242 Anmeldelser. JENS CHRISTENSEN: IT and Business. A History of Scandinavian Airlines. Aarhus Universitetsforlag s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "242 Anmeldelser. JENS CHRISTENSEN: IT and Business. A History of Scandinavian Airlines. Aarhus Universitetsforlag 2000. 440 s."

Transkript

1 242 Anmeldelser dre et kommunistisk kup ved befrielsen. Måske ikke just populære tiltag i den hektiske befrielsessommer. I sin afsluttende»sammenfatning og konklusion«søger Birkelund at indordne sine resultater i begrebsapparater fra teorier af Henri Michel og Ole Kristian Grimmes. Det giver anledning til ræsonnementer, som først dukker op her post festum, og som nok burde have været indarbejdet i og haft konsekvenser for hovedteksten. Men når al dette er sagt, skal der ikke lægges skjul på, at afhandlingen, som har karakter af»rekonstruktion«på grundlag af et meget stort kildemateriale, dækker en hvid plet i besættelsestidsforskningen, gråzonen mellem kollaboration og modstand. Den er velskrevet og meget læseværdig for folk med lidt mere end almindelig interesse for besættelsestiden. Finn Løkkegaard JENS CHRISTENSEN: IT and Business. A History of Scandinavian Airlines. Aarhus Universitetsforlag s. Det hedder disputatsforsvar. Og uden at være filosofisk doktor kan man slutte, at så må der også være angreb eller opposition som det eufemistisk og mindre krigerisk hedder i akademisk sprogbrug. Sådanne seancer kan udvikle sig til intellektuelle hane- eller boksekampe, hvor opponenter søger at nedgøre og eventuelt knock-out e præses og føre sig frem på ranglisten i det meriteringsræs, der bliver stadig skarpere i det akademiske liv med stigende konkurrence om stillinger og ressourcer. Sådan skal det ikke udvikle sig her. Men som eneste historikermedlem af bedømmelsesudvalget og på embeds vegne har jeg en række alvorlige kritikpunkter mod afhandlingen. 1 Som opponent ex auditorio er man ikke bundet af de indholdsmæssige ritualer og begrænsninger, der påhviler de officielle opponenter. Man er frit stillet, kan slå ned på hvad man vil. Man flyve som en sommerfugl og stikke som en bi for nu at citere Muhammed Ali og blive i boksesproget. Men rolig, jeg går ikke efter knock-out. Mine kritikpunkter handler primært om afhandlingens disposition i forhold til det angivne formål, om den anvendte metode, om kildegrundlaget og kildebehandlingen samt endelig om litteraturen og de anvendte begreber. 1 Med få ændringer er anmeldelsen identisk med manuskriptet ved oppositionen ex auditorio under forsvarshandlingen på Aarhus Universitet 27. oktober 2000.

2 IT and Business 243 Afhandlingen er angiveligt et forsøg på at beskrive hele udviklingsforløbet i SAS fra starten og frem til 1990erne ud fra en informationsteknologisk tilgang og nota bene på baggrund af den generelle økonomisk-historiske og samfundsmæssige udvikling. Der anvendes nyere virksomhedshistorisk, virksomhedsteoretisk, teknologihistorisk og organisationsteoretisk samt økonomisk historisk litteratur (bl.a. Alfred D. Chandler, Michael E. Porter, Oliver Williamson, John Dunning, M.J. Piore & C.F. Sabel samt R.E. Nelson & S.G. Winter). Afllandlingen placerer sig således i grænseområderne mellem flere videnskabelige discipliner. Men bogens samlede titel»it and Business. A History of Scandinavian Airlines«lover for meget. Faktisk nærmer den sig falsk varebetegnelse så meget, at den kunne være en sag for forbrugerombudsmanden. For den er ikke en generel SAS-historie. Efter indholdet burde undertitlen have været»an IT History of Scandinavian Airlines«. I det indledende kapitel hedder det som afslutning:»to conclude, this is intended to be a business history of SAS that focuses on the significance of IT within that firm, and on the background of general business and technology developments.«fin intention. Men i praksis lever dispositionen af bogen ikke op til denne gode hensigt at inddrage den generelle historiske baggrund og økonomiske udvikling. I del II Expansion and Crisis dækkende årene fra starten til slutningen af 1970erne er der ud af godt 100 siders tekst blot brugt 6 (seks) sider til beskrivelse af den generelle historiske baggrund og økonomiske udvikling (plus 2 1 /2 side om Aircraft Industry og Airlines Industry). Det er 30 år men hvilke 30 år? Det er årtier med den hidtil kraftigste økonomiske vækst og de voldsomste forandringer i samfundene, også teknologisk. I del III Transition om 1980erne er der ud af godt 100 sider brugt 3 1 /2 side om Business Development (plus igen 2 1 /2 side om Aircraft Industry og Airlines Industry). I del IV Transformation om 1990erne er der ud af godt 120 sider 7 (syv) sider, hvor Jens Christensen (JC) under fejende overskrifter som Economic Development, Globalization, Reorganization klarer fænomener og begreber, hvor større ånder behøver adskillige sider til at gøre rede for hvert enkelt fænomen. Endelig er der i den 8 sider korte konklusion 1 1 /2 side generel økonomisk-historisk baggrund. I alt ud af 440 sider er brugt på 50 års historisk-økonomisk baggrund for SAS udvikling. Det er flot klaret. Alt for flot fordi det er overfladisk, utilstrækkeligt og giver slet ikke dækning for den hensigt, der udtrykkeligt proklameres i bogens titel og indledningskapitel.

3 244 Anmeldelser En endnu større flothed udviser forfatteren i afsnittet Method, dvs. i sin redegørelse for den anvendte videnskabelige metode i undersøgelsen. Denne redegørelse fylder i alt en halv side (s. 36). Her skriver JC bl.a.:»understanding the ways and causes of business and technology developments is no simple task.«det er jo sandt nok. Men bør vel ikke være nogen undskyldning for kun at bruge 22 linier på at gøre rede for metoden i en doktorafhandling, der også giver sig ud for at være en historisk afhandling. Det er alt for flot, især når man tager i betragtning, at metode indgår i historikeruddannelsen også ved Århus Universitet, hvorfra doktoranden jo er kandidat. I afsnittet Sources udviser han en lignende uklædelig tilbageholdenhed i sin redegørelse for kilderne og kildebehandlingen. Kun 5 1 /2 side (s ) er afsat til beskrivelse af grundlaget for hele afhandlingen og stort set uden nærmere karakteristik og diskussion af disse kilder. I de fire små afsnit Documents (internt, ikke alment tilgængeligt materiale), Other Contemporary Sources, Interviews (næsten 2 sider) og i afsnittet Environment savnes en problematisering og en diskussion af det omfangsmæssigt store, men i rækkevidde begrænsede kildemateriales rækkevidde og holdbarhed. Det kunne gøres nødvendigt, eftersom JC ikke har søgt adgang til kildemateriale hos en af hovedaktionærerne i SAS, nemlig den danske stat. Ved læsningen af bogen kan man til tider få det indtryk, at der ingen konflikter var i SAS. Men sandheden er vel, at det til tider var en ménage a trois et delikat trekantforhold med rivalisering og jalousi i samarbejdet, også udtrykt ved den populære dansk-norske omskrivning af SAS: Svenskt Alt Sammen. Det i rækkevidde begrænsede kildemateriale kunne også være søgt suppleret ved at efterspørge materiale hos nøglepersoner på det øverste beslutningsniveau gennem 50 år, dvs. hos medlemmer af bestyrelse og direktion. Derimod har Jens Christensen haft energi og tålmodighed til at interviewe ikke mindre end 47 personer med ansættelse i SAS IT afdelinger gennem årene. Fint og energisk, men en del af denne energi kunne formentlig med fordel være anvendt på at søge materiale og oplysninger i interviews med nogle af beslutningstagerne i den øverste SAS-ledelse, især fordi de interviewede åbenbart sagde det samme, når det gjaldt faktuelle oplysninger. Interviews udgør jo en kildegruppe, som enhver historiker nærmer sig med en vis skepsis, selv om de kan give nyttig baggrund og atmosfære, muligvis også perspektiv. Fra vidnepsykologien ved vi, hvor upålidelig den menneskelige hukommelse er. Til gengæld kan vi stole på

4 IT and Business 245 den menneskelige forfængelighed. Når folk interviewes om egen indsats, underdriver de sjældent. De er tilbøjelige til at være selvovervurderende og ikke helt pålidelige bevidst eller ubevidst. De kan være fulde af PR og lodret løgn. Forskellen er ikke altid så stor. Det forhold synes intervieweren Jens Christensen ikke at tage højde for. Og han inddrager ikke den efterhånden betydelige litteratur om problemerne ved mundtlige kilder og interviews. Derimod skriver han udtrykkelig (s. 33):»None of these interviews disagreed in matters of fact or the functions of the information systems past or present.«i ingen af de 47 interviews fandt JC noget, der faktuelt ikke stemte overens, kun forskelle i vurderinger. Det er så imponerende, at man fristes til at forholde sig skeptisk, selv om det står på tryk. Endelig kan det undre, at en historiker, ansat på Institut for Informatik og Medievidenskab totalt har negligeret pressen som kilde, selv om journalister som politikere hører til de mindst troværdige i dette land, hvis man kan tro de tilbagevendende opinionsundersøgelser. Afhandlingen vidner om en betydelig teoretisk belæsthed med en udmærket kort, men rent refererende litteraturoversigt, der delvis modsiger følgende forkerte udsagn (s. 34):»Few studies cover post-war business developments.«og her er vi ved mit fjerde kritikpunkt de anvendte begreber i afhandlingen. Lad være at diskutable kerne- og elastikbegreber som Chandlers organizational capabilities eller andre som learning og adaptation anvendes uden indgående analyse af indholdet, selv om de kan være sproglige jokere, der bruges upræcist. Værre er anvendelsen af to centrale begreber i afhandlingen, nemlig Fordism og modebegrebet Globalization. Begge er i forfatterens fremstilling endnu mere diskutable. Fordism fremstilles (s ) som en distinkt produktionsform, der dominerede verdensøkonomien fra ca til Den var præget af organisatorisk hierarki, u-differerentieret masseproduktion i store enheder, mangel på fleksibilitet og fantasi, samlebånd og udbyder/producent-domineret produktion uden hensyntagen til marked og forbrugere, kort sagt et system præget af rigiditet. Virksomhedsledelser og politikere holdt fast ved dette system og gamle politikker, indtil USA i slutningen af 1970erne slog ind på nyliberalisering og en markedsdomineret politik. Ifølge forfatteren. Ved læsningen af denne fremstilling kunne man tro, at det ikke handlede om de vestlige kapitalistiske økonomier , men drejede sig om kommandoøkonomierne i Sovjet eller i Østeuropa før 1989 uden hensyn til kundebehov, uden konkurrence og diversifikation, uden produktudvikling (i konsumsektoren), uden fornyelse og frit forbrugsvalg.

5 246 Anmeldelser Det er mildt sagt tvivlsomt og noget unuanceret at rubricere alle vestlige produktionsmåder under begrebet Fordism i den her definerede betydning. Kan man ligestille produktionsmåderne i 1920erne, 1930erne, 1960erne og 1970erne på tværs af årtierne og på tværs af grænser, samfund og kontinenter, f. eks i USA og Danmark? Næppe uden at gøre vold på virkeligheden. To af forfatterens teoretiske guruer Piore & Sabel peger således på andre produktionsmåder end det, han kalder Fordism, nemlig fleksibel specialisering i mindre enheder, som eksisterede side om side med de store enheder. Og Chandler har f. eks. fremhævet forskellene mellem udviklingen i USA og Storbritannien som årsag til den britiske relative stagnation. Det andet centrale begreb i afhandlingen Globalization er i disse år et modebegreb, der anvendes i flæng af hvem som helst uden nærmere definition. Fænomenet eller processen diskuteres jo seriøst og intenst i disse år blandt historikere og økonomer. Problemet er definition og målekriterier. I afhandlingens konklusion (s. 402) hedder det:»the new world-economy that broke through by the early 1990s built on two pillars. One was a qualitative move towards international production and globalized conditions of business. Corporations began determinedly to reorganize their activities along global lines.«den anden bærende søjle for globaliseringen og den såkaldte nye verdensøkonomi var ifølge JC revolutionen i og ekspansionen i informationsteknologien. Flere spørgsmål må stilles til den første søjle. Det første spørgsmål er, om der var tale om et kvalitativt spring. Det kan i hvert fald diskuteres, især fordi forfatteren (s. 274) kun anfører kvantitative argumenter for sin påstand om det kvalitative spring, nemlig at i forhold til den økonomiske vækst siden 1950erne er den internationale handel vokset dobbelt så meget, og de direkte udenlandske investeringer er vokset fire gange mere. Hvis man skal bruge betegnelsen kvalitativ om processen, må den vel adskille sig i sit væsen fra tidligere. Men hvordan? Den analyse foretages ikke. Udsagnet om en kvalitativ ændring står bastant, men udokumenteret. Og så til det andet spørgsmål: Er denne globaliseringsproces og den dermed forbundne, såkaldte nye økonomi så ny og uden fortilfælde som JC mener? Globalization er ikke noget nyt fænomen, særegent for 1990erne hverken kvalitativt eller kvantitativt. Perioden ca rummer alle de kriterier, ingredienser eller processer, som forfatteren remser op

6 IT and Business 247 i sin bestemmelse af Globalization (s ): Internationalt er vi da i frihandelsperiodens og liberalismens blomstringstid med fri bevægelse for varer, kapital, arbejdskraft og serviceydelser stort set uden indgreb fra statsmagten efter merkantilismens afskaffelse. Vi er i kapitalismens Sturm-und Drang periode. Alt er tilladt, bare det lykkes. Perioden er præget af industrialisering med revolutionerende ny viden og teknologi baseret på anvendt naturvidenskab. Vi ser i årene en revolution i kommunikation med jernbaner, dampskibe, telegrafiske landlinier og interkontinentale undersøiske kabler. Med telegrafsystemet»the Victorian Internet«kunne informationer fra eksempelvis Californien i vest nå til Kina, Japan eller Australien i øst på få timer, hvor det tidligere havde taget måneder. Op til 1914 udgjorde verdenshandelen en større procentdel af verdensproduktionen end i dag. Kort før l. Verdenskrig var frihandelen og den økonomiske integration mellem de udviklede lande større end i 1990ernes EU, ifølge den britiske økonomiske historiker Leslie Hannah. Og når forfatteren hævder som nyt og karakteristisk for 1990erne, at de transnationale selskaber»played a leading role in the unpredecented expansion of international transactions«, så gælder det samme 100 år tidligere, omend det absolutte omfang var mindre. Et hjemligt eksempel er ØK, der de første 20 år af sin eksistens voksede til at have over ansatte og aktiviteter i fem verdensdele. Det virkelige problem er at finde en generel målestok til definering af Globalization og dens omfang. Nyttig her er udviklingen hen over tid mod priskonvergens på forskellige forbrugsvarer i forskellige lande. Priskonvergens hen over tid betyder reduktion af prisforskelle renset for tilfældigheder som told, subsidier og transport, som påpeget af Jeffrey G. Williamson og Kevin H. O Rourke. Eksempelvis lå hvedeprisen i Liverpool i ,6% over prisen i Chicago. I 1895 var prisforskellen dalet til 17,85% og i 1912 til 15,65%. Tilsvarende fald i prisforskelle kan konstateres på andre forbrugsvarer. Med andre ord er en nærmere analyse af den internationale handel og de deraf følgende prisforskelle et middel til at nærme sig et mere præcist mål for Globalization. Ud fra en sådan tilgang er perioden ca den første virkelige periode med globalisering. Derefter er årene frem til 1980erne snarere en periode med De-Globalization. Men der er kontinuitet i forløbet. 2 «Til afslutning må det konstateres, at bogen i sit anlæg er rigeligt ambitiøs. Den vil dække både IT teknolo- 2 Kevin H. O Rourke (University College Dublin) & Jeffrey G. Williamson (Harvard University): When Did Globalization Begin? 51 pp. Working Paper March 2000.

7 248 Anmeldelser giens udvikling generelt og i SAS samt virksomhedshistorie med blik til organisationsudvikling set på baggrund af den generelle samfundsudvikling og den teoretiske litteratur. Bedømt som historisk arbejde har bogen væsentlige begrænsninger. Dens disposition holder ikke, hvad den lover, fordi den ikke helt beskriver»in what way the history of the company applied to general developments of the post-war world«. Den mangler en fyldestgørende metodisk redegørelse. Dens kildegrundlag er på nogle punkter utilstrækkeligt, når det gælder det overordnede beslutningstagende niveau. Behandlingen af det i øvrigt store kildemateriale er rigeligt overfladisk, og dens anvendelse af nogle gennemgående centrale begreber er diskutabel. Forfatteren har som han skriver været optaget af»the ubiquitous information technology without which there would be no business at all«. Denne sidste del af sætningen illustrerer en generel mangel ved afhandlingen: Manglen på forbehold. På moderation. På nuancering. Manglen på forsigtighed, som ikke kun er en borgmesterdyd. For selvfølgelig ville der være business uden IT også global. Flotheder kan være underholdende og ambitioner godt. Men de skal styres. Ellers kan de føre på afveje. Man kan få en fornemmelse af, at forfatteren er kommet rigeligt langt væk fra den historiske børnelærdom, han har annammet på Historisk Institut ved Århus Universitet. At han fagligt er kommet i et lidt halvdårligt selskab samfundsvidenskabeligt og rigeligt IT-præget selskab. Rigeligt med bastant model- og systemtænkning. Der er ingen handlende mennesker i afhandlingen. Ingen der træffer beslutninger i virksomheden. Alt i SAS kører tilsyneladende efter systemer og på automatpilot i disse 50 år. Tværfaglighed overskriden af hidtil snævre faggrænser er en af metoderne til at opnå ny viden og indsigt. Det kræver pionerer og en del mod. Men tværfaglighed har også sine omkostninger i forhold til etablerede normer og praksis i den videnskabsgren, man er opdraget i. Man kan tabe faglig identitet undervejs og glemme nogle af dyderne i sit gamle fag. Jens Christensen har haft det nødvendige mod måske endda til overmål. Modet skal han roses for. Men afhandlingen er antaget mere på grund af sit dybtgående empiriske pionerindhold på det konkrete IT-område i SAS end som et traditionelt historisk arbejde. Det skal der også være plads til. Ole Lange

De loyale oprørere. Palle Roslyng-Jensen

De loyale oprørere. Palle Roslyng-Jensen De loyale oprørere 239 vel undersøgt område, som der her er tale om, har det betydet læsbare bøger med klare vurderinger. Den konsekvente SOE-optik har til gengæld betydet, at fremstillingen ikke belyser

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ny forskning: Business Regions i Danmark

Ny forskning: Business Regions i Danmark Ny forskning: Business Regions i Danmark Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Dansk Erhverv Konference om Greater Copenhagen, 9. november 2015 Seneste skud på stammen Et

Læs mere

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2.

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Version: 5-2-2009 Den videnskabelige genre en definition (s.21) Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en

Læs mere

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Gunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter 1970. Bindi

Gunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter 1970. Bindi Gunnar Viby Mogensen Tiden efter 1970 Bindi Gyldendal Forord DEL I. VELFÆRDSSAMFUNDENES VERDEN FØR 1970 Kapitel 1. Velfærdssamfundet som begreb 15 1.1. De kommunistiske lande i Europa som velfærdssamfund?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Digital Export til Japan SPØRGSMÅL

Digital Export til Japan SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL Hvilke IT teknologier mener japanske CIOs vil differentiere deres virksomheder fra andre - og dermed vinde markedsandele? HVEM ER DU? 95% decisive / major value i 2015. Successdrevet. Flydende

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012/2013 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2011/2012 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad driver væksten?

Hvad driver væksten? Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Selvværdsbaseret talentudvikling

Selvværdsbaseret talentudvikling SCANLEAD - Scandinavian Leadership development Selvværdsbaseret talentudvikling - om selvværdsbaseret ledelse - om udviklende relationer og resultater Præsentation med diskussion undervejs November 2011

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2011/12 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa+b Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA

Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA 12.November 2014 Side 2 Katastrofehistorikeren Den videnskabelige revolution

Læs mere

Findes der en opskrift på globaliseringssucces?

Findes der en opskrift på globaliseringssucces? Findes der en opskrift på globaliseringssucces? Forskning Professor Philipp J.H. Schröder Økonomisk Institut Business and Social Sciences Aarhus Universitet præsen TATION Hvorfor er globalisering godt?

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Det Natur og Biovidenskabelige Fakultets vejledning til lederen af forsvarshandlingen og til opponenterne i forbindelse med doktordisputatser

Det Natur og Biovidenskabelige Fakultets vejledning til lederen af forsvarshandlingen og til opponenterne i forbindelse med doktordisputatser Det Natur og Biovidenskabelige Fakultets vejledning til lederen af forsvarshandlingen og til opponenterne i forbindelse med doktordisputatser I. Indledning af forsvarshandlingen Der er tradition for at

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og international væbnet terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Grenaa

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Findes der en opskrift på Eksportsucces?

Findes der en opskrift på Eksportsucces? Findes der en opskrift på Eksportsucces? Professor Philipp J.H. Schröder Økonomisk Institut Business and Social Sciences Aarhus Universitet præsen TATION Hvorfor er globalisering godt? Varer og tjenester

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere