XXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "XXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL"

Transkript

1 FORANDRINGSMODELLEN 2016/2017 HJORDKÆR SKOLE Strategisk plan Birkholm 7, 6230 Rødekro Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. XXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Dansk, resultatet gode i den obligatoriske test Måltal for skolen 15/16 : 65,5 Måltal for dansk: 16/17 17/18 19/ Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Matematik, resultatet gode i den obligatoriske test Måltal for skolen 15/16 : 70,6 Måltal for matematik: 16/17 17/18 19/ ELEVER, LÆSNING At nogle elever ikke holder fast i læsningen. Det er oftest på mellemtrinnet de falder fra. I 2016/2017 skal det undersøges, hvor meget eleverne læser.

2 ELEVER, UNDERVISNINGS- PARATE Elever, der er alt for ukritiske overfor deres eget arbejde. En del elever har dårlige arbejdsvaner ift. deres skolearbejde. Fokus på motivation (Jf. Nottingham) Fokus på tydelige krav og forventninger fra lærere og pædagoger Fokus på dansk og matematik hos eleverne. Delagtigøre eleverne i resultaterne af prøver. Resultaterne bruges til at sætte nye mål. Der arbejdes med Synlig læring (jf. Nottingham). Elevene arbejder med at opstille egne mål og succeskriterier Det udtrykkes synligt at læring er vigtig (f.eks. plakater) Der arbejdes differentieret med fagene Der anvendes forskellige læringsstile og -metoder Der arbejdes med pre view, når nye emner startes op. Dette for at motivere eleverne og få dem til at se meningen med, det der skal læres Elevinddragelse Projektarbejde Ugeskema Daglig læsning som en del af t/f i udskolingen Læsning med bevægelse Læsning af grafiske noveller Alle elever i klasse skal følge egne fremskridt på Meebook Alle elever skal fra skoleåret inddrages egne faglige målsætninger FORÆLDRE, OPBAKNING Nogle forældre bakker ikke op i fornødent omfang. Ansvaret lægges over til skolen. Forældre oplever, at de har svært ved at følge med i deres børns skolegang Fokus på dansk og matematik hos forældrene. Hurtig inddragelse af forældre, og aftaler om handleplan, hvis en elev ikke passer sit skolearbejde. Evt. skriftlige aftaler med elever og forældre (f.eks. læse- og matematikkontrakter) Systematisk evaluering Der arbejdes i Meebook 80 procent af forældrene skal følge elevernes målsætning og udvikling i fagene på Meebook Fokus på opsamling og evaluering

3 NATIONALE TEST Nogle elever er nervøse ved Nationale test. Arbejde på at ændre den negative oplevelse af test og testsituationer MEDARBEJDERE Skolereform (og synlig læring er stadig nyt, så skinnerne lægges ud mens der køres) Medarbejderne skal tænke anderledes ift. både undervisningsmetoder og arbejdsplanlægning og rutiner Læringsmålsstyret undervisning. (Kursus i læringsmålstyret undervisning og samarbejde mellem lærere og pædagoger) I løbet af skoleåret 16/17 skal alle lærere og pædagoger arbejde med synlig læring

4 Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Måltal 15/16 allerdygtigste dansk : 3,5 % Måltal for dansk: 16/17 17/18 19/20 4,0 4,5 5,5 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Måltal 15/16 allerdygtigste Matematik: 4,4% Måltal for matematik: 16/17 17/18 19/20 4,5 5,0 5,5 ELEVER Elever, der er alt for ukritiske overfor deres eget arbejde. En del elever har dårlige arbejdsvaner ift. deres skolearbejde. Med meget store klasser er der risiko for, at de dygtigste elever kommer tila t vente på hjælp Fokus på tydelige krav og forventninger fra lærere og pædagoger. Fokus på dansk og matematik hos eleverne. Fokus på motivation og vedholdenhed. Delagtigøre eleverne i resultaterne af prøver. Resultaterne bruges til at sætte nye mål. Det udtrykkes synligt at læring er vigtig (f.eks. plakater) Der arbejdes med pre view, når nye emner startes op. Dette for at motivere eleverne og få dem til at se meningen med, det der skal læres. Der arbejdes differentieret med fagene Der anvendes forskellige læringsstile og metoder Fremvisning og udstilling af projekter. Systematisk evaluering Elevplanen i Min uddannelse bliver en del af evalueringen Der arbejdes med Synlig læring (jf. Nottingham). Elevene arbejder med at opstille egne mål og succeskriterier Cooperative Learning Ugekema Venteopgaver med udfordringer Andelen af de allerdygtigste elever skal stige med en procent om året frem til 2020 Elever med resultatet rigtig god skal fra 16/17 lave en faglig målsætning med henblik på at nå resultatet fremragende Fokus på at udfordre de

5 dygtigste elever, både hvad angår det faglige og deres initiativ. Fokus på differentiering FORÆLDRE Nogle forældre bakker ikke op i fornødent omfang. Ansvaret lægges over til skolen. Fokus på dansk og matematik hos forældrene. 80 procent af forældrene skal følge elevernes målsætning og udvikling i fagene på Meebook

6 Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Måltal dårlige resultater dansk: 16,1 % Måltal dårlige resultater matematik: 11,8 % Fra skoleåret 16/17 skal andelen af elever med dårlige resultater falde med 1 procent om året frem til 20/21 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Procentdel der forlod skolen med mindst 2 i dansk og matematik i 15/16: 100 % I skoleårene 16/17 og frem til 19/20 skal vi arbejde på at fastholde andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik på 100 % Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. MEDARBEJDERE At vi har nogle få elever, som fagligt er så svage, at de ikke kan gennemføre en FP9 i ét eller flere fag. Fokus på motivation, vedholdenhed. Skolen melder klare forventninger ud til elever og forældre Hurtig inddragelse af forældre, og aftaler om Der arbejdes med Synlig læring (jf. Nottingham). Elevene arbejder med at opstille egne mål og succeskriterier Det udtrykkes synligt at læring er vigtig Der arbejdes differentieret med fagene Der anvendes forskellige læringsstile og -metoder Der arbejdes med pre view, når nye emner startes op. Dette for at motivere eleverne og få dem til at se meningen med, det der skal læres. Evt. skriftlige aftaler med elever og forældre (f.eks. læse- og matematikkontrakter)

7 ELEVER At ikke alle elever mener, det er vigtigt at klare sig godt ved FP9 man kan jo bare gøre det bedre/om i 10.! handleplan, hvis en elev ikke passer sit skolearbejde eller ikke rykker fagligt. Systematisk evaluering Elevplanen i Min uddannelse bliver en del af evalueringen Forældre til elever, som præsterer lavt, inddrages og skal være med til at målsætte for deres barn. Folosofi/filosofiske samtaler som værktøj til at skabe undring hos eleverne ift. moralske, etiske og naturvidenskabelige spørgsmål Spørgeskema til elever og forældre i forbindelse med skole-hjem-samtaler Gøre brug af praktikforløb for udskolingselever 4.9 og 33.4 Elever med dårligt resultat skal fra skoleåret inddrages i deres faglige målsætninger med henblik på at nå resultatet jævn Hos nogle elever er ambitionsniveauet generelt for lavt. FORÆLDRE Hos nogle forældre er ambitionsniveauet generelt for lavt Nogle forældre opgiver hvad gør læreren?? At involvere forældrene, så de tager mere ansvar og dermed forventer mere af deres børn. Fokus på at forældre gennemgår ugeplanen med børn kl. Fokus på at forældre gennemgår årsplanen med deres børn I skoleåret 16/17 skal dette mål formidles til alle forældre på forældreintra og forældremøder. 80 procent af forældrene til elever med dårlige resultater skal følge elevernes udvikling i faget på meebook Fokus på at forældrene arbejder med preview hjemme

8 Mål 4: Trivslen blandt medarbejdere og elever skal øges i perioden 2015 til UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Elevtrivsel, klasse, samlet Er du glad for din skole Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Elevtrivsel kl. Er du glad for din skole Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. 15/16 4,13 3,59 3,73 15/16 3,73 3,71 Trivselsmålingen for eleverne skal stige med min. 0,1 om året indtil 2020 Trivslen blandt de pædagogiske medarbejdere og eleverne skal øges i perioden Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 3,2 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 3,03

9 Skolens 16/17 arbejdsmiljø Tillid og 81,5 troværdighed mellem de ansatte Ledelseskvalitet 67,0 Tilfredshed med 74,7 arbejdet Skolens sociale 73,5 kapital ELEVER Urolige børn Elever som er hårde ved hinanden. Et hårdt, ikke-respektfuldt sprog. Takt og Tone Arbejde med elever, medarbejdere og skolebestyrelse. Rollespil som handler om anerkendelse og det modsatte. Undervisningsforløb om anerkendende tilgange Gensidig respekt i tale og handling LP arbejde vedr. sproget sproget som kontekst. Lærerne/pædagogerne skal fremstå som gode eksempler og slå ned på uacceptabelt sprog. Samarbejde både fagligt og socialt i og på tværs af klasser, f.eks. stjerneuger, Cooperative Learning, teater. FORÆLDRE Forældre som er urimelige overfor det pæd. personale. Forventninger til GOD kommunikation Arbejde med kommunikationspolitik og principper for forældreansvar. Tillid til de professionelle. Fokus på forældrenes indflydelse på klassens trivsel Arbejde i forældreråd, pædagogisk råd og elevråd med trivsel. Oprettelse af trivselsråd i stedet for forældreråd MED-udvalg og bestyrelse udfærdiger i skoleåret

10 Bevare den professionelle tilgang til forældre Aktivitetsforslag: Stjerneuge om Takt og Tone Forældrearrangementer Klassearrangementer Foredrag Film Spil Rollespil Opvisninger Udstillinger Forældrefiduser Arrangement for alle trivselsråd en kommunikationspolitik som forældrene orienteres om i iintra.) Arbejde i skolebestyrelsen og klasserne med de udfordringer, som trivselsundersøgelsen 2015 viser. Fælles arrangement 2016 for det lærere/pæd., bestyrelse og trivselsråd, hvor skolens trivselspolitik drøftes/revideres. (Opstarte nyhedsbrev i , hvor både elever og medarbejdere bidrager med indlæg. De gode historier er i fokus.) Nyhedsbrev hvert kvartal MEDARBEJDERE Nye krav til medarbejdere: Arbejdstider, metoder. Nye/flere samarbejdsparter. Samarbejde på tværs. Anerkendende tilgang. Sociale arrangementer for medarbejdere. Opretholde traditioner, der styrker sammenholdet. Styrke medarbejdernes medindflydelse på planlægning mm. At fastholde/forbedre resultaterne i vores trivselsundersøgelse

11 Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkommen kompetencedækning på hver skole. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL MEDARBEJDERE Vi får brug for opgradering i: Håndværk og design Natur/teknik Engelsk mellemtrin Fokus på arbejdet med læringsmål, og at alle pædagogiske medarbejdere deltager. Uddannelse af vejledere. Fortsat fokus på det pædagogiske samarbejde i planlægningen. Kursus i arbejdet med læringsmål for alle Pædagogisk samarbejde for alle over 2 år Høj prioritet er uddannelse af ressourcepersoner eller vejledere i: Læsevejledning Matematikvejledning Inklusionsvejledning De fag-faglige uddannelser tilbyder vi vore medarbejdere enten som hele undervisningsfag (linjefag), enkeltmoduler som opgradering af fag, som medarbejderen har undervisningserfaring i, eller når medarbejdere ønsker et særligt område. Alle pædagogiske medarbejdere skal gennemgå kursus i læringsmålstyret undervisning i skoleåret Der afsættes tid til og gennemføres pædagogisk samarbejde mellem lærere-pædagogerpædagogmedhjælpere i alle årerne At vi har fuld kompetencedækning i 2020 Kristendomskundskab Vejledning Fokus på at pædagogerne får får deres del at kompetenceudviklingen. At prioritere, så vi får uddannet/opgraderet medarbejdere i en sådan rækkefølge, at vi ikke kommer bagefter. Professionelle Læringsdfællesskaber (PLF): 7 årlige møde i det lokale PLF: IT og læring Inklusion Tidlig sprogstart Matematik Læsevejleder Dansk Ledere rep. indskoling, mellemtrin og udskoling PLF-medlemmer - Hver gang punkt på lærermøder - Tilbyder spotkurser i f.eks. pædagogiske ITprogrammer (I skoleåret uddannes 1 læringsvejleder og 1 ressourcelærer i matematik.) I skoleåret uddannes 1 læsevejleder og 1-2 inklusionsvejleder(e) (samt 1 ressourcelærer/vejlede r i tysk) PLF både på kommunalt og lokalt plan I skoleåret uddannes 1 lærer/pædagog i håndværk og design

12 Mål 6: Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL FØR SKOLESTART Overgang fra børnehave til skole. Ikke alle udfordringer bliver afdækket i børnehaverne. Tidlig indsats. Tæt samarbejde mellem børnehaver og skole før skolestart. Fælles forventninger. Tæt samarbejde med PPR. Møde med børnehaverne i efteråret om kommende skolestartere skoleparthed og skoleudsættelser. Skoleparathedsmøde i november. Indskrivning i januar med besøg på skolen. Kommende skolebørn på besøg i løbet af foråret. Socialt arrangement for forældre og børn i maj. Skoleleder og børnehaveklasseleder til møde i børnehaverne. (15/16 laves ny folder om skoleparathed i samarbejde med børnehaverne) At Hjordkær Skole fortsat har en inklusionsprocent over 96 ELEVER - en del elever med diagnoser - en del elever med problematisk adfærd, som ikke har diagnoser Fortsat at have små hold i alle tre afdelinger, som bruges til at robustgøre elever, så de kan fungere i større sammenhænge Støtte på små hold i indskoling mellemtrin - udskoling I alle tre afdelinger prioriterer vi muligheden for at elever med særlige behov kan blive støttet et antal timer om ugen/i en periode/et skoleår Det fremmer inklusionen At inklusionsholdene følger klassens årsplan. At den enkelte elev arbejder med sine udfordringer og sine læringsmål. At støtte elever individuelt og Arbejde på at alle elever kan fungere og opleve sig som en fuldgyldig del af skole- og klassefællesskabet. (Kvalitativ inklusion: Alenkær) Gøre brug af individuel støtte i kortere eller længere perioder. Arbejde med trivsel i klasserne Have fokus på inklusion og trivsel i forældrekredsen (trivselsråd) Venneordninger klasser imellem Indretning af klasser/holdrum med f.eks. arbejdsstationer, skillevægge Digital støtte til elever med særlige behov Klare aftaler med forældre Så få lærere/pædagoger som muligt på de små hold Tæt samarbejde med PPR Tæt opfølgning Vejledningsforløb fra Fjordskolen Distriktsvejlederen arbejde i familie/skole AKT med enkeltelever AKT med grupper Grundige overleveringer fra lærer til lærer / afdeling til afdeling

13 Arbejde i klasserne med emne, som støtter inklusion: Forskellige hjerner, rollespil, makkerordninger mm. FORÆLDRE - forældre, som har svært ved at acceptere høj grad af inklusion - forældre, som frygter, at deres børn lærer mindre, når der skal inkluderes børn med særlige behov i klassen. - at holde forældre velorienterede om inklusionens konsekvenser og arbejdet i klasserne Overbevise forældre om, at inklusion ikke går ud over det faglige, og at børn, som omgås børn med særlige behov bliver tolerante mennesker. At inddrage og informere forældrene, så de oplever, at de bidrager til inklusionen. Fortsat at arbejde på at rammerne bliver mere velegnede til inklusionsarbejde. Holde forældremøder, hvor inklusion er tema. Involvere forældre, så de lærer hinanden og hinandens børn at kende. At 80 procent af forældrene følger deres barns arbejde med læringsmålene. MEDARBEJDERE - medarbejdere, som ikke oplever sig nok rustede til inklusionsopgaven Løbende at dygtiggøre medarbejderne via samarbejde med PPR og Fjordskolen (At alle tre teams i skoleåret 2015/16 gennemgår vejledningsforløb med Fjordskolen) At 1-2 medarbejdere i skoleåret 2016/17 uddannes til inklusionsvejledere.

14 Mål 7: I forhold til tyskundervisning kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL ELEVER At eleverne oplever tysk som et svært fag. Fokus på tidlig sprogstart. Indførelse af tysk i 3. klasse i Aabenraa Kommune. Tysk er ikke længere et valgfag/tilbudsfag. Det er obligatorisk. Der arbejdes med Synlig læring (jf. Nottingham). Elevene arbejder med at opstille egne mål og succeskriterier Det udtrykkes synligt at læring er vigtig Der arbejdes differentieret med faget Der anvendes forskellige læringsstile og metoder på de forskellige klassetrin, f.eks.: - sange/sanglege - rim og remser - sprog og billeder - bevægelsesaktiviteter - rollespil - film - musikvideoer - samtaler - digitale opgaver - app til mobilen - skriftlige opgaver og læseopgaver Alle elever i 5-9 kl. skal fra skoleåret lave deres egne faglige målsætninger Alle elever skal følge egne fremskridt på Meebook At der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 Konkret i 2022: 7,75 FORÆLDRE At tysk som fag ikke har samme status som engelsk. Elevplanen i Meebook bliver en del af evalueringen Forældre til elever, som præsterer lavt, inddrages og skal være med til at målsætte for deres barn. 80 procent af forældrene skal følge eleverne udvikling i faget på Meebook Karaktergennemsnit, årskarakter 2010 : 5, : 5, : 6, : 5, : 6, : 6,3 Karaktergennemsnit: 2016: 6, : 6, : 6, : 7, : 7, : 7, : 7,75

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatet gode i

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017 Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015 Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november 2016 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa

Læs mere

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2017 Version 5.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune

Læs mere

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016 Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2018, gældende for 2019 Version 6.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Folkeskolestrategi 2015-2020

Folkeskolestrategi 2015-2020 Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Lyreskovskolens vision: VI SKABER FREMTIDEN I NU ET Vi tror på, at fremtiden altid skabes af de valg vi tager i nu et, og at vi alle er medskabere af vores egen fremtid. På trods af at vi ikke kan se ud

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Lyreskovskolens vision 2022:

Lyreskovskolens vision 2022: Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Skolernes mål og handleplaner

Skolernes mål og handleplaner Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Handleplan for inklusion jan 2018

Handleplan for inklusion jan 2018 Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016 Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2016 2020 Skole og Undervisning efteråret 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Nyt udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi for

Læs mere

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i

Læs mere

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i

Læs mere

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning december 2017 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø

Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø 2016 Indledning Virksomhedsaftalen indgår i det såkaldte aftalestyringskoncept i Slagelse

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Sådan samarbejder vi

Sådan samarbejder vi Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet på mellemtrinet på Sølvgades Skole 1 Velkommen til mellemtrinet på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole

Læs mere

Lyreskovskolens vision 2022:

Lyreskovskolens vision 2022: Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere