EGENOMSORG - et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EGENOMSORG - et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme"

Transkript

1 EGENOMSORG - et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 2006

2 Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme Marlene Willemann og Mette Lolk anak (red.)

3 Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme Temahæfte om egenomsorg Redaktion: Marlene Willemann og Mette Lolk anak Udgiver: Viden- og dokumentationsenheden Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: dokumentation, forebyggelse, egenomsorg, kronisk sygdom Kategori: Rådgivning Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: maj 2006 Elektronisk ISBN: Format: pdf Dette temahæfte citeres således: Willemann, M.; anak, ML (red.), Sundhedsstyrelsen, Viden- og dokumentationsenheden. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme. København: Sundhedsstyrelsen, 2006 Temahæftet indgår i en serie publikationer, der sammenfatter den aktuelle viden om metoder til forebyggelse og sundhedsfremme. Disse vil løbende blive publiceret i Metodekataloget på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 2 Egenomsorg en litteraturbaseret udredning af begrebet 7 3 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning 9 4 Rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion, rygning 12 5 jemmet som arena for forebyggelse 14 6 Afrunding og perspektivering 16 Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 4

5 1 Indledning Dette temahæfte handler om egenomsorg i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. I Danmark har egenomsorg været en fast bestanddel af den sundhedsfaglige og -politiske diskurs siden midten af 1970 erne. Begrebet er imidlertid blevet mere synligt i forbindelse med Regeringens Folkesundhedsprogram»Sund hele livet«, hvor patienters egenomsorg fremhæves som et vigtigt element i at forebygge sygdomsprogression og komplikationer i forbindelse med de otte folkesygdomme. Tanken er, at hvis patienten bliver bedre til at udøve egenomsorg, så kan tilbagefald og genindlæggelser måske forhindres, og patienten kan opnå en bedre livskvalitet. Egenomsorg forbindes ofte med patientrettet forebyggelse, dvs. forebyggende indsatser til mennesker, der allerede er syge. Op mod en tredjedel af den danske befolkning lever med en eller flere kroniske sygdomme. Diabetes og lungesygdomme er nogle af de kroniske sygdomme som bliver hyppigere. Det voksende antal af patienter med kroniske sygdomme er med til at gøre egenomsorg til et relevant begreb for sundhedsvæsenet. Egenomsorg er også relevant i borgerrettet forebyggelse, da god egenomsorg kan forhindre udvikling af livsstilssygdomme. Derfor er der et stort potentiale i at hjælpe borgere til at udøve god egenomsorg som fx at skabe sunde relationer og livsstilsvaner hos sig selv og i familien. er kan sundhedsvæsenet også spille en rolle fx gennem sundhedsplejeordningen og forebyggende hjemmebesøg til ældre. vad er egenomsorg? At udøve egenomsorg betyder, at det enkelte individ tager bedst muligt vare på sig selv. I forhold til sundhed kan det fx være at deltage aktivt i egen behandling, søge viden, administrere medicin, måle blodsukker, være opmærksom på symptomer, have sunde livsstilsvaner, indgå i et konstruktivt samarbejde med sundhedsprofessionelle eller bearbejde destruktive følelser, der fx kan opstå som følge af at være kronisk syg. Egenomsorg handler således om at inddrage patienter i behandlingen og få dem til at tage medansvar for deres sundhed. For at give borgerne mulighed for at udøve god egenomsorg må sundhedsvæsenet være med til at give dem de nødvendige kompetencer, viden og færdigheder. Sundhedsvæsenet skal med andre ord være med til at fremme borgernes handlemuligheder i relation til sundhed og sygdom. Sundhedsvæsenet spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe de rammer og samarbejdsrelationer med borgerne, som gør det muligt for dem at handle hensigtsmæssigt i relation til deres sundhed og sygdom og at udstyre borgerne med de nødvendige kompetencer og den rette viden til at udøve god egenomsorg. At arbejde evidensbaseret med egenomsorg En central diskussion er, hvordan sundhedsvæsenet bedst muligt kan sørge for tilbud til patienter og borgere, som kan være med til at styrke deres egenomsorg. Den videnskabelige dokumentation for effekten af udvalgte metoder, der kan styrke individets egenomsorg, kan give nogle fingerpeg om, hvordan sundhedsvæsenet kan arbejde mere evidensbaseret med metoder til at styrke borgerens og patienternes egenomsorg. Egenomsorg forstås i dette hæfte som et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme, der dækker over forskellige metoder til at styrke borgeres og patienters egenomsorg fx gennem patientuddannelse og -undervisning, selvhjælpsmateriale, motiverende samtaler og rådgivning. Metoder til at styrke egenomsorg gennemføres ofte i forskellige organisatoriske regi, afhængig af hvilke metoder der er tale om: hjemmet, almen praksis, patientskoler, sygehuse og kommunal hjemmepleje. Viden- og dokumentationsenheden (VDE) har udgivet fire rapporter om egenomsorg. Den første rapport er en teoretisk udredning af begrebet. Den anden rapport handler om effekten af patientsko- Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 5

6 ler og gruppebaseret undervisning. Den tredje rapport ser på effekten af livsstilssamtaler i almen praksis, mens den sidste rapport viser hvilke effekter sundhedsplejeordningen og forebyggende hjemmebesøg til ældre har under overskriften:»jemmet som arena for forebyggelse«. Formål Dette temahæfte er en samlet afrapportering af VDEs årstema om egenomsorg. Formålet er at formidle den viden om effektive metoder til at styrke borgeres og patienters egenomsorg, som fire rapporter fra Viden- og dokumentationsenheden gennemgår. Rapporterne formidles i kort form, hvor hovedresultaterne og -pointerne gennemgås. Desuden skitseres Sundhedsstyrelsens måde at se på og arbejde med egenomsorg i diskussionen. Tanken er, at temahæftet kan indgå som en del af beslutningsgrundlaget for, hvordan der skal arbejdes med egenomsorg i de praktiske forebyggelsesmiljøer, således at der fremover arbejdes mere systematisk og vidensbaseret med egenomsorg. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 6

7 2 Egenomsorg en litteraturbaseret udredning af begrebet Forfattere: Cand.scient.san. Lene Dørfler; mag.scient. ph.d. elle Ploug ansen, Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense. Titel: Egenomsorg en litteraturbaseret udredning af begrebet. Versionsdato: juni Link til rapporten: Egenomsorg fremhæves ofte som et vigtigt element i forebyggelse af kroniske sygdomme. Mange patientskoler og rehabiliterende indsatser har fx som et af deres formål at øge patienternes egenomsorg med henblik på at forebygge yderligere udvikling af sygdommen. Egenomsorg er et begreb, der har optrådt i international litteratur siden 1955 og herhjemme siden Begrebet anvendes af en række forskellige faggrupper som sygeplejersker, tandlæger, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Formålet med rapporten er, ved hjælp af en begrebsteoretisk gennemgang, at afklare og nuancere de betydninger, som begrebet egenomsorg tillægges i en sundhedsfaglig kontekst. Ingen klar definition Egenomsorg er gennem årene blevet anvendt til at beskrive betydningen af at tage vare på og ansvar for sig selv og sin families sundhed og velvære i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, plejende, behandlende og rehabiliterende tiltag. Der er tale om et begreb, der hverken har en entydig eller konsistent definition, og som anvendes og forstås forskelligt i sundhedsfaglige og - politiske sammenhænge. Det er ikke i sig selv et problem, at der eksisterer flere forskellige definitioner af egenomsorg. I forhold til fx forebyggelsesarbejde kan en mangfoldighed af definitioner imidlertid betyde, at det ikke bliver klart for de sundhedsprofessionelle, hvordan de kan støtte patienten til at udøve egenomsorg. Denne uklarhed kan medvirke til at egenomsorg forvaltes ud fra den forståelse, som den enkelte sundhedsprofessionelle tillægger begrebet, hvilket kan medføre en usystematisk tilgang til at arbejde med egenomsorg. Egenomsorg individuelt ansvar eller partnerskab Rapporten viser, at egenomsorg i stigende grad anvendes i udvikling af teorier og metoder til sundhedsfremme og forebyggelse. De fleste definitioner på egenomsorg tager udgangspunkt i det enkelte menneskes evner og bevidste ønsker, og betoner, at egenomsorg er det enkelte menneskes ansvar. elt overordnet skelnes der i litteraturen mellem flere måder at anskue egenomsorg på. Enten som noget de sundhedsprofessionelle/systemet har ansvaret for, som et ansvar der påhviler den enkelte eller som et delt ansvar mellem patient og sundhedssystem. På den baggrund identificerer forfatterne en række forskellige perspektiver på egenomsorg. Egenomsorg handler i et behandlerperspektiv om at opnå nogle mål, der typisk handler om behandlingen. Set ud fra et patientperspektiv kan øget livskvalitet være et mål. Endelig kan partnerskabet mellem patient og behandlersystemet repræsentere en tilgang, hvor de parametre, der ønskes opnået, er afstemt med den enkelte patients hverdagsliv, individuelle behov og ressourcer. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 7

8 Forsker og sygeplejerske Dorothea Orem citeres ofte i forbindelse med teori om egenomsorg, idet hun forholder sig både til de sundhedsprofessionelles og det enkelte menneskes ansvar. un fremhæver, at når det enkelte menneske ikke er i stand til at varetage egenomsorgen, så må den sundhedsprofessionelle træde til og støtte, undervise, vejlede eller udføre de egenomsorgshandlinger, som den enkelte har behov for. Dermed er hun fortaler for et partnerskabsperspektiv på egenomsorg. Dette partnerskabsperspektiv ligger tæt op af det egenomsorgsbegreb, som regeringens folkesundhedsprogram»sund hele livet«anvender. I dette perspektiv skal patienten være ansvarlig for den daglige mestring af livsstilsændring, følelsesmæssige belastninger, registrering af symptomer mm. Patienten skal agere som den primære omsorgsgiver og producent af sundhed. De sundhedsprofessionelle skal så til gengæld varetage rollen som professionelle rådgivere og være med til at udvikle patientens færdigheder. Sundhedssektoren skal fremstå som organisator, give økonomisk støtte og være garant for plejens kvalitet. Faldgruber ved egenomsorg Kritikere af egenomsorgsbegrebet påpeger faren ved, at psykisk og socialt svage patienter ikke passer ind i et egenomsorgsbegreb, der stiller krav til patienten om aktiv handling. Man er bekymret for, at patienterne i sidste ende svigtes, hvis egenomsorgstanken fortrænger et menneskesyn, der har fokus på relationer og i stedet udelukkende fokuserer på individets uafhængighed og selvforvaltning. Mere forskning og klare definitioner Rapporten konkluderer, at det er vigtigt at definere, hvad der menes med egenomsorg i den konkrete sammenhæng, hvor det bruges. Samtidig er der behov for en nærmere undersøgelse af, hvordan praktikere konkret arbejder med at styrke egenomsorg hos det enkelte menneske både som individ og som medlem af en gruppe og et samfund. Rapporten anbefaler derfor, at fremtidig anvendelse af begrebet bør indebære en klar og konsistent definition af egenomsorg, ligesom det er væsentligt at have fokus på den implicitte magtudøvelse, som egenomsorg altid vil indebære. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 8

9 3 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning Forskningsleder, MP Ingrid Willaing; cand.scient.san.publ. Nana Bro Folmann og bach. scient.san.publ. Anne Birgitte Gisselbæk, Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Titel: Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning. Versionsdato: august Link til rapporten: Et stigende antal danskere lever med kroniske sygdomme som type-2-diabetes, hjertekarsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), muskel- og skeletsygdomme og psykiske sygdomme. I de senere år er der kommet fokus på patientens egen rolle i sygdomsbehandlingen og i forebyggelsen af yderligere udvikling af sygdommen. Patientundervisning er en måde at styrke patienternes egen rolle i håndtering og behandling af sygdom. Diabetesskoler, rygskoler og astmaskoler har eksisteret i mange år, og har i de senere år fået følgeskab af undervisningstilbud til patienter med iskæmisk hjertesygdom, KOL og psykiske sygdomme. Patientundervisning på seks sygdomsområder Rapporten»Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning«ser på den forskningsbaserede viden om organisering og effekter af patientundervisning samt patientskoler. Rapporten tager udgangspunkt i undervisning på seks sygdomsområder 1 : Type-2-diabetes jertekarsygdom Astma KOL Muskel- og skeletsygdom inkl. osteoporose Psykisk sygdom Patientskoler er en måde at organisere undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom. De tilbyder struktureret ofte gruppebaseret undervisning til patienter og eventuelt pårørende, ofte umiddelbart efter at diagnosen er stillet. Patientskoler skaber et rum inden for sundhedsvæsenet, hvor et bredt spektrum af erfaringer, problemer og strategier for problemløsning, relateret til en specifik sygdom, kan udveksles mellem underviser og patient samt mellem patienter indbyrdes. Patientskolers udvikling i Danmark I Danmark opstod patientskolerne i 1990 erne som et led i besparelser, hvor formålet primært var at reducere indlæggelser og indlæggelsestid på sengeafdelinger. Patientskoler kan etableres i forskellige regi, fx i patientforeninger, kommunale aftenskoler og i primær sundhedssektor. I Danmark er patientskoler imidlertid oftest etableret i sygehusregi. Stort set alle patientskoler i Danmark og i resten af verden er udviklet med sigte på patienter med specifikke sygdomme, hvilket gør skolerne meget forskellige hvad angår både indhold, metode og ønsket effekt. 1 Disse seks sygdomsområder er valgt, fordi de er højt prioriteret i regeringens sundhedsprogram»sund hele livet«. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 9

10 Udgangspunktet for patientskolerne har oprindeligt været medicinsk orienteret undervisning. Men gennem årene er der kommet flere psykosociale elementer ind i undervisningen. Patientundervisning betragtes ikke længere blot som et appendiks til den medicinske behandling, men som en selvstændig, nødvendig intervention. Desuden er der sket et skift i ideologien bag patientskoler: viden er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig komponent for adfærdsændring. I dag anvendes i undervisningen således ofte en kombination af medicinske og psykosociale elementer og undervisningen lægger vægt på patientens ansvar for at håndtere sin sygdom. Den grundlæggende forståelse af patientundervisning er, at den kan stimulere patienterne til at udøve egenomsorg. Effekter af patientskoler inden for de seks sygdomsområder Den eksisterende forskningsbaserede litteratur om patientskoler er meget ufuldstændig både hvad angår metoder og effekter. Det er imidlertid muligt at dokumentere følgende effekter af patientskoler: På vidensniveauet ses generelt en positiv effekt af undervisning inden for de seks sygdomsområder. Der er dog enighed om, at øget viden alene ikke nødvendigvis fører til adfærdsændringer. I forhold til handlekompetence/compliance ses en forbedring ved undervisning af patienter med diabetes og KOL, mens der ikke entydigt ses forbedret handlekompetence efter undervisning på de fire andre sygdomsområder. I relation til psykosociale mål som angst, livskvalitet og depression er der ingen entydig effekt for nogen af de seks sygdomsområder. Der ses positiv effekt på fysiologiske mål som glykæmisk kontrol ved diabetes, blodtryk, blodets kolesterolniveau, dødelighed og sygelighed ved hjertekarsygdom, lungefunktion ved astma, smerter og funktionsniveau ved muskel- og skeletsygdom. Disse effekter er dog som oftest kortvarige. Det skal bemærkes, at der ikke ses en entydig effekt på fysiologiske mål ved KOL eller psykisk sygdom. Forbruget af sundhedsydelser påvirkes positivt ved astma og gigt, men litteraturen er meget sparsom på alle de nævnte sygdomsområder. Der er formentlig et potentiale i gruppebaseret patientundervisning, som i de studier, der har størst effekt, ser ud til at kunne bidrage til øget egenomsorg og en bedre hverdag for patienter med kronisk sygdom. Der er generelt enighed om, at patientundervisning bør være en naturlig del af tilbuddet til patienter med kronisk sygdom. Tilrettelæggelse af patientskoler og gruppebaseret patientundervisning På trods af den sparsomme viden om organisering og effekter af patientskoler, giver rapporten nogle fingerpeg om, hvordan man kan tilrettelægge patientskoler og gruppebaseret patientundervisning. Gruppebaserede interventioner synes at være de mest oplagte, idet der ofte ikke er ressourcer til systematiske individuelle tilbud med et indhold svarende til et forløb i en patientskole. Der er flest erfaringer med ensartede målgrupper, dvs. patienter med samme sygdom og i cirka samme fase af sygdommen 2. Interaktive undervisningsmetoder er tilsyneladende mere effektive end undervisning, der udelukkende formidler viden. Det er formentlig optimalt at anvende en kombination af metoder, hvori der indgår formidling af viden om sygdom og behandling, træning i praktiske færdigheder samt interaktiv undervisning med patientinvolvering. Komponenter til optimering af patientens evne til problemløsning og mestring kan formentlig og med fordel indlemmes i undervisningen: Patienten skal kunne pleje og behandle sig selv med de sundhedsprofessionelle som vejledere. Patienten skal kunne håndtere psykologiske og sociale dimensioner af tilværelsen med kronisk sygdom. 2 På baggrund af den gennemgåede litteratur er det imidlertid ikke muligt at konkludere, hvorvidt gruppebaseret eller individuel patientundervisning er mest effektiv og/eller omkostningseffektiv. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 10

11 Typiske elementer i undervisningen af patienter er: formidling af viden om sygdom, behandling og forebyggelse fysisk træning praktisk træning i selvmonitorering (fx måling af blodsukker eller peakflow) udarbejdelse af handleplaner træning i sociale kompetencer gruppebaseret støtte. Evaluering af patientskoler: Undervisningen bør løbende evalueres mht. gennemførlighed og effekt. Eksplicit formulering af formålet med undervisning for at kunne fastlægge relevante effektmål. Effektmålene skal være velovervejede og relevante på tidspunktet for måling. Der er ikke nok dokumentation til at give anbefalinger om varighed, arena eller forløb af undervisningen. Ligeledes er der ikke tilstrækkelig dokumentation til at give anbefalinger om hvilke kompetencer underviseren skal have eller anbefalinger om specifikke instrumenter til måling af effekt og evaluering af undervisningsforløb. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 11

12 4 Rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion, rygning Forfattere: Kultursociolog, fil.dr. Thorkil Thorsen og BA cur., stud.scient.soc. Rikke Dalsted, SYNTESE. Titel: Rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion, rygning. En litteraturgennemgang. Versionsdato: december Link til rapporten: Den alment praktiserende læge har løbende kontakt med de fleste af sine voksne patienter. Det giver lægen god mulighed for at tale om livsstilsændringer med sine patienter. Gennem rådgivning om alkohol, tobak, kost og motion kan den praktiserende læge medvirke til, at patienterne får viden om livsstilens betydning for helbredet og bliver motiveret til at ændre adfærd i en sundere retning. I rapporten»rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion, rygning«ser forfatterne på den eksisterende forskningsbaserede viden om livsstilsrådgivning i almen praksis. Rapporten bidrager med overvejelser om, hvilken rolle almen praksis fremover kan spille i forebyggelsen af kroniske sygdomme. Forskel på rådgivningen Det er vigtigt at overveje, hvordan de forskellige livsstilsområder skal gribes forskelligt an. Den kostrådgivning rapporten ser på gives typisk i forbindelse med hjerte-karproblemer og kan derfor betragtes som sekundær forebyggelse/behandling. Når det handler om rygning taler lægen ofte med patienten, uden at det nødvendigvis har relation til en specifik sygdom. Der er derfor ofte tale om primær forebyggelse. Rådene til storforbrugeren af alkohol er typisk at drikke mindre, mens det entydige råd til rygeren er: hold helt op. Det er ikke nødvendigvis sådan at tiltag, samtalemetoder og anledninger, som dokumenteres virkningsfulde på ét af livsstilsområderne, automatisk vil være det på de andre. Dertil er det vigtigt at gøre sig klart, at der er forskel på primærforebyggende og sekundærforebyggende rådgivning. Motivationssamtalen Motivationssamtalen kan beskrives som en patientcentreret samtalestil og nogle strategier, som hjælper patienten med sine overvejelser om eventuel adfærdsændring. Lægen undgår at være autoritær, paternalistisk og moraliserende, og kommunikationen med patienten foregår i stedet for på mere lige fod som mellem to partnere. Samtalen er mere præget af støtte end af overtalelse og argumentation. Der foregår en informationsudveksling, hvor lægen ikke er belærende eller pådutter patienten bestemte forslag, men udforsker og bringer patientens viden og opfattelser frem under samtalen samt søger at fremkalde patientens motivation. Ansvaret for ændring ligger ikke hos lægen, men hos patienten; der er med andre ord respekt for patientens autonomi. vis motivationssamtalen gennemføres dygtigt, er det patienten snarere end lægen som fremsætter argumenter for at ændre adfærd. Ingen klare svar Rapporten giver ingen klare svar på, om rådgivning i almen praksis er effektiv i forhold til at motivere patienterne til at leve sundere. ovedkonklusionen er, at livsstilsrådgivning i almen praksis Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 12

13 kan påvirke patienternes livsstil i en sundere retning. Men ikke alle patienter ændrer livsstil som følge af rådgivningen, og ændringerne er i mange tilfælde minimale. Litteraturen kan ikke pege på bestemte interventionsformer eller -elementer som særligt effektive. Men der er en tendens til, at jo længere og mere intensiv rådgivningen er, og jo flere elementer, som fx skriftligt materiale eller opfølgende konsultationer, den indeholder, jo større er sandsynligheden for en effekt. Anledningen til rådgivningen Det meste af den eksisterende forskning om rådgivning i almen praksis handler om screeningsbaseret rådgivning. Det vil sige, at de patienter der modtager rådgivning på forhånd er screenet positive på relevante risikofaktorer, fx gennem en spørgeskemaundersøgelse. Til gengæld er der kun få studier, der har beskæftiget sig med rådgivning, hvor lægen tager udgangspunkt i det aktuelle problem eller den sygdom, som patienten kommer med. Det kan fx være en patient, der henvender sig med bronkitis, og hvor lægen bruger anledningen til at rådgive om rygnings skadelige virkning og muligheden for rygestop. Noget tyder på, at henvendelsesårsagsrelateret rådgivning kan have større effekt, end rådgivning der gives uden egentlig anledning eller som led i en screeningsundersøgelse. Brug for mere viden Rapporten påpeger behovet for mere viden. Særligt peges på behovet for udviklingsarbejde, hvor man på forsøgsbasis afprøver, evaluerer og justerer forskellige metoder og modeller for livsstilsrådgivning. I en sådan udviklings- og afprøvningsfase bør kvantitative effektberegninger suppleres med procesevalueringer og kvalitative undersøgelser af lægernes erfaringer og muligheder, ligesom patientperspektivet og læge-patient forholdet er vigtigt at inddrage. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 13

14 5 jemmet som arena for forebyggelse Forfattere: Cand.scient.soc. Pia Elena enriksen og lektor, overlæge, dr.med. Carsten endriksen, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Titel: jemmet som arena for forebyggelse med sundhedsplejerskeordningen og forebyggende hjemmebesøg til ældre som eksempel. Versionsdato: december Link til rapporten: metodekataloget/hjemmet_som_arena_ pdf Flere af social- og sundhedsvæsenets indsatser foregår ved besøg i borgernes hjem. I forbindelse med bestemte sygdomme kan den praktiserende læge, hjemmeplejen og distriktspsykiatrien behandle borgeren derhjemme. Men indsatsen kan også være forebyggende. I rapporten»jemmet som arena for forebyggelse«gennemgår forfatterne forskningslitteratur om effekterne af to konkrete forebyggelsesindsatser som foregår i hjemmet: sundhedsplejerskers besøg hos børnefamilier og de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg hos ældre. jemmebesøg som metode jemmebesøg som forebyggelsesmetode er et paraplybegreb, som dækker over forskellige tilbud til borgerne om at modtage professionel sundhedsfaglig rådgivning og vejledning i hjemmet. Der kan være flere fordele ved at møde borgeren i eget hjem. Borgeren føler sig mere tryg i vante omgivelser, og det kan være lettere for den sundhedsprofessionelle at vurdere borgerens trivsel, samlede funktionsevne og praktiske problemer i hverdagen. jemmebesøgene er altid et tilbud, som det er frivilligt at tage imod. Formålet med hjemmebesøg kan være direkte relateret til et aktuelt sundhedsproblem eller være af mere generel karakter. Ved en målrettet sygdomsspecifik indsats som fx sårpleje er faglig viden fra en læge eller sundhedsplejerske nødvendig. Samtidig kan de rådgive og vejlede om patientens egen indsats, og om de sociale og psykiske aspekter ved patientens aktuelle helbredstilstand. Den mere generelle forebyggelse har fokus på borgerens samlede livssituation. Den professionelle vurderer i samarbejde med borgeren, hvordan personen eller familien klarer sin dagligdag, og om der er tilbud i det offentlige regi, der kan støtte/hjælpe, fx mødregrupper, aktivitetscentre, hjælpemidler eller andre tilbud. Den professionelle kan, med udgangspunkt i en vurdering af borgeren eller familiens liv og helbred, give anbefalinger til, hvordan borgeren og familien kan arbejde med at forbedre deres liv og sundhed herunder aftale hvordan der skal følges op på indsatsen. Sundhedsplejerskebesøg til børnefamilier Sundhedsplejerskeordningen blev indført i Danmark i 1937 og var en reaktion på, at børnetallet var faldende samtidig med, at børnedødeligheden var meget høj. De første strukturerede hjemmebesøg af sundhedsplejersker var, og er fortsat, rettet mod at sikre børn en sund opvækst og skabe forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedsplejersken tager udgangspunkt i familiens og barnets ressourcer, understøtter dem og medvirker til at udvikle familiens evne til selv at mestre udfordringer og vanskeligheder. Der er dokumentation for, at sundhedsplejerskebesøg kan forbedre forældreevnen, føre til positive ændringer i kvaliteten af børnenes omgivelser og reducere frekvensen af uheld og ulykker i hjemmet. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 14

15 Ligeledes kan hjemmebesøg forbedre forskellige adfærdsmønstre hos børn som fx sovemønster og intellektuel udvikling. Det gælder især hos børn i risikogrupper. Der er også dokumentation for, at sundhedsplejerskers hjemmebesøg har en positiv effekt på tidlig opsporing og behandling af fødselsdepressioner, ligesom den sociale støtte til mødrene forbedres. Endelig fører hjemmebesøgene til, at flere mødre vælger at amme. jemmebesøg til ældre Med den øgede viden om mulighederne for at forebygge helbredsproblemer og funktionsevnetab hos mennesker i høj alder, har der på ældreområdet været flere initiativer til forebyggende indsats. Allerede i 1950 erne diskuterede Lægeforeningen behov for initiativer, men først i 1980 erne kom forebyggende hjemmebesøg på dagsordenen. Intentionen var, og er fortsat, at skabe tryghed og trivsel gennem kommunikation mellem borger og besøger samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. jemmebesøgene skal hjælpe ældre mennesker til bedre at udnytte egne ressourcer samt at bevare funktionsevne længst muligt. Forebyggende hjemmebesøg til ældre bredte sig langsomt til en lang række kommuner. I 1987 blev det påbudt ved lov, at alle over 80 år og fra 1998 alle over 75 år skal tilbydes to årlige besøg af kommunen. Formålet med besøget er at vurdere den ældres aktuelle livssituation uden at fokusere på et bestemt symptom/problem eller en bestemt sygdom. Besøget skal afdække eventuelle behov for at iværksætte sociale eller sundhedsmæssige foranstaltninger. Der er dokumentation for, at forebyggende hjemmebesøg kan reducere dødelighed og indflytninger på plejehjem blandt nogle ældre. jemmebesøg som bygger på en flerstrenget indsats med opfølgning kan også reducere funktionsevnetab. Generelt har de forebyggende hjemmebesøg størst effekt, hvis interventionen er baseret på en flerstrenget geriatrisk indsats med flere opfølgende besøg. Egenomsorg og besøg i hjemmet Den eksisterende forskningslitteratur kan ikke sige noget om, hvorvidt hjemmebesøg kan øge den enkeltes egenomsorg. Men det er sandsynligt, at en god besøgspraksis med fokus på borgerens ønsker og behov, kan påvirke bevidstheden om egne sundhedsvaner. Den professionelle bør være åben og fleksibel overfor indholdet af besøget og være parat til at skifte fokus, hvis borgeren gennem samtalen giver udtryk for andre behov. Det er også vigtigt at kunne afdække ressourcer og ikke kun fokusere på svagheder og fejl. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 15

16 6 Afrunding og perspektivering Som det er fremgået er egenomsorg ikke i sig selv en metode, men et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme. Dette perspektiv varierer afhængig af, om der er tale om en syg patient og hvilken sygdom der er tale om eller en rask borger. Begrebet forsøger at sammentænke struktur (sundhedsvæsenet) og individ, idet egenomsorg som det defineres i Danmark indebærer, at sundhedsvæsenet har et ansvar for at skabe rammer og muligheder for, at borgerne selv kan gøre en indsats for at leve sundt. Ved at arbejde med egenomsorg bliver det tydeligt, at der er andre ting end blot de medicinske elementer på spil, når det handler om sundhed og sygdom. Egenomsorgsarbejdet fokuserer også på psykologiske og sociale elementer i individets liv. Man kan sige, at egenomsorgsbegrebet gør det muligt at tænke hele vejen rundt om patienten og dermed inkluderer både de medicinske aspekter, levevilkår, psykologiske og sociale elementer. Metoder til styrkelse af egenomsorg De fleste forebyggelsesindsatser kan siges at have til formål at styrke patientens eller borgerens egenomsorg. I dette temahæfte har fokus været på tre udvalgte forebyggelsesmetoder, der har til formål at styrke egenomsorgen blandt forskellige befolkningsgrupper. Der er tale om livsstilssamtaler i almen praksis, patientskoler- og undervisning samt hjemmebesøg hos hhv. børnefamilier og ældre. Boks 1. vordan kan man styrke egenomsorg? Arbejdet med egenomsorg handler overordnet om at styrke patientens/borgerens evne til at leve sundt. Dette mål kan nås ved at sikre, at patienten/borgeren har: tilstrækkelig viden om egen sygdom, behandling og følgevirkninger viden om og tillid til egne ressourcer viden om egne psykiske reaktioner under belastning vilje og evne til at bevare eller genvinde overblik og kontrol over situationer færdigheder til at indgå i samarbejdet med sundhedspersonalet tillid til sundhedspersonalet Sundhedsstyrelsens arbejde med egenomsorg Sundhedsstyrelsen arbejder med begrebet egenomsorg i forhold til kroniske sygdomme; herunder muskel- og skeletsygdomme, sundhedspleje, lungesygdomme og kræftpatienter (kræftplanen). I det øjeblik en sygdom udløses af borgerens livsstil, kan sygdommen ikke kun håndteres gennem medicinsk behandling borgeren er også nødt til at ændre livsstil, hvis sygdommen skal holdes i ave eller håndteres bedst muligt. Tanken bagved Sundhedsstyrelsens måde at arbejde med egenomsorg er, at man kun kan ændre livsstil, hvis man har en form for egenomsorg. Overordnet arbejder Sundhedsstyrelsen med en forståelse af egenomsorg, som fokuserer på hvordan den enkelte forholder sig til sin sygdom, og om den enkelte har kapacitet til både at mestre sygdommens symptomer og følger samt behandlingen og dens konsekvenser. I forhold til borgerrettet forebyggelse, som den praktiseres i fx sundhedsplejen, arbejder Sundhedsstyrelsen med en bredere definition af egenomsorg, hvor der lægges vægt på den enkeltes evne til at klare eller håndtere sit liv med de betingelser, der nu engang er. For eksempel arbejder sundhedsplejersker med at understøtte børnefamilier i at mestre deres liv. andlekompetence er her tæt forbundet med egenomsorg. Sundhedsvæsenet kan ikke forandre folks liv, men det kan støtte dem til at turde komme i gang med en forandringsproces selv, og se de muligheder de har for bedre at håndtere deres liv. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 16

17 I relation til patientrettet forebyggelse handler egenomsorg om at gøre patienten i stand til at gå aktivt ind i behandlingen, fx i form af at monitorere sin sygdom og agere hensigtsmæssigt på den. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes forskellige typer af egenomsorg afhængigt af de levevilkår den enkelte har. Alle er i stand til at udøve egenomsorg, men der er nogen, som skal have mere støtte end andre til at kunne gøre det. Boks 2. Eksempler på hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder med egenomsorg På patientskoler baseret på et struktureret program lærer patienter med kroniske sygdomme af hinanden, hvordan man kan leve med sygdommen. Link til publikationen»guide til Lær at leve med kronisk sygdom«: Link til publikationen»patientuddannelsesprogrammet. Lær at leve med kronisk sygdom«: rap9nov05.pdf I forbindelse med egenomsorg ved kroniske sygdomme, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række anbefalinger. eriblandt hvordan sundhedsvæsenet kan arbejde systematisk med at styrke egenomsorgsområdet, især patienters evne til at håndtere deres egen sygdomssituation. Dertil hvordan sundhedsvæsenet kan udnytte de muligheder, der bliver for i højere grad at få den enkelte til at gå aktivt ind og monitorere sit eget sygdomsforløb. Link til publikationen»kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund«: sundhedsvaesen_samfund.pdf På astmaområdet er der blevet sendt materiale ud til de praktiserende læger, som de kan bruge til at lære deres patienter at styre deres egen astmabehandling, fx ved at give patienten mulighed for selv at monitorere sin sygdom og selv starte behandlinger op. Link til publikationen»astma fakta og forebyggelse«: Der er ved at blive udarbejdet materiale, som skal bruges i vejledning af pakistanske kvinder med type-2-diabetes. Det beskriver, hvad det er for en sygdom, hvad du kan gøre for at passe dig selv og er et hjælpeværktøj til de professionelle, der skal sidde og have samtale med diabetikerne. På KOL-området udarbejdes en pjece med anbefalinger til patienterne, om hvad de kan gøre ved deres sygdom og hvilke rettigheder de har. Egenomsorg som et partnerskab Egenomsorg handler både om, hvad den enkelte kan gøre for sin sundhed og hvad sundhedsvæsenet kan gøre for at fremme den enkeltes handlemuligheder i forhold til sundhed og sygdom. Det er vigtigt, at man er konkret omkring, hvad der kan styrke patienternes kontrol over lige præcis den situation de befinder sig i og deres mulighed for at spille sammen med sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet har en vigtig rolle i forhold til at understøtte den enkelte i at udøve egenomsorg. Der er så meget viden om sundhed og sygdom tilgængeligt, som gør det vanskeligt for den almindelige borger at vide, hvordan han/hun skal agere. Det er sundhedsvæsenets opgave at forklare, hvilke konsekvenser de forskellige livsstilsvaner og behandlinger har. Sundhedsvæsenet skal hjælpe borgerne med at navigere i den eksisterende viden samtidig med, at det skal opstille forventninger til pa- Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 17

18 tienterne om, at de godt kan klare at ændre livsstil. Egenomsorg er således noget både den enkelte og sundhedsvæsenet har ansvar for. Det er i partnerskabet mellem individ og sundhedsvæsen, at de bedste muligheder for at udøve egenomsorg skabes. Sundhedsstyrelsens rolle i egenomsorgsarbejdet er bl.a. at forsøge at få sundhedsvæsenet til i højere grad at indgå i et aktivt samspil med patienterne for at understøtte deres evne til at leve deres liv sundt og håndtere deres sygdomme på en hensigtsmæssig måde. Det er derfor vigtigt at vide, hvad man helt konkret taler om, når man arbejder med egenomsorg i en folkesundhedsoptik. Man ved, at nogle sygdomsmønstre betinges af bl.a. rygning, forkert ernæring og for lavt fysisk aktivitetsniveau. Det er nødvendigt at sige tingene ligeud og gøre det klart, at nogle valg er mere sunde end andre, ligesom egenomsorgsbegrebet bliver nødt til at være relativt firkantet og forståeligt, så begrebet er håndterligt. Sundhedsvæsenet er altså nødt til at være tydelige omkring, hvad der er god og dårlig egenomsorg. Men når folk kommer med lungekræft, så skal de mødes med hjælp, forståelse og opbakning og ikke fordømmelse eller en holdning om, at det er din egen skyld. Egenomsorg som styring Egenomsorg er imidlertid ikke et værdineutralt begreb, idet man i en sundhedsmæssig sammenhæng definerer, hvad der er god og dårlig egenomsorg. Når sundhedsvæsenet opfordrer til og understøtter borgerne i at udøve god egenomsorg, er der tale om en form for styring eller opdragelse, fordi man stiller sig op og definerer, hvad der er rigtigt og forkert. Derved gør man sig klogere end andre. Egenomsorg har således et styrings- eller magtaspekt indlejret, idet sundhedsvæsenets forebyggelsesindsatser overordnet set handler om at få borgerne til selv at vælge at leve sundere eller at styre dem til at styre sig selv. Det er vigtigt at være bevidst om dette styringsaspekt. Sundhedsvæsenet må erkende egenomsorgsbegrebets moralske og værdiladede karakter ved eksplicit at lægge kortene på bordet og vedkende sig, at vi vælger at definere god egenomsorg sådan her, fordi vi har en viden om, at det er det rigtige at gøre i forhold til sundhed. Egenomsorg og social ulighed Når man arbejder med egenomsorg er det vigtigt at være opmærksom på social ulighed i sundhed. Alle har ikke lige gode forudsætninger for at udøve god egenomsorg. Derfor er det vigtigt at huske, at der også er et levevilkårsaspekt forbundet med egenomsorg. Levevilkår kan spænde ben for, at man er i stand til varetage omsorgen for sig selv på en ordentlig måde. Mange mennesker er i stand til at udøve god egenomsorg, også når de bliver syge. Mens andre især dårligt socialt stillede har sværere ved at håndtere deres sygdom. I England arbejder sundhedsvæsenet med case managers, som skal støtte den lille gruppe af befolkningen, der har et stort forbrug af sundhedsydelser og som er meget syge. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at nå dem, der har det sværest ved at udøve egenomsorg og ikke kun engagere sig i de patienter, der samarbejder og som efterlever budskaberne. Det er derfor vigtigt at huske på behovet for at differentiere egenomsorgsindsatsen. Et bevidst og socialt differentieret fokus på egenomsorg kan også frigøre ressourcer, hvis de patienter, som har kapacitet til selv at gøre noget, måske kan klare sig med en lille smule støtte. På den måde kan man få lidt flere ressourcer til dem, der har brug for en mere massiv støtte. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 18

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING. en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter

PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING. en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter 2005 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark

Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark Sundhedsstyrelsen August 2006 Indholdsfortegnelse FORORD...4 RESUMÉ...5 1 INDLEDNING...8 1.1 BAGGRUND...8 1.2 FORMÅLENE MED KORTLÆGNINGEN OG EVALUERINGEN...11

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen SundhedsPÆDAGOGIK i i sundhedsfremme (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen G G a a d d s s F F o o r r lll a a G G SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme Venka

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere