= Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde

Transkript

1 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 122

2 22 - TEJN - SANDKÅS Tejn kendes i skriftlige kilder tilbage i 1569 som Teding. Langt op i 1800-tallet var her kun nogen primitive moler, og først i 1868 blev der etableret en rigtig havn. Allerede i 1888 kom den første havneudvidelse, et bassin mod nordvest. Byen er vokset i takt med det tiltagende fiskeri og udvidelse af havnen. I årene efter Første Verdenskrig begyndte et af den nyere tids fiskeeventyr, rødspættefiskeriet, og en salgsforening blev dannet. I 1930 erne begyndte rødspættefiskeriet at svigte, og langsomt voksede fiskeriet efter sild. Andelsfiskesalgsforeningen, som blev grundlagt i 1918, udvidede i løbet af 1940 erne sit is- og kølehus, og i slutningen af dette ti-år blev der bygget et filetskæreri. Helt op til 1962 består Tejn Havn af 3 bassiner. Det blev på det tidspunkt nødvendigt at skabe en helt ny havn i den vestlige del af bugten, for at tidens store fartøjer kunne komme ind. For at give plads til industrivirksomheder blev der foretaget opfyldninger i skærgården. I 1982 kom midterhavnen til, og industrierne på Tejn Havn udvikledes i samme takt som fiskeriet. Der blev bygget værft, vodbinderi og butikscenter. var hjemmehørende her. Siden 1980 har der været stor nedgang i fiskeriet i Østersøen, som har påvirket byen og dens forretningsliv. I dag er der mindre end ti både tilbage i Tejn. Ca. 300 pers. var i 1980 erne beskæftiget ved fiskeriet i dag er tallet under 50. Tejn Havn er en af de få havne på Bornholm, som kan besejles i al slags vejr. Der har været 13 fungerende silderøgerier, i 1955 var 6 stadigvæk i drift - i dag ingen. Jernbanelinien fra Rønne til Sandvig blev lagt et langt stykke fra fiskerlejet med en stationsbygning, som nu anvendes som privat bolig. Ved Sandkås blev der etableret et beskedent trinbredt, hvor der ankom mange turister i sommersæsonen. Det rige menighedsliv har sat sit synlige spor i Tejn. Der har her været mange frimenigheder med hver deres missionshus. I dag anvendes de tidligere missionshuse til andre formål. Tejn Kirke blev opført som filialkirke til Ols Kirke i Frem til kommunesammenlægningen i 2003 fungerede Tejn, sammen med Allinge-Sandvig, som Allinge-Gudhjem Kommunes kommunecenter. I starten af 1980 erne var Tejn Havn på sit højeste aktivitetsniveau og hørte til de største fiskerlejer i Danmark. Mere end et halvt hundrede store både Tejn Havn 123

3 I Sandkås har den fine beliggenhed ved klippekysten og de mange gæster, der de sidste 100 år har søgt Bornholm, skabt grundlaget for en række hoteller og pensionater, der ligger ved kysten her. Landskabet Terrænforholdene omkring Tejn er som overalt på Nordbornholm præget af det stærkt kuperede granitområde med sprækkedale, hvori åerne løber. Nord for Tejn løber Møllebæk og syd for byen løber Tejn å. Klippekysten danner en bugt ved Tejn, der har muliggjort anlægget af en havn. Ved Sandkås ligger Sandkås strand, som er en af de få sandstrande på det lange nordlige stykke af den bornholmske østkyst. Lige nord for Sandkås strand ligger Sandkås campingplads mellem vejen og selve kysten. Kulturmiljø og bybevaring Tejn stubmølle er bygget omkring 1800 i Årsballe, men i 1850 blev den flyttet til Tejn. Stubmøllen, som nu er fredet, har virket indtil 1941, men i dag er der ikke adgang til selve møllen. Møllens ejere, Foreningen Bornholm, har planer om at restaurere møllen og flytte den til Landbrugsmuseet Melstedgård for i fremtiden at give publikum adgang til møllen. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er de mange silderøgerier, den gamle skole, Møllerboligen og Indre Missions bygning udpeget som bevaringsværdige bygninger. Lidt syd for Tejn ligger Stammershalle, der blev brugt som begravelsesplads i bronze- og jernalderen, og Troldeskoven med troldeagtige træformer, hvor der findes levn fra beboelse fra stenalderen. Tejn havn Trolling

4 Tejn og Sandkås i dag Tejn ligger på nordøst Bornholm knap 4 km syd for Allinge. Byen er afgrænset mod nordøst af Sandkås sommerhusområder og mod nord og øst af Østersøen, mod syd og vest af åbne landbrugsarealer. I regionskommuneplanens centerstruktur defineres Tejn som et mindre handels og service center. Byen er forholdsvis langstrakt, idet bebyggelsen fortrinsvis er sket langs Strandvejen og kysten. Tejn by omkranser havnearealet. Selvom byens huse er meget forskellige, så er de ensartede i proportionerne, og det giver byfronten et harmonisk udtryk. Byen, der løfter sig op i terrænet bag havnen, præges af spredt parcelhusbebyggelse, der hovedsagelig er nyere byggeri opført inden for de sidste 40 år, mens der endnu var gang i fiskeriet. Tejn har et sammenhængende erhvervsområde på ca. 2 ha, der strækker sig fra hovedvejen ind i landet mod sydvest. Området anvendes til mindre industri-, lager- og værkstedsvirksomheder. Havnen og kyststrækningen er afskåret fra byen af Strandvejen, der i sommerhalvåret er en trafikeret vejstrækning. Øst for havnen ligger et lille rekreativt område i direkte tilknytning til det klippefyldte kystlandskab Tejn Pynten. Tejn er i dag mest kendt for sin store havn og forgangne tiders fiskeri. Byen fungerer i dag med noget fiskeri og dertil knyttede virksomheder, kommunal administration og som boligby. Tejn har erhvervsmæssigt haft sin basis i fiskeriet men har siden slutningen af 80 erne været hårdt ramt af fiskerikrisen. Til gengæld er havnens fritidsaktiviteter øget, så havnen nu har en af øens største lystbådehavne. Et værft og mindre fremstillingsvirksomheder findes langs havnen. De fleste mindre fremstillingsvirksomheder i byen er servicevirksomheder i tilknytning til fiskeriet, sejlads og havnen. Af offentlig service findes i Tejn en børnehave og idrætsfaciliteter samt kommunal administration. Den tidligere Olsker centralskole huser nu specialinstitutionen Kildebakken. Der findes en dagligvareforretning i Tejn. Nord for Tejn havn går byen over i Sandkås, og den almindelige bebyggelse bliver for en stor del afløst af hoteller og pensionater, der ligger side om side. Gamle sommerhuse skjuler sig i klippeterrænet langs kysten. Befolkning og boliger I 2005 havde Tejn 985 indbyggere. Indbyggertallet har de sidste 5 år ligget omkring 1000 personer. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 950 personer. % Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik I 2004 var der 466 beboede boliger/992 indbyggere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig. Gennemsnits-husstandsstørrelsen svarer til gennemsnitstørrelsen på Bornholm. 466 boliger ud af samtlige 525 var helårsbeboede. Der var 36 registrerede fritidsboliger svarende til 6,9%, 23 boliger var registreret som ubeboede boliger, hvilket svarer til 4,4% år Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Tejn - Sandkås Bornholm Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik 33,1% af boligmassen er opført før 1950, 41,9% er opført efter Af de beboede boliger er 74,5% ejerboliger, og 25,5% lejeboliger 125

5 Tejns udviklingsmuligheder Tejn vil fremover stadig fungere som blandet bolig- og erhvervsby med base i fiskeriet, selv om det er aftagende. Havnen bliver stadig omdrejningspunkt for byens udvikling. Regionskommunens havneplan åbner for en alternativ anvendelse af dele af havneområdet, lige som der skabes mulighed for et husbådeprojekt i ydrehavnen (se kort Dispositionsplan Tejn Havn - B-boligområde, BL-blandet bolig- og erhvervsområde, E- erhvervsområde, H-husbådeområde, R-rekreativt område). Udfordringen for Tejn by er at byomdanne havnearealer, således at der skabes flere aktiviteter på havneområdet samt at forbinde havnen og kysten til den omkringliggende by ved f.eks. en central torvedannelse eller lignende. Aktiviteter på havneområdet, der både henvender sig til fastboende, sommergæster og de forbipasserende turister, vil skabe liv i byen og styrke forretningslivet. Der er udlagt et nyt boligområde i fortsættelse af Skovløkken med plads til omkring 20 boliger som erstatning for et tidligere udlagt boligområde, der forbliver i landzone. Området er attraktivt med udsigt over Tejn gamle by og Østersøen. Endvidere er der i den vestlige udkant af byen reserveret ca. 2,5 ha som et langsigtet byudviklingsområde til boliger som afrunding af byen. Området planlægges således, at der udlægges et rekreativt areal i tilknytning til sprækkedalen. Områderne skal planlægges med hensyntagen til terrænforhold/udsigt og afgrænses ud til det åbne land. Der er planlagt at opføre almennyttige boliger på Gartnerigrunden (B2). I regionkommuneplanens centerstruktur er Tejn defineret som en mindre handels- og serviceby. Byen er center for et mindre lokalområde, og bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud (f.eks. ældreservice, børnehaver eller skoler). I de mindre handels- og servicebyer er der desuden mulighed for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomheder i mindre erhvervsområder eller i blandede områder. Afgrænsning af detailhandelsområde B se def. del 3, afsnit Detailhandel 126

6 Arealudlæg i regionkommuneplanen Ifølge regionskommunens havneplan defineres havnearealer som byomdannelsesområde, og det nordlige areal, der ligger tættest på Gartnerigrunden, udlægges til boligformål. Tejn Pynten udlægges som rekreativt område og der udpeges areal til eventuelt husbådsprojekt. Boligområder 22.B.01 Lærkebakken, 22.B.02 Smedeløkken, 22.B.06 - Sdr. Strandvej. Områderne anvendes til helårsboligformål (åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse). De fredskovpligtige arealer i områderne bevares. 22.B.03 Kildesgårdsvej, 22.B.04 Bohnebakken, 22.B.05 Skovløkken. Områderne anvendes til helårsboligformål (åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse). Lokalplan nr er gældende for 22.B.03, Lokalplan nr er gældende for 22.B.04, og Lokalplan nr er gældende for 22.B B.07 Ndr. Strandvej. Området anvendes til helårsboligformål. 22.B.08-Mikkelegade og 22.B.09-Hybenvej. Fremtidige boligområder. Områderne anvendes til helårsboligformål, åben-lav og tæt-lav bebyggelse i op til 2 etager. Områderne er beliggende i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Områderne skal planlægges med hensyntagen til terrænforhold/udsigt og afgrænses ud til det åbne land. 22.B.10 Husbåde. Området anvendes til helårsbolig- og fritidsboligformål. Der udarbejdes en lokalplan for et eventuelt husbådeprojekt. 22.B.11 Frederiks delikatessen. Området anvendes til helårsbolig- og fritidsboligformål. 22.B.12 Gartnerigrunden. Området anvendes til helårsboligformål. Lokalplan nr er gældende for området. Området planlægges med hensyntagen til den nære beliggenhed til kysten. Blandede bolig- og erhvervsområder 22.BL.01 Smedeløkken-Pæregårdsvej. Området anvendes til blandede helårsbolig- og erhvervsformål. Lokalplan nr Erhvervsområde i Sandkås er gældende for området. Det bevoksede areal omkring Møllebæk må ikke udnyttes til erhvervsformål men skal udlægges og bevares som beplantingsbælte. 22.BL.02 Havnevej. Området anvendes til blandede helårsbolig- og erhvervsformål. Området indgår i detailhandelsområde B. 22.BL.03 Tejn bymidte. Området anvendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Området indgår i detailhandelsområde B. Erhvervsområder. 22.E.01 Fiskeri- og lystbådehavn. Området anvendes til havneformål er i havneplanen defineret som stor erhvervshavn. 22.E.02 Gl. Fiskefabrik. Området anvendes til erhvervsformål samt service, handel og fritidsformål.området indgår i detailhandelsområde B. 22.E.03 Industrivej. Området anvendes til erhvervsformål, håndværk og mindre industri samt særlig pladskrævende varegrupper. Lokalplan nr er gældende for området. Offentlige formål 22.D.01- Skole. Området anvendes til offentlige formål, så som skole, kommunal institution mm. Området er beliggende i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Ferie- og fritidsformål 22.F.01 - Sandkås Camping. Området anvendes til fritidsformål campingplads mm. Der kan ikke opføres nye bygninger på området ud over mindre bygninger til pladsens drift samt campinghytter ifølge campingreglementet. 22.F.02- Idrætsanlæg. Området anvendes til fritidsformål idræt, sport, klubhus mm. Lokalplan nr er gældende for området. 22.F.03- Rekreativt område ved Storedalen. Området anvendes som rekreativt område. Området kan ikke bebygges. 22.F.04- Rekreativt område ved havnen. Området anvendes som grønt rekreativt område. Området kan ikke bebygges ud over mindre bygninger til pladsens drift. 22.F.05- Rekreativt område i Storedalen. Området anvendes som rekreativt område. Området kan ikke bebygges. Sommerhusområder 22.S.01 Solvej, 22.F.02 Storedalen. Områderne anvendes til sommerhusformål. 127

7 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 128

8 23 Vang samt Teglkås og Helligpeder Vang fiskerleje er naturligt opstået, hvor grundfjeldet viger tilbage og levner lidt jævn grund at bygge på. I 1570 omtales Vang første gang i historiske kilder, men her har sandsynligvis boet folk endnu længere tilbage. Fiskerlejet kendes tilbage fra 1700-tallet. I beskrivelser fra begyndelsen af 1800-tallet opgøres Vang til at bestå af 7 huse med små løkker til hvert hus. Den nuværende havn blev anlagt i 1870 og udvidet Vang fik senere et stenbrud lige syd for byen, som bidrog til stedets vækst, og som gav arbejde til en stor del af befolkningen. Havnen skulle nu opfylde både fiskeriets og stenindustriens behov, derfor blev den udvidet med det inderste bassin i Havnen har fungeret som udskibningshavn for Vang stenhuggeri fra Områdets granitbrud beskæftigede dengang op mod 200 stenbrudsarbejdere. I løbet af 1920 erne og 30 erne hvor stenhuggeriet var i stor aktivitet, flyttede mange til Vang. Byen blev udbygget. Hvor der tidligere havde været frit mellem husene, kom byen efterhånden til at bestå af en sammenhængende husrække. I takt med befolkningstilvæksten og de øgede aktiviteter opstod der servicefunktoner af forskellig art, bl.a. blev der anlagt en brugsforening, et handelshus og pensionater. Helligpeder Havn blev opført i sin nuværende form med to bassiner i 1870, men fiskerlejet nævnes første gang i historiske kilder i 1570, og der er spor af bebyggelse tilbage til jernalderen. I Helligpeder var der flere små røgerier, da havnen stadig var i aktivitet som fiskerihavn. Nu er de lukket og anvendes til andre formål. Teglkås Havn kendes tilbage i 1700-tallet, men der har formentlig været et fiskerleje helt tilbage i middelalderen. Havnen blev opført i granit i 1850 og forbedret og udbygget med en ydermole i 1895 til sin nuværende udformning. I 1960 var der stor set ingen både i havnen, men i dag fiskes der i havnen med mindre både. Havnen blomstrede i 1930 erne med 21 fiskere hjemmehørende i Teglkås. Landskabet Kysten er domineret af den høje kystskrænt med en meget smal forstrand. Dette giver byerne en enestående markant landskabelig placering. Nord for Teglkås rejser granitskrænterne sig stejlt direkte op af havet, således at det kun er ganske få steder, der er en naturlig adgang til havet fra kystarealet. Syd for Vang ligger Vang Pieren, som er en privat erhvervshavn, anvendt til udskibning fra Vang Granitbrud. Ifølge kontrakten mellem Bornholms Regionskommune og virksomheden, der udvinder granitten, skal anlægget fjernes, når granitbruddets aktiviteter ophører. Fra Vang havn 129

9 Syd for Vang ligger Ringebakkerne, som er landskabsfredet. Desuden er områderne syd og nord for Vang omfattet af strandbeskyttelse. I området syd for Vang findes der mange beskyttede fortidsminder f.eks. vandmølledæmninger. Teglkås og Helligpeder ligger i strandbeskyttelseszone. Syd for Helligpeder findes velbevarede skanser. Kulturmiljø og bybevaring Vang udgør et spændende og unikt kulturmiljø med et kerneområde omkring havnen. Bag havnen findes en del bevaringsværdige huse. De ældste ligger tættest på havnen, og nogle af dem er udført som sammenbyggede længehuse. Bebyggelsen op langs den stejle og smukt snoede adgangsvej er havvendt og fremtræder, til trods for at der indenfor de seneste år er kommet enkelte nye bygninger til, som en intakt helhed med autentisk præg. Langs Ringebækken blev der opbygget et system af mølledæmninger. Her ligger Vang Vandmølle, som er fredet, den eneste bevarede overfaldsmølle på Bornholm. Helligpeder og Teglkås er bevaringsværdige kulturmiljøer. Der er ikke i nyere tid ændret meget på den lille bebyggelse på Bornholms vestkyst. Kun 2 af fiskerlejets huse er bygget efter 1920 (Teglkås). Bebyggelsen ligger for foden af den stejle kyst, og alle husene vender mod havet. Bebyggelsen er harmonisk. Der er mange bindingsværkshuse med smukke bræddegavle og husenes sorte sokler er iøjnefaldende. De karakteristiske røgeriskorstene er stadigvæk bevaret og præger de gamle fiskerlejer. Længehuse i Vang Bebyggelse på skrænten i Vang Hellig Peder mod nord Teglkås havn 130

10 Vang, Teglkås og Helligpeder i dag Vang er beliggende på Bornholms nordvestkyst. Byen er afgrænset mod vest af Østersøen, mod nord af landbrugsarealer, mod øst af sommerhusområde og mod syd af fredskov. Vang er med sine 78 indbygger en lille by og fungerer i dag som attraktiv boligenklave. Der er ingen erhvervsfiskere tilbage, og havnen benyttes nu udelukkende som fritidshavn. Da der ikke findes flere erhvervsdrivende fiskere, og der samtidig kun er få selvstændige virksomheder og forretninger i byen, må de fleste Vangboere pendle til arbejde andre steder. I dag findes 11 joller og 1 fastboende lystbåd og der er derudover plads til ca. 25 gæstesejlere. I området findes én café og én restauration. Vang Havn er en privat havn, som er drevet som selvejende institution. Havnens område er sparsomt bebygget. Der findes et offentligt toilet/bad, klubhus og et galleri. Det gamle udskibningsareal ved yderbassinet benyttes som p-plads. Der findes ingen offentlig service eller dagligvareforretninger. Byens idyl har tiltrukket feriebeboere, og forholdsvis mange boliger er tidligere taget i brug til ferieboligformål, knap 22% af boligmassen. I dag er det ulovligt at benytte helårsboliger til ferieformål, efter de regler der gælder i regionskommuneplanen. På hele Teglkåsvej ligger der spredte huse lige i vejlinien under skrænten. Bebyggelsen samler sig omkring de to fiskerlejer Helligpeder og Teglkås, men her er forstranden så smal, at der kun er plads til en enkelt række huse. Helligpeder og Teglkås Havne er private havne, drevet som selvejende institutioner. Helligpeder Havn fungerede indtil for få år siden som fiskerihavn, men nu findes kun en enkelt erhvervsfisker i havnen. Teglkås Havn har fortsat en hjemmehørende erhvervsfisker. Erhvervsaktiviteten er så begrænset, at man i dag må karakterisere havnene som fritidshavne. Havnene er meget besøgte turistmål. Ifølge regionskommunens havneplan har havnen status som småbåds- og fritidshavne. Befolkning og boliger I 2005 havde Vang by 78 indbyggere. Indbyggertallet har de sidste 5 år været stabilt med 74 personer i I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 65 personer. % år Vang, Teglkås, Helligpeder Bornholm Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik I 2004 var der 41 beboede boliger/74 indbyggere, svarende til 1,8 beboere pr. beboet bolig. Gennemsnits husstandsstørrelsen er lavere end gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er 2,1 person pr. bolig Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik 41 ud af 64 boliger helårsbeboede. Af de resterende 23 boliger er 14 registreret som ferieboliger (21,9%), resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs.14,1%. 67,2% af boligmassen er opført før 1950, og 12,5% er opført siden Af de beboede boliger er 82,9% ejerboliger, og 17,1% lejeboliger. 131

11 Byernes udviklingsmuligheder Byerne forbliver først og fremmest attraktive boligmiljøer. Vangs mulighed for at udvikle sig med nye helårsboliger er begrænsede på grund af fredninger og strandbeskyttelseslinje. Der findes dog i området oppe bag byen et mindre men attraktivt areal, der er udlagt til boligformål. Teglkås og Helligpeder ligger i strandbeskyttelseszone og kan ikke udvides. I regionkommuneplanens centerstruktur er Vang defineret som en mindre boligby. Byen skal hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde med tæt tilknytning til lokale landskabs- og naturværdier (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ). Der er i begyndelsen af 2005 udarbejdet bevarings- og udviklingsplan for Vang Havn og Fiskerleje. Planen har som formål at sikre det unikke kulturmiljø og de naturværdier, der er lokalområdets vigtigste ressource. Dette skal gøres bl.a. ved sikring af moler, reetablering af oprindelige kajdæk, forbedring af slæbested, sikring af det tidligere stenskæreri, og etablering af udstilling i Fiskerhytten. Der er bevilget EU-midler og arbejdet igangsættes i efteråret Havnens udviklingsmuligheder er begrænsede af fredninger og bevaringshensyn. Nye funktoner kan kun med forsigtighed indpasses i den eksisterende bebyggelse. Der er udarbejdet bevarings- og udviklingsplan for Teglkås. Planen har som formål at sikre, at Teglkås Havn også i fremtiden er det bærende element i det lille lokalsamfund. Der er bevilget EU-midler til en træbro og etablering af en toiletbygning, der skal skabe bedre forhold for gæstesejlere. Der vil i nærmeste fremtid blive foretaget undersøgelse af havnens tilstand i Helligpeder. På baggrund af undersøgelsens resultater udarbejdes en bevarings- og udviklingsplan. Der er et potentiale i turistmæssige aktiviteter baseret på lokalområdets sommerhusbebyggelse, de mange gæstesejlere og andre turister, der besøger byen for at opleve dens smukke beliggenhed ved den stejle, nordvestvendte klippekyst. Helligpeder havn Det gamle stemskæri ved Vang havn bruges i dag som galleri 132

12 Arealudlæg i regionkommuneplanen I Vang er der udlagt et areal på ca. 3 ha til fremtidig boligudvidelse. Der udlægges ikke yderligere areal til byudvikling. Havneområdet er ikke særskilt defineret i den hidtidige kommuneplanlægning, men indgår i et område, der er udlagt til boligformål. Området afgrænses og udskilles planlægningsmæssigt som selvstændigt område. Boligområder 00.B.01 Helligpeder og Teglkås. Området forbliver i landzone, og områdets nuværende karakter som fiskerlejer med helårsboliger bevares. Bevarende lokalplan nr er gældende for hele området. Lokalplan nr er gældende for røgeri ved Teglkås havn. Blandede bolig- og erhvervsområder 23.BL.01 Vang. Området anvendes til blandet helårs bolig- og erhvervsformål. Der er ubebygget areal på ca. 3 ha i området. Områdets nuværende karakter bevares med mulighed for enkelte butikker og liberale erhverv. Bevarende lokalplan nr er gældende for en del af området. Vang havn en sommerdag Erhvervsområder 23.E.01 - Vang Pieren. Anvendes til erhvervsformål, udskibning af granit. Midlertidigt havneudlæg der udgår når stenbrudsaktiviteten ophører, kan ikke bebygges. Ferie- og fritidsformål 23.F.01 - Vang Havn. Området anvendes til fritidsformål, småbåds- og fritidshavn. Havnen er omfattet af bevarende lokalplan nr , der skal sikre at eksisterende havnemiljø og havneanlæg så vidt muligt bevares. Havnens kajanlæg skal ved renovering bibeholdes så tæt på oprindelig byggestil som muligt. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø. Havnen ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. 00.F.13 Helligpeder Havn og 00.F.14 Teglkås Havn. I Hasle Kommunes kommuneplan indgår havnene i boligområdet. Havnene afgrænses og udskilles planlægningsmæssigt som selvstændige områder. Havnenes kajanlæg skal ved renovering bibeholdes så tæt på oprindelig byggestil som muligt. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø. Området anvendes til fritidsformål, småbådsog fritidshavn.havneområderne ligger i landzone og er omfattet af strandbeskyttelse og bevarende lokalplan nr.00-02, der skal sikre at eksisterende havnemiljø og havneanlæg så vidt muligt bevares. Af planen fremgår, at havnene og bebyggelsen så vidt muligt skal bevares, og at nye service- og erhvervsfunktioner kun tillades, når de kan indpasses uden gene for omgivelserne. Sommerhusområder 23.S.01 Fuglebakken. Områdets karakter som sommerhusområde fastholdes. Der er få ubebyggede grunde i området.ved en bygningsplacering på grunden skal der sikres bedst mulig udsigt mod vest for hver bebyggelse. Bevarende lokalplan nr er gældende for en enkelt ejendom i området. 23.S.02 Dalsby. Områdets anvendelse er fastsat til blandede ferieformål. Bebyggelsen skal tilpasses terrænets karakter uden at dominere i naturen. Der skal godkendes en særlig bebyggelsesplan for hele området. 133

13 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 134

14 24 - Vestermarie Sognekort fra ca viser Vestermarie Kirke beliggende frit i landskabet, hvor flere af sognets veje mødtes. Byen er en forholdsvis ny by, idet 60% af boligerne er opført efter Byen har udviklet sig omkring landevejen med skole, dagligvareforretning, forsamlingshus mm. Den nuværende kirkebygning, der afløste en mindre middelalderkirke, er opført i efter tegning af arkitekt Martin Bidstrup i en slags neoromantisk stil. Indtil kommunesammenlægningen i 2003 var Vestermarie lokalcenter for den nordvestlige område i Aakirkeby Kommune. stenbrud. Syd for byen danner terrænet gennemgående en mere jævn flade med svag hældning mod syd. Både nord og øst for Vestermarie findes fortidsminder (bautasten og røser), især ved St. Bjergegårdsbakken og Lille Bjergegårdsbakken. Kulturmiljø og bybevaring. Vestermarie Kirke er udpeget som særligt kulturmiljø og området syd for kirken som særligt beskyttelsesområde. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er forsamlingshuset udpeget som bevaringsværdigt. Landskabet Området nord for Vestermarie er stærkt kuperet granitterræn med dække af morænesand, der jævnligt lader granitten træde frem, således i Bjergbakke, hvor der har været ret betydeligt Vestermarie i dag Vestermarie by ligger ved Vestermarievej ca. midt imellem Rønne og Aakirkeby. Byens beliggenhed er attraktiv, hvad angår tæthed til Rønne med bredt udbud af arbejdspladser og offentlig og privat service, og gode kollektive trafikforbindelser. Byen er en typisk gennemfartsby uden en markant bymidte. Den trafikale belastning af hovedvejen mellem Rønne og Aakirkeby, hvor bl.a. skolen ligger, er ret stor. Byen er afgrænset af åbne landbrugsarealer. Vestermarie by er gradvis vokset mod vest og nordvest langs Vestermarievej og Skovgårdsvej. I dag ligger Vestermarie Kirke nærmest i udkanten af byen og grænser med sin kirkegård til åbne landbrugsarealer mod syd. Præstegården er i modsætning til de fleste andre steder ikke placeret i umiddelbar nærhed af kirken men ca. 1 km sydvest for denne. Nord for Vestermarievej ligger boligbebyggelsen, der varierer i alder og stil. Bag den første række ligger en stor gruppe parcelhuse, mens den ældre bebyggelse ligger på den sydlige side sammen med kirken. Skolen ligger i bebyggelsens nordvestlige del ved indkørslen til byen, og forsamlingshus og brugsforening ligger langs hovedvejen. Byen fungerer i dag hovedsagelig som boligby med en skole og dagligvareforretning, og en yngre befolkning end gennemsnittet på Bornholm. Af offentlig service har byen Vestermarie skole, som blev oprettet som centralskole i 1964, og Børnehuset, der er en integreret institution, som blev oprettet Da der kun er ganske få virksomheder i byen, må folk pendle til arbejde andre steder på øen. I Vestermarie findes der én dagligvareforretning. Vestermarie Dagli Brugs og kvik tank 135

15 Befolkning og boliger I 2005 havde Vestermarie by 258 indbyggere. Indbyggertallet er vokset en smule de sidste 5 år. I 2000 havde Vestermarie 247 indbyggere, dvs. at der har været en vækst på 4,5%. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 265 personer. Vestermarie er en af de få byer på Bornholm, hvor der forventes befolkningstilvækst. I 2004 var der 107 beboede boliger/265 indbyggere, svarende til 2,5 beboere pr. beboet bolig. Gennemsnitshusstandsstørrelsen er højere end gennemsnitsstørrelsen på Bornholm, som er 2,1 person pr. bolig, hvilket viser, at der er forholdsvis mange børnefamilier i Vestermarie. 107 ud af 108 boliger var helårsbeboede. Den ene bolig, svarende til 0,9%, er registreret som tom bolig. 25% af boligmassen er opført før 1950, knap 60% er opført efter Af de beboede boliger er 84,1% ejerboliger, og 15,9% lejeboliger. 120 % år Vestermarie Bornholm Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik Vestermaries udviklingsmuligheder Byen vil fortsat først og fremmest udvikle sig som en boligområde velegnet til børnefamilier med skole, dagligvareforretning og aktive foreninger. Skolen er byens varemærke og Nyvest idrætsforening er med sine 800 medlemmer en aktiv forening i byen. Byen mangler byens torv - et byrum til forskellige aktiviteter. I dag holdes byfester o. lign. på p-pladsen bag Forsamlingshuset. Et torv ville styrke byens foreningsliv. Vestermarie nyder godt af beliggenheden nær Rønne, med arbejdspladser samt privat og offentlig service. Byen ligger i nærheden af Almindingen med varierede fritidsmuligheder. I byen findes ligeledes et ridecenter, også en attraktion for børnefamilier. Et nyligt startet udviklingsprojekt i form af et samarbejde mellem Vestermarie skole og Børnehuset skal gøre det mere attraktivt for børnefamilier at bosætte sig i Vestermarie. Byen har mulighed for at udvikle sig mod øst med nye helårsboliger i et omfang på ca. 5 ha. serviceby. Byen er center for mindre lokalområde, og bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud (f.eks. ældreservice, børnehave eller skole) (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ). Byen rummer desuden mulighed for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomheder i mindre erhvervsområder eller i blandet bolig- og erhvervsområde. Afgrænsning af detailhandelsområde B se def. del 3, afsnit Detailhandel I regionkommuneplanens centerstruktur er Vestermarie defineret som en mindre handels- og 136

16 Arealudlæg i regionkommuneplanen Der er i den hidtidige kommuneplanlægning udlagt 2 relativt store arealer til byudvikling, dels vest (ca. 5 ha.) og dels øst for byen (ca. 5,3 ha). Området beliggende vest for byen (vest for cykelstien) udgår. Området beliggende øst for byen bevares som nyt boligområde (24.B.01), evt. med forøget grundstørrelse eller jordbrugsparceller. Der er i den hidtidige kommuneplanlægning udlagt et mindre erhvervsområde nord for det eksisterende parcelhusområde. Området var planlagt anvendt til lokale håndværksvirksomheder og lignende. I dag ligger her kun det lokale vandværk (24.E.01). Erhvervsområdets placering er ikke hensigtsmæssigt, hvad angår tilkørselsforhold. Der udlægges et erstatningsareal øst for byen ved den eksisterende containerplads (24.E.02). Vestermarie Ridecenter sikres udvidelsesmuligheder mod syd (24.F.01) (udlagt i den hidtidige kommuneplanlægning som boligområde). Område, der før er udlagt på den modsatte side af vejen, udgår. Boligområder 24.B.01 Kirkemøllevejen/Vestermarievej. Området anvendes til helårsboligformål. Der tillades privat service og handel langs Vestermarievej (jf. kort detailhandelsområde B). Dele af området er beliggende i landzone, og kan ved lokalplan overføres til byzone. Lokalplan nr omfatter dele af området. Der er ca. 4,8 ha ubebygget areal i området. Der etableres en afskærmende beplantning langs områdets østlige grænse. 24.B.02 Skovgårdsvejen. Området anvendes til helårsboligformål. Lokalplan nr er gældende for området. Der etableres en afskærmende beplantning langs områdets østlige grænse. 24.B.03 Bøgene. Området anvendes til helårsboligformål. Der etableres en afskærmende beplantning langs områdets vestlige grænse. Der er ca. 1,2 ha ubebygget areal i området. 24.B.04 Askene. Området anvendes til helårsboligformål tæt-lav. Lokalplan nr er gældende for dele af området. Der etableres en afskærmende beplantning langs områdets vestlige grænse. Området er udbygget. 24.B.05 Vossevang. Området skal anvendes til helårsboligformål. Området, der er afgrænset byområde i landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone. Blandede bolig- og erhvervsområder 24.BL.01 Vestermarievej. Området anvendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Ændringer, nybyggeri og anlæg skal ske i overensstemmelse med områdets karakter. Området er en del af detailhandelsområde B. Erhvervsområder 24.E.01 Kirkemøllevejen. Området anvendes til erhverv - det lokale vandværk. Udendørs oplag afskærmes passende mod vej eller naboejendom. Lokalplan nr er gældende for området. 24.E.02 BOFA. Området anvendes til erhvervsformål. Udendørs oplag afskærmes passende mod vej eller naboejendom. En del af området er beliggende i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. 0,7 ha er ubebygget. 24.E.03 Området tilbageføres til landzone Offentlige formål 24.D.01 Vestermarie skole. Området anvendes til offentlige formål, så som skole og børneinstitutioner. Lokalplan nr er gældende for området. Eksisterende levende hegn mod det åbne land bevares. 24.D.02 Vestermarie Kirke. Området anvendes til offentlige formål, så som kirke, kirkegård og grønt område. Området kan ikke yderligere bebygges. Lokalplan nr er gældende. Ferie- og fritidsformål 24.F.01 Vestermarie Ridecenter. Området anvendes til fritidsformål, så som ridehal, stalde og ridebaner samt græsningsarealer. Lokalplan nr er gældende for området. 137

17 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 138

18 25 - Østerlars Et sognekort fra 1879 viser, at der på det tidspunkt ingen samlet bebyggelse var i området. I 1916 blev jernbanen forlænget fra Almindingen til Gudhjem via Østermarie og Østerlars. Den nye banestrækning var 18,2 kilometer, og der blev bygget fire stationer - Åløse, Østermarie, Østerlars og Gudhjem. Østerlars er et bysamfund, som opstod i kølvandet af jernbanen. Den nu nedlagte jernbane forløb igennem Præstebækdalen. Hvor banen tangerede landevejen til Østermarie, fandt bydannelsen sted. Indtil da havde bysamfundet heddet Nybro. Her lå en gård med en købmandsforretning, og her blev sognets post afleveret af postdiligencen på turen mellem Rønne og Svaneke. I 1911 blev mejeriet bygget ved landevejen, og herefter voksede det lille samfund (især efter jernbanens ankomst) med flere forretninger og virksomheder. I 1952 blev banen mellem Gudhjem og Aakirkeby lukket, og siden er den ene forretning efter den anden lukket. Nu er der kun dagligvareforretningen tilbage. Landskabet Østerlars ligger i et kuperet granitterræn i ca. 100 meters højde med ret brat fald mod kysten. Overfladen består for største delen af frugtbart moræneler. Østerlars ligger i et område betegnet som grøn forbindelseslinie med særlige beskyttelsesområder mellem Almindingen og kysten syd for Melsted. Lige nord for byen strømmer Kobbeå med det lille vandfald Stavehøvl. Området nord for byen, mellem byen og Østerlars rundkirke, er fredet. Sporene efter Gudhjembanen er mange både i landskabet og i form af de arkitektonisk meget vellykkede stationsbygninger. Østerlars stationsbygning, tegnet af Aage Refn og Kai Fisker, har stadig de oprindelige, rødkalkede facader. Bygningen anvendes nu som friskole. Der er til skolen opført 2 nyere bygninger i stil med den fredede stationsbygning. Blandt de mest iøjnefaldende landskabelige spor efter den nedlagte jernbane kan nævnes det sted, hvor jernbanen har krydset Kobbeå nord for Østerlars for derefter at følge den lange sprækkedal mod sydvest. Her er der nu cykelsti, hvilket tydeliggør den tidligere banestrækning. Hvor banen krydsede åen, finder man den gamle jernbaneviadukt, som er opmuret i granit. Baneviadukten bidrager til opstemningen af åen og dermed til det smukke vandfald, Stavehøl. Silo i Østerlars Kulturmiljø og bybevaring Bornholms største rundkirke, Østerlars Rundkirke, er beliggende ca. 770 meter nord for Østerlars. Kirken er omgivet af en eksisterende gårdbebyggelse, og her findes også spor af bebyggelse fra tidlig middelalder. I området findes runesten og middelalderlige gravsten. Lidt øst for Østerlars ligger Bækkegård og Rytterbakken Bornholms største gravfelt og bopladser fra yngre jernalder og vikingetid. 139

19 Østerlars i dag Østerlars er en 1,2 km lang bymæssig bebyggelse, der er beliggende ved hovedvejen fra Rønne, hvor vejen deles, dels i retning af Gudhjem og dels i retning af Østermarie og Svaneke. Byen har haft en blomstringstid med flere forretninger, en kro/ afholdshotel, håndværksvirksomheder, bankfilial, postekspedition og telefoncentral, andelsmejeri og andelsfrysehus, kornsilo og foderstofforretning, 2 missionshuse, hovedskole og bibliotek, en jernbanestation og senere en rutebilstation. Nu findes her kun en dagligvareforretning og en tømmer-snedkervirksomhed. Byen fungerer i dag hovedsagelig som boligområde. Østerlars har 2 skoler beliggende i udkanten af byen. Østerlars-Gudhjem skole, som i fremtiden forventes at blive administrativt integreret med Østermarie skole, og Østerlars Friskole. % år Østerlars Bornholm Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik Befolkning og boliger I 2005 havde Østerlars 278 indbyggere. I 2000 havde byen 279 indbyggere. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 265 personer. I 2004 er der 150 beboede boliger/310 indbyggere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig. 150 ud af 155 boliger var helårsbeboede. Af de resterende 5 boliger er 1 registreret som feriebolig, resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. 2,6%.. 70% af boligmassen er opført før 1950, ca. 15% er opført siden Af de beboede boliger er 82% ejerboliger, og 18% lejeboliger Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik Østerlars Friskole i den tidligere stationsbygning 140

20 Østerlars udviklingsmuligheder Byen vil fremover først og fremmest fungere som boligområde, velegnet til børnefamilier da der foruden de to skoler også er planer om at oprette en privat børnehave i forbindelse med Østerlars Friskole. Østerlars er i dag byen, der er kendt for sin rundkirke og sit Middelaldercenter, som tusindvis af turister besøger hvert år. Byen kunne drage fordel af den nære beliggenhed til Østerlars Rundkirke og Middelaldercentret. I regionskommuneplanens centerstruktur er Østerlars defineret som en mindre handels- og serviceby. Byen er et center for et mindre lokalområde, og bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud (skoler) (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ). Byen rummer desuden mulighed for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomheder i blandet boligog erhvervsområder. Østerlars Brugsforretning Den gamle mejeribygning Arealudlæg i regionkommuneplanen Østerlars er beliggende i landzone som et afgrænset byområde og kan ved lokalplan overføres til byzone. Områder, hvor de 2 skoler er beliggende, udskilles som selvstændige rammeområder (25. D.01 og 25.D.02). Blandede bolig- og erhvervsområder 25.BL.01 Østerlars. Området anvendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål, offentlig og privat service, butikker, hotel- og restaurationsvirksomheder samt mindre erhvervsvirksomheder, der ikke er til gene for omgivelserne. På hosstående kort - Detailhandelsområdets afgrænsning - afgrænses det område hvor der tillades nye butikker. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. 25.D.02 Østerlars Friskole. Området anvendes til offentlige formål, så som skole og idrætsfaciliteter. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Offentlige formål 25.D.01 Østerlars-Gudhjem skole. Området anvendes til offentlige formål, så som skole og idrætsfaciliteter. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Afgrænsning af detailhandelsområde B se def. del 3, afsnit Detailhandel 141

21 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 142

22 26 - Østermarie Østermarie by er ikke særlig gammel. Byen er opstået sidst i 1800-tallet, og i ældre tid hed byen Markersen og senere Godthåb. Da jernbanen blev anlagt fra Almindingen til Gudhjem, blev Østermarie en station på Gudhjembanens strækning. Byen udviklede sig som stationsby, og fungerede som sådan fra 1917 til 1952, og senere har udviklingen været koncentreret omkring gennemfartsvejen Godthåbsvej/Svanekevej. Østermarie Kirke er fra1891, tegnet af arkitekt Andreas Clemmensen (Christiansborgs arkitekt), og blev opført til erstatning for en gammel middelalderkirke. Ruinerne af den foregående kirke, opført ca. 1225, står tæt ved. Den var i brug indtil Kirkeskolen er fra 1908 og blev afløst af Centralskolen i Den tekniske skole blev opført i 1936, bygningen fungerer nu som byens forsamlingshus. I den nuværende dagligvareforretning var der højskole i en længere årrække. Landskabet Østermarie ligger på et stærkt kuperet granitplateau i cirka 100 meters højde med et bredt fald mod kysten. Lige syd for Østermarie løber Gyldenså i Gyldensådalen, der er en af Østbornholms smukke sprækkedale, som er fredet for at sikre de landskabelige-, biologiske- og kulturhistoriske interesser. Kulturmiljø og bybevaring Sporene efter Gudhjembanen er mange, både i landskabet og i form af de arkitektonisk meget vellykkede stationsbygninger. Østermarie stationsbygning fra 1917, der er tegnet af Aage Rafn og Kay Fisker, er fredet. Bygningen betragtes ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm som noget af den ypperste og mest tidløse stationsarkitektur i Danmark. Østermarie Kirke med omgivelser og Østermarie kirkeruin, som er en romansk kirkeruin fra 1200-tallet, er fredet. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er den tidligere købmandsgård (opført 1900), den tidligere højskolebygning og forsamlingshuset vurderet til at have en høj bevaringsværdi. Østermarie hovedgade 143

23 Østermarie i dag Byen er beliggende i et landbrugsområde og fungerer bl.a. som serviceby for omkringliggende landbrugsaktiviteter og mindre boligenklaver. Østermarie er den største bebyggelse i området. Byen strækker sig ca. 1,7 km. fra Østermarie kirke, som markerer adgang til byen fra syd, til den tidligere stationsbygning ved Godthåbsvej i byens nordlige udkant. Byen er beliggende i et vejkryds Rønne-Alminingen-Svaneke og Nordbornholm-Sydbornholm - med en del gennemkørende trafik. Byen er afgrænset af det åbne land. Bebyggelsen består af enkelthuse. Syd for stationen omkring siloen og dagligvareforretningen findes en mindre koncentration af aktiviteter og nogle lidt større bygninger, men byen har alligevel en svag centerstruktur. Siloen markerer sig som vartegn for byen. Langs Godthåbsvej findes byens brede udbud af forretninger og privat service. Det ældre boligområde ligger vest for Godthåbsvej, og det nyere boligområde ligger øst for vejen. Boligbebyggelsen består hovedsagelig af åben lav parcelhus-bebyggelse. Erhvervsområdet ligger i byens nordlige del, hvor der findes byggevirksomheder og autoværksteder. Østermarie brugs med BAF silo i baggrunden I Østermarie findes en del offentlig service, så som Østermarie skole, Idrætsanlæg og Sportshal, Børnehave, Plejecenter og Fritidshus/Forsamlingshus. Befolkning og boliger I 2005 havde Østermarie 506 indbyggere. Indbyggertallet har de sidste år været svagt stigende, fra 493 personer i 2000, dvs. en stigning på 2,6%. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 440 personer. % å Østermarie Bornholm Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik I 2004 var der 235 beboede boliger/504 indbyggere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig. 235 ud af 252 boliger var helårsbeboede. Af de resterende 17 boliger er ingen registreret som ferieboliger, resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. 6,7%. 48,8% af boligmassen er opført før 1950, 29,4% er opført siden Af de beboede boliger er 77% ejerboliger, og 23% lejeboliger Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik 144

24 Østermaries udviklingsmuligheder Østermarie kan fortsat fungere og udvikle sig som oplandsby for et større landbrugsområde og mindre boligenklaver med aktivt erhvervs- og forretningsliv samt privat og offentlig service. Ved at styrke centerstrukturen og forskønne bymidten kunne Østermaries tendens til at være en gennemfartsby formindskes. I regionkommuneplanens centerstruktur er Østermarie defineret som en mindre handelsog serviceby (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ). Byen er center for mindre lokalområde, og bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud (f.eks. ældreservice, børnehave eller skole). Byen rummer desuden mulighed for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomheder i mindre erhvervsområder eller i blandet bolig- og erhvervsområde. Østermarie ligger i et område betegnet som grøn forbindelseslinie med særlige beskyttelsesområder mellem Almindingen og kysten syd for Bølshavn og ved Randkløve. Byen mangler nære rekreative områder og den kunne styrkes ved etablering af f.eks. en stiforbindelse fra Østermarie Park/skole og idrætsanlæg til Gyldensåen og videre langs sprækkedalen. Afgrænsning af detailhandelsområde B se def. del 3, afsnit Detailhandel Arealudlæg i regionkommuneplanen Der er i den hidtidige planlægning udlagt tilstrækkeligt med nye bolig- og erhvervsarealer, og der er p.t. ikke behov for yderligere udlæg. I boligområdet ved Fuglevænget er der mulighed for udbygning med ca. 20 boliger, og der er udlagt ca. 4 ha ubebyggede erhvervsarealer. Boligområder 26.B.01 Præstegaden. Området anvendes til helårsboligformål. Området består af åben-lav bebyggelse. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone. 26.B.02 Torvegade-Møllevej Området anvendes til helårsboligformål. Området består af åben-lav bebyggelse. Området er udbygget. 26.B.03 Fuglevænget. Området anvendes til helårsboligformål. Området består af åben-lav bebyggelse. Der er få ubebyggede grunde og ca. 1,6 ha ubebygget areal i området. 26.B.04 Almindingensvej. Området anvendes til helårsboligformål. Området består af åben-lav bebyggelse. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone Blandede bolig- og erhvervsområder 26.BL.01 Østermarie Bymidte. Området anvendes til blandede helårsbolig- og erhvervsformål. Området består af åben-lav bebyggelse og er udbygget. Området indgår i detailhandelsområde B. Erhvervsområder 26.E.01 Torvegade. Området anvendes til erhvervsformål lettere industri-, lager- og værkstedsvirksomhed samt specialvareforretninger. Lokalplan nr Plansilo i Østermarie er gældende for området. 26.E.02 Hentregårdsvej. Området anvendes til erhvervsformål lettere industri-, lager- og værkstedsvirksomhed samt specialvareforretninger. Byplanvedtægt nr. 5 fra Allinge-Gudhjem Kommune gælder for området. Offentlige formål 26.D.01 Østermarie Skole. Området anvendes til offentlige formål, så som skole og idrætsfaciliteter. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone 26.D.02 - Østermarie Plejecenter. Området anvendes til offentlige formål, så som plejecenter mm. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone 145

25 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 146

26 27 - Aakirkeby Byen er vokset op omkring Aa Kirke, der blev opført i sidste halvdel af 1100-tallet og var en slags domkirke på Bornholm. I middelalderen var byen Bornholms administrative centrum. Aakirkeby blev købstad i 1346 og var med landstinget og den kirkelige styring Bornholms vigtigste by i middelalderen. Byen havde en løs opbygning omkring indløbende landeveje fra vest og øst, der mødtes på den store torveplads øst for kirken. I middelalderen lå der et hospital for spedalske, som på det tidspunkt var det eneste hospital på Bornholm. Senere blev byens status og økonomi dårlig på grund af krige, pest og brande. Aakirkeby beholdt et landsbyagtigt præg til hen mod 1900-tallet. Fra den sidste del af 1800-tallet vendte udviklingen. Her var det ikke fiskeriet og søfarten, som i de andre bornholmske byer, men landbruget på det frugtbare Midtbornholm, der var grundlaget for byens økonomiske aktivitet og udvikling. Kombinationen af vejnettet, jernbanen og frugtbar landbrugsjord gjorde Aakirkeby til et knudepunkt og en markedsby med økonomisk vækst. Men først med etablering af de bornholmske jernbaner i begyndelsen af 1900-tallet tog byens udvikling fart. Den første jernbane forbandt Rønne og Nexø og blev indviet i december Allerede i 1901 åbnedes strækningen mellem Aakirkeby og Almindingen, og denne strækning blev videreført til Gudhjem i I en længere årrække havde Aakirkeby tilnavnet Bornholms Fredericia på grund af de tre hovedspor til Rønne, Nexø og Gudhjem, der mødtes i Aakirkeby. Aakirkebys stationsbygning er tegnet af arkitekt Mathias Bidstrup. Banestrækningen til Gudhjem blev lukket i 1952 og strækningen mellem Rønne og Nexø i Før jernbanen var det de gamle landeveje, som gjorde Aakirkeby til et trafikalt knudepunkt. Faktisk udgjorde landevejene byens hovedgader. Byens koncentration lå i flere hundrede år ved kirken, men med jernbanens ankomst indledtes en kraftig byvækst. Byen begyndte at vokse mod nord og øst. I de sidste 10 år er byen vokset som centrum for handel og virksomheder, der vil ligge centralt for hele øen. I 2000 opførtes oplevelsescentret NaturBornholm, som har til formål at virke for den bornholmske natur og geologi. Byen var indtil kommunesammenlægningen i 2003 kommunecenter i Aakirkeby Kommune. Landskabet Byen er anlagt på en højtliggende bakke, hvis undergrund er en smal udløber af det bornholmske grundfjeld, som findes nord for byen. Den er omkranset af de to åløb Læsåen og Grødby Å. I den sydlige udkant af byen i tilknytning til NaturBornholm ligger naturområdet Klintebakken, som er geologisk fredet. Her findes en brudlinje mellem det millioner år gamle grundfjeld og de 550 millioner år gamle sandstenslag, som går midt gennem Bornholm.Ved tre gamle stenbrud i nærheden af Aakirkeby er der mulighed for at få et indblik i Bornholms geologiske fortid. Det drejer sig om Limensgade skifer- og kalkbrud, Skelbro kalkbrud samt det tidligere værk ved Smålyngen. Kulturmiljø og bybevaring Aa Kirke er Aakirkebys vartegn. Kirken er placeret på byens højeste punkt 86 meter over havet. Den var Bornholms største kirke, og muligvis er den også den ældste. Mod vest ved Hans Rømersvej støder Aa Kirke op til fint proportionerede dobbelthuse med indgangspartier i gavlene. Storegades bebyggelse er meget blandet. Torvets randbebyggelse er rumdannende. Rådhuset med den karakterfulde gavl er det vigtigt at værne om. Det samme gælder det gamle, karakterfulde Kanns Hotel i Eskildsgade. Aa Kirke Fra Torvet er der mod nord ved Damgade et fint 147