p-plads, udøves der stor kreativitet for at udnytte vejens efterhånden sparsomme kvadratmeter. Grundejerforeningen Katrinedal i Vanløse bymidte oplever metropendlere til lufthavnen, der parkerer på erstatningsarealets græsplæne. Derfor har 9 foreninger omkring bymidten - med lokaludvalgets opbakning - søgt om tidsbegrænset parkering på hverdage fra kl (gratis licens til beboerne), selvom man gerne så nogle mere feksible ordninger, der virker effektivt mod langtidspendlere og samtidig til så lidt gene for beboerne, og andre med ærinde i lokalområdet, som muligt. I GF Søndre Hanssted, der også oplever et pres på de private fællesveje, spørger man til nogle regler om, hvor tæt man f. eks. må holde på vejbump. De dokumenterer med en række billeder problemerne på de smalle veje med tæt parkering, der umuliggør passagen af større køretøjer som fx. skralde- og brandbiler. Som bekendt har de mest udsatte 42 km privat fællesvej i København været oppe at vende i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor en mulighed var at lukke disse veje eller gøre dem lidet attraktive for gennemkørsel. Det politiske modargument har været, at såfremt disse veje lukkes, bliver det endnu mere besværligt at færdes som bilist i København. Og en overtagelse af vejene med de store udgifter til vedligeholdelse har Københavns Kommune slet ikke råd til. Vi er altså vejejere uden de rettigheder, der tidligere godtgjorde begrebet. Uden at være ekspert udi juraen ser det i mine øjne ud til, at begrebet opretholdes i lovgivningen, fordi nogen jo skal hænges op på det juridiske og ikke mindst økonomiske ansvar for vejanlægget. Det gælder også i Bygårdens vejlaug, hvor vejen er bredere og virker som skolevej med indvendige cykelstier ved vejbumpene. Selvom de er afmærket med cykelsymbol og malede cykelstilinier, parkeres der, så cykelstien afspærres. 12

13 DSB s massive dieselforurening Når familierne på f.eks. Hartmanns Allé i Valby op til jernbanenettet skal indtage kaffen i haven, kunne de lige så godt indtage den på H. C. Andersens Boulevard midt i København. Her ville luftforureningen trods overskridelsen af EU s grænseværdier være mere behagelig og mindre farlig. På strækningen i bl.a. Valby færdes de mere end 30 år gamle MElokomotiver adskillige gange i timen. Forureningen med partikler og NoX-gasser fra de forbikørende lokomotiver kan bedst sammenlignes med personbiler, der drøner forbi på en gang. En af beboerne i den gruppe, der har taget kampen op, udtalte allerede i oktober 2012 til Valby Bladet; Da København i 2008 blev udnævnt til Miljøzone, fejrede man begivenheden med at sætte begrænsninger på, hvor meget køretøjer på de københavnske veje måtte forurene. Men pudsigt nok gælder disse begrænsninger dog ikke den ikke vejgående trafik, hvorfor togene tillades at køre med et alt for højt forureningsniveau. Derfor har aktionsgruppen (togforurening.dk) lidt svært ved at falde på halen over politikernes lidt opblæste bevågenhed, når det gælder forureningen fra bilerne i byen. Grundejeren.dk s samarbejdspartner i LAR-sekretariatet, Kåre Press-Kristensen fra det økologiske råd, foretog tidligere i år en måling af luften i de forreste togvogne bag diesellokomotivet og påviste - til DSB s og miljømyndighedernes bestyrtelse - en partikelfourening inde i vognene, der overgik forureningen på H. C. Andersens Boulevard. Det siger jo lidt om en voldsom forurening med kedelige partikler. Beboerne i Valby påpeger, at der er nok at tage fat på for en miljøminister, der går ind for det grønne look. F.eks. har jernbanerne i de øvrige europæiske lande fået elektrificerede hovedstrækninger, på nær Albanien - og Danmark. Pga. tidligere tiders manglende prioritering af elektrificeringen køres der stadig hovedsageligt med dieseltog, og af samme grund er de nyeste tog, IC-4, også dieseltog. Foto fra hjemmesiden togforurening.dk, hvor du kan læse meget mere, give din mening til kende eller støtte beboernes sag. Men de forsinkede italienske tog - der er en historie for sig - betyder, at de voldsomt forældede lokomotiver stadig befærder skinnenettet og ifølge DSB kommer de til at køre mange år endnu. Det eneste, DSB har foretaget sig for at begrænse forureningen, er på en række af de gamle tog at have påsat et såkaldt emissions-kit, hvorved forureningen begrænses til - for nu at blive i billedet - hvad der svarer til passagen af 600 biler på en gang. Støjskærm eller facadeisolering Grundejerens mand i felten, Michael Christensen, har på vegne af flere grundejere spurgt Banedanmark om, hvordan beboerne på visse jernbanestrækninger beskyttes mod støjen fra regionaltog. Banedanmark har siden 1986 sat støjskærme op langs eksisterende jernbanestrækninger, hvor der var en berettigelse til at opføre støjskærme. Såfremt en strækning ikke var berettiget til en støjskærm set ud fra en samfundsmæssig vurdering, er der i stedet blevet tilbudt tilskud til facadeisolering på disse strækninger. På de strækninger, som du nævner i din mail, berettiger støjniveauet ikke, at der opsættes støjskærme, hvorfor der i stedet er blevet tilbudt tilskud til støjisolering af ejendomme, hvor støjniveauet på facaden af disse ejendomme overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdi. Foto: Jan Mørch Ekstraordinært i år er der dog blevet åbnet op for, at naboer til banen kan søge om tilskud til opførelse af støjskærme. Dette kan du læse meget mere om på Banedanmarks hjemmeside, Ud over, at man i år kan søge om tilskud til støjafskærmning, så er der også ekstraordinært åbnet op for at tilskudsberettigede boliger, som ikke tidligere har taget imod et tilbud om tilskud til facadeisolering fra Banedanmark, nu kan søge om et tilskud til støjisolering. Bemærk dog, at for begge ordninger er det gældende at den elektroniske tilmeldingsblanket med dertil hørende dokumenter skal udfyldes og fremsendes til Banedanmark inden d. 30. september i

14 Affaldstakster og trafik på TMU s dagsorden Teknik- og Miljøudvalget skal bl.a. tage stilling til nedlæggelse af parkeringspladser på Engvej, ensretning af Randbølvej og nye affaldsregulativer på mødet den 26. august Pkt. 2 Sikre skoleveje på Amager INDSTILLING OG BESLUTNING Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at 10 parkeringspladser beliggende uden for betalingszonerne nedlægges på Engvej for at gøre skolevejen mere sikker og tryg. PROBLEMSTILLING Teknik- og Miljøudvalget godkendte 24. september 2012 et forslag til skolevejsprojekt ved Landsbyskolen, Rudolf Steiner Skolen og Amager Internationale Skole (programpakke 2012-III). Det har efterfølgende vist sig at være nødvendigt at nedlægge 10 parkeringspladser for at kunne gennemføre anlægsprojektet. LØSNING Anlægsprojektet indeholder midterheller og et rødt midterareal på Engvej ved de tre skoler. Projektet sikrer dermed, at eleverne nemmere kan orientere sig, når de skal krydse Engvej. De kan nøjes med at orientere sig i een retning ad gangen. En nærmere undersøgelse af de fysiske forhold på stedet har vist, at hvis projektet skal gennemføres i sin fulde længde, er det nødvendigt at nedlægge 10 parkeringspladser. Alternativt kan de forbedrede krydsningsmuligheder ikke gennemføres i den sydlige ende ved Greisvej, jf. oversigtkort i bilag 1. Parkeringspladserne er alle beliggende uden for betalingszonerne, hvorfor der ikke er krav om erstatningspladser. Der foreligger ikke tællinger, der viser belægningsprocenterne i området, men ved besigtigelser vurderes området at have et overskud af parkeringspladser. Parkeringsredegørelsen er vedlagt som bilag 2. ØKONOMI Justeringen af projektet finansieres af Sikre Skoleveje inden for den givne bevilling. Parkeringspladserne ligger uden for betalingszonerne, og der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med nedlæggelsen af dem. VIDERE PROCES Projektet kan gennemføres i efteråret 2013, hvor p-pladserne samtidig nedlægges. Pkt. 16 Ensretning af Randbølvej i Vanløse Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter: At Teknik- og Miljøforvaltningen pålægges inden udgangen af oktober 2013 at fremlægge et forslag for Teknik- og Miljøudvalget om ændring af trafikken på og omkring Randbølvej til aflastning af de gener, som det har medført at ensrette Randbølvej. MOTIVERING Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede i september 2012 at ensrette trafikken på Randbølvej. Trafiktællinger har nu vist, at trafikken i kvarteret omkring,- herunder flere beboelsesgader - er steget til det tredobbelte og dermed har haft uhensigtsmæssige konsekvenser ikke mindst for beboerne i kvarteret, og det har betydet markant nedsat trafiksikkerhed for kvarterets børn. Der ønskes derfor forslag til, hvordan disse gener kan afhjælpes. (Forslag stillet af Det Konservative Folkeparti) Pkt. 30 Nye affaldsregulativer Fra 2014 ændres principperne for opkrævning af dagrenovationsgebyret som led i implementeringen af Ressource- og Affaldsplan 2018 og med udgangspunkt i genopretningsplanen for økonomien på affaldsområdet. Teknik- og Miljøudvalget skal derfor sende nye affaldsregulativer i høring. INDSTILLING OG BESLUTNING Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender at udkast til husholdningsaffaldsregulativ, bilag 1, og udkast til erhvervsaffaldsregulativ, bilag 2, sendes i 4-ugers lovpligtig høring. PROBLEMSTILLING De gældende erhvervs- og husholdningsregulativer indeholder en gebyrstruktur, hvor gebyret bliver fastsat i forhold til antallet af husstande på ejendommen og for virksomhederne bliver differentieret i forhold til virksomhedernes branchekode og antal ansatte. Det har vist sig at være en meget stor administrativ udfordring at få opkrævet gebyrerne hos virksomhederne særskilt. Selve administrationen omkring opkrævning af gebyrerne beløber sig til i omegnen af 10 mio. kroner om året, og der har ikke tilnærmelsesvis været dækning for de skønnede omkostninger ved virksomhedernes brug af dagrenovationsordningen. Hertil kommer, at de faste gebyrer har betydet, at der ikke længere er et incitament til at kildesortere affaldet, da brugerne betaler samme gebyr uanset hvor meget affald, der produceres på den enkelte ejendom. Husstande og virksomheder har ikke kunnet opnå en besparelse ved at udsortere mere genanvendeligt affald fra husholdningsaffaldet. LØSNING Det foreslås, at gebyropkrævningen ændres, så der sker en opkrævning af det samlede dagrenovationsgebyr hos grundejeren. Det vil give en administrativ lettelse for kommunen samt en større sikkerhed for, at erhvervene og husholdningerne betaler for deres brug af dagrenovationsordningen. Gebyret fastsættes samtidigt i forhold til den tilmeldte beholdervolumen på ejendommen, hvilket skaber incitament for husholdningerne til at kildesortere husholdningens affald, da der opnås en besparelse, hvis man reducerer mængden af dagrenovation. Ændringen forudsætter en revision af affaldsregulativerne. Virksomhederne har selv ansvaret for, at virksomhedens dagrenovation bringes til forbrændingsanlægget. Dog kan virksomhederne på de blandede bolig- og erhvervsejendomme aftale med grundejeren, at de benytter ejendommens kommunale dagrenovationsordning. Med den nye gebyrstruktur bliver betalingen for brug af ordningen et anliggende mellem virksomheden og grundejeren/udlejeren. Kommunen skal normalt ikke involveres i forholdet, og kommunens omkostninger til dagrenovationsordningen dækkes ved det gebyr, som opkræves hos grundejeren. 14

15 Forskellighed i ejendomssammensætningen Byen har ca husstande med ca villaer/rækkehuse, ca husstande i større og mindre etageejendomme og ca virksomheder på blandede bolig- og erhvervsejendomme. Forskellene har gjort, at der for dagrenovationsordningen er etableret mange forskellige tømmesystemer - fx beholdere, større containere samt mobilsug. Dagrenovationsgebyret Forslaget til nyt takstsystem er en kombination af et grundgebyr pr. boligenhed (for alle ejendomme med mere end én boligenhed) og en volumentakst, som også er differentieret i forhold til hvilket eller hvilke tømmesystem, den enkelte kunde/ejendom har til rådighed. De forskellige tømmesystemer er mere eller mindre omkostningskrævende. Ved en differentiering af volumentaksten kommer grundejeren til at betale for de ekstraomkostninger, det valgte tømmesystem (fx beholdere eller mobilsug) påfører kommunen. Reguleringer Gebyrerne for ejendommen fastsættes i forhold til den beholdervolumen og det antal boligenheder, der er på ejendommen på beregningstidspunktet. For at begrænse administrationen vil ændringer i beholdervolumen og antallet af boligenheder i løbet af gebyråret først få gebyrmæssige konsekvenser for det efterfølgende gebyrår. Kun i de tilfælde, hvor gebyrberegningen er sket efter forkerte oplysninger og ved ibrugtagning af nye ejendomme, vil der ske en regulering af gebyret for det aktuelle gebyrår. Administrationsgebyr mv. Administrationsgebyret vil som hidtil blive opkrævet direkte fra virksomhederne samt på den enkelte ejendom som et gennemsnitsgebyr pr. boligenhed. For de øvrige ordninger, fx genanvendelige fraktioner, er der ikke forbrugsafhængig betaling. Ejendom (beløb inkl. moms) Villa, 180 1/uge Etageejendom, 28 boliger, 157 1/uge/bolig Etageejendom, 149 boliger, 10 virksomheder, 80 1/uge/bolig Etageejendom, 152 boliger, 17 virksomheder, 284 1/uge/bolig Etageejendom, 114 boliger, 216 1/uge/bolig og mobilsug Gebyr 2013 Gebyr 2013 m. ny gebyrstruktur Gebyr m. ny gebyrstruktur kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Tabellen viser eksempler på det samlede dagrenovationsgebyr for den enkelte ejendom for forskellige boligtyper og tømmesystem før og efter ændringen. Som det fremgår af tabel 1, er strukturændringen kun for etageejendomme, som er hovedparten af husstandene i Københavns Kommune. Villaer har allerede incitament, da de kan ændre til en mindre beholder (140, 180 eller 240 liter). Kombinationen af et grundgebyr og et volumengebyr mindsker udsvingene i gebyrbetalingen før og efter ændringen. Et rent volumengebyr ville betyde meget store udsving på gebyrbetalingen. For at mindske udsvingene er der valgt en kombination af volumen- og grundgebyr. Takstsystemet giver mulighed for, at man over årene kan øge incitamentet for genanvendelse ved at nedsætte grundgebyret. Puljeordninger og virksomheder Ejendomme med fælles gård har fælles affaldsordninger og udgør en puljeordning. Her beregnes volumengebyret for hele puljen. Det er nødvendigt at fastsætte en fordelingsnøgle for at fordele det samlede gebyr på de enkelte ejendomme. Da virksomhederne også benytter dagrenovationsordningen, skal de også indgå i fordelingsnøglen. På samtlige ejendomme, hvor der i henhold til CVR-registeret er virksomheder, beregnes virksomhedsandele i forhold til virksomhedernes branchekode og antal ansatte (jf. virksomhedernes registrering i CVR) efter samme princip, som anvendes i dag til fastsættelse af virksomhedernes dagrenovationsgebyr. De beregnede erhvervsandele for den enkelte ejendom oplyses til grundejeren på ejendomsskattebilletten, og virksomheders betaling bliver herefter et mellemværende mellem ejendommen og virksomhederne. Andre ændringer i regulativerne De gældende regulativer blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 15. december Siden da er affaldsbekendtgørelsen ændret flere gange. De faste og ufravigelige tekster i regulativerne, jf. Affaldsbekendtgørelsens bilag 6 og 7, er nu formuleret lidt anderledes, uden der dog er tale om egentlige indholdsmæssige ændringer. Der er endvidere foretaget ændringer i husholdningsaffaldsregulativets 22, Ordning for Storskrald, for at bringe ordningen i overensstemmelse med initiativerne i Ressource- og Affaldsplan 2018 og udvalgets beslutning på mødet den 3. juni 2013 pkt. 2 Udvikling i taksterne på affaldsområdet Endelig er der tilføjet en bestemmelse til husholdningsaffaldsregulativets 9, Ordning for dagrenovation, hvorefter Teknik- og Miljøforvaltningen i helt særlige tilfælde kan fritage en grundejer for at benytte dagrenovationsordningen, hvis dagrenovationen kan håndteres ved grundejerens egen foranstaltning. Dette er bl.a. med henblik på at kunne fritage ejendomme med en eller meget få lejligheder på ejendomme, hvor der er meget store erhvervsarealer. ØKONOMI Der vil ikke med takstomlægningen ske en ændring i det samlede gebyrprovenu i forhold til budget Som bilag 3 vedlægges et udkast til takstoversigt 2014, hvoraf fremgår, hvordan det samlede gebyrprovenu er fordelt på de enkelte ordninger. VIDERE PROCES Udkastet til erhvervsaffaldsregulativ og husholdningsaffaldsregulativ skal i lovpligtig høring i 4 uger, inden regulativerne igen forelægges Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen. Endeligt forslag til takstoversigt 2014, baseret på de seneste beregninger af boligsammensætningen, forelægges udvalget som led i budgetbehandlingen. (Der er møde i kommunens brugerpanel den 11. september) 15

16 Foreningernes bankmand går på pension Kundekonsulent Ole Mathiasen fra Arbejdernes Landsbank, der nu skal nyde sit otium, holdt afskedsreception den 15. august, hvor mange forenings-mennesker var mødt frem. Ole Mathiasen, der af de fleste, som kender ham, blev opfattet mere som foreningsmand end bankmand, stopper efter 32 år i Arbejdernes Lansbank. Dette ualmindeligt behagelige menneske er særdeles kendt hos grundejerne, hvor han bl. a. afholdt kurser i foreningsregnskab og bestyrelsesansvar. Med en stor forståelse for - og kendskab til - det frivillige foreningsarbejde og værdien heraf, kastede han sig ud i mange projekter. Han skulle selvfølgelig promovere banken, men for Ole var det lige så vigtigt, at hans samarbejdspartnere fik indfriet deres forventninger. Ole var da også idémanden bag Landsbankens 2720-pris i Vanløse, som uddeles til lokale frivillige ildsjæle, der har gjort en særlig indsats. Mange af Grundejeren.dk s medlemmer har benyttet sig af regnskabskurserne og har deltaget i de arrangementer, som Ole satte i værk. Blandt de mange temamøder husker de fleste nok Vandveje og vildveje, der som bekendt udviklede sig til noget meget større efter 2. juli Ole fik også tilvejebragt nogle mere fordelagtige lån til grundejere, der fik energirenoveret, klima tilpasset eller måske sat solcellepaneler på taget. Grundejeren.dk s formand Birgit Philipp og hendes mand mødte Ole Mathiasen (t.v.) på dagen, medbringende en stor kurv fra Grundejeren.dk med tak for et inspirerende samarbejde. (Foto: Jan Mørch) Ny lovpligtig digital postkasse til foreninger Senest 1. november 2013 skal alle med et CVR-nummer have oprettet en digital postkasse til sikker post fra det offentlige. Postkassen er gratis og kan oprettes på virk.dk/postkasse. I postkassen vil virksomheder og foreninger fremover modtage meddelelser om fx støtte fra kommunen, sygedagpenge, straffeattester, indkaldelse til bilsyn og rykkere for årsregnskaber. Den digitale postkasse er et vigtigt skridt i retning af effektiv og billig kommunikation med det offentlige. I alt virksomheder, foreninger m.fl. har et CVR-nummer, så det er et stort antal, der alle skal oprette en digital postkasse i den kommende tid. Det er afgørende, at virksomheder og foreninger får oprettet deres digitale postkasse inden 1. november, så de ikke går glip af vigtig post fra det offentlige. For at gøre det så nemt som muligt er vi klar med en selvhjælpsguide på nettet, øget telefonisk hotline samt personlig vejledning på 60 biblioteker for de meget it-svage, siger Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen. Postkassen til virksomheder og foreninger er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og postkassen kan spare skatteyderne for knap 400 millioner kroner om året. Den digitale postkasse får juridisk samme status som en fysisk postkasse. Det vil sige, at virksomheder er forpligtet til at orientere sig i de meddelelser, det offentlige sender digitalt, på lige fod med trykte breve. Det tager et par uger at få en NemID medarbejdersignatur, som skal bruges at oprette postkassen. Virksomheder og foreninger opfordres derfor til at bestille signaturen nu, så postkassen kan være klar inden 1. november. Læs mere på virk.dk/postkasse. Fakta om lovpligtig Digital Postkasse Digital Post er postkassen, som det offentlige fremover vil bruge til at sende post. Det er gratis at oprette en postkasse til Digital Post. I den digitale postkasse kan virksomheder, foreninger m.v. selv vælge, hvordan posten skal håndteres. De kan udpege de med-arbejdere, der skal have adgang til hvilken post. De kan angive en adresse og få besked, når der er ny post i postkassen. 1. november 2013 er det lovpligtigt for alle med et CVRnummer at have en digital postkasse til Digital Post fra det offentlige. I Danmark er der virksomheder og foreninger med et CVR-nummer. Kun få har i forvejen en postkasse, der kan anvendes til sikker post fra det offentlige. Postkassen leveres af e-boks A/S. NemID medarbejdersignaturen leveres af Nets DanID. Postkassen er et resultat af regeringens digitaliseringsstrategi. Udmøntningen af Digital Post til alle med et CVR-nummer er forankret hos Erhvervsstyrelsen. 1. november 2014 bliver det også lovpligtigt for alle borgere at have en digital postkasse 16

17 Aktiv kamp mod rockerborg Gruppeformand for de konservative i Borgerepræsentationen, Jakob Næsager, skriver i Vanløsebladet om rockerborgen i Vanløse. Vi giver ikke op, og derfor vil vi fortsat kæmpe for, at vi får rockerborgen ud af Vanløse. Bandidos hører ikke hjemme i et villakvarter i Vanløse. Vi undrer os over, at Ayfer Baykal, SF, her i avisen den blot slår ud med armene og siger, at hun og hendes forvaltning ikke kan gøre noget. Det er vi ikke enige i. Med Planloven kan borgmesteren forbyde en rockerborg i et villakvarter. Borgmesteren har oplyst, at hverken hun eller hendes store administration har indhentet oplysninger fra Rigspolitiets bandeenhed. Hvis de havde gjort sig den ulejlighed, at de havde kontaktet Rigspolitiet, så ville politiet kunne bekræfte, at de er hyppige gæster på rockerborgen, og at huset på hjørnet af Jyllingevej og Tudskærvej reelt er en rockerborg. De vil kunne løfte bevisbyrden for Borgmesteren. Bandidos skriver endda selv på postkassen, at huset tilhører dem. Det kan derforikke være svært at bevise, at det er et rockertilholdssted. Man får på fornemmelsen at borgmesteren ikke ønsker at gøre noget for at få rockerborgen ud af Vanløse. Vi vil nu på tværs af partierne bede borgmesteren tage kontakt til politiet for at indhente den fornødne dokumentation. Hvis ikke borgmesteren selv vil tage initiativ, må vi tvinge hesten til truget og drikke. Vi giver ikke op. Tværtimod tager vi problemet meget alvorligt og forstår ikke, at borgmesteren gentagne gange bagatelliserer problemet. Helt officiel adresse på Tudskærvej! (Foto: Erik Honoré) En fælles sag Grf. Vanløse Ny Villakvarter, hvor rockerborgen i Vanløse har til huse, har opfordret Grundejeren.dk til at tage sagen op, idet der blandt grundejerne i København bør gøres fælles front mod fænomenet. Ingen ved, hvor den næste rockerborg dukker op, når Bandidos gennem stråmænd erhverver en ejendom i et fredeligt beboelseskvarter. Med de ret alvorlige bataljer, der gennem de senere års bandekrige er sket omkring disse fæstninger, skabes der en enorm utryghed blandt beboerne, som gør kvarterets huse usælgelige. Grundejeren.dk s bestyrelse tager rockerborgen på dagsordenen ved mødet den 4. september. Protester mod Kunstgræsbane ved Kirkemosen På en allerede anlagt bane i Vanløse protesteres der også imod den yderst betænkelige belægning! En gruppe borgere omkring Brønshøj Kirkemose er blevet bekendt med kommunens planer om at etablere en kunstgræsbane på den nuværende græsbane der lejes af Boldklubben Fix. Dette vil være en miljømæssig katastrofe for Kirkemosens natur og har affødt en række spørgsmål til Københavns Kommune. Farlige stoffer Hvilken risiko er der for at gummigranulatet kan være til gene/ fare for fugle, fisk og andre dyr der indtager dette? Ifølge Dansk Boldspil Unions Råd om vedligeholdelse af 3. generations kunstgræsbaner, vil der være behov for at supplere materialet på en kunstgræsbane. Gummigranulatet bliver sparket og flyttet rundt under spillet og ved vedligeholdelse af banen. Materialeforbruget anslås til at være 3-5 tons gummigranulat pr. år. Det forsvundne gummigranulat vil spredes til omgivelserne rundt om kunstgræsbanen både til lands og til vands. Gummigranulatet består af granulerede bildæk i forskellig indfarvning. Drænvand Ifølge Københavns Kommunes paradigme for Særlige Arbejdsbeskrivelser (revideret 4. april 2013), skal drænet overfladevand fra kunstgræsbaner afledes til kloak, da det er påvist, at der kan afgives en række forurenende stoffer fra banerne. Når drænvandet afledes til kloak, vil kunstgræsbanen årligt belaste kloaksystemet med cirka m3 vand. Ved større regnhændelser vil vandet blive udledt til Utterslev Mose med risiko for forurening af mosens vand. Lokal afledning af regnvand (LAR) Kommunens vision er, at vi skal håndtere regnvandet lokalt i stedet for at lede det i kloakken. Dette harmonerer meget dårligt med, at drænvandet fra kunstgræsbanen skal afledes til kloak pga. problematiske stoffer (fra granulat og salt). Saltning er en alm. foranstaltning, hvis boldspil skal gennemføres ved temperaturer under frysepunktet. Dansk Boldspil Union anslår, at der skal anvendes ca. 3 tons salt (NaCl) årligt for at holde banen spilbar. Lysmaster ifølge Naturbeskyttelseslovens 3 er der forbud mod at opstille master inden for en afstand af 150 meter fra søbredden. Reglerne i naturbeskyttelsesloven kan ikke overholdes, hvis der placeres lysmaster på kunstgræsbanen, da Kirkemosen ligger cirka 30 meter fra banen. Anbefalinger Boldbanen ved FIX fungerer dårligt og fremstår både forår og efterår samt efter nedbør som en meget mudret bane pga. vækstlagets sammensætning, komprimering og mangel på afdræning af overskydende vand. Det betyder færre spilletimer, sparsom græsvækst og dårlige spilleoplevelser. Udskiftning af den nuværende jord til et sandbaseret vækstlag med dræn og slidstærke græsarter vil øge antallet af spilletimer, græssets slidstyrke og tilsammen udvide den nuværende spillesæson på banen. Luftning, topdressing og eftersåning vil være med til at opretholde en god græs- og spillekvalitet. 17

18 Et kig ned under vore veje! Hvor går grænsen mellem den offentlige og private del af kloaksystemet? Hvad gør jeg, hvis stikledningen er tilstoppet? - (Fra pjece udgivet af Københavns Energi, der nu hedder HOFOR). Der er mange gode spørgsmål, men heldigvis kan du få svar på dem og andre i denne tekst, der primært henvender sig til grundejere i Københavns Kommune. Det er de færreste af os, der skænker kloaksystemet en tanke i det daglige og sådan skal det helst også blive ved med at være. Det er kun, når noget går galt, at spørgsmålene melder sig. Og som det er tilfældet med så mange andre ting, er forebyggelse altid at foretrække frem for helbredelse det er også meget billigere, især når der er tale om et byområde, hvor reparationer af kloaksystemet ofte medfører besværlige opgravninger af vejbaner m.m. Denne teksts formål er at give gode råd om forebyggelse samt et par klare svar på de spørgsmål, der af og til melder sig. Kan du ikke finde svaret på dit spørgsmål her, er du naturligvis mere end velkommen til at kontakte os. Stikledninger og ejerforhold Siden 1. januar 1994 har Københavns Kommune haft ansvaret for etablering og vedligeholdelse af den offentlige del af kloakstikledningen. Kommunens ansvar for vedligeholdelse omfatter kun stikledningens fysiske tilstand og ikke selve renholdelsen. Som grundejer skal du sørge for at holde hele stikledningen ren. Kommunens ansvar for anlæg og vedligeholdelse omfatter stikledningen fra hovedkloakken og frem til ejendommens skel. Det er som regel her, grænsen mellem den offentlige og private del af kloakstikledningen går. De særlige storbyforhold i København gør dog, at der er mange undtagelser fra denne regel. For at kunne betjene samtlige ejendomme, består kloaksystemet af et kompliceret net af stik-ledninger og forgreninger. Det er i hvert enkelt tilfælde forholdene på stedet, der afgør, hvor skillelinien mellem den offentlige og private del af stikledningen præcist går. Er du i tvivl om, hvor grænsen mellem den offentlige og private del af stikledningen på din ejendom går, kan du kontakte HOFOR og få det oplyst. Reglerne for, hvor grænsen mellem den offentlige og private del af stikledningen går, kan du læse mere om i Københavns Borgerrepræsentations forhandlinger bind 4, Ny stikledning Hvis din ejendom ikke tidligere har været tilsluttet, og der ikke er betalt tilslutningsbidrag, skal du som grundejer betale for tilslutningsbidrag til kloaksystemet. Københavns Energi sørger for etableringen af den offentlige del af stikledningen, men projekteringen af hele stikledningen - inklusive den offentlige del - er dit ansvar som grundejer. Stikledningen skal - sammen med de øvrige afløbsinstallationer på din ejendom - godkendes af Byggeri og Bolig. Hvis du skal betale tilslutningsbidrag, udføres den offentlige del af stikledningen uden udgift for dig. I næsten alle andre tilfælde skal du betale for det udførte arbejde. Kontakt HOFOR, hvis du har spørgsmål vedrørende etablering af stikledningen. Du kan læse mere om betalingsbetingelserne i Betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg. Betalingsvedtægten kan fås ved henvendelse til HOFOR. Problemer med kloak og afløb? Problemer med stikledninger Er stikledningen tilstoppet, skal du tilkalde et privat slamsugerfirma. Hvis du derimod mener, at en eventuel tilstopning i stikledningen skyldes, at hovedkloakken er tilstoppet (f.eks. hvis naboerne også har tilstoppede stikledninger), skal du kontakte HOFOR. Dette gælder også, hvis du har mistanke om, at der er noget galt med den offentlige del af stikledningen (f.eks. ved gentagne tilstopninger, sætninger eller lignende). Ud fra dine oplysninger, vil vi som regel tv-inspicere den offentlige del af stikledningen og vurdere, om kloakken skal repareres og i givet fald hvordan. Undersøgelse og reparation af den offentlige del af stikledningen udføres på HOFOR s regning. Al vedligeholdelse og reparation af ejendommens øvrige kloaksystem skal du derimod betale. Vand i kælderen Det københavnske hovedkloaksystem er ikke bygget til at bortlede vand fra meget kraftige eller langvarige regnskyl. Ved sådanne regnskyl er der risiko for, at regnvand og spildevand presses tilbage i stikledningerne. Hvis der er gulvafløb, wc eller vaske under det niveau, som vandet når op til, vil det medføre oversvømmelser. For at forhindre oversvømmelser kan afløbet i kælderen enten forsynes med et godkendt højvandslukke eller tilsluttes en pumpebrønd. Er dit afløb i kælderen tilsluttet en pumpebrønd eller forsynet med et højvandslukke, bør installationerne undersøges med jævne mellemrum, for at se om de virker. Din VVS-installatør eller kloakmester kan give dig råd og vejledning omkring den almene vedligeholdelse. De steder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at der kan opstå problemer under regnskyl, er der i ejendommens byggesag stillet krav om enten højvandslukke eller etablering af en pumpebrønd. Du skal være opmærksom på, at der altid vil være risiko for, at der kan trænge vand ind i kælderen, hvis afløbsinstallationerne er anbragt under terræn og ikke er tilsluttet en pumpebrønd eller er monteret med højvandslukke. Det gælder altså ikke kun i forbindelse med regnvejr, men kan også forekomme ved tilstopninger i kloaksystemet. 18

19 Illustration fra den offentlige vej Ålekistevej 19

20 Fakta Højvandslukke En anordning, der kan lukkes manuelt eller automatisk, så der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen eller i selve bygningen oven for højvandslukket. Pumpebrønd Anlæg til bortpumpning af afløbsvand. Anlægget består normalt af en eller flere pumper anbragt i en opsamlingsbeholder eller opsamlingsbrønd. Nedgangsbrønd Rense- og inspektionsbrønd med adgang for personer til bundløb og de tilsluttede ledninger. Spulebrønd En spulebrønd har samme funktion som en nedgangsbrønd. En spulebrønd har dog en mindre diameter, og man kan ikke gå ned i brønden. Nedløbsbrønd Brønd, der modtager regnvand gennem rist og/eller tilsluttet ledning. En nedløbsbrønd er forsynet med sandfang og eventuelt med vandlås. Sætninger Sætninger viser sig ved, at jorden synker, eller ved at der opstår huller eller fordybninger over kloakken. Vejbrønd En vejbrønd afleder den regn, der falder på vejene. Brønden ved stikledningen vedligeholdes af vejens ejer, som kan være Vej og Park, såfremt vejen er offentlig, eller grundejerne langs vejen, såfremt vejen er fælles privatvej. Grundejeren.dk, sekretariatet, Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse 15 gode afløbsråd Selvom du ikke kan se hele dit kloaksystem, kan du ikke undvære det, så derfor... 1 Husk at rense dine tagrender for blade, smågrene m.m. Så undgår du tilstopning af nedløbsbrønden. 2 Fej ikke grus, blade og lignende ned i nedløbsbrønden. Det bliver liggende på bunden og vil med tiden medføre tilstopninger. 3 Husk at rense sandfanget i dine nedløbsbrønde for sand og blade m.v. 4 Overdæk ikke dine dæksler. Brøndene er anbragt som rensemuligheder og skal være nemme at komme til. 5 Undersøg jævnligt, om dine dæksler er i orden. Et barn kan godt falde ned i selv en mindre brønd. 6 Hold øje med sætninger over kloakken. De kan være tegn på, at der er noget galt med den. 7 Plant ikke træer over eller ved siden af kloakken. Rødderne søger efter vand og kan ødelægge rørene eller medføre tilstopninger. 8 Husk at kigge efter i din nedgangsbrønd eller spulebrønd, om der er ved at opstå en tilstopning. Se også efter, om der eventuelt trænger jord ind. Det kan være tegn på, at rør eller brønden er defekt. 9 Hæld ikke fedt i afløbet. Det størkner med tiden og medfører tilstopninger. Tør derfor overskydende fedtstof af gryder og pander med et stykke køkkenrulle, før du vasker op. 10 Hæld ikke miljøfarligt affald som f.eks. kemikalier, olie, opløsningsmidler og medicinrester i kloakken. Det er til gene for både miljøet og kloakarbejdernes sundhed. 11 Skyl ikke bleer, hygiejnebind, vatpinde, kondomer, kaffegrums, kattegrus og lignende ud i afløb og toilet. 12 Er dine afløbsinstallationer i kælderen forsynet med højvandslukke, så undersøg jævnligt om lukkemekanismen kan bevæge sig, eller om noget har sat sig i klemme. 13 Har du en pumpebrønd, så undersøg jævnligt, om pumpen stadig virker. 14 Får du vand i kælderen igennem husets fundament, kan det skyldes en utæt eller tilstoppet kloakledning eller nedløbsbrønd. Det kan dog også skyldes en utæt vandledning, eller at der trænger grundvand ind. 15 Reparér ikke selv dit kloaksystem. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. 20