Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder Slotsholmsgade København K. Politik og Strategi. Borgmester

Transkript

1 Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder Slotsholmsgade København K Politik og Strategi Borgmesteren Telefon borgmester@fredensborg.dk Sagsnr juni 2011 Kære Indenrigs- og sundhedsminister Hermed fremsendes Fredensborg Kommunes ansøgning om frikommuneforsøg til ikrafttrædelse i januar Ansøgningen og de enkelte forsøg er godkendt af et enigt byråd den 20. juni En enighed der understreger den brede politiske opbakning, der er til frikommuneforsøget. Byrådet lægger således vægt på, at der er tale om ambitiøse og perspektivrige forsøg, som kan bidrage lokalt og for kommunerne under ét til bedre løsninger og forenklinger i regelsættet. Byrådet har i denne første ansøgningsrunde udvalgt tre overordnede områder: Fremtidens fleksible folkeskole Flere i beskæftigelse Digital borgerbetjening hele livet Områder der er centrale i den kommunale service både nu og i fremtiden. I de kommende ansøgningsrunder vil endnu flere områder og forslag blive omfattet af ønsker om frikommuneforsøg. Vi håber på ministeriets og Folketingets positive stilling og velvillige behandling af vores ønsker om frikommuneforsøg. Såfremt der er uddybende spørgsmål bedes disse rettet til sekretariatschef Gitte Amdi pr. mail gamd@fredensborg.dk eller telefonisk Venlig hilsen Thomas Lykke Pedersen Borgmester Kim Herlev Jørgensen Kommunaldirektør Fredensborg Kommunes Rådhus Egevangen 3B 2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

2 Fredensborg Frikommune Forsøgsansøgning Godkendt af Byrådet den 20. juni 2011

3 Side 2 Indholdsfortegnelse Fredensborg Frikommune... 3 Frihed under ansvar... 3 Vision og forsøg... 4 Fremtidens fleksible folkeskole... 5 Nye fag og nye tider...7 Styrket udskoling...9 Nye prøveformer...12 Fleksible hold...14 En skolebestyrelse med lokal forankring...16 Flere i beskæftigelse Kommunale servicejobs på en ny måde...19 Borgerservice...21 Jobcentrets konto 06 holdes uden for servicedriftsrammen...23 Fleksibilitet i samtaleformer...25 Digital borgerbetjening hele livet Digitale blanketter 100%...28 Elektronisk annoncering på plan- og miljøområdet...31 Fritagelse for indhentning af samtykke fra Datatilsynet...33 Fjerne underskriftskravet på digital post...35

4 Side 3 Fredensborg Frikommune Fredensborg Kommunes vision er tilfredse borgere. Det er ambitiøst i en tid med færre ressourcer, færre hænder og fortsatte forventninger til den offentlige service. Samtidig står landet som helhed og kommunerne i særdeleshed med en opgave om at sikre fremtidens velfærd og offentlige service inden for overkommelige økonomiske rammer. I en sådan situation må vi i fællesskab; politikere, medarbejdere og borgere forsøge at finde mulige bud på alternative løsninger til at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau. Vi må udfordre os selv og hinanden. Her er frikommuneforsøget en kærkommen lejlighed til at rydde ud i unødige regler, der ikke giver bedre service til borgerne eller bare er overflødige, forældede og bureaukratiske. Med frikommuneforsøget har Fredensborg Kommune og de andre frikommuner en enestående chance for at bane vejen for nye og mere holdbare veje i den kommunale opgaveløsning. At være frikommune er en oplagt mulighed, som Fredensborg Kommune ønsker at gribe. En mulighed for at afprøve forsøg på en række forskellige områder. Nogle mere vidtgående end andre, men alle med det fællestræk, at de har et landsdækkende perspektiv og sigter mod at opnå en bedre ressourceanvendelse. Fredensborg Frikommune er et fælles projekt for hele kommunen. Et projekt hvor borgere, medarbejdere, ledere og politikere er i dialog om, hvilke frikommuneforsøg der skal igangsættes. Dels for at sikre en bred forankring og opbakning, som på den lange bane er en forudsætning for veltilrettelagte og velgennemførte forsøg og dels for at få igangsat forsøg der har deres udspring såvel oppefra som nedefra. Samlet set vil det sikre det bedst mulige grundlag for et frikommuneforsøg, der nyder bred opbakning. En forudsætning der er nok så vigtig, når man som Fredensborg Kommune har ambitioner om at udfordre det bestående og de gængse sandheder og antagelser om, hvordan kommunerne skal løse velfærdsopgaverne. Frihed under ansvar Frikommuneforsøget er det første af sin slags i mange år, og har derfor karakter af en slags pionérarbejde. Eller sagt med andre ord, så belægger vi frikommunevejen, mens vi går på den. Vision for frikommuneforsøget Fredensborg Kommune ønsker med frikommuneforsøget at bidrage til at få skabt en mere frisat offentlig sektor i Danmark, hvis borgere og ansatte oplever, at der er fokus på ydelser og resultater. Forsøgene skal derfor være ambitiøse, have perspektiv og give nogle brugbare landspolitiske erfaringer. For Fredensborg Kommune er det målsætningen, at der lægges en vej så bred, at der er mulighed for at folde sig ud, men samtidig en vej, der ikke er bredere, end at den kan

5 Side 4 overskues. Med andre ord: Frihed under ansvar. Det afspejles i visionen for frikommuneforsøget, nemlig et ønske om frihed til metode og ansvar i forhold til resultater. Vision og forsøg De forsøg, der er skitseret i denne ansøgning, og som Fredensborg Kommune ønsker at igangsætte 1. januar 2012 dog 1. august 2012 for forsøgene på folkeskoleområdet - er rodfæstet i den grundlæggende vision og bygger videre på den foreløbige ansøgning, der var grundlaget for udvælgelsen til frikommune. Heri var angivet følgende områder for frikommuneforsøget: Modernisering af den politiske struktur Digital borgerservice hele livet Flere i beskæftigelse Den fleksible folkeskole Målrettede indsatser til ældre og handicappede En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden Ingen unødige regler Med denne ansøgning er foretaget en helt bevidst prioritering af de 7 områder. Primært ud fra en betragtning om, at den føromtalte vej skal kunne overskues, dels af den helt indlysende årsag, at tidsfristen til denne ansøgningsrunde har været stram. Det er således ikke udtryk for, at der sker en nedprioritering snarere tværtimod. På den baggrund har Fredensborg Kommune udvalgt følgende forsøgsområder til denne ansøgningsrunde: Digital borgerbetjening hele livet Flere i beskæftigelse Fremtidens fleksible folkeskole Perspektiver og konkrete forsøg er beskrevet nærmere inden for hvert enkelt område. Fælles for de tre områder er dog, at de udgør en række af grundpillerne i den kommunale service. Hvad enten det drejer sig om at sikre vores børn de kundskaber, der skal til for at klare sig i en globaliseret verden, at få de ledige væk fra passiv forsørgelse og over i varig beskæftigelse eller det handler om at udnytte de digitale muligheder, så det offentlige Danmark kommer på niveau med de IT-forudsætninger hovedparten af befolkningen har. Med andre ord handler frikommuneforsøget også om at bringe Danmark ind i en ny tidsalder. På vegne af Fredensborg Kommunes Byråd Thomas Lykke Pedersen Borgmester Kim Herlev Jørgensen Kommunaldirektør

6 Side 5 Fremtidens fleksible folkeskole Regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge hurtigst muligt skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er sammen med målet om høj faglighed og motiverede elever, udgangspunktet for frikommuneforsøgene på skoleområdet i Fredensborg Kommune. Pr. 1. august 2011 er der gennemført en omfattende skolestrukturændring, der indebærer, at kommunens 11 folkeskoler sammenlægges til 6 skoler, der nu alle har en størrelse, der gør dem fagligt og økonomisk bæredygtige i fremtiden. Flere af de sammenlagte skoler organiserer den nye skole i en indskolingsafdeling og en udskolingsafdeling. Fredensborg Kommune har store visioner for fremtidens skole, og frikommuneforsøget giver mulighed for at føre nogle af de mere vidtrækkende ud i livet. I 2009 blev der vedtaget en langsigtet skoleudviklingsstrategi. Udviklingsstrategien sætter rammen for skolernes arbejde med temaer som internationalisering, bæredygtighed, netværk og kommunikation og innovation og entreprenørskab. Frikommuneforsøgene i Fredensborg Kommune skal således bygge oven på en allerede påbegyndt udvikling mod en udviklingsorienteret og dynamisk skole, der med basis i fællesskabet og et højt fagligt ambitionsniveau kan udfordre den enkelte elev, så denne kan udvikle sig optimalt såvel fagligt som personligt. I Fredensborg Kommune skal eleverne være engagerede og motiverede, og ingen skal have lov til at blive skoletrætte. Skolerne vil derfor organisere en undervisning, hvor nye og eksisterende fag sammensættes på anderledes og spændende måder under hensyntagen til fremtidens behov og målrettet udvikling af særlige personlige og faglige kompetencer hos eleverne. Med en løbende klassedannelse er det ideen, at eleverne indgår i forskellige faglige fællesskaber, der understøtter deres faglige og personlige/sociale behov - uanset om der er tale om ressourcesvage elever eller talentfulde elever, der kræver særlige udfordringer. En styrket udskoling skal sikre elevernes fortsatte motivation forud for deres valg af ungdomsuddannelse. Skolerne vil sikre øget faglighed, motivation og læringslyst ved at tilbyde nye tematiske linjer som f.eks. en international linje, innovativ linje, kreativ/musisk linje, idrætslinje, erhvervsrettet/praktisk linje, medielinje mv. Linjerne præges af det faglige tema i både indhold og metode og understøtter på den måde den enkelte elevs interesser og talent. Faglige test skal løbende undersøge elevernes basisviden og følge deres faglige progression, og bruges til at tilpasse den enkeltes forløb. Ved forsøg med nye afgangsprøver ønsker kommunen også at afprøve elevernes forståelse for sammenhænge, evne til problemløsning, samarbejde og innovation og skal lægge sig op af de fagligheder og det indhold eleverne har arbejdet med. Skolebestyrelserne har stor indflydelse på skolernes virksomhed og ud over medarbejder-, elev- og forældrerepræsentanter, ønsker Fredensborg Kommune at gøre det muligt at supplere skolebestyrelsen med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner og foreninger, som kan give skolerne en tæt kobling til det omkringliggende samfund. Skolebestyrelserne skal bygge bro til det lokale erhvervsliv, der kan indgå i undervisningen med relevante cases og som gæstelærer samt skabe grundlag for ekskursioner og praktikophold. Med lokale foreningers repræsentation i

7 Side 6 skolebestyrelsen styrkes samarbejdet til fritidsdelen, hvor foreninger kan indgå i undervisningen, og hvor eleverne kan deltage i f.eks. idrætsaktiviteter og samtidig få indsigt i den frivillighedskultur, der er så enestående for Danmark. Ungdomsuddannelsesinstitutioners tættere tilknytning til skolerne skal bruges til at styrke brobygningen til ungdomsuddannelserne og sikre, at alle Fredensborg-elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Skolerne i Fredensborg Kommune har i de senere år gjort sig en række erfaringer med andre typer af undervisningstilbud, der skal motivere og udfordre alle elever på netop deres niveau. Som eksempel kan nævnes de kommunale talenthold, der retter sig mod elever i klasse, der har særlig interesse og kunnen indenfor et specifikt område, såsom science, engelsk/drama, EU, filosofi mv. Et andet eksempel er skolernes samarbejde med Krogerup Avlsgård, Projekt Haver til Maver, der giver mulighed for at tilbyde eleverne et alternativt supplement til det traditionelle klasselokale med fokus på sundhed og naturfag. Disse erfaringer trækkes der på i de konkrete ansøgninger. På skoleområdet ansøges i denne omgang om følgende forsøg: Nye fag og nye tider Styrket udskoling Nye prøveformer Fleksible hold En skolebestyrelse med lokal forankring I løbet af frikommuneperioden vil kommunen fremsende yderligere forsøgsansøgninger på området. Forsøgene vil blive udarbejdet med baggrund i input fra medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere, der hver især kan give deres bud på, hvordan vi udvikler fremtidens fleksible folkeskole.

8 Side 7 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning Fredensborg Kommune Nye fag og nye tider Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 Susanne Bremer Telefon sbre@fredensborg.dk 1. Beskrivelse af forsøget Problemstilling Skolerne i Fredensborg Kommune er ambitiøse i forhold til at skabe en udviklingsorienteret og fleksibel skole, der er tilpasset de udfordringer, skolerne står overfor. I forbindelse med at kommunen er blevet frikommune, ønsker Fredensborg Kommune derfor at få mulighed for at afvige fra ministeriets timefordeling, således at fag kan placeres på andre år, i andre blokke og med andet timetal end angivet i ministeriets timefordelingsplan. Der ønskes desuden mulighed for at slå to eller flere fag sammen til nye fag. Det skal understreges, at skolerne ikke kommer til at give eleverne færre undervisningstimer end ministeriets minimumstimetal set over perioden fra klasse. Formål Formålet med forsøget er at tilbyde alle elever på alle trin en tidssvarende, vedkommende og sammenhængende undervisning, som er relevant for elevernes fortsatte uddannelses- og arbejdsliv. 2. Mål og forventede resultater Mål At skabe større motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende undervisningsforløb med mere fordybelse. At give skolerne mulighed for at profilere sig med et særligt fokus på et fagområde - f.eks. det internationale/sprogfagene. Skolen kan på den måde påbegynde et fag på et tidligere klassetrin og evt. give flere timers undervisning i faget. At eleverne opnår personlige kompetencer (samarbejde, kreativitet, innovation og problemløsning), som er relevante for deres fortsatte uddannelses- og arbejdsliv. At give mulighed for længere skoledag Forventede resultater - At undervisning opleves mere relevant for eleverne, når skolerne har mulighed for at tilrettelægge fag og timer efter

9 Side 8 en rød tråd og mål for årgangens undervisning, forventes det, at undervisningen opleves mere relevant for eleverne. - At oplevelsen af relevans giver større motivation og læringslyst. 3. Hvordan nås de opstillede mål? De opstillede mål nås gennem mere fordybelse og en mere relevant, meningsfuld og spændende undervisning. De skoler der ønsker at gøre brug af forsøgshjemlen udvikler en fagligt funderet plan for fagrækker og timetal. Elementer i denne kunne f.eks. være: Sammenlægning af fag: Sammenlægning af timer i billedkunst, håndarbejde og sløjd til et nyt fag: design og kreativitet Sammenlægning af de naturfaglige fag geografi, biologi, fysik til et nyt fag: science Sammenlægning af de humanistiske fag kristendom og historie til historiske fag Fagenes timetal og placering: Placering af fag på færre årgange med flere timer pr. år Flytte timer fra én blok til en anden, f.eks. flytte kristendomstime(r) fra mellemtrinsblokken til udskolingsblokken Indføre engelskundervisning fra 1. klasse eller tysk og fransk fra 6. klasse Indføre valgfag fra 7. klasse Tildele et fag flere eller færre timer end beskrevet i timefordelingsplanen, idet der fortsat arbejdes efter målene i Fælles Mål Fjernundervisning Fjernundervisning i nogle af fagets timer og dermed mulighed for forlængelse af skoledagen. Afgangsprøve efter 8. klasse i nogle fag Mulighed for at afslutte afgangsprøvefag efter 8. klasse. 4. Forsøgshjemler Det vurderes, at forsøget bl.a. vil vedrøre følgende paragraffer i Folkeskoleloven: 5 - Sammensætning af fag 16 - Timer 14 - Afgangsprøve Prøvebekendtgørelsen 5. Evaluering Først når forsøgene er detajlplanlagt kan der opstilles de nødvendige indikatorer der kan måles på. Evalueringsmetode og succeskriterier for forsøget forventes fastlagt i oktober 2011

10 Side 9 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Styrket udskoling Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 forsøget Kontaktperson Susanne Bremer Telefon sbre@fredensborg.dk Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Problemstilling I Fredensborg Kommuner har der fundet en omfattende skolestrukturændring sted. Det indebærer, at kommunens 11 skoler, pr. august 2011 sammenlægges til 6 skoler, der nu alle har en størrelse, der gør dem fagligt og økonomisk bæredygtige og omstillingsparate i fremtiden. Flere af de sammenlagte skoler organiserer den nye skole i to afdelinger på hver sin matrikel, altså en indskolingsafdeling med elever fra 0.-4./5. klasse og en udskolingsafdeling med elever fra 5./6.-9. klasse. Fredensborg Kommune ønsker alle deres elever videre i en ungdomsuddannelse og har derfor meget fokus på, hvordan udskolingen kan tilrettelægges, så det øger elevernes motivation og dermed både indlæring og læringslyst. Erfaringer fra en række kommuner viser nemlig, at mange elever i folkeskolens ældste klasser har mistet motivationen. På den baggrund ønsker byrådet at give kommunens skoler mulighed for at tilbyde et anderledes udskolingsforløb, bl.a. ved at oprette forskellige tematiske/faglige linjer, som eleverne kan vælge. Ved at give eleverne mulighed for selv at vælge linje og dermed få mulighed for at dyrke nogle særlige områder de har interesse og måske talent for understøtter man deres læring i alle fag. Formål Formålet med forsøget er at tilbyde et spændende og engagerende udskolingsforløb, som kan motivere elevernes læringslyst, så de på den ene side opnår en solid faglig indlæring, og på den anden side får lyst og mod på at gennemføre en ungdomsuddannelse. 2. Mål og forventede resultater Mål At skabe fagligt kompetente læringsmiljøer, der kan involvere og engagere den enkelte elev At skabe større elevinddragelse og give eleverne større indflydelse på egne valg og egne læringsmål

11 Side 10 Forventede resultater - At elevernes motivation og læringslyst øges - At det faglige niveau hos eleverne højnes pga. et øget engagement i undervisningen. - At kunne fastholde og udfordre alle elever også de skoletrætte - At flere elever vil gennemføre en ungdomsuddannelse 3. Hvordan nås de opstillede mål? Skolerne i Fredensborg Kommune vil udforme deres konkrete forsøg forskelligt efter inddragelse af medarbejdere og elever på skolerne. Gennemgående kan man dog sige, at eleverne i udskolingen vil få mulighed for at vælge sig ind på en linje med et særligt tema. Eksempler på temalinjer: science linje, international linje, innovativ linje, kreativ/musisk linje, idrætslinje, samfundsfaglig linje, erhvervsrettet/praktisk linje, medie- og it-linje. Der tilbydes typisk særlige timer/forløb i faget/temaet. Her tænker man dels at bruge valgfagstimer, dels fagtimer, der understøtter faget/temaet. Herudover vil linjens tema smitte af på undervisningen i de øvrige fag i forhold til metoder og indhold. Lærerne på en linje vil have særlige kompetencer i forhold til faget/temaet, og man kan forestille sig forskellige fagfolk udefra, der kan indgå i undervisningen. Skolerne vil, afhængigt af linjens tema, opbygge et samarbejde med eksterne parter, som lokale virksomheder, foreninger og ungdomsuddannelsesinstitutioner, og man kan forestille sig udvidet praktik og brobygning som en del af forløbet for en elev. For at give eleverne oplevelse af sammenhæng og relevans, ønsker kommunen at afprøve nye prøveformer, der i form og indhold understøtter den undervisning, der er gennemført, herunder en afgangsprøve i linjens tema. Dette beskrives desuden i ansøgning om nye prøveformer. Der opstilles konkrete læringsmål for den enkelte elev i alle fag. For at kunne give den enkelte elev den bedst mulige undervisning i forhold til læringsmålene, ønskes mulighed for at sammensætte hold på tværs af klasser og årgange. For at kunne inkludere skoletrætte elever, der ellers ville gennemføre deres skolegang i erhvervsklasser/heltidsundervisning, ønskes desuden mulighed for, at nogle elever kun går til afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk. 4. Forsøgshjemler Det vurderes, at forsøget vil vedrøre følgende paragraffer i Folkeskoleloven mv.: Anderledes sammensætning af fag: 5 Timer: 16 Inddragelse af eksterne undervisere: 28

12 Side 11 Udvidede praktikforløb: 9 Ny klassedannelse/udvidet holddeling: 25 Klasselærerfunktion erstattes af kontaktlærerfunktion: 18 Mulighed for afgangsprøve allerede efter 8. klasse: 14 Andre prøveformer: Evaluering Først når forsøgene er detajlplanlagt kan der opstilles de nødvendige indikatorer der kan måles på. Evalueringsmetode og succeskriterier for forsøget forventes fastlagt i oktober 2011

13 Side 12 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Nye prøveformer Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 forsøget Kontaktperson Susanne Bremer Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommunes skoler er i fuld gang med at tilrettelægge deres skoletilbud i en ny og mere bæredygtig skolestruktur med større skoler. I forbindelse med frikommuneforsøget planlægges desuden undervisningsforsøg, der bryder med den eksisterende fagrække bl.a. i form af forsøg med udskolingslinjer. Det gennemgående formål med de nye tiltag er at give eleverne en mere udfordrende undervisning, der kan tilpasses den enkelte elevs faglige og personlige niveau og behov. Det er en logisk følge af disse nye tiltag, at Fredensborg Kommune ønsker mulighed for at afprøve alternative prøveformer i folkeskolens afgangsprøvefag. Forsøget skal ses i sammenhæng med ansøgningerne Styrket udskoling og Fleksible fagrækker og timetal. Formål Formålet med forsøget er at sikre, at afgangsprøverne for så vidt angår indhold og form, svarer til den undervisning, eleverne har fået. Desuden ønskes afgangsprøven tilpasset specialklasse- og specialskoleelever, så flere elever får mulighed for at få en afgangsprøve. 2. Mål og forventede resultater Mål At sikre, at udgangspunktet for undervisningen er elevernes læring dvs. undgå teaching for tests. At sikre en god sammenhæng mellem den undervisning eleverne får og form og indhold i afgangsprøverne At sikre, at afgangsprøverne er relevante i forhold til de krav, der stilles i det fortsatte uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet At skabe en prøveform der bedre kan vurdere elevernes kompetencer At tilpasse prøveformen til eleverne i specialskole og specialklasserække, så flere får mulighed for at kunne tage en

14 Side 13 afgangsprøve At medvirke til en nytænkning af afgangsprøver 3. Hvordan nås de opstillede mål? Skolerne har flere forslag til mulige alternative afgangsprøver som tilgodeser forskellige elever og formål: 24 timers opgave Synopsis Projektprøve Tværfaglig innovationsprøve Alternativ prøve i dansk for specialklasser Mulighed for at afslutte afgangsprøvefag med prøve efter 8. klasse Mulighed for at specialskoleelever kan tage folkeskolens afgangsprøver fordelt over to år Prøverne vil skulle udvikles i samarbejde med de involverede lærere og Undervisningsministeriet. 4. Forsøgshjemler Det vurderes, at forsøget bl.a. vil vedrøre følgende paragraffer i Folkeskoleloven: Prøvebekendtgørelsen 5. Evaluering Først når forsøgene er detajlplanlagt kan der opstilles de nødvendige indikatorer der kan måles på. Evalueringsmetode og succeskriterier for forsøget forventes fastlagt i oktober 2011.

15 Side 14 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Fleksible hold Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 forsøget Kontaktperson Susanne Bremer Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Problemstilling En almindelig folkeskoleklasse består i dag af elever med meget forskellige forudsætninger og på meget forskelligt fagligt niveau. Fredensborg Kommunes skoler vil gerne have mulighed for at tilbyde en målrettet og differentieret undervisning ved at organisere eleverne i årgange frem for klasser og benytte skiftende holddelinger på tværs af årgangen og på tværs af klassetrin. På den måde kan man give passende faglige udfordringer til alle elever på trods af forskellige sociale og faglige forudsætninger. Formål Formålet med forsøget er at afprøve nye holddannelsers betydning på elevernes faglige progression og trivsel. 2. Mål og forventede resultater Mål Målene med årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning er: At tilbyde en større grad af undervisningsdifferentiering At tilbyde passende faglige udfordringer for alle elever At øge faglighed med bedre resultater At eleverne trives, er motiverede, føler de bliver udfordret passende og har lyst til at lære At eleverne oplever læringsfællesskaber med forskellige grupper af elever At udnytte lærernes særlige kompetencer i forhold til undervisningens indhold At ansvarliggøre hele årgangsteamet for årgangens udvikling At styrke den faglige sparring indenfor årgangsteamet At understøtte erfaringsudveksling, inspiration, faglig opkvalificering for lærerne og udvikling af god lærerpraksis At der med flere øjne på den enkelte elevs faglige og sociale udvikling opnås større rummelighed At udnytte lærerressourcerne bedst muligt, idet holdstørrelsen varieres afhængig af undervisningens indhold. Forventede resultater Ved at kunne benytte udbredt holddeling i undervisningen, bliver det

16 Side 15 muligt at tilbyde den enkelte elev en undervisning der i højere grad passer til elevens forudsætninger. Det vil give den enkelte elev en bedre indlæring og øget engagement i undervisningen. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Med udgangspunkt i den løbende evaluering af eleverne, tilrettelægger lærerteamet/lærerteamene undervisningen for årgangen/årgangene med forskellige holddannelser i kortere eller længere perioder og på baggrund af forskellige sociale, faglige eller læringsmæssige kriterier. Undervisningens tilrettelæggelse tager tillige udgangspunkt i årgangsteamets lærerkompetencer, således at lærernes faglige viden udnyttes bedst muligt. Hver elev får tildelt en kontaktlærer, der i særlig grad har kontakt til elev og familie og varetager de klasselærerfunktioner, der ikke varetages af det samlede lærerteam. 4. Forsøgshjemler Det vurderes, at forsøget bl.a. vil vedrøre følgende paragraffer i Folkeskoleloven: 17 maksimalt elevantal i en klasse 25 varighed af holddannelse 18 beskrivelse af klasselærerfunktionen 5. Evaluering Først når forsøgene er detajlplanlagt kan der opstilles de nødvendige indikatorer der kan måles på. Evalueringsmetode og succeskriterier for forsøget forventes fastlagt i oktober 2011.

17 Side 16 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune En skolebestyrelse med lokal forankring Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 forsøget Kontaktperson Susanne Bremer Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommunes skoler ønsker at indgå i et tæt samarbejde med lokale virksomheder, foreninger og ungdomsuddannelser omkring undervisning på udskolingslinjer samt i relevante fag for alle skolens trin. Samarbejdet skal bidrage til at gøre undervisningen mere nærværende og praktisk forståelig for den enkelte elev, samt bidrage til en bedre overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserne, herunder erhvervsskolerne, specielt for de unge, der ellers er i risikogruppen for at falde fra. For at opnå en stærk lokal forankring og et konstruktivt samarbejde med det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og foreninger, vil det være en fordel, hvis der også er repræsentation herfra i skolebestyrelsen. Formål Formålet med forsøget er at give skolerne mulighed for at sammensætte en bredt forankret og dynamisk skolebestyrelse, der afspejler skolens interessenter, dvs. udover forældre, medarbejdere og elever også det lokale erhvervsliv, foreningslivet og ungdomsuddannelserne. 2. Mål og forventede resultater Mål: At få samlet en bredt forankret og dynamisk skolebestyrelse, der afspejler skolens interessenter og samarbejdspartnere At få skabt en udskoling med høj faglig kvalitet, der motiverer eleverne og giver dem lyst til at tage en ungdomsuddannelse Det forventede resultat: - At skolebestyrelsens repræsentanter fra virksomheder, foreninger og ungdomsuddannelse styrker samarbejdet med disse aktører og understøtter elevernes læring og overgang til ungdomsuddannelse. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Såfremt der gives lovhjemmel hertil, vil det være muligt for skolerne at sammensætte en proaktiv og engageret skolebestyrelse, der kan være med til at højne den faglige kvalitet og motivere stadig flere elever.

18 Side 17 For at få en bredt forankret skolebestyrelse kunne den f.eks. sammensættes med 2 elever, 2 ansatte, 5 forældre, 2 repræsentanter fra erhverv/forening/uddannelsesinstitution. Det vil være skolelederens kompetence at vælge hvilke 2 interessenter, det vil være mest relevant at have med i bestyrelsen ud over elever, forældre og medarbejdere. Bestyrelsen vil tilsammen bestå af 11 personer som i dag. 4. Forsøgshjemler Det vurderes, at forsøget bl.a. vil vedrøre følgende paragraffer i Folkeskoleloven mv.: 42, der bestemmer, hvordan en skolebestyrelse må sammensættes. 5. Evaluering Først når forsøgene er detajlplanlagt kan der opstilles de nødvendige indikatorer der kan måles på. Evalueringsmetode og succeskriterier for forsøget forventes fastlagt i oktober 2011.

19 Side 18 Flere i beskæftigelse Den beskæftigelsesrettede indsats i Fredensborg Kommune har til formål at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet og medvirke til, at virksomhederne i både kommunen og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. Med kommende status som frikommune har Fredensborg Kommune en enestående mulighed for at målrette den beskæftigelsesrettede indsats og sikre, at flere ledige borgere kommer hurtigere i job og ud af offentlig forsørgelse. Mindre bureaukrati og administration, frigørelse fra besværliggørende lovkrav, sammenhængende borgerservice og frigørelse af ressourcer er nøgleordene i frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet. Ambitionen er, at borgerne oplever en mere målrettet og individuel konkret indsats over for de ledige borgere. Samtidig skal der frigøres yderligere ressourcer til de borgere, hvor der efter en konkret faglig vurdering kræves en yderligere indsats for, at borgerne kommer i job og ud af offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst ungeområdet, hvor kommunen har som politisk vision at have landets laveste ungdomsarbejdsløshed. Det kræver et opgør med det omfattende regelkompleks, der er på beskæftigelsesområdet. På trods af en nylig ændring af reglerne, der har bidraget til at rydde ud i lovgivningen, er den på mange områder fortsat så omfattende, at der bruges unødig meget tid på administration frem for at sikre, at de ledige kommer i arbejde. Fredensborg Kommune ønsker som udgangspunkt at blive fritaget for alle regler på beskæftigelsesområdet, hvor det er muligt, og blive målt i forhold til de resultater, kommunen opnår. Midlet skal være en blanding af pisk og gulerod, og resultaterne skal sættes i forhold til sammenlignelige kommuner og vurderes under hensyntagen til de samfundsøkonomiske konjunkturer. Ikke blot overfor de unge, men overfor alle de borgere, der har brug for kommunens hjælp til at få job eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. På beskæftigelsesområdet ansøges i denne omgang om følgende forsøg: Kommunale servicejobs på en ny måde Borgerservice Jobcentrets konto 06 holdes uden for servicedriftsrammen Fleksibilitet i samtaleformer I løbet af frikommuneperioden vil kommunen fremsende yderligere forsøgsbeskrivelser på beskæftigelsesområdet. Beskrivelserne vil blive udarbejdet med baggrund i input fra medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere der hver især kan give deres bud på målrettet anvendelse af ressourcerne, så flest mulige kommer i job.

20 Side 19 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Kommunale servicejobs på en ny måde Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 forsøget Kontaktperson Carsten Larsson Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Problemstilling Forsøget handler om at lette de administrative sagsgange i forbindelse med placering af ledige i tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud), herunder om muligheden for at etablere kommunale servicejobs for ledige kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at kommunen i forsøgsperioden ønsker at fravige regler om: Udarbejdelse af jobplaner Udarbejdelse af blanketter Udarbejdelse af fremmøderegistrering Varighed ved placering i tilbud Formål Formålet med forsøget er at få ledige kontanthjælpsmodtagere ud i virksomhedsaktivering og regulære servicejobs, med det mål at få flere ledige i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. 2. Mål og forventede resultater Mål At flere ledige kommer i uddannelse eller ordinær beskæftigelse At aktiveringen i højere grad opleves som regulær beskæftigelse med indhold og læring til følge At samarbejdet med virksomhederne bliver smidigere med bedre resultater til følge At nedbringe ledigheden gennem etablering af tidlig og længerevarende virksomhedsaktivering og etablering af regulære servicejobs i kommunen Forventede resultater - At tilbuddene vil have langt større effekt på den enkelte ledige, idet de (ny) ledige kan placeres tidligt og i længere tid i virksomhedsaktivering og i kommunale servicejobs. - At der frigives ressourcer til flere motiverende jobsamtaler, der skal få de ledige til i job eller i ordinære uddannelser

21 Side 20 - At de ledige i højere grad end i dag kan opkvalificeres i virksomhederne eller i kommunale servicejobs med henblik på at kunne indtræde i uddannelsessystemet eller på det ordinære arbejdsmarked. De kommunale servicejobs forventes endvidere at medvirke til en styrkelse af arbejdsidentiteten hos unge langtidsledige. - At Jobcentret kan udvikle et mere frugtbart samarbejde med virksomhederne, når omfanget af administrativt arbejde mindskes. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Målet nås ved at anvende de frigivne ressourcer til at øge frekvensen af samtaler samt ved at øge frekvensen af opfølgninger og kvalificere kompetenceudviklingen af den enkelte ledige ved placering i tilbud. De nævnte servicejobs forventes etableret inden for områder som: - Rengøring - Kontor - Pleje - Grønne områder - Snerydning - Køkken og kantine 4. Forsøgshjemler Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 9, 10, 11og 12 samt skrivelse til samtlige jobcentre, beskæftigelsesregioner, driftsregioner, beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsen nr af 25. maj 2009 Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsmarkedsstyrelsen) 5. Evaluering Kommunen ønsker at blive målt på resultaterne i forbindelse med forsøget. Resultaterne skal sættes i forhold til sammenlignelige kommuners resultater og vurderes under hensyntagen til de samfundsmæssige konjunkturer. Der foretages en evaluering, hvor følgende parametre indgår: Hvordan er tilfredsheden blandt medvirkende virksomheder og antallet af etablerede servicejobs? Falder ledigheden?

22 Side 21 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Borgerservice Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 Henrik Vendelbo Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommune ønsker at levere en helhedsorienteret kommunal borgerservice. For at understøtte dette skal borgerne opleve én samlet indgang til borgerservice, hvor de kan henvende sig omkring kommunale ydelser af forskellig art, som fx jobsøgning, kontante ydelser og øvrige borgerhenvendelser. I dag er der etableret forskellige modtagefunktioner på Rådhuset til henholdsvis jobcenter og borgerservice. Det vil være mere effektivt og meningsfuldt for såvel medarbejdere som borgere at have én borgerindgang. Kommunen vil derfor samle de borgervendte ekspeditioner som fx Jobcentret, Ydelsescentret og Borgerservice i én fælles ekspedition. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Formål Formålet med forsøget er at forenkle borgernes indgang til det offentlige, og at kommunen fremstår som en enhedsaktør. Mål At borgerne oplever, at de får en mere smidig sagsgang og en kortere sagsbehandlingstid Mindre administration mere service Målet nås ved, at samle de borgervendte ekspeditioner så der ikke længere vi være to forskellige indgange, men én indgang. Forsøget indebærer ikke ændringer i borgernes retssikkerhed. I forbindelse med bemandingen af fælles modtagelse, vil der blive sørget for oplæring/opkvalificering indenfor de fagspecifikke områder. Forsøget vil ikke have indflydelse på det fokus, der er på beskæftigelsesindsatsen. Der søges derfor ikke om dispensation fra eksisterende procesregler, som i dag sikrer, at selve sagsbehandlingen i henholdsvis Job- og Ydelsescenter foregår særskilt.

23 Side Forsøgshjemler Der søges om dispensation fra 15 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, Kapitel 3, Etablering og opgaver. 5. Evaluering Der foretages en evaluering, hvor følgende parametre indgår: Oplever borgerne en tilfredsstillende modtagelse? Er der effektiviseringsfordele i administrationen?

24 Side 23 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Jobcentrets konto 06 holdes uden for servicedriftsrammen Start- og sluttidspunkt Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 for forsøget Kontaktperson Kenneth Atli Andersen Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommune ønsker at kanalisere ressourcer derhen, hvor det giver de bedste resultater. Derfor ønsker kommunen ikke, at servicedriftsrammen skal omfatte konto 06 for jobcentret. Det fratager nemlig kommunen muligheden for at ansætte yderligere personale på området selvom det vil have en betydelig effekt på ledighedstallet. En investering i ekstra personaleressourcer til at sikre en tidlig, intensiv og aktiv beskæftigelsesindsats fører erfaringsmæssigt til en besparelse på forsørgelsesudgifterne til fx sygedagpengemodtagere eller unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse. En besparelse som langt overstiger investeringen i ekstra ressourcer. Formål Formålet med at holde jobcentrets konto 06 uden for servicedriftsrammen er at give kommunerne mulighed for at tilrettelægge en aktiv beskæftigelsesindsats ud fra en samlet kommunal- og samfundsøkonomisk vurdering (aktiveringsudgifter, forsørgelsesudgifter og administrative udgifter på jobcenterets konto 06). 2. Mål og forventede resultater Mål At reducere udgifterne i det samlede konjunkturregulerede regnskab for kommunernes beskæftigelsesindsats (aktiveringsudgifter, forsørgelsesudgifter og administrative udgifter på jobcenterets konto 06) Forventede resultater - At opnå en samlet samfundsøkonomisk besparelse på udgifter til forsørgelse, indsats og administration 4. Forsøgshjemler Fredensborg Kommune ønsker ikke, at jobcentrets anvendelse af konto 06 midler skal påvirke tildelingen af statstilskuddet jf. kapitel 6 i LBK 561 af Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt 14a i Lov 710 af Lov om ændring af kommunal udligning og tilskud til

25 Side 24 kommuner. 5. Evaluering Kommunen ønsker at blive målt på resultaterne i forbindelse med forsøget. Resultaterne skal sættes i forhold til sammenlignelige kommuners resultater og vurderes under hensyntagen til de samfundsmæssige konjunkturer. Der foretages en evaluering, hvor følgende parametre indgår: Opgørelse af den samlede udvikling i kommunens udgifter til forsørgelse, beskæftigelsesindsats og administration. Relativ udvikling i Fredensborg Kommune i forhold til sammenlignelige kommuner i forsøgsperioden på udviklingen af forsørgelsesydelser for de pågældende målgrupper.

26 Side 25 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Fleksibilitet i samtaleformer Start- og sluttidspunkt Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 for forsøget Kontaktperson Kasper Buhl Telefon kabu@fredensborg.dk Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Problemstilling Med dette forsøg ønsker Fredensborg Kommune at få lov til at bestemme, hvilken form (telefonisk, pr. mail, personlig) samtalerne med de ledige borgere skal have. Valg af samtaleform foretages ud fra en faglig vurdering af borgernes individuelle behov, samt en faglig vurdering af effekten af formen frem for af de lovgivningsmæssige standardiserede bestemmelser. Ved at fravælge den personlige samtale dér, hvor det efter en faglig vurdering ikke giver mening at afholde en sådan samtale, frigøres ressourcer til at afholde hyppigere samtaler med andre borgere, hvor det giver en uddannelsesmæssig eller beskæftigelsesmæssig gunstig effekt. Som eksempel kan nævnes jobsamtaler, hvor pension fagligt vurderes at være nært forestående. Her er den jobmæssige effekt af en personlig samtale fraværende. Hvorimod der på ungeområdet kan være behov for hyppigere samtaler og tæt opfølgning. Formål Forsøget vil give sagsbehandleren en større fleksibilitet i forhold til at kunne være i hyppigere kontakt med de borgere, hvor der vurderes at være større effekt af personlig kontakt. Samtidig vil det være muligt at digitalisere noget af kontakten frem for at afholde en samtale, hvor dette ikke vurderes som nødvendigt i forhold til den jobmæssige effekt. 2. Mål og forventede resultater Mål At flere borgere kommer i beskæftigelse og uddannelse At opnå en større borgertilfredshed med kommunens beskæftigelsesrettede indsats At benytte digitale medier i øget omfang, hvor den personlige samtale ikke vurderes nødvendig i forhold til den jobmæssige effekt Forventede resultater - At den ekstra indsats overfor de borgere, der har et potentiale i forhold til at kunne komme i beskæftigelse eller uddannelse herunder særligt de unge

27 Side 26 resulterer i flere i beskæftigelse eller uddannelse. - At borgeren oplever en sammenhængende og relevant indsats i kontakten med jobcenteret. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ved at fokusere på resultaterne frem for lovgivningen. Ressourcerne bruges der, hvor der er størst potentiale for et beskæftigelsesmæssigt resultat. Der foretages en faglig vurdering af, hvilke borgere der skal have hyppigere samtale. Vurderingen foretages ud fra, hvem der vil profitere beskæftigelsesmæssigt af at have en hyppigere og tættere personlig kontakt. Det kan f.eks. være unge uden kompetencegivende uddannelse i den første ledighedsperiode. Her er der ofte behov for hyppige og motiverende personlige samtaler i forbindelse med valg af uddannelse samt hvilke skridt, der skal tages for at starte på uddannelse. 4. Forsøgshjemler Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7 16, 17 18, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Herunder bekendtgørelser om de sagsbehandlingsskridt, som kommuner skal foretage i forbindelse med afholdes af det individuelle kontaktforløb. Samtlige love, bekendtgørelser og skrivelser, der vedrører formen (personligt fremmøde, telefonisk eller anden kontaktform) for, hvordan det individuelle kontaktforløb skal tilrettelægges. 5. Evaluering Kommunen ønsker at blive målt på resultaterne i forbindelse med forsøget. Resultaterne skal sættes i forhold til sammenlignelige kommuners resultater og vurderes under hensyntagen til de samfundsmæssige konjunkturer. Der foretages en evaluering, hvor følgende parametre indgår: Medvirker forsøget til, at flere af kommunens ledige borgere kommer i beskæftigelse eller uddannelse? Oplever borgeren en sammenhængende og relevant indsats i kontakten med jobcentret?

28 Side 27 Digital borgerbetjening hele livet Øget brug af digitalisering giver mulighed for at effektivisere den kommunale administration og dermed frigøre ressourcer i en tid, hvor økonomien er stram. Digitalisering af de kommunale opgaver skal sikre, at kommunerne i en fremtid med færre medarbejdere fortsat kan løse alle opgaver og udvikle den kommunale service. Fredensborg Kommune mener som udgangspunkt, at graden af digitalisering skal afspejle de muligheder, der er i dag, og ikke være præget af en vanetænkning, der i visse tilfælde fører til unødig forsigtighed og gør det umuligt at være fleksibel i de kanaler, man bruger til at kommunikere med borgerne. I dag er der flere lovgivningsmæssige forhindringer og praktiske udfordringer i forhold til at få skabt en den digitale offentlige service. Fredensborg Kommune ønsker derfor at indlede en række forsøg, der skal bidrage til øget brug af de digitale muligheder. Forsøgene vil være en kombination af digitale tilbud til borgerne og krav om, at borgerne benytter de elektroniske muligheder. Den digitale mulighed skal være borgernes førstevalg. Det kræver, at borgerne oplever velfungerende og effektive digitale løsninger. Der eksisterer allerede i dag en række selvbetjeningsløsninger, men de bliver brugt for lidt. Fredensborg Kommune ønsker at lave konkrete kanalstrategiske tiltag, der sikrer, at borgeren benytter den digitale kanal. En del af dette kan være helt at lukke for muligheden for at bruge andre kanaler. Borgere der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at benytte de digitale muligheder vil naturligvis tilbydes hjælp i borgerservice, på biblioteket eller tilsvarende. En anden del er at gøre den digitale kanal så attraktiv, at borgene foretrækker at benytte den frem for andre kanaler. De digitale løsninger er et vigtigt tværgående, strategisk satsningsområde for kommunen. Digitalisering skal således tænkes ind bredt i den kommunale opgaveløsning også på kerneområderne. Målet for e2012 er, at kommunikationen med borgerne i Fredensborg Kommune i videst muligt omfang sker digitalt i I den sammenhæng sikrer vi, at medarbejdernes ITkompetencer rustes hertil. Vi skal også leve op til formålet med edag3, som er at give borgerne en væsentlig mere effektiv og fleksibel service på internettet. Så vi er allerede godt på vej. Der er imidlertid nogle områder, som har et stort digitaliseringspotentiale, men hvor lovgivningen ikke er fulgt med tiden, eller hvor hensynet til den enkeltes retssikkerhed spiller ind. På digitaliseringsområdet ansøges i første omgang om følgende forsøg: Digitale blanketter 100% Elektronisk annoncering på plan- og miljøområdet Fritagelse for indhentning af samtykke fra Datatilsynet Fjerne underskriftskravet på elektronisk post I løbet af frikommuneperioden vil kommunen fremsende yderligere forsøgsbeskrivelser sigtet på øget digitalisering. Beskrivelserne vil blive udarbejdet med baggrund i input fra medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere, der hver især kan give deres bud på, hvordan vi fremmer digital borgerbetjening.

29 Side 28 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Digitale blanketter 100% Start- og sluttidspunkt Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2015 for forsøget Kontaktperson Sarah Kønig De Masi Telefon Dato for ansøgning 1. august Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommune ønsker at overgå til udelukkende at gøre brug af digitale blanketter. Hvis forsøget skal have en effekt, er det en forudsætning, at der lukkes for muligheden for, at borgerne kan aflevere eller sende en blanket pr. post. Den primære kanal vil være den digitale selvbetjeningsløsning, efter forbillede i SKAT, hvor der er begrænsede muligheder for fysisk fremmøde eller telefonbetjening. Borgere der har svært ved den digitale løsning søger hjælp hos venner og familie eller de støttepersoner de har kontakt med i det daglige. Forsøget går ud på, at borgerne på udvalgte områder kun kan tilgå oplysninger/ansøge ved brug af selvbetjeningsløsningen. Der lukkes således for, at borgerne kan udfylde fysiske blanketter på disse områder. Borgeren vil dog stadig have mulighed for at rette personlig henvendelse i borgerservicecentret eller på biblioteket for at få hjælp til at blive guidet igennem selvbetjeningsløsningen med de digitale blanketter. Forsøget vil i første omgang indebære udelukkende elektroniske blanketter på følgende områder: Folkeregister Boligstøtte Børne- og familieydelser Pas Kørekort Ansøgning om enkeltydelser til pensionister Ansøgning om helbredstillæg Ansøgning om pension Ansøgning om kontanthjælp Ansøgning om enkeltydelser til andre end pensionister Indsendelse af dagpengeskemaer Opskrivning til institutionsplads Opskrivning til skole Anmeldelse af byggesag Formål I dag bruges en del ressourcer på at indtaste borgernes oplysninger, ressourcer som kunne spares ved, at blanketterne allerede er udfyldt

30 Side 29 elektronisk. 2. Mål og forventede resultater Mål At spare ressourcer på ikke at skulle indtaste borgernes oplysninger At kunne bidrage til fremme af en digital kultur i kommunen Forventede resultater - Kommunen har over den fireårige periode sparet administrative ressourcer på udelukkende at have digitale blanketter - Borgere der har behov herfor oplever, at de kan få hjælp til at udfylde de digitale blanketter 3. Hvordan nås de opstillede mål? Målene opnås ved at lukke for muligheden for at udfylde fysiske blanketter. Borgerne tvinges dermed over på den digitale løsning. Borgere der har brug for hjælp får naturligvis dette. Hjælpen kan både fås i borgerservice og på bibliotekerne. 4. Forsøgshjemler Da forsøget omfatter blanketter på en række områder er lovkomplekset omfattende. I forhold til de påførte eksempler er det: Folkeregister Lov om det centrale personregister samt bekendtgørelse om folkeregistrering Boligstøtte Lov om individuel boligstøtte Børne- og familieydelser Lov om en børnefamilieydelse, Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Pas Lov om pas til danske statsborgere samt bekendtgørelse om pas mv. Kørekort Færdselsloven og bekendtgørelse om kørekort Ansøgning om enkeltydelser til pensionister Lov om social pension Ansøgning om helbredstillæg Lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension mv. Ansøgning om pension Lov om social pension Ansøgning om kontanthjælp Lov om aktiv socialpolitik Ansøgning om enkeltydelser til andre end pensionister Lov om aktiv socialpolitik Indsendelse af dagpengeskemaer - Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Opskrivning til institutionsplads Lov om social service Opskrivning til skole Lov om folkeskolen Anmeldelse af byggesag Bygningsreglementet, jf. byggeloven