Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Tlf ks@kofoedsskole.dk Design. Kofoeds Skole.

Transkript

1 2011/12 ÅRSSKRIFT

2 HJÆLP T I L SELVHJÆLP T IL SOC I A L T UDSAT TE Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Tlf ks@kofoedsskole.dk Ansvar: Redaktør: Design og Koncept: Foto: Grafisk Produktion: Trykkeri: Robert Olsen Thomas Pedersen Elise Starke Kofoeds Skole Elise Starke, Anders Vælds, Falk Bærentzen, Thomas Pedersen, Grafisk Workshop Kofoeds Skole. Grafisk Workshop Oplag: 300 ISSN:

3 INDHOLDSF OR TEGNEL SE Nye udfordringer - nye veje... 4 Kofoeds Skole i Danmark... 6 Der er 1000 forskellige grunde til at gå her... 8 Modtage- og Rådgivningsenheden Værkstederne Kofoeds Skoles Oplysningsforbund Grønlænderafdelingen Hjemløsearbejdet Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Kælder Kofoeds Skole Århus Kofoeds Skole Aabenraa Tema: Frivilligt arbejde på Kofoeds Skole Jeg producerer glade smil Èn stor familie Vi vil bruges og være til gavn...34 Frivillige giver et boost i Aalborg...33 Internationalt Arbejde Kofoeds Venner - Tak for støtten...38 Bestyrelse og Repræsentantskab...39 Tal og resultater Organisation...45 Grafik: Bodil Vollertzen 3

4 NYE UDFORDRINGER - NYE VEJE Kofoeds Skole er en stor og spændende størrelse med et stort potentiale. Fra Ålborg i nord til Armenien i syd udføres socialt arbejde med udgangspunkt i de værdier og holdninger, som Hans Christian Kofoed stod for, og som i dag er det grundlag, som Kofoeds Skole er bygget på. Værdierne og holdningerne er de samme, men indhold, hverdag og metode er i stadig udvikling og skal til stadighed følge og levere nye svar, på de sociale problemer, der opstår. Samtidig udfordres skolen i lighed med det øvrige samfund på sin økonomi. Lad os tage de sociale problemer først. Ser vi på Kofoeds Skoles elevgruppe over én kam, er der én fællesnævner, som gælder alle elever: de er udenfor arbejdsmarkedet. Men derudover er det ret svært at finde fællestræk også blandt undergrupper som dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister bare for at nævne de store grupper. Sociale problemer er i høj grad individuelle og komplekse derfor er løsningerne som oftest også individuelle og involverer mange aktører. Her er det en stor styrke, at skolen rummer så mange forskellige tilbud, som den gør. Det giver os mange muligheder for at tilpasse et skema, der opfylder behovet hos den enkelte elev. Arbejde og identitet Gennem de senere år er arbejdsløsheden specielt blandt unge steget kraftigt. Det er en af vores helt store udfordringer. Sidst vi havde en høj ungdomsarbejdsløshed var i 1980 erne, og læren fra den tid viser, at hvis ikke vi får hjulpet de unge i gang med arbejde eller uddannelse nu, vil den svageste gruppe aldrig rigtig komme i gang. Det er ikke mad jeg forlanger, men menneskelig eksistensberettigelse, sagde en af Kofoeds elever til ham engang i 1930 erne, hvor det for mange arbejdsløse var svært at skaffe mad på bordet. Det er det ikke i så høj grad i dag, men det er stadig en udfordring for mange at finde en mening med det hele, når man er uden for arbejdsmarkedet. Arbejde giver selvforsørgelse, men også meget andet: Man har det sjovt med sine kolleger, møder udfordringer og nye mennesker og udvikler sig selv. Når vi er ude at møde nye mennesker til middagsselskaber eller i andre sociale sammenhænge, spørger vi først om, hvad den anden hedder. Det andet spørgsmål handler om, hvad vi laver. Vores arbejde skaber vores identitet i øjnene på vores medmennesker og i øjnene på os selv. At være uden for arbejdsmarkedet handler ikke bare om forsørgelse, det handler også om at være uden identitet. Kofoeds Skole er et sted, hvor de mennesker, som kommer, kan udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer, og ad den vej komme tættere på arbejdsmarkedet. Men vi skal også i høj grad skabe 4

5 rum for, at den enkelte kan arbejde på at skabe sig en identitet: Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Udfordringer fra unge Også hjemløsheden blandt unge er steget. At være uden et sted at bo er for alle mennesker et alvorligt problem. For mange unge, og det gælder for alle de unge, som vi er i kontakt med på Kofoeds Skole, er tilværelsen rodet og usikker. Det er unge, der af en eller flere årsager er raget uklar med sig selv, familien, skolen, lokalsamfundet og politiet. Unge, som reagerer på et voksensamfund, der ikke har været i stand til at give dem en tryg basis for en positiv identitetsdannelse. Unge er ikke et problem, men det er et problem, hvis ikke samfundet kan skabe indhold og rammer for unge. Både i Kofoeds Skoles arbejdstilbud og i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger er dette en udfordring i hverdagen. En udfordring, som vi kommer til at arbejde mere med i de kommende år. Vi kan nok dække det akutte her-og-nu behov for noget at spise og en seng at sove i, men den virkelige udfordring ligger i at skabe engagement, tillid og ansvar for eget liv hos de unge. Frivilligt arbejde Kofoeds Skole udspringer af frivilligt socialt arbejde. Det frivillige arbejde på skolen har i mange år ikke været i fokus, men det betyder ikke, at det ikke har været der. I anledningen af at 2011 var europæisk år for frivilligt arbejde, har vi i dette årsskrift valgt at sætte det frivillige arbejde på Kofoeds Skole i centrum med et særligt tema i dette årsskrift. Frivilligt arbejde udspringer af behov, som mennesker ser, og yder en indsats for at dække. På den måde er frivillige organisationer med til at gøre samfundet opmærksom på ændrede og nye behov, ikke mindst på det sociale område. På skolen har vi brugt det europæiske frivillighedsår til at udarbejde en frivillighedspolitik, som skal være med til en videre udvikling af det frivillige arbejde på skolen. Økonomiske udfordringer Samtidig med at sociale problemer som arbejdsløshed og ungdomshjemløshed ser ud til at vokse, bliver mange sociale tilbud ramt af nedskæringer i budgetterne. I hverdagen er det en udfordring at få økonomi og elevernes ønsker og berettigede krav til at hænge sammen. En af Hans Christian Kofoeds evner var til stadighed at være innovativ og udvikle nye ideer til nye udfordringer. Kofoeds Skole drejer om hjørnet og skal hele tiden finde nye veje til at forbedre og udvikle gode tilbud til socialt udsatte mennesker. Den udfordring bærer vi videre også i de kommende år. Selvom det kan virke paradoksalt, at behovene ser ud til at vokse samtidig med, at bevillingerne bliver mindre. Robert Olsen Forstander Kofoeds Skole 5

6 Kofoeds Skole i Danmark AALBORG Kofoeds Skole i Aalborg Neriusaag Ågade Aalborg ÅRHUS Kofoeds Skole i Århus Toldbodgade Århus C ESBJERG Kofoeds Skole i Esbjerg Projekt for udsatte grønlændere i samarbejde med Esbjerg Kommune Oqqumut Marievej Esbjerg AABENRAA Kofoeds Skole i Aabenra Sønderporten Aabenraa 6

7 Kofoeds skole i København Kofoeds Kælder for Hjemløse Frederiksborggade 1A Kultorvet 1360 København K Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Badensgade København S Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Thingvalla Allé København S Sorø Haugegaard Sandbjergvej Hørsholm KØBENHAVN Kofoeds Skole på Amager Nyrnberggade København S Louisestiftelsen Feldskovvej 30 Frederiksberg 4180 Sorø Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Holger Nielsens Ungdomsboliger Peder Lykkes Vej København S Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Peder Lykkes Vej København S Akutherberg Sofiegade 15A, 1. sal 1418 København K Akutherberg Hedebygade 30A 1740 København V Naapiffik Arkonagade 23, kld København V Miteq Steenbergsvej Valby 7

8 Der er 1000 forskellige grunde til at gå her Elever fortæller om Kofoeds Skole Af Thomas Pedersen Mere end 600 elever bruger hver dag Kofoeds Skole. De har hver sin grund til at komme og hver sit individuelle skema. Men hvor er det skolen gør en forskel for den enkelte? En gang om året gennemfører skolen en tilfredshedsundersøgelse blandt alle elever. I 2011 svarede 86%, at de er tilfredse med skolens ydelser, 85% oplevede fremgang i deres livskvalitet og 84% oplevede, at de forbedrer deres kvalifikationer gennem brug af skolens tilbud. Undersøgelsen viser, at eleverne generelt oplever skolens tilbud som meningsfulde og brugbare. Men hvad ligger der egentlig bag resultaterne? Hvor er det, Kofoeds Skole gør en forskel hos den enkelte elev? I et forsøg på at besvare disse spørgsmål, er der gennemført en række interviews med elever fra forskellige værksteder og undervisningshold. Det er i alt blevet til 11 interviews af minutters varighed. Interviewene har kredset om dels, hvorfor eleverne går på skolen, dels hvad de får ud af deres forløb. Det har i sagens natur været frivilligt at lade sig interviewe. Der er ikke taget højde for hverken køn, alder eller etnicitet, og deltagernes svar repræsenterer ikke nødvendigvis oplevelsen hos skolens elever generelt. Til gengæld har deltagerne sat nogle ord på, hvordan Kofoeds Skole gør en forskel for dem. Hvorfor kommer du på Kofoeds Skole? Jeg kommer hver dag og laver en spiseseddel, ( ) Egentlig er det også bare for at komme lidt ud af døren i stedet for bare at glo fjernsyn. Elev i Produktionsværkstedet Det giver mig samvær med andre mennesker og noget at stå op til om morgenen. Jeg har en førtidspension og en tjenestemandspension, så økonomisk har jeg det fint. Men det at være totalt uden for på arbejdsmarkedet kan godt give nogle nedture. Så var der nogen, der foreslog mig at tage ud på Kofoeds Skole, og så er jeg kommet her siden. Elev i Produktionsværkstedet Jeg startede her, fordi jeg havde et misbrug af alkohol, og fandt ud af, at det ikke gik så godt. Jeg er her frivilligt og kom ind fordi, jeg har en god veninde, der anbefalede mig at starte her. ( ) Nu har jeg været her et år og har næsten 100 pct. fremmøde. Det er rart. Jeg er på antabus og det kører perfekt. Elev i Håndværkerhuset Jeg kommer her fordi, jeg bliver meget ked af det, når jeg sidder derhjemme. Så jeg er her to gange om ugen. Elev i Syværkstedet Jeg er i gang med at tage PC-kørekort. Kommunen har sat mig til at tage det herude, og så har jeg prøver på Niels Brock. ( ) Jeg søger også praktikplads, 8

9 som egentlig er det mål, jeg har. Jeg vil gerne have en uddannelse. Elev i Grafisk Workshop Sidste gang jeg var på Jobcenteret, sagde de, at mit dansk var meget dårligt. Der er mange, der driller mig fordi, jeg ikke kan grammatik, men bare snakker, som jeg kan. ( ) Det var meget godt, jeg kom, for en måned på Kofoeds Skole har lært mig mere dansk end 12 år i Danmark. Elev i Grafisk Workshop. I øjeblikket arbejder jeg med at få fuldstændig styr på Excel regnskabsprogrammet. Det er for egen vindings skyld også for at kunne lægge budgetter og fordi, jeg har brugt uendeligt mange timer på bare at lave en kolonne Elev i Grafisk Workshop Jeg startede i januar 2010 efter en kompliceret skulder- og nakkeoperation. Den satte mig af arbejdsmarkedet. ( ) jeg er indstillet til førtidspension. Jeg har altid været et aktivt menneske og været vant til at være ude blandt mange mennesker og savnede et sted at være med mange mennesker socialt. ( ) Selvom jeg har to børn, som kræver meget, så har jeg brug for at have et voksennetværk. Elev i De Åbne Værksteder Hvad får du ud af at komme på skolen? Selvom man ikke tjener guld som dollarelev, så får 9 man jo alligevel lidt ud af det. Så har man jo også mulighed for at gå på tøjdepotet og møbeldepotet for at se om der er noget. ( ) Nu har jeg jo en vis alder, men alle snakkede om computere, og så tænkte jeg, at det må jeg også prøve. Så gik jeg på EDB-kursus, og nu har jeg fået en computer derhjemme. Elev i Produktionsværkstedet Jeg får det ud af det, at jeg møder en masse mennesker. Jeg har jo ikke noget bagland, jeg har kun min kone og mine børn derhjemme. Alt hvad der hedder venner og bekendte det er jeg har ikke andet end det det her. Jeg nyder at stå op og være her og at have nogen at snakke med. Elev i Håndværkerhuset Jeg er rigtig glad for det. Jeg kommer her egentlig ikke for at få venner. Jeg kommer fordi, jeg godt kan li at arbejde med de fag, jeg har. Jeg synes specielt vores sylærer er fantastisk dygtig. Altså hun prøver at favne os alle. ( ) Hun prøver at samle os alle op, lige meget hvad. Elev i Syværkstedet Jamen jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis skolen ikke var her. Helt sikkert det vidste jeg ikke.. ( ) Jeg er virkelig kommet i gang med noget her. Jeg er virkelig vokset. Elev i Atelieret Det betyder afsindigt meget. Også i forhold til at komme på førtidspension at komme et sted, hvor der er mange andre, der også er det, så havde jeg ikke noget at skjule. Elev i Atelieret (Fortsættes næste side)

10 Der er 1000 forskellige grunde til at gå her (Fortsat fra forrige side) Jeg føler, at jeg har taget fat i en side i mig, som har ligget i dvale i mange år, og som jeg virkelig kan bruge til at bygge min selvtillid og det hele op på. Det betyder utrolig meget for mig at mærke, at jeg kan godt. De der succesoplevelser betyder meget. ( ) Og så det der med, at man er noget værd uanset hvordan. Altså selvom man har haft en belastet fortid, og svært ved at klare nogen ting. Så kan man få lov til at være her og fungere. Det synes jeg er meget givende. Elev i Keramikværkstedet Det er sådan en blandet holdning. I starten var det ret uprofessionelt. De kunne ikke rigtig tilfredsstille de ønsker, jeg havde i starten. Det er så kommet godt efter, at man selv har åbnet munden. Man forventede nok for meget til at starte med, tror jeg. Men efter man selv har taget fat i folk og sagt, det her er ikke godt nok, så skete der noget. Elev i Grafisk Workshop Hvis man har noget gnist og noget kampgejst i sig og gider åbne sine øjne og interessere sig for lærdom, så er det bare et lækkert sted. ( ) Jeg oplever, at det, som de kan, er at tage imod et menneske, kigge dem lige i øjnene, ikke skabe kløfter og behandle med respekt. Så er de gode til at finde ud af, hvor folks kompetencer ligger ( ) og give et lille skub i den rigtige retning. Elev i Grafisk Workshop. Jeg synes, at folk er meget sådan på. Man får lov til at være sig selv, hvis man har brug for det. Så bliver man bare spurgt om man er ok, og ved, at man kan komme, hvis man har brug for det. Man får lov til at være i fred med folk omkring sig, som jeg har brug for nogle gange. At være anonym blandt andre mennesker. Elev i De Åbne Værksteder Hvad med kritiske kommentarer? Som bekendt kan en vis herre også citere Bibelen, og de citater, der er præsenteret i denne artikel, er blot brudstykker af de ting, der blev sagt under interviewene. Her må læseren tage forfatterens ord for, at citaterne ikke er væsensforskellige fra det, som blev sagt under interviewene som helhed. Alt i alt bekræfter denne lille undersøgelse idéen om, at Kofoeds Skole er et Mangfoldighedernes Hus, som kan imødekomme mange forskellige behov. Der er mange gode grunde til at gå på Kofoeds Skole. 10

11 11

12 MODTAGE- OG RÅDGIVNINGSENHEDEN Kortere vej til den rette person Af Ellen Christensen, afdelingsleder I Kofoeds Skoles nye organisation er en af de største nyskabelser sammenlægningen af Studievejledningen og Procesfaglig Enhed til én modtage- og rådgivningsenhed. Kofoeds Skole har altid sat en ære i at se det hele menneske i elevarbejdet. Det vil også vedblive med at være en hel central del af den nye modtage- og rådgivningsenhed, der har taget form i foråret Hidtil har nye elever på Kofoeds Skole haft to steder at henvende sig for at begynde på skolen: Studievejledningen på 4. sal og Procesfaglig Enhed i stuen. I Kofoeds Skoles nye organisation bliver de to indgange slået sammen til én modtageenhed. Målet med sammenlægningen er at øge kvaliteten af den vejledning og rådgivning, eleverne kan få. Mange veje at vise hen til Modtagenheden visiterer ikke bare eleverne ind i huset. De forestår også en stor del af kontakten med jobcentre, socialforvaltning og andre eksterne samarbejdspartnere. Samtidig råder skolen over en stab af vejledere i form af en juridisk konsulent, en misbrugskonsulent, en familierådgiver, en psykologisk konsulent og en lægefaglig konsulent. Det giver mange strenge at spille på, men indebærer også en vis uoverskuelighed. Modtage- og Rådgivningsenheden Socialrådgivere Psykolog, læge og familievejledning Advokatvagt Studievejledning Tandklinik Forward Derfor er der en god pointe i at samle vores viden om, hvad skolen kan også helt ude i krogene på ét sted. Den nye modtageenhed skal have en konsulentfunktion i forhold til huset og sammen med værkstedsmedarbejdere og proceskonsulenter skal vi definere skolens spidskompetencer, så vi kan gøre dem mere tydelige i forhold til eksterne samarbejdspartnere. I forhold til eleverne er målet at begrænse de oplevelser, nogle elever har, af at blive sendt rundt flere forskellige steder ikke nødvendigvis på Kofoeds 12

13 Skole, men også ude i byen. Her er jeg sikker på, at vi ved at danne et større team også får en større grad af faglighed ind i arbejdet med at udvikle kvaliteten af vores tilbud. Sagt med andre ord, skal vi kridte en bane op, hvor eleverne har den kortest mulige vej til at tale med den rette person. Opslag i socialrådgivernes dagbog Kofoeds Skoles socialrådgivere og studievejledere opsøges af mellem 100 og 120 mennesker hver måned. Nogle kommer for at høre om, skolen kan være et tilbud, de kan bruge. Andre kommer for at blive tilmeldt en bestemt aktivitet på skolen. Men der er ofte også brug for socialfaglige råd og vejledning. Det handler typisk om problemer med dårlig økonomi, misbrug, sygdom, familie og bolig. Her er fem eksempler på det, vi arbejder med i hverdagen: En elev, som vil høre om hvordan man kan få gældssanering, fordi økonomien er løbet løbsk. Her vil den socialfaglige vejledning gå ud på at få eleven til at medbringe alt hvad han eller hun har liggende om økonomi derhjemme. Herefter kan vi gennemgå det sammen med eleven og skabe overblik over situationen. Gældssanering er i øvrigt svær at opnå, når man er på kontanthjælp, så målet er at hjælpe eleven til et overblik over sin egen økonomi. En elev oplever det som uoverskueligt at udfylde en ansøgning om boligtilskud. Her mangler forskellige oplysninger om lejligheden: størrelse, husleje, antal rum. Eleven bliver bedt om at finde sin huslejekontrakt frem og komme igen. En elev, der henvender sig fordi han gerne vil vide hvordan man søger kontanthjælp. Han har mistet dagpengeretten og har nu ingen indtægt. En elev vil gerne have hjælp til at klage over en afgørelse fra jobcentret. Han mener ikke, at hans ansøgning om førtidspension er blevet behandlet korrekt. Oplysninger, som han finder vigtige, indgår tilsyneladende ikke i afgørelsen. Eleven bliver bedt om at skrive et udkast til klagen og får siden hjælp til at tydeliggøre klagen. En femte elev møder frem og er tydeligt påvirket af alkohol. Socialrådgiveren taler med ham om misbrug og opfordrer ham til at søge egen læge for behandling. 13

14 VÆRK S TEDERNE Aktivering, der giver mening Af Hans V. Jensen, afdelingsleder Uanset om man er frivillig elev på skolen eller er i et aktiveringsforløb skal der være mening med de opgaver, man som elev bliver sat til at løse. Derfor har det en klar pædagogisk pointe, at Kofoeds Skole så vidt muligt søger at løse skolens drifts- og vedligeholdelsesopgaver i elevarbejdet. Det betyder noget, at vores elever kan opleve, at det lokale, de er med til at sætte i stand den ene dag, bliver det lokale, de får undervisning i den anden dag. Så giver det mening at være i aktivering. Udfordringer på alle niveauer Værkstederne har praktiske udfordringer på alle niveauer til skolens elever. Og med et ansvarsområde der spænder fra kantinedrift over tryksagsproduktion til smede-, snedker- og blikkenslagerarbejde, har eleverne alle muligheder for at finde ud af, hvor de har deres faglige styrke og interesse. Det giver rigtig gode forudsætninger for vellykkede arbejdstræningsforløb, erhvervsafklaring og forberedelse på at komme i arbejde eller uddannelse. Blandingen mellem at skulle løse praktiske opgaver, og samtidig have en pædagogisk og udviklingsorienteret tilgang til den enkelte elev, er værkstedsmedarbejdernes store udfordring i det daglige. De skal på den ene side sikre, at eleven får en oplevelse af succes ved at være med til at udføre et stykke arbejde. På den anden side sikre, at opgaven bliver 14 løst professionelt og nogenlunde til tiden. Det kræver gode håndværksmæssige kompetencer, men stiller også høje krav til at kunne motivere eleverne og sætte gang i en dannelsesproces hos eleven, hvor social adfærd bliver justeret og eleven bliver klar over de forventninger, man skal kunne leve op til, for at være i et almindeligt arbejdsforhold. Læringsværkstedet Netop det pædagogiske arbejde har været i fokus igennem et treårigt kompetenceudviklingsprojekt, Læringsværkstedet, som blev afsluttet sidst i Alle værkstedsmedarbejdere har deltaget, og formålet er at styrke en udvikling, hvor eleverne i højere grad tager ansvar for deres egen udvikling. Hos medarbejderne stiller det krav til at kunne observere og beskrive, hvor eleverne er, når de starter på værkstederne, og følge med i deres videre udvikling. Projektet har styrket medarbejdernes kompetencer på dette område, og har gjort os bedre til at dele vores viden om elevforløb med hinanden. Det har banet vejen for konkrete tiltag på tværs af de enkelte fag og værksteder. Årets gang Både sommer og vinter var vejret en stor udfordring i sig selv. Kulde og sne betød at der skulle arbejdes hårdt for at holde adgangsvejene på skolen fri for sne og is. Vi klarede det ved, at medarbejdere og elever mødte ind tidligere end alle andre og tog fat. Også det store skybrud i juli måned skabte mange og store vandskader på skolens bygninger.

15 Værkstederne Café Himmelblå Transport & Træ De Åbne Værksteder & Graf isk Workshop Miljø Rengøring, tøj & produktion Nyrnberggade 19 I den nyerhvervede bygning i Nyrnberggade 19 forårsagede skybruddet store skader på kloak og afløbssystem, som betød, at det hele måtte omlægges. Ved overtagelsen var ejendommen meget nedslidt, og medarbejdere og elever gik i gang med at renovere, så De Åbne Værksteder kunne blive samlet i den nye bygning. Også skolens møbeldepot har fået lokaler i bygningen. Kofoeds Plads Pladsen mellem hovedskolen og den nye bygning blev i foråret godkendt til at få navnet Kofoeds Plads. Også her var Værkstederne involveret i forberedelse og klargøring til festlighederne, da pladsen blev indviet d. 17. juni. Værkstedernes medarbejdere og elever er i det hele taget vigtige medspillere i forbindelse med arrangementer på skolen. Der er de årligt tilbagevendende arrangementer som jule- og sommermarked og når vi fejrer juleaften i Multihallen med 300 elever med familie som gæster. Og så er der de særlige lejligheder. I 2011 var det blandt andet to afskedsreceptioner i anledning af forstanderskiftet. Op til og på disse dage træder afdelingen for alvor i karakter. Nyt telefonsystem En anden stor udfordring har været at omlægge skolens fastnet telefonsystem til ren mobiltelefoni pr. 1. april. En krævende og spændende opgave, da kommunikation jo er helt central i forhold til at få en stor organisation som Kofoeds Skole til at hænge sammen både internt og med omverdenen. Men på trods af lidt mindre fejl i opstarten, som hurtig blev løst, fungerede det stort set fra første dag. Medarbejderne har taget godt imod det nye mobilsystem, og der ligger nu nogle meget positive udviklingsmuligheder i skolens reception og kundebetjening. 15

16 KOFOEDS SKOLES OPLY SNINGSFORBUND Alt hvad du har lyst til at lære... Af Kirsten Kaas, pædagogisk leder I Kofoeds Skoles Oplysningsforbund KSO kan elever fra Kofoeds Skole gå til undervisning. På en sæson går op imod 1000 elever til undervisning i KSO. Målet er, at der skal være noget for alle, så paletten af tilbud er stor og mangfoldig. I KSO søger vi at give eleverne mulighed for at udvikle både deres faglige og sociale kompetencer. Dels med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet, dels og ikke mindst - for sammen med andre at glædes ved at lære nyt, at genfinde glemte talenter, opbygge netværk og i fællesskab med andre elever og læreren få øje på nye veje og andre muligheder i livet. Nedenfor er en gennemgang af de mange undervisningstilbud i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. www, mus og meget mere På 18 forskellige hold tilbydes eleverne It-undervisning på alle niveauer. Elever med kun lidt kendskab til It kan starte helt fra bunden, mens der for de mere øvede er kurser i bl.a. webdesign og billedbehandling. De mere avancerede kurser udvikles og ændres i takt med de nye muligheder teknologien tilbyder. Bon jour Hola - Guten tag - Hello Fransk, spansk, tysk og engelsk. Disse 4 sprog har Kofoeds Skoles elever mulighed for at lære at kende, eller blive bedre til. Der er stor søgning til sprogundervisningen, så hele 12 forskellige sproghold kan 16 eleverne vælge imellem. Bedre til dansk Til vores minoritetselever har vi udviklet et særligt kursus: Dansk sprog og Danmark. Her kan elevernes skriftlige og mundtlige dansk øves og forbedres. Et andet tilbud til samme gruppe er et forberedende kursus til den indfødsretsprøve, der i dag er en del af kravet for at opnå dansk statsborgerskab. Smart tøj og lækkert hår I Tekstilskolen får eleverne mulighed for at sy og designe tøj i alle størrelser. Sy- og designholdene er populære hold, og ved to årlige modeshows fremvises de fine resultater. I Frisørskolen undervises i grundteknikker indenfor klip, farve, permanent og meget mere. Eleverne undervises i en rigtig salon, og kunderne i salonen er andre elever fra Kofoeds Skole. Lige så tænderne løber i vand En 3-retters menu, sund og spændende. Det er ofte afslutningen på en dag i Skolekøkkenet. Inspiration til at tage med hjem, hyggen ved at gå og lave mad sammen og indspark til sunde madvaner, er noget af det eleverne får i Skolekøkkenet. Læs, skriv og regn den ud med FVU FVU er Forberedende Voksenundervisning. Med en afsluttende prøve som mål undervises på 4 trin i dansk og 2 trin i matematik, i alt 9 hold om ugen. Eleverne forbedrer og genopfrisker de grundlæggende redskaber inden for dansk og matematik, og

17 for mange elever er en bestået FVU-prøve en stor succes, som motiverer til at lære endnu mere. I år bestod 75 % af eleverne prøverne. Psykologi To gange om ugen kan eleverne lære mere om psykologi. De personlige erfaringer inddrages, ses med en ny vinkel og hverdagens udfordringer håndteres på en ny måde. Skriv, skriv, skriv Det er lige hvad der sker på Skriveværkstedet, hvor elever hver uge kan dele deres skriveglæde med ligesindede. Bevægelse gør glad og stærk Styrketræning og håndvægte, fordybende Qi gong, dansemotion og meget meget andet. I Motionsskolen søger vi at tilbyde noget for enhver smag, og der er stor aktivitet på de mange forskellige hold. Der er også hold, der tager hensyn til elever med særlige behov, ligesom der er cykelhold for kommende cyklister. Fra idé til premiere To gange om året har teaterholdet premiere på en ny forestilling. I undervisningen arbejdes med processen fra idé til manuskript, deltagerne øver skuespilteknik, og senere når manuskriptet er færdigskrevet og rollerne er besat, øves op til forestillingen. Alle står på scenen, når tæppet går fra. X-factor go home Nybegynder eller øvet blokfløjte eller el-bas rock eller klassisk. Der er noget for alle i Musikværkstedet. Instrumentalundervisning, sammenspil, kor og ikke mindst en fælles glæde ved at spille og synge. Musikværkstedets elever optræder ofte til interne arrangementer på Kofoeds Skole, men tager også tit ud af huset. I 2011 har Musikværkstedet optrådt på Københavns Rådhus, i Sandholmlejren, i Amagercentret, til Kulturnat, og til adskillige kirkekoncerter i både Nathanaelskirken og Allehelgenskirken. Farve og form kunst og kreativitet Grafik, maleri, multimediebilleder, akvareller, keramik, croquis og meget andet. I Keramikværkstedet og på Atelieret skabes hver dag nye værker, og de færdige værker præger gangene på Kofoeds Skole, og udstilles ofte andre steder. Udover den store Picasso-udstilling på Københavns Rådhus, har der været udstillinger på Café Offside på Nørrebro, i Kvarterhuset på Holmbladsgade, på Distriktpsykiatrisk Center på Amager og på Christiansborg. 17

18 GRØNL ÆNDERAFDELINGEN Fokus på unge Af Kurt Olsen, Afdelingsleder I Grønlænderafdelingen har vi i løbet af 2011 haft øget fokus på unge nytilkomne grønlændere. Vi ser flere og flere, der kommer til Danmark med hver sin barske historie i bagagen. Fælles for dem er ofte, at de har opgivet en fortsat tilværelse i Grønland, og nu uden at kende meget til forholdene i Danmark - søger lykken eller i hvert fald hjælp her. Vi har erfaring for, at nogle af de nytilkomne grønlændere, som er vendt tilbage til Grønland, trives vel at mærke når det er lykkedes at genetablere kontakt til familie og netværk. En række møder, som vi fra Kofoeds Skole havde i Nuuk i marts, gav anledning til optimisme. Efter møder i det politiske miljø, i uddannelsesinstitutioner og i private virksomheder og organisationer gik vi oftest fra mødet med tilsagn om samarbejde. Vi håber, at vi i 2012 får ressourcer til at arbejde intensivt med at afklare de unge nytilkomnes fremtidsudsigter om de skal blive i Danmark eller tilbage til Grønland. Grønlænderarbejdet Arbejdet består i en bred vifte af vigtige opgaver: Individuel terapi, rådgivning og vejledning om misbrug, børn og samkvem, bolig og meget andet, f.eks. bisidderopgaver ved møder i jobcentret eller hos lægen. I forbindelse med boligsøgning, arbejder vi intensivt med projekter, som mindre grupper kan deltage i. 18 Psykoterapi og personlig udvikling Otte gange om året har vi psykoterapikurser på internater af fire dages varighed med grupper på max. otte deltagere. Vi registrerer en meget positiv effekt af disse kurser og håber, at vi kan skaffe penge til en ekstern evaluering af denne aktivitet. Vi er ikke i tvivl om, at en evaluering vil vise, at psykoterapeutisk støtte til den socialpædagogiske indsats befordrer en øget positiv udvikling for den enkelte. Herudover har vi haft syv internater på Kofoeds Skoles kursusejendom i Sorø med fokus på personlig udvikling, kommunikation, rettigheder og pligter i det danske samfund, sundhed, misbrug m.m. Naapiffik Med udgangspunkt i Kofoeds Skoles værested, Naapiffik, på Vesterbro har vi gennemført et projekt med betegnelsen MedAnsvar, der - som navnet antyder - havde fokus på at tage ansvar for eget liv. Indholdsmæssigt blev der arbejdet med meditation, sund kost og motion. For anden gang har vi også med en lille gruppe været på pilgrimsvandring på Caminoen i Pyrenærerne. Turene har været mulige, fordi en familiefond både i 2010 og i 2011 har afholdt udgifterne. I 2010 bestod deltagerne af seks unge mænd og i 2011 af fem kvinder. Samarbejde med andre aktører I 2008 samarbejdede vi med andre aktører på grønlænderområdet om et motivationsprojekt igen med fokus på personlig udvikling, sundhed og misbrug. I

19 år er et tilsvarende projekt under planlægning, denne gang med unge grønlændere som deltagere. Generelt er det vores erfaring, at intensivt arbejde med mindre grupper bærer frugt, så vi håber, at det fremover vil være muligt at fastholde og helst øge de ressourcemæssige forudsætninger for at tilrettelægge vores arbejde i overensstemmelse med de positive erfaringer, vi har høstet. Landsdækkende grønlænderarbejde I Kofoeds Skoles grønlænderarbejde møder vi kun grønlændere, født i Grønland Grønlænder afdeling Neriusaaq Aalborg Oqqumut Esbjerg Quassi Amager Miteq Valby Naapif f ik Vesterbro I Danmark bor der ca grønlændere mellem 18 og 59 år, der er født i Grønland. Kofoeds Skole skønner, at op mod 20% af denne gruppe er socialt udsatte. Kofoeds Skole har i 2011 haft kontakt med omkring 700 personer i målgruppen. Kofoeds Skole har i gennemsnit daglig kontakt med ca. 100 personer i målgruppen. Kofoeds Skoles grønlænderarbejde omfatter byerne Aalborg, Esbjerg og København. 19

20 GRØNL ÆNDERAFDELINGEN På en enkeltbillet fra Nuuk... Han kom til Danmark i foråret 2011 på en enkeltbillet fra Nuuk, medbringende lidt tøj og næsten ingen penge. Hans tanke var, at når man ikke kunne hjælpe ham i Grønland, så var der måske hjælp at hente i Danmark. Men hvordan? Efter at have sovet på gaden et par måneder, fik han lov til at sove på en sofa hos en tidligere plejemor og senere hos en søster. Ingen af dem kunne have ham boende i længere tid, så han endte igen på gaden, og begyndte at komme i Naapiffik, Kofoeds Skoles værested på Vesterbro i København. Vi måtte igen stille os spørgsmålet: Hvordan skulle vi hjælpe en 22-årig ung grønlandsk mand, der stort set ikke talte dansk, som betegnede sig selv som ordblind og som tillige havde et massivt misbrug? Før han fyldte 10 år var hans misbrugende forældre blevet skilt og i nogle år surfede han mellem forskellige skoler og specialklasser og børnehjem med enkelte ophold hos faderen eller moderen, der boede i forskellige byer. Omsorgssvigtet som de fleste andre, vi møder. Bl.a. på grund af sin ordblindhed, måtte han opgive en faglig uddannelse. Da hans gravide kæreste begik selvmord, eskalerede hans misbrug, og han forsøgte på et tidspunkt, at tage sit eget liv. Hans udgangspunkt taget i betragtning, er vore muligheder for at hjælpe ham og andre unge grønlændere i en lignende situation ikke store. Deres individuelle forudsætninger matcher ikke de tilbud, som er. Mange har det svært med det danske sprog og de kulturelle koder, vi anvender i vores del af verden. I sådanne situationer føler vi os ofte magtesløse. 20