Peter Kristiansens arkiv struktur til en taksonomi

Transkript

1 Peter Kristiansens arkiv struktur til en taksonomi Erhvervsrelateret projekt ved Det Informationsvidenskabelige Akademi. Udarbejdet af Jacob Ankær Johansen. Vejleder: Haakon Lund. Januar Abstract: Denne rapport omhandler et projekt der er udført for LARM Audio Research Archive. Formålet har været at udarbejde strukturen til en navigationstaksonomi til den fremtidige formidling af Peter Kristiansens bånd- og papirarkiv. Taksonomien vægter særligt en lokal- og personalhistorisk vinkel samt en radiofonisk vinkel. Desuden sigtes der til, at samle arkivet under de produktioner som Peter Kristiansen gennem tiden udsendte i Danmarks Radio.

2 Indhold Indledning..1 Problemformulering 1 Rammer for projektet..2 Organisation, domæne og brugere....2 Undersøgelse af arkivet....3 Krav til taksonomien... 6 DK5-U..7 Udarbejdelse af DokForm DRUB.15 Retningslinjer Taksonomien i praksis. 17 Konklusion..18 Refleksion Kilder.20

3 Indledning Peter Kristiansen er en af de centrale danske skikkelser indenfor radiomontage genren. Han var især kendt for hans omfattende produktion om besættelsestiden i Danmark, men er også en respekteret lydkunstner. Kristiansen døde i 2007 og efterfølgende har enken Kirsten Maegaard skænket LARM det bånd- og papirarkiv som han efterlod sig. LARM Audio Research Archive, er et tværvidenskabeligt projekt. Dette har til formål at formidle den radiofoniske kulturarv i Danmark, til gavn for forskningen. Dette skal opnås via opbygningen af en digital infrastruktur. Projektet som beskrives i denne rapport er udbudt af LARM og har Peter Kristiansens arkiv i centrum. Det er de gennemgående og afgørende elementer i mit projektforløb som beskrives i denne rapport. Løbende har der været mange løsninger og mulige retninger der er blevet fravalgt. Grundet rapportens omfang har jeg forsøgt at sammenfatte forløbet og fremstille det på en måde, så det det giver mening for læseren. Dokumentation findes som bilag, heraf tre som audio materiale og der henvises hertil gennem rapporten. Det endelige produkt til LARM er også vedlagt som bilag. Dette er en skriftlig, illustreret præsentation af produktet med vejledning til anvendelse. Til LARM har jeg har desuden overleveret en samling udsendelsesbeskrivelser fra Danmarks Radio, som omtales i nærværende dokument. Problemformulering Hvordan udformes en struktur til et emnesystem, der bedst muligt leder brugere med interesse i Peter Kristiansens bånd- og papirarkiv til deres ønskede informationer, og samtidig tilgodeser begrænsede ressourcer til udvikling og indeksering? 1

4 Rammer for projektet Projektet som jeg har udført for LARM stemmer ikke overens med de projektbeskrivelser der ses i IVA s database. 1 Yderligere er begge LARM s opslag slået sammen under ét projekt. Jeg har foreslået min kontaktperson hos LARM Bente Larsen, at udarbejde en struktur til et emneordssystem til Peter Kristiansens arkiv. I samråd besluttede vi at dette skulle være en navigationstaksonomi som skulle omfatte både bånd- og papirarkiv. Yderligere blev det besluttet at der også skulle udarbejdes en vejledning til at opbygge taksonomien, samt til indekseringsprocessen. Der har ikke været nogle krav til arbejdsmetode og den eneste opstillede præmis for taksonomien været, at den ikke må kræve store ressourcer til indeksering. Desuden har det været et ønske, men ikke at krav, fra LARM, at brugerne involveres i udviklingen af taksonomien. Jeg har arbejdet selvstændigt mens LARM har været behjælpelig med deltagelse i interviews, fokusgrupper og yderligere kontakter til folk udenfor organisationen. Jeg har løbende opdateret Bente Larsen og fået godkendt beslutninger for de retninger jeg har besluttet for taksonomien. Det vides endnu ikke om taksonomien skal indgå en ny database struktur eller den skal integreres i LARM s nuværende database Chaos. Derfor tager projektet ikke udgangspunkt i, at skulle integreres i en eksisterende database, eller en på forhånd kendt brugergrænseflade. Organisation, domæne og brugere Jeg har naturligvis følt mig forpligtiget til at leve op Larms målsætning om at formidle radiofoniske kulturarv. 2 LARM er bekendt med flere forskere som har interesse i materiale fra arkivet. Flere af disse er selv involveret i LARM archive.org/about- larm/om- larm/ 3 Se bilag 1. 2

5 Et kort interview med Jacob Kreutzfeldt, leder af forskningsprojekt om Radioens Auditive Syntaks under LARM og Peter Kristiansen-kender blev dokumenteret i noteform. De vigtigste pointer er udraget og vedlagt som bilag. 4 Det lykkedes ikke at opnå kontakt til Stig Jarl, Thomas Thurah og Erik Granly Jensen. Konklusion: Arkivet skal beskrives som objekt for to forskningsområder: - Historie, dvs. et bredt emneområde. - Radiofoni, dvs. arkivets produktionsmæssige egenskaber. Brugerne er forskere. Formater er relevante at beskrive. Der findes et stort persongalleri i arkivet. Undersøgelse af arkivet Materialet. Båndarkivet består af 3700 nagrabånd som er en vigtig del af råmaterialet bag Peter Kristiansens udsendelser om besættelsestiden, B&W, Christania mv. Hertil kommer et mindre antal spolebånd, samt enkelte kassettebånd. Nogle bånd bærer titler der er kryptiske eller meningsløse, mange bånd har titler som kun giver mening i kontekst (fx en udsendelse) og endeligt findes der bånd uden titel eller anden information tilknyttet. Et stor andel af nagrabåndene er samlet i og registreret af LARM i listeform. Nogle af listerne indikerer hvilke udsendelser båndende har været anvendt til. 5 Der findes desuden en samling spolebånd som består af redigeret materiale. Disse er ikke de færdige udsendelser, men udkast og versioneringer hertil. 4 Se bilag 2 5 Se bilag 3 3

6 Senere i forløbet er der blevet tilføjet en registreret liste over nyligt digitaliserede DAT-bånd, som jeg har tilrettet taksonomien efter. Papirarkivet er meget blandet. Mange dokumenter er organiseret i mapper hvoraf nogle bærer et mærkat med sparsom information. Der findes skotøjsæsker med hjemkaldelseskvitteringer fra biblioteker, Peter Kristiansens egne kortkartoteker, afskrifter af optagelser, faglitteratur, brevveksling om aktindsigt, post-its med tlf. numre, intern DR korrespondance, billedmateriale fra besættelsen, restaurantkvitteringer, osv. Konklusioner: Det bliver udfordring at: - beskrive arkivets forskellige dokumenttyper. - tildele alle dokumenter titler. - datere dokumenterne. Identificering af koncepter. Arkivet har præsenteret den åbenlyse udfordring, at det ville være meget tidskrævende at skulle lytte til båndene, eller gennemlæse det omfattende papirarkiv. Med den viden at en stor del af arkivet udgør råmaterialet til Peter Kristiansens udsendte produktioner har det været nærliggende at kigge nærmere på udsendelserne. Det har kun været muligt at lytte til enkelte af disse, bl.a. på DR s Bonanza, men dette har ikke givet et overblik over den samlede produktion. Efter en række opkald til Statsbiblioteket og DR Arkiv og Research lykkedes det mig at rekvirerer en samling udsendelsesbeskrivelser fra DR s radiodatabase RARK som mere detaljeret beskriver hver enkelte Peter Kristiansen udsendelse. 6 Disse forelægger kun i tryk form og det er stadig uafklaret mellem LARM og DR om disse vil kunne anvendes i taksonomien. Mit projekt tager udgangspunkt i at dette lykkes. 6 Se bilag 4 4

7 Via disse har jeg dannet mig et overblik over Peter Kristiansens emneområder og forskellige udtryksformer. Kombineret med LARM s lister over registrerede materiale har dette givet et meget overordnet indtryk af nagrabåndenes emnemæssige grupperinger. Jeg har foretaget en overordnet besigtigelse af papirarkivet. Herefter har jeg i noteform beskrevet ca 75% af bestanden og efter bedste evne sammenfattet indhold, dokumenttype og form. Eksempler: Brevveksling, intern DR korrespondance om redaktion og honorarer Afskrifter af bånd Rapporter fra Københavns Opdagelsespoliti Dette fortsatte jeg indtil dokumenterne begyndte at være gentagelser af tidligere noteringer, eller til jeg vurderede at de kun i ringe grad tilførte noget relevant til det beskrevne. Konklusioner: Der er stor emnemæssig bredde. Dog er den københavnske lokalhistorie og et omfattende persongalleri, fremtrædende. DR bør fremhæves for den radiofoniske forskning. Der er stor supplerende viden til udsendelserne og Kristiansens virke i papirarkivet. Der er overvægt af interviews i båndarkiv, men også reallyde, baggrundslyd, musik, stemninger, mv. DR s udsendelses-beskrivelser giver indsigt i materialet og kan give anledning til at beskrive mange forskellige typer dokumenter på én gang. 5

8 Krav til taksonomien På baggrund af mine undersøgelser har jeg opstillet følgende krav som jeg mener bør indeholdes i taksonomien: Taksonomien skal have stor bredde og dække mange emner. Den skal desuden kunne fremhæve persongalleriet og de lokalhistoriske nedslagspunkter i København, som arkivet indeholder. Der udvikles et separat emnesystem til at beskrive arkivets produktionsmæssige egenskaber, som samtidig også vil fremhæve DR som arbejdsplads. DR s udsendelesbeskrivelser integreres i systemet, både for brugere og indeksør. Dokumenter tilknyttes, så vidt muligt, en udsendelse. Taksonomien skal være så simpel og meningsfuld som muligt. Men jeg formoder også, at brugerne har erfaring med informationssøgning. Jeg vælger at taksonomien ikke skal omfatte arkivets fysiske formater, f.eks. nagrabånd, DAT-bånd mv. I udgangspunktet har jeg valgt at skelne mellem den formelle og den emnemæssige beskrivelse i dokumentrepræsentationen. 7 Ifølge min undersøgelse kan det ganske vidst siges at formatet har relevans som emne, men jeg har dog valgt at udelade det. Dette skyldes også at jeg, pga. af ovennævnte, mener at omfanget af taksonomien skal begrænses. Disse krav har jeg fremlagt for Bente Larsen og siden for flere i organisationen på LARM s mandagsmøde - og fået opbakning til at fortsætte arbejdet. 7 Grauballe et. al. (1998), s

9 DK5-U If a taxonomy s primary purpose is to serve retrieval, then a taxonomy structure that best serves end-user needs, such as hierarchical or faceted structure, is best 8 Jeg har valgt at DK5 skal danne det emnemæssige grundlag for taksonomien. Beslutningen er dels truffet på baggrund af DK5 s universelle dækning. Dette skal sikre at den bredden i arkivets emneområder er dækket. Desuden kan den hierarkiske struktur i DK5 overføres til en navigationstaksonomi sådan at brugerne kan orientere sig bredt og derefter søge dybere ned i hierarkiet. Endeligt giver det nogle oplagte muligheder for indekseringsarbejdet fordi DR s udsendelsesbeskrivelser er forsynet med DK5 emneord. Her gives nogle oplagte søgeindgange til indeksøren, som kan sikre større nøjagtighed og være tidsbesparende. DK5 lever dog ikke til kravene om at formidle lokalhistorikken i København og de personlige portrætter. Derfor udvides DK5 med to nye klasser som vil være overordnede til en række selvstændige emneord fra lokalhistorikken i København og de personlige portrætter: U. P.K. Lokaliteter i Københavnsområdet Kategorien er underordnet 46 Danmark i hovedgruppen Geografi og rejser. Lokalhistorie. Betegnelsen for kategorien er formuleret i åbne termer, således at der er rummelighed til Peter Kristiansens univers U. P.K. Persongalleri Kategorien er underordnet 99 Personalhistorie. Genealogi i hovedgruppen Historie. Udvidelsernes notation U, skal netop fortælle at der er tale om en udvidelse til det overordnede emne. De nye klasser, samt de underordnede emner får ikke tildelt 8 Hedden (2010) s

10 decimaler da de netop skal optræde som tilføjelser og ikke som integreret del af DK5 s systematiske register. Udvidelserne er placeret i klasser så det giver mening ift. det overordnede emne. Dette betyder naturligvis også at det vil give mening i navigation gennem emnesystemet. Jeg har valgt at kalde det udvidede DK5 for DK5-U. I taksonomien medtager jeg ikke notationen, men emnerne vises stadig i samme grupper, i samme rækkefølge og samme i alfabetiske orden, inden for hver klasse. Denne organisation i visning ses bl.a. også i Biliotek.dk s emneoversigt. 9 Min vurdering er, at hovedparten af arkivet, enten falder i mange af de samme -/eller nært beslægtede emner, eller fordeler sig bredt ud over klasserne. Udarbejdelse af DokForm DokForm (Dokument Form) er mit navn til et særskilt hierarkisk emneordssystem som er udviklet til at beskrive netop den type materiale, der findes i Peter Kristiansens arkiv. Det er primært lavet som en indgang for forskning i radiofonien, men det vil gavne samtlige brugere, at materialet er kategoriseret. Formålet med DokForm er at beskrive Peter Kristiansens proces i hans arbejde med sine udsendelser. Her beskrives selve emnet i mindre grad, men fokus er rettet mod den rolle som et dokument har spillet i produktionen af en udsendelse. Dette giver også mulighed for at beskrive dokumenter som hverken kan tilknyttes programmer eller beskrives med emenord. DokForm er lavet med deltagelse af brugere fra LARM og eksperter i radiomontage, samt folk med kendskab til Peter Kristiansen. Disse har været involveret i to fokusgrupper og et interview. Valget af fokusgrupper er bl.a. truffet for at inkludere kommende brugere og fageksperter i processen. Derved mødes LARM s ønske om brugerinvolvering. Når 9 8

11 jeg vælger at indsamle viden fra fælesskaber og ikke som individer, har det også en anden betydning for mit projekt. At samle folk i grupper, og lade dem interagere om en aktivitet og et givet emne er relevant, da det netop er gruppens opfattelser og betydningsdannelse jeg er interesseret i. 10 Fokusgruppe 1 11 Deltagere: Kirsten Laumann (montageproducent og kollega til P.K.), Krister Moltsen (montage producent og kollega til P.K.- har haft del i at organisere arkivet efter Kristiansens død, inden det kom LARM i hænde) og Julie Bang, (montage producent uden personligt kendskab til P.K. ). Det overordnede formål var at identificere nogle forskellige faser i Peter Kristiansens arbejde, eller i montageproduktion generelt, som udgangspunkt for at identificere klasserne i DokForm. Da dette var tidligere i processen ville jeg desuden benytte respondenternes viden til at få større indsigt i Peter Kristiansen generelt. Fokusgruppen forløb uden megen styring, da jeg ønskede at deltagerne skulle tale frit. Resultatet kan siges at være nogle nøgleord der beskriver Peter Kristiansens arbejdsproces. Fascination Åbenhed/hverdagsinspiration Association Produktionskrav Viden om Line up (personer der skal indgå i optagelserne) Research 10 Halkier (2009) s Se bilag 5 9

12 Lyd-research Versionering Redigering Fokusgruppen tegnede også et portræt af Peter Kristiansens virke, personlighed og personlige udvikling. Der fremkom meget nyttig viden om forskellige udsendelser og jeg fik også opklaret en række mindre spørgsmål om arkivets materiale. Visse af kategorierne har en noget abstrakt karakter ift. at beskrive og formidle arkivets materiale i en taksonomi. Andre er meget anvendelige og endda brugbare kategorier. Peter Kristiansens proces var meget intuitiv, iterativ og grundlæggende vil det være umulig at genskabe den som et sammenhængende forløb. Der er ikke et endeligt svar på hvilke faser der indgår i en montage produktion, da der ikke er to personer der arbejder ens. Fokusgruppe Deltagere: Bente Larsen, Jacob Kreutzfeldt, Ole Fugl Hørkilde og Torsten Andreasen alle fra LARM. Formålet var at lave et konkret udkast til FormDok. De mange noter som tidligere sammenfattet arkivet havde jeg forstørret op og bad deltagerne finde kategorier som kunne omfatte disse. Båndarkivet blev ikke behandlet her, da jeg på daværende tidspunkt manglede uddybende oplysninger fra Krister Moltzen angående indhold på spolebåndene. Resultatet af fokusgruppen ses her: 12 Se bilag 6 10

13 Noter Kartotek Research Faglitteratur Korrespondance Levning Tekst Billeder Lyd DR arkiv Administrative dokumenter DR retningslinjer Intern kommunikation Redaktionelt Procesdokumenter Personlige dokumenter Presse 11

14 Interview med Ole Fugl Hørkilde. 13 Ole Fugl Hørkilde kender til Peter Kristiansens produktion og har selv erfaring med radioproduktion. Fra fokusgruppe 1 havde jeg medbragt en visuel præsentation af resultatet. Her var få ændringer og det var opsat som et hierarkisk system. Et udkast til båndarkivets del af systemet var i mellemtiden tilføjet, da jeg fra Krister Moltsen endeligt fik bekræftet min antagelse om, at indholdet på spolebåndene, er redigeret materiale. Til samtlige kategorier havde jeg på forhånd noteret en række synonymer og mulige alternativer til benævnelsen på de enkelte kategorier. Interviewet havde en evaluerende karakter, hvor vi i samråd diskuterede systemets indhold og sprogbrug. Interviewet gav mig primært en forståelse for, at de kortfattede benævnelser kan være svære at forstå. Desuden fik jeg bekræftet, at det var vigtigt at sondre mellem redigerede og uredigerede optagelser. 13 Se bilag 7 12

15 Den endelige DokForm 13

16 Jeg antager at, at søgning på emner (DK5-U) er den primære indgang for de fleste brugere. Gennem forløbet har det været min erfaring at emnesøgningen vil være start punktet for de fleste, uanset deres formål med at bruge taksonomien. Derfor har jeg valgt at behandle DokForm for en sekundær søgeindgang, hvis primære funktion vil være sortering af emne-søgeresultater. Selvom det får konsekvenser for præcisionen i DokForm, har jeg valgt at minimere dens omfang for ikke at besværliggøre navigationen i taksonomien. Jeg har skåret det nederste lag i hierarkiet væk og derpå ændret ordlyden for at den fortsat ville være ekshaustiv. Der vil dog være nogle variationer i enkelte dokumenter i arkivet der vil medføre små unøjagtigheder hvad angår eksklusiviteten i DokForm. Klassernes (fasernes) rækkefælge giver en vis association til forløbet i produktionsproces. Tilblivelsen af DokForm indbefater en kombination af Top down og Bottom up metoder. 14 Jeg har sammenfattet et antal repræsentative dokumenter fra arkivet. og efterfølgende ladet fokusgruppe 2 kategorisere disse. Dette var udgangspunktet for at gruppen fandt frem til de overordnede klasser, og dermed blev der arbejdet Bottom-up. Samtidig er der identificeret begreber via fageksperter (både i fokusgruppe 1 +2) som siden er delt op a facetter som udgør den øverste struktur i FormDok, - dermed Top-down metoden. Teoretisk erkendelse, ift. logiske principper, som beskrevet af Grauballe. 15 Skulle DokForm have været afstemt med de logiske principper, kunne følgende logiske division været fulgt: Trin 1: Hvad er de væsentligste egenskaber ved de medier der findes i arkivet? = Båndarkiv, papirarkiv. Trin 2: Hvilke faser indgår i P.K s arbejdsproces i henholdvis bånd- og papirarkiv? Ex: Research, optagelse, produktion. 14 Nielsen (1999) s 9 15 Grauballe et. al. (1998) s

17 Trin 3: Hvilken aktivitet foretages i den enkelte fase? Ex: interview, korrespondance om, redigering, tilrettelæggelse. Trin 4: Hvilke materialer karakteriserer den enkelte aktivitet? Ex: manuskripter, breve, artikler. Sammenholdes ovenstående med det endelige resultat, kan det konstateres at de logiske principper ikke er overholdt. Fordi de logiske og metodologiske principper ikke er overholdt er DokForm altså ikke videnskabeligt interessant 16 Den væsentligste årsag til dette, er mine hensyn til navigation. DRUB DRUB (Danmarks Radios Udsendelses-Beskrivelser) er mit navn til den samling af udsendelses-beskrivelser fra DR, som forhåbentligt kan integreres i taksonomien. 17 Arbejdet med disse har været besværliggjort af, at det kun har været muligt at få udleveret beskrivelserne i trykt form fra DR. Således har jeg måtte udføre utallige manuelle fritekst søgninger for at få bekræftet min formodning om beskrivelsernes anvendelighed. Det er naturligvis min anbefaling, at disse indhentes i elektronisk form, så indekseringsarbejdet lettes. Spørgsmålet om tilladelse til at anvende materialet fra DR s arkiv i taksonomien, står i skrivende stund uafklaret. Udgangspunktet for mit produkt er dog at denne tilladelse opnås. Skulle det modsatte vise sig, må man nøjes med at benytte beskrivelserne som værktøj til indeksering og blot liste titler på udsendelser i taksonomien. Beskrivelserne kan indtil videre kun ordnes i nogle formelle kategorier. I taksonomien kan kronologi være brugbart til navigation da dette samler følgetoner. Jeg ville gerne have klassificeret titlerne efter handlingsfællesskab, men usikkerheden er for stor da der stadig mangler viden om Kristiansens genbrug af ældre materialer og udsendelser. Fra udsendelsesbeskrivelserne kan visse handlings-fællesskaber identificeres. Men med den foreløbige viden; at Peter Kristiansen genbrugte store 16 Grauballe et. al. (1998) s

18 dele af sine udsendelserne i årene på programmet Ultralyd 18 og det faktum at udsendelses-beskrivelserne kun beretter kort om Ultralyd giver dette ikke mening. Pga. Ultralyds mere eksperimenterende karakter er det også meget muligt at genbruget også angår lydfladen i ligeså høj grad som selve emnet. Det vil kræve yderligere ressourcer at undersøge dette til bunds. Retningslinjer Vejledning til indeksering og opbygning af taksonomi 19 er inspireret af DBC s vejledning til faglitteratur. 20 Her har jeg også kunne trække på min egen praktiske erfaring med katalogisering og indeksering af trykte materialer indenfor det teknologihistoriske område. Den viser hvordan DRUB, DK5-U og DokForm skal bruges i sammenspil til at indeksere dokumenter og sideløbende opbygge taksonomien. Arbejdet suppleres med LARMs egne oversigter over det registrerede materiale, samt al øvrig information der kan findes om Peter Kristiansens arkiv og produktion. Det er naturligvis også en fordel, men ikke en forudsætning, at indeksøren har personlig viden om Peter Kristiansens virke. Ligesom præsentationen af produktet er vejledningen er forsøgt skrevet til en målgruppe uden informationsvidenskabelig baggrund. I praksis vil det dog være mig selv der skal udføre indekseringsarbejdet. 21 I praksis er det en stor fordel for indekseringsprocessen at disse værktøjer forelægger i elektronisk format. Det vil eksempelvis spare meget tid for indeksøren hvis man har mulighed for automatisk fritekstsøgning gennem hele indholdet i DRUB. De elektroniske formater er naturligvis også en forudsætning for at automatisere andre processer i et database system. Taksonomien opbygges for hvert dokument der indekseres. Kun de emneord som dokumentet tildeles, samt deres overordnede emnekategorier, udgør taksonomien. Samme princip er gældende for DokForm. Ligeledes med DRUB er det kun de udsendelses-beskrivelser som har dokumenter tilknyttet, der vises i taksonomien , bilag 5 19 Bilag, 8 s Under mit projektforløb er jeg blevet tilbudt at fortsætte mit arbejde med arkivet hos LARM efter projekts afslutning. 16

19 Taksonomien i praksis Kombinationen af DK5, DokForm, DRUB og vejledningen til indeksering udgør de muligheder der gives brugeren af taksonomien. Dette er illustreret ved et tænkt bruger scenarie som er vedlagt som bilag. 22 Taksonomi-strukturens anvendelighed for brugeren er endnu ikke afprøvet i praksis. Dette skyldes primært at der indtil videre ikke er en platform til implementering af taksonomien. Under projektforløbet arbejdede jeg med at simulere taksonomien i mapper i hjælpeprogrammet Stifinder på Mac. 23 Dette skulle gøre en test person i stand til at interagere og navigere gennem systemet. Det viste sig at blive for tidskrævende ift. projektets omfang, men forsøget vil blive genoptaget i mit fremtidige arbejde med Peter Kristiansens arkiv. Sammenhængen i taksonomiens struktur og samspil med vejledningen har krævet utallige tests af indekseringsprocessen. Dette har bekræftet mig i antagelsen om, at dokumenterne kan beskrives relativt grundigt uden at der bruges store mængder tid. Fordi disse indekseringstests er foregået manuelt bestyrkes min antagelse yderligere, da man i praksis vil kunne gøre brug mange automatiske processer når taksonomien integreres i et databasesystem. 22 Bilag 8, s Se bilag 9 for eksempel 17

20 Konklusion For at løse projektets problemstilling har jeg udført en analyse af arkivet samt en undersøgelse af domæner og brugere som har interesse i arkivets materiale. De krav der efterfølgende er blevet opstillet er blevet mødt med en kombination af 3 emnesystemer der på forskellig vis beskriver arkivet, og tilsammen udgør de potentielle søgeindgangene i en navigationstaksonomi. En udvidet version af DK5 dækker den emnemæssige bredde og går i dybden med et lokalhistorisk og et personalhistorisk aspekt. Der er blevet udviklet et nyt hierarkisk system (DokForm) for at beskrive arkivets montage-produktionsmæssige kvaliteter. Særligt samlingen af udsendelsesbeskrivelser fra DR (DRUB) udgør en central faktor, da disse har udvidet mulighederne for at bestemme arkivets emnemæssige indhold. Da disse samtidig gøres til en del af taksonomien sker der en yderligere berigelse af materialet, til gavn for brugeren. Endeligt er der udformet en vejledning til hvordan ovennævnte skal anvendes i praksis. Projektet er primært udført med et pragmatisk afsæt, mens det teoretiske fundament er blevet hentet ind som støtte og opbakning til de valg der er blevet foretaget. Det konkluderes at systemets er anvendeligt og ikke kræver mange ressourcer ift. indekseringsprocessen, men der kan ikke med sikkerhed siges noget, om taksonomiens anvendelighed for brugeren. Refleksion Learning by doing en iterativ proces på godt og ondt. Det er efterhånden en del år siden jeg har beskæftiget mig med teorien i det informationsvidenskabelige område. At skulle medtænke teori i begyndelsen af projektet viste sig at være den forkerte indgang til projektet. På ideudviklingsstadiet har den teoretiske ramme virket hæmmende for den kreative tænkning og har som sådan virket hæmmende for at projektet kom fra start. Den afgørende lærestreg her derefter været, at kende det rette tidspunkt for at inddrage teorien. 18

21 Jeg har gentagende gange måtte erkende at jeg er kommet for langt i en proces, at teorien burde have været inddraget på et tidligere tidspunkt og derpå vende tilbage til et udgangspunkt på ny. Et positivt aspekt, når der bliver startet forfra, har været at mange tidligere ideer blev genfundet og blev igen anvendelige i lyset af den seneste erkendelse., eller den ramme som en ny tilgang havde skabt. Denne gevinst må særligt tilskrives en log bog som jeg har ført gennem projektet hvor selv den mest banale ide, eller tanke er blevet noteret. En konkret erfaring fra forløbet er, at der burde have været afsat mere tid til at planlægge og hverve til fokusgrupper og interviews. Og det ville samtidig have gavnet, hvis denne opgave have været bedre struktureret. Konsekvensen er, at mit projekt ikke er funderet i et dokumenteret brugerbehov,i det omfang jeg havde planlagt. Ydermere må jeg erkende at der lå en formidlingsopgave i projektet som viste sig mere krævende end forventet. Det blev en særlig udfordring, at præsentere taksonomiens struktur for folk uden kendskab til informationsvidenskab. Dette afspejler også et problem som jeg løbende har oplevet gennem processen. Gentagende gange er der opstået et behov, hos de folk jeg har interageret med omkring projektet, for at forstå sammenhænge i taksonomiens struktur. Dette har ikke altid lykkes mig at formidle. I den forbindelse er det nærliggende at konkludere, at et bedre teoretisk forståelse kunne have hjulpet mig til at beskrive projektets formål og sammenhænge, kortfattet og meningsfuldt. 19

22 Kilder (Sidst lokaliseret d. 2/1 2012) Grauballe, Henning et al. (1998). Klassifikationsteori. København: Danmarks Biblioteksskole. Halkier, Bente. (2009). Fokusgrupper. 2. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Hedden, Heather. (2010). The accidental taxonomist. Medford, NJ: Information Today, Inc. (Sidst lokaliseret d. 2/1 2012) (Sidst lokaliseret d. 2/1 2012) Nielsen, Marianne Lykke. (1999). Tesausruskonstruktion. Tesaurustyper, metoder, retningslinjer. Undervisningsnoter. København: Danmarks Biblioteksskole. (Sidst lokaliseret d. 2/1 2012) 20

23 Bilag 1 Peter Kristiansens båndarkiv: Pilotprojektet 18. marts 2011: De oplistede bånd befinder sig lige nu på DR, hvor de vil blive digitaliseret inden for den nærmeste tid. /MJ Jeg foreslår, at følgende 40 bånd bliver digitaliseret, da de udgør et repræsentativt udsnit af Peter Kristiansens båndmateriale. I min udvælgelse har jeg lagt vægt på den forskningsinteresse, som allerede eksisterer i netop disse materialer, men optagelserne vil også have almen interesse. SOLVOGNEN & CHRISTIANIA: Peter Kristiansens fulgte Solvognens aktionsteater fra 1973 og frem. I arkivet findes en lang række optagelser fra forskellige performances, bl.a. fra Christiania, Huset i Magstræde og Charlottenborg, samt interviews med deltagere og optagelser fra fællesmøder. Stig Jarl, Teatervidenskab (KU), som arbejder med dansk aktionsteater, har stor interesse i optagelserne, da de bl.a. dokumenterer en ukendt performance, betitlet Faust. I gruppen er der ydermere materialer, der dokumenterer Christianias Dyrehær, som med gadeteater skabte opmærksomhed om forureningen i København, samt materialer om Bondehæren fra Jylland, der var med til at protestere mod den planlagte rydning af Christiania 1. april Kasse 1: Kasse 2: 1 10/3 74 Solvognen Faust 2 10/3 74 Solvognen Faust 13/11[! antageligt 12] 1 Charlottenborg Solvogn Kvindestykke 13/12 2 Solvognens Kvindestykke Charlottenborg 13/12 3 Solvognens Kvindestykke Charlottenborg 7/12 tirsd 77 1 Solvogn Dyreaktion møde 7/ Solvogn Dyreaktion møde tirsdag Fra Christiania-materialet Kasse 9: nr. 137/1 19/12 Bondehær ved Frihedsstøtten nr. 138/2 19/12 Bondehær og Chr. Solvogn på Rådhuspladsen nr. 139/3 19/12 Bondehær, Chr.nitter til Christiania ANKER JØRGENSEN: Peter Kristiansen fulgte statsminister Anker Jørgensen på nært hold i ugerne omkring folketingsvalget den 8. december 1981 og lavede hyppige optagelser med ham lige indtil regeringens afgang i september Båndene er udvalgt af det omtrent firs timer lange materiale i samarbejde med Thomas Thurah, som er ved at skrive en biografi om Anker Jørgensen. Kasse 3: Kasse 5: Kasse 6: 7/ Anker på B&W Pressemøde Christansborg [tilføjet med blæk:] oversp 20/ Statsmin sønd aften tine & mø[] oversp 20/ statsmin sønd aften efter mødet [med blæk:] sammenbrudet oversp 30/ soc dem gruppemøde udenfor bl.a. Ritt Th. Nielsen [tilføjet med blæk:] oversp 30/ Rubinstein JK Hansen [soc dem?] Elevatorstø[j?] [overstreget:] elevator Jens Mystrup Eivind Larsen 30/ Eivind Larsen Pressemøde med ny reg Anker Ritt spejlsalen

24 Kasse 8: Kasse 11: 27/ LLO og arbløse hos Anker på Borgbjergv. 27/ LLO hos Anker på Borgbjergvej 6/9 Anker int statsmin 6/9 82 Anker efter mødet hos Schlüter CD hos [S]chluter 8/9 Anker efter forhandlingsmøder maj 82 LYD&LITTERATUR: Sammen med Per Højholt lavede Peter Kristiansen i 1969 den berømte space-ficering af Højholts digtsamling Turbo. Samme år var Peter Kristiansen i Stockholm for at dokumentere Stockholm Festivalen for Text-Ljud-eksperimenter, arrangeret af Fylkingen-gruppen, i ledsagelse af Hans-Jørgen Nielsen og Erik Thygesen. Montagen er ikke blevet bevaret i DR s arkiver, og nagrabåndet med den komplette montage er muligvis det eneste overlevende eksemplar. Materialet vil have interesse for en lang række af LARM s forskere bl.a. Tania Ørum (KU), Marianne Ping Huang (KU), Jacob Kreutzfeldt (KU) og Morten Søndergård (AAU) og i det hele taget for den gruppe af forskere, som er tilknyttet netværket De uhørte avantgarder (LARM, WP 5.4.) Kasse 3 Henry Chopin og mig text le ventre de be[rtini] Hans J. Nielsen E. Thygesen Hvordan man overlever i Stockholm ca. 69 De overlende slutn. Torvald Gudmand R. Fink, Propaganda Gammel indl. De overlevende Interview med Fahlström BZ: Peter Kristiansen lavede i vinteren 1982 en række reportager fra BZ-miljøet. Materialet vil have interesse for Erik Granly Jensen (SDU), der forsker i B&U s dækning af rydningen af Byggeren, og for Københavns Museum, der er interesserede i auditive dokumentationer af Københavns byliv. Kasse 1: Kasse 2: 27/ 4 1 Nørrebro Byggeren mandag 29 2 Sorte Firkant Byggeren 30/4 3 Sorte firkant Byggeren 30/4 4 Sorte firkant Byggeren 2/5 1 Byggeren 2/5 2 Byggeren B&W: Peter Kristiansen lavede en række reportager fra B&W-værftet i 1979, heriblandt to store montager. Materialet, der omfatter mere end 200 bånd, er en enestående dokumentation af hverdagslivet på B&W, og det vil bl.a. være interessant for Københavns Museum samt for sprogforskere og for forskere i arbejder- og industrihistorie. Kasse 3: Kasse 6: Kasse 7: Kasse 8: 30 26/6 1 B&W Børnedag 76 11/7 1 John Hansen, tillidsmd. Kont. marketenderi, John Hansen, Koldt ned af ryggen 77 11/7 2 Arnes Marketenderikontor, Helge Rottehul, øgenavne 94 13/7 6 Sauna, ikke at lave noget, terrassen smede mfl. om bordet, ove slutn /7 5 [vera?] Kranpigen og motoren /7 3 i porten, mask. Værksted, Carsten, arbejd. At svejse i regnvejr, Arnes fødselsdag i tutten, Martin kræft i struben & 2 andre om nu og førhen

25 Kasse 10: Kasse 12: /7 4 Tutten, Martin m. Kræft, murer i 25 år, været her i 25 år, mormors dreng- og andre, kedelpasser Carsten, Russer både, øje både, /7 4 B&W reaktioner ved fyraften, omklædning Bondes besøg, John Hansen tut & omklæd /8 6 Bl.a. Herbert, Hæk Sektion ned, Kranpigen Ketty

26 Bilag 2 Opsummering af de vigtige pointer i kort interview med Jacob Kreutzfeldt. At beskrive P.K s arbejdsproces er en vigtig emneindgang. Særligt er det relevant at være opmærksom på P.K s forhold til redigering. Peter tænkte rigtig meget i edits og versionering. P.K. var meget eksperimenterende og legede meget med lyd. ( ) en tidlig form for remix. Det er vigtigt at beskrive dokumenternes fysiske format: Jeg er personligt ret interesseret i hvornår Peter begyndte at arbejde digitalt. Dette aspekt har ikke kun betydning for arbejdsprocessen omkring montagen, men i høj grad også det æstetiske udtryk i det endelige produkt. Heri ligger også et teknologihistorisk perspektiv. I arkivet findes et enormt persongalleri, ikke kun bestående af medvirkende på rå lydoptagelser, men også i papirarkivet f.eks. afsendere på breve osv. Det ville være brugbart hvis man kan på en måde kan anskueliggøre dette persongalleri for brugeren. ( ) men succeskriteriet for taksonomien må grundlæggende være, at den er anvendelig og nyttig.

27 Indhold Anker Jørgensen Anker Jørgensen B&W BZ erne Christiania Bilag 3 Registrering af Peters Nagrabånd Grønt diverse kasse: Robert Jungk, Jørgen Fiil Dr. Dante + Gudmundson & Erna Hamilton Henrik Bjelke, Ginsberg og Burroughs Optagelses tidspunkt novemberdecember 1981 forår 82 (se registrant Juni til september, Optagelser fra Ungdomshuset december 81 BZ april-maj 82 De nummererede : efterårvinter unum. fra slut 70erne og op til 80erne Kasser Bånd tilknyttede udsendelser (overslag) 11 (mindre gruppe bånd) 13 num. + 1 kasse med mix 2 11 num. 9 unum. i alt 20 i alt ca 160stk Med stemmer (1982), Valgfarten 1981 eller på sporet af en statsmand (1983), Ridderen af den røde rose eller Far Krigsmand og fremtiden (1983) 184 bånd i alt båndene er nummererede, men der er huller i rækkefølgen. muligvis: Der var engang et valg (1982) 5xKvartini med arbejderhistorier, Fyresedlerne i finansfyrstens vold, B&W s skibsværft (alle 1983) Kommentarer og stikord (ekstensiv registrant af peter kristiansen selv foreligger) 31 bånd? Ungdomshus, Byggeren, sorte firkant nummererede : 157 bånd unummererede : 143 (heriblandt mindre formatter) i alt: 300 bånd (ca). Kvartifem-reportager fra Christiania (1975), Er Gud kærlighed? (1976), Kvartifem om kampen om Christiania (1976), (ekstensiv registrant af peter kristiansen selv foreligger af den første halvdel af materialet) 87 1 kasse 16 bånd Inspiratoren (1986) Robert Jungk, manden i toget feb-april / medio september bånd 4 bånd 7 bånd 1: 9 bånd (Bjelke) 2: Burroughs på saltlageret 10 bånd + 3 bånd af uidentificeret oprindelse? Det tæmmede vanvid (1984), reportage om Burroughs på Saltlageret (1983) Jurij Moskvitin december- 3 store 63 bånd I tonernes verden interviews og Registrant? (første halvdel)

28 februar (1989) dokumentationer Jørgen Nash marts? 3 44 bånd (muligvis noget andet også?)? Fødselsdagsfest. (også materiale fra Børneengen, Christiania ca. 6 bånd) Karneval Kbh. pinse 83, 2 27 bånd Karneval 1983 Det Kongelige Bibliotek Klaus Heerfordt Kloster Clairvaux ultimo maj optagelser fra et helt år antageligt 88 primo april og november 4 store + det løse 4 Torben Klüver juli-august 89? 3 Om radioen Kvart-ifem med Ole Aabenhus Nansensgade, Peters opgang (1984) 49 bånd (ca.) Montage (1968) Bjelke, Kort og billeder, poul friis telefonomstilling forhal - indeholder også materialer til Turbo og Ordkunstens prosopodier (stikord: Højholt Hjernøe) 99 bånd Eliten fra Minefeltet (1989) 61 bånd Eneboeren og hans fyrretyve brødre (1987) stikord: Ilya Bergh Hans Jørgen Nielsen mfl. Herman D. Koppel Therese Koppel Hanne Køje Leila Geoffrey Heerfordt. Krogh Kirsten Krogh 49 (ca)? oktober 1983? 1 kasse 19 bånd Kvartifem (5) Dampradioen i 80 erne (1983), Kvartifem (5) På sporet af den nære radio (1983) december Svend Fugl, Svendborg Radio 22? interviews med beboere i Peters opgang et enkelt fejlplaceret bånd mærket vanløse måske uroer? Toldvæsen i Padborg marts-maj 86? 3 45 bånd Makkerparret (1986) [?] Ravn 75 1 kasse 16 bånd? 92-årig debuterende maler Richard Pedersen december (mand i S-tog) 1987 Ritzaus Bureau Og Glistrup? maj-juni På krydstogt med mimrekort (1988), Når havbåden står til søs i Nansensgade (1988) 61 bånd Dommens dag (1984), Nyheder en gros Ritzaus Bureau (1983) + bånd i diverse kasse med grøn skrift stikord: høring glistrup ritzau Rockballet maj 8? 4 63 bånd En rockballet stikord: Bellevue

29 (1986) Helen Dohlman (Stepz) Solvognen 73,74,75, bånd Kvindestykker på Charlottenborg, Det hvide slot, fællesmøder, Faust, dyreaktion, Sods, Poul Dissing Spillemand i Calcatta primo oktober 1 kasse 22 bånd Gademusikanterne Henrik, Jørgen, på bjerget (1990) [?] Rom, Calcata Sort-røde forår - efterår bånd + et "Det sort-røde forår i strejker '56 kassettebånd 1956" (1975) Urobetjente Glostrup april maj bånd Uroerne (1984) Videofestival Huset '86 februar bånd og 7 kassetter Volvorøver primo august 87? 3 39 bånd Røveren, der ikke kunne gyse (1987) I ALT 1588 BÅND plus diverse-? 13? plus usorterede bånd???? muligvis materiale om Caroline krogh? BESÆTTELSEN: 9. April August '43 juli september 83 Befrielsen primært sommeren Danske i England juli-oktober bånd GÆT: De spildte muligheders dag (1980), Hva satan Sørensen der er de! (1980), Mytteriet på Kronborg (1980) 40 bånd 29. august 1943 (1983) 135 bånd 5Kvartifem Lukket på grund af glæde (1985), Frihed, fred og ingen farer? (1985), Internatet (1986), Frihedsbilleder fra lørdag den 5. maj 1945 (1992) 63 bånd Ven eller fjende 1940 de fangede danske på frihedens ø (1980) Ditlev Tamm 13/ kasse 14 bånd ink. 3 bånd m. Carl Madsen fra 72 muligvis fra debatarrangement 11 sammenhængende bånd med notabiliteter fra

30 Drab på Skov Erik Nander, Mogens Hansen Krokodille Folkestrejke Frikorps Danmark 89 1 kasse 10 bånd? en stor bunke tidlige bånd fra 1972 dernæst en stor gruppe fra og muligvis også nyere januar og marts 1primært 81, men også 83 og bånd Drabet på Løjtnant Skov (1977), Drabet på Løjtnant Skov (1984) [omredigeret] 153 bånd Omme i Ingerslevsgade (1973) mammutreportagen FOLKESTREJKEN : Før luften begyndte at gløde, Som en brusen af mange vande, Da lyset gik ud og lys tændtes, København under belejring, Kampen om Københavnerne (1977), Folkestrejken ½ times montage (1984) omredigeret udgave) 139 bånd Vejen til Waffen SS (1983) Til kamp mod bolchevismen (1984), 5Kvartifem Østfronten (1985) Frode Jacobsen 75 & 80 1 kasse 16 bånd Frihedsrådet og de gamle politikere (1975) Georg Rasmussen, Helge Hansen A. Munck Andersen, Carl H. Andersen Jane Horney Oksbjerg, Westenholz antageligt efter 85 og 74 Politiet arresteres Sabotage frihedskampen arne sejr, børge outze mfl. Oberst Ørum (80), Frode Jacobsen (75) 81 & 84 1 kasse 15 bånd? GR tilknytte BOPA 47 bånd + 7 kassettebånd Jane Horney den sidste rejse (1985) 1 kasse 14 bånd besættelsen (begge antageligvis sønner af frihedskæmpere) bånd Politiet arresteret (1984), gæt: Sangen fra Buchenwald (1988), gæt: Flugten fra turisthotellet (1988) 176 bånd De underjordiske anno 1942 (1983), Sabotørernes sidste forår (1985), Flugten til fronten (1986) (med Henry Jakobsen)

31 Søfolk Tyske flygtninge i DK Tysklandsarbejdere (besættelsen) Retsopgør (Besættelsen?) plus diverse-? 6 ` 105 bånd Sultne søfolk på sibiriske stepper (1981), Benzinbåde og bomber (1982), GÆT: Søridderen (1983) 30 bånd? 82 bånd? Viggo Christensen 62 bånd? I ALT 1367 BÅND? Forslag til kategorier: de røde enker/kommunisternes arrestation ("De overlevende hilser dig" (1972), Sabotørernes madmor (1988), Udenfor hegnet (1980)), Eigil Tryel [ En perfekt social taber (1988)] Morderne fra Jylland (1991) MATERIALE PÅ SPOLEBÅND Adrian Bentzon og Det Frie Gymnasium Big Mountain indianere + 8 stk solvognen Caroline Krogh Dalle og Edderkoppesagen Kong Vinter findes på spolebånd ikke registreret endnu findes på spolebånd ikke registreret endnu findes på spolebånd ikke registreret endnu findes på spolebånd ikke registreret endnu findes på spolebånd ikke registreret endnu Adrian og Fremtiden (1988), Skolen til skolens afskaffelse (1990) Indianerne på Big Mountain (1986) + Wounded knee (1974)?? Bagmændenes banemand (1990)

32 KLAUSULERET MATERIALE Anna Kleis hos Kirsten kan ikke offentliggøres Søde Jeanne hos Kirsten kan ikke offentliggøres ks spolebånd Donna Anna og dæmonerne (1987) Søde Jeanne (1990) 2 ENDNU IKKE IDENTIFICERET MATERIALE Efterretningstjeneste Huset cafeer natteliv Huset, cafe, atmosfære, S-tog Sætstykkemaler Rotter Røg & Møg ENDNU IKKE IDENTIFICERET ENDNU IKKE IDENTIFICERET ENDNU IKKE IDENTIFICERET ENDNU IKKE IDENTIFICERET ENDNU IKKE IDENTIFICERET ENDNU IKKE IDENTIFICERET???????? Når havbåden står til søs i Nansensgade (1988)? Rotterne et undergrundsliv 1986)? Røg og møg eller af jord skal du genopstå (1974)

33

34 Bilag 5, 6, 7 Se vedlagte lydfiler Bilag 8 Se vedlagte pdf: Præsentation

35