EGENOMSORG - et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EGENOMSORG - et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme"

Transkript

1 EGENOMSORG - et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 2006

2 Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme Marlene Willemann og Mette Lolk anak (red.)

3 Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme Temahæfte om egenomsorg Redaktion: Marlene Willemann og Mette Lolk anak Udgiver: Viden- og dokumentationsenheden Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: dokumentation, forebyggelse, egenomsorg, kronisk sygdom Kategori: Rådgivning Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: maj 2006 Elektronisk ISBN: Format: pdf Dette temahæfte citeres således: Willemann, M.; anak, ML (red.), Sundhedsstyrelsen, Viden- og dokumentationsenheden. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme. København: Sundhedsstyrelsen, 2006 Temahæftet indgår i en serie publikationer, der sammenfatter den aktuelle viden om metoder til forebyggelse og sundhedsfremme. Disse vil løbende blive publiceret i Metodekataloget på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 2 Egenomsorg en litteraturbaseret udredning af begrebet 7 3 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning 9 4 Rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion, rygning 12 5 jemmet som arena for forebyggelse 14 6 Afrunding og perspektivering 16 Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 4

5 1 Indledning Dette temahæfte handler om egenomsorg i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. I Danmark har egenomsorg været en fast bestanddel af den sundhedsfaglige og -politiske diskurs siden midten af 1970 erne. Begrebet er imidlertid blevet mere synligt i forbindelse med Regeringens Folkesundhedsprogram»Sund hele livet«, hvor patienters egenomsorg fremhæves som et vigtigt element i at forebygge sygdomsprogression og komplikationer i forbindelse med de otte folkesygdomme. Tanken er, at hvis patienten bliver bedre til at udøve egenomsorg, så kan tilbagefald og genindlæggelser måske forhindres, og patienten kan opnå en bedre livskvalitet. Egenomsorg forbindes ofte med patientrettet forebyggelse, dvs. forebyggende indsatser til mennesker, der allerede er syge. Op mod en tredjedel af den danske befolkning lever med en eller flere kroniske sygdomme. Diabetes og lungesygdomme er nogle af de kroniske sygdomme som bliver hyppigere. Det voksende antal af patienter med kroniske sygdomme er med til at gøre egenomsorg til et relevant begreb for sundhedsvæsenet. Egenomsorg er også relevant i borgerrettet forebyggelse, da god egenomsorg kan forhindre udvikling af livsstilssygdomme. Derfor er der et stort potentiale i at hjælpe borgere til at udøve god egenomsorg som fx at skabe sunde relationer og livsstilsvaner hos sig selv og i familien. er kan sundhedsvæsenet også spille en rolle fx gennem sundhedsplejeordningen og forebyggende hjemmebesøg til ældre. vad er egenomsorg? At udøve egenomsorg betyder, at det enkelte individ tager bedst muligt vare på sig selv. I forhold til sundhed kan det fx være at deltage aktivt i egen behandling, søge viden, administrere medicin, måle blodsukker, være opmærksom på symptomer, have sunde livsstilsvaner, indgå i et konstruktivt samarbejde med sundhedsprofessionelle eller bearbejde destruktive følelser, der fx kan opstå som følge af at være kronisk syg. Egenomsorg handler således om at inddrage patienter i behandlingen og få dem til at tage medansvar for deres sundhed. For at give borgerne mulighed for at udøve god egenomsorg må sundhedsvæsenet være med til at give dem de nødvendige kompetencer, viden og færdigheder. Sundhedsvæsenet skal med andre ord være med til at fremme borgernes handlemuligheder i relation til sundhed og sygdom. Sundhedsvæsenet spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe de rammer og samarbejdsrelationer med borgerne, som gør det muligt for dem at handle hensigtsmæssigt i relation til deres sundhed og sygdom og at udstyre borgerne med de nødvendige kompetencer og den rette viden til at udøve god egenomsorg. At arbejde evidensbaseret med egenomsorg En central diskussion er, hvordan sundhedsvæsenet bedst muligt kan sørge for tilbud til patienter og borgere, som kan være med til at styrke deres egenomsorg. Den videnskabelige dokumentation for effekten af udvalgte metoder, der kan styrke individets egenomsorg, kan give nogle fingerpeg om, hvordan sundhedsvæsenet kan arbejde mere evidensbaseret med metoder til at styrke borgerens og patienternes egenomsorg. Egenomsorg forstås i dette hæfte som et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme, der dækker over forskellige metoder til at styrke borgeres og patienters egenomsorg fx gennem patientuddannelse og -undervisning, selvhjælpsmateriale, motiverende samtaler og rådgivning. Metoder til at styrke egenomsorg gennemføres ofte i forskellige organisatoriske regi, afhængig af hvilke metoder der er tale om: hjemmet, almen praksis, patientskoler, sygehuse og kommunal hjemmepleje. Viden- og dokumentationsenheden (VDE) har udgivet fire rapporter om egenomsorg. Den første rapport er en teoretisk udredning af begrebet. Den anden rapport handler om effekten af patientsko- Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 5

6 ler og gruppebaseret undervisning. Den tredje rapport ser på effekten af livsstilssamtaler i almen praksis, mens den sidste rapport viser hvilke effekter sundhedsplejeordningen og forebyggende hjemmebesøg til ældre har under overskriften:»jemmet som arena for forebyggelse«. Formål Dette temahæfte er en samlet afrapportering af VDEs årstema om egenomsorg. Formålet er at formidle den viden om effektive metoder til at styrke borgeres og patienters egenomsorg, som fire rapporter fra Viden- og dokumentationsenheden gennemgår. Rapporterne formidles i kort form, hvor hovedresultaterne og -pointerne gennemgås. Desuden skitseres Sundhedsstyrelsens måde at se på og arbejde med egenomsorg i diskussionen. Tanken er, at temahæftet kan indgå som en del af beslutningsgrundlaget for, hvordan der skal arbejdes med egenomsorg i de praktiske forebyggelsesmiljøer, således at der fremover arbejdes mere systematisk og vidensbaseret med egenomsorg. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 6

7 2 Egenomsorg en litteraturbaseret udredning af begrebet Forfattere: Cand.scient.san. Lene Dørfler; mag.scient. ph.d. elle Ploug ansen, Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense. Titel: Egenomsorg en litteraturbaseret udredning af begrebet. Versionsdato: juni Link til rapporten: Egenomsorg fremhæves ofte som et vigtigt element i forebyggelse af kroniske sygdomme. Mange patientskoler og rehabiliterende indsatser har fx som et af deres formål at øge patienternes egenomsorg med henblik på at forebygge yderligere udvikling af sygdommen. Egenomsorg er et begreb, der har optrådt i international litteratur siden 1955 og herhjemme siden Begrebet anvendes af en række forskellige faggrupper som sygeplejersker, tandlæger, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Formålet med rapporten er, ved hjælp af en begrebsteoretisk gennemgang, at afklare og nuancere de betydninger, som begrebet egenomsorg tillægges i en sundhedsfaglig kontekst. Ingen klar definition Egenomsorg er gennem årene blevet anvendt til at beskrive betydningen af at tage vare på og ansvar for sig selv og sin families sundhed og velvære i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, plejende, behandlende og rehabiliterende tiltag. Der er tale om et begreb, der hverken har en entydig eller konsistent definition, og som anvendes og forstås forskelligt i sundhedsfaglige og - politiske sammenhænge. Det er ikke i sig selv et problem, at der eksisterer flere forskellige definitioner af egenomsorg. I forhold til fx forebyggelsesarbejde kan en mangfoldighed af definitioner imidlertid betyde, at det ikke bliver klart for de sundhedsprofessionelle, hvordan de kan støtte patienten til at udøve egenomsorg. Denne uklarhed kan medvirke til at egenomsorg forvaltes ud fra den forståelse, som den enkelte sundhedsprofessionelle tillægger begrebet, hvilket kan medføre en usystematisk tilgang til at arbejde med egenomsorg. Egenomsorg individuelt ansvar eller partnerskab Rapporten viser, at egenomsorg i stigende grad anvendes i udvikling af teorier og metoder til sundhedsfremme og forebyggelse. De fleste definitioner på egenomsorg tager udgangspunkt i det enkelte menneskes evner og bevidste ønsker, og betoner, at egenomsorg er det enkelte menneskes ansvar. elt overordnet skelnes der i litteraturen mellem flere måder at anskue egenomsorg på. Enten som noget de sundhedsprofessionelle/systemet har ansvaret for, som et ansvar der påhviler den enkelte eller som et delt ansvar mellem patient og sundhedssystem. På den baggrund identificerer forfatterne en række forskellige perspektiver på egenomsorg. Egenomsorg handler i et behandlerperspektiv om at opnå nogle mål, der typisk handler om behandlingen. Set ud fra et patientperspektiv kan øget livskvalitet være et mål. Endelig kan partnerskabet mellem patient og behandlersystemet repræsentere en tilgang, hvor de parametre, der ønskes opnået, er afstemt med den enkelte patients hverdagsliv, individuelle behov og ressourcer. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 7

8 Forsker og sygeplejerske Dorothea Orem citeres ofte i forbindelse med teori om egenomsorg, idet hun forholder sig både til de sundhedsprofessionelles og det enkelte menneskes ansvar. un fremhæver, at når det enkelte menneske ikke er i stand til at varetage egenomsorgen, så må den sundhedsprofessionelle træde til og støtte, undervise, vejlede eller udføre de egenomsorgshandlinger, som den enkelte har behov for. Dermed er hun fortaler for et partnerskabsperspektiv på egenomsorg. Dette partnerskabsperspektiv ligger tæt op af det egenomsorgsbegreb, som regeringens folkesundhedsprogram»sund hele livet«anvender. I dette perspektiv skal patienten være ansvarlig for den daglige mestring af livsstilsændring, følelsesmæssige belastninger, registrering af symptomer mm. Patienten skal agere som den primære omsorgsgiver og producent af sundhed. De sundhedsprofessionelle skal så til gengæld varetage rollen som professionelle rådgivere og være med til at udvikle patientens færdigheder. Sundhedssektoren skal fremstå som organisator, give økonomisk støtte og være garant for plejens kvalitet. Faldgruber ved egenomsorg Kritikere af egenomsorgsbegrebet påpeger faren ved, at psykisk og socialt svage patienter ikke passer ind i et egenomsorgsbegreb, der stiller krav til patienten om aktiv handling. Man er bekymret for, at patienterne i sidste ende svigtes, hvis egenomsorgstanken fortrænger et menneskesyn, der har fokus på relationer og i stedet udelukkende fokuserer på individets uafhængighed og selvforvaltning. Mere forskning og klare definitioner Rapporten konkluderer, at det er vigtigt at definere, hvad der menes med egenomsorg i den konkrete sammenhæng, hvor det bruges. Samtidig er der behov for en nærmere undersøgelse af, hvordan praktikere konkret arbejder med at styrke egenomsorg hos det enkelte menneske både som individ og som medlem af en gruppe og et samfund. Rapporten anbefaler derfor, at fremtidig anvendelse af begrebet bør indebære en klar og konsistent definition af egenomsorg, ligesom det er væsentligt at have fokus på den implicitte magtudøvelse, som egenomsorg altid vil indebære. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 8

9 3 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning Forskningsleder, MP Ingrid Willaing; cand.scient.san.publ. Nana Bro Folmann og bach. scient.san.publ. Anne Birgitte Gisselbæk, Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Titel: Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning. Versionsdato: august Link til rapporten: Et stigende antal danskere lever med kroniske sygdomme som type-2-diabetes, hjertekarsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), muskel- og skeletsygdomme og psykiske sygdomme. I de senere år er der kommet fokus på patientens egen rolle i sygdomsbehandlingen og i forebyggelsen af yderligere udvikling af sygdommen. Patientundervisning er en måde at styrke patienternes egen rolle i håndtering og behandling af sygdom. Diabetesskoler, rygskoler og astmaskoler har eksisteret i mange år, og har i de senere år fået følgeskab af undervisningstilbud til patienter med iskæmisk hjertesygdom, KOL og psykiske sygdomme. Patientundervisning på seks sygdomsområder Rapporten»Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning«ser på den forskningsbaserede viden om organisering og effekter af patientundervisning samt patientskoler. Rapporten tager udgangspunkt i undervisning på seks sygdomsområder 1 : Type-2-diabetes jertekarsygdom Astma KOL Muskel- og skeletsygdom inkl. osteoporose Psykisk sygdom Patientskoler er en måde at organisere undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom. De tilbyder struktureret ofte gruppebaseret undervisning til patienter og eventuelt pårørende, ofte umiddelbart efter at diagnosen er stillet. Patientskoler skaber et rum inden for sundhedsvæsenet, hvor et bredt spektrum af erfaringer, problemer og strategier for problemløsning, relateret til en specifik sygdom, kan udveksles mellem underviser og patient samt mellem patienter indbyrdes. Patientskolers udvikling i Danmark I Danmark opstod patientskolerne i 1990 erne som et led i besparelser, hvor formålet primært var at reducere indlæggelser og indlæggelsestid på sengeafdelinger. Patientskoler kan etableres i forskellige regi, fx i patientforeninger, kommunale aftenskoler og i primær sundhedssektor. I Danmark er patientskoler imidlertid oftest etableret i sygehusregi. Stort set alle patientskoler i Danmark og i resten af verden er udviklet med sigte på patienter med specifikke sygdomme, hvilket gør skolerne meget forskellige hvad angår både indhold, metode og ønsket effekt. 1 Disse seks sygdomsområder er valgt, fordi de er højt prioriteret i regeringens sundhedsprogram»sund hele livet«. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 9

10 Udgangspunktet for patientskolerne har oprindeligt været medicinsk orienteret undervisning. Men gennem årene er der kommet flere psykosociale elementer ind i undervisningen. Patientundervisning betragtes ikke længere blot som et appendiks til den medicinske behandling, men som en selvstændig, nødvendig intervention. Desuden er der sket et skift i ideologien bag patientskoler: viden er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig komponent for adfærdsændring. I dag anvendes i undervisningen således ofte en kombination af medicinske og psykosociale elementer og undervisningen lægger vægt på patientens ansvar for at håndtere sin sygdom. Den grundlæggende forståelse af patientundervisning er, at den kan stimulere patienterne til at udøve egenomsorg. Effekter af patientskoler inden for de seks sygdomsområder Den eksisterende forskningsbaserede litteratur om patientskoler er meget ufuldstændig både hvad angår metoder og effekter. Det er imidlertid muligt at dokumentere følgende effekter af patientskoler: På vidensniveauet ses generelt en positiv effekt af undervisning inden for de seks sygdomsområder. Der er dog enighed om, at øget viden alene ikke nødvendigvis fører til adfærdsændringer. I forhold til handlekompetence/compliance ses en forbedring ved undervisning af patienter med diabetes og KOL, mens der ikke entydigt ses forbedret handlekompetence efter undervisning på de fire andre sygdomsområder. I relation til psykosociale mål som angst, livskvalitet og depression er der ingen entydig effekt for nogen af de seks sygdomsområder. Der ses positiv effekt på fysiologiske mål som glykæmisk kontrol ved diabetes, blodtryk, blodets kolesterolniveau, dødelighed og sygelighed ved hjertekarsygdom, lungefunktion ved astma, smerter og funktionsniveau ved muskel- og skeletsygdom. Disse effekter er dog som oftest kortvarige. Det skal bemærkes, at der ikke ses en entydig effekt på fysiologiske mål ved KOL eller psykisk sygdom. Forbruget af sundhedsydelser påvirkes positivt ved astma og gigt, men litteraturen er meget sparsom på alle de nævnte sygdomsområder. Der er formentlig et potentiale i gruppebaseret patientundervisning, som i de studier, der har størst effekt, ser ud til at kunne bidrage til øget egenomsorg og en bedre hverdag for patienter med kronisk sygdom. Der er generelt enighed om, at patientundervisning bør være en naturlig del af tilbuddet til patienter med kronisk sygdom. Tilrettelæggelse af patientskoler og gruppebaseret patientundervisning På trods af den sparsomme viden om organisering og effekter af patientskoler, giver rapporten nogle fingerpeg om, hvordan man kan tilrettelægge patientskoler og gruppebaseret patientundervisning. Gruppebaserede interventioner synes at være de mest oplagte, idet der ofte ikke er ressourcer til systematiske individuelle tilbud med et indhold svarende til et forløb i en patientskole. Der er flest erfaringer med ensartede målgrupper, dvs. patienter med samme sygdom og i cirka samme fase af sygdommen 2. Interaktive undervisningsmetoder er tilsyneladende mere effektive end undervisning, der udelukkende formidler viden. Det er formentlig optimalt at anvende en kombination af metoder, hvori der indgår formidling af viden om sygdom og behandling, træning i praktiske færdigheder samt interaktiv undervisning med patientinvolvering. Komponenter til optimering af patientens evne til problemløsning og mestring kan formentlig og med fordel indlemmes i undervisningen: Patienten skal kunne pleje og behandle sig selv med de sundhedsprofessionelle som vejledere. Patienten skal kunne håndtere psykologiske og sociale dimensioner af tilværelsen med kronisk sygdom. 2 På baggrund af den gennemgåede litteratur er det imidlertid ikke muligt at konkludere, hvorvidt gruppebaseret eller individuel patientundervisning er mest effektiv og/eller omkostningseffektiv. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 10

11 Typiske elementer i undervisningen af patienter er: formidling af viden om sygdom, behandling og forebyggelse fysisk træning praktisk træning i selvmonitorering (fx måling af blodsukker eller peakflow) udarbejdelse af handleplaner træning i sociale kompetencer gruppebaseret støtte. Evaluering af patientskoler: Undervisningen bør løbende evalueres mht. gennemførlighed og effekt. Eksplicit formulering af formålet med undervisning for at kunne fastlægge relevante effektmål. Effektmålene skal være velovervejede og relevante på tidspunktet for måling. Der er ikke nok dokumentation til at give anbefalinger om varighed, arena eller forløb af undervisningen. Ligeledes er der ikke tilstrækkelig dokumentation til at give anbefalinger om hvilke kompetencer underviseren skal have eller anbefalinger om specifikke instrumenter til måling af effekt og evaluering af undervisningsforløb. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 11

12 4 Rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion, rygning Forfattere: Kultursociolog, fil.dr. Thorkil Thorsen og BA cur., stud.scient.soc. Rikke Dalsted, SYNTESE. Titel: Rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion, rygning. En litteraturgennemgang. Versionsdato: december Link til rapporten: Den alment praktiserende læge har løbende kontakt med de fleste af sine voksne patienter. Det giver lægen god mulighed for at tale om livsstilsændringer med sine patienter. Gennem rådgivning om alkohol, tobak, kost og motion kan den praktiserende læge medvirke til, at patienterne får viden om livsstilens betydning for helbredet og bliver motiveret til at ændre adfærd i en sundere retning. I rapporten»rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion, rygning«ser forfatterne på den eksisterende forskningsbaserede viden om livsstilsrådgivning i almen praksis. Rapporten bidrager med overvejelser om, hvilken rolle almen praksis fremover kan spille i forebyggelsen af kroniske sygdomme. Forskel på rådgivningen Det er vigtigt at overveje, hvordan de forskellige livsstilsområder skal gribes forskelligt an. Den kostrådgivning rapporten ser på gives typisk i forbindelse med hjerte-karproblemer og kan derfor betragtes som sekundær forebyggelse/behandling. Når det handler om rygning taler lægen ofte med patienten, uden at det nødvendigvis har relation til en specifik sygdom. Der er derfor ofte tale om primær forebyggelse. Rådene til storforbrugeren af alkohol er typisk at drikke mindre, mens det entydige råd til rygeren er: hold helt op. Det er ikke nødvendigvis sådan at tiltag, samtalemetoder og anledninger, som dokumenteres virkningsfulde på ét af livsstilsområderne, automatisk vil være det på de andre. Dertil er det vigtigt at gøre sig klart, at der er forskel på primærforebyggende og sekundærforebyggende rådgivning. Motivationssamtalen Motivationssamtalen kan beskrives som en patientcentreret samtalestil og nogle strategier, som hjælper patienten med sine overvejelser om eventuel adfærdsændring. Lægen undgår at være autoritær, paternalistisk og moraliserende, og kommunikationen med patienten foregår i stedet for på mere lige fod som mellem to partnere. Samtalen er mere præget af støtte end af overtalelse og argumentation. Der foregår en informationsudveksling, hvor lægen ikke er belærende eller pådutter patienten bestemte forslag, men udforsker og bringer patientens viden og opfattelser frem under samtalen samt søger at fremkalde patientens motivation. Ansvaret for ændring ligger ikke hos lægen, men hos patienten; der er med andre ord respekt for patientens autonomi. vis motivationssamtalen gennemføres dygtigt, er det patienten snarere end lægen som fremsætter argumenter for at ændre adfærd. Ingen klare svar Rapporten giver ingen klare svar på, om rådgivning i almen praksis er effektiv i forhold til at motivere patienterne til at leve sundere. ovedkonklusionen er, at livsstilsrådgivning i almen praksis Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 12

13 kan påvirke patienternes livsstil i en sundere retning. Men ikke alle patienter ændrer livsstil som følge af rådgivningen, og ændringerne er i mange tilfælde minimale. Litteraturen kan ikke pege på bestemte interventionsformer eller -elementer som særligt effektive. Men der er en tendens til, at jo længere og mere intensiv rådgivningen er, og jo flere elementer, som fx skriftligt materiale eller opfølgende konsultationer, den indeholder, jo større er sandsynligheden for en effekt. Anledningen til rådgivningen Det meste af den eksisterende forskning om rådgivning i almen praksis handler om screeningsbaseret rådgivning. Det vil sige, at de patienter der modtager rådgivning på forhånd er screenet positive på relevante risikofaktorer, fx gennem en spørgeskemaundersøgelse. Til gengæld er der kun få studier, der har beskæftiget sig med rådgivning, hvor lægen tager udgangspunkt i det aktuelle problem eller den sygdom, som patienten kommer med. Det kan fx være en patient, der henvender sig med bronkitis, og hvor lægen bruger anledningen til at rådgive om rygnings skadelige virkning og muligheden for rygestop. Noget tyder på, at henvendelsesårsagsrelateret rådgivning kan have større effekt, end rådgivning der gives uden egentlig anledning eller som led i en screeningsundersøgelse. Brug for mere viden Rapporten påpeger behovet for mere viden. Særligt peges på behovet for udviklingsarbejde, hvor man på forsøgsbasis afprøver, evaluerer og justerer forskellige metoder og modeller for livsstilsrådgivning. I en sådan udviklings- og afprøvningsfase bør kvantitative effektberegninger suppleres med procesevalueringer og kvalitative undersøgelser af lægernes erfaringer og muligheder, ligesom patientperspektivet og læge-patient forholdet er vigtigt at inddrage. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 13

14 5 jemmet som arena for forebyggelse Forfattere: Cand.scient.soc. Pia Elena enriksen og lektor, overlæge, dr.med. Carsten endriksen, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Titel: jemmet som arena for forebyggelse med sundhedsplejerskeordningen og forebyggende hjemmebesøg til ældre som eksempel. Versionsdato: december Link til rapporten: metodekataloget/hjemmet_som_arena_ pdf Flere af social- og sundhedsvæsenets indsatser foregår ved besøg i borgernes hjem. I forbindelse med bestemte sygdomme kan den praktiserende læge, hjemmeplejen og distriktspsykiatrien behandle borgeren derhjemme. Men indsatsen kan også være forebyggende. I rapporten»jemmet som arena for forebyggelse«gennemgår forfatterne forskningslitteratur om effekterne af to konkrete forebyggelsesindsatser som foregår i hjemmet: sundhedsplejerskers besøg hos børnefamilier og de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg hos ældre. jemmebesøg som metode jemmebesøg som forebyggelsesmetode er et paraplybegreb, som dækker over forskellige tilbud til borgerne om at modtage professionel sundhedsfaglig rådgivning og vejledning i hjemmet. Der kan være flere fordele ved at møde borgeren i eget hjem. Borgeren føler sig mere tryg i vante omgivelser, og det kan være lettere for den sundhedsprofessionelle at vurdere borgerens trivsel, samlede funktionsevne og praktiske problemer i hverdagen. jemmebesøgene er altid et tilbud, som det er frivilligt at tage imod. Formålet med hjemmebesøg kan være direkte relateret til et aktuelt sundhedsproblem eller være af mere generel karakter. Ved en målrettet sygdomsspecifik indsats som fx sårpleje er faglig viden fra en læge eller sundhedsplejerske nødvendig. Samtidig kan de rådgive og vejlede om patientens egen indsats, og om de sociale og psykiske aspekter ved patientens aktuelle helbredstilstand. Den mere generelle forebyggelse har fokus på borgerens samlede livssituation. Den professionelle vurderer i samarbejde med borgeren, hvordan personen eller familien klarer sin dagligdag, og om der er tilbud i det offentlige regi, der kan støtte/hjælpe, fx mødregrupper, aktivitetscentre, hjælpemidler eller andre tilbud. Den professionelle kan, med udgangspunkt i en vurdering af borgeren eller familiens liv og helbred, give anbefalinger til, hvordan borgeren og familien kan arbejde med at forbedre deres liv og sundhed herunder aftale hvordan der skal følges op på indsatsen. Sundhedsplejerskebesøg til børnefamilier Sundhedsplejerskeordningen blev indført i Danmark i 1937 og var en reaktion på, at børnetallet var faldende samtidig med, at børnedødeligheden var meget høj. De første strukturerede hjemmebesøg af sundhedsplejersker var, og er fortsat, rettet mod at sikre børn en sund opvækst og skabe forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedsplejersken tager udgangspunkt i familiens og barnets ressourcer, understøtter dem og medvirker til at udvikle familiens evne til selv at mestre udfordringer og vanskeligheder. Der er dokumentation for, at sundhedsplejerskebesøg kan forbedre forældreevnen, føre til positive ændringer i kvaliteten af børnenes omgivelser og reducere frekvensen af uheld og ulykker i hjemmet. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 14

15 Ligeledes kan hjemmebesøg forbedre forskellige adfærdsmønstre hos børn som fx sovemønster og intellektuel udvikling. Det gælder især hos børn i risikogrupper. Der er også dokumentation for, at sundhedsplejerskers hjemmebesøg har en positiv effekt på tidlig opsporing og behandling af fødselsdepressioner, ligesom den sociale støtte til mødrene forbedres. Endelig fører hjemmebesøgene til, at flere mødre vælger at amme. jemmebesøg til ældre Med den øgede viden om mulighederne for at forebygge helbredsproblemer og funktionsevnetab hos mennesker i høj alder, har der på ældreområdet været flere initiativer til forebyggende indsats. Allerede i 1950 erne diskuterede Lægeforeningen behov for initiativer, men først i 1980 erne kom forebyggende hjemmebesøg på dagsordenen. Intentionen var, og er fortsat, at skabe tryghed og trivsel gennem kommunikation mellem borger og besøger samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. jemmebesøgene skal hjælpe ældre mennesker til bedre at udnytte egne ressourcer samt at bevare funktionsevne længst muligt. Forebyggende hjemmebesøg til ældre bredte sig langsomt til en lang række kommuner. I 1987 blev det påbudt ved lov, at alle over 80 år og fra 1998 alle over 75 år skal tilbydes to årlige besøg af kommunen. Formålet med besøget er at vurdere den ældres aktuelle livssituation uden at fokusere på et bestemt symptom/problem eller en bestemt sygdom. Besøget skal afdække eventuelle behov for at iværksætte sociale eller sundhedsmæssige foranstaltninger. Der er dokumentation for, at forebyggende hjemmebesøg kan reducere dødelighed og indflytninger på plejehjem blandt nogle ældre. jemmebesøg som bygger på en flerstrenget indsats med opfølgning kan også reducere funktionsevnetab. Generelt har de forebyggende hjemmebesøg størst effekt, hvis interventionen er baseret på en flerstrenget geriatrisk indsats med flere opfølgende besøg. Egenomsorg og besøg i hjemmet Den eksisterende forskningslitteratur kan ikke sige noget om, hvorvidt hjemmebesøg kan øge den enkeltes egenomsorg. Men det er sandsynligt, at en god besøgspraksis med fokus på borgerens ønsker og behov, kan påvirke bevidstheden om egne sundhedsvaner. Den professionelle bør være åben og fleksibel overfor indholdet af besøget og være parat til at skifte fokus, hvis borgeren gennem samtalen giver udtryk for andre behov. Det er også vigtigt at kunne afdække ressourcer og ikke kun fokusere på svagheder og fejl. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 15

16 6 Afrunding og perspektivering Som det er fremgået er egenomsorg ikke i sig selv en metode, men et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme. Dette perspektiv varierer afhængig af, om der er tale om en syg patient og hvilken sygdom der er tale om eller en rask borger. Begrebet forsøger at sammentænke struktur (sundhedsvæsenet) og individ, idet egenomsorg som det defineres i Danmark indebærer, at sundhedsvæsenet har et ansvar for at skabe rammer og muligheder for, at borgerne selv kan gøre en indsats for at leve sundt. Ved at arbejde med egenomsorg bliver det tydeligt, at der er andre ting end blot de medicinske elementer på spil, når det handler om sundhed og sygdom. Egenomsorgsarbejdet fokuserer også på psykologiske og sociale elementer i individets liv. Man kan sige, at egenomsorgsbegrebet gør det muligt at tænke hele vejen rundt om patienten og dermed inkluderer både de medicinske aspekter, levevilkår, psykologiske og sociale elementer. Metoder til styrkelse af egenomsorg De fleste forebyggelsesindsatser kan siges at have til formål at styrke patientens eller borgerens egenomsorg. I dette temahæfte har fokus været på tre udvalgte forebyggelsesmetoder, der har til formål at styrke egenomsorgen blandt forskellige befolkningsgrupper. Der er tale om livsstilssamtaler i almen praksis, patientskoler- og undervisning samt hjemmebesøg hos hhv. børnefamilier og ældre. Boks 1. vordan kan man styrke egenomsorg? Arbejdet med egenomsorg handler overordnet om at styrke patientens/borgerens evne til at leve sundt. Dette mål kan nås ved at sikre, at patienten/borgeren har: tilstrækkelig viden om egen sygdom, behandling og følgevirkninger viden om og tillid til egne ressourcer viden om egne psykiske reaktioner under belastning vilje og evne til at bevare eller genvinde overblik og kontrol over situationer færdigheder til at indgå i samarbejdet med sundhedspersonalet tillid til sundhedspersonalet Sundhedsstyrelsens arbejde med egenomsorg Sundhedsstyrelsen arbejder med begrebet egenomsorg i forhold til kroniske sygdomme; herunder muskel- og skeletsygdomme, sundhedspleje, lungesygdomme og kræftpatienter (kræftplanen). I det øjeblik en sygdom udløses af borgerens livsstil, kan sygdommen ikke kun håndteres gennem medicinsk behandling borgeren er også nødt til at ændre livsstil, hvis sygdommen skal holdes i ave eller håndteres bedst muligt. Tanken bagved Sundhedsstyrelsens måde at arbejde med egenomsorg er, at man kun kan ændre livsstil, hvis man har en form for egenomsorg. Overordnet arbejder Sundhedsstyrelsen med en forståelse af egenomsorg, som fokuserer på hvordan den enkelte forholder sig til sin sygdom, og om den enkelte har kapacitet til både at mestre sygdommens symptomer og følger samt behandlingen og dens konsekvenser. I forhold til borgerrettet forebyggelse, som den praktiseres i fx sundhedsplejen, arbejder Sundhedsstyrelsen med en bredere definition af egenomsorg, hvor der lægges vægt på den enkeltes evne til at klare eller håndtere sit liv med de betingelser, der nu engang er. For eksempel arbejder sundhedsplejersker med at understøtte børnefamilier i at mestre deres liv. andlekompetence er her tæt forbundet med egenomsorg. Sundhedsvæsenet kan ikke forandre folks liv, men det kan støtte dem til at turde komme i gang med en forandringsproces selv, og se de muligheder de har for bedre at håndtere deres liv. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 16

17 I relation til patientrettet forebyggelse handler egenomsorg om at gøre patienten i stand til at gå aktivt ind i behandlingen, fx i form af at monitorere sin sygdom og agere hensigtsmæssigt på den. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes forskellige typer af egenomsorg afhængigt af de levevilkår den enkelte har. Alle er i stand til at udøve egenomsorg, men der er nogen, som skal have mere støtte end andre til at kunne gøre det. Boks 2. Eksempler på hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder med egenomsorg På patientskoler baseret på et struktureret program lærer patienter med kroniske sygdomme af hinanden, hvordan man kan leve med sygdommen. Link til publikationen»guide til Lær at leve med kronisk sygdom«: Link til publikationen»patientuddannelsesprogrammet. Lær at leve med kronisk sygdom«: rap9nov05.pdf I forbindelse med egenomsorg ved kroniske sygdomme, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række anbefalinger. eriblandt hvordan sundhedsvæsenet kan arbejde systematisk med at styrke egenomsorgsområdet, især patienters evne til at håndtere deres egen sygdomssituation. Dertil hvordan sundhedsvæsenet kan udnytte de muligheder, der bliver for i højere grad at få den enkelte til at gå aktivt ind og monitorere sit eget sygdomsforløb. Link til publikationen»kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund«: sundhedsvaesen_samfund.pdf På astmaområdet er der blevet sendt materiale ud til de praktiserende læger, som de kan bruge til at lære deres patienter at styre deres egen astmabehandling, fx ved at give patienten mulighed for selv at monitorere sin sygdom og selv starte behandlinger op. Link til publikationen»astma fakta og forebyggelse«: Der er ved at blive udarbejdet materiale, som skal bruges i vejledning af pakistanske kvinder med type-2-diabetes. Det beskriver, hvad det er for en sygdom, hvad du kan gøre for at passe dig selv og er et hjælpeværktøj til de professionelle, der skal sidde og have samtale med diabetikerne. På KOL-området udarbejdes en pjece med anbefalinger til patienterne, om hvad de kan gøre ved deres sygdom og hvilke rettigheder de har. Egenomsorg som et partnerskab Egenomsorg handler både om, hvad den enkelte kan gøre for sin sundhed og hvad sundhedsvæsenet kan gøre for at fremme den enkeltes handlemuligheder i forhold til sundhed og sygdom. Det er vigtigt, at man er konkret omkring, hvad der kan styrke patienternes kontrol over lige præcis den situation de befinder sig i og deres mulighed for at spille sammen med sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet har en vigtig rolle i forhold til at understøtte den enkelte i at udøve egenomsorg. Der er så meget viden om sundhed og sygdom tilgængeligt, som gør det vanskeligt for den almindelige borger at vide, hvordan han/hun skal agere. Det er sundhedsvæsenets opgave at forklare, hvilke konsekvenser de forskellige livsstilsvaner og behandlinger har. Sundhedsvæsenet skal hjælpe borgerne med at navigere i den eksisterende viden samtidig med, at det skal opstille forventninger til pa- Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 17

18 tienterne om, at de godt kan klare at ændre livsstil. Egenomsorg er således noget både den enkelte og sundhedsvæsenet har ansvar for. Det er i partnerskabet mellem individ og sundhedsvæsen, at de bedste muligheder for at udøve egenomsorg skabes. Sundhedsstyrelsens rolle i egenomsorgsarbejdet er bl.a. at forsøge at få sundhedsvæsenet til i højere grad at indgå i et aktivt samspil med patienterne for at understøtte deres evne til at leve deres liv sundt og håndtere deres sygdomme på en hensigtsmæssig måde. Det er derfor vigtigt at vide, hvad man helt konkret taler om, når man arbejder med egenomsorg i en folkesundhedsoptik. Man ved, at nogle sygdomsmønstre betinges af bl.a. rygning, forkert ernæring og for lavt fysisk aktivitetsniveau. Det er nødvendigt at sige tingene ligeud og gøre det klart, at nogle valg er mere sunde end andre, ligesom egenomsorgsbegrebet bliver nødt til at være relativt firkantet og forståeligt, så begrebet er håndterligt. Sundhedsvæsenet er altså nødt til at være tydelige omkring, hvad der er god og dårlig egenomsorg. Men når folk kommer med lungekræft, så skal de mødes med hjælp, forståelse og opbakning og ikke fordømmelse eller en holdning om, at det er din egen skyld. Egenomsorg som styring Egenomsorg er imidlertid ikke et værdineutralt begreb, idet man i en sundhedsmæssig sammenhæng definerer, hvad der er god og dårlig egenomsorg. Når sundhedsvæsenet opfordrer til og understøtter borgerne i at udøve god egenomsorg, er der tale om en form for styring eller opdragelse, fordi man stiller sig op og definerer, hvad der er rigtigt og forkert. Derved gør man sig klogere end andre. Egenomsorg har således et styrings- eller magtaspekt indlejret, idet sundhedsvæsenets forebyggelsesindsatser overordnet set handler om at få borgerne til selv at vælge at leve sundere eller at styre dem til at styre sig selv. Det er vigtigt at være bevidst om dette styringsaspekt. Sundhedsvæsenet må erkende egenomsorgsbegrebets moralske og værdiladede karakter ved eksplicit at lægge kortene på bordet og vedkende sig, at vi vælger at definere god egenomsorg sådan her, fordi vi har en viden om, at det er det rigtige at gøre i forhold til sundhed. Egenomsorg og social ulighed Når man arbejder med egenomsorg er det vigtigt at være opmærksom på social ulighed i sundhed. Alle har ikke lige gode forudsætninger for at udøve god egenomsorg. Derfor er det vigtigt at huske, at der også er et levevilkårsaspekt forbundet med egenomsorg. Levevilkår kan spænde ben for, at man er i stand til varetage omsorgen for sig selv på en ordentlig måde. Mange mennesker er i stand til at udøve god egenomsorg, også når de bliver syge. Mens andre især dårligt socialt stillede har sværere ved at håndtere deres sygdom. I England arbejder sundhedsvæsenet med case managers, som skal støtte den lille gruppe af befolkningen, der har et stort forbrug af sundhedsydelser og som er meget syge. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at nå dem, der har det sværest ved at udøve egenomsorg og ikke kun engagere sig i de patienter, der samarbejder og som efterlever budskaberne. Det er derfor vigtigt at huske på behovet for at differentiere egenomsorgsindsatsen. Et bevidst og socialt differentieret fokus på egenomsorg kan også frigøre ressourcer, hvis de patienter, som har kapacitet til selv at gøre noget, måske kan klare sig med en lille smule støtte. På den måde kan man få lidt flere ressourcer til dem, der har brug for en mere massiv støtte. Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme 18

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING. en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter

PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING. en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter 2005 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom

Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom Telefon: 4322 2222 KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2006 Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom - en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandard 2016

Forebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandard 2016 Forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for forebyggende hjemmebesøg i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse)

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Notat Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Indledning Flere og flere danskere lever en dagligdag med kronisk sygdom.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Danske Regioner. Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner

Danske Regioner. Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner Danske Regioner Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner september 2006 Udgivet af Danske Regioner, Januar 2007. Danske Regioner Kontoret for Sundhedspolitik Dampfærgevej 22 2100 København

Læs mere

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning

Læs mere

Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark

Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Oslo, 18. november 2011 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Thomas Lund Sørensen Afdelingschef, Sundhed Speciallæge i samfundsmedicin Opgaven Definitioner Loven Sundhedsaftalen Organisering Kommunikation

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere