banker På fast grund igen

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 4, 2011 banker På fast grund igen Efter et par år med bølgegang er de større banker ved at vinde stabilt fodfæste igen, viser årsregnskaberne Læs side 12

2 Med FSP Markedsrente bestemmer du selv Frihed til selv at vælge din pension FSP Markedsrente giver dig frihed til mere. Det er en fleksibel ordning, som gennem hele livet kan tilpasses efter dine behov. FSP Markedsrente er for dig, som gerne vil have frihed til selv at bestemme, hvordan din pension bliver sammensat og investeret. Det er din pension, dit valg og din fremtid. Læs mere om dine fordele på

3 indhold 22 sortseere har lyse tider Tema: psykisk nedslidning mod bedre tider Efter to meget turbulente år for pengeinstitutternes regnskaber ser det endelig ud til, at der er opklaring på vej 16 bare det holder min tid ud Rita Kristensen har 38 år som vellidt kasserer i ryggen. Men funktionen er under pres. De seneste syv år er antallet af kasserere næsten halveret 20 krakket gør os ikke søvnløse Fire medarbejdere i Amagerbanken fortæller om tiden før og efter krakket 22 sortseere har lyse tider Perma bears er et specielt folkefærd af økonomiske iagttagere, der ser dommedag bag hvert gadehjørne 28 lugtesansen på arbejde Du omgiver dig med lugte på jobbet, og de er med til at styre, hvor produktiv du 30 Tema: psykisk nedslidning For store krav fra arbejdsgiverne og for høje forventninger til sig selv sender en stor del af arbejdsstyrken til mental tælling 40 To generationer under samme tag Forskellene er iøjnefaldende mellem 58-årige Grethe Bang og 30-årige Karina Holm Lindvig, men de har et fint samarbejde i hverdagen 42 mastodonter mangler hænder Mainframe-computerne er fortsat nærmest uundværlige, men det kniber med at skaffe folk til at betjene dem 46 chancen for at tage fejl er stor 150 akademikere mødte op i Finansforbundet for at høre tre topchefers udlægning af finanskrisen 40 to generationer under samme tag 4-11 Nyheder 7 leder globalt 44 3 fede 48 bankhistorie 49 finanskronik det juridiske hjørne 52 ajour 54 ledige og seniorer Finansjob nyt om job og karriere det faste Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 4, april Næste nummer fredag 1. april 2011 Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansfporbundet.dk Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 13. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar-30. juni 2010 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium Finans april

4 Nyheder De ansvarlige for de enkelte bankers kriser er bankernes bestyrelser og direktioner. Man skal ikke tro og det kan ingen gøre seriøst at et tilsyn, som sidder i København, skal have ansvaret for, hvordan de enkelte banker drives. De kan komme med nogle bemærkninger, påbud og henstillinger, og det har de gjort i rigt mål i en række banker Henning Kruse Petersen, formand for Finansiel Stabilitet, til Berlingske Business Amagerbanken sat til salg Finansiel Stabilitet har officielt sat Amagerbanken til salg, oplyser det statslige afviklingsselskab i en meddelelse. Finansiel Stabilitet oplyser, at der er flere interesserede købere, der har henvendt sig, og selskabet regner med at have salgsmaterialet klar i begyndelsen af april, hvorefter det fremtidige ejerskab vil være afklaret senest i midten af maj. Vælgere ønsker højere bankskat 48 procent af danskerne mener, at bankerne betaler for lidt i skat, mens kun 17 procent mener, at de betaler tilpas, viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen på baggrund af telefoniske svar. Finansrådets administrerende direktør, Jørgen Horwitz, ærgrer sig over resultatet af målingen, som han forklarer med, at finanskrisen har udløst et stort tab af omdømme for bankerne. Lige siden Jesus smed pengelånerne ud af templet, har bankfolk ikke været de mest populære. Jeg tror, at folk glemmer, at der kun er én til at betale i sidste ende: Kunden. Højere skatter giver højere renter, der igen koster vækst, velstand og arbejdspladser, siger Jørgen Horwitz til dagbladet Børsen. Eik Bank skifter navn Eik Bank Danmark skal fremover hedde Finansbanken, oplyser Spar Lolland, der i december købte banken. Bestyrelsen i Spar Lolland har besluttet at arbejde med to forskellige brands. Spar Lolland skal være som den klassiske rådgiverbank med filialer, personlig rådgivning, godt kundekendskab og lokal ekspertise, mens Finansbanken fremover er en ren internetbank uden filialer for de kunder, som selv ønsker at klare deres bankforretninger over internettet. For lidt ros på arbejdspladsen Ros har den fordel, at hvis en medarbejder får ros for sit arbejde, kan man regne med, at vedkommende gør sig endnu mere umage næste gang. Det siger lektor i moderne ledelsesformer og organisation Anita Mac fra Roskilde Universitet til Søndagsavisen i forbindelse med en undersøgelse fra Interresearch blandt 994 danskere i arbejde, som viser, at knap halvdelen sjældent eller aldrig får ros af deres chef. I Danmark har vi en fejl- og kritikerkultur, hvor vi er vant til, at vi kun forholder os til hinanden, når der er en fejl, eller når der er noget, der kan forbedres, siger Anita Mac til Søndagsavisen. Mere end en tredjedel af de adspurgte i undersøgelsen mener, at manglende ros fra chefen går ud over motivationen. Derfor kan det være en god idé for chefer at skrue op for de rosende ord, og som Anita Mac bemærker, kommer der aldrig noget dårligt ud af at give ros, så længe det er ægte og ærligt. 4 Finans april 2011

5 nyheder Assurandører med kurs mod konflikt Forhandlingerne om en ny overenskomst for Trygs 350 assurandører brød sammen fredag 11. marts efter mere end fire måneders forhandlinger - da Tryg stod ufravigeligt fast på et krav om, at assurandørerne som den eneste medarbejdergruppe i virksomheden skulle gå massivt ned i løn. Tre dage senere - mandag 14. marts sendte Tryg et lockout-varsel af selskabets assurandører, hvorefter Finansforbundet svarede igen med et konfliktvarsel onsdag den 16 marts. Siden har begge parter afleveret endnu et lockout- og konflitkvarsel, og forbundet har varslet en partiel sympatikonflikt, som betyder, at assurandørerne uden for Tryg ikke vil påtager sig opgaver, der hidrører fra eller er bestemt for Tryg. Ved redaktionens deadline torsdag 24. marts var der udsigt til en konflikt for Trygs 350 assurandører, som kunne træde i kraft i løbet af april. Men inden du læser disse linjer har parterne været til møde i Forligsinstitutionen her kan forligsmanden enten have beordret parterne til at forhandle eller have udskudt konflikten med 14 dage. Følg derfor med i udviklingen på finansforbundet.dk eller assurandorkredsen.dk for at blive opdateret om sagen. Hvis drøftelserne i Forligsinstitutionen efter bladets tryk endte uden resultat, og konflikten dermed bryder ud, vil Finansforbundet overveje at sende de øvrige cirka assurandører i andre selskaber i sympaitkonflikt. Om sammenbruddet i forhandlingerne om en ny overenskomst for Trygs assurandører sagde Finansforbundets formand Kent Petersen: Vi kan naturligvis ikke gå med til, at nogle af vores medlemmer skal gå massivt ned i løn. Det gør heller ikke sagen bedre, at arbejdsgiverne ikke har lagt skjul på, at de opfatter det her som en fællesaktion, hvor resultatet fra forhandlingerne i Tryg, skal bane vejen for samme krav om lønnedgang for assurandørerne i andre virksomheder. Carsten Nielsen, formand for Assurandør Kredsen en sammenslutning af 16 faglige foreninger af assurandører og en kreds under Finansforbundet er skuffet over, at arbejdsgiverne har stået så stejlt på deres krav. Jeg stiller mig uforstående over de valg, Tryg har taget. Nu er vi havnet i en situation, som er ulykkelig for assurandørerne, for virksomheden og for kunderne. Selvom mine medlemmer ligesom jeg helst havde set en forhandlingsløsning, så står vi nu sammen om at gennemføre den konflikt, vi har varslet, sagde Carsten Nielsen efter forhandlingssammenbruddet midt i marts. På Assurandør Kredsens hjemmeside assurandorkredsen.dk har forbundet lagt konfliktvejledning, som kun medlemmer af Finansforbundet har adgang til./cjo Læs også Lederen på side 7 Vi kan naturligvis ikke gå med til, at nogle af vores medlemmer skal gå massivt ned i løn, siger Kent Petersen. Foto: Lisbet Holten 39 procent deltog i OK-undersøgelse svarende til 39,4 procent af de aktive medlemmer har deltaget i den elektroniske medlemsundersøgelse, som Finansforbundet har gennemført i februar og marts forud for næste års overenskomstforhandlinger med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Det er en meget tilfredsstillende svarprocent. Det giver os, der skal forhandle en ny aftale på plads med arbejdsgiverne, en god fornemmelse af, hvilke krav det er vigtigst for medlemmerne, at vi får hentet resultater hjem på, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Ved bladets deadline havde forbundets forhandlingskonsulenter endnu ikke overblik over resultaterne fra medlemsundersøgelsen. Resultaterne vil dog heller ikke blive offentliggjort, da det forhandlingsmæssigt kan være en fordel ikke at vise modparten alle sine krav på forhånd. I de kommende måneder samles der flere krav til næste overenskomst sammen på arbejdspladserne og i kredsene. Efter sommerferien behandler hovedbestyrelsen de indkomne forslag, og på en aftalekonference til efteråret prioriterer Finansforbundet de krav, de skal tage med til forhandlingsbordet. Den nuværende overenskomst udløber træder i kraft 31. marts 2012, og inden da skulle en ny overenskomst gerne være forhandlet på plads./sf Finans april

6 nyheder Kritik af Roskilde Bank-undersøgelse Den længe ventede advokatundersøgelse af Finanstilsynets rolle i forbindelse med Roskilde Banks krak i 2008 er nu offentliggjort af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Undersøgelsen, der udelukkende er baseret på skriftlige kilder cirka sider konkluderer, at Finanstilsynet overordnet har administreret i overensstemmelser med reglerne, men også, at tilsynet på visse punkter har begået fejl eller forsømmelser. Nok så kontroversielt konkluderer undersøgelsen, der helt frikender Økonomi- og Erhvervsministeriet, konkluderer, at der er grundlag for at overveje et tjenstligt ansvar over for tre embedsmænd i Finans tilsynet. Jeg havde forventet en mere tilbundsgående undersøgelse af Finanstilsynets rolle, og det bekymrer mig, at rapporten udelukkende skyder på nogle få medarbejdere i tilsynet. Det er ganske usmageligt at ansvaret tørres af på medarbejderne, og sådan som jeg læser rapporten, så frifinder det på ingen måde ledelsen i Finanstilsynet eller for så vidt den politisk ansvarlige for området - økonomi- og erhvervsministeren. For vi har slet ikke fået deres rolle og ansvar ordentligt belyst, siger Kent Petersen, formand i Finansforbundet. Han mener, at der bør gennemføres en undersøgelse, der langt grundigere kortlægger forløbet med skarpt fokus på Finanstilsynets ledelsesmæssige ansvar og muligheder for at agere og på det politiske ansvar. Det handler i høj grad om at lære af forløbet, så Finanstilsynet bliver bedre til at håndtere lignende situationer i fremtiden. Og det er altså ikke gjort med at halshugge nogle medarbejdere. Det er simpelthen utroværdigt og minder om ansvarsforflygtigelse, siger Kent Petersen. fynsk fusion godt modtaget Sparekassen Faaborg og Svendborg Sparekasses i alt 319 medarbejdere kan nu se frem til at arbejde sammen i Fyns største selvstændige pengeinstitut Bank Fyn. Det sker efter de to sparekasser har valgt at slå sig sammen. Medarbejderne fik nyheden om fusionen onsdag 2. marts, og de modtog den med blandede følelser. Medarbejderne har taget nyheden positivt og nogen med lidt skepsis. Det er kommet som en overraskelse, og folk skal lige have tid til at fordøje situationen. Men flere medarbejdere ser også flere udviklingsmuligheder i at være i et større pengeinstitut, siger Gitte Madsen, tillidsmanden for Svendborg Sparekasse. Stemningen er god, ikke mindst fordi meldingen er, at vi ikke skal fyre folk. Der vil ske nogle reduktioner over tid, men det kan vi forhåbentligt klare med naturlig afgang. Ambitionen på sigt er at få flere filialer og blive flere medarbejdere, siger Niels Jørgen Ellegaard, fællestillidsmand for Sparekassen Faaborg til Nyhedsbrevet Finans. De to fusionerede sparekasser har ingen filialer, der lapper over hinanden. Sparekassen Faaborgs 22 filialer dækker det midt og vestlige Fyn, mens Svendborg Sparekasses 7 filialer primært dækker det østlige Fyn. Indtil et samlet administrationshovedkontor bliver etableret i Odense, skal de to sparekassers hovedsæder kører videre, som de plejer i henholdsvis Faaborg og Svendborg./ BV Så meget støtte fik bankerne i USA Hvis du føler, at der bliver scoret for mange mål på dig, trækker du dig lidt mere tilbage, og så er det svært at score i den anden ende. Så kan du vælge at sætte dig hen i hjørnet og bede om en tudekiks, men du kan også bruge din sult og sige: Jeg vil tilbage, jeg il træne bedre og mere end de andre Tonny Thierry Andersen, direktør for Danske Bank Danmark, til Finanswatch Disse amerikanske banker modtog mest nødhjælp under finanskrisen: 1. Citigroup: milliarder kroner 2. Bank of America: milliarder kroner 3. Morgan Stanley: 722 milliarder kroner 4. JPMorgan Chase: 693 milliarder kroner 5. Wells Fargo: 574 milliarder kroner 6. Goldman Sachs: 479 milliarder kroner 7. Ally Financial/GMAC: 201 milliarder kroner 8. State Street: 132 milliarder kroner 9. Regions Financial: 108,6 milliarder kroner 10. KeyCorp: 74 milliarder kroner Kilde: The Final Report of the Congressional Oversight Panel Note: De anførte beløb i tabellen er udtryk for den samlede finansielle støtte, som de pågældende banker under finanskrisen modtog i form af likviditetsinsprøjtninger og garantistillelser fra den amerikanske centralbank (Federal Reserve), den amerikanske indskydergarantifond FDIC og den føderale nødhjælpsfond TARP 6 Finans april 2011

7 leder Vi tror på, at et resultat ad forhandlingsvejen er bedst for begge parter Arbejdsgiverne må besinde sig Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Det er jo ikke nogen hemmelighed, at de finansielle virksomheder har oplevet bedre tider. Flere er krakket, og nogle døjer stadig med store nedskrivninger. Finansforbundet er villigt til at vise forståelse over for de virksomheder, der kæmper med krisens efterdønninger. Efter nogle år med rigtig gode lønstigninger aftalte vi derfor med arbejdsgiverne i 2010 en 1-årig forlængelse af overenskomsten, hvor lønstigningerne var yderst beskedne. Så langt så godt. En ting er, at medarbejderne er ansvarlige, men så forventer vi så sandelig også, at virksomhederne påtager sig et ansvar over for deres medarbejdere. Det er der desværre adskillige eksempler på, at virksomhederne ikke gør. Senest har vi her i marts måned oplevet, at Tryg har krævet af sine 350 assurandører, at de som eneste medarbejdergruppe skal gå voldsomt ned i løn for at bøde for virksomhedens faldende lønsomhed. Det er klart, at vi som fagforening for assurandørerne ikke kan gå med til det, og derfor var der ved bladets deadline risiko for, at en konflikt ville bryde ud. Begivenheder, mens dette blad er blevet trykt og distribueret, har afklaret, om en konflikt er brudt ud, eller om det i sidste øjeblik trods alt lykkedes at lande en aftale. Det vil man kunne læse om på finansforbundet.dk. Modsat traditionen i vores sektor viste Tryg i mange måneder slet ingen vilje til at forhandle. Og da forhandlingerne brød sammen, var man meget hurtig med at sende lockoutvarsel. Det ser ud til at være et signal på en kedelig udvikling på arbejdsmarkedet. Senest har vi set, at it-virksomheden CSC har lockoutet medarbejdere, fordi de ikke uden videre ville imødekomme virksomhedens krav om massiv lønnedgang. Finansforbundet er helt uforstående over for denne nye og aggressive stil hos arbejdsgiverne. Vi tror på, at et resultat ad forhandlingsvejen er bedst for begge parter, og vi mener, at det altid bør være muligt at finde en løsning. Det er jo det fantastiske ved den danske aftalemodel. Men det er klart, at det kræver, at begge parter er indstillet på at rykke sig undervejs. Det er meget sørgeligt, hvis forhandlingerne med Tryg er et forvarsel om en bevidst og uforsonlig stil fra arbejdsgivernes side. Vi håber, de besinder sig både for kundernes, medarbejdernes og deres egen skyld. n Finans april 2011

8 nyheder Finansfolk får erstatning for depression 15 personer med arbejdsbetinget depression har, siden Arbejdsskadestyrelsen ændrede procedure i 2009, fået anerkendt deres depression som en arbejdsskade. Tre af dem er medlem af Finansforbundet Det er og har altid været meget svært at få anerkendt en psykisk sygdom som en arbejdsskade. Fra 2000 til 2010 har Arbejdsskadestyrelsen modtaget anmeldelser om psykiske arbejdsskader, men kun er blevet anerkendt som sådanne. I de sager har det fortrinsvis været mennesker med posttraumatisk stresssyndrom der ofte forbindes med meget voldsomme oplevelser i krig eller ved alvorlige trusler på livet der har fået anerkendt sagerne, og mennesker med uspecifik belastningsreaktion, hvor kravet til belastningen er lidt mindre. Nu er der imidlertid åbnet en lille dør på klem for alle de danskere, der hvert år rammes af depression på grund af psykisk belastning på arbejdspladsen. Det er overlæge og stressekspert på Arbejdsmedicinsk Klinik Bo Netterstrøm, der har udformet en udredning omkring sammenhængen mellem stort arbejdspres og depression til Arbejdsskadestyrelsen. Forskningen tyder nemlig på, at der i særlige tilfælde kan være udvist så dårlig støtte fra arbejdsgiverside i forbindelse med alt for store krav til menneskelig formåen i forhold til at kunne klare arbejdsopgaver, at der er en risiko for depression. Den udredning har nu åbnet op for, at Arbejdsskadestyrelsen i tilfælde, hvor klageren har været udsat for en særlig belastning, kan klageren få sin sag vurderet af Erhvervssygdomsudvalget. Siden den procedure blev iværksat i 2009, har Erhvervssygdomsudvalget vurderet 32 sager, hvoraf 15 er blevet anerkendt, mens der er udbetalt erstatning for men eller tab af erhvervsevne i seks sager. Der er ikke tale om, at der er blevet åbnet op for, at alle kan få anerkendt deres depressioner, for der er rigtig mange betingelser, der skal være opfyldt, og der er store dokumentationskrav i disse sager, men muligheden foreligger, lyder det fra chefkonsulent ved Arbejdsskadestyrelsen Rikke Nissen. Hos Finansforbundet ser man med glæde på de nye muligheder, men mener, at der stadig er lang vej igen. Det er jo en meget lille del af alle de arbejdsbetingede psykiske lidelser, som hvert år bliver indberettet til Arbejdsskadestyrelsen. Det er vigtigt, at vi fra politisk side presser på, så psykisk arbejdsbetinget sygdom som helhed kan blive anerkendt i endnu større grad. Og så kræver det også, at vi får endnu mere forskning på området, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby. Tre ud af de seks sager, hvor der er givet erstatning, er personer fra den finansielle sektor. Blandt andet 50-årige Berit Kjærulff Rask, der har kæmpet for en anerkendelse af sin depression som en arbejdsskade siden Hun fik i første omgang afvist sin sag ved Arbejdsskadestyrelsen, men har netop modtaget erstatning for tab af 75 procent arbejdsevne efter en appel. /SF Berit Kjærulf Rask fik anerkendt sin depression som en arbejdsskade. Læs hendes historie på side Foto: Stig Stasig Millionbøde for hvidvask En udenlandsk bankfilial i Danmark har fået en bøde på 3,7 millioner kroner for en række overtrædelser af hvidvaskloven. Bankfilialens brud på hvidvaskloven omfattede blandt andet flere organisatoriske brister, mangelfulde forretningsgange, en række tilfælde af utilstrækkeligt kundekendskab og manglende overvågning af faste kundeforhold. Derudover havde filialen undladt at indføre procedurer til at kunne afgøre, om en kunde var en politisk udsat person i et andet land. Ifølge Finanstilsynet er det den første sag af sin art i Danmark, og bankens identitet hemmeligholdes kun, fordi sagen går tilbage til En ny bestemmelse fra årsskiftet betyder, at Finanstilsynet fremover vil nævne pengeinstitutter, der overtræder hvidvaskloven, ved navn, når det har almen interesse. 8 Finans april 2011

9 Tør du arbejde sammen med it-folk, der dagligt gør visioner til løsninger? Så tænk nyt Vi søger mange højt kvalificerede medarbejdere til en af Danmarks mest attraktive og udfordrende it-arbejdspladser. Læs mere, og send din ansøgning på nykredit.dk/it-job

10 nyheder Skingert angreb på banker Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det, hedder det i Forbrugerrådets kampagne Anstændige banker, tak Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det. Vi kalder det pungdyret. Det lever af gebyrmisbruget, skjulte priser, bankvildledning og elendig forbrugerbeskyttelse. Hjælp Forbrugerrådet med at fange pungdyret, så vi kan få anstændige forretningsmetoder i bankerne. Sådan står der i indledningen til en kampagne med ti ønsker til et nyt regeringsprogram, som Forbrugerrådet har skudt i gang. Vi har valgt at lade det lille pungdyr være et billede på den behandling, alt for mange forbrugere får i deres bank. Med kampagnen beder vi forbrugerne om hjælp til at sætte fokus på de mangler, der er i systemet, så vi får et sæt effektive regler, der beskytter mod uanstændig behandling, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet. Han afviser, at pungdyret er et billede på bankmedarbejderne, som kunderne møder. Tværtimod bakker Forbrugerrådet op om de bankansatte og deres faglighed og kampagnen sigter også på at sikre de bankansatte gode arbejdsforhold. Det, vi vil til livs, er strukturelle problemer i den måde, bankerne driver deres forretning på, og metoder, hvor ansvaret helt og aldeles er hos bankernes øverste ledelse, siger Rasmus Kjeldahl. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, finder det naturligt, at Forbrugerrådet kigger på finanssektoren ud fra forbrugernes vinkel, men dele af indholdet i kampagnen undrer ham. Generelt er tonen for skinger, og når de i et af de ti punkter kræver, at sammenblandingen af rådgivning og provision skal afskaffes, kan Det er ikke anstændigt af Forbrugerrådet at angribe sektoren over en bred kam, mener Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet det opfattes direkte misvisende. Den enkelte bankrådgiver modtager nemlig ikke provision og har aldrig gjort det, siger han. Over for Finanswatch afviser Forbrugerrådets direktør, at kampagnen selv vildleder, sådan som kampagnen hævder, at banker gør. Vi trækker selvfølgelig en problematik skarpt op, og det her er ikke en gennemgang af bankernes regnskaber. Den her kampagne handler om at trække nogle skjulte problemstillinger frem i lyset. Og det synes vi er lykkedes godt, siger Rasmus Kjeldahl. Finansrådet kalder Forbrugerrådets kampagne for et usagligt manifest. Det er en usaglig og stærkt fejlbehæftet kampagne, siger Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, til Finanswatch og henviser til, at der allerede er lovgivning på langt de fleste af de punkter, som Forbrugerrådet tager op. Finansforbundet mener heller ikke, at kampagnen er anstændig. Jeg bryder mig ikke om, at man angriber sektoren over en bred kam. Det er ikke anstændigt af Forbrugerrådet, og det har sektoren ikke fortjent. Langt de fleste banker opfører sig ordentligt og anstændigt. Lad os fokusere dér, hvor udfordringen er, i stedet for, siger Michael Budolfsen. Du kan læse mere om kampagnen Anstændige banker, tak på forbrugerraadet.dk. /CJO 10 Finans april 2011

11 Director.dk 800 SKAGEN Global Verdens indekset Billeder siger mere end ord Fik du læst SKAGEN Fondenes brochure til professionelle rådgivere? Billeder siger mere end ord, og vores resultater taler for sig selv. Men for alle som godt kan lide fakta, har vi samlet et overblik over vores fonde og investeringsfilosofi i en enkel brochure. Ønsker du flere eksemplarer af brochuren eller har du yderligere spørgsmål, så kan du ringe til os på telefon Ved kåringen af Årets Investeringsforening blev vi nr. 1 i 2007 og 2009 samt nr. 2 i 2008 og 2010 Kunsten at anvende sund fornuft Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

12 årsregnskaber De ti største bankers overskud i mio. kr Mod bedre tider Efter to meget turbulente år for pengeinstitutternes regnskaber ser det endelig ud til, at der er opklaring på vej for sektoren. Syndfloden af tab og hensættelser svinder ind Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk rkanen er ved at lægge sig. De skyskraber-høje bølger, der har knust den ene bank efter den anden ikke bare i Danmark, men internationalt, bliver færre, selvom der stadig kan lure farligt vand, der kan trække et pengeinstitut mod havets bund. Et blik ud over det finansielle ocean viser tegn på mere roligt vand. Af de ti største pengeinstitutter havde kun Alm. Brand Bank røde tal på bundlinjen i 2010, mens der var fire i samme situation i Det samlede overskud for de ti største pengeinstitutter var i 2010 på 12,8 milliarder kroner. En stor stigning fra året før, hvor det kun var 1,6 milliarder kroner. Umiddelbart kunne de tolkes, som et fremragende resultat, at overskuddet blev ottedoblet. Men set over et længere perspektiv er det mere udtryk for en langsom forbedring på vejen tilbage efter en dyb krise. I jubelårene 2006 og 2007 var det samlede overskud på 34,5 og 33,6 mia. kr. Sektoren synes at være på vej i land, men der er stadig faretruende bølger, lyder analysen fra ATP s aktiechef, Claus Wiinblad. På rejsen hen mod at vi får en normaliseret indtjening, har vi set forbedringer. Vi er et stykke af vejen, men der er noget endnu, siger Claus Wiinblad. Han ser især ét område, der har stor betydning for sektoren i de kommende år. Den faktor, der kan få det til at svinge, er, hvor hurtigt tab og hensættelser kommer ned på et normalt niveau. De går kvartal for kvartal i den rigtige retning, men de er stadig på et højt leje, siger Claus Wiinblad. Et kig på tallene bekræfter aktiechefens ord. For de 10 største pengeinstitutter er nedskrivninger og hensættelser gået fra 45,3 milliarder kroner i 2009 til 25,6 milliarder kroner i Et fald på 44 procent. Set i forhold til udlånene ser det også pænt ud. Faldet er fra 1,65 procent til 0,93 procent. Claus Wiinblad forventer dog ikke hurtige mirakler. 12 Finans april 2011

13 OVERSKUD: Tabellen viser udviklingen i overskuddet fra 2009 til Den samlede udvikling i en femårig periode kan du se på grafikken til venstre. Der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank, hvor der er tale om tal for den danske del af koncernen. RESULTAT FØR SKAT ÆNDRING I % Når vi har en stor nedtur, som vi har haft nu, så tager det noget tid, før tabene har arbejdet sig gennem systemet. Så tabshalen bliver en langstrakt affære. Det tager tid, før vi kommer på et normalt niveau i sektoren, siger han. Funding er afgørende Selvom det går den rigtige vej for sektoren, så kan mørke skyer igen trække sammen over pengeinstitutterne. En af de bekymringer, der ligger i halen på Amagerbankens krak, er, hvilken betydning det har for bankernes funding. At et enkelt pengeinstitut går ned, er ikke det afgørende, men FIH Erhvervsbank ,0 Vestjysk Bank ,9 Nykredit Bank ,9 Nordea Bank Danmark ,0 Jyske Bank ,0 Alm. Brand Bank ,7 Danske Bank ,6 Arbejdernes Landsbank ,4 Spar Nord Bank ,1 Sydbank ,1 I ALT ,2 Alle beløb i mio. kr. NEDSKRIVNINGER: Tabellen viser udviklingen fra 2009 til Tabene er sat i forhold til udlånene for at illustrere dem i forhold til bankens størrelse. Det er dog ikke det samme som det regnskabsmæssige begreb nedskrivningsprocent. Der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank. NEDSKRIVNINGER PÅ UDLÅN Ændring i % Udlån i 2009 Udlån i 2010 I % af udlån 2009 I % af udlån 2010 Alm. Brand Bank , ,79 5,29 FIH Erhvervsbank , ,84 3,32 Nykredit Bank , ,79 2,53 Sydbank , ,64 1,88 Vestjysk Bank , ,25 1,74 Jyske Bank , ,40 1,58 Arbejdernes Landsbank , ,82 1,31 Spar Nord bank , ,52 1,14 Danske Bank , ,54 0,82 Nordea Bank Danmark , ,76 0,50 I ALT , ,65 0,93 Alle beløb i mio. kr. Finans april

14 årsregnskaber hvordan det påvirker den øvrige sektor. Udgifterne kan stige, og det vil kunne blive svært for andre pengeinstitutter at få den fornødne kapital, siger Claus Wiinblad. Han anser det som en af de betydeligste udfordringer i den kommende tid. Det er vigtigt at man arbejder proaktiv på at få den nødvendige kapital. Det er på sin vis også, det man gør i Danske Bank med en kapitaludvidelse i øjeblikket. Det er både udtryk for, at man indfrier hybridlånene og i god tid sikrer sig et styrket kapitalgrundlag, siger aktiechefen fra ATP med henvisning til den igangværende aktieemission, hvor Danske Bank forsøger at rejse 20 milliarder kroner. Claus Wiinblad har ikke et bud på, om andre vil følge i Danske Banks fodspor. Netto-rente- og gebyrindtægterne for de 10 største er svagt faldende. Disse indtægter viser indtjeningen på den mere traditionelle bankforretning som for eksempel udlån. For Danske Bank er der sket et fald på godt otte procent, mens Arbejdernes Landsbank har en tilsvarende positiv udvikling. For Alm. Brand Bank er det stedet, hvor deres regnskab klarer sig bedst. En stigning på hele 16 procent fra 611 til 711 millioner kroner. Det er især netto-renteindtægterne, der er steget fra 471 til 553 millioner kroner. For de øvrige pengeinstitutter er der tale om små udsving. Samlet går indtægterne tilbage med 2,66 procent fra 70,6 til 68,7 milliarder kroner. Ser man bort fra Danske Bank, så er der faktisk tale om en ganske svag stigning. Færre kolleger For de ansatte i otte af de 10 pengeinstitutter betød 2010 færre kolleger. Samlet set gik medarbejderantallet tilbage med eller 2,9 procent fra til Men tallene snyder lidt. De er for de 10 største pengeinstitutter, der har overlevet krisen. Amagerbanken gik ned og har givet plads til Alm. Brand Bank. Det er ikke første gang, at finanskrisen har betydet udskiftning i top10. Også Roskilde Bank og Forstædernes Bank var oppe i det fine selskab. De er alle forsvundet enten i fusioner eller på tabernes ø hos Finansiel Stabilitet. Ifølge årsregnskabet er næsten hver tredje medarbejder forsvundet i Nykredit Bank fra 2009 til Forklaringen er, at en stor del af de medarbejdere som kom til fra Forstædernes Bank i 2009, siden er blevet placeret andre steder i Nykredit-koncernen. Nykredit har således ikke haft større afskedigelsesrunder i Claus Wiinblad har ikke noget bud på udviklingen af ansatte i sektoren, men mener, at der vil være stor fokus på en lavere omkostningsprocent fremover, fordi indtjeningen er under pres. Alm. Brand Bank har været pænt fremme med kniven mod de ansatte. Godt hver tiende er forsvundet på et år. Kun Nordea og Arbejdernes Landsbank har øget medarbejderskaren og det kun med samlet ni. Så selv om pengeinstitutterne generelt er ved at nå i land, så har en del af besætningen ogsså måttet betale stort for det.n ansatte: Tabellen viser udviklingen af ansatte fra 2009 til Der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank, hvor der er tale om tal for den danske del af koncernen. MEDARBEJDERE Ændring i ANTAL ÆNDRING I % Nykredit Bank ,0 Alm. Brand Bank ,7 FIH Erhvervsbank ,3 Spar Nord Bank ,9 Sydbank ,6 Danske Bank ,6 Vestjysk Bank ,3 Jyske Bank ,8 Nordea Bank Danmark ,1 Arbejdernes Landsbank ,5 I ALT ,9 Alle beløb i mio. kr. 14 Finans april 2011

15 Lønfesten stilner af Direktørerne i landets ti største penge-institutter fik i gennemsnit en lønstigning på 5,85 procent i 2010 Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Scanpix Lønfesten i direktionslokalerne i de største pengeinstitutter i Danmark er stilnet af det seneste år i forhold til tidligere. Samlet set gik chefernes lønninger op med 5,85 procent, hvis man ser på gennemsnitslønnen. Direktionerne i de 10 største banker blev honoreret med i alt 166,9 millioner kroner i 2010 mod 155,7 millioner kroner i Det er en stigning på 8,67 procent. Men renser man renser tallene for fratrædelsesordninger og sætter dem i forhold til udviklingen i direktionernes størrelse, så lander lønstigningen altså på små seks procent. Når man sammenligner med direktioner i de internationale finansvirksomheder, der trods krisen fortsætter med store lønstigninger, så kan man konstatere, at de danske virksomheder er mere beskedne med lønforhøjelser. Det er naturligvis positivt, siger Finansforbundets formand Kent Petersen. De moderate lønstigninger ser professor Ken L. Bechmann fra CBS i København som et udtryk for den situation branchen står i efter finanskrisen. Over en kam synes jeg, at lønstigningerne er overraskende ens. Bankerne følger med de andre mindre hjemlige selskaber, der hænger i krisen og holder lidt igen, siger Ken L. Bechmann. Lønstigningen synes ikke af meget i forhold til de stigninger, der var i sektoren i de gyldne år før finanskrisen. Ifølge professor Ken L. Bechmann steg direktionslønningerne i denne periode med mere end 10 procent årligt. Gennemsnitslønnen på tværs af de 10 banker var på 4,65 millioner kroner i 2009 og 4,92 millioner kroner i Alm. Brand Bank ønskede ikke at oplyse, hvor stor en del af udbetalingerne i 2009 der var fratrædelsesgodtgørelse. Derfor er bankens oplysninger ikke indregnet i gennemsnittet for de ti pengeinstitutter. Danske Bank giver deres direktion den bedste gennemsnitsløn blandt de 10 pengeinstitutter med 6,78 millioner kroner. En ændring i direktionens størrelse kan dog også have en effekt på gennemsnittet. Nye direktører starter typisk på et lavere løntrin end topdirektørerne. Et godt eksempel er netop Danske Bank, hvor direktionen er blevet udvidet med en enkelt plads fra fire til fem. De nye direktører Thomas F. Borgen og Georg Schubiger fik i 2010 en løn, der svarede til 5,6 millioner kroner på årsbasis, mens Peter Straarup fik 9,2 millioner koner. og Sven Lystbæk 8,4 millioner kroner. Så når bankdirektionens lønstigning lander så lavt som 2,3 procent, så er det på grund af udvidelsen med en lavtlønnet direktør. De direktører, der sad i direktionen begge år, fik en lønstigning på 6,32 procent. n DIREKTIONSLØN Gns løn 2009 Gns løn 2010 Ændring i gns løn Samlet direktionsløn 2009 Samlet direktionsløn 2010 Ændring i samlet løn % Sydbank (1) 2,98 3,66 22,96 11,9 12,5 5,0 Nordea Bank Danmark (2) 6,01 6,48 7,90 40,0 47,5 19,0 Spar Nord bank 2,23 2,33 4,48 6,7 7,0 4,5 Jyske Bank 4,69 4,90 4,40 19,9 19,6-1,7 Danske Bank 6,63 6,78 2,30 28,7 35,6 24,0 Vestjysk Bank 4,47 4,57 2,26 8,9 9,1 2,3 Nykredit Bank 3,35 3,40 1,57 7,9 10,2 29,1 Arbejdernes Landsbank 2,53 2,53 0,00 5,1 5,1 0,0 FIH Erhvervsbank 6,87 5,90-14,08 10,3 5,9-42,7 Alm Brand Bank (3) x 2,36 x 14,1 5,9-58,2 I ALT (4) 4,65 4,92 5,85 153,5 166,9 8,67 (1) Derudover 8,4 mio. i aftrædelsesgodtgørelse i 2010 (2) Ændringen i gennemsnitslønnen hos Nordea er tilpasset valutaudsving, da direktionen fik udbetalt løn i euro, svenske, danske og norske kroner (3) Incl. en ukendt fratrædelsesgodtgørelse i 2009 (4) Alm Brand Bank er ikke med i gennemsnittet, da det ikke er muligt at udskille fratrædelses godtgørelsen. Alle lønninger er på koncernniveau. Størrelsen på den arbejdende kapital i 2010 er brugt til at bestemme, hvilke pengeinstitutter der er de 10 største. Finans april

16 kasserere Bare det holder min tid ud Dankort, netbank og hæveautomater har på syv år medvirket til at halvere antallet af kasserere i pengeinstitutterne. Jeg håber bare, vi kan bevare kassen her og ikke gøre den pengeløs, i den tid jeg er her, siger Rita Kristensen fra Spar Nord Bank i Aalborg, der har 38 år som vellidt kasserer i ryggen Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen Den er ti minutter i 10 i Spar Nord Banks afdeling i Skipperen i Aalborg. 75-årige Anna står og tripper uden for døren. Og selvom klokken ikke har rundet de 10 endnu, bliver hun lukket ind. Anna har det nemlig bedst med at være den eneste kunde i banken. Hvis der er andre kunder, begynder hun gerne at skælde dem ud. Du har grimme sko på, Du skal være stille. Anna føler sig presset af andre kunder, fortæller 59-årige Rita Kristensen. Og hvis der er nogen af afdelingens seks medarbejdere, der ved det, må det være Rita. Hun er filialens eneste kasserer, og den jobfunktion har hun haft de seneste 38 år helt tilbage fra da Spar Nord Bank hed Sparekassen Nordjylland. De seneste ni år i bankens afdeling i Skipperen. Og hun kender sine kunder og elsker dem og jobbet. Det har hun gjort siden den første dag bag kassen i 1973, hvor hun begyndte i Sparekassen Nordjyllands hovedsæde i Frederikshavn. Nyuddannet boghandler med en kontoruddannelse fra handelsskolen. Headhuntet af en lærer, som samtidig også arbejdede i sparekassen. Dengang eksisterede dankort, giro- eller netbank ikke, og bankerne efterspurgte kasserere. I sparekassens hovedsæde havde de seks kasser, der skulle bemandes, og en hovedkasserer, der havde ansvaret for at forsyne kassererne med penge og valuta. Bankerne havde ingen dropskabe med tidslåse, videoovervågning eller lukkede kassesystemer med automatiserede ind- og udbetalinger. Pengene lå frit fremme hos kassereren. Sedler på åbne hylder og mønterne i en bakke. Penge var en kontant vare også i folks bevidsthed. Dengang sad vi med lister for at finde de forskellige ajourføringsposter frem på bankbøgerne. Vi skrev manuelt ind, hvad kunderne fik indsat eller hævet af penge, i bankbogen. Og når der var rentetilskrivning en gang om året den 31. marts, var folk helt vilde. De skulle have renten skrevet ind i bogen, lige så snart den var kommet. Ellers troede de ikke, de fik den, griner Rita. Farvel til bankbogen I dag er bankbogen kun et levn fra fortiden i Spar Nord Bank. For tre måneder siden blev den sløjfet meget imod særlig flere ældre kunders vilje, som har det bedst med at få skrevet i bogen. Rita er også ked af, at bankbogen er røget, men hun forstår samtidig også godt, at det er der, hvor udviklingen er på vej hen. Hun har selv været med til at hjælpe den på vej. Da dankortet og netbanken blev indført i midten af 1980 erne og 1990 erne, var hun en af de første til at bestille det. Jeg skulle jo være foregangskvinde og sætte kunderne ind i systemet, forklarer hun. I bankens ånd har hun igennem mange år forsøgt at få kunderne til at betjene sig selv via kortet, netbanken og filialens pengeautomat udenfor. Alligevel kommer flere kunder, især dem over 60 år, ofte ind i filialen og får brugt deres kort hos Rita. Hende har de trods alt endnu. Og det er de glade for. Udvekslingen af bankbogen med dankortet glider lidt nemmere ned, når Rita kan svare ja til spørgsmålet om, hvorvidt de stadigvæk må komme ind til Rita med deres nye kort. For nogle kunder kan selvbetjeningen være en umulig opgave. En af dem er Rune, som er både blind og stum. Rita tipper ham til at være 40 år gammel, og hun hilser altid på ham, når han kommer, så han kan høre, det er Rita. Rune er en skæg fyr. Han kommer to gange om ugen for at hæve penge, og hver gang giver han Rita 3 kroner. I dag ved hun godt, at hun skal veksle kronerne til seks 50 ører, men det tog hende et par forsøg at finde frem til det, første gang hun mødte ham. 16 Finans april 2011

17 Når jeg siger til kunderne, I skal helst bruge kortet og bogen, siger jeg også til mig selv, det er godt nok træls, at jeg sidder her og gør mig selv arbejdsløs. Jeg er jo bange for, at jeg pludselig skal blive overflødig Sådan er det med nye kunder. Man skal lige føle sig ind på hinanden, fortæller Rita. Hun ved dog ikke, hvorfor Rune altid vil have vekslet de tre kroner hos hende. Måske er det bare et ritual, ligesom den 80-årige dame, der insisterende altid lægger en karamel hos Rita som en symbolsk gave på, at hun har været der. Og det med at have været der betyder meget for nogle af Ritas kunder. Flere er ensomme, og den bette snak, de får med Rita, kan måske være den snak, de har fået med et andet menneske i løbet af en hel dag eller for nogle måske en uge. Så Rita forsøger at tage sig tid til kunderne, hvis arbejdet tillader det. Røveren rendte med Rita Tiden til kunderne er altafgørende og var også medvirkende til, at Rita efter 22 år forlod bankens tidligere hovedsæde i Frederikshavn. Hun havde i mellemtiden sagt ja til at være hovedkasserer. Dengang et prestigefyldt job svarende til en specialistfunktion i banken i dag. Men da Rita fik buddet i 1993, havde kassererjobbet toppet, for i modsætning til den afgående hovedkasserer skulle Rita både bestyre hovedkassererjobbet og køre sin egen kasse. Det blev for stressende. Så efter knap et par år som hovedkasserer søgte væk Rita væk og kom i 1995 til en lille afdeling med seks medarbejdere Finans april

18 kasserere i Bangsbo, også i Frederikshavn. Her var hun i seks år, men da afdelingen skulle gå en mand ned, valgte hun at søge væk igen. 1. januar 2002 blev hun ansat i Skipperen, og her har hun været siden. Hun er glad for kassen og har aldrig haft ambitioner om at blive bankrådgiver eller andet i banken. Hun elsker jobbet, selvom det ikke altid er lige nemt. Sidste år oplevede Rita to bankrøverier, og de har gjort deres indtryk. Det er træls, som hun siger. Ikke mindst fordi det stadig sidder i hende, at det kan ske igen, hvorfor hun har det bedst med at køre kassebeholdningen helt i bund. For når en røver smutter af sted med bankens penge, som Rita er ansvarlig for, løber han samtidig også af sted med en del af Rita. Selvom bankdirektør Kristian med den bedste intention forsøger at forsikre hende om, at pengene er lavet af papir og er ligegyldige i modsætning til Rita. Det ved hun også godt, men alligevel nager det hende. Fra udvikling til afvikling Øget selvbetjening har taget trykket fra kundebesøgene. I Ritas nærområde har det betydet, at Spar Nord Bank for nylig lukkede afdelinger og gjorde andre pengeløse. For Rita har det umiddelbart betydet flere besøg fra nye kunder, som opvejer de færre besøg fra Ritas gamle kunder, som inddragelsen af bankbøgerne har betydet. Så kundemængden er den samme. Indtil videre. Men tanken om fremtiden spøger. Når jeg siger til kunderne, I skal helst bruge kortet og bogen, siger jeg også til mig selv, det er godt nok træls, at jeg sidder her og gør mig selv arbejdsløs. Jeg er jo bange for, at jeg pludselig skal blive overflødig. Så jeg håber bare, vi kan bevare kassen her og ikke gøre den pengeløs, i den tid jeg er her. Flere af hendes gamle kassererkolleger fra det gamle hovedsæde i Frederikshavn er gået på efterløn eller har taget imod en fratrædelsesordning. Men det kunne Rita ikke tænke sig. Hun håber, at hun kan blive ved, i hvert fald indtil hun fylder 62 år. For kunderne i Skipperen gør Rita Kristensen en forskel. Især for 75-årige Anna. Da hun kom til kassen for at få sin månedlige pension udbetalt og fik at vide, at Rita var på ferie, vendte hun resolut om og gik hjem igen. Så måtte penge og pension vente. n Farvel til kassereren I løbet af de sidste syv år er antallet af kasserere og kundemedarbejdere faldet drastisk. I 2003 beskæftigede bankansatte sig med kundebetjening og kassererarbejde i pengeinstitutter. I 2010 var tallet 5.550, svarende til næsten en halvering af kassererfunktionen. Det viser en opgørelse, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, har foretaget for Magasinet Finans. Opgørelsen er baseret på de seneste lønindberetninger fra FA s medlemsvirksomheder. Kigger man på kasserernes andel af den samlede medarbejderstab i 2003 og 2010, viser FA s opgørelse, at det står endnu værre til. I 2003 var hver fjerde bankansat beskæftiget med kundebetjening og kassererarbejde. I dag er det kun omkring hver ottende bankansat, som har den funktion. Ifølge Finansrådet skal reduktionen af kasserer forklares ud fra to udviklingstrends. Tidligere gik vi i et vist omfang til filialerne for at hæve penge, købe valuta og betale regninger. Det er alt sammen transaktioner, vi på en nemmere måde i dag kan gøre selv via betalingskort, netbank og nu også mobiltelefonen. En anden forklaring er, at der er kommet mere og mere regulering over for banksektoren. Det har betydet, at bankerne har behov for mere backoffice-personale til at overvåge systemer og håndtere risici. De nye medarbejdere har ikke en umiddelbar kundekontakt, siger Birgitte Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet, som tror, at nedgangen i antallet af kasserere i sektoren vil fortsætte. Jeg er ikke i tvivl om, at der sker en yderligere reduktion af antallet af kasserere. Jeg vil ikke spå om andelen, men vi ser stadigvæk en øget anvendelse af betalingskort og netbank. Behovet for at have kontanter i pungen er mindre. Det i sig selv taler for, at der bliver mindre behov for de klassiske kassererfunktioner. Men dermed ikke sagt, at kunderådgivningsdelen forsvinder. Den vil stadig være de. 18 Finans april 2011

19 Er du på udkig... GrønlandsBANKEN hjælper dig med: Bolig til hele familien Den praktiske del af flytningen Transport af flyttegods En årlig hjemrejse i forbindelse med ferie efter nye oplevelser og udfordringer? At bo og arbejde i Grønland er en storslået oplevelse for livet. Ikke bare for dig, men for hele din familie. Et samfund, en kultur og en natur, der går lige i sjælen og giver gode minder, der vil præge jer resten af livet. En stilling i GrønlandsBANKEN er en faglig udfordring på højt niveau med alle muligheder for personlig udvikling, både privat og arbejdsmæssigt. I en full-service bank af vores størrelse, er der desuden gode karrieremuligheder for den rette medarbejder. I GrønlandsBANKEN arbejder vi ud fra vores 4 kerneværdier; kompetente, ordentlige, engagerede og rummelige og med visionen om at blive Grønlands bedste virksomhed. GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en full-service bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. GrønlandsBANKENs balance er på 4,5 mia kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. Det er en stor beslutning og selvfølgelig har du og din familie mange spørgsmål og tanker om, hvad det betyder at bosætte sig i Grønland. Start med at få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie. Vi glæder os til at høre fra dig. Med venlig hilsen GrønlandsBANKEN Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen (plo@banken.gl)

20 amagerbanken krakket gør os ikke søvnløse 22 havde sagt deres job op 14 dage efter konkursen, men de øvrige 450 medarbejdere i Amagerbanken har ikke mistet modet. De seneste 2½ års kamp har bundet os enormt stærkt sammen, siger investeringsrådgiver Martin Didriksen Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto Alex Tran og Christoffer Regild For fanden. Vi har kæmpet til ingen verdens nytte. Nu sidder vi på tømmerflåden igen efter at være blevet reddet to gange, siger Martin Didriksen, investeringsrådgiver i Amagerbankens Odense-afdeling. Men det betyder ikke, at han har mistet modet. Stemningen er da lidt trykket, men der skal heller ikke så meget til at løfte den. Først og fremmest har de seneste 2½ års kamp bundet os enormt stærkt sammen. Vi har været helt nede, helt oppe og helt nede igen. Konkursen har egentlig ikke rystet os særligt. Vi har været så meget igennem, og nu er det i det mindste helt konkret, siger erhvervskundemedarbejder Bjørn Nielsen fra samme afdeling. En af de begivenheder, der fik glæden tilbage blandt de 17 medarbejdere i Odense-afdeling, var, da en kollega, der havde Det er også en arbejdsplads Jeg skal ikke gøre mig til dommer om, hvorvidt Amagerbanken kunne være reddet eller ej. Men det er utroligt bekymrende, hvis ikke alle muligheder er udnyttet. For kundernes skyld, for aktionærernes skyld og sidst men ikke mindst for medarbejdernes skyld, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Kent Petersen påpeger, at der er en trist tendens til at glemme medarbejderne i alle de diskussioner, der har været i kølvandet på Amagerbankens kollaps. Nu er det vigtigt hurtigt at få afklaret situationen, for ventetiden er opslidende for medarbejderne. Men det skal ikke være med et hastværk, som hindrer det bedst mulige salg, der tilgodeser, at der bevares så mange arbejdspladser som muligt. sagt sin stilling op, trak opsigelsen tilbage. Hun havde ikke hjertet med i det nye job. Det siger jo lidt om, at vi er et meget stærkt team, som gerne vil blive sammen. Vi er ikke bare kolleger, vi er kommet tættere på og kan tyde hinandens signaler. Det hjælper meget i den ellers trælse situation, siger Bjørn Nielsen. Grundlæggende er de to da bekymrede for, hvordan det vil gå afdelingen. Bliver køberen en af de danske regionalbanker, Sydbank eller Spar Nord, er en filial i Odense i fare, da de begge er der i forvejen. Men vi er sådan set helt ligeglade med, hvilket skilt der kommer til at stå på døren. Det vigtige er, at vi får lov til at blive sammen, siger Martin Didriksen. På trods af sammenholdet er et af de afgørende spørgsmål for langt de fleste af de 450 medarbejdere, om de skal hytte deres eget skind og skynde sig ud at finde et nyt job, eller om de skal vente og se tiden an. 14 dage efter konkursen havde allerede 22 sagt deres stillinger op. Trist og tragisk, men lærerigt Valutadealer Niels Pryts, investeringsafdelingen, er én af dem, der er ret sikker på, at han ikke kommer med over i en ny bank, men han tager alligevel situationen med ro. Jeg tror ikke, vi skal gøre os forhåbninger om, at en køber også vil have investeringsafdelingen. Men det får mig ikke til at ligge søvnløs. Efter granatchokket går livet videre. Det er da fint med en uvildig undersøgelse, og selvfølgelig skal ansvaret placeres. Men i bund og grund kan jeg ikke bruge det til noget som helst. Sket er sket. Han satser på, at han får god tid til at søge nye græsgange efter en opsigelse, der forhåbentligt indebærer en fritstilling. 20 Finans april 2011