Uddannelsesprogram for. Introduktionsstilling i almen medicin. Bryrup Lægepraksis. Region Midt

Transkript

1 Bryrup Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin Bryrup Lægepraksis Region Midt 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation af kompetenceudvikling side 4 4. Læringsstrategier side 4 5. Evalueringsstrategier side 4 5 a. Skema over de 7 I-kompetencer side 6 5 b. Teoretisk uddannelse side 8 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet side 9 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse side 10 Bilag 1: Figur med skematisk opbygning af uddannelsen side 11 2

3 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin Uddannelsen i almen medicin fører primært frem til et arbejde som alment praktiserende læge med aftale med Den Offentlige Sygesikring ( ydernummer ). Der er cirka 3600 alment praktiserende læger med ydernummer spredt ud over hele landet der er dog mulighed for at dele et ydernummer, så reelt er der flere læger som arbejder som alment praktiserende læger. Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. 1 b. Uddannelsen i almen medicin Efter fuldført turnusuddannelse er speciallægeuddannelsen fra årig: ½ års introduktionsstilling (I) og 4½ års hoveduddannelse (H). I bilag 1 findes en skematisk oversigt over uddannelsens opbygning. Den nye målbeskrivelse for uddannelsen i almen medicin findes p.t. udelukkende i en elektronisk form på DSAM s hjemmeside: (klik dig videre ind under uddannelse) og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Målbeskrivelsen indeholder en nøjere beskrivelse af specialet og specialeuddannelsen og oplister specifikt de kompetencer, som en uddannelsessøgende i almen medicin skal besidde ved afslutningen af uddannelsen. I målbeskrivelsen findes 119 kompetencer i alt af disse skal 7 være erhvervet ved afsluttet I-forløb. Introduktionsstillingen udgøres af ½ års ansættelse i en godkendt uddannelsespraksis. Alle uddannelsessøgende har et grundlæggende kendskab til specialet på forhånd, idet det sidste halve år af turnusuddannelsen er en praksisreservelæge-ansættelse i almen medicin. Introduktionsstillingen medfører således yderligere et halvt års erfaring i specialet. Formålet med introduktionsstillingen er følgende: - at den uddannelsessøgende opnår visse basale kompetencer (især inden for kommunikationsområdet og vedr. konsultationsprocessen) se beskrivelsen af de 7 kompetencekrav - at den uddannelsessøgende bliver sikker i sit specialevalg - at det vurderes om den uddannelsessøgende er egnet til specialet. 3

4 2a Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet I-stillingen er halvårlig og er ikke koblet formelt til øvrige elementer i specialeuddannelsen i almen medicin. Indehaveren af denne stilling betegnes Introduktionsamanuensis (IA). Ansættelsen finder sted i Bryrup Lærepraksis i perioden fra til. Præsentation af praksis: Bryrup lægepraksis er en solopraksis beliggende i Bryrup by. Adressen er Sportsvej 17. Kommer du fra Silkeborg drejer du til venstre ad Sportsvej midt i hovedgaden, ca 50 m fra Jyske Bank. Lægehuset ligger på venste hånd ca 150 m nede af vejen. Der er parkeringsplads foran huset. Her må du gerne holde. Til daglig er vi 3 på arbejde. Undertegnede samt Anna (sgpl) og Pernille(sekr.) Vores patienter bor for ca halvdelens vedkommende her i byen, den anden halvdel er spredt over et stort opland, som strækker sig fra Them i nord til Nr. Snede i syd. Fra Hjøllund i vest til Brædstrup i øst. Alt i alt ca 1900 gr 1 patienter, børn som voksne. Vi møder til daglig kl Den første time er telefonkonsultation. Receptfornyelser og simpel tidsbestilling henvises til at ringe mellem 9 og 14. Fra kl 9.00 har vi konsultation. Vi afsætter 15 min per konsultation. Dobbelt-tid afsættes til børneundersøgelser, 1. graviditets- undersøgelse og enkelte andre tidskrævende procedurer. Vi holder formiddagspause fra og drikker en kop te. 1-2 gange om ugen har vi besøg af medicinalrepræsentant i formiddagspausen. Kl. 13 holder vi frokostpause. Hver mandag kommer hjemmesygeplejersken og spiser med. Så klarer vi samtidig evt. fælles problempatienter. Frokost er på husets regning. Du behøver ikke tage madpakke med. Fra 14 til holder du og jeg en lille afdelingskonference hvor vi sammen gennemgår formiddages patienter anvendes til administration (attester, henvisninger, telefonopringninger og hvad vi ikke nåede om formiddagen gør vi færdigt her). Evt. ser vi også en patient eller tre. Kl 16 er dagen slut og vi tager hjem, undtagen om onsdagen hvor vi holder længe åbent. Til kl Din arbejdstid er 37. timer. Ønsker du at deltage i den sene konsultation, kan du naturligvis slutte tidligere en anden dag. Du kan få det (næsten) som du vil have det. Du har dit eget klinikrum, fuldt udstyret med EDB ( XMO), internet-adgang, undersøgelsesleje og alt til faget hørende. I starten er det en god ide at afsætte rigeligt tid til de første patienter. Fx 30 min. Støder du på problemer, faglige eller praktiske, kalder du på mig via computeren (netværksbesked) 2 b Præsentationssamtale: Før du begynder i praksis inviteres du til en gensidig præsentationssamtale. Her vil vi diskutere dine forventninger til den kommende uddannelsesperiode og mine forventninger til dig. Praksis gennemgås og du vil herunder få forevist dit konsultationslokale. Den praktiske arbejdstilrettelæggelse gennemgås. Principperne for supervision og vejledning i praksis gennemgås. Uddannelsesprogrammet for IA gennemgås. 4

5 2 c Introduktionsperiode og introduktionssamtale: Inden for de første 2 uger i praksis må dit kompetenceniveau erkendes og uddannelsen planlægges herudfra. Du får lejlighed til at se hvordan jeg arbejder i konsultationen og ved sygebesøg, og du instrueres i det praktiske/administrative arbejde. Du har således mulighed for at sidde med en hel eller halv dag. De almindelige procedurer i praksis, både administrative og kliniske forventes demonstreret og gennemgået. Indføring i praksis s edb system vil også finde sted. Alle dine patientkontakter gennemgås dagligt i forbindelse med vores eftermiddagskonference.. Undervisningen varetages fortrinsvis af mig, men mine sygeplejersker kan også undervise, hvor dette skønnes mere relevant. Jeg gennemgår i løbet af de første to uger uddannelsesprogrammets 7 kompetencer i detaljer med dig, og drøfter dine ønsker og behov i den anledning: den individuelle uddannelsesplan for IA udfærdiges ved introduktionssamtalen, der også finder sted inden for de første to uger. Det aftales hvordan og hvornår de 7 kompetencer skal erhverves herunder evt. specifikke aftaler med hensyn til evaluering og attestation af disse kompetencer. 2 d. Konferencer og supervision IA deltager i aftalte fælles konferencer i lægehuset: praksiskonference dagligt fra konference med hjemmesygeplejerskerne hver mandag fra konference med sundhedsplejerskerne - aftales ad hoc - ca. 4 årlige møder. herudover er der en formiddagskonference for alle i praksis med socialt indhold hver dag fra det er vigtigt, at IA også deltager i dette sociale liv i praksis. Ad hoc supervsion (altså hjælp til at håndtere patientkontakter her og nu) er der konstant mulighed for. Når du arbejder selvstændigt, forventes det at du fremlægger eventuelle problemer ved praksiskonferencen.. Det forventes, at IA aktivt bidrager til konferencerne, så du opnår øvelse i at uddrage det væsentlige af lange, komplicerede sygehistorier og øvelse i selvstændig mundtlig fremstilling. 2 e. Internt og eksternt samarbejde I det interne samarbejde skal IA især opnå viden om praktisk erfaring i den daglige arbejdstilrettelæggelse samt opgavefordeling mellem de forskellige personalegrupper. I det eksterne samarbejde deltager IA i evt. møder med socialforvaltning, og tilbydes evt. mulighed for at tilbringe ½ eller hel dag i en speciallægepraksis eller hos andre samarbejdspartnere - fysioterapeut, sundhedsplejerske mm. En stor del af det eksterne samarbejde læres under den almindelige gennemgang af henvisninger, attester, breve, udskrivningskort og andre 5

6 informationer fra samarbejdspartnere, IA forventes at tilegne sig viden om: interaktionen imellem forskellige faggrupper internt i praksis interaktion/samarbejde mellem de forskellige grupper af eksterne samarbejdspartnere indikationsområderne for henv. til sekundære sundhedstjeneste 2 f. Arbejdstilrettelæggelse IA har daglig arbejdstid fra til onsdage har vi dog aftenkonsultation og arbejdstiden er til (IA en har naturligvis samlet arbejdstid i henhold til overenskomsten med FAYL, så disse arbejdstider medfører, at der må indskydes afspadseringsdage disse aftales). 2. g. BESKRIVELSE AF DE PRAKTISKE FORHOLD I PRAKSIS. INDHOLD: Instrumenter EKG Vitalograf Mikroskop Lab. undersøgelser Podninger Blodprøver EDB system Vacciner Fax. Instrumenter: I dit konsultationsrum findes GU-instrumenter, div. podepinde/cytobrush, cyt-spray, handsker mm. Anna fylder op. I dit rum findes desuden otoskop, BT apparat, stetoskop samt træstetoskop. Øvrige instrumenter findes dels i laboratoriet, dels i mit konsultationsrum. (øreskyl mm). Spørg dig frem. EKG: Laboratoriet. EKG tages af sygeplejersken. efter anmodning fra lægerne. Vitalograf: Findes i laboratoriet Vitalograf us. laves af både læger og sygeplejersker.. Rectoskop: Findes i laboratoriet. Mikroskop: Findes i laboratoriet. Fasekontrast mikroskop. Her mikroskoperer vi typisk uriner, vag. sekret, men også hud- og negleskrab mhp. svamp. Lab. undersøgelser: Blodsukker + hæmoglobin: Hemocue-apparater. Står på lab. Der anvendes kapillær eller veneblod. CRP: Apparatet står i lab.). SR: Venepunktur i langt tynd glas, aflæses af sgpl. efter 60 min. 6

7 INR: Prøver indsendes med svar dagen efter. Undgå at tage INR fredag.. Podninger:Vi kan pode for chlamydier (podesæt i dit kons. rum), urinprøveundersøgelse hos mænd. Andre bakterier incl. GK (kulpodepind, Stuarts medie), herpes (medie i køleskab), kighoste (speciel bøjet kulpodepind i lab. Stuarts medie.) Afføringsprøver for patogene tarmbakt. eller orme/æg og cyster: Pt. medgives prøvesæt og indsender selv. Fæces for blod: Indsendes til lab med svar dagen efter.. Graviditetstest: Foretages helst på morgenurin. Blodprøver: Der tages prøver som evt. centrifugeres, afpipetteres og sendes til lab. på SCS. Hgb, L+D samt erytrocytus samt CRP kan tages akut med visuel aflæsning af reagenskort. Specielle prøver til Statens Serum Institut, Skejby (Gravide, HIV) og Silkeborg (Phadiatop). Sygeplejerskerne tager også blodprøver. Der er mulighed for at sætte en pt. til hos disse, såfremt der blot skal tages en blodprøve. EDB-System: Klinikken har XMO. Der er adgang til Internettet. Klinikken har Edifact-kommunikation, det betyder vi sender og modtager en del elektronisk post: Receptbestillinger, epikriser, henvisninger, lab. svar mm. For nylig er vi påbegyndt elektronisk patientkommunikation ( konsultation) via hjemmesiden min-laege.dk En nærmere introduktion vil du få i forbindelse med du begynder at bruge disse medier Vacciner: Div. vacciner til børneundersøgelser, rejseprofylakse mm. Findes i køleskabet i laboratoriet. Mine sygeplejersker er uddannet til at varetage størstedelen af den rejsemedicinske vejledning, samt praktiske udførelse. FAX-maskine: Teknikrum/depotet Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier Dette afsnit er et udpluk af målbeskrivelsen her præsenteres i skematisk form de 7 kompetencer eller mål, der skal erhverves i løbet af I-stillingen. NB! Alle 7 kompetencer skal således erhverves, førend I-stillingsforløbet kan godkendes. Det efterfølgende skema (side 6) består af 4 kolonner: Mål Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering blandt de 119 mål i målbeskrivelsen. Det er endvidere i parentes anført inden for hvilken af de lægelige roller, dette mål er placeret. (Vedr. de forskellige lægeroller: se målbeskrivelsen). 7

8 Konkretisering Læringsstrategier Evalueringsstrategier Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt og entydigt. Der kan også være tale om eksemplificeringer. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves se nedenfor. Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet se nedenfor. NB! Hvert enkelt af de 7 mål skal evalueres for sig og en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes logbog (=checklisten i den uddannelsessøgendes portefølje). I porteføljen kan den uddannelsessøgende i øvrigt også løbende følge sin egen kompetenceudvikling med hensyn til de 7 I-mål. Hvert mål skal attesteres af den ansvarlige tutorlæge eller af en anden speciallæge i almen medicin fra samme praksis. Porteføljen er elektronisk og internet-baseret; uddannelseslægen har password til sin egen portefølje. Dette password og manual til porteføljen fremskaffes ved stillingens tiltrædelse. Det er vigtigt fra starten at etablere gode vaner med at få skrevet i porteføljen regelmæssigt! Læsevejledning til skemaet: ad læringsstrategier: De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, og for at opnå det angivne mål skal alle læringsstrategier anvendes. Varetagelse af praktisk arbejde kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprogram. Det kan dog også være mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller kvalitets udvikling. Portefølje der består af to dele: 1. Den åbne portefølje er den åbne del af porteføljen (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af - uddannelsesplan - uddannelsesstedet og en vurdering af dette - klinisk vejledning og supervision - klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb - læreprocesserne samt af - logbogen 2. Læringssdagbogen/den private portefølje er den del af porteføljen, der fungerer som læringsdagbog til uddannelseslægens personlige brug Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere - refleksion over patientforløb - refleksion over uddannelsesforløb 8

9 - refleksion over læringsprocesser og deres betingelser i klinikken - evalueringsskema for uddannelsesforløb og uddannelsessted Refleksion over egen arbejdspraksis betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i portefølje både løbende under uddannelsesforløbet og ved de formelle evalueringssamtaler Observation af tutorlæges/vejleders arbejdspraksis Er det begreb, der kommer tættet på mesterlæreprincippet en-til-en vejledningen og demonstration under arbejdet med henblik på at den uddannelsessøgende dernæst overtager arbejdsfunktionen med større og større selvstændighed Selvstudium sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, internet ad evalueringsstrategier: Er der mellem to evalueringsstrategier anført og skal begge metoder anvendes. Vurdering af porteføljeoptegnelser Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af porteføljen. Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om begreber som compliance og mestring. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan også være elementer fra porteføljen. Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis og/eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden kan omfatte: supervision af arbejdsopgaven med feedback direkte (tutor er flue på væggen ). indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder observation af færdigheder og adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Samlet vurdering Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af porteføljeoptegnelser og evt. vurdering af opgaver. 9

10 5 a. Skema over de 7 kompetencer, der skal erhverves i I-stillingen Mål Konkretisering Læringsstrategier Evalueringsstrategier # 1 Individualisering Kunne rådgive og vejlede på indvidniveau. (fra den professionelle rolle) Skal kunne individualisere vejledning og rådgivning, og angive forskellen på de to begreber Skal kunne individualisere patientbehandling efter den patientcentrerede metode Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse #2 Tillid Kunne skabe tillid (fra den professionelle rolle) Kunne skabe et gensidigt tillidsforhold med patienten i behandlingssituationen Redegøre for betydningen af kontinuitet i patientbehandlingen Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse og Vejledersamtale #9 Grundlæggende kommunikation Kunne skabe (sammen med patienten) en fælles ramme for håndteringen af patientens problem (fra rollen som kommunikator) I mødet med pt. skal lægen kunne: vise lydhørhed vise åbenhed vise respekt mestre fleksibilitet i anvendelsen af forskellige kommunikationsformer (inkl. verbale og nonverbale) mestre fleksibilitet i anvendelsen af forskellige kommunikationsteknikker (inkl. forskellige former for spørgeteknik) Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Refleksion over egen arbejdspraksis og Struktureret kollegial bedømmelse #16 Kunne etablere og udvikle Varetagelse af Struktureret kollegial 10

11 Samarbejde internt i praksis Kunne indgå i samarbejdet internt i praksis (fra rollen som samarbejder) samarbejdsrelationer med udgangspunkt i gensidig respekt i forhold til patienter, klinikpersonale og kolleger Kunne medvirke til at udnytte klinikkens menneskelige ressourcer i patientbehandlingen og klinikdriften praktisk arbejde i almen praksis bedømmelse #26 Børnevaccinationer Kunne udføre børnevaccinationer (fra rollen som sundhedsfremmer) Kunne redegøre for det profylaktiske børnevaccinationsprogram Kunne rådgive og vejlede om det profylaktiske børnevaccinationsprogram til forældre Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis og Selvstudium Samlet vurdering Kunne udføre det profylaktiske børnevaccinationsprogram praktisk #34 Perspektiver på individniveau Kunne anskue patientens situation ud fra flere perspektiver (fra rollen som akademiker) Kunne forklare begreberne: Sygdomsoplevelse Sygdomsadfærd Mestring Netværk Ressourcemobilisering Motivering Compliance Kunne analysere patientens situation ud fra forskellige referencerammer Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis, og Selvstudium, og Portefølje Vejledersamtale og Vurdering af porteføljeoptegnelser #45 Akutte tilstande Kunne skelne mellem akutte og ikke-akutte behandlingskrævende Kunne diagnosticere akutte behandlingskrævende tilstand ved svær Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis, og Selvstudium, og Samlet vurdering 11

12 tilstande (fra rollen som medicinsk ekspert) kredsløbspåvirkning AMI respirationsinsufficiens kramper anafylaksi forgiftning sepsis/meningitis påvirket bevidsthedsniveau apopleksi akut metaboliske tilstand Portefølje 5 b. Teoretisk uddannelse Som det fremgår af figuren med den skematiske opbygning af specialeuddannelsen i almen medicin er der også planlagt et mindre element af kursusaktivitet (tværfaglige kurser) i løbet af I- ansættelsen: Kursus i pædagogik Kurset består af et lærings-modul, som afholdes på turnusniveau og et kursus i vejledning (2 dage), som afholdes medens den uddannelsessøgende typisk er I-læge (for nogle uddannelsessøgendes vedkommende måske forinden I-stillingen tiltrædes eller umiddelbart efter afsluttet I-stilling). Kurset afholdes regionalt og det regionale råd er ansvarlig for den praktiske udmøntning af kurset. Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kurset afholdes dels regionalt og dels centralt og det/de regionale råd er ansvarlig for den praktiske udmøntning af kurset. Kurset består af 3 moduler i alt 10 dage. Modul 1: Gennemføres i introduktionsuddannelsen, regionalt (2 dage). For nærmere beskrivelse af disse tværfaglige kurser henvises til målbeskrivelsen. 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for evaluering i den lægelige videreuddannelse, herunder I-stillingen i almen medicin. 12

13 Evalueringssystemet er opbygget af et samtalesystem: introduktionssamtale, justeringssamtale og slutevalueringssamtale. Formålet med dette evalueringssystem er dobbelt: - dels skal den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling følges og dette kan evt. medføre justering af praksis s uddannelsesindsats/justering af uddannelsesplanen (se beskrivelse af dette i Sundhedsstyrelsens vejledning) - dels skal praksis s uddannelsesindsats evalueres: I-lægen giver feedback til praksis med henblik på optimering af praksis s uddannelsesfunktion. Der anvendes to standardiserede skemaer til dette formål (skema D og E). Det er vigtigt, at man fra amtslig side (herunder den almen medicinske uddannelseskoordinator / postgraduate kliniske lektor) kan følge kvaliteten i den lægelige videreuddannelse med henblik på fortsat optimering af uddannelsen skema D og E er således vigtige værktøjer i dette arbejde. Skema D og E sendes til den almen medicinske uddannelseskoordinator / postgraduate kliniske lektor, og denne videresender skemaerne til det amtslige videreuddannelsesråd. Den almen medicinske uddannelseskoordinator / postgraduate kliniske lektor har ansvaret for opfølgning på disse evalueringer. 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for vejledning i den lægelige videreuddannelse, herunder I-stillingen i almen medicin. Den overordnede vejledning finder sted i forbindelse med de tre samtaler (introduktionssamtalen, justeringssamtalen og slutevalueringssamtalen) disse samtaler finder sted ved I-stillingens start, efter ca. 3 måneder og ved I-stillingens afslutning. NB! Vejledningssamtalen ved I-stillingens afslutning afsluttes med udfærdigelse og underskrift af skema CS, og en forudsætning for dette, er at alle 7 I-kompetencer er erhvervede. Mindst ligeså vigtig som disse formelle samtaler er den daglige vejledning, der finder sted i praksis. Denne daglige vejledning er tidligere beskrevet i dette uddannelsesprogram, afsnit 2. Ansvaret for de formelle samtaler er placeret hos tutorlægen. Ansvaret for den daglige vejledning er placeret hos tutorlægen/de øvrige speciallæger i praksis. I-lægen har naturligvis et medansvar for såvel de formelle tre samtaler som den daglige vejledning både hvad angår form og indhold. Michael Spejlborg, Praktiserende læge, Bryrup. 13

14 14