Svalebladet. Fattigdom og gæld. Grameen Bank - et vellykket forsøg. Ulandenes gældsfælde. Er der grund til at juble?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svalebladet. Fattigdom og gæld. Grameen Bank - et vellykket forsøg. Ulandenes gældsfælde. Er der grund til at juble?"

Transkript

1 Svalebladet 2001 Grameen Bank - et vellykket forsøg Ulandenes gældsfælde Er der grund til at juble? Eksistens - svaler og samarbejdspartnere Fattigdom og gæld

2 2 Indhold Svalebladet Gæld er en bremse på udvikling og vækst Grameen Bank et vellykket forsøg. 3 Ulandenes gældsfælde Er der grund til at juble? Eksistens et indstik med skæbnefortællinger fra svaler på Fyn og deres samarbejdspartnere Hvordan startede gældskrisen egentlig og hvor gik den hen? Gældslettelse hånd i hånd med fattigdomsbekæmpelse Lån og Spar to interviews med kvinder fra Tamil Nadu Strukturtilpasningsprogrammer et uløseligt dilemma? Svalebladet 2001 Redaktion: Lene Gilby, Lis Rasmussen Kazal, Lone Eskesen, Lotte Roed, Mette Henriksen Ansv. red.: Mette Henriksen Oplag: Tryk: Trykcentralen Fyn, Kerteminde Lay-out, sats og montage: Litograferne i KnowHouse ApS Forsidefoto: Fanget i gældsfælden Foto: Lene Gilby Kritik, artikler, kommentarer og billeder modtages gerne Husk at melde adresseforandring til kontoret på Østerbrogade. Det letter vores arbejde og sparer porto I dette nummer af Svalebladet er gæld hovedtemaet, mens midtersektionen rummer en række skæbnefortællinger, hvor svaler på Fyn og svalernes samarbejdspartnere i Indien fortæller om sig selv, og hvad deres arbejde med svalerne har betydet for dem. Jubilee-2000 kampagnen handler om gældsforholdet mellem de rige og de fattige lande. Jubilee-2000 er startet i England og har via græsrodsorganisationer bla. udviklet sig til at blive verdens største underskriftsindsamling med et krav om, at de fattige lande skal have slettet deres gæld til de rige lande i år Der er flere artikler inde i bladet der sætter fokus på dette. Det har været en effektfuld kampagne, men målet - total gældsslettelse for de fattige lande er langtfra nået. Trods navnet ser det ud til at kampagnen fortsætter, eventuelt under det forholdsvis nye initiativ ATTAC, som er en international bevægelse for demokratisk kontrol med finansmarkederne og deres institutioner. På det lokale plan, i vores samarbejdslande, sidder de fattige også i gæld til de rige. Det kan have alvorlige konsekvenser for en jordløs at skulle tilbagebetale lån, der er indgået på helt urimelige vilkår, der medfører at beløbet kan blive mangedoblet, inden gælden er betalt af. I Bangladesh fik en professor øje på disse helt urimelige vilkår for de fattige, der ikke havde andre muligheder end de lokale pengeudlånere. Dette blev starten på Grameen Bank, der udviklede sig - hvordan kan du læse om i bladet. Hvordan gælden påvirker lokalsamfundet er beskrevet i interviewene med kvinder fra VCDS og BIRDS, der er to af de organisationer vi samarbejder med i Tamil Nadu i Indien. Vi mener, det er urimeligt, de forgældede lande skal bremses i deres udvikling og vækst og på den måde holdes i fattigdom. Vi mener derfor, at disse lande skal have mulighed for at få gældsslettelse i det omfang, det kommer befolkningen i de forgældede lande tilgode. Mette Henriksen og Lene Gilby

3 Svalebladet 3 Grameen Bank et vellykket forsøg af Mette Henriksen og Lis Rasmussen Kazal I 1976 tog en bangladeshisk professor initiativ til at få startet en utraditionel bank. Banken er ikke som andre banker, fordi alle dens kunder hører til den fattigste del af befolkningen i Bangladesh. Professor Muhammad Yunus tog initiativ til at starte banken, som et forsøg, for at give de fattige mulighed for at låne penge uden at komme i kløerne på de lokale pengeudlånere. Han var blevet opmærksom på, at de ikke havde andre muligheder. Ligesom i mange andre lande tager pengeudlånerne i Bangladesh også en tårnhøj rente fra sine låntagere, og det kan være utrolig svært at blive gældfri, når man først er kommet i gæld til en pengeudlåner, og dette afhængighedsforhold er med til at forværre de fattiges situation og fattigdom. Banken/projektet startede med at give små lån uden sikkerhed til fattige landsbyboer, for at de kunne få mulighed for f.eks. at anskaffe sig et hønsehold, geder eller lignende eller starte en lille håndværksvirksomhed op. På den måde kunne de tjene nogle penge uden at være afhængige af andre. For at få lov til at optage et lån, var det eneste der blev krævet at låntagerne gik sammen i grupper på 5, så de både kunne være en støtte for hinanden og samtidig en garanti for at pengene blev betalt tilbage. Grameen Bank startede med at have både mænd og kvinder som kunder, men hurtigt viste det sig at kvinderne var de mest stabile til at tilbage betale deres lån, og det var også typisk dem der fik mest ud af pengene, så i dag er langt den største gruppe nemlig 94% af låntagere kvinder. I og med at kvinderne har fået adgang til lån, er deres position i familien blevet styrket, og de har samtidig fået mulighed for at skabe sig en indtægt. Samtidig har flere undersøgelser vist, at det har givet en positiv udvikling for de fattige der har taget lån. Typisk har de fået en højere levestandard. Efter nogle år, hvor det viste sig at stort set alle betalte deres lån tilbage, begyndte banken at udlåne penge til fattige i andre områder, og i 1983 blev banken etableret, som en speciel økonomisk institution ved en separat lov, og med mandat til at låne penge ud til de fattige. I dag har de mere end 2.3 millioner låntagere blandt de fattigste i landområderne. Lån til glæde eller til gæld? Grameen Bank er blevet prist i høje toner. Succeshistorierne med kvinder fra Bangladesh, der har forbedret deres økonomiske situation ved hjælp af lån, er hørt og set verden over. Ideen er blevet kopieret i andre udviklingslande. Der høres få kritiske røster. Og dog. Beretninger fra mange landsbykvinder viser, at succesen også har en bagside. Farida havde fået lån af Grameen Bank. På et tidspunkt kunne hun ikke betale sine afdrag. De kom og hentede hendes ko og senere hendes lager af ris. Hun er nu dårligere stillet end hun var før. Samina havde fået økonomiske problemer, fordi hendes søn havde været syg. Hun kunne ikke længere betale sine afdrag. Da der ikke var mere at hente hjemme hos hende, passede hendes lånegruppe hende op på vejen en dag, og trak hendes sari af hende. Kvinderne, der beretter de mange lignende historier, stiller ikke spørgsmålstegn ved, at de skal tilbagebetale deres lån. De reagerer på, at medarbejderne fra Grameen Bank agiterer meget for, at de skal tage lån, lover guld og grønne skove og ikke altid har tid til sammen med dem at gennemtænke, hvordan lånene skal blive tilbagebetalt. De føler sig bondefanget. I en del tilfælde presser deres mænd også på for, at de skal tage lån. Mændene bruger pengene, men det er kvinderne, der er ansvarlige for tilbagebetalingen. Efter succes en med Grameen Bank er der rigtig kommet gang i Der er stadig mange fattige landsbybeboere, der får forbedret deres forhold gennem kreditprogrammerne, men det store antal retssager mod dårlige betalere viser, at en succes måske kan elskes ihjel. Det er ikke så tilfældigt, at pengeverdenen er en så udpræget mandsverden. Penge var engang umiddelbart forbundet med fænomenet sæd i begge dets betydninger, d.vs både det mandlige bidrag til formeringen, væksten og sædekorn. Når sæden puttes i jorden, vokser den op og bliver til flere. Deraf den ide, at penge også kan formere sig selv. Rentebegrebet, ideen om at penge kan yngle, opstod på grund af denne sammenhæng. Derfor kom det, pengene bevares i, til at hedde en pung. Renter er udtryk for, at mænd også kan føde. Spot fra Gæld-et kvindeproblem? Fra emneserien U-landskvinden. Kvindernes U-landsudvalg Fotos: Lene Gilsby kreditterne. De udenlandske donorer har presset på, således at enhver udviklingsorganisation i Bangladesh faktisk er nødt til at have et kreditgivningsprogram som en del af deres arbejde, hvis de skal gøre sig håb om at få donorpenge. Det har resulteret i, at landsbykvinderne nærmest er blevet overrendt af folk, der gerne vil låne dem penge. I nogle tilfælde bruges lån fra en organisation til at betale afdrag på lånet fra en anden. Vi har ikke problemer med at forsvare os mod fundamentalisternes angreb, men hjælp os med alle dem, der presser os til at tage lån, vi ikke kan betale tilbage, sagde en gruppe kvinder. Der har været manet til besindelse og det er blevet understreget, at der skal følge rådgivning, undervisning og organisering med tilbuddene om lån. Problemet er at såvel Grameen Bank som en række udviklingsorganisationerne er blevet meget store. Der er mange medarbejdere og kreditpengene skal være i omløb, medarbejderne får bonus for hvert lån og ved betimelig tilbagebetaling. Så alt går ikke altid efter planen. Der er stadig mange fattige landsbybeboerne, der får forbedret deres forhold gennem kreditprogrammerne, men det store antal retssager mod dårlige betalere, som organisationerne i Bangladesh kører for tiden viser, at en succes måske kan elskes ihjel.

4 4 Svalebladet Ulandenes gældsfælde Ny alliance mellem FN, OECD-landene, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond har gældslettelse overfor ulandene, på dagsordenen. På det sociale topmøde i Geneve pointerede FN s genera/direktør, Kofi Annan, at gældslettelse er en forudsætning for at reducere ulandenes onde fattigdomscirkel. Foto: Svalearkiv Af Karin Bergquist, freelancejournalist Gældslettelse overfor u-landene er svar på donortrætheden i den rige verden. I stedet for at betale de lovede 0,7 pct. af landenes BNP til ulandsbistand, er de rige lande blevet enige om at styrke gældslettelsen overfor udviklingslandene. Men penge til gældslettelse var tænkt som et supplement til bistand. Er der tale om at overføre ekstra midler til u-landene, eller fodrer man hunden med dens egen hale? Bliver der bare rykket rundt med nogle pengekasser? Og hvordan sikrer man legitimitet til ideen, når USA netop har barberet sit bidrag ned til en sjettedel? Mens FN-landene sad i Geneve i juni og forhandlede opfølgningen af det sociale topmøde, startet i København i 1995, forlød det, at den amerikanske kongres ikke ville gå med til at bevilge det beløb på 650 millioner dollars, som Bill Clinton havde lovet til gældseftergivelse. Signalet var ikke til at tage fejl af, men alligevel fastholdt FN s generaldirektør, Kofi Annan, at gældslettelse er en forudsætning for at reducere u-landenes onde fattigdomscirkel. På det sociale topmøde i 1995 blev FN-landene enige om at se på gælden i u-landene som afgørende hindring for udvikling. HIPC står for Highly Indepted and Poor Countries (højt forgældet og fattige lande red.) og initiativet blev startet i 1996 af Verdensbanken. Det er et samarbejde med den internationale valutafond og G8landene der går ud på at reducere fattigdommen i 41 af de mest forgældede ulande - ved at eftergive en væsentlig del af lån optaget i OECD-landene. Det drejer sig både om multilateral og bilateral gæld idet Verdensbanken har betinget sig, at også enkelt lande bidrager. Over de sidste fem år har Danmark f.eks. indbetalt 850 millioner kr. til HIPC-trustfonden, heraf 15 pct over bistandsmidlerne. På G8-mødet i Køln sidste år blev det besluttet at øge HlPCmidlerne til 100 milliarder dollars, og at knytte sociale krav til ordningen, der skulle afvikles inden udgangen af år Men hidtil har kun fem lande fået eftergivelse: Uganda Bolivia, Mauritanien, Mozambique, Tanzania. Fire lande står i kø til gældslettelse. Inden årets udløb bliver der taget stilling til endnu 20 lande. Tilsammen udgør det 80 pct. af HIPC-ordningen. Ifølge G8-landene forlyder det, at gælden vil blive reducerer med mere end 50 pct. over den i forvejen aftalte tilbagebetalingsperiode. De interessante tal er imidlertid de beløb der reelt bliver frigjort til andre formål, idet visse lån i forvejen ikke forventedes betalt. Tanzanias udgifter til afdrag på gælden vil efter hjælpen være reduceret fra 37 pct. til 34 pct. af statsbudgettet, mere drejer det sig ikke om ifølge Jubilee Jubilee 2000 er startet af engelske kirkelige organisationer i 1996 med det mål at slette al gæld i år 2000, som man før har frigivet gældsslaver. Takket den internationale Jubilee-bevægelse, og en række andre NGO er, er der lagt konstante politiske pres på kreditorerne i den rige verden til at lette yderligere gæld. Proceduren er, at ansøgerlandet skal lave planer for en tre-årig periode om hvordan de vil forbedre deres økonomi. Anerkendes den af IMF igangsættes en overgangs-ordning, hvor der eftergives en betydelig del allerede i de første år. Fleksibelt partnerskab Ifølge Axel Von Trotsenburg, der leder HIPC2 i Verdensbanken, er initiativet udtryk for en ny, bredere og mere fleksibel form for partnerskab på tværs af stater, banker, internationale organisationer og virksomheder, samt NGO er. Midlerne fra gældslettelse skal bruges til fattigdomsbekæmpelse, siger han og understreger, at der er tale om en revolution i Verdensbanken - ikke bare i ord men også i praksis. Det er fem år siden, vi lovede hinanden i det internationale samfund, at vi ville halvere fattigdommen i år Det er ikke bare business as usual, nu er vi med til at sikre, at landene prioriterer midler fra gældslettelse til sundhed, uddannelse, infrastruktur, arbejdsforhold, osv. Nu bliver der lavet fattigdomsstrategi-papirer af de lokale regeringer selv, med inddragelse af NGO er, der ser på årsagerne til fattigdom, og peger på, hvilke grupper indsatsen skal rettes mod. NGO eme spiller desuden en aktiv rolle mht. at holde regeringerne ansvarlige for deres løfter, siger han. Skrappe krav Verdensbanken og IMF beskyldes for at stille for skrappe krav til u- landene om god regeringsførelse, korruptionsbekæmpelse, folkelig deltagelse, osv. - men det er nødvendigt, mener Louis Diks-Tireaux fra den internationale valutafond, IMF, der er med til at administrere HIPC-initiativet. Vi kræver, at de udstikker rammer og markører for, hvordan de vil nå målene og demonstrere deres evne til at betale pengene tilbage som forudsætning for at give gældslettelse, siger han. Fattigdomsorientering blev nyt mål for Verdensbanken for fem år siden - hvorefter gældseftergivelse ikke længere kun er forbundet med økonomiske krav om inflationsbekæmpelse, liberalisering, god regeringsførelse mv. - men også sociale krav om f.eks. sundhed og uddannelse. Verdensbankens hovedindsatsområde er dæmninger og strukturtilpasnings programmer. IMF har ikke tidligere beskæftiget sig med u-lande, men fokuseret på sikring af finansiel stabilitet generelt og akut långivning. Nu er IMF også involveret i langsigtede lån til strukturtilpasningsprogrammer. Det kan være svært for Vesten at forstå, at u-landene nok har råd til høje militærbudgetter men ikke til socialbudgetter. Omvendt kan det være svært for u-landene at forstå, at i-landene kræver penge tilbage, som er givet ud til ødsle diktatorer, der brugte pengene på militær isenkram, blot fordi Vesten ville stå sig godt med dem i kampen mod kommunismen. Nu kommer man så og taler om menneskerettigheder og god regeringsførelse. Omfordeling af penge Ikke alle er lige optimistiske over-

5 Svalebladet 5 Tegning - Lene Gilby: Gældsfælden. Dynamikken i den økonomiske aktivitet er overført fra produktion af varer og tjenesteydelser til papirtransaktioner og børsspekulationer. Den nuværende globale integration af verdens økonomier betjener sig af mytiske konstruktioner på dataanlæg og elektroniske tavler. De blinkende tal i verdens finansielle nervecentre kan med øjebliks varsel ødelægge hele nationers virkelige økonomi. Håndgribelige ting og virkelige mennesker er blot input i en leg, der handler om at købe og sælge fiktive varer. Kun 5% af varetransaktionerne på futures-markedet drejer sig om egentlige vareleverancer. Gælden, sammenbruddet i varepriserne og spekulationen i futures-markedet er blevet hovedkilde til økonomisk vækst. I USA steg landbrugets gæld med 1000% i løbet af 10 år, fra 20 milliarder dollars i 70 erne til 225 milliarder i 80 erne, og rentebetalingen overstiger nu landbrugets nettoindtægter. Det er ikke kun u-landene, der er fanget i gældsfælden. Hele lande og økosystemer kan falde sammen på et øjeblik i dette spekulanternes spil, der kun efterlader sig ødemark og ødelagte mennesker. Når verdens økonomi, som er baseret på et maskulinistisk rigdomssystem falder sammen, vil kvinder og børn blive de første, der falder i fattigdommens afgrund. Spot fra Gæld-et kvindeproblem? Fra emneserien U-landskvinden. Kvindernes U-landsudvalg for gældslettelsesprocessen. Kevin Watkins fra den engelske humanitær organisation, Oxfam, vil hellere se på årsagerne til det stigende behov for gældslettelse. I-landenes bistand falder og fattigdommen stiger i de allerfattigste lande. HIPC-landene har nogle kedelige statistikker med 50 pct. analfabeter, 70 pct. Børnedødelighed, 50 millioner børn uden skolegang og en gennemsnitsalder på 51 år. Problemet er, at der bare bliver rykket rundt med budgetterne. Penge til at betale gælden til i-landene med, bliver taget fra de sociale budgetter sundhed, uddannelse, osv. siger han. På spørgsmålet om HIPC s nytte siger han: For lidt, for sent. Det er positivt at der trods alt sker fremskridt, men der går alt for langsomt. Fattigdomsorientering er fint, men strategipapirerne fokuserer alt for meget på økonomisk vækst, private virksomheders rolle, og meget lidt på krav om at bevise politikkernes virkninger på fattigdommen. Der er behov for meget mere omfattende strategier, siger han og foreslår at man sætter bestemte mål op for gældslettelsen - feks. om at få styr på de offentlige budgetter. Pengene udebliver Utilfredsheden går desuden på, at ikke alle lande er ramt på samme måde og visse højt forgældede lande er slet ikke med. Ghana kan lige komme med, men ikke lande som Yemen, Angola, Kenya og Vietnam. Gælden her betragtes som bæredygtig og dermed ikke stor nok, til at landene kan modtage gældslettelse. Ét er iøvrigt at u-landene bliver lovet gældslettelse, noget andet at pengene udebliver. Emmanuel Tumusiimee-Mutebile, departementschef i finansministeriet i Uganda, ser HIPC2 som et fremskidt, men beklager at pengene ikke er ankommet endnu, på trods af, at Uganda har opfyldt alle krav og endda har gode erfaringer med uafhængige overvågningsmekanismer, hvor NGO er spiller en aktiv rolle. Krigen i Congo, som Uganda er involveret i, bliver brugt som argument, men det er elitens krig og ikke de fattiges. Vi får kun pengene inden årets udgang med guds hjælp, siger han. Gældslettelse er ikke løsningen på vores problemer. Vi har brug for økonomisk vækst via åbne markeder, så vi kan afsætte vores varer - især landbrug og tekstiler, siger han og kritiserer samtidig ordningen, fordi eftergivelsen kun omfatter landets tidligere gældsbyrder overfor i-landene og ikke de senere. Fremskridt Hollands minister for udvikling, Eveline Herfkins, roser udviklingen i verdensbanken og IMF. Der er vitterlig tale om fremskridt og nye alliancer mellem stat, internationale organisationer, banker, virksomheder og NGO er. For fem år siden nægtede man at forholde sig til emner som gældseftergivelse, god regeringsførelse og folkelig deltagelse, siger hun, der er tidligere bestyrelsesmedlem i Verdensbanken. Alligevel spørger hun, hvem der tjener på gældslettelsen og hvem der betaler. De fattige lande har aldrig haft fordele af lån, for de bliver bare endnu mere forgældede pga. renters rente. Noget andet er, at hvis pengene havner i u-landenes eliters lommer, så er der ikke tale om fremskridt. Det er ikke rimeligt, at de fattige skal betale for de rige eliters krigsførelse og våbensalg. I øvrigt er der tale om bankrøveri fra de fattige til de fattige, fordi pengene går fra lån til mellemindkomstlandene til gældseftergivelse i de mindstudviklede lande. Fattigdomsorienteringen lyder fint, men man taler de fattige efter munden og mener ikke noget med det, man siger. Problemet er også, at G8-landene ikke ønsker at betale de ydelser, de har lovet. Hverken til almindelig bistand eller gældseftergivelse. I stedet bliver pengene stjålet fra den europæiske udviklingsbank, siger Eveline Herfkens. EU har netop doneret en mia. euro til HIPC2 fra ubrugte bistandsmidler. Endelig harcelerer Herfkens over, at Verdensbanken og IMF ikke indvilger i at betale gældslettelsen, selvom de har ressourcerne men i stedet beder om hjælp fra G8-landene. De har reserver, som de siger skal bruges til fremtidige lån, men som kunne indfri lånene, hvis de ville. Hvordan kan man i det hele taget sikre legitimitet til initiativet, når de rige lande ikke vil betale? spørger hun med særlig henvisning til USA s manglende indbetalinger. Den ansete økonomiprofessor, Jef Frey Sachs fra Harvard Universitet, kritiserer i-landene for langsomhed og manglende mod. Et sandt lederskab ville eftergive u- landenes gæld øjeblikkelig, siger hun og peger på Japan som forbillede. Falske beregninger Sachs udtrykte stor vrede over den moralsk uholdbare situation, hvor de rige opkræver gældsbetaling fra de fattige. Det er en skændsel for os alle i den rige verden, sagde han og tolkede i øvrigt situationen som økonomisk uholdbar. Hvis et lands befolkning døjer med HlV-virus eller ikke har adgang til rent vand og sanitære forhold, er der ikke nogen mulighed for at opnå stabilitet eller udvikling. Gæld er en fundamental hindring for udvikling. Men det løser ikke alle problemer at slette gælden, sagde han og kritiserede udviklingsbankerne for overdreven magt, bureaukrati og arrogance. På opfølgningen af det sociale topmøde anerkendte OECD-landene, at globaliseringen har fået fatale konsekvenser for de fattige lande, og at u-landene må inddrages i en mere retfærdig økonomisk politik. Det betyder, at u-landene også må involveres i de internationale økonomiske fora. Demokratisering af udviklingsbankerne er påtale, men principper om en dollar, en stemme vil næppe blive ændret.

6 6 Svalebladet Foto: Mette Henriksen Disse kvinder fra Bangladesh synes ikke, der er grund til at juble. Derfor skal der fortsat lægges pres på beslutningstagerne. Er der grund til at juble? Af Bo Tovby Jørgensen Tidl. kampagneleder for jubilee 2000 i Danmark. Jubilee 2000-kampagnen nyder en global folkelig opbakning, der ikke er set større siden anti-apartheidbevægelsen. U2 s Bono, Paven i Rom, Muhammed Ali og 21 millioner underskrifter fra vrede borgere i 132 lande står sammen om eet krav: FRIGIV GÆLDEN. Adskillige børn er allerede døde som følge af gældskrisen, siden du startede med at læse denne artikel, og inden du er færdig vil tallet være nået op på mere end 100. Ifølge FN kunne 7 millioner børn reddes årligt, hvis de fattigste landes regeringer kunne frigøre midlerne fra gældsbetalingerne til sundhed, uddannelse og rent vand. Hvordan de fattigste lande er havnet i denne situation, kan du læse om andetsteds i dette blad, men én ting er sikkert: Uanset hvad grunden er, og uanset hvem der har skylden, så har vi en moralsk forpligtelse til at stoppe opkrævningen af penge fra lande hvis befolkninger lever under forhold som vi skal tilbage til middelalderen for at finde tilsvarende. Blot et par eksempler. I Zambia er gennemsnitsalderen 37 år, men vil formentlig falde til under 33, pga. AIDS, tuberkulose og malaria. Sygdomme som ville kunne forebygges gennem oplysning og adgang til medicin. Alligevel kræver de rige lande at Zambia betaler af på sin gæld, et beløb der svarer til deres sundhedsbudget. I Nigeria har kun halvdelen af befolkningen adgang til rent vand, og hvert femte barn dør inden de fylder 5 år. Men Nigeria er for rigt til overhovedet at komme i betragtning til en gældslettelse, mener de rige lande. Nigeria har et sundhedsbudget på 21 kroner om året per indbygger. Det kan man knap nok få et moskitonet for! Samtidig bruger den nigerianske regering hvad der svarer til 100 kr. pr. borger om dagen på tilbagebetaling af gæld! Nu vil du måske tænke at det her bliver dyrt De 40 fattigste lande skylder de rige lande ca. 225 milliarder dollars. Men reelt koster det kun få penge. De 225 milliarder dollars er gældens pålydende værdi. To tredjedele af den gæld som er optaget efter 1985 er gået til betaling af renters rente på gammel gæld, som u-landene alligevel aldrig vil kunne betale. Hvis de rige lande fulgte den skik som anvendes i enhver egnsbank, ville de nedskrive gælden til det den er værd. En amerikansk undersøgelse viser, at gælden på 225 milliarder dollars reelt kun er 25 milliarder dollar værd. Under asienkrisen rejste Valutafonden og Verdensbanken mere end 150 milliarder dollars i løbet af få måneder, mens det foreløbig har det taget dem 4 år at reducere de 11 fattigste landes gældsbetalinger med en tredjedel, og først efter det massive folkelige pres. Selvom det således er glædeligt at en håndfuld lande har fået frigjort noget af gælden, er det alligevel forstemmende hvor lang vej der er igen, før det virkelig batter. For selv de 11 lande der har brugt adskillige år på at kvalificere sig til gældslettelse, sidder stadig tilbage med en gæld der gør det umuligt for dem at nå de udviklingsmål for året 2015 som de rige lande, under flotte politiske paroler, selv har været med til at sætte: En halvering af den extreme fattigdom, grundskole til alle og forbedret sundhed for børn og gravide. Som Bono udtrykker det er vi kun halvvejs oppe ad bjerget. Gældskrisen er akut, og hvis vi skal helt til tops skal langt flere lande have langt mere gældseftergivelse. Om vi når målet vil tiden vise, men det folkelige pres har virket og virker fortsat. Siden demonstrationerne mod WTO i Seattle sidste år, har antiglobalisterne mødt talrigt op ved enhver tænkelig lejlighed: G8- mødet i Japan i Juli, Verdensbanken- og Valutafondens årsmøder i Washington og i Prag etc.. Selvom volden under disse demonstrationer har været ved at forplumre budskabet, er det lykkedes at skabe en opmærksomhed omkring en dagsorden som øger presset på beslutningstagerne. Hvad kampagnen ikke troede muligt for to år siden, er blevet overgået af virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at tro på at internationalt samarbejde og solidaritet kan rette op på den globale økonomiske ulighed. Men det kræver at vi fortsætter kampen, også på den anden side af år Verdensbanken blev dannet i 1945 med det formål at formidle kapital til genopbygning efter krigens ødelæggelser og til udvikling af verdens fattige lande, således at forudsætningerne for en åben, fri verdenshandel kunne skabes og kriser med krige til følge kunne undgås. Størstedelen af gælden opstod i 1970 erne. Store dele af den skyldes lån til højst tvivlsomme projekter, enten det var luksushoteller og lignende prestigeprojekter for en lille rig overklasse eller miljøødelæggende foretagender for udenlandske investorer. Mange lån skyldes indkøb af militært isenkram, som hovedsageligt bruges imod landets egen befolkning. Et stort lån kunne måske endda være taget af en fupmager, der svindlede pengene væk eller sendte dem ud af landet igen. Spot fra Gæld-et kvindeproblem? Fra emneserien U-landskvinden. Kvindernes U-landsudvalg 1991.

7 Svalebladet 7 Hvordan startede gældskrisen egentlig - og hvor gik den hen? Af Lone Eskesen Denne artikel tager sit udgangspunkt i Susan Georges klassiske fremstilling: Fanget i fælden med undertitlen Gældskrisen- Vor tids kolonikrig Forfatterinden går ind for globalisering med et menneskeligt ansigt og tror på, at den barske gældskrise, de fattige lande også lider under i dag, kan bidrage til at styrke demokratiet, især hvis i-landene aktivt vil støtte denne udvikling. Hun er netop nu aktuel, hvor hun er omtalt i medierne som vicepræsident i den franske organisation ATTAC, der ser globaliseringen som en udfordring, der kun kan tages op, hvis verdens folkelige kræfter forenes. Kun sådan kan demokratiet sejre, mener hun. I dag, 13 år efter denne bogs fremkomst, er der omsider klare tegn på, at også politikerne i de rige lande har fået øjnene op for, at gældslettelse og fattigdomsbekæmpelse i alle dens former hænger uløseligt sammen. Hun retter i sin bog et sønderlemmende angreb på det, hun kalder for konsortiet, nemlig den uformelle financielt- politiske klub af storbanker, kreditorlandenes regeringer og deres nationalbanker, Verdensbanken og naturligvis IMF (internationale monetære fond). Hun sammenligner disse instanser med bombepiloten, for hvem de lemlæstede kroppe meter nede simpelthen ikke findes. Det, forfatteren ønsker, er, at vrangen vendes ud på gældskrisen, så den kan tjene til at skabe sand udvikling og demokrati. Årsager til gælden Bogen gør en del ud af at beskrive, hvad det er for en udviklingsmodel, de udviklede lande har brugt som baggrund for deres lånepolitik over for u-landene. Den beror på imitation, nedsivningsproces fra de rige i u-landene til de fattige samme sted. Stor import af vestlige varer. Et land, der har benyttet denne model med katastrofalt resultat, er Chile i 80 erne. Resultatet var underskud på handelsbalancen, nye lån og stor arbejdsløshed. Modellen kræver industrialisering for enhver pris. En negativ konsekvens er vanvittige virksomhedsprojekter, der aldrig bliver til noget. En anden måde at komme i gæld på er kapitalflugt. Mange af de fattige landes diktatorer har store indeståender i udenlandske banker. I en del tilfælde de samme penge, som landet har lånt af de multinationale fonde for at bekæmpe underskuddet på betalingsbalancen og bekæmpe fattigdomsproblemerne. En tredie kilde til gæld er indkøb af dyrt isenkram til generalerne. 20% af den tredie verdens gæld skyldes våbenkøb, undtagen Opec landene. Til gengæld er der faktorer, som man ikke kan stille noget op med: 1) stigende oliepriser i 1970 erne med deraf følgende prisstigninger. 2) den internationale financielle krise i 80 erne med deraf følgende mangel på købekraft i de rige lande og stigende renter. Netop de stigende renter i 80 erne gjorde, at mange u-lande måtte bruge en stor del af importindtægterne til at betale renter med. Det blev ikke bedre af, at det var de private banker, der stod for de fleste pengeudlån til de fattige lande. Foto: Svalearkiv IMF s rolle og funktioner IMF er den instans, der skal sikre tilbagebetalingen og lægge pres på regeringerne. Til dette formål kører den nogle strukturtilpasningsprogrammer. De skal øge eksportindtægterne og sikre væksten i verdenshandelen. Derfor satser den på at fjerne handelsrestriktioner. U-landene kan kun låne penge ved at rette sig efter IMF s betingelser. F.eks skal u-landet devaluere sin valuta. Desuden skal der ske en drastisk reduktion af de offentlige udgifter, fjernelse af statsstøtte til mad og andre forbrugsvarer, privatisering af regeringsforetagender og fjernelse af priskontrol. Ydermere skal forbruget reduceres ved at lægge loft over lønninger, indføre kreditbegrænsninger og højere skatter og rentesatser. Ikke overraskende angriber Susan George IMF og Valutafonden for ikke at ville stille betingelser om social lighed, adgang til uddannelse, sundhedsvæsen og andre sociale ydelser. Susan George går ind for tilpasningsprogrammer med et menneskeligt ansigt, som tager udtalt hensyn til de fattige. Hun er en stor tilhænger af den politiske dialog, men hun går ikke ind for frihandel. Hun mener, at de fattige lande for at overleve i den unfair internationale konkurrence har brug for handelsrestriktioner. Angreb på USA Den store synder i dette spil er ifølge forfatteren, USA, som hun beskylder for at føre lavintense konflikter i stedet for væbnede konflikter. De består i at isolere fjenden internt og eksternt, at udelukke ham fra det internationale selskab og dets bistand, at aflegitimere hans regering eller politiske indflydelse. Denne strategi gør det umuligt for et enkelt land at afvise at betale gælden. Afvisning af gælden Denne problemløsning tror forfatteren i det hele taget ikke på. Den vil bare gavne de styrer, som i høj grad er skyld i dens opståen og forøgelse. En annullering af gælden vil gøre skyldnerlandene til økonomiske pariaer. De vil ikke kunne opnå nye lån. Hun er specielt bange for, at en annullering af gælden vil være til størst gavn for eliten, som vil fortsætte sin hidtidige gældsskabende politik. Hun mener, der er 3 muligheder, man kan benytte over for gældsproblemerne: Accept af tingenes tilstand (med fortsat dominans af USA) Delvis eller total afvisning af gælden (fungerer kun, hvis alle skyldnerne er enige og nægter at betale mere end halvdelen eller nedskære renterne med mere end halvdelen.) En forhandlingsløsning. George går selv ind for det, hun kalder den tredimensionelle løsning: gæld, udvikling og demokrati. Den grundlæggende idé bag denne løsning er, at landene får lov til at betale renter og hovedstol tilbage over en lang årrække i Fortsættes næste side Susan George går ind for tilpasningsprogrammer med et menneskeligt ansigt, som tager udtalt hensyn til de fattige.

8 8 Svalebladet Foto: Mette Henriksen Gør vi intet, lader vi udviklingen fortsætte på samme måde som hidtil, vil den nedadgående spiral, der består af undertrykkelse, uvidenhed, høj dødelighed, sygdom, fattigdom og krige, forværres og i sidste ende true resten af klodens velfærd. lokal valuta, beregnet så der ikke opstår inflation. Deres betalinger godskriver nationale udviklingsfonde, hvis anvendelse afgøres af ægte repræsentanter for folket i samarbejde med statens repræsentanter. Den lokale valuta skal bruges i landet selv. For kreditorerne vil en tredimentionel løsning være det samme som en annullering. Hun tror på gælden som en metode til at udvikle demokrati. Hun forestiller sig, at private hjælpeorganisationer i Nord og Syd vil deltage i og sikre projektet. Den kreative tilbagebetaling Denne kan indeholde 2 aspekter 1) i form af kontanter 2) i form af naturalydelser. Hun foreslår en tidsplan for tilbagebetaling på en år. Størrelsen af betalingen i lokal valuta skal baseres på en gensidig aftalt andel af den indenlandske bruttonationalindkomst, beregnet udfra et gennemsnit af f.eks de 5 foregående år. Efter forhandlinger med kreditorerne gennem en talsmand fra IMF eller Pariserklubben (de rige lande) skal hvert land foretage regelmæssige indbetalinger til en national udviklingsfond. Kreditorerne skal således forlange, at midlerne blev administreret sammen med ægte repræsentanter for det civile samfund. Landbefolkningen skulle repræsenteres i forhold til deres faktiske andel af befolkningen Kreditorerne kunne evt. overvåge den indledende proces med informering af befolkningen, samråd og valg af repræsentanter for at undgå risiko for korruption og valgsvindel. Private organisationer skal deltage fuldt ud i denne proces både fra långiver-og låntagerside.udviklingsfonden skal ikke kunne tilsidesættes af staten, som skal deltage i beslutningsprocessen og stille sin ekspertise til rådighed. Fonden skal financiere projekter og programmer besluttet i enighed med landdistrikterne som det primære mål. Forskellige grupper i samfundet skal kunne ansøge om penge til egne selvstyrende projekter hos fonden. Fonden skal også kunne give penge til revolverende kreditordninger, som kan udstede beskedne lån direkte til landmænd og andre små virksomhedsejere på landet (især jordløse og kvinder). Hver indbetaling fra regeringerne til fonden vil udløse en tilsvarende reduktion af landets u- landsgæld i hård valuta til IMF, de multilaterale udviklingsbanker og de nationale bilaterale kreditorer. En løbende dialog mellem långiver-og låntagerregeringer skal vurdere fremskridt og problemer. Kontrakterne skal indeholde bestemmelser om en retfærdig ledelse af udviklingsfondene og om vilkårene for at modsvare hvert skridt i retning af bedre resultater med tilsvarende hård valuta. Naturalydelser Dette område omhandler en masse tiltag til bevaring af naturen og til at sikre ordentligt drikkevand, redde sjældne plantearter og udvikle alternative energikilder. Herunder henregnes også udvikling og sikring af kulturelle værdier, ny som gammel viden.disse naturalydelser anser hun som særligt vigtige for Afrika, som for det meste har kreditter fra offentlige kilder. De skal tillægges en økonomisk værdi ved forhandlinger mellem låntagere og givere. Gælden skal nedskrives med tilsvarende beløb, efterhånden som der gøres fremskridt i de forskellige programmer og projekter. Især landbrugssektoren skal støttes for at udrydde fattigdommen, genoprette miljøet og skaffe indkomstgivende aktiviteter for dem, der bor der. Udover disse meget inspirerende ideer, som i høj grad kan varme en græsrod om hjertet, har forfatteren en lang række forslag til, hvordan gælden kan nedbringes,uden det går ud over landenes kreditværdighed. Altsammen meget sympatisk, men vil det overhovedet være muligt at overtale u-landenes regeringer og elite til at indføre en økonomisk politik, som vil true deres ellers så etablerede privilegier? Vil det overhovedet være muligt for en lang række fattige u-lande at spare op og bekæmpe en voldsom fattigdom, når vi ved, at sygdomme som AIDS, eboli og andre alvorlige sygdomme truer mennesker i den mest produktive alder. Når vi ved, at naturkatastrofer, borgerkrige og forurening synes at true enhver udvikling i retning af en sejr over fattigdom og undertrykkelse? Spørgsmålene synes overflødige. Gør vi intet, lader vi udviklingen fortsætte på samme måde som hidtil, vil den nedadgående spiral, der består af undertrykkelse, uvidenhed, høj dødelighed, sygdom, fattigdom og krige forværres og i sidste ende true resten af klodens velfærd. Efter Susan George Efter udgivelsen af Susan Georges bog har der i de sidste år vist sig tegn på en forståelse af, at fattigdomsbekæmpelsen må stå i centrum for den gældspolitik, i-landene fører over for de fattigste lande. På det nyligt afholdte årsmøde i 1999 har IMF og Verdensbanken tilsyneladende skiftet kurs og vil i fremtiden tage højde for kritikken af strukturtilpasningen. Fattigdomshandlingshandlingsplanerne skal indeholde præcise målsætninger for, hvordan fattigdommen i landet skal reduceres mod nogle på forhånd opstillede mål. Det ny er, at u-landenes regeringer selv skal udvikle programmerne med inddragelse af de nationale parlamenter og det civile samfund. De skal fortsat indeholde de traditionelle økonomiske krav om strukturtilpasning, også selvom de i sig selv øger fattigdommen. Og de skal godkendes af IMF og Verdensbanken. IMF (International Monetary Fund) blev oprettet i 1944 med det formål at sikre et velfungerende og åbent pengesystem på verdensplan. Næsten alle verdens lande er med. Hvert medlemsland indbetaler en kvote i forhold til deres andel i den internationale handel og får indflydelse efter deres andel. De rige industrinationer, især USA, har derfor den afgørende indflydelse. Skal et land låne mere end 25% af sin kvote, må det indgå en særlig aftale med IMF, som indeholder betingelser for, hvilken økonomisk politik, det skal føre. Disse betingelser går ofte under navnet strukturtilpasning. Spot fra Gæld-et kvindeproblem? Fra emneserien U-landskvinden. Kvindernes U-landsudvalg 1991.

9 Svalebladet 9 Gældslettelse - hånd i hånd med fattigdomsbekæmpelse Af Åse Skov, medlem af KULUs handelsgruppe Før Valutafondens årsmøde i Prag. FNs sociale topmøde i København marts 1995 skabte, bl. a på dansk initiativ, opmærksomhed om det faktum, at en række meget fattige lande ikke kunne betale deres gæld. På topmødet enedes man om, at multilaterale og bilaterale kreditorer måtte træde til. I 1996 iværksatte Verdensbanken og IMF (den internationale valutafond) et fælles gældslettelsesinitiativ HIPC (Heavily Indebted Poor Countries). HIPC - initiativet går ud på, at fattige og forgældede lande, der indfører økonomisk-politiske programmer aftalt med Verdensbanken og IMF, og med programmerne viser vilje til at bringe landet ind i en positiv udvikling, eftergives gæld. HIPC initiativet kunne anvendes overfor stærkt forgældede lande, der havde udvist evne og vilje til at gennemføre økonomiske og politiske reformer. Betingelserne for at komme i betragtning var følgende: landet skulle være meget fattigt, med en indkomst pr, indbygger, der lå under 895 US dollar om året. Desuden skulle gælden være ikkebæredygtig, d.v.s, at gælden i forhold til eksporten udgjorde mere end 150 % (eller gælden i forhold til de offentlige indtægter udgjorde mere end 250 %.). Viljen til at gennemføre økonomiske og politiske reformer skulle demonstreres ved at have et 3 årigt økonomisk politisk program aftalt mellem landet, IMF og Verdensbanken. Opfyldte landet disse betingelser fastlægges gældseftergivelsen af IMF og Verdensbanken. I juni 1999 havde kun 4 lande fået udbetalt gældslettelse. Evalueringer af IMFs programmer for de fattigste lande anbefalede, at de fattigste lande skulle bruge flere ressourcer på at bekæmpe fattigdom. Jubilee 2000 Kampagnen Jubilee 2000 og en række etablerede NGOere fik med effektive græsrodsinitiativer til fordel for de fattige udviklingslande udvirket, at OECD s (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) udviklingskomite på forårsmødet i 1999 besluttede, at HIPC skulle udvides. På G 8 mødet i Køln blev man enige om, at der skulle være forbindelse mellem reduktion af fattigdommen og gældsnedsættelse. Verdensbanken og IMF reviderede i en åben revision det hidtidige HIPC program. Revisionen omfattede konsultationer af de fattige landes regeringer og NGOere herunder kirkerne. I en række seminarer blev der set på hvordan sammenhængen mellem gælds reduktion og fattigdomsbekæmpelse kunne gøres operationel. Indsats for at bekæmpe fattigdom På Verdensbankens og IMFs årsmøde i Washington september 1999 blev det besluttet at iværksætte et udvidet gældslettelsesinitiativ, hvor gældslettelse kædes sammen med udviklingslandenes indsats for at bekæmpe fattigdom. Det udvidede initiativ består af 3 elementer: Større folkelig forankring af økonomisk-poltiske programmer De økonomisk-politiske programmer skal forankres i fattigdomsstrategier Gældslettelse De enkelte HIPC lande skal udarbejde et program for den økonomiske politik, der skal forbedre landets økonomiske situation. Bestræbelser på at sikre en bred folkelig forankring skal styrke ejerskabet og mulighederne for at realisere programmet. Fattigdomsstrategierne skal udvikles af landene selv. Der skal ses på effekten af den samlede politik i forhold til at bringe de ringest stillede ud af fattigdom. Adgang til service indenfor sundhed og uddannelse skal være centrale elementer. Strategierne skal understøttes af makroøkonomisk politik, sektorpolitik og andre tiltag. Løfter om bæredygtig udvikling På årsmødet forelå en liste på 7 punkter: Løfter om bæredygtig udvikling, som er Verdensbankens og IMFs opsummering af det internationale samfunds dagsorden for bekæmpelse af fattigdom. 1. Reducere den ekstreme fattigdom. Antallet af personer, som lever i ekstrem fattigdom i udviklingslandene skal reduceres til det halve ved år Bedre skoleuddannelse. Der skal være grundskoleuddannelse for alle - i alle lande -i Øget lighed mellem kønnene. Fremskridt med ligeberettigelse mellem kønnene skal ske ved at nedbringe kønsforskelle i grundskoleuddannelse. 4. Lavere børnedødelighed. Dødeligheden for spædbørn og børn under 5 år skal reduceres i hvert udviklingsland med totrediedele fra 1990 til Vil denne kvindes børnebørn få et bedre liv, end hun selv har haft? 5. Lavere moderdødelighed. Moderdødeligheden skal reduceres med to-trediedele mellem år 1990 og Lægehjælp til gravide og spædbørn. Der skal være lokal adgang til lægehjælp for alle gravide og spædbørn ikke senere end Værn om miljøet. Der skal være en national strategi for en bæredygtig udvikling i hvert land i 2005, så det sikres at det løbende tab af ressourcer opvejes af genopbygning af ressourcer på nationalt og globalt niveau. (Verdensbankens og IMFs årsmøde i Washington D.C. september 1999). Siden det nye gældslettelsesinitiativ blev iværksat i september 1999 har 3 HIPC lande fået mere gældslettelse og yderligere 2 HIPC lande ville få gældslettelse. IMF og Verdensbanken forventer, at yderligere 16 lande vil kunne komme i betragtning til HIPC - initiativet inden udgangen af år 2000 Erklæring fra Prag Fra Valutafondens og Verdensbankens årsmøder i Prag blev der udsendt en erklæring fra Valutafondens bestyrelse. Communiqué of the International Monetary and Financial Committee of the Board of Governors of the International Monetary Fund dateret 24 september I 3 punkter: nr 12, 13 og 14 under titlen The poverty Reduction and Growth Facility - (PRGF ) and The enhanced initiative for Heavily indebted Poor Countries - (HIPC) behandles fattigdomsreduktionen og gældslettelsen. Pkt. 12 handler om de faktorer, der skal til for at bekæmpe fattigdommen og give bæredygtig vækst. IMF har en rolle at spille i de fattige lande. Gennembruddet i kampen kommer kun, hvis de fattige lande, støttet af det internationale samfund, er med til at bygge fundamentet i kampen. Makroøkonomisk stabilitet og struktuelle reformer vil skabe betingelserne for private investeringer og give landene adgang til internationale kapitalmarkeder. International handel er en kritisk faktor. Udviklingslandene skal fremme investeringer i menneskelige ressourcer ved at fremme sundheds - og uddanelseprogrammer. Pkt 13. PRGF er den væsentlige ramme som med assistance fra Verdensbanken skal give støtte til de fattige landes egne vækststrategier og støtte HIPC gældslettelsen overført til reduktion af fattigdommen. I Pkt 14 godkendes rapporterne om fremskridt på HIPC initiativet og Poverty reduction strategipapirerne (PRSP) og fremskridtene i de enkelte udviklingslandes strategi for reduktion af fattigdommen hilses velkommen. Der udtrykkes tilfredshed med fremskridtene i implementeringen af det udvidede HIPC initiativ og i IMF s og verdensbankens forpligtigelse til at gøre alt, hvad der er muligt for at bringe 20 fattige udviklingslande frem til Decision point inden udgangen af 2000 for at sikre at gældslettelsen er fulgt op af en forpligtigelse til vækst og reduktion af fattigdommen. De stigende oliepriser kan nødvendiggøre fleksibilitet. IMF vil støtte med teknisk bistand.. Komiteen opfordrer medlemmerne af IMF til at finansiere HIPC initiativet og PRGF fuldt ud så snart som muligt. Resultater af HIPC initiativet nu og budgetteret fremskridt gældslettelse. På dette punkt begynder det internationale samfund at reducere de skyldige afdrag. På samme tidspunkt forpligter man sig til omfattende gældsreduktion, når skyldnerlandet har introduceret politikker egnet til at sikre at beløbene frigivet af gældslettelsen bliver effektivt anvendt til reduktion af fattigdom. Nogle observatører stiller spørgsmålet om, hvorvidt der er en tilstrækkelig gældslettelse under HIPC programmet til at sikre et meningsfuldt bidrag til reduktion af fattigdommen. IMF og Verdensbanken vil samle relevant information hver gang et land når Decision point. Med et stigende antal lande vil der blive tilstrækkelige antal data til nogle generelle observationer. På papiret er intentionerne om at lade gældslettelsen gå hånd i hånd med bekæmpelse af fattigdommen meget klare og synlige. Det bliver NGOernes opgave i samarbejde med partnere i SYD og på grundlag af de nævnte observationer at følge udviklingen for i både Syd og Nord at vedblive med at være fortaler for at bekæmpe fattigdommen. Foto: Mette Henriksen

10 10 Svalebladet Lån og Spar - to interviews med kvinder fra Tamil Nadu Sådan blev u-landenes gæld til: Grundstenen til u-landenes gældskrise blev lagt med oliekrisen i Prisen på olie steg, og fortjenesten på salget af den blev sat i Vestens banker.her kunne u-landene nu låne på gode vilkår og købe til gengæld dyre varer, som blev importeret fra Vesten. Inflation gjorde renterne lave og fik u-landene til at tage endnu flere lån. Fra voksede u-landenes gæld således fra knap 600 mia. kroner til næsten mia. Ofte gik pengene til diktatorer, som kanaliserede dem videre til private konti rundt i verden. Blandt andet tilranede diktatoren Mobuto Sese Seko sig selv en milliard formue i udlandet under sine 32 år ved magten i det tidligere Zaire. Samtidig gældsatte han landet for næsten 100 mia. kroner til udlandet. I slutningen af 1970 erne betød nye politiske vinde, at inflationen skulle bekæmpes. Især begyndte regeringerne i USA og Storbritannien at holde igen på offentlige udgifter og investeringer. Det betød faldende aktivitet på verdensmarkedet og dermed stigende renter. Eksporten fra u-landene faldt sammen med priserne. Det blev svært at afdrage på eksisterende lån og optage nye lån til udvikling. U-landenes gæld begyndte at vokse hurtigere end deres nationalindkomst. Udviklingen begyndte at blive præget af stagnation, især i de afrikanske lande syd for Sahara. Idag har hver eneste person i de fattigste lande i verden en gæld på kroner. De fleste har en gennemsnitlig årsindkomst på under kroner. Hvert år betaler u-landene tre gange mere i afdrag på lån til Vesten end de modtager i bistand. Værst ser det ud i Afrika, som har en gæld på 2450 mia. kroner og hvert år må bruge fire gange mere på at afdrage på gælden, end der bruges på sundhed. Spots fra Kristeligt Dagblad 15/5-99 Af Lone Eskesen Nedenstående interviews med repræsentanter for de to græsrodsorganisationer VCDS (Village Community Development Society) og BIRDS (Basic Integrated Rural Development Society) blev til på en studietur rundt i Tamil Nadu i Sydindien fra 4/11-22/ Vi var en gruppe på 6 aktive medlemmer af Svalerne, som ved hjælp af vore besøg hos nogle af foreningens samarbejdspartnere,med egne øjne ønskede at konstatere, hvad vore anstrengelser og penge kan udvirke i dette fattige land, hvor kastesystemet stadigvæk udgør en uoverstigelig barrière for de fleste kasteløse indere. VCDS Dette gælder ikke mindst i landsbyerne, som er delt op i et kvarter for de højere kaster og et kvarter for de kasteløse med hver sin brønd, så man undgår, at de to parter drikker af det samme vand og indånder den samme luft. Fælles for de besøgte organisationer, som foruden VCDS og BIRDS også omfattede IID (Indian Institute of Development) samt WWPM (Working Womens Protection Movement), var, at de alle opererede med opsparings-og låneprogrammer for at redde kvinderne og dermed familierne ud af de private pengeudlåneres kløer. Et andet formål med disse ordninger er at selvstændiggøre kvinderne og styrke dem i deres kamp for en bedre fremtid og et menneskeværdigt liv. Programmerne henvender sig udelukkende til landsbyernes kvinder, som er de mest stabile, både når det drejer sig om at spare og at betale lånene tilbage. Mændene er langt mindre troværdige på disse områder, da de ofte drikker de opsparede eller lånte penge op og på den måde ikke er i stand til at tilbagebetale gælden. Kvinderne udgør således i mere end en forstand familiernes rygrad. Det første interview fandt sted i VCDS gamle træningscenter lidt uden for landsbyen Karasanor, hvor besøgsgruppen boede i 4 dage og blev vist rundt og præsenteret for de projekter i områdets landsbyer, som organisationen står for. Midlerne til gennemførelse af projekterne kommer dels fra Svalerne og dels fra Emmaus International, som de er medlem af. Træningscentret består af en lille bygning med undervisningslokale og 2 rum til opbevaring af forråd. Denne del af centret har Svalerne ydet bidrag til. Går man gennem haven, kommer man til en større bygning i to etager med flere undervisningslokaler, soverum (man sover på gulvet, der er i det hele taget ingen møbler) og nogle primitive vaske-og toiletfaciliteter. På samme grund er der et hus til personalet og på en tilstødende grund, også ejet af VCDS, er der opført en bygning, som med tiden skal bruges som ramme for en håndsværksmæssig uddannelse af drenge. Men regeringen har endnu ikke givet grønt lys. Jeg (intervieweren) og de to dalitkvinder fra VCDS, som jeg har fået lov til at interviewe, sidder ude på terrassen foran det lille forreste hus i centret. De to kvinder organiserer selvhjælpsgrupper i deres landsbyer. De kaldes animatorer. De er involveret i bevidstgørende programmer, der bekæmper undertrykkelse af kvinder og grusomheder mod dem, ulighed i familierne, fysisk vold og seksuelt misbrug. De er de kasteløse kvinders talsmænd. De organiserer, hvad de kalder non formal education, altså uden for det officielle uddannelsessystem. De ønsker at arbejde politisk i landsbyerne, at blive valgt til poster i politisk sammenhæng. Som tolk fungerer Bramin, sociologistuderende og søn af organisationens ledere. Mr Martine og hans kone Kousalya, som en del svaler har hørt om eller mødt på deres besøg i København. Bramin har taget et år fri fra studierne for at kunne hjælpe sin far og kan således bistå besøgsgruppen på forskellig vis bla. ved at fungere som tolk fra tamilsk til engelsk. De to dalitkvinder er Anbiga fra landsbyen Kilsiviri og Andal fra Siruvadi. De er begge animatorer i VCDS og organiserer de uofficielle selvhjælpsgrupper og uddannelsen af kvinder og børn. Regeringen har et program med dette formål. Dets navn er DOCRA. Hvilke lånemuligheder har I i jeres landsby? Der er forskel på mænds og kvinders lønninger, når de arbejder i markerne. Kvinderne tjener rupees og mændene 50. For kvinderne findes der et lånesystem, der kaldes Thandal, som ydes af en privatperson til en meget høj rente. Et lån på 100 rupees koster i rente 25 rupees om ugen (100 rupees svarer til 22 danske kroner). Dette er et ulovligt system, som kører i landsbyerne. Derfor organiserede kvinderne grupper på 30. Hver af dem sparede 50 rupees om ugen. Pengene tilhører gruppen, som kan låne dem ud til kvinderne. Denne ordning startede i Det startede med 2 rupees om måneden, så 5 osv. For hele den opsparede sum kunne grupperne købe nyttige materialer og redskaber til kvinderne, som de kunne bruge i huset. Hvilke betingelser gælder for at optage lån? Man kan optage lån til en meget lav rente. F. eks kan man låne 100 rupees med 5 rupees i rente. Dette bliver vedtaget af gruppen selv, ikke af animatorerne, som kun organiserer grupperne men ikke træffer beslutninger for dem. Hvis en gruppe ikke kan blive enige om lånebetingelserne, må de forhandle sig til rette og indgå kompromisser. Før et lån bliver bevilget, bliver der fastsat en dag til tilbagebetaling af beløbet plus renter. Man taler om en månemåned (30 dage fra nymåne til nymåne). Landsbyen har ingen kalender. Det lånte beløb skal betales tilbage, fordi der altid er nogle andre, der skal have lån. Skyldnerne bliver udsat for pres om at betale lånet tilbage. Man bliver ved med at opfordre dem til at betale tilbage. DOCRA programmet giver 1000 rupees til en gruppe på 15. Alle kan få 1000 rupees, så de kan tjene penge selv, ved masala-industrier f. eks. De kan købe råmaterialer, sælge produktet, tjene penge og betale lånet tilbage til banken. Sætter selvhjælpsgrupperne penge i banken? Nej, det gør de ikke. Man giver pengene til andre, som behøver dem. De cirkulerer på den måde i gruppen. Renten bliver beregnet en gang om året. Også den går i cirkulation. Hvem kan låne penge hos selvhjælpsgrupperne? Kun kvinderne kan låne penge der. De mænd, der låner penge, drikker dem op. De er fordrukne og betaler ikke lånet tilbage. Mændene låner penge i banken, men da de ikke betaler dem tilbage, foretrækker banken at låne dem til kvinderne. DOCRA systemet har stor succes angående de små opsparingsprogrammer. Fortæl mig, hvad VCDS opsparingsprogrammer går ud på? VCDS har et opsparingsprogram. For hver gang en kvinde sparer 1000 rupees, giver VCDS hende 200 rupees. Det er VCDS den eneste organisation, der gør. De 200 rupees er ydelser fra diverse

11 Svalebladet 11 Foto: Svalearkiv. NGO lederen Kousalya fra VCDS er en stærk viljesbetonet kvinde, der i mange år sammen med sin mand har arbejdet utrætteligt på at lære de kasteløse kvinder at være selvhjulpne - blandt andet ved at spare op. internationale organisationer som Svalerne og Emmausbevægelsen. For øjeblikket diskuterer man, om kvinderne i opsparingsgruppen skal kunne låne penge til f. eks at købe deres egen ko eller får, som de så kan sælge med henblik på at tjene deres egne penge. Derefter skulle de være ude af opsparingsordningen. VCDS formål med opsparings-og låneordningen er at få kvinderne ud af hjemmene, at gøre dem stærke og uafhængige. Hvordan sparede kvinderne op før i tiden? Kvinder har altid sparet op. Mændene fandt de opsparede penge i hjemmet og drak dem op. Så afleverede kvinderne sparepengene til mere velstillede familier, så de kunne tage vare på dem, men de nægtede at levere pengene tilbage. Idag har kvinderne gode opsparingsmuligheder. I dette område (Tamil Nadu) er der masser af fabrikker, hvor kvinderne kan tjene 50 rupees om dagen og på den måde spare penge. Det drejer sig f. eks om stenhuggerarbejde. VCDS samarbejder desuden med regeringen om et låneprogram. Kender I selv til nogle barske lånehistorier? En mand lånte nogle få tusinde rupees af en privat pengeudlåner til en meget høj rente. Han var ikke istand til at betale pengene tilbage, hvorfor han tog gift og døde fra kone og børn. Enken sparede imidlertid 1000 rupees sammen, betalte ægtefællens gæld og sparer stadig sammen. Hvordan er kvindernes økonomiske situation idag? Kvindernes økonomiske situation er god. De er uafhængige af mændene, med mindre de ønsker at købe f. eks en ko eller en ged. De er selvhjulpne. På dette tidspunkt bryder Ramesh, en af organisationens unge mandlige medarbejdere, ind i samtalen: Efter at selvhjælpsgrupperne blev etableret, er kvinderne blevet selvstændige og istand til at foretage sig eller købe, hvad de ønsker til deres familier. Før var det manden, der bestemte. Han tjente pengene. Idag gør kvinderne, hvad de selv vil. De kan nu arve og eje ejendomme i deres eget navn. Det gælder dog kun for de kasteløse kvinder.! BIRDS Det andet interview med kvinder fra BIRDS fandt sted få dage senere.det fandt sted i landsbyen Vedasandur, hvor BIRDS nye træningscenter ligger, ikke langt fra byen Dindigul.Til stede var, udover undertegnede, lederne af institutionen mr Kalemuthu og mrs. Selverani og tolken mr. Shiva, en gammel bekendt af Svalerne. Han har en fortid i en anden af vore samarbejdsorganisationer, KEDS. Desuden to ledende sangammedlemmer mrs Anjalai og mrs Polarie Ammal. Emnet for intereviewet er også denne gang: låne-opsparings-og i sammenhæng hermed gældspolitik i organisationen. Første del af interviewet foregår med de to ledende sangammedlemmer. Hvem kan opnå lån i en sangam? (sangam betyder fællesskab - dvs. en gruppe.) Man giver topprioritering til uddannelsesformål. Fattige elever kan opnå støtte til skolegangen, dog kun som lån. Handicappede er også højt prioriterede. De kan opnå støtte før andre kvinder, hvis de f. eks ønsker at sælge grønsager. Fattige kvinder kan få hjælp til at starte en indkomstskabende virksomhed. Arbejdsløse kvinder kan ikke få lån. Man skal have arbejde for at være i en sangam. Hvordan er betingelserne for at opnå et lån? Hvis man f. eks låner 500 rupees, skal der betales 125 rupees om måneden plus 2% i rente. Kan man ikke betale til tiden, kan der gives udsættelse en til to gange, så skal der betales.hvis der stadig ikke betales, opkræves der bøder, på nogle få rupees om måneden. Fortæl mig, hvordan låneprogrammet fungerer. De to landsbyer, der deltager i det, sparer henholdsvis 20 rupees om ugen og 5 rupees om ugen. Forskellen beror på, at folk i den første landsby tjener 60 rupees om dagen, da de arbejder på store fabrikker. I den anden, derimod, er beskæftigelsesraten mindre. Hver mandag aften kl. 8 afholdes et møde. Der er mødepligt for alle medlemmer. Afgørelser angående lån træffes udelukkende af de ledende medlemmer, hvoraf der Undertegnede ønsker: n at tegne abonnement på Svalebladet (20 kr. for ét nummer) n at blive medlem af Svalerne (180 kr. om året /60 kr. om året for arbejdsløse, studerende og pensionister) n at få tilsendt yderligere materiale Pengene er afsendt/vil blive afsendt pr. giro n (giro ) pr. check n Navn: Adresse: Postnr./By: Telefonnr. er 3 i hver sangam. Sangammens penge står i en kommerciel bank. Der er kun 100 rupees til uforudsete udgifter. Lånene skal betales tilbage med 2% renter for gifte og1% for enlige. En kvinde kan også få lån til at købe en ko. Der er desuden mulighed for, at den ene landsby kan yde lån til den anden. Hvad gør man, hvis en kvinde har optaget lån til at købe en ko for og koen så går hen og dør? I banken kan man blive guidet hen til den afdeling, hvor det nationale forsikringsselskab holder til. Præmierne er dyre. Har kvinden, hvis ko er død, ingen forsikring, skal 15% af lånet betales tilbage. Hvad har låneordningen betydet for kvinderne? Den har betydet, at de føler sig mere frie i forhold til deres mand. Dermed er denne del af interviewet slut. Kvinderne har en lang vej hjem og flere af dem er desuden involveret i planlægningen af landsbybesøg, som gruppen fra Svalerne vil aflægge samme aften. Den næste samtale foregår derfor med to af institutionen BIRDS ledere. Hvad er baggrunden for låneprogrammerne? Før Svalerne kom ind i billedet, havde vi sangammer for både kasteløse og ikke kasteløse. Disse sangammer får stadig støtte fra regeringen. Det økonomiske program skal hæve de fattiges levestandart. Men det sker ikke. Derfor har de kasteløse oprettet deres eget lånesystem. Det gør folk ansvarlige. Folket får del i renterne. Deres liv bliver styrket af det ny system. Før i tiden havde man de private udlånere med de meget høje renter, når sæsonarbejdsløsheden satte ind. Er der andre økonomiske kilder end Svalerne og regeringens støtteprogram? Der er stadig Økumenisk Kristelig Fond. Kan I til slut fortælle mig en historie om privat långivning? I en landsby ved navn Vyvas Puram boede en kvinde, der hed Mumiamal. Hun havde en ældre bror, som havde en lille butik. Han optog et lån på 1500 rupees til en meget høj rente hos en privat pengeudlåner. Hver uge skulle der betales 150 rupees i rente. Broderen kunne ikke betale pengene. Efter et par måneder havde han betalt 6000 rupees udelukkende i rente. Pengeudlåneren skaffede ham en masse problemer for at få den nominelle sum tilbage. Derfor flyttede broderen til en anden by. Her fik pengeudlåneren fat i ham og skældte ham ud med sprogets værste gloser. Desuden låste han hans hus af, tog nøglen og sagde: Se på mig. Hvis du betaler pengene tilbage, vil jeg give dig nøglen tilbage. Dette blev rapporteret til den lokale sangam, som gav ham støtte til at betale pengene tilbage. Med denne opløftende historie sluttede samtalen.

12 12 Strukturtilpasningsprogrammer - et uløseligt dilemma? Svalebladet Denne artikel giver et eksempel på den seneste udvikling på dette vanskelige område og viser, at der stadigvæk er meget lang vej igen, før vi ser en løsning på de fattige landes gældsproblemer, som både er økonomisk, politisk og menneskeligt acceptabel. Foto: Mette Henriksen Der er stadigvæk meget lang vej igen, før vi ser en løsning på de fattige landes gældsproblemer, som både er økonomisk,politisk og menneskeligt acceptabel. Af Lone Eskesen Eksemplet Mozambique Dette land gennemgik alle de krævede strukturtilpasningsprogrammer. Trods en stærk økonomisk vækst siden 1992 er der ikke sket den store udvikling inden for områder som forventet levetid, sundhed og analfabetisme. Lars Koch fra Jubelee 2000 kampagnen nævner i sin artikel fra Information 23/11-99 eksemplet med Cashew-nødde-industrien, der engang havde ansatte og jobs til bønderne. I 1995 tvang Verdensbanken som en del af strukturtilpasningen regeringen til at fjerne eksportafgiften på uforarbejdede nødder. Fjernelse af import-og eksportafgifter er en fast del af strukturtilpasningsprogrammerne, da disse afgifter lægger en dæmper på den frie handel med varer. Resultatet: 80% af fabrikkerne i Mozambique er lukkede. De uforarbejdede Cashew-nødder blev eksporteret til Indien og håndpillet billigere af indiske børn og kvinder. Det har vist sig, at Indien støtter forarbejdningen af nødderne. Nu har parlarmentet i Mozambique vedtaget at genindføre en eksportafgift på 20-22% på uforarbejdede nødder. Kölnaftalen Netop denne ulyksalige strukturaftale, som Verdensbanken tvang Mozambique og andre fattige lande til at efterleve, blev ændret ved Kölnmødet i juni Der blev truffet en aftale, ifølge hvilken 33 lande blev øremærket til en bedre gældsordning. Istedet for at skulle opfylde IMFs programmer i en 6årig periode vil de allerede få støtte efter 3 år. Derudover har kreditorerne sænket tærsklen for et bæredygtigt forhold mellem gæld og eksport fra % til 150%. Det vil sige, at den samlede gæld ikke må udgøre mere end 150% af de årlige eksportindtægter. For at få del i gældslettelsen skal landet have en ikke-bæredygtig gæld. Det vil sige, at landet ikke kan føre en økonomisk udvikling videre uden at skulle optage flere lån eller skulle ud i flere gældsomlægninger. Ifølge Kevin Watkins, rådgiver i den internationale u-landsorganisation, Oxfam, er initiativet langtfra vidtrækkende nok. I gennemsnit vil de gældsplagede lande stadig overføre mere end 1/5 af de begrænsede indtægter til kreditorer i de rige lande. Som eksempel på dette nævner også han Mozambique, der skal spare 20 millioner Adresser dollars af renter og afdrag på omkring 98 millioner om året. Den dårlige nyhed er, at landet fortsat skal overføre 75 millioner dollars til udenlandske kreditorermere end det sammenlagt bruger på elementær sundhedsforsorg og grundskoleundervisning. På samme måde vil Burkina Fassos renter og afdrag falde med over 1/3 til 30 millioner dollars. Det er mindre end de årlige lønudgifter for foldklubben Manchester United, men mere end Burkina Faso bruger på elementær sundhedsforsorg, vand og kloakering. I et land, hvor under halvdelen af børnene er vaccineret, og hvor 70% mangler adgang til rent vand. De folkevalgtes og græsrøddernes rolle Det er næppe heldigt, at IMF skal kontrollere, om de fattige lande overholder strukturtilpasningsprogrammerne. Som andre NGOere vil jeg hævde, at man må sikre, at gældslettelsen virkelig bliver til gavn for de fattige. Til det formål kunne man, som Susan George (se artiklen "Hvordan startede gældskrisen-og hvor går den hen?", red.) har foreslået, anvende folkevalgte repræsentanter og diverse inden-og udenlandske græsrodsorganisationer. Butikker U-landsforeningen Svalerne Østerbrogade København Ø Frankeres som brev KØBENHAVN Svalerne, Østerbrogade 49, 2100 København Ø Tlf , giro FREDERIKSBERG v/ Hugo Bloch Gammel Kongevej 172a, 4.tv Frederiksberg C ÅRHUS Svalerne, Rosengade 24, 1. o.g., 8000 Århus C Tlf , giro ODENSE Svalerne, Rugårdsvej 101, 5000 Odense C Tlf , giro KØBENHAVN Genbrug og ulandsbutik, Østerbrogade 49, 2100 København Ø Tlf Svalernes Loppemarked Nattergalevej 6, 2400 København NV Tlf ÅRHUS Bazaren - ulandsbutik Guldsmedgade 8 A, 8000 Århus C Tlf ODENSE Genbrugsbutik Rugårdsvej 101, 5000 Odense C Giro Tlf Butik Salaam - ulandsbutik Østre Stationsvej 42, Odense C. Tlf RØNNE Elsebeth Christiansen, Møllegade 88, 3700 Rønne Tlf FREDERICIA Genbrugsbutik Prinsessegade 61, 7000 Fredericia Tlf

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3370 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-707 Doknr. 203570 Dato 04-02-2015 Samlenotat til ECOFIN 17. februar

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 18.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4 TEREJA II Projektbeskrivelse om forbedrede sanitære forhold på udvalgte skoler i det nordlige Tanzania i forbindelse med hygiejneundervisningsprogram for skolebørn Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling

Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling Velkommen Tak fordi du vil støtte et barn gennem BØRNEfonden. Som sponsor i BØRNEfonden bidrager du til at skabe en bedre fremtid for det enkelte barn, dets

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere