= Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde

Transkript

1 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 40

2 08 - Lobbæk Lobbæk er en forholdsvis ung by, der opstod samtidig med jernbanens anlæggelse. Bydannelsen opstod mellem jernbanetracéen og landevejen/rønnevej. Jernbanen anlagdes med stationsbygning og blev indviet den 13. december Fire daglige forbindelser var der dengang mellem Rønne og Nexø. Med jernbanen voksede en ny stationsby op med boliger og nye erhvervsaktiviteter. Togdriften ophørte i Efter jernbanens afvikling fungerer tracéen som fodgængerog cykelsti. Landskabet Lobbæk ligger på en flad bakketop på den mod syd skrånende landskabsflade. Kulturmiljø og bybevaring Lobbæks gamle stationsbygning, der er tegnet af Mathias Bidstrup, er bevaringsværdig. Den fungerer nu som medborgerhus. Generalstabens topografiske kort fra 1887 Af kortet fremgår det, at der ingen bymæssig bebyggelse har været på det tidpunkt. Her var kun en mølle og en smedje. Lobbæk i dag Lobbæk ligger ved Rønnevej ca. 8 km fra Rønne og 5 km fra Aakirkeby. Hele bebyggelsen ligger nord for Rønnevej. Byen er afgrænset mod vest, nord og øst af åbne landskabsarealer og mod syd af Rønnevej. Byen er i dag først og fremmest en boligby med en yngre befolkningsgruppe og flere børnefamilier end gennemsnittet på Bornholm. Set i forhold til Lobbæks størrelse findes der mange virksomheder i byen. Lobbæk Byggeforretning, som blev grundlagt i 1906, ligger i et boligområde midt inde i byen uden muligheder for fysisk udvidelse af virksomheden. I Lobbæk ligger boligbebyggelsen på begge sider af Lobbæk hovedgade med erhvervsområder i udkanten af byen langs Rønnevej. Lobbæk har ikke en specifik bymidte/bycenter. Selv om der er relativt mange arbejdspladser i byen, pendler de fleste til arbejde andre steder på øen. I byen findes en byggeforretning, maskinforretning og -service og et autoværksted samt den kommunale institution, Skovminde. Der findes ikke anden offentlig service i Lobbæk. Byens behov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) dækkes i hovedsagen i Nylars, Vestermarie og Aakirkeby. Byens forsamlingshus ligger i den nedlagte stationsbygning ved den regionale cykelsti, hvor der også ligger en legeplads. Der er ingen indkøbsmuligheder i Lobbæk. Den nærmeste dagligvarebutik ligger i Nylars. Der er gode kollektive trafikforbindelser. Lobbæk Hovedgade 41

3 Lobbæk forsamlingshus - den tidliger jernbanestation Befolkning og boliger I 2005 havde Lobbæk 341 indbyggere. Indbyggertallet er de sidste 5 år forøget en smule, fra 333 personer, dvs. 2,4%. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 360 personer. Opgjort i 2004 var der forholdsvis få ældre over 65 år og voksne mellem 40 og 64 år. Tilsvarende er der forholdsvis flere voksne og unge under 40 år og børn under 15 år, set i forhold til Bornholm som helhed. I 2004 var der 148 beboede boliger/342 indbyggere, svarende til 2,3 beboere pr. beboet bolig. Gennemsnitshusstandsstørrelsen er højere end gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er 2,1 person pr. bolig, hvilket antyder, at der er forholdsvis mange børnefamilier i Lobbæk. 148 ud af 153 boliger var helårsbeboede. Af de resterende 5 boliger er ingen registreret som feriebolig, resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. 3,3%. % år Lobbæk Bornholm Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik Knap 60% af boligmassen er opført før 1950, godt 20% er opført siden Af de beboede boliger er 83,8% ejerboliger, og 16,2% lejeboliger. 42

4 Lobbæks udviklingsmuligheder Byen vil fortsat først og fremmest være og udvikle sig som et boligområde velegnet til børnefamilier. Lobbæk er en af de få byer på Bornholm, hvor der i fremtiden forventes en lille befolkningstilvækst. Lobbæk nyder godt af den gode beliggenhed mellem Rønne og Aakirkeby, med stort udbud af arbejdspladser samt privat og offentlig service. I regionkommuneplanens centerstruktur er Lobbæk defineret som en boligby uden væsentlig handel og service. Byen har stadig mulighed for at udvikle sig med nye helårsboliger (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ). Lobbæk Hovedgade og legeplads Arealudlæg i regionkommuneplanen Der er i den hidtidige kommuneplanlægning udlagt et areal til byudvikling (ca. 2,7 ha) vest for det eksisterende parcelhusområde. Der er hermed skabt passende mulighed for byudvikling, og der er pt. ikke behov for yderligere. Boligområder 08.B.01 Grønnegade. Området anvendes til helårsboligformål - åben-lav bebyggelse. Lokalplan nr Lobbæk er gældende for området. 08.B.02. Olesvej, 08.B.04. Kildevej. Områderne anvendes til helårsboligformål. Lokalplan nr er gældende for områderne. Områderne afsluttes mod det åbne land med beplantning eller levende hegn. 08.B.03. Vandværksvej. Området anvendes til helårsboligformål. Lokalplan nr er gældende for dele af området. Området afsluttes mod det åbne land med beplantning eller levende hegn. Den største del af området (det ubebyggede areal) ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Blandede bolig- og erhvervsområder 08.BL.01 Lobbæk Hovedgade. Området anvendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Lokalplan nr er gældende for området. Ændringer, nybyggeri og anlæg skal ske i overensstemmelse med områdets karakter. Erhvervsområder 08.E.01 Fejleregårdsvejen. Området anvendes til erhvervsformål, lettere industri. Lokalplan nr er gældende for området Udendørs oplag afskærmes passende mod vej eller naboejendom. Ved områdets nordlige grænse mod det åbne land fastlægges et 5 meter bredt beplantningsbælte. 08.E.02 - Halmvarmeværk. Området anvendes til erhvervsformål varmeværk. Udendørs oplag afskærmes passende mod vej eller naboejendom, Ved områdets nordlige grænse mod det åbne land fastlægges et beplantningsbælte. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Ferie- og fritidsformål 08.F.01 Grønt område ved Jernbanevej. Området anvendes til rekreative formål (grønt område og fritidshus (tidligere jernbanestation). Området må ikke bebygges, dog kan der tillades opført de for driften af det pågældende område nødvendige mindre bygninger. Lokalplan nr er gældende for området. 43

5 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 44

6 09 Møllevangen - Knudsker Ifølge Generalstabens topografiske kort fra 1887 findes der ingen koncentreret bebyggelse på stedet på det tidspunkt. Bebyggelsen bestod af nogen få gårde langs Snorrebakken og Møllevangen samt Knuds Kirke med præstegård. Generalstabens topografiske kort fra 1887 Møllevangen-Knudsker i dag Møllevangen-Knudsker ligger ganske højt i landskabet med kig til smukke landskabsprofiler, over Rønnes by til Østersøen. Byområdet ligger ved den trafikerede Snorrebakken-Møllevangen gennemfartsvej, vejforbindelsen mellem Rønne og Øst- og Nordøstbornholm, godt 3 km øst for Rønne centrum. Møllevangen-Knudsker er med sine 227 indbygger en lille boligenklave. Byens behov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) dækkes i hovedsagen i Rønne. Der er ingen indkøbsmuligheder i Møllevangen-Knudsker. Den nærmeste dagligvarebutik findes i Rønne. Byen er afgrænset af landbrugsarealer. Byen er en langstrakt gennemfartsby uden en markant bymidte. Hele Møllevangens boligbebyggelse, som består af åben-lav og tæt-lav bebyggelse, ligger i på nordsiden af vejen. Hele Knudskers boligbebyggelse, som består af åben-lav bebyggelse, ligger i på sydsiden af Snorrebakken. Her ligger også Bornholms Akademi, Højvangs Seminaret, Pædagoisk Center på Bornholm. Knuds Kirke med den smukke beliggenhed er byens vartegn og er beliggende syd for vejen. Møllevangen-Knudskers udviklingsmuligheder Møllevangen-Knudsker vil forsat forblive en mindre boligenklave i tæt tilknytning til Rønne. Indbyggertallet, som i 2005 er opgjort til 227 personer, forventes at være stabilt i planperioden, og der udlægges ikke yderligere arealer til byudvikling. I regionkommuneplanens centerstruktur er byen defineret som en mindre boligby. Byen skal hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde med tæt tilknytning til lokale landskabs- og naturværdier. Befolkning - aldersfordeling % år Møllevangen/Knudsker Bornholm Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik Arealudlæg i regionkommuneplanen En del af byen ligger i landzone som et afgrænset byområde og kan ved lokalplan overføres til byzone. Boligområder 09.B.01 Møllevangen. Området anvendes til helårsboligformål. 09.B.02 Snorrebakken og 09.B.03 Kirkevej. Områderne anvendes til helårsboligformål. Områderne ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Offentlige områder 09.D.01 Uddannelsescenter Snorrebakken. Området anvendes til offentlige formål - uddannelsesinstitutioner. 45

7 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 46

8 10 - Nexø Nexø by kendes tilbage i middelalderen og udviklede sig som handelsby, så byen fik købstadsrettigheder i Den ældste byudvikling fandt formentlig sted i området omkring Købmagergade, afgrænset mod øst af havet og mod vest af Ferskesø og andre strandsøer/damme, som nu er tørlagt men stadig genfindes i gadenavne (f.eks. Piledam og Bededam). Byen voksede mod nord langs Aasen/Nørregade og mod vest langs indfaldsvejene. Nexø Kirke var den dominerende bygning, selvom den helt indtil 1600-tallet kun omtales som et kapel i byen. Handelsskibe lå dengang på reden, og man fragtede varer frem og tilbage med mindre joller til broer anlagt ved den nuværende gamle havn og ved Sdr. Hammer. Byens befolkning levede derudover af fiskeri og landbrug. Byen fik en omtumlet tilværelse pga. krig og pest, men byen kom dog hver gang på fode igen og beholdt sin betydning som købstad og handelsby. I 1700-tallet startedes sandstensbrydning i området ved Stenbrudsgård, og der blev anlagt en egentlig havn, som senere blev udvidet flere gange i det 18. og 19. århundrede. Trods en vis byudvikling i det århundrede havde byen stadig en langstrakt form med Købmagergade og Aasen/Nørregade som hovedakse. Under besættelsen i forbindelse med Anden Verdenskrig blev en stor del af byen i 1945 ødelagt af et russisk luftbombardement. Mange huse, f.eks. omkring Nexø Torv, blev derefter genopført med bistand fra Arkitekthjælpen. Fra den svenske stat modtog man 75 træhuse i gave, som blev opført i nye boligkvarterer ved Paradisvej. En jernbane med forbindelse til Rønne blev nedlagt i 60 erne. I dag er kun resterne af de gamle banetracéer synlige i form af træ-alléer og cykelstier langs Sdr. Landevej. Til gengæld voksede havnen voldsomt med udvidelser af fiskerihavnen i 1964 og Efter krigen var havnens betydning som handels- og trafikhavn efterhånden taget af, men til gengæld har den gradvist øget sin betydning som en af de vigtigste fiskerihavne i Østersøen. I takt med udviklingen udvidedes byen med flere nye parcelhuskvarterer, der er opført vest for de gamle byområder. Mod syd blev der anlagt et nyt større erhvervsområde ved Industrivej. Pga. den trafikale belastning af Gl. Rønnevej/Havnegade blev der i 1990 erne anlagt en ny indfaldsvej mellem byen og industriområdet. Siden kommunalreformen i 1970 og indtil kommunesammenlægningen i 2003 var Nexø By kommunecenter i Nexø Kommune, der bestod af købstæderne Nexø og Svaneke, Ibsker sogn, Bodilsker Sogn og Povlsker Sogn. Stenbrudsgården opført

9 Landskabet Store dele af den gamle by blev anlagt ovenpå gamle strandvolde (Åse), der igen er aflejret ovenpå et grundfjeld af Nexø sandsten. De oprindelige strandenge og damme vest for middelalderbyen er med tiden draget ind i byområdet og enten bebygget eller anvendt som grønne områder. I dag når byen helt op til kanten af granitområdet ved Halle Klippen lige nord for Stenbrudssøen. Hele kystområdet ved Stenbrudssøen og nord herfor er fredet. Der findes rester af skanser i området. Vestpå (bag Stenbrudsgården) findes endnu et nylig nedlagt stenbrud samt et sammenhængende engareal omkring Nørrebækken. De ubebyggede kystområder syd for byen er ligeledes fredede, og her findes flere rester af skanser. Ved Sdr. Hammer Jollehavn løber en bæk ud fra Ferskesø, der afvander store arealer bag byen. Det lavbundede havområde syd for havnen er tilholdssted for mange fuglearter. Vest for Sdr. Landevej ligger Ferskesø og Nexø Lystskov, der udgør et rekreativt nærområde for byens befolkning, og de græsbevoksede arealer nærmest byen benyttes som boldbaner og festplads. Ferskesøområdet udgør resterne af et oprindelig langt større vådområde, der strakte sig flere km mod sydvest. Bag byen findes en ring af frugtbare landbrugsarealer, der nordpå hæver sig mod Slamrabjerg og Paradisbakkerne. Især Bodilsker præges af mange spredte landejendomme. En del større gårde i området ved Bodilsker og det sydlige Ibsker har ligget der siden middelalderen, men i lidt nyere tid er der kommet flere, mere ydmyge, landejendomme til. Luftfoto af Nexø set fra syd 48

10 Kulturmiljø Siden 1989 har de ældste bydele i Nexø været omfattet af en bevarende lokalplan. I forbindelse med udarbejdelsen af et kulturmiljøatlas 2003, blev der udpeget en række særligt bevaringsværdige kulturmiljøer og bygninger. Af bevaringsværdige bygninger nævnes f.eks. museet/det gamle rådhus ved Havnen, det senere tinghus fra 1856, Vangegemmerhuset fra 1700-tallet, og Stenbrudsgården fra Men flere andre byhuse, også en del huse opført efter krigen, er klassificeret som særligt bevaringsværdige. Af gamle kulturmiljøer fremhæves miljøet omkring karréen ved Bredgade og Munkegade som et eksempel på en oprindelig bebyggelse med bygninger af betydelig arkitektonisk værdi og miljøet omkring Vangegemmerhuset, med rester af den gamle byvang som vangegemmeren var ansat af byen til at holde øje med. Desuden fremhæves Nexø Torv med de tilstødende gader som et særligt miljø med fine eksempler på bombehuse samt bebyggelsen med 75 velbevarede svenske træhuse planlagt med fælles grønne områder og malet i skiftende pastelfarver. I den nordlige udkant af byen fremhæves Stenbrudsgården og Stenbrudssøen, der danner portal til byen, når man ankommer fra nord. Der skal tages særligt hensyn til de kulturmiljøer og bygninger, der er registreret i kulturmiljøatlasset, og de er da også alle omfattet af fredninger og/eller bevarende lokalplan. Nexø i dag I de ældre bydele er det oprindelige købstadsmiljø stadig synligt i visse områder af byen, men da de centrale dele blev bombet i 1945, blev lejligheden benyttet til at udføre en del vejreguleringer i området omkring Nexø Torv. Byens centrum præges i dag af de såkaldte bombehuse i form af bedre byggeskik - etageejendomme i 2-3 etager med forretninger i stueetagen. Længere væk fra Nexø Torv præges billedet af 1,5 etages ejendomme, men disse er stadig sammenbygget i gadeforløbet. Længere væk fra centrum findes flere ældre ejendomme, der har overlevet bombardementet i Hvor husene ikke helt er sammenbygget, er der almindeligvis fyldt ud med de for Nexø typiske sandstensgærder. De ældste boligområder har oprindeligt været anlagt i karréer med ret store havearealer bag de sammenbyggede boliger. Men nu er der kun få områder tilbage, hvor karréerne ikke er udfyldt med nyere byggeri. (Karréen ved Munkegade/Bredgade nær kirken er bevaret). I gadeforløbene mellem Karreerne findes flere torveagtige byrum, der er med til at give de gamle bydele en mere social karakter (f.eks. ved Munkegade og Julestuen). Flere gadeforløb i de gamle bydele har i dag fortovsbelægninger af sandsten. Mange bygninger, der tidligere blev anvendt til forretnings- eller erhvervsformål, er i dag ombygget til boliger, så handels- og erhvervsaktivitet i højere grad er koncentreret i centerområdet omkring Nexø Torv. Havneområdet dominerer i dag billedet, når man kommer til byen fra syd eller nord. Den senere tids erhvervsudvikling har dog betydet gradvise ændringer i havnens anvendelse, og tidligere havneerhverv er flere steder skiftet ud med andre erhvervstyper og forretninger. Området ved Skippertorvet ved den gamle Havn er næsten fuldstændigt ændret til forretninger, restauranter m.v. Arealer omkring Trafikhavnen, specielt arealer langs hovedlandevejen, benyttes i dag til andre byformål. Efter lukningen af flere fiskefabrikker er selv fiskerihavnsområdet under ændring. Sydligst i området (ved Sdr. Landevej) er der i dag indrettet en større dagligvareforretning. Men hovedparten af Fiskerihavnsområdet er fortsat reserveret til erhvervsaktiviteter. De nye boligkvarterer vest for de ældre bydele består af typiske parcelhuskvarterer. En del gamle eng- og byvangsarealer blev ikke bebygget og ligger i dag som en ring af grønne lommer mellem boligområderne. 49

11 Befolkning og bolig Nexøs indbyggertal faldt mellem 2000 og 2004 fra til indbyggere (godt 2%). Hermed er befolkningstallet tilbage på det niveau, det var i midten af 90 erne, hvor man stadig led under fiskerikrisen og dens følgevirkninger. I 2010 forventes befolkningstallet efter befolkningsprognosen at falde yderligere til omkring Opgjort pr var relativt mange over 65 år, mens relativt færre var mellem 40 og 65 ( i forhold til kommunegennemsnittet). I alt var der i boliger, heraf registeret som beboede helårsboliger. 2 er registreret som sommerhuse, 106 er registreret som ubeboede (5,5%). Ca. 55% af boligmassen er opført før 1950, en del som parcelhuse, men i nyere tid er mange opført som ældrevenlige boliger. Relativt mange, over 30%, er opført siden Tilvæksten de seneste årtier skyldes for en stor del byggeri af almene boliger (287 registreret i 2004) samt en del andelsboliger. Regionskommunen ejer i nærheden af 60 boliger i Nexø. En relativ stor andel, 36% af boligmassen, er lejeboliger % år Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Nexø Bornholm Tomme helårsboliger Ferieboliger Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik Nexøs udviklingsmuligheder Nexø er stadig et vigtigt erhvervs- og handelsområde. Fiskeriet har gennem mange år udgjort rygraden i byens udvikling, men selvom det stadig er vigtigt, er der også ved at dukke andre former for virksomhed op, f.eks. i området ved Møbelfabrikken. Handelen er fortsat vigtig, og Nexø rummer i dag et stort udbud af dagligvare- og udvalgsvareforretninger, som tiltrækker kunder fra hele det østlige Bornholm. Af nyere betydning kan nævnes Glas- og Keramikskolen og Forskningscentret i Stenbrudsgården, som er med til at tiltrække unge til byen. Byen rummer desuden gode boligområder, et godt udbud af offentlig service beregnet for alle aldersgrupper samt et rigt foreningsliv. Byens udviklingsmuligheder hænger i stigende grad sammen med byens historisk betingede funktion som handels- og servicecenter, hvorimod betydningen som erhvervscenter er vigende. Møbelfabrikken i Nexø Byens serviceudbud og mange gode boliger nær centrum tiltrækker mange ældre. Byens funktion som handelscenter skal fortsat udbygges, men samtidig skal man forsøge at fastholde gode betingelser for erhvervsaktivitet i byens erhvervsområder. 50

12 Centrum er efterhånden tæt udbygget, og der er ikke mange muligheder tilbage for at omdanne eller udbygge med nye boliger i det område. Nexø har en del ledige byggegrunde i yderligt beliggende parcelhuskvarterer som Homannegård, men interessen for den type traditionelle parcelhusbyggegrunde har ikke været så stor de senere år. Der er derfor i tidligere planlægning planlagt en udbygning af byen mod nordvest i et område kaldet Bakkebyen, hvor det er muligt at skabe attraktive byggegrunde med udsyn over byen og havet og med god adgang til nærliggende rekreative områder. Et område bag Stenbrudsgården er udlagt som råstofindvindingsområde og begrænser mulighederne for udbygning i området. Nexø udpeges som en af fire større handels-, service- og erhvervsbyer i Bornholms centerstruktur (se del 3 - Bymønster og byudvikling ). Detailhandelsområdets afgrænsning: - Detailhandelsområde A - rødt - Detailhandelsområde B - gult - Særligt pladskrævende varegrupper - blåt (se def. i del 3, afsnit Detailhandel) Erhverv og detailhandel Der findes rigeligt med erhvervsarealer i områderne ved Nexø Havn og ved Industrivej syd for byen. Pga. strukturelle ændringer i de traditionelle havneerhverv er der i planlægningen for havneområdet taget højde for, at en del erhvervsarealer ved Trafikhavnen ændrer karakter, så der muliggøres en bredere vifte af erhverv og andre aktiviteter. Der skal i den kommende periode laves en samlet udviklingsplan for Nexø/Nexø Havn, på grund af de ændringer der fortsat sker på fiskeriområdet. Planen skal bl.a. forholde sig til hvilken udvikling, der skal ske på havnen og om tidligere fiskerihavnsarealer skal kunne anvendes til andre formål, herunder boligfomål og detailhandelsformål. Nexø er vokset i betydning som handelsby. Den øgede handel skyldes i høj grad den voksende turisme, hvor mange søger op fra de store sommerhusområder i syd for at købe ind, men også at mange mindre byer i området kun har et meget begrænset udbud af detailhandel. Planloven indeholder regler for planlægning af detailhandel, som gør, at regionskommunen begrænses i sine muligheder for at fremme udvikling af ny detailhandel i de større byområder. Nexøs detailhandel koncentreres i området omkring centrum, herunder arealer ved Gamle Havn/Skippertorvet, som for længst er taget i brug til forretningsformål m.v.. Mulighederne 51

13 for at indrette mere detailhandel nær centrum er ved at være udtømte, og senest er der etableret en dagligvareforretning syd for centrum i det sydlige havneområdet ved Sdr. Landevej. Der vil fortsat være mulighed for en vis udbygning med detailhandel i det område, der nu defineres som et aflastningscenter for Nexøs detailhandelsområde. Udenfor det udlagte detailhandelsområde er der dog også mulighed for etablering af mindre butikker jf. regionkommuneplanen, del 3, afsnit I et område ved Nexø Havn og ved Industrivej er der desuden udlagt mulighed for at etablere butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Trafik og veje Den nye forlængelse af Andersen Nexø Vej har medført en betydelig reduktion af trafikken gennem bymidten via Havnegade. Men Nexø præges fortsat af den megen trafik fra Sdr. Landevej til Stenbrudsvej. I turistsæsonen passerer omkring 9000 biler i døgnet på Sdr. Landevej. På længere sigt planlægges en omfartsvej vest omkring Nexø, så det bliver muligt at aflaste bycentret for gennemkørende trafik. En omfartsvej skal ligge i forlængelse af den nyligt forlængede Industrivej, rundkørselen og Byvangen. Men i mellemtiden søges trafikbelastningen reduceret gennem trafikdæmpende foranstaltninger, især i området ved Gamle Havn/Fiskertorvet, hvor mange fodgængere krydser vejen. I det stærkt trafikerede kryds mellem Andersen Nexø Vej og Sdr. Landevej er desuden planlagt etablering af en rundkørsel. Bycentret er delvist velforsynet med parkeringsarealer, men der forberedes udbygning med yderligere p-pladser i området nær Skippertorvet. Offentlig service Nexø har en række kommunale servicetilbud, herunder en stor folkeskole, flere børnehaver, pasningsordning, bibliotek, ældrecenter og mødesteder og andre faciliteter til brug for ældre som f.eks. Fritidshuset. Mange servicetilbud retter sig også mod brugere uden for byområdet, herunder regionskommunens administrative virksomheder, der er etableret i det gamle rådhus, hvor der også findes et borgerservice-kontor. Desuden findes Nexøhuset, som er bosted for udviklingshæmmede. Hertil kommer foreningsdrevne idrætsfaciliteter med f.eks. idrætshal, baneanlæg/stadion m.v., der almindeligvis drives med tilskud fra det offentlige. Nexø Havn set fra Gl. Havn mod Trafikhavn- 52

14 Arealudlæg i regionkommuneplanen Der er i den hidtidige lokalplanlægning udlagt arealer til byformål, herunder erhvervsarealer og arealer til helårsbeboelse. Der er også i denne planlægning taget højde for nye arealbehov til forskellige formål, herunder udlæg til erhvervsformål ved Nexø Havn og Industrivej, samt nye boligarealer ved Bakkebyen som omtalt ovenfor. Hertil kommer udlæg af et hotelområde nord for Nexø. De sidste år har behovet været koncentreret omkring byomdannelse og in-fill byggeri nær centrum, mens det f.eks. er begrænset, hvad der er opført af nye boliger i udkanten af byen. Der findes stadig ledige byggegrunde i f.eks. Homannegård vest for byen. Et stort byzoneareal vest for den planlagte omfartsvej vil der ikke blive brug for, og arealet udtages som byudviklingsområde med denne regionkommuneplan. En ny omfartsvej vil i fremtiden danne afgrænsning af byen mod vest. Boligområder 10.B.01 - Stenbrudsvej. Området skal anvendes til helårsboligformål (parcelhusbebyggelse), samt off. og privat service og mindre erhvervsvirksomhed i området langs Stenbrudsvej. Områderne 10.B.02 - Homannegård, 10.B.03 Urtehaven, 10.B.04 - Paradisvej, 10.B.05 - Rugmarken, 10.B.06 - Bødtgers Eng m.m. 10.B.07 - Sdr. Landevej. Områderne skal anvendes til helårsboligformål (overvejende parcelhusbebyggelse). Der kan kun etableres mindre service- og erhvervsformål i direkte tilknytning til beboelsen, og som ikke medfører gener i området. Dele af områderne omfattes af bevarende lokalplan. 10.B.08 - De Svenske Træhuse. Området omfatter 2 delområder bebygget med træhuse (parcelhuse i form af villaer og bungalows). Området skal udelukkende anvendes til helårsboligformål samt tilknyttede fritidsarealer. Området omfattes af særlige bevaringsbestemmelser, jf. gældende deklaration for området og kan ikke bebygges yderligere. Der er udarbejdet særlige retningslinjer for farvevalg m.v. i tilknytning til deklarationen. 10.B.09 - Stenbrudsvej. Området omfatter en række parcelhuse langs hovedlandevejen. Området er udlagt til helårsboligformål, og rummer ikke væsentlige udbygningsmuligheder. Blandede bolig- og erhvervsområder 10.BL.01 - Gl. byområde. Området skal anvendes til helårsboligformål, erhvervsformål (ikke industri), samt off. formål, privat handel og service. 10.BL.02 - Højbovej. Området skal anvendes til helårsboligformål, erhvervsformål (ikke industri), samt off. formål, privat handel og service. 10.BL.03 - Bakkebyen, etape 1. Området er i dag ubebygget. Det kan anvendes til helårsboligformål og blandede erhvervsformål, der naturligt kan indpasses. Området ligger i landzone og overføres til byzone gennem en samlet lokalplan for området. 10.BL.04 - Bakkebyen, etape 2. Området omfatter et større ubebygget område nord for Stenbrudsgården, og er beliggende i landzone. Området skal anvendes til helårsboligformål, uddannelses- og forskningsinstitutioner, samt kontorvirksomhed i tilknytning hertil. Området skal overføres til byzone gennem udarbejdelse af lokalplan for området. 10.BL.05 - Byzoneområde vest for Nexø. Området er et gammelt byzoneareal udlagt ved bygningsvedtægt. Området anvendes udelukkende til jordbrugsformål og har i region- og kommuneplanlægningen siden 1998 været udlagt som areal, der skal tilbageføres til landzone. Arealet tilbageføres til landzone under anvendelse af planlovens 45 stk. 3 og 4. Centerområder 10.C.01 - Bymidten øst. Området er udlagt til centerformål, herunder større dagligvarebutikker, off. og privat service (liberale erhverv, kontorfag, butiksorienteret service og lign.). 1. sal skal normalt forbeholdes helårsboligformål. Området omfattes af bevarende lokalplan. 10.C.02 - Bymidten vest. Området er udlagt til centerformål, herunder større dagligvarebutikker, off. og privat service (liberale erhverv, kontorfag, butiksorienteret service og lign.). 1. sal skal normalt forbeholdes helårsboligformål. I området 53

15 tillades desuden, at ejendomme udelukkende anvendes til helårsboligformål. Området omfattes af bevarende lokalplan. Erhvervsområder 10.E.01 - Stenbrudsvej. Området skal anvendes til erhvervsformål. (Industri, lager og værkstedsformål, herunder servicevirksomhed og forretningsvirksomhed for særligt arealkrævende varegrupper, samt tekniske anlæg). 10.E.02 - Møbelfabrikken. Området skal anvendes til erhvervsformål og uddannelsesformål, herunder overnatningsfaciliteter med direkte tilknytning til erhvervshuset Møbelfabrikken. Erhvervsformål omfatter mindre produktionsvirksomhed, lager og værkstedsformål, servicevirksomhed, kontorvirksomhed, forretningsvirksomhed for særligt arealkrævende varegrupper eller mindre butikker i direkte tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, samt tekniske anlæg. 10.E.03 - Industrivej. Området skal anvendes til erhvervsformål. (Industri, lager og værkstedsformål, herunder, servicevirksomhed og forretningsvirksomhed for særligt arealkrævende varegrupper, samt tekniske anlæg). 10.E.04 - Industrivejs udvidelse. Området skal anvendes til erhvervsformål. (industri, lager og værkstedsformål, herunder, servicevirksomhed og forretningsvirksomhed for særligt arealkrævende varegrupper, samt tekniske anlæg). Området udgør den naturlige fortsættelse af eksisterende erhvervsarealer ved Industrivej. Arealer i landzone overføres til byzone gennem lokalplan for området. 10.E.05 - Trafikhavnen, Nord. Området anvendes til industrivirksomhed. Et område langs Stenbrudsvej benyttes bl.a. til anden produktionsvirksomhed med tilhørende forretningsarealer. Området kan fortsat anvendes til erhvervsformål med tilknytning til havnen (bl.a. industri, håndværk, værksteds-, lager- og transportvirksomhed samt servicevirksomhed). Der tillades mindre butikker i direkte tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Ved ophør af den erhvervsmæssige aktivitet i området, kan området udlægges til helårsbolig- eller fritidsboligformål gennem udarbejdelse af en ny lokalplan for området. 10.E.06 - Trafikhavnen, Syd. Området kan anvendes til erhvervsformål (bl.a. industri, håndværk, værksteds-, lager- og transportvirksomhed samt servicevirksomhed). Området omfatter den eksisterende trafikhavn og tilstødende havnearealer. Der tillades mindre butikker i direkte tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 10.E.07 - Gl. Havn. Områdets anvendelse fastlægges til havne- og centerformål, herunder lystbåde- og fiskerihavn, kontorer, butikker, restauranter, offentlige formål, turistformål samt rekreative formål. Området indeholder i dag blandede havne- og turistformål, herunder lystbådehavn, butikker, restauration og kontorvirksomhed. Området indgår i detailhandelsområdet for Nexø By. Et areal ved den gamle fiskefabrik Bornfish kan anvendes til detailhandel efter udarbejdelse af lokalplan for området. 10.E.08 - Havneområde ved Sdr. Landevej. Området anvendes til forskellige erhvervsformål. Et område mod syd nær Sdr. Landevej anvendes til butiksformål. Området kan fortsat anvendes til erhvervsformål (bl.a. industri, håndværk, værksteds-, lager- og transportvirksomhed, servicevirksomhed, rensningsanlæg og andre tekniske anlæg samt oplagsvirksomhed). Der tillades mindre butikker i direkte tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Et areal ved Søbækken, langs Sdr. Landevej er udlagt som detailhandelsområde (her defineret som aflastningscenter for Nexø s detailhandelsområde). Ny detailhandel på ikke over 1000 m² butiksareal tillades etableret, i det omfang der ikke findes ledige butiksarealer i Nexø s centrale detailhandelsområde. 10.E.09 - Fiskerihavnen. Området kan anvendes til havneerhvervsformål (bl.a. industri, håndværk, værksteds-, lager- og transportvirksomhed samt servicevirksomhed). Området omfatter Fiskerihavnen og de tilstødende, havnenære landarealer. Der tillades mindre butikker i direkte tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 10.E.10 - Havneopfyldningsområdet. Området skal anvendes til havneerhvervsformål (bl.a. industri, håndværk, værksteds-, lager- og transportvirksomhed samt servicevirksomhed) samt fritidsformål (lystfiskeri, jollehavn og lign.). Erhvervsarealet er kun delvist opfyldt. Området overføres til byzone, i takt med at det opfyldes. 10.E.11 - Råstofområde ved Stenbrudsgården. Området er udlagt som råstofindvindingsområde (Nexø sandsten). 54

16 Offentlige formål 10.D.01 - Nørremølle. Området skal anvendes til ældrecenter, boliger for ældre (helårsformål) og funktioner i tilknytning hertil. 10.D.02 - Nexø Skole. Området skal anvendes til skole, børnepasning, idrætsanlæg og lign. 10.D.03 - Rådhuset. Området skal anvendes til off. administration og service. 10.D.04 - Stenbrudsgården. Området og bygningen er fredet. Den fredede bygning kan anvendes til kontorformål og lignende. Ferie- og fritidsformål 10.F.01 - Stenbrudssøen. Området kan anvendes som off. friareal. Et areal syd for Stenbrudssøen kan anvendes til campingplads. Området omfattes af strandbeskyttelse. 10 F.02 - Område v. Højbovej. Området kan anvendes som privat og off. friareal, herunder kolonihaveformål. Et areal langs Nørrebækken er omfattet af naturbeskyttelse. 10.F.03 - Pilebro. Området kan anvendes til rekreative formål (herunder cirkusplads og roklub med tilhørende bygning). Området omfattes af strandbeskyttelse. 10.F.04 - Maegænget. Området anvendes til kolonihaver uden bebyggelse (nyttehaver). 10.F.05 - Trekanten. Området, der udgør en rest af den gamle byvang, skal anvendes til off. grønt område og fritidsformål. 10.F.06 - Ferskesø. Området skal anvendes som off. grønt område, kolonihaveområde og kirkegård. Den nordlige del kan benyttes til idræt, byfester, cirkus, tivoli og lign. Et areal mod syd, langs Sdr. Mosevej, kan anvendes til kolonihaveformål. Et areal vest for vejen anvendes til kirkegård. 10.F.07 - Ferskesøpark. Området skal anvendes som off. grønt engområde. 10.F.08 - Nørrebækken. Området skal anvendes som off. park. 10.F.09 - Sdr. Hammer Jollehavn. Området er et rekreativt område, der kan anvendes til fritidsformål (jollehavn med tilhørende anlæg og bygninger). Området omfattes af lokalplan for Nexø Havn. 10.F.10 - Hotelområde. Området skal anvendes til ferie- og fritidsformål. En del af området skal anvendes til hotel med tilknyttede funktioner. Området skal forblive i landzone. 10.F.11 - Nexø Ridehal. Området skal anvendes til aktiviteter for hestesport og landbrug. Området omfattes af lokalplan og ligger i landzone. 10.F.12 - Ubebygget område. Området er udlagt som en afstandszone mellem de udlagte BLomårder og det tilstødende råstofindvingingsområde. 10.F.13 - Område bag Stenbrudsvej. Området er udlagt som grønt ubebygget område. Kig op mod Nexø Torv 55

17 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 56

18 11 - Nyker Helt frem til slutningen af det 19. århundrede var Nyker, foruden sin kirke, præstegård og smedje, alene kendetegnet ved gårdene langs Kirkebyvej. En egentlig bydannelse kommer først omkring år Men byudviklingen tog for alvor fat efter åbningen af Rønne - Allinge Jernbanen i Det var naturligt, at der blev lagt en station i Nyker. Der var allerede før jernbanens tid begyndelse til en by omkring kirken med brugsforening, skole, forsamlingshus og flere håndværksmestre. Nykers struktur og bebyggelsesmønster fortæller om en alsidig erhvervsstruktur med en blanding af boliger, handel, håndværk og industri til betjening af oplandets gårde. Som stationsby forandrede Nyker sig betydeligt. Et kort fra 1916 viser begyndende bebyggelse langs hovedvejen. Jernbanen blev nedlagt i 1953, og nu er der regional cykelsti på det tidligere jernbanespor. Landskabet Landskabet omkring Nyker er et svagt bølgende morænelandskab. Omkring byen ligger vidtstrakte landbrugsarealer med spredt bebyggelse. Kulturmiljø og bybevaring Ifølge Kulturmiljøatlas for Bornholm er præstegården (fra 1871), den tidligere smedje og stationsbygning (tegnet af arkitekt Ove Funch- Espersen), Missionshuset Salem og en klynge villaer fra 1900-tallets begyndels e fremhævet som bevaringsværdige. En del af Nyker er omfattet af bevarende lokalplan. Generalstabens topografiske kort fra 1887 Nykirke, som er fredet, stammer fra midten af 1100-tallet. Kirken, som er Bornholms mindste rundkirke, er med sin omgivelser et bevaringsværdigt kulturmiljø. Skråt over for kirken i nærheden af den tidligere stationsbygning ses en klynge villaer fra 1900-tallets begyndelse. Bebyggelsen er værdifuld set med arkitektoniske øjne, og den er desuden med til at fortælle om Nykers udvikling. Her ser man de bygningsmæssige resultater af den vækst, jernbanen blev anledning til. Nyker er som en gennemfartsby med sit stationsmiljø, det smukke anlæg ved kirken, landevejshusene og det åbne lands store gårde et værdifuldt eksempel på stationsbyernes pionertid. Landevejstrafikken svækker det gamle gademiljø. Nyker Hovedgade og Dagli Brugs 57

19 Nyker i dag Nyker ligger ved landevejen fra Rønne til Klemensker, ca. 4 km fra Rønne og ca. 5 km fra Klemensker. Nyker er en by inde i landet uden direkte adgang til skov og strand. Byen er afgrænset mod vest og øst af landbrugsarealer, mod nord af Kirkebyvej og landbrugsarealer. Byen afgrænses markant mod syd af det gamle jernbanespor, der nu er regional cykelsti. Byen er nu typisk gennemfartsby uden en markant bymidte. Den trafikale belastning af hovedvejen mellem Rønne og Klemensker er ret stor. Langs Nyker Hovedgade ligger forretninger og servicefunktioner. Syd for hovedgaden ligger en større parcelhusudstykning. Nord for hovedgaden ligger dels et parcelhusområde og dels offentlig administration, friskolen og idrætsområder. Bystrukturen er langstrakt byen strækker sig fra vejkrydset med kirken og Brugsen, langs Nyker Hovedgade og Pluggegårdsvej i retning af Rønne væk fra den oprindelige bymidte omkring kirken og brugsen. Jernbanesporet har før krydset hovedgaden. På østsiden af sporet ligger den ældste bebyggelse med kirken, smedjen og de gamle gårde. Byens kerne domineres naturligvis af rundkirken. Nordvest for Nyker ses flere af de store gårde, som var årsag til Nykers vækst gennem 1800-tallet. Byen fungerer i dag hovedsagelig som attraktiv boligby. Der findes enkelte erhvervsvirksomheder i Nyker, og regionskommunens Familie- og Sundhedsvirksomhed har til huse i Nykers tidligere offentlige skole. Nykers offentlige skole er nedlagt men erstattet af en privatdrevet skole Bornholms Frie Idrætsskole, der er oprettet i Der er desuden en børnehave i byen. Nyker har en dagligvarebutik. Befolkning og boliger I 2005 havde Nyker 738 indbyggere. Indbyggertallet har de sidste 5 år været svagt faldende, fra 755 personer, dvs. 2,3%. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 725 personer. Sammenlignet med aldersfordelingen for Bornholm er der forholdsvis færre voksne mellem 40 og 64 år men flere børn under 15 år. Gennemsnitshusstandsstørrelsen, som er 2,4 beboere pr. beboet bolig, er højere end gennemsnitstørrelsen på Bornholm, hvilket antyder, at der er forholdsvis mange børnefamilier i Nyker. 307 ud af 314 boliger helårsbeboede. Der er ikke registreret fritidsboliger i Nyker, 2,2% er registreret som tomme boliger. Byen er forholdsvis ny by med 45% af boligmassen opført efter 1970, godt 20% af boligmassen er opført før Af de beboede boliger er 84% ejerboliger, og 16% lejeboliger. % år Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik Nyker Bornholm 0 Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik 58

20 Nykers udviklingsmuligheder Byen vil fortsat først og fremmest udvikle sig som boligby velegnet til børnefamilier. Med oprettelse af Bornholms Frie Idrætsskole styrkes byen som en attraktiv boligby. Der er mulighed for at forskellige aktiviteter kan udvikles i relation til friskolen. Nyker nyder til dels godt af beliggenheden nær Rønne, der har et bredt udbud af arbejdspladser samt privat og offentlig service, samt nærhed til arbejdspladser på Almegårds Kaserne. Byen har mulighed for at udvikle sig med nye helårsboliger ved Grønagervej og på det tidligere udlagte idrætsområde ved Kirkebyvej (ca.4,8 ha). I regionkommuneplanens centerstruktur er Nyker defineret som mindre handels- og serviceby. Byen er center for et mindre lokalområde, og bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud (f.eks. ældreservice, børnehaver eller skoler). I de mindre handels- og servicebyer er der desuden mulighed for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomheder i mindre erhvervsområder eller i blandede bolig- og erhvervsområder (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ). Bebyggelsen er spredt og den har udviklet sig i retning af Rønne væk fra det tidligere bycenter ved den gamle stationsbygning, Brugsen og kirken. For at styrke bymidten udlægges et mindre område syd for Brugsen til blandet bolig- og erhvervsformål og på det tidligere udlagte idrætsområde ved Kirkebyvej bliver der mulighed for at opføre boligbyggeri (ca.4,8 ha). Den gamle stationsbygning Afgrænsning af detailhandelsområde B se def. del 3, afsnit Detailhandel 59

21 Arealudlæg i regionkommuneplanen Der er i den hidtidige kommuneplanlægning udlagt et areal til byudvikling vest for byen i retning af Rønne. Et lille område langs jernbanespor udlægges som blandet bolig- og erhvervsområde. Et areal, der i den hidtidige planlægning var udlagt til idrætsformål, beliggende nordøst for Kirkebyvej, udgår og erstattes af et areal beliggende sydvest for Kirkebyvej mellem den eksisterende parcelhusbebyggelse og Kirkebyvej. Bornholms Frie Idrætsskole har ønsket sammenhængende arealer syd for Kirkebyvej. Et areal, der i den hidtidige planlægning var udlagt til etablering af kolonihaver, udlægges til erhvervsområde. Der er ingen kolonihaver på området og der er ikke ønske om at etablere kolonihaver i byen. Boligområder 11.B.01 Nyker byområde. Området anvendes til helårsboligformål. Service, handel og mindre erhvervsvirksomhed tillades i området langs hovedvejen, Nyker Hovedgade (jf. kort detailhandelsområdets afgrænsning). Lokalplaner nr og nr bevarende lokalplan er gældende for dele af området. 11.B.02 Grønagervej. Området anvendes til helårsboligformål. Lokalplan nr er gældende for området. 11.B.03 Svendsens Have. Området anvendes til helårsboligformål. Lokalplaner nr er gældende for området. Der er pålagt arealet et 20 m bredt beplantningsbælte langs Pluggegårdsvej. Blandede bolig- og erhvervsområder 11.BL.01 Nyker Hovedgade. Området anvendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Området indgår i detailhandelsområde B. Lokalplan nr bevarende lokalplan er gældende for dele af området. 11.BL.02 Nyt boligområde syd for Brugsen. Området anvendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Området indgår i detailhandelsområde B. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. 11.BL.03 Skadegård og 11.BL.04 Kirkebyvej. Områderne anvendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Lokalplan nr er gældende for Skadegård-området. 11.BL.05 Blandet område ved Svendsens have. Området anvendes til blandet helårsboligog erhversformål. Området er omfattet af bevarende lokalplan Nyker hovedgade mod øst Her er det nye boligområde syd for Brugsen udlagt 60

22 Erhvervsområder 11.E.01 Pluggegårdsvej. Området anvendes til erhvervsformål lettere industri. Offentlige formål 11.D.01 Nyker gl. skole. Området anvendes til offentligt formål, så som administrationsbygninger, forsamlingshus mv. Dele af området er omfattet af bevarende lokalplan nr Hele området er omfattet af lokalplan nr D.02 Bornholms Frie Idrætsskole. Området er udlagt til offentligt formål, så som friskole. Dele af området er omfattet af bevarende lokalplan Hele området er omfattet af lokalplan nr Ferie- og fritidsformål 11.F.01 Idrætsanlæg. Området er udlagt til fritidsformål, herunder idrætsområde, klubhus, idrætshal samt drifts- og servicebygninger. Lokalplaner nr og nr bevarende lokalplan er gældende for dele af området. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Der skal i lokalplanlægningen tages hensyn til en 300 m byggegrænse fra Bjørnegård 11.F.02 Grønt område v. Svendsens have. Området anvendes til offentligt rekreativt formål. Området må ikke bebygges. 61

23 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1:5.000 Nye vejudlæg Nye byarealer 62

24 12 - Nylars Generalstabens topografiske kort fra 1887 Geodæktisk kort fra 1930 Det fremgår af Generalstabens topografiske kort fra 1887, at Nylars på det tidspunkt kun består af Nylars kirke, præstegården og skolen. Nylars Rundkirke blev opført omkring 1165 som fæstningsanlæg. I 1820 erne blev der oprettet et lærerseminarium i Nylars. Nylars samlingshus blev opført i 1901, først som en mindre bygning i et plan, hvor der siden er kommet tilbygning på tilbygning, og i 1983 blev der udvidet med idrætshal. Et kort fra 1930 viser en mindre bydannelse langs Nylars Hovedgade fra landevejen til trinbrættet. Byens placering kan forklares ved den gode tilgængelighed ved landevejen mellem Rønne og Aakirkeby og jernbanens anlæggelse. Jernbanen anlagdes med trinbræt umiddelbart syd for kirkeområdet og blev indviet den 13. december Fire daglige forbindelser var der dengang mellem Rønne og Nexø. Togdriften ophørte i 1968, og trinbrættet, som var tegnet af arkitekt Mathias Bidstrup, blev solgt for 25 kroner. Efter jernbanens afvikling fungerer tracéen som fodgængerog cykelsti. Landskabet Nylars ligger på en flad bakketop på den mod syd skrånende landskabsflade. Præsteskoven ligger nordøst for byen og er forbundet ad den regionale cykelsti, som er anlagt på den tidligere jernbanetracé. Kulturmiljø og bevaring Nylars Kirke er øens næststørste rundkirke. Rundkirken og kirkeomgivelser er fredet. Nylars Kirkes anlæg er en smuk arkitektonisk oplevelse. Nylars Kirke 63

25 Nylars i dag Nylars er en forholdsvis ung by, der opstod samtidig med jernbanens anlæggelse. 52% af boligerne er opført efter Bydannelsen opstod mellem jernbanetracéen og landevejen/rønnevej. Hele bebyggelsen ligger nord for Rønnevej. Byen er afgrænset mod vest, nord og øst af åbne landskabsarealer og mod syd af Rønnevej. Nylars hovedgade, der løber i retningen nordøst/ sydvest, begynder ved brugsforretningen og ender ved Nylars Rundkirke, som er en stor turistattraktion. Vejen fortsætter videre til Vestermarie. Hovedgaden ligger i udkanten af byen med Brugsen og idrætsfaciliteter mod øst og parcelhusområdet mod vest, hvor børnehave og plejehjem er placeret. Langs byens hovedgade ligger der på den vestlige side en snorlige række af murmesterhuse i stil med Bedre byggeskik. Byen har ikke en specifik bymidte. Byen fungerer i dag som boligområde med en børnehave og gode idrætsfaciliteter - NyVest Idrætshal og boldbaner. I byen findes desuden et plejecenter. Den nærmeste skole ligger i Vestermarie Da der kun er ganske få virksomheder i byen, må folk pendle til arbejde andre steder, hovedsagelig til Rønne og Aakirkeby. Der er ikke udlagt specifikke arealer til erhvervsformål. I Nylars findes der én dagligvarebutik. Befolkning og boliger I 2005 havde Nylars 194 indbyggere. Indbyggertallet er de sidste 5 år faldet relativt meget - fra 242 personer, dvs. 19,8%. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 185 personer. % Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik Der er forholdsvis mange ældre over 65 år i byen, mens antal voksne mellem 40 og 64 år er det samme som gennemsnittet for Bornholm. Der er både færre yngre voksne og unge under 40 år og børn under 15 år sammenlignet med Bornholm som helhed år Nylars Bornholm Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik Dagli Brugs i Nylars I 2004 var der 105 beboede boliger/221 indbyggere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig. 105 ud af 108 boliger var helårsbeboede. Af de resterende 3 boliger var 1 registreret som feriebolig, resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. 1,9%. Knap 20% af boligmassen er opført før 1950, ca. 52% er opført siden Af de beboede boliger er 61% ejerboliger, og 39% lejeboliger. 64

26 Nylars udviklingsmuligheder Byen vil fremover først og fremmest fungere som attraktivt boligområde, med børnehave og idrætsfaciliteter. Nylars nyder til dels godt af den gode beliggenhed mellem Rønne og Aakirkeby, hvor der er et bredt udbud af arbejdspladser samt privat og offentlig service og har desuden gode kollektive trafikforbindelser. Byen har stadig mulighed for at udvikle sig med nye helårsboliger i tæt-lav eller åben-lav bebyggelse (ca. 2 ha). I regionkommuneplanens centerstruktur Nylars defineret som en mindre boligby. Byen skal hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde med tæt tilknytning til lokale landskabs- og naturværdier. Der udlægges ikke erhvervsarealer. Lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service kan indpasses i blandet bolig- og erhvervsområde (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ). NyVest Idrætshal og Samlingshuset i Nylars Arealudlæg i regionkommuneplanen Der er i den hidtidige kommuneplanlægning udlagt et mindre areal til byudvikling (ca. 2ha) nord for det eksisterende parcelhusområde. Der er hermed skabt passende mulighed for byudvikling, og der er pt. ikke behov for yderligere. Boligområder 12.B.01 Dyrendalsvej. Området anvendes til helårsboligformål. Dele af området er omfattet af Lokalplan nr Den ubebyggede del af området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. 12.B.02 Baneengen. Området anvendes til helårsboligformål. Området er omfattet af Lokalplan nr Der findes 7 ubebyggede grunde i området. Offentlige formål 12.D.01 Plejehjem. Området anvendes til offentlige formål, så som plejehjem. Området er omfattet af lokalplan nr D.02 Børnehave. Området anvendes til offentlige formål, så som børneinstitutioner. Området er omfattet af lokalplan nr Ferie- og fritidsformål 12.F.01 - Idrætsanlæg og samlingshus. Området anvendes til fritidsformål, idrætsanlæg og forsamlingshus. Området er omfattet af Lokalplan nr F.02 Legeplads. Området anvendes til fritidsformål. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Blandede bolig- og erhvervsområder 12.BL.01 - Kirkevej. Området anvendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Området er omfattet af Lokalplan nr