Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur Kapitel 9, s
|
|
- Marie Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur Kapitel 9, s At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger viden, er det afgørende hvordan man behandler materialet og den indsamlede viden. Når man har lært noget, er man i besiddelse af en viden. Men hvad vil det sige" at vide"? Hvordan kan man vide at man "ved"? At man ved det rigtige? Og at man "ved" på den rigtige måde? Man taler om at der findes forskellige måder at besidde viden på - forskellige vidensniveauer. I forhold til undervisning og læring er dette centralt, og det er denne problematik kapitlet her omhandler. For at illustrere hvad vi mener med vidensniveauer, tager vi udgangspunkt i et traditionelt ordsprog og tre forskellige måder at læse det på: "Nød lærer nøgen kvinde at spinde." Første eksempel på læsning "Kvinden er i nød fordi hun ikke har noget tøj. Når man spinder, laver man tråd til at fremstille tøj af. Den nøgne kvinde i nød ønsker altså at skaffe sig noget tøj." Andet eksempel på læsning "Nøden tvinger kvinden til at komme videre. Hun 'lærer' af sin ulykkelige situation. Altså er det et ordsprog der betyder at mennesker altid vil finde en løsning på de problemer de har." Tredje eksempel på læsning "Menneskelig snilde og opfindsomhed kan føre til løsning på selv de mest komplicerede problemer. Hvis behovet er stort, så vil mennesket bruge al sin fantasi på at få det opfyldt. Derfor er meningen med teksten at mennesker kan være vældigt opfindsomme når der er brug for det. Jeg synes dog ikke at man kan opstille sådan en almen regel. Der er mange mennesker der går til grunde fordi de ikke kan finde udveje for deres elendighed."
2 Side 2 af 9 Ingen af de tre måder at læse ordsproget på er forkert, men det er tydeligt at de tre læsere har læst teksten på hver deres måde. Den første læsning er meget konkret - den redegør udelukkende for hvad ordene i ordsproget betyder. Den anden læsning analyserer ordsproget, dvs. når frem til ordsprogets betydning, dets budskab. Denne læsning sætter ordsproget i et andet perspektiv end den første. Den tredje læsning er en kritisk og selvstændig diskussion af udsagnet, og den indeholder ud over en analyse af ordsproget også en vurdering af dets budskab. Mange flere tanker ligger til grund for denne læsning. Derfor vil man betragte denne læsning som udtryk for et højere niveau af viden - og det er et tilsvarende vidensniveau der typisk tilstræbes i alle fag. at redegøre at analysere at vurdere At redegøre er at beskrive og gengive indhold. Dette niveau forudsætter kendskab til sproget og til fagets begreber og terminologi. l dansk og engelsk svarer dette til at referere fx en novelle. At analysere vil sige at "skille emnet ad", at sortere, definere enkeltelementer, at finde sammenhænge og modsætninger osv. Analysen kan munde ud i en syntese hvor en samlet forståelse udtrykkes - delene" sættes sammen igen". I dansk er det ofte målet for læsningen af en tekst at man gennem en analyse når frem til en fortolkning af teksten. I en matematikopgave kan det være at man skal analysere problemstillingen for at kunne løse opgaven. At vurdere handler om at besvare spørgsmålene: Hvad skal vi stille op med denne tekst eller viden? Hvad skal vi mene om indholdet og budskabet? Hvad kan vi bruge det til? Vurderingen foregår oftest som diskussion og perspektivering. En tredeling som denne går igen i mange sammenhænge i uddannelsessystemet: I den enkelte undervisningstimes forløb, i lærebøgers opbygning og i spørgsmål til både mundtlig og skriftlig eksamen. Derfor er det meget vigtigt at kunne kende, genkende og anvende de tre vidensniveauer! Tre pointer skal slås fast her: Man kan ikke uden videre springe et eller to niveauer over. Redegørelsesniveauet er forudsætning for analyseniveauet - der igen er forudsætning for vurderingsniveauet Det er vigtigt altid at være bevidst om hvilket niveau man befinder sig på - og hvad der kræves i den specifikke undervisnings- eller eksamenssituation
3 Side 3 af 9 Til eksamen forudsætter top karakterer at man når vurderingsniveauet - man taler også om et "højt abstraktionsniveau" Dette kan overføres til at det er meget vigtigt at alle der deltager i en undervisning, er klar over - og enige om - hvilket vidensniveau man befinder sig på. I en bestemt fase af undervisningen kan det meget vel være redegørelsesniveauet eller analyseniveauet der er målet. I alle fag er det idealet at man som elev på et tidspunkt bliver i stand til selvstændigt at bruge det lærte til at orientere sig selvstændigt i nyt stof og evt. herudfra handle selvstændigt i uforudsete situationer. Lad os betragte et andet eksempel: I en diskussion lyder ordene: Folketinget er uden magt og reel indflydelse. Sikke noget vrøvl, Folketinget er udtryk for et sandt demokrati. Sådan kan det gå i hverdagens diskussioner: Hvis en diskussion bliver indledt med at parterne fremlægger deres konklusioner, kan man ende i kaos og ender sandsynligvis med mindre forståelse for både sagen og hinanden end da man startede. Så kan det være en fordel at tage en ting ad gangen, hver ting til sin tid: Først kan man neutralt beskrive hvad det er man diskuterer - dvs. man kan redegøre for genstanden for uenigheden på en måde begge parter kan tilslutte sig. Hvad handler diskussionen om? Dernæst kan man gå videre til en analyse af den problematik man diskuterer, og fx definere hvad der kan opfattes som karakteristisk for Folketingets rolle, og hvad man i dette tilfælde mener med 'magt' og 'reel indflydelse'. Til sidst kan man i en vurdering stille sine argumenter op over for hinanden for at foretage en afvejning af dem, dvs. gennemføre en systematisk diskussion. Så er chancerne for større gensidig forståelse - og for større viden - meget bedre. Måske vil konklusionerne og følelserne være de samme - men man er klogere og ved fx bedre hvorfor man konkluderer som man gør.
4 Side 4 af 9 Hvordan afspejler vidensniveauerne sig i læringen? Da undervisningens mål er at gennemarbejde de beskrevne vidensniveauer, vil du støde på disse niveauer igen og igen i undervisningen. Og måden at lære på afhænger af hvilket vidensniveau man skal nå. Ofte indgår niveauerne som en mere eller mindre underforstået forudsætning for den daglige forberedelse og undervisning: Når I arbejder med en tekst, når I diskuterer et emne, når I undersøger et fænomen og skal behandle det med fagenes redskaber. Men det er vigtigt at du er bevidst om hvad du gør - og at du stiller krav til dine lærere og de andre elever om at gøre det klart på hvilket niveau I arbejder. Når læreren beder jer om, eller når gruppen aftaler at forberede en tekst derhjemme, hvad er så egentlig opgaven: Skal I kunne referere teksten? Skal I kunne bruge den, fx til at udføre et forsøg eller lave en analyse? Skal I kunne diskutere indholdet af teksten? Læreren vil oftest have en klar ide om hvilket niveau I skal arbejde på. Men det er vigtigt at du også selv er bevidst om det. Når man forstår og bruger denne niveaudeling, er det meget nemmere fx at opbygge en skriftlig opgave (se også s. 4-5 i kapitlet At skrive ) eller en mundtlig eksamens præsentation så den fremstår klar og logisk. Til den mundtlige eksamen kan du tydeligt demonstrere for lærer og censor hvad du faktisk kan, og derved bliver karakteren bedst mulig for dig. Øvelse gør mester. Jo mere du bruger redskabet, jo mere naturligt falder det dig. Til sidst tænker man automatisk i vidensniveauerne. Dette forhold kan fx være tilfældet med lærere, og netop derfor er det en god ide at minde dem om at de skal sige hvad de egentlig forventer af undervisningen. Her følger en række eksempler på, hvordan du kan genfinde vidensniveauerne i forskellige fag og sammenhænge i skolen.
5 Side 5 af 9 Eksempel 1: I en undervisningstime Arbejde med en tekst i engelsk 20 minutter: Der arbejdes med at forstå gloserne, sætningsopbygningen, den umiddelbare bogstavelige mening med en engelsk novelle (gennem oplæsning, oversættelse, snak om grammatikken) 15 minutter: Novellen fortolkes ud fra en analyse af personer, situationer, synsvinkler, udvikling m.m. Man betragter hver del for sig indtil man samler delene til en samlet besvarelse af spørgsmålet: Hvad er meningen? Hvad er budskabet i teksten? 10 minutter: Her diskuteres: Er det en vellykket historie? Hvordan er forholdet mellem form og indhold? Man kan evt. sammenligne med forfatterskabet i øvrigt, andre forfattere, samtiden, andre kommunikative udtryk med samme emne. Hvad kan vi bruge teksten til? Eksempel 2: Disposition til en mundtlig eksamen Matematik - emnet lineære funktioner 1. Begrebet funktioner defineres som en matematisk beskrivelse af sammenhænge. Der gives eksempler på matematiske funktioner. 2. De lineære funktioner defineres ved hjælp af forskrift og graf. Hældningskoefficienten defineres, og formlen for udregning af hældningskoefficient bevises. Der gives eksempler på forskrifter for lineære funktioner. 3. Lineære funktioner som matematisk model diskuteres. Herunder behandles den lineære model som beskrivelse af givet talmateriale. Den eksponentielle model inddrages.
6 Side 6 af 9 Eksempel 3: En arbejdsseddel til et gruppearbejde Biologi - arbejde med vandprøve fra mose 1. Gør rede for hvordan og hvor I indsamlede jeres vandprøve. Undersøg vand prøven for de dyr og planter I kan se med det blotte øje (makroskopisk), og undersøg dernæst vandprøven i et mikroskop ved at placere en dråbe vandprøve på et objektglas ved hjælp af en pipette. 2. Skriv systematisk ned hvilke iagttagelser I kan gøre jer om vandets indhold: Led efter de planter (alger) og dyr I kender fra lærebogen og undervisningen. Sammenfat jeres iagttagelser i en kort beskrivelse af vandets indhold (se udleveret skema), og sammenlign med kendte prøver fra lignende vandhuller. 3. Diskuter hvorfor den indsamlede prøve har lige netop det indhold af planter og dyr som I har beskrevet. Hvilke faktorer i miljøet - stammende fra naturen selv eller fra menneskelige aktiviteter - kan forklare vandprøven? Tyder prøven på miljøproblemer i området? Hvilke handlinger ville være nødvendige for at påvirke evt. miljøårsager? Eksempel 4: Disposition til en historieopgave Diskuter formålet med Marshallhjælpen ud fra to givne kilder Opfattelser af Marshallhjælpen Indledning med problemformulering Marshalls tale Redegørelse for situationen, personen Analyse af talen (problemstilling, argumentation, konklusion) Sammenfatning af talens budskab, Marshalls formål med at holde den Molotovs tale Redegørelse for situationen, personen Analyse af talen (problemstilling, argumentation, konklusion) Sammenfatning af talens budskab, Molotovs formål med at holde den Sammenligning og diskussion Modstilling af de to talers opfattelse af Marshallhjælpens formål Argumenter for de to opfattelser - delkonklusion Hvorfor er de uenige? (modsætninger forklares med parternes interesser, ideologi, situationen, osv., osv.) Diskussion af materialets anvendelighed (hvilke yderlige undersøgelser kunne
7 Side 7 af 9 man anstille for at vurdere formålet med Marshallhjælpen mere kvalificeret?) Evt.: Perspektivering - konsekvenser af uenigheden (diskussion af de analyserede modsætningers betydning for den kolde krigs udbrud og forløb) Konklusion - trådene samles med sammenfatning af resultaterne, dvs. en samlet besvarelse af den indledende problemformulering Vidensniveauer - mere detaljeret Vidensniveauerne kan beskrives mere udførligt gennem en klassificering, en taksonomi. Derfor bliver disse udførlige vidensniveauer også betegnet "de taksonomiske niveauer". De kan illustreres således: Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 At have kendskab til At have forståelse for anvende analysere foretage syntese vurdere gengive, referere, skelne demonstrere viden, forklare med egne ord, at redegøre afprøve, at anvende viden se system og struktur, at nedbryde i dele, at kunne sortere kombinere dele til en helhed, at abstrahere, at fortolke At bedømme ud fra forskellige kriterier, at kunne diskutere, at perspektivere Redegørelsesniveau Analyseniveau Vurderingsniveau De første niveauer er ikke af ringere værdi end de senere, og som regel skal du have arbejdet på dem før du kan bevæge dig videre til fx vurderingsniveauet. Hvis du ikke ved hvad 'at spinde' er (niveau 1), kan du ikke forstå teksten (niveau 2) og afprøve tekstens gyldighed (niveau 3). For at kunne diskutere tekstens udsagn (niveau 6) er du nødt til forinden at have analyseret dens enkelte dele (niveau 4) og konkluderet eller fortolket hvad meningen er (niveau S). At vide og at lære - nu og i fremtiden Selvom vi i denne bog fokuserer på hvordan viden anvendes i undervisning og ved eksamen, er det vigtigste ved at lære at det ruster en til at klare sin tilværelse - til at klare sig bedst muligt i livet efter skolen.
8 Side 8 af 9 Ingen ved hvordan verden ser ud i morgen. Vi ved kun at den forandrer sig hele tiden. Vi ved at forandringer vil præge al overskuelig fremtid, og at vi må forvente at forandringer bliver ved med at være en grundbetingelse i vores hverdag. På alle samfundslivets områder ser vi nye tendenser: Gamle sandheder opløses, og viden forældes hastigt. Det man har lært gennem mange års skolegang, kan nemt vise sig at være utilstrækkeligt få år efter at man er færdiguddannet. Men når fremtiden vil blive så anderledes, hvad så med det du lærer nu, og hvad med de redskaber som denne bog præsenterer? Det er afgørende at få maksimalt fagligt udbytte af sin uddannelse og at forstå kernen i de enkelte fag: fagenes begreber og redskaber. For hvis man skal lære nyt, må man have en solid faglig basis at bygge videre på. De nye tendenser bygger oven på allerede kendt viden, så man kan ikke sætte sig ind i nye udviklinger hvis man ikke ved noget i forvejen. I denne bog fokuserer vi på hvordan man lærer. Hvilke værktøjer man kan bruge, hvilke arbejdsformer der kan forbedre ens resultater. De arbejdsformer vil man have glæde af resten af sine dage selvom en del af den viden man har fået, bliver forældet. Man vil have lært at omstille sig, lært at se verden med nye briller når det er påkrævet. Gennem undervisningen danner man sig forhåbentlig et solidt fundament der kan være udgangspunkt og forudsætning for ens videre tilværelse. Vi mener at læring er om muligt endnu vigtigere nu og i fremtiden end den har været for tidligere generationer. Og læring foregår på stadig nye måder, på andre tidspunkter og med andet indhold end blot da denne bogs læsere begyndte i skolen. Netop de ændringer gør budskaberne og værktøjerne i denne bog vigtige. Følgende tendenser præger mere og mere undervisningen: Læring sker typisk i et samspil med andre mennesker, man skal altså kunne samarbejde Læringsformerne er mere fleksible - med skift mellem lærerstyring, gruppearbejde, individuelle værksteds studier, virtuel undervisning og meget andet Arbejdslivet er i stigende omfang en fortsat læreproces man taler om livslang læring som et grundvilkår Den globale og multikulturelle virkelighed afspejler sig mere og mere i undervisningens form og indhold - det er altså afgørende at droppe sine skyklapper Viden bliver vigtigere både for den enkelte og for samfundet så evnen til at lære, at tilegne sig ny viden, at omstille sig vil være afgørende for ens mulig-
9 Side 9 af 9 heder fremover. Vi håber at du føler dig lidt bedre rustet med de redskaber der er behandlet i denne bog.
Fremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDe 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling
De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.
Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereTema Samarbejde: Den gode gruppe
Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereI dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.
1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mereSamarbejde og kommunikation
Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereMatematik i AT (til elever)
1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereApril 23, Hvorfor skal I lave en synopse? Hvad er en synopse? Hvordan laver man en god synopse?
Synopsen Hvorfor skal I lave en synopse? Hvad er en synopse? Hvordan laver man en god synopse? Hvorfor skal I lave en synopse? En del af prøven i mundtlig dansk, som ser således ud: > Lodtrækning af fordybelsesområde
Læs mereDer er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.
Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereKreativitet og design.
Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne
Læs mereAT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?
AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:
Læs mereSpørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..
Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs merePRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID
NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereDen mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015
Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs merePROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereSynopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT
Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereMundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..
Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereMater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2.
Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Version: 5-2-2009 Den videnskabelige genre en definition (s.21) Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereStudieplan for klasse 3J forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål. Investering i Aktier Beta-værdi CAPM
Studieretningsfag Finansiering B Projekt: Realkredit obligationer Værdiansættelse Projekt: Børsintroduktion investeringsforening er Projekt: Investering i Aktier Beta-værdi CAPM Træning af mundtlige eksamensopgaver
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereIntroduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereHenrik Jochumsen 2013
Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereLEKTIELÆSNING, STUDIEKOMPETENCER & VIDEN
LEKTIELÆSNING, STUDIEKOMPETENCER & VIDEN DISPOSITION Vigtige pointer fra sidst studiemetodik 4. Studiekompetencer: Hvad vil det sige at være studiekompetent? Lektielæsning: Hvordan læser man lektier? Forskellige
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereDen skriftlige prøve i proces
Den skriftlige prøve i proces International økonomi A xx maj 2020 Prøveform a) 09.00-09.45 Opgavetekst udleveres 10.00 14.45 Bilagsmateriale udleveres Prøveform b) 9.00-10.30 Eleverne læser og diskuterer
Læs mereMatema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen
Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges
Læs mereKøreplan AT-Årsprøve 2018
Køreplan AT-Årsprøve 2018 Kære elev i 2g. AT-Årsprøve er en forsmag pa næste a rs AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig a rsprøve i AT. Pa de næste sider fa r du den nødvendige
Læs mereMatematik B. 1. Fagets rolle
Matematik B 1. Fagets rolle Faget bygger på abstraktion, logisk tænkning og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Faget beskæftiger sig både med teoretiske
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereSkriftligt samfundsfag
Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mere