Idékatalog. Europa-Parlamentsvalget 2014

Transkript

1 Idékatalog Europa-Parlamentsvalget 2014 Baggrund og inspiration til initiativer, som kan styrke unges valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj Indhold Baggrund... 2 Unge og valgdeltagelsen ved EP-valg... 2 Løft af valgdeltagelsen ved EP-valget Hvor mange får du/i op fra sofaen?... 4 Rådgivning... 4 Initiativer til at styrke unges valgdeltagelse ved EP-Valget Brev/SMS mv. til førstegangsvælgere Mobile/fleksible brevstemmesteder Dør til dør-henvendelse Telefonhenvendelse Medieannoncering/artikler Valgmøder/valgundervisning Valgaftener Valgdeltagelsesmarkering Valgdeltagelsesmarkering sociale medier Husk at stemme-ambassadører Valg-hotline... 10

2 Baggrund Den 25. maj 2014 afholdes valg til Europa-Parlamentet i Danmark (fremover kaldet EP-valg 2014). Alle statsborgere i EU's medlemsstater skal tilsammen vælge 751 medlemmer til parlamentet, heraf skal 13 medlemmer vælges i Danmark. Valget afholdes i løbet af den maj 2014, idet det er medlemsstaterne, der fastlægger deres valgdag. Langt de fleste lande vil ligesom Danmark afholde valget søndag den 25. maj I tilknytning til EP-valget 2014 afholdes i Danmark også folkeafstemning om Danmarks tilslutning til EU's patentdomstol. Unge og valgdeltagelsen ved EP-valget 2014 Valgretskommissionen afgav i 2011 sin betænkning Demokrati for fremtiden. En af betænkningens hovedkonklusioner er, at unge i dag er meget politisk interesserede og engagerede, men ikke automatisk tilvælger formel demokratisk deltagelse (som fx valgdeltagelse). Konklusionen bygger blandt andet på en registerundersøgelse af valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009, der viste, at under halvdelen af alle unge under 30 år brugte deres stemmeret. Til sammenligning var den samlede valgdeltagelse ved samme valg på 65,8 procent. Op til kommunalvalget i 2013 (KV2013) iværksatte DUF i samarbejde med Økonomiog Indenrigsministeriet, KL, Danske Regioner m.fl. derfor en lang række initiativer, der alle havde til formål at løfte valgdeltagelsen. En indsats, der umiddelbart bar frugt, idet valgdeltagelsen samlet steg med 6,1 procentpoint fra 65,8 til 71,9 procent. Det er en forbedring vi gerne vil videreføre ved EP-valg Selvom der, desværre, ikke eksisterer landsdækkende undersøgelser af aldersfordelingen på valgdeltagelsen ved EP-valgene, så viser en analyse fra Gladsaxe Kommune ved EP-valget i 2009, at mønsteret for valgdeltagelsen er den samme som ved kommunalvalgene: Det er især de midaldrende, der stemmer, mens de unge bliver hjemme i sofaen. 1 Valgdeltagelsen til EP-valgene er, som det fremgår af figur 1, faldet med fem procentpoint fra 1994 til 2004, hvor under halvdelen af alle stemmeberettigede danskere stemte. Figur 1: Valgdeltagelse ved EP-valgene Kilde: Danmarks Statstik. Bemærk, at stigningen fra 2004 til 2009 tilskrives den samtidige folkeafstemning om tronfølgeloven ved valget i Side 2

3 Den markant højere valgdeltagelse i 2009 tilskrives den samtidige folkeafstemning om tronfølgeloven og tilsiger derfor ikke, at kurven for valgdeltagelsen skulle være knækket. Den generelt lave og faldende valgdeltagelse til EP-valgene er bekymrende, for nok er politisk engagement andet og mere end valgdeltagelse, men en høj valgdeltagelse er forudsætningen for det demokratiske systems legitimitet. En anden grund til bekymring er, at stemmer man ikke, første gang man har muligheden, så stemmer man også mindre resten af livet. En lav valgdeltagelse hos unge ved et EP-valg har altså langsigtede konsekvenser for valgdeltagelsen og dermed demokratiet. Demokratiet skal altså med Hal Kochs ord vindes for hver generation, og der skal en kontinuerlig indsats til for at fastholde opbakningen. Løft af valgdeltagelsen ved EP-valg 2014 Erfaringerne fra KV2013 viser, at det med en målrettet indsats er muligt at løfte valgdeltagelsen. Der er en række forhold, som gør sig særligt gældende ift. valg til Europa-Parlamentet. Unge interesserer sig markant mere for internationale og globale spørgsmål end andre aldersgrupper. Unge har en god forståelse for demokrati som system og idé. Unge er mere interesseret i holdninger fremfor strukturel viden og politiske processer. Unge finder politiske holdninger vigtigere end hvilket politisk niveau, der har hvilken beslutningskompetence. Der er i forbindelse med EP-valg risiko for, at de politiske debatter kommer til at handle om, hvorvidt det er et spørgsmål, EU skal/kan tage sig af, fremfor om man er enig/uenig om den politiske vision. Andre forhold, som bør tages i betragtning ift. aktivitetsplanlægning: Valget afholdes på en søndag, en dag hvor der traditionelt ikke afholdes valg i Danmark. Der kan blandt andet forventes, at der er færre unge borgere hjemme (i valgkommunen) på valgdagen end på en hverdag (pga. familiebesøg mv.). Det kan betyde, at flere borgere skal benytte sig af brevstemmemuligheden. Der er ingen konstituerende forhandlinger som følge af valgresultatet. Det betyder, at der ikke er samme kulmination på valget som ved kommunal-, regionsråds- og folketingsvalg. Spændingsmomentet er simpelthen lavere. De danske medlemmer udgør en lille andel af grupperingerne i Europa- Parlamentet, og det kan påvirke forståelsen af valgets vigtighed. Med afsæt i ovenstående muligheder og begrænsninger og ud fra DUFs løbende analyser af unges tilgang til demokratisk deltagelse vil det i forbindelse med EPvalget have den største effekt fokusere på: 1. Direkte opfordringer og henvendelser, der taler til unges demokratiske ret og pligt til at stemme ved valget. Valgdeltagelsen handler først og fremmest om opbakning til demokratiet, uanset valgets karakter. 2. Debat-/dialoginitiativer, hvor omdrejningspunktet er holdninger til, hvordan hverdagen skal indrettes, og i mindre grad, hvilke politiske niveauer eller strukturer der gør eller skal gøre hvad. 3. Holdnings-/synspunktsafklarende initiativer: Hvad mener jeg, og hvem mener det samme som jeg? 4. Brede kampagner, der opfordrer unge til at stemme. I lighed med Tænk dig om, før du ikke stemmer ved KV2013. Side 3

4 Hvor mange får du/i op fra sofaen? DUF arbejder løbende på at finde de effektfulde løsninger, som styrker valgdeltagelsen og fremadrettet kan implementeres ved alle typer valg. Derfor indsamler DUF valgdata fra EP-valget 2014, så vi konkret kan måle, hvor stor betydning initiativerne har haft på valgdeltagelsen og udviklingen i de forskellige aldersgrupper. Hvis man gennemfører aktiviteter ved valget, anbefales det, at man tager kontakt til DUF for i fællesskab at vurdere muligheden for at måle effekten på jeres initiativ(er). Rådgivning Med henblik på et samlet overblik og hvor det er muligt forskning på initiativerne vil DUF gerne oplyses om de aktiviteter, der iværksættes. DUF stiller sig generelt til rådighed med viden og sparring ift. udformning af initiativer. Kontaktoplysninger: Chefkonsulent Michael Hedelund, tlf , mail: mh@duf.dk Politisk konsulent Jens Nygaard Nielsen, tlf , mail: jnn@duf.dk Analyser af unge og demokrati: Inspiration fra udlandet: Ud over de følgende forslag til initiativer findes der i udlandet en del inspiration til, hvordan man kan mobilisere og øge unges valgdeltagelse: Side 4

5 Initiativer til at styrke unges valgdeltagelse ved EP-valget 2014 Herunder følger en oversigt med konkrete forslag til initiativer, der vurderes at kunne øge unges valgdeltagelse ved EP-valget 2014, og et bud på, hvem der kan iværksætte dem. En nærmere beskrivelse af de enkelte initiativer findes på de følgende sider. Forslag til initiativer Initiativtager/aktør 1. Brev til førstegangsvælgere (*) (brev/mail/flyer/sms) DUF 2. Mobile/fleksible brevstemmesteder Kommuner/uddannelsessteder 3. Dør til dør-henvendelse Foreninger/partier 4. Telefonhenvendelse (evt. i kombination med punkt 3) Foreninger/partier 5. Medieannoncering/artikler Alle 6. Valgmøder/valgundervisning Offentlige aktører/foreninger/ uddannelsessteder 7. Valgaftener på uddannelsessteder Offentlige aktører/foreninger/ uddannelsessteder 8. Markering af valgdeltagelse (*) (evt. kombineret med punkt 9) DUF/kommuner 9. Markering af valgdeltagelse sociale medier Alle 10. Husk at stemme-ambassadører (evt. kombination med punkt 5 og 9) Alle 11. Valg-hotline Offentlige aktører/foreninger (*) Initiativ 1 og 8 gennemføres af DUF. 1. Brev/SMS mv. til førstegangsvælgere Direkte henvendelse, der opfordrer førstegangsvælgere til at stemme. En direkte invitation til at deltage i valget vil øge opmærksomheden og valgdeltagelsen blandt de førstegangsvælgere, der er år. Formål: At give alle førstegangsvælgere, herunder især unge, en personlig invitation til at deltage i valget og derved motivere dem til at stemme. Implementering: Brev, SMS eller mail til førstegangsvælgere med opfordring til at stemme. EP-valget 2014: Bemærk at DUF Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. vil udsende Husk at stemme -SMS til et større antal førstegangsvælgere i en periode frem til og med valgdagen. Erfaring: Brev til førstegangsvælgere blev af DUF, Københavns Universitet og Økonomi- og Indenrigsministeriet afprøvet ved KV2013. SMS til førstegangsvælgere blev afprøvet af DUF, Københavns Universitet og Social-, Børne- og Integrationsministeriet ved KV2013. Side 5

6 2. Mobile/fleksible brevstemmesteder Valgdeltagelse er i høj grad en social handling, der er betinget af valgdeltagelsen i ens familie og øvrige sociale netværk. Stemmer ens familie og netværk, stemmer man også selv. 2 Ved at bruge brevstemmemuligheden mere strategisk og placere brevstemmesteder, hvor unge færdes, kan der skabes større opmærksomhed omkring valget hos unge og øge valgdeltagelsen ved at gøre det muligt at stemme sammen med deres kammerater. Formål: At gøre det nemmere for unge og øvrige vælgere at stemme og åbne for, at de kan stemme samtidig med deres sociale netværk. Implementering: Kommuner kan oprette brevstemme-afstemningssteder på ungdomsuddannelsesinstitutioner, ved transportknudepunkter og andre steder, hvor kommunens unge færdes. Det er vigtigt at opretholde valgets autenticitet og seriøsitet, og derfor skal brevstemmemuligheden målrettet unge udformes som ved en traditionel valghandling. Der kan foruden oprettelse af fleksible brevstemmesteder på ungdomsuddannelser mv. afvikles andre initiativer og oplysningsarbejde om valget, om end disse skal holdes tydeligt adskilt fra valghandlingen. Erfaring: Brugen af mobile/fleksible brevstemmesteder blev afprøvet af en række kommuner ved KV2013. Effekten heraf kortlægges af et forskningsprojekt ved Københavns Universitet. Den umiddelbare vurdering er at det har styrket valgdeltagelsen, og det især blandt unge. 3. Dør til dør-henvendelse Personlig henvendelse med opfordring til at stemme og uddeling af flyer/folder om valget. Den personlige kontakt har, ifølge udenlandske analyser 3, en særlig effekt på valgdeltagelsen. Det at blive konfronteret med om man stemmer eller ej, øger sandsynligheden for valgdeltagelse. Det gælder særligt, hvis opfordringen kommer fra et politisk parti. Formål: At skabe en personlig relation til potentielle vælgere om vigtigheden af at stemme ved valg. Implementering: Foreninger/partier mv. kan engagere personer til opgaven. For partierne og deres kandidater gælder, uanset politisk observans, at man i det partipolitiske dør til dør-arbejde med fordel kan opfordre borgerne til at stemme. Der kan sammen med partipolitisk materiale uddeles informationsmateriale om valget (fx hvad valget handler om, hvem der kan stemme, hvornår og hvordan man kan stemme). Erfaring: Dør til dør-henvendelse blev afprøvet af Danske Studerendes Fællesråd og en række partier ved KV Telefonhenvendelse (Evt. i kombination med punkt 3: dør til dør-henvendelse). På samme måde som ved dør til dør-henvendelser kan man telefonisk opretholde den personlige kontakt/samtale, der er nødvendig for at motivere til deltagelse (alene det at forholde sig til spørgsmålet om at stemme øger valgdeltagelsen). Ifølge udenlandske analyser har telefonisk kontakt en positiv effekt på valgdeltagelsen. 4 Side 6

7 Formål: At skabe en personlig relation til potentielle vælgere og overbevise dem om vigtigheden af at stemme ved valg. Implementering: Engagér en gruppe af personer eller foreninger, der vil påtage sig opgaven. Udarbejd en guide til, hvordan den telefoniske kontakt udføres og lav evt. et kort kursus i telefonhenvendelsesarbejde. Registrér, hvem der er kontaktet og med hvilket udfald. I foreningerne er det oplagt, at man tager udgangspunkt i foreningens medlemsliste. Initiativet skal naturligvis gennemføres under hensyntagen til registerog markedsføringslovgivningen. Erfaring: Kun erfaring fra udlandet. Er ikke afprøvet i Danmark. 5. Medieannoncering/artikler En bred kampagne, der organiseres af ikke-partipolitiske organisationer/foreninger, og som opfordrer til valgdeltagelse i konteksten Stem rødt, stem blåt, stem blankt bare stem / Altid huske Aldrig glemme Brug din stemme. En sådan bred kampagne vil have særlig legitimitet, da den ikke agiterer for bestemte politiske synspunkter, men alene for deltagelse. Annoncering og artikler mv. kan fx formidles via: a) Landsdækkende medier b) Regionale dagblade og ugeaviser c) Lokale og nationale foreningsblade Formål: At skabe opmærksomhed om det at stemme, hvorfor det er vigtigt, og hvad stemmedeltagelsen betyder. Implementering: En massekommunikativ indsats som annoncer og artikler kan tænkes i flere forskellige udformninger. Fx en serie af kortere indlæg af lokalt kendte mennesker under overskriften: Jeg stemmer gør du? eller en serie af voxpops blandt alm. borgere under overskriften: Derfor stemmer jeg til EP-valget Decideret annoncering i aviser er kostbar. En løsning kan være at indgå aftaler om demokrati-csr, hvor aviser/ugeblade/magasiner, som centrale aktører i demokratiet, stiller gratis spalte- og annonceplads til rådighed, eller hvor lokale virksomheder sponsorerer køb af annonceplads. Erfaring: I forbindelse med KV2013 gennemførtes den landsdækkende kampagne Tænk dig om, før du ikke stemmer!. Kampagnen kan ses på stem.dk. Derudover gennemførte en række medier, lokalt som nationalt, en pro bono-indsats med fokus på valgdeltagelsen ved KV Valgmøder/valgundervisning Afholdelse af vælgermøder for/med unge på uddannelsessteder mv. med 1) politiske oplæg/debatter og 2) en kort præsentation af formalia ved valget (hvordan man stemmer mv.). Valgmøder med disse aspekter vil formentlig styrke interessen for valget og give viden om de mere tekniske aspekter i valget, fx listestemmer, personlige stemmer, partiopstilling, sideordnet opstilling mv. Selvom det er en klassisk Side 7

8 indsats, så er det væsentligt, at unge møder den politiske debat og lærer (får tryghed ved), hvordan valget foregår. Unge har en lav demokratisk selvtillid set ift. den øvrige befolkning, som kommer til udtryk ved at de stiller (for) store krav til hvor meget man skal vide førend man stemmer. Formål: At styrke vælgernes viden om og forståelse for EP-valget og valgprocedurer. Implementering: Afholdelse af ungevalgmøder med to eller flere kandidater. Indledningsvis eller som afslutning gives et kort oplæg, der oplyser om de valgtekniske aspekter ved valget. Erfaring: I forbindelse med KV2013 gennemførte Danske Regioner ungevalgmøder på ungdomsuddannelserne i alle regioner. 7. Valgaftener Forskning i vælgeres valgdeltagelse peger på, at valgdeltagelse i høj grad er betinget af adfærden i ens sociale netværk. 5 Stemmer ens netværk, stemmer man også selv og omvendt. Afholdelse af valgaftener/-fester på valgdagen, hvor man sammen følger resultaterne af optællingerne i landet, kan understøtte den sociale effekt. Valgaftener arrangeret på skolen af elevrådet/skolen, ungdomsrådene eller foreningslivet (eller i samarbejde mellem alle tre) forventes at understøtte, at de unge har stemt, inden de deltager til det sociale valgaftensarrangement. Formål: At understøtte det sociale netværks effekt på valgdeltagelse. Implementering: En eller flere organisationer eller elevråd arrangerer en valgaften, der annonceres i god tid inden valget. Erfaring: Enkelte ungdomsuddannelser afholdt valgfester i forbindelse med folketingsvalget i 2011 og kommunalvalget i Ellers er der primært afholdt valgaften/fester i forbindelse med udenlandske valg, herunder især det amerikanske præsidentvalg. 8. Valgdeltagelsesmarkering (Evt. kombineret med punkt 9). Udlevering af et fysisk bevis (fx klistermærke, badge eller pin) til de unge, der har stemt, vil formentlig styrke valgdeltagelsen. Signalværdien om, at man har stemt, synliggøres i de sociale netværk og får andre unge til at forholde sig aktivt til valget. Samtidig er det en synlig anerkendelse, der kan anvendes i den unges egen promovering af sin deltagelse ved valget. Formål: At gøre den enkeltes valgdeltagelse synlig i sit sociale netværk. Implementering: Kommuner eller foreninger udformer et fysisk bevis til udlevering sammen med stemmeseddel på valgstederne (både på brevstemmestederne op til valget og på valgstederne på dagen). Side 8

9 EP-valget 2014: Bemærk, at DUF producerer og formidler Jeg har stemt - klistermærker til en række kommuner med henblik på uddeling på valgstederne på valgdagen. Erfaring: Blev brugt ved de første valg i efterkrigstiden, men er ikke anvendt siden i Danmark. 9. Valgdeltagelsesmarkering sociale medier (Evt. kombineret med punkt 8). Et digitalt mærke/badge til brug i digital kommunikation, særligt på sociale medier, vil kunne skabe synlighed og øget opmærksomhed om, hvem der stemmer ved valget, og derigennem påvirke andre i det sociale netværk til at gøre det samme. Forskningsresultater fra andre lande viser, at især personbårne henvendelser på sociale medier har stort potentiale og effekt på mobiliseringen. Eksempler på dette i en dansk demokratisammenhæng er unge danskeres sympatimarkeringer med norske flag efter Utøya-tragedien i Norge og reposting af Obamas kampagnemateriale. Formål: At skabe opmærksomhed om valget hos unge på sociale medier. Implementering: Initiativet kan udmøntes i to tempi én i god tid op til valget med budskabet: Jeg stemmer ved xxx (eller lignende) og én under valget med budskabet: Jeg har stemt (eller lignende). Den første del af initiativet kan med fordel være udformet som personbårne opfordringer/henvendelser til at stemme via sociale medier. Dvs. udarbejdelse af et personificerbart budskab. Den anden del af initiativet skal være nemt og hurtigt at tilføje sin standardkommunikation, eksempelvis profilbillede/væg/ signatur. Der findes en række Apps til det formål. Initiativet kan evt. kombineres med brug af ambassadører (se punkt 10), selvom det, efter alt at dømme, er den direkte, personlige netværksrelation, der er afgørende for effekten. Erfaring: Initiativet indgik i den landsdækkende kampagne Tænk dig om, før du ikke stemmer! ved KV2013. Kampagnen kan ses på stem.dk. 10. Husk at stemme-ambassadører (Evt. kombineret med punkt 5 og 9). En indsats med kendte (ikke-politiske), der via annoncer og videoer understreger vigtigheden af valgdeltagelse, vil formentlig kunne engagere flere unge til at stemme. Formål: At bruge kendte ikke-politiske ansigter som rollemodeller i forhold til at understrege vigtigheden af valgdeltagelse. Implementering: Etablering af et valgambassadørkorps, der i offentligheden (medier, sociale medier og evt. i valgflyers mv.) opfordrer til at stemme. Ved EP-valget 2014 kan man overveje at bruge kendte ansigter, som har deres virke på europæisk plan, fx danske udlandsprofessionelle i fodbold og andre sportsgrene, Side 9

10 kulturpersonligheder osv., der bor og arbejder i EU. Ligeledes kan kendte EU-borgere bosiddende i Danmark anvendes. Erfaring: Ved EP-valget i 2004 var Jon Dahl Tomasson en del af Er du stor nok? - kampagnen, der opfordrede unge til at stemme. Ved KV2013 var initiativet inkorporeret i den landsdækkende kampagne Tænk dig om, før du ikke stemmer!. Kampagnen og de anvendte ambassadører kan ses på stem.dk. 11. Valg-hotline Oplysning om, hvordan man stemmer, kan have en positiv effekt på valgdeltagelsen, idet det synliggør, hvilken indflydelse man har som vælger og dermed betydningen af valgdeltagelse. I fx USA er det fast kutyme, at der etableres valg-hotlines i forbindelse med valg. Formål: Via telefon/mailkontakt informere om hvor, hvornår og hvordan man kan stemme. Implementering: Etablering af en central telefon/mail-hjælpelinje, som tager imod henvendelser vedrørende valg. Hjælpelinjen kan synliggøres via de øvrige initiativer og i materialer (flyers, velkomstbrev, plakater, web mv.). I mange kommuner er muligheden for så vidt allerede til stede, og kontaktmuligheden til kommunens valgansvarlige og valgsider skal blot synliggøres op til og i forbindelse med valg. Man kan styrke initiativet ved at klæde de valgansvarlige særligt på i forhold til rådgivning og vejledning af unge vælgere. Erfaring: Er så vidt vides ikke afprøvet i Danmark. Noter 1 Gladsaxe Kommune (2009): Vælgeradfærdsanalyse Europa-Parlamentsvalget 2009 (link) 2 Bhatti, Yosef og Hansen, Kasper Møller (2011): Valgdeltagelsen blandt danske unge i Valgretskommissionen (2011): Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement, Valgretskommissionen, København. 3 Cutts, David, Fieldhouse, Edward og John, Peter (2009): Is voting habit forming? The longitudinal impact of a GOTV campaign in the UK i: Journal of Elections, Public Opinion & Parties vol. 19. issue 3. 4 Nickerson, David (2006): "Volunteer Phone Calls Can Increase Turnout." American Politics Research. Vol 34(3): Bhatti, Yosef og Hansen, Kasper Møller (2011): Valgdeltagelsen blandt danske unge i Valgretskommissionen (2011): Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement, Valgretskommissionen, København. Side 10