Kommunal Rehabilitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal Rehabilitering"

Transkript

1 Kommunal Rehabilitering En introduktion til projektet Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune

2 Indhold Forord Hvad er rehabilitering? KOL og type 2-diabetes Rehabilitering i Brønderslev Kommune... 8 Forløbsdiagram Beskrivelse af forløbsdiagrammet Rapportens fokusområder Konklusion

3 Forord Inge Tengnagel Leder af Sundhedsområdet, Brønderslev Kommune Helle Rasmussen Leder af Afdelingen for Forebyggelse og Træning, Brønderslev Kommune Susanne Hyldgaard Projektleder, MarselisborgCentret Sygeplejerske og MPH Livsstilssygdomme som Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og type 2 sukkersyge er et hastigt voksende problem i Danmark og ændringer i levevis og levetid er med til at øge tilvæksten af sygdommene. Denne pjece er et sammendrag af en rapport, der udkom juli 2007 omhandlende projektet Det gode rehabiliteringsforløb for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune. Rapporten er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem Brønderslev Kommune og Marselisborg- Centret, Center for Folkesundhed i Århus, og finansieret dels af Indenrigs og Sundhedsministeriets pulje til forsøg med Sundhedscentre og dels af MarselisborgCentret. Rapporten er udgivet af MarselisborgCentret. Hensigten med projektet var at udvikle en model for den fremtidige kommunale rehabiliteringsindsats til borgere med KOL og type 2-diabetes, som på samme tid skulle synliggøre eksisterende lokale muligheder, borgernes og personalets ønsker, best practice samt de nationale anbefalinger og standarder på området. Rehabiliteringsmodellen implementeres fra efteråret 2007 og kan fremover anvendes som yderligere inspiration til planlægning på sundhedsområdet i Brønderslev Kommune. Arbejdsgruppen bag projektet blev sammensat af repræsentanter fra Brønderslev Kommune, Region Nordjylland, praktiserende læger, sygehusene samt projektleder fra MarselisborgCentret. I denne pjece er en kort beskrivelse af rehabiliteringsmodelen, samt baggrunden for denne. I sidste del af pjecen fremdrages rapportens konklusion og fokusområder. Vi vil gerne takke alle de borgere og lokalt sundhedspersonale, der med stor entusiasme har bidraget med input og ny viden til rapportens indhold. Trine Bødker Kliniske projektleder, Brønderslev Kommune Fysioterapeut 4 5

4 Hvad er rehabilitering? Kronisk sygdom Rehabiliteringsbegrebet sætter bredt fokus på indsatser, der vægter hele menneskets liv, herunder samspillet mellem helbred, evne til at fungere i hverdagen, den enkeltes mestringsevne og omgivelsernes støtte. Rehabilitering skal bygge på en borgerorienteret indsats og sætte fokus på dialog og samarbejde mellem professionelle og borger. Rehabiliteringsindsatser skal medvirke til at bevare og fremme livskvaliteten for det enkelte menneske og sætte det enkelte menneske i stand til at mestre sin hverdag. Rehabilitering skal gennem en individuel planlægning, målrettet indsats og opfølgende samtale medvirke til at reducere funktionstab og komplikationer, der opstår på baggrund af sygdom. Rehabilitering er en dynamisk proces, hvor borgeren er den eneste gennemgående person i forløbet og selv bliver en aktiv medspiller i sygdomsforløbet. Rehabiliteringsindsatserne skal gennem faglig ekspertise understøtte borgeren egne kompetencer til at håndtere hverdagen. Rehabilitering skal ses som tværfaglige indsatser. Rehabiliteringsindsatserne kan være af forebyggende, genoptrænende, vedligeholdende, informerende eller netværksskabende art, og bør ved gennemførelse give mening for hele borgerens livssituation. Personalet, skal ses som samarbejdspartnere der med forskellig faglig baggrund, er med til at vejlede og styrke borgeren i at opnå et godt liv. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/ eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret og sammenhængende og vidensbaseret indsats Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret 2004 For at opnå optimale rehabiliteringsindsatser omkring den enkelte borger, er det nødvendigt at de forskellige personalegrupper har samme forståelsesramme. Rehabilitering skal baseres på viden om, hvad der virker. At leve med en kronisk sygdom i hverdagen kan sætte begrænsninger af såvel fysisk, psykisk som social art. De to livsstilssygdomme, KOL og type 2-diabetes, udvikler sig gradvist og sætter over tid ind med symptomer, der præger og påvirker hverdagen. At få diagnosen stillet kan, for begge sygdomsgruppers vedkommende, være forbundet med angst og skyldfølelse, idet sygdommene er relateret til livsstil og dermed også til forskrifter. For mange borgere med KOL og type 2-diabetes betyder sygdommen en omlægning af livsstilen på områder som kost, motion og rygning. Ofte mærker patienterne ikke nogen umiddelbar ændring i tilstanden ved indsatser som øget motion og kostomlægning, hvilket kan være en barriere for at fastholde en ændret livsstil. Mange har svært ved at efterleve de ændrede vaner, og det er af stor betydning, hvordan borgeren selv ønsker at medvirke i egen sygdomsproces. Hos borgere med kroniske sygdomme er et tæt samarbejde og dialog med de forskellige sundhedssektorer af stor betydning. Der skal sikres faglige observationer, informationer, dannelse af netværk og genoptræningsindsatser med koordination og kontinuitet. KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en lungesygdom karakteriseret ved beskadiget lungevæv med deraf følgende nedsat lungefunktion. Sygdommen udvikles over tid og skyldes oftest rygning. Skader, der opstår på lungevævet, kan ikke genoprettes, men det tobaksbetingede tab af lungefunktionen kan reduceres ved rygestop. Symptomerne på KOL er hoste, opspyt og åndenød. Sygdomsforløbet er karakteriseret ved perioder med tiltagende åndenød med deraf følgende funktionsnedsættelse, vægttab og angst og hyppige indlæggelser på sygehuset. Den gennemsnitlige alder når sygdommen diagnosticeres er års alderen. Type 2-diabetes Type 2-diabetes er en sygdom karakteriseret ved forhøjet blodsukker på grund af nedsat følsomhed for insulin samt tendens til udvikling af senkomplikationer. Omkring 80% af borgere med en nydiagnosticerede type 2-diabetes, er overvægtige og har allerede da mindst én følgesygdom. Sendiabetiske komplikationer ses oftest fra pulsårerne og fra nervesystemet, hvilket har konsekvens for borgerens dagligdag. Risikoen for at få type 2-diabetes stiger med alderen, og den gennemsnitlige alder på diagnosetidspunktet er år. Forebyggende indsatser som motion, aktivitet, kostvejledning og rygestop har stor betydning for såvel KOL som type 2-diabetes indsatsen. 6 7

5 Rehabilitering i Brønderslev Kommune Rehabiliteringsmodellen er udviklet på baggrund af oplysninger indsamlet gennem borgere og personale i Brønderslev Kommune samt fra personale ved de samarbejdende sygehuse indenfor KOLog diabetesområdet. Desuden indgår central litteratur, nationale anbefalinger og guidelines på KOL og type 2-diabetes området. I projektet bruges en MTV analyseramme. De fire dimensioner i MTV modellen, teknologi, borger, organisation og økonomi, er anvendt som en metodisk tilgang og ramme i analysen af såvel litteratur som den nuværende lokale kliniske praksis. Gennem materialet udledes fokusområder, der anses som vigtige at medtænke i en model for kommunal rehabilitering til de 2 målgrupper. Resultater Undersøgelsen af såvel borgere, personale samt gennemgang af litteraturen har medvirket til beskrivelse af en model for den kommunale rehabilitering i Brønderslev Kommune. Modellen er opbygget omkring følgende fokusområder og vægter betydningen af, at der er: Synlighed omkring de kommunale rehabiliteringstilbud. Rehabiliteringskoordinatorer, der sikrer sammenhæng i forløbene mellem primær og sekundær sundhedstjeneste. Klar henvisningspraksis for en tidlig rehabiliteringsindsats mellem primær og sekundær sundhedssektor. Tværfaglig ekspertise på generalist og specialistniveau i indsatserne. En individuel borgerrehabiliteringsplan med borgerens ønsker og mål for forløbet. En vandrejournal der sikrer borgeren adgang til eget rehabiliteringsforløb. Kvalificerede helhedsvurderinger der omfatter hele borgerens liv. Målrettede indsatser af forebyggende, vidensopbyggende, genoptrænende, vedligeholdende og netværksskabende art. Fastlagt og planlagt slutstatus ved rehabiliteringskoordinator. Det tværfaglige og tværsektorielle personales adgang til dokumentationsmaterialet. Monitorering og kvalitetssikring af den kommunale rehabiliteringsindsats. Kompetenceudvikling i rehabilitering af tværfaglige personalegrupper i primærsektor. Rehabiliteringsmodellen er sammen sat af fire elementer, illustreret og beskrevet i: Et forløbsdiagram En henvisningsformular til rehabiliteringscentret Borgerens rehabiliteringsjournal Et kompetenceudviklingsprogram for personale omkring rehabiliteringsbegrebet. Forløbsdiagrammet beskriver borgerens vej gennem systemet og de indsatser, der knytter sig til det. I praksis Rapporten har ført til at Brønderslev Kommune nu tilbyder borgere med KOL eller type 2-diabetes forskellige rehabiliteringsindsatser. Indsatserne har udgangspunkt i nationale anbefalinger, standarder og kliniske retningslinier. Du kan læse mere om de specifikke tilbud på Afdelingen for Forebyggelse og Trænings hjemmeside Her kan du desuden finde diverse pjecer til både fagfolk og borgere. Beskrivelse af forløbsdiagram for rehabilitering af borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune etablerer et rehabiliteringscenter med tværfaglig ekspertise, koordinatorer, synlige indsatser og et tæt samarbejde med praktiserende læger, sygehussektoren, det kommunale system samt andre aktører som for eksempel patientforeninger. Rehabiliteringscenteret skal rumme indsatser af såvel forebyggende, genoptrænende, informerende, netværksskabende og vedligeholdende karakter, og repræsenterer en bred vifte af kommunens tilbud. 8 9

6 Forløbsdiagram for rehabiliteringsmodellen til borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Borger med diagnosticeret KOL eller type 2 diabetes Praktiserende læge Kommunens fagpersonale Sygehus REHABILITERINGSCENTER I BRØNDERSLEV KOMMUNE Personale Tværfagligt rehabiliteringsteam rehabiliteringskoordinator Tværfaglig personalegruppe - specialist - generalist Samarbejde med lokale patientforeninger, byens apoteker eller støttegrupper og foreninger Rehabiliteringsplan Samtale Statusvurdering med udvalgte ICF komponenter Tests Borgerens mål Individuel rehabiliteringsplan Rehabiliteringsindsatser Iværksatte ydelser fra praktiserende læge, kommunens hjemmepleje og/eller sygehusafdelinger Henvisning + Borgeraccept Rehabiliteringsydelser fra Rehabiliteringscenter Kost og ernæring Sygdom og medicin Håndtering af hjælpemidler Motion og fysisk aktivitet Rygning Livsstil vaner mestring Psyko-social støtte Slutstatus og opfølgning Samtale og re-tests Henvisning til kontrol hos egen læge eller på sygehus Kommunale indsatser Henvisning til patientforeninger - netværksgrupper Et forløb Ved 1. samtale mellem borger og rehabiliteringskoordinator gennemføres en vurdering af borgerens funktionsniveau og funktionsevne. Vurderingen gennemføres ud fra udvalgte områder og med specifikt udvalgte tests. Ud fra borgerens mål og ønsker for forløbet aftales i et samarbejde mellem borger og rehabiliteringskoordinator en skriftlig forløbsplan med indsatsområder, datoer for indsatser og med angivelse af faglig ekspertise. Ved afslutning af rehabiliteringsindsatsen følger rehabiliteringskoordinator op med afsluttende samtale. Her sikres status på borgerens handlekompetencer, re-tests og det videre forløb, anbefalet kontrol ved egen læge, evt. medicinjustering ved egen læge, anbefalinger til det kommunale personale om opfølgninger eller lignende planlægges. Det planlægges og fastsættes, hvornår borgeren atter skal sikres en opfølgende samtale. Henvisning Borgere med diagnosticeret KOL eller type 2-diabetes kan henvises til kommunens rehabiliteringscenter af praktiserende læge, sygehusafdelinger og kommunens fagpersonale. Borgerens praktiserende læge rådføres i forhold til en henvisning. Henvisningsformularen er fortrykt og forefindes hos de 3 henvisende instanser eller rekvireres gennem rehabiliteringscentret. Borgeren skal give accept på henvisningen, før den sendes til rehabiliteringscentret. Personalet Rehabiliteringskoordinator er bindeled mellem kommunens hjemmepleje, praktiserende læger, sygehusafdelinger og er borgerens kontaktperson på rehabiliteringsområdet. Rehabiliteringskoordinator afvikler 1. samtale med borger, og udarbejder i samarbejde med borgeren en individuel rehabiliteringsplan. Koordinator sikrer aftaler for opfølgende samtaler og kontrol på kort og langt sigt. Rehabiliteringsteamet er en bred fagligt funderet gruppe af basispersonale, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og diætister. Personalekvalifikationerne afstemmes efter sværhedsgraden af borgerens sygdom og de personlige ressourcer. Praktiserende læge er nøgleperson for borgerens sygdomsforløb. Kommunens personale er en væsentlig samarbejdspartner og en øget viden hos disse faggrupper skal medvirke til at fastholde borgerens adfærd og vaner samt forebygge eventuelle indlæggelser og genindlæggelser specielt ved borgere med KOL. Faggrupperne bør sikres mulig kompetenceudvikling gennem kurser, temadage, samt mulighed for udveksling af erfaringer og viden med specialuddannet personale fra sygehusene. Det tilstræbes at etablere samarbejde med lokale patientforeninger, byens apoteker eller støttegrupper og foreninger

7 Rapportens fokusområder Rehabiliteringsplanen Rehabiliteringsplanen er en vandrejournal opbygget ud fra fokusområder, der er fundet væsentlige i forbindelse med rehabilitering af borgere med KOL og type 2-diabetes, herunder blandt andet sygdomserkendelse, vaner der influerer på hverdagen og mulige ressourcer. Rehabiliteringsplanen er borgerens individuelle arbejdsredskab på rehabiliteringsområdet. Borgeren er derfor ansvarlig for at medbringe rehabiliteringsplanen, hvor der er behov for det. Borgerens mål og ønsker er centrale og nedskrives i planen sammen med valgte indsatser, tidsplan og kompetencer, der skal anvendes i forløbet. Kompetenceudvikling, kvalitetssikring og monitorering Kommunens personale er en væsentlig samarbejdspartner, og en øget viden hos disse faggrupper kan medvirke til at fastholde borgerens adfærd og vaner, samt forebygge eventuelle indlæggelser og genindlæggelser specielt ved borgere med KOL.. For kontinuerligt at kunne følge udviklingen i rehabiliteringsindsatserne beskrives disse med henblik på monitorering og kvalitetssikring. Rehabiliteringsindsatserne skal tage afsæt i nationale anbefalinger, standarder og kliniske retningslinjer. I dette afsnit trækkes rapportens konklusioner og fokusområder frem. De forskellige afsnit, teknologi, borger, organisation og økonomi refererer til dimensionerne i MTV modellen. Det er disse konklusioner, der danner baggrund for modellens udseende. Teknologidelen Gennem dataindsamlingen fra borgere, personale og litteraturen ses der helt specifikke udfordringer, der knytter sig til rehabilitering af borgere med KOL og type 2 -diabetes. For borgerne med type 2-diabetes ses lokalt en tendens til overvægt, fedme samt manglende motion og aktivitet. For borgerne med KOL ses tendens til underernæring, manglende ernæringsvejledning, mange aktive rygere samt lavt funktionsniveau i hverdagen. Undersøgelsen viser, at der er meget forskellig opfattelse af, hvad rehabilitering er blandt borgere og personale. Den forebyggende og opsøgende virksomhed har gennem flere år været meget højt prioriteret i Brønderslev Kommune. Der ses en forskel på de kommunale indsatser der aktuelt gives, og det borgeren selv mener at modtage af rehabiliteringsydelser. Det kunne tyde på, at de kommunale indsatser ikke betragtes som rehabilitering. Undersøgelsen viser, at Sund By tilbuddet er kendt, men mange borgere er ikke vidende om de mange muligheder. De praktiserende læger i kommunen er meget aktive på forebyggelsesområdet, og der informeres omkring vægttab, vægtøgning, rygestop og motion. Blandt personalet er der enighed om, at de kommunale tilbud mangler synlighed, og de ønsker en bred vifte af tilbud, der giver aktualitet og helhed for borgerens hverdag. Fokusområder som danner baggrund for rehabiliteringsmodellens elementer: Der ses tendens til lokale og specifikke problemer både på KOL og type 2-diabetes området i forhold til genindlæggelsesfrekvens, Body Mass Index, rygning, MRC dyspnø skala, motion, sygdomsviden, medicin og andelen af erhvervsaktive. Der ses evidens for rehabiliteringsindsatser med fysisk aktivitet, motion, rygestop, kostvejledning og netværksgrupper. Viden om sygdom og medicinhåndtering styrker deres handlekompetencer til at tackle hverdagen. Der mangler synlighed omkring kommunale tilbud samt indsatser, der kan relateres til borgernes dagligliv. Der skal sikres kontinuitet, gennem planlægning og synlighed i de rehabiliteringsindsatser de forskellige behandlere i sundhedssystemet tilbyder borgerne. Der mangler synlighed omkring de kommunale rehabiliteringstilbud. Borgere med KOL og type 2-diabtes skal sikres adgang til rehabiliteringsindsatser. En væsentlig andel af borgere med KOL og type 2-diabetes er ikke tilknyttet kommunens hjemmepleje, og de tilbydes kun i begrænset omfang rehabilitering

8 Borgerperspektivet Organisationsdelen Borgerne giver overvejende et positivt billede af hele sundhedsvæsnets indsats, men der er delte meninger om, hvem der har det samlede overblik over borgerens sygdomsforløb. Borgerne oplever ofte, de selv skal være samlende for eget forløb og ønsker generelt at lære at blive ansvarlige for egen sygdom. Der er evidens for at et højt vidensniveau om sygdom kan styrke ansvarligheden, men der er endnu ikke metoder, der på lang sigt sikrer adfærdsændringer. Generelt oplever borgerne, at de praktiserende læger og lægehusenes personale er gode til at informere, der er bare meget kort tid afsat til konsultation. Borgerinterviewene bekræfter tesen om, at mange borgere ikke opfatter sig som syge, eller helst ikke vil opfattes som syge. Flere giver udtryk for, at de har en meget god hverdag, men at de oplever sig ensomme omkring egen sygdom. Borgerne virker bekendt med patientforeninger, men de bruger kun foreningerne i mindre omfang. Fokusområder som danner baggrund for rehabiliteringsmodellens elementer: Borgere giver udtryk for, at de ønsker et større ansvar og øget sygdomsindsigt for at kunne være med til at styre forløbet. Borgerne vil gerne have støtte til at komme i gang med en indsats og være en del af netværksgrupper. Indsatser som viden om sygdom og sygdomsrisici, træning og livsstilsindsatser er væsentlige for at fastholde eller ændre adfærd og livsstil. Der ønskes en større synlighed omkring de tilbud borgeren tidligere har modtaget fra praktiserende læge, sygehus eller kommunen. Den faglige ekspertviden skal opprioriteres og anvendes initialt. Samarbejde og sparring med andre nationale eller lokale organisationer som f. eks patientforeninger kan være stærkt inspirerende for at kunne udvikle eller fastholde tilbud, der måtte mangle i en kommune. Metoden til indlæring er forskellig fra person til person. Litteratur og Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremhæver organiseringen af patientforløb som en meget central faktor. I dagligdagen er den praktiserende læge borgerens nøgleperson omkring sygdom og behandling, og ved tildeling af hjemmeplejens ydelser er visitator nøglepersonen for hjemmeplejens indsatser. Mange borgere er ikke tilknyttet kommunens hjemmepleje, selv om de har et rehabiliteringsbehov, og de har derfor svært ved at få tildelt rehabiliteringsydelser. Personaleinterviewene tyder på, at det lokalt er svært at få samlet overblik over de rehabiliteringsydelserne der gives borgeren. Det synes svært at få et klart billede af, hvordan opgavefordelingen sektorerne imellem sikres og følges op. Dokumentation af rehabiliteringsindsatserne gennemføres i forskellige systemer, oftest fagspecifikt. Det er svært at se sammenhæng i de systemer, der anvendes af de forskellige faggrupper, ligesom dokumentationssystemet mellem de to sundhedssektorer ikke korresponderer indbyrdes på nuværende tidspunkt. Generelt synes borgeren ikke at have megen adgang til at følge med i sit eget forløb og forholde sig til egne data. Personalet, der arbejder tættest på borgeren, synes at have færrest oplysninger og standarder at arbejde ud fra. Der er ikke en fælles opfattelse af hvilke data, der er vigtige at arbejde ud fra hos borgere med KOL og type 2-diabetes, heller ikke ved sektorskift. Personalet ønsker mere undervisning og udveksling af viden omkring såvel sygdomme som rehabiliteringsbegrebet for at få en fælles baggrund. Fokusområder som danner baggrund for rehabiliteringsmodellens elementer: Kommunalt rehabiliteringstilbud skal sættes tidligt ind. Praktiserende læger har regelmæssig kontakt til samtlige borgere med KOL og type 2-diabetes. Borgeren er kernen i forløbet, og skal gøres aktiv og yde sin del. Borgeren skal være medbestemmende hele vejen rundt. Borgerens motivation er alfa og omega og drivkraften for, at indsatser lykkes. Der skal derfor sættes ind med information og rådgivning, når borgeren er parat til at medvirke i processen. Borgeren skal sikres adgang til et fælles dokumentationsmateriale for rehabilitering. Nydiagnosticerede borgere eller borgere med en fremskreden sygdom har behov for adgang til specialist viden og en koordinerende person. Ved sektorskift sættes ind med samme faglige viden. Rehabiliteringsindsatser er tværfaglige og skal ses ud fra hele borgerens fysiske, psykiske og sociale liv, således at borgeren selv oplever livskvalitet og et meningsfyldt liv trods sin sygdom. Indsatser fra praktiserende læger, den kommunale hjemmepleje og sygehussektoren skal samles som en fælles indsats for borgeren. Dokumentationen skal sikres gennem et fælles system, som også borgeren har adgang til. Et fagligt personale skal have adgang til ny og evidensbaseret viden, samt sikres kompetencer og uddannelse med mulighed for samspil og indflydelse

9 Økonomidelen Konklusion Som udgangspunkt for en økonomisk beregning i kommunen, har det ikke været muligt at indsamle de planlagte data omkring KOL og type 2-diabetes borgerne. Der mangler en mere præcis opgørelse over indlæggelser, en opgørelse af forbrugsmønstret omkring ydelserne samt en kortlægning af sundhedsydelsernes virkning og nytte. Der er heller ikke fundet danske sundhedsøkonomiske opgørelser vedrørende en kommunal rehabiliteringsindsats til borgere med KOL og type 2-diabetes. Fokusområder som danner baggrund for rehabiliteringsmodellens elementer: Rehabiliteringsindsatserne skal beskrives med tilhørende specifikke kompetencer Borgerdata skal kunne registreres ud fra såvel diagnose som funktionsevnenedsættelse For at kunne beregne omkostningerne ved rehabiliteringsmodellen skal der være synlighed af indsatserne samt registrering af borgerdata. I Brønderslev kommune etableres der et tværfagligt rehabiliteringscenter, der kan rumme indsatser med forebyggelse, sundhedsfremme og behandling, og som støtter i netværksaktiviteter på områder som fysisk aktivitet, træning, motion, kost og ernæring, rygning, medicinhåndtering og formidling af viden. Det kommunale rehabiliteringscenter skal fremover skabe synlighed om de kommunale indsatser, for såvel borgere som for personalet. Rehabiliteringscentrets indsats fordrer et aktivt samspil og samarbejde mellem praktiserende læger, sygehussektoren og den kommunale hjemmepleje, for at få en stærk sammenhængende rehabiliteringsindsats til at fungere. Patientforeninger og andre lokale aktører som Sund By virksomheden er også part i denne indsats. Det er derfor vigtigt at sikre mulighed for samarbejde omkring rehabiliteringsindsatser både på tværs af og inden for sektorerne. Undersøgelsen peger på, at en styrket lokal indsats omkring en fælles forståelse af rehabiliteringsbegrebet vil kunne medvirke til en bedre og mere kvalificeret indsats for borgeres rehabiliteringsindsats. Før rehabiliteringsindsatsen påbegyndes, bør der gennemføres en helhedsvurdering og status på borgerens ønsker, mål og behov. Ved enhver sygdom er der karakteristika, symptomer og risici, der knytter sig specifikt til sygdommen. Udviklingen af KOL og type 2- diabetes er relateret til den daglige livsstil. Faktorer som borgerens mestringsevne, sygdomsgrad, funktionstab og netværk i familien kan påvirke hinanden indbyrdes. Borgere med kroniske lidelser har ofte flere sygdomme, hvilket øger behovet for gennem en fælles indsats at understøtte borgerens egne ressourcer samt sikre indsatser fra familie, netværk og det omgivende samfund. Målrettede og sammenhængende rehabiliteringsindsatser skal styrke borgerens muligheder for at leve et godt dagligliv. Rehabiliteringsindsatserne skal derfor startes tidligt i sygdomsforløbet og bør efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger fortsættes og justeres i et livslangt forløb. Borgeren skal gives forudsætninger til at kunne håndtere sygdommen gennem en øget viden om sygdom, forebyggelse og mestring. Samtidig ses der behov for en tovholder til samling af hele rehabiliteringsindsatsen. Et omdrejningspunkt er, at borgeren er den eneste gennemgående person i rehabiliteringsforløbet, og der satses på, at borgeren skal gøres aktiv i eget sygdomsforløb. Borgeren skal sikres adgang til oplysninger gennem et fælles borgervenligt system. En mulighed, der fremhæves både fra Sundhedsstyrelsen og det interviewede personale, er en form for vandrejournal med handleplaner til brug for borgeren selv. Kvalitetssikring er et væsentligt område ved implementering af nye indsatser. Det er vigtigt, at den fremtidige rehabiliteringsindsats monitoreres med henblik på at følge effekten, og derved kunne tilrettelægge tilbuddene efter det behov kommunens borgere har. I forhold til den samlede kommunale rehabiliteringsindsats sikres kvaliteten ved at opkvalificere personalets kompetencer i forhold til håndtering af sygdomssymptomer og indsatser til borgere med KOL og type 2-diabetes. Personalet mener, at ved en øget kompetence vil en del akutte indlæggelser kunne undgås

10 Vil du vide mere om projektet? Hele rapporten kan hentes gratis fra eller Der er desuden udarbejdet pjecer til personale og borgere: Kommunalt rehabiliteringstilbud til borgere med KOL eller type 2-diabetes i Brønderslev Kommune en oplysningspjece til fagpersonale Til dig der har KOL Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Til dig der har type 2-diabetes Disse kan hentes på eller rekvireres ved henvendelse til klinisk projektleder i Brønderslev Kommune Trine Bødker på eller tlf Du kan også kontakte... Projektleder Susanne Hyldgaard, sygeplejerske og MPH. tlf , mob Klinisk projektleder Trine Bødker, fysioterapeut, Brønderslev Kommune. tlf

11 novagraf a/s

Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb

Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune DANSK CENTER FOR REHABILITERING, FORSKNING OG UDVIKLING Forord Denne rapport danner baggrund

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune. Modellens værktøjer

Rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune. Modellens værktøjer Rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Modellens værktøjer DANSK CENTER FOR REHABILITERING, FORSKNING OG UDVIKLING HENVISNING TIL REHABILITERING Brønderslev

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1. BAGGRUND FOR KOL-KURSUS

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention

Tidlig opsporing og intervention Tidlig opsporing og intervention ved borgere med let og moderat KOL Et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Horsens Kommune, Kolding Kommune og Regionshospitalet i Horsens samt repræsentanter fra

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Handleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed

Handleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed Handleplan for kronikerområdet Udmøntning af rehabiliteringsstrategien Social og Sundhed Godkendt af Sundhedsudvalget 7. maj 2013 Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Borgere med kronisk sygdom

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Region Syddanmark Odense Universitetshospital Odense Kommune - Hjerneskaderådgivningen

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere