Workshop om indkøb, vedligeholdelse og styring af Politiets vognpark

Transkript

1 15. februar 2011 J.nr.: TK101 / TK 102 Sagsbehandler: Trine Kostechy KONCERNSERVICE Landlystvej Hvidovre Telefon: Web: TKO011@politi.dk Workshop om indkøb, vedligeholdelse og styring af Politiets vognpark

2 Side 2 Indhold 1. Formål Afviklingen af inspirationsworkshop Overblik over politiet Politiets vognpark Køretøjer Nuværende løsning Forventninger til ny løsning Reparation og vedligeholdelse Nuværende løsning Forventninger til ny løsning Drivmidler Nuværende løsning Forventninger til ny løsning Flådestyring Nuværende løsning Forventninger til ny løsning Parkeringsforhold Bilag Bilag 1 Beskrivelse af vogntyper Bilag 2 Beskrivelse af Rigspolitiets interne auto- og elektroniksektion

3 1. Formål Side 3 Politiet i Danmark, på Færøerne og i Grønland udgør et fælles korps. Politiet er overordnet organiseret i Rigspolitiet og 12 kredse samt Politiet på Færøerne og i Grønland. Rigspolitiet fungerer som en overordnet styrelse for politiet i hele landet, der ledes af rigspolitichefen. Politiet ejer vognparken og ønsker fortsat at eje køretøjerne i fremtiden, dog overvejer Rigspolitiet at om det er relevant at leje civile køretøjer i spidsbelastningssituationer. Den daglige drift af politiets vognpark håndteres i dag decentralt af alle kredse, mens nyindkøb, service, reparationer, indkøb af drivmidler og generelt styring af vognparken sker centralt. Ved nyindkøb af køretøjer foretages beslutningen om køb decentralt, men selve indkøbet af køretøjer håndteres fra centralt hold via en central enhed i Rigspolitiet. Den centrale enhed koordinerer i denne sammenhæng bestillingerne og sørger for eventuel bestilling af uniformering og reservedele. Som en del af et større effektiviseringsprogram for politiet ønsker Rigspolitiet at søge inspiration fra markedet om mulige effektiviseringsløsninger på køretøjsområdet. Overordnet set omfatter køretøjsområdet ydelsen i følgende kategorier: 1. Indkøb af køretøjer, herunder indkøb af udrustning og uniformering af patruljevogne samt specialtilpasning af enkelte af politiets køretøjer. 2. Vedligeholdelse og reparation af vognparken. 3. Indkøb af drivmidler. 4. Flådestyring af vognparken i forbindelse med køretøjernes anvendelse, udskiftning, vedligeholdelse, skadesadministration etc. 5. Parkeringsforhold. For et opnå en indsigt i markedsforhold, der gør det muligt at vurdere, hvilke ydelser der med fordel kan udbydes, og hvilken udbudsstrategi og proces, der mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges, ønsker Rigspolitiet at gennemføre en række inspirationsworkshops med relevante markedsaktører. Workshopsene skal ligeledes give indblik i mulighederne for at udvikle og/eller effektivisere politiets nuværende håndtering af dette område. 2. Afviklingen af inspirationsworkshop Inspirationsworkshoppene tager udgangspunkt i en præsentation forberedt og gennemført af leverandøren bl.a. på baggrund af de informationer, der er givet i det følgende. Det er Rigspolitiets forventning, at leverandøren i sin tilgang sammenligner Rigspolitiet med andre relevante kunder (hvis nogen) og på denne baggrund uddrager de erfaringer,

4 leverandøren har gjort sig, samt at leverandøren sætter disse erfaringer i forhold til de generelle tendenser i markedet. Side 4 Præsentationen bedes tilrettelagt efter nedenstående struktur. Gennemgang af hvordan leverandøren tænker sig kreativt og konceptuelt, at løfte opgaverne i politiet med fokus på følgende to hovedscenarier: 1) Alle opgaver udbydes samlet, dvs. indkøb af køretøjer og drivmidler, vedligeholdelse og reparation, flådestyring samt parkeringsforhold, som medfører at samme leverandør varetager alle områder eventuelt i konsortier med andre leverandører. 2) Alle områder udbydes hver for sig i samme udbud, men på hver sin delaftale, således at leverandøren kun byder på den delaftale, denne kan præstere 3) Evt. et yderligere scenarium, som leverandøren vil foreslå med henblik på at realisere en effektivisering af dette område i politiet I gennemgangen af de enkelte scenarier ønskes: 1) Beskrivelse af hvor synergierne findes i udbuddet 2) Bud på besparelsesprocent/effektiviseringsprocent, som Rigspolitiet kan opnå på basis af leverandørens erfaringer fra andre kunder 3) Fremlæggelse af eventuelle konkrete eksempler fra andre kunder hvor leverandøren har løftet lignende opgaver 4) Bud på en central styringsorganisation i Rigspolitiet og politikredsene, der ud fra leverandørens synspunkt vil være mest optimal 5) Ved referencer til andre kunder, bedes dette dokumenteres i form af kundereferencer, som Rigspolitiet kan kontakte (dvs. firma, navn, mailadresse og telefonnummer) 6) Bud på incitamentsmodel for en flådestyringsleverandør til løbende at reducere Rigspolitiets omkostninger til vognparken, såfremt scenarie 1 anvendes i udbuddet 7) Bud på hvordan opbygning af udbudsmaterialet bør være for, at Rigspolitiet kan få valide tilbud ind. Herunder med fokus på det datagrundlag, som Rigspolitiet skal sikre er til stede i forbindelse med udbuddet (vurderingen skal ske på basis af det materiale, som Rigspolitiet har angivet nedenfor) 8) Bud på minimumskrav som Rigspolitiet kan stille for at sikre at det nuværende service- og kvalitetsniveauet ikke forringes. I dag stiller Rigspolitiet krav om benyttelse af autoriseret værksted og anvendelse af originale reservedele for at opretholde et vist service- og kvalitetsniveau 9) Et bud på en proces for levering af patruljevogne og andre køretøjer tilpasset specielt til politiets behov, som indeholder et element af prototyping og brugertest forud for iværksættelse af en egentlig serieproduktion af en række af ens køre-

5 tøjer. Processen bør tage udgangspunkt i at leverandøren modtager en kravspecifikation fra Rigspolitiet, som grundlag for en prototypingproces. Side 5 10) Bud på yderligere behov leverandøren har for indsigt i organisationen i en tilbudsproces (eksempelvis behov for besigtigelse af køretøjer, behov for yderligere dialog etc.) Det understreges, at Rigspolitiet ikke ønsker en generel præsentation af leverandørens virksomhed, forretningskoncept mv. Rigspolitiet ønsker, at workshoppen i det hele fokuseres om den inspiration, I - som leverandør - kan give til den fremadrettede håndtering af politiets vognpark. Efter præsentationen ønsker Rigspolitiet at sidde tilbage med en oplevelse af, hvor og i hvilken kontekst I som leverandør har udviklet/skabt unikke løsninger til andre kunder. Rigspolitiet ønsker desuden at blive klogere omkring, hvad der er muligt, og hvad som ikke er, med henblik på at kunne beslutte, hvilken strategi Rigspolitiet skal vælge i forbindelse med håndteringen af vognparken. Rigspolitiet vil med udgangspunkt i besvarelserne vurdere, hvorvidt der skal sættes en yderligere runde af inspirationsworkshops op forinden strategivalg og udbudsproces. Præsentationen skal kunne udleveres til Rigspolitiet i elektronisk form den dag, workshoppen finder sted. 3. Overblik over politiet Politiet i Danmark, på Færøerne og i Grønland udgør et fælles korps. Justitsministeren er politiets øverste chef. Politiet er overordnet organiseret i Rigspolitiet og 12 kredse samt Politiet på Færøerne og i Grønland. Rigspolitiet fungerer som en overordnet styrelse for politiet i hele landet, der ledes af rigspolitichefen. Rigspolitiet er organiseret i to hovedområder: Politiområdet og Administrationsområdet. Politiets Efterretningstjeneste (PET) hører også under Rigspolitiet. Under Justitsministeriet hører tillige anklagemyndigheden. Det øverste ansvarlige for anklagemyndigheden er Rigsadvokaten. De 6 regionale statsadvokater samt statsadvokaten for Særlige Internationale straffesager (SAIS) og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) refererer til Rigsadvokaten. Figur 1 Politiets og anklagemyndighedens overordnede organisering.

6 Side 6 De 12 politikredse er typisk organiseret i overensstemmelse med nedenstående model. Figur 2 Kredsenes typiske organisering Landet er inddelt i følgende 12 politikredse: Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd og Sønderjylland Fyn Sydsjælland Midt- og Vestsjælland Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm

7 Hertil kommer politiet på Færøerne og i Grønland. Side 7 De første 10 af de ovenstående politikredse ligner organisatorisk hinanden med ansatte. København har ansatte og Bornholm har 80 ansatte. Ca. 75% af de ansatte er politiuddannet. Samtlige politikredse har døgnbetjente politistationer (hovedstationer) og understationer, hvor nogle kun er åbne i dagtimerne. I tyndere beboede landområder er der desuden landbetjente. Kredsene har hver især politistationer og kontorlokaler mv. på forskellige lokationer undtagen Bornholm med blot to. Politiet havde i 2009 i alt ansatte, hvoraf var politiuddannede. Størstedelen af politiets personaleressourcer anvendes til løsningen af traditionelle politiopgaver, men politiet anvender også knap årsværk på administrative funktioner såsom HR, økonomi, indkøb og IT mv. Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret om politiet på Færøerne og Grønland skal dækkes af en fremtidig løsning vedr. politiets vognpark. Afgørende for denne beslutning vil bl.a. være, hvilke synergier der kan opnås ved inddragelsen af disse embeder i en samlet flådestyringsløsning. 4. Politiets vognpark Ressourceforbruget på politiets vognpark udgør i alt omkring 220 mio.kr. årligt, hvoraf ca. 90 mio. kr. kan henføres til reparation og vedligeholdelse af vognparken, ca. 32 mio. kr. til løn til eget personale og ca. 50 mio. kr. udgør udgiften til drivmidler. Rigspolitiet ønsker at undersøge, om omkostningerne til de nævnte områder kan reduceres gennem effektiviseringsløsninger samt om politiets ressourceforbrug til flådestyring kan reduceres via outsourcing Køretøjer Politiet anvender ca. 40 mio. kr. årligt på indkøb af køretøjer svarende til ca. 300 køretøjer. Herudover afholder politiet omkostninger til uniformering og specialtilpasning af køretøjerne. Indkøbet af reservedele til brug for uniformering af køretøjer udgjorde i 2009 omkring 10,0 mio. kr. Hertil kommer arbejdsløn til værksteder og eget arbejde. Samlet set skønnes udgifterne til uniformering at udgøre omkring 12,0 mio. kr. til eksterne leverandører og værksteder. Udgifterne i form af arbejdsløn og reservedele til ombygningen af køretøjer til specifik politifaglig opgaveløsning, dvs. specialtilpasning, udgjorde i 2009 ca. 7,3 mio. kr. Hertil kommer løn til ansatte på Rigspolitiets Autoværksted. I 2010 indkøbte politiet 299 køretøjer, hvoraf ca. 120 køretøjer var uniformerede. De indkøbte køretøjer var i 2010 fordelt på kategorier som følger:

8 Øvrige Kleinbusser MC Sagsbehandlervogn Patruljebiler Type Total Uniformeret patruljebil med motor under 1,8 35 Side 8 Uniformeret patruljebil med motor under 2,0 38 Uniformeret patruljebil med motor under 2,0/Hundebil 15 Stor uniformeret patruljebil med motor over 2,0 11 Lille 4-hjulstrækker 3 Stor 4-hjulstrækker 7 Pansret stor 4-hjulstrækker 1 Mellemstor civil 44 Stor Civil 54 Stor Civil/Hundebil 2 Lille uniformeret lokalpolitibil 3 Lille Sagsbehandlervogn 13 Sagsbehandlervogn 4 Sagsbehandlervogn af lille MPV typen 21 MC 28 Kleinbus 16 Bobcat 1 Trailer 3 Hovedtotal 299 Politiets vognpark omfatter på nuværende tidspunkt ca køretøjer i alt. Politiets samlede vognpark består af patruljevogne, sagsbehandlervogne, motorcykler, specialkøretøjer samt øvrige køretøjer som bl.a. omfatter traktorer, busser og kleinbusser mv. Den detaljerede sammensætning af vognparken fremgår af nedenstående figur:

9 Side 9 Patruljevogne udgør knap 40 procent af den samlede vognpark, mens sagsbehandlervogne udgør knap 30 procent. Patruljevognene anvendes primært af beredskabet og færdselspolitiet, de civile sagsbehandlervognene anvendes primært af efterforskere og administrativt personel, mens de uniformerede sagsbehandlervogne ofte anvendes af lokalpolitiet. Der pågår pt. en analyse af den nuværende dimensionering af politiets vognpark, hvorfor denne forventes fremadrettet at blive reduceret. I bilag 1 følger en kort præsentation af, hvad der forstås ved de enkelte vogntyper. Uniformeringen af politiets køretøjer består af en række forskellige elementer: installation af politiradio, installation af horn og blink, herunder lysbro på taget af bilerne, installation af flådestyringsenhed (gps) og hastighedsmålingsudstyr. Ombygningen af køretøjer til specifik politifaglig opgaveløsning, dvs. specialtilpasning, dækker over en række forskellige tiltag, eksempelvis opbygning af hundebiler og indsatslederbiler efter politiets forskrifter, men også mindre tilpasninger af allerede eksisterende køretøjer med henblik på specifikke operationelle formål. Kørselsmønsteret på politiets vognpark fremgår af nedenstående tabel og er angivet pr. vogntype pr. år ud fra en gennemsnitsbetragtning: Patruljebiler Sagsbehandlervogn Vogntype Km/år Uniformeret med motor under 2, Stor uniformeret med ekstraordinær motorydelse Uniformeret 4-hjulstrækker Stor civil bil Stor civil bil med ekstraordinær ydelse Lille uniformeret lokalpolitibil Sagsbehandlervogn civil

10 MC Uniformeret patruljemotorcykel Civil motorcykel Kleinbus Kleinbus Side 10 Vognparkens alder fordelt på de typiske køretøjstyper fremgår af den nedenstående figur Nuværende løsning Størstedelen af politiets indkøb af køretøjer foregår i dag hos 3 leverandører via rammeaftaler. Uniformering og specialtilpasning er ikke en del af denne aftale. Dette varetages i dag af Rigspolitiets interne auto- og elektroniksektion og af enkelte leverandører, hvor Rigspolitiet har indgået aftaler med værkstederne Forventninger til ny løsning Det er Rigspolitiets målsætning at nedbringe omkostningerne til køretøjer ved at lade eksterne leverandører varetage både levering, uniformeringen og specialtilpasning af politiets nyindkøb på køretøjer, således at der kun skal ske bestilling et sted. Aftalerne skal være obligatoriske for kredsene at anvende. Rigspolitiet vil årligt kunne fastlægge behovet for anskaffelse af køretøjer for et år ad gangen.

11 Rigspolitiet ønsker derfor at høre de relevante markedsaktører, hvordan anskaffelsen af politiets køretøjer mest hensigtsmæssigt tilrettelægges i en udbudsretlig sammenhæng. Rigspolitiet forestiller sig følgende scenarier: Side Rammeaftale med 1 leverandør hvor forbruget fastsættes én gang årligt 2. Rammeaftale med flere leverandører, uden et forpligtende volumen, men med mulighed for afholdelse af et årligt mini-udbud eller e-auktion hvor 1 leverandør vinder hele årsforbruget 3. Rammeaftale med flere leverandører, uden et forpligtende volumen, men hvor der fra gang til gang tildeles til den økonomisk mest fordelagtige leverandør på den angivne køretøjstype Rigspolitiet ønsker at høre markedet om hvilket scenarie, der vil give Rigspolitiet den mest rentable indkøbsstrategi, herunder hvor mange leverandører der i givet fald skal optages på rammeaftalen Reparation og vedligeholdelse Omkostningerne til vedligeholdelse og reparation udgør 89 mio. kr. svarende til 43 procent af de samlede vognparkomkostninger. Politiet har valgt at opdele reparation og vedligeholdelse i henholdsvis service, dæk og reparationer. Service indbefatter de almindelige serviceeftersyn, samt de reparationer der udføres i forbindelse hermed. Herudover omfatter service ligeledes de periodiske bremseeftersyn samt skift af reservedele (bremseklodser, bremseskiver osv.) der foretages på alle patruljebiler. Dæk omfatter på- og afmontering af sommer og vinterdæk, opbevaring heraf og nyindkøb af dæk. Reparationer omfatter alle øvrige reparationer i forbindelse med skader og generel vedligeholdelse af køretøjerne. Det vurderes, at ca. 20 % af de samlede omkostninger vedrører service, 20 % vedrører dæk, mens ca. 60 % vedrører reparationer. Det er Rigspolitiets målsætning at nedbringe køretøjernes levetid for at nedbringe omkostningerne til reparationer og vedligeholdelse Nuværende løsning Indkøbet af vedligeholdelse og reparation foregår i dag hos ca. 700 leverandører. Politiet har indgået rammeaftaler om værkstedsydelser, hvor alle leverandører er autoriserede værksteder. Flere af indkøbene kan henføres til denne aftale. Politiet følger fabrikantens anbefalinger vedrørende serviceintervaller. Herudover foretages der pt. bremseeftersyn på alle patruljevogne efter kørte kilometer samt i for-

12 bindelse med særlig tung belastning af køretøjet, dvs. efter hårde opbremsninger og lignende. Side 12 Politiet har ikke en politik vedrørende dækskifte herunder skift mellem sommer- og vinterdæk. Dette håndteres decentralt i alle kredse. Indkøbet af dæk foretages ligeledes decentralt, og der findes ingen aftale på tværs af kredsene. Rigspolitiet har en intern auto- og elektroniksektion, som er beskrevet i bilag 2. Denne sektion varetager service- og reparationsarbejder på køretøjer og motorcykler, opbygning samt udviklingsarbejder på politiets særlige køretøjer osv. Herudover indgår sektionen som operationelt døgnberedskab ved større politiaktioner Forventninger til ny løsning Rigspolitiet ønsker at reparationer og vedligeholdelsesarbejder bliver håndteret gennem fælles obligatoriske indkøbsaftaler for derved at nedbringe omkostninger til dette på tværs af alle kredse. Rigspolitiet ønsker herudover at høre de relevante markedsaktører om muligheden for en udlicitering af politiets interne auto- og elektroniksektion, enten ved overdragelse af politiets nuværende lokaler og mandskab eller blot ved overdragelse af politiets nuværende medarbejdere i forbindelse med udlicitering af ovenstående opgaver. Endelig ønskes leverandørens vurdering af fordele og ulemper ved at udbyde køb af køretøjer og service, vedligeholdelses- og reparationsarbejder som en samlet pakke med en fast pris pr. køretøj gældende for f.eks. år Drivmidler Omkostningerne til drivmidler (benzin, diesel mv.) udgør 52 mio. kr. eller 25 procent af de samlede vognparkrelaterede omkostninger. Her benyttes både køb på kontokort på servicestationer samt levering og tankning på eget tankanlæg Nuværende løsning Indkøb af drivmidler foretages i dag på aftaler indgået via SKI s rammeaftaler med eksterne leverandører. Historisk har politiet haft egne tankanlæg med henblik på at sikre forsyningssikkerheden. En betydelig del af disse tankanlæg er stadig i drift. Tankanlæggene sikrer tilgængelighed af drivmidler ved f.eks. strejker, blokader og andre brud på forsyningssikkerheden. Ca. 50% af politiets indkøb af drivmidler i 2010 skete til egne tankanlæg, og ca. 50% blev købt via kontokort ved leverandørens egne tankanlæg Forventninger til ny løsning Det er Rigspolitiets målsætning, at der sker en optimering af politiets samlede drivmiddelforbrug. Herunder en optimering af metoden til sikring af forsyningssikkerheden. Det

13 ønskes således oplyst om forsyningssikkerheden kan garanteres på anden vis end gennem politiets egne tankanlæg. Side 13 Rigspolitiet ønsker at indgå en konsolideret indkøbsaftale på tværs af kredsene for derved at opnå bedre priser som følge af den øgede indkøbsvolumen. Dette fordrer dog en vis tæthed i den geografiske placering af tankstationerne, således at politiet kan bibeholde en vis fleksibilitet mht. tankning. Rigspolitiet ønsker derfor at høre de relevante markedsaktører om, hvordan politiet på bedste vis sikrer fleksibiliteten og gode priser på drivmidler, herunder markedets bud på et optimalt antal af leverandører på denne aftale. Herudover er det Rigspolitiets ønske at det samlede drivmiddelforbrug knyttes op på de enkelte biler gennem elektronisk registrering af forbrug og kilometertal ved tankning, således at dette kan indgå som parameter i styringen af vognparken, jf. afsnit 4.4. Dette gælder uanset om tankning foregår via politiets egne anlæg eller via leverandørens Flådestyring Flådestyring af politiets vognparken varetages internt i politiet og omkostningerne hertil består derfor alene til aflønning af eget personale Nuværende løsning Styringen af vognparken håndteres decentralt i alle kredse og håndteringen heraf varierer fra kreds til kreds. Flådestyringen består i følgende arbejdsopgaver i alle kredse: a) Beslutning om indkøb og udskiftning af biler b) Indkøb af værkstedsservice i form af service, dæk og reparationer c) Håndtering af service, vedligeholdelse, erstatningsbil, dækskifte, bremseskifte m.v. d) Implementering af lokale politikker vedrørende brug af vognparken e) Registrering af udlån af biler, herunder registrering af kørte kilometer, formål, præcise afhentnings- og tilbageleveringstidspunkter mv. f) Tilvejebringelse og vedligeholdelse af et centralt overblik over vognparken, indeholdende bilernes kilometerstand, vedligeholdelsesomkostninger mv. g) Kvalificering af arbejder inden dæk- og bremseskifte og reparations- og vedligeholdelsesarbejder udføres hos værksteder, således at omkostninger til unødige reparationer/udskiftninger udelades h) Skadesadministration. Rigspolitiet er selvforsikrer og har derfor ikke behov for en egentlig forsikringsydelse ( risikodækning ), men alene de til en almindelig forsikringsydelse tilknyttede ydelser, såsom skadesvurdering (taksering), regreshåndtering mv. Rigspolitiet har i dag en aftale med en ekstern samarbejdspartner, der stiller 4 dedikerede medarbejdere til rådighed for håndtering af denne opgave for Rigspolitiet. Herudover varetager denne samarbejdspartner håndtering af person- og arbejdsskader opstået i forbindelse med autoskader for Rigspolitiet. Rigspolitiet har erstatningsudbetalinger på mellem 7 og 9 mio. kr. om året.

14 Forventninger til ny løsning Side 14 Rigspolitiet ønsker en central styring af vognparken for at strømline og nedbringe omkostningerne hertil. Flådestyringen kan indeholde følgende elementer: Overblik over vognparken, herunder registrering af oplysninger om det enkelte køretøj vedr. type, brændstoftype, årgang, udstyr, anvendelsesformål mv. Køb af Køretøjer, herunder generering af årsbestilling Dimensionering, herunder levering af booking system og udarbejdelse af benyttelsesstatistik, forslag til optimering af flåden og optimering af levealder på køretøjer mv. Styring af udskiftning og fordeling af køretøjer, herunder generering af investeringsplan/fordelingsplan Generering af ledelsesrapportering Administration af køretøjsleverandører, herunder kontraktstyring, sikring af datamodtagelse fra leverandører, opfølgning på levering Registrering af udlån af køretøjer via bookingsystem, herunder dataindsamling fra system til dimensionering/investeringsplan Salg af køretøjer, herunder generering af afmontering af udstyr, bortsalg af køretøjer på auktion, og afregning Køb af drivmidler, herunder generering af budget for kommende års forbrug Registrering af data ved tankning af drivmidler på egne og eksterne tankanlæg, herunder registrering af brændstofforbrug/kørte km pr. køretøj til brug for levealder/dimensionering/investeringsplan Leverandørstyring af drivmiddelleverandør, herunder administration af benzinkort og forsyning af egene tankanlæg, kontraktstyring, sikring af datamodtagelse fra leverandører Styring og registrering af bremseeftersyn, service, reparationer, på- og afmontering af dæk Håndtering af køb af service, vedligeholdelse og dæk, herunder styring af værkstedsleverandørerne ved forhåndsgodkendelse af de arbejder værkstedet mener skal udføres, således at alle unødvendige arbejder fjernes og dermed mindsker omkostninger hertil. Tillige skal der ske en kvalificering af, hvorvidt reparationer kan henføres under garanti- og kulancebestemmelserne på det enkelte køretøj. Administration af skader, herunder registrering af skader, art og omfang, forslag til optimering på området Skadesbehandling - skader på køretøjer, herunder modtage anmeldelserne, taksering/vurdering af skadesomfang, håndtere modparten telefonisk og/eller ved møde, juridisk vurdering af skyldsspørgsmål, regreshåndtering, herunder regresmøder mv. og andre ydelser, der normalt håndteres ifm. skadesbehandling Skadesbehandling - arbejdsskader og personskader, herunder modtage anmeldelserne, taksering/vurdering af skadesomfang, håndtere modparten telefonisk og/eller ved møde, juridisk vurdering af skyldsspørgsmål, regreshåndtering, herunder regresmøder mv. og andre ydelser, der normalt håndteres ifm. skadesbehandling

15 Rigspolitiet vil gerne høre de relevante markedsaktørers bud på optimale løsninger på dette område, og hvilke besparelser dette kan medføre. Side Parkeringsforhold Rigspolitiet ønsker at nedbringe omkostningerne til parkering af Rigspolitiets og Københavns Politis køretøjer i København. I den forbindelse vil Rigspolitiet gerne høre markedets bud på hvilke omkostninger der for Rigspolitiet vil være forbundet med at en ekstern leverandør varetog følgende områder for politiet: Stille parkeringsforhold til rådighed for et antal biler i en afstand på maksimalt 500 m. fra Polititorvet i København Administration af benyttelsen af parkeringsforholdene