Budgetforudsætninger for forslag til budget

Transkript

1 Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato Budgetforudsætninger for forslag til budget I dette bilag gennemgås forudsætningerne for budgettet. De præsenterede tal er fortrinsvis opgjort på baggrund af tabel 2b, der viser den økonomiske situation, som den ser ud, efter der er gennemført de besparelser, der er beskrevet i indstillingen om budgetforslag for Endvidere er det beskrevet, hvordan de budgetterede serviceudgifter udvikler sig både med og uden besparelser. Beskrivelserne af den økonomiske udvikling i budgetforslaget for sker i dette bilag ved at sammenligne med det vedtagne budget for Det vil sige, at fokus er på den økonomiske udvikling hen over årene i perioden Budgetforudsætninger I dette afsnit er beskrevet de nye forudsætninger, der ligger til grund for nøgletallene i magistratens budgetforslag. I nøgletallene indgår det korrigerede budget for Korrigeret budget for 2015 er det vedtagne budget for 2015 ajourført med de tillægsbevillinger, der er magistratsgodkendt ultimo juni Endvidere er der korrigeret for konsekvenser af regnskab Det vil sige, at der er korrigeret for overførsler af overskud på de decentraliserede områder og af rådighedsbeløb m.v. I 2015 er indregnet en regulering af lønskønnet. side 1 af 26

2 Aktivitetsbestemt medfinansiering Af det lovforslag 1 som Folketinget behandler vedr. aftalen om kommunernes økonomi for fremgår det, at kommunerne i 2014 har betalt 667,1 mio. kr. mere til medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter end de regionale indtægtlofter tillader. Disse penge tilbageføres til kommunerne i forbindelse med regulering af bloktilskuddet for 2015, og udgør for Aarhus Kommune ca. 38,7 mio. kr. Pengene er indregnet i nøgletallene. Øvrige ændringer i 2015 vil blive vurderet i forbindelse med forventet regnskab for I overensstemmelse med hidtidig budgetpraksis er der desuden foretaget en teknisk korrektion vedrørende forbruget af overskud på de decentraliserede områder, således at det samlede opsparede overskud er forudsat forbrugt i budgetperioden. Korrektioner til tilskudsmodellen I budgetforslaget er tilskuds- og udligningsbeløbene som udgangspunkt budgetteret på grundlag af KL s skatte- og tilskudsmodel og med udgangspunkt i selvbudgettering. Ligesom sidste år budgetteres der dog foreløbigt med et provenu svarende til statsgarantiniveau. KL s skatte- og tilskudsmodel er dog sammenholdt med Aarhus Kommunes egne skøn, der giver en række korrektioner af de generelle tilskud. Disse korrektioner og forudsætningerne vedr. udligning og generelle tilskud er nærmere beskrevet i afsnit 9. Skat På baggrund af de seneste opgørelser fra skat er det vedr. skatteindtægterne forudsat, at udskrivningsgrundlaget i Aarhus Kommune i 2014 stiger med 1 procentpoint mere end på landsplan. I de efterfølgende år forudsættes en mervækst på 0,6 procentpoint. Mervæksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i 2014 forklares hovedsageligt af en højere gennemsnitlig indkomst hos 1 Aktstykke nr. 147, side 6 titel side 2 af 26

3 skatteydere, der er omfattet af virksomhedsskatteordningen. Begge dele svarer til det forudsatte i sidste års budget. Budgetteringen af skat er nærmere beskrevet i afsnit 8. Dokk1 Byrådet har tidligere vedtaget, at huslejebudgettet for Dokk1 skal reguleres, når der er et mere sikkert grundlag for at vurdere huslejeniveauet. Følgende fremgår af indstillingen Urban Media Space status og bevilling 2013 (byrådet d. 28/8-2013): Den kapitaliserede værdi af lejeindtægten medgår til finansiering af projektet. Dette vil ske over en årrække afhængigt af de lejeniveauer, der kan opnås gennem de år, hvor de pågældende dele af bygningen skal udlejes. I takt med, at der sker udskiftning af lejere, må det forventes, at der vil kunne forekomme skift i de årlige lejeindtægter i både opad- og nedadgående retning. Det indstilles på baggrund heraf, at afbetalingsperioden reguleres ud fra det forventede niveau for lejeindtægten, hvilket vurderes når de første lejeaftaler indgås. Hvis lejeindtægten overstiger dette niveau fremadrettet, bidrager merindtægten til at reducere afbetalingsperioden. Indtægten vil også efter afbetalingsperioden tilgå kassen. På baggrund af de første erfaringer, der er gjort med udlejning af kontorarealer i Dokk1, er der optaget udgiftsreserver på hhv. 5,1 mio. kr. årligt i perioden samt 4,3 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Reservebeløbene dækker den aktuelt forventede mindreindtægt fra husleje i Dokk1. Beløbet tager højde for de midlertidige lejemål til kommunale formål frem til og med 2018, mens beløbet fra og med 2019 er baseret på en forventet lejeindtægt på kr. pr. m 2. (2016-p/l). Ældremilliard / klippekort / dagtilbudspersonale I forbindelse med finansloven for 2014 besluttede Folketinget at afsætte 1 mia. kr. til ældreområdet. Beløbet er i aftalen om kommunernes økonomi for 2016 lagt over i bloktilskuddet. Pengene blev tidligere fordelt mellem kommunerne efter deres andel af ældre på landsplan. Da den andel, Aarhus Kommune får af bloktilskuddet, er titel side 3 af 26

4 større end andelen af ældre i Aarhus, får Aarhus Kommune fremover en større andel af beløbet. I forbindelse med finansloven for 2015 besluttede Folketinget at afsætte 150 mio. kr. vedr. klippekort til de svageste ældre samt 250 mio. kr. vedr. mere personale i dagtilbud. Beløbene bliver på samme vis som ældremilliarden fra 2017 lagt over i bloktilskuddet. De beløb, der kan henføres til Aarhus Kommunes andel af ældre er optaget på reserven. Byrådet skal i den videre budgetlægning tage stilling til anvendelsen af reserven. Beløbet vedr. børn er tidligere indarbejdet i Børn og Unges udgiftsbudget Merindtægten svarende til de beløb, der kan henføres til forskellen mellem Aarhus Kommunes andel af hhv. ældre og børn og Aarhus Kommunes andel af befolkningen er indarbejdet som finansiering i nøgletallene. Effektiviseringer I budgetforliget for budget blev det besluttet, at der fra budget 2015 indarbejdes et krav om budgetreduktioner, svarende til effektivisering og omstilling for 0,5 % af lønsummen. I budgetforliget for 2015 besluttede forligspartierne at friholde skolerne for effektiviseringskravet i Effektiviseringskravet i 2016 er herefter ca. 38 mio. kr. Jf. budgetforliget for reserveres beløbet fra effektiviseringskravet til uforudsete udgifter. Udover at finansiere uforudsete budgetudfordringer er det hensigten, at puljen skal give et råderum til politisk prioritering, herunder mulighed for gældsafvikling. Pengene fra effektiviseringskravet medvirker til, at der er balance i økonomien, også hvis budgetmodellerne indarbejdes. Budgetmodeller I budgettet for 2012 vedtog byrådet, at det først er i den politiske behandling af budgettet, at konsekvenserne af titel side 4 af 26

5 budgetmodeller skal behandles. Nøgletallene præsenteres i tabel 2a og 2b både uden og med budgetmodellerne. Effekten af budgetmodellerne er alene indarbejdet teknisk, og der er hermed ikke taget stilling til konsekvenserne af budgetmodellerne. Dette vil først ske i den videre budgetlægning. Der findes budgetmodeller på de befolkningsafhængige områder. Det drejer sig om socialområdet, ældreområdet og børn og ungeområdet. Endvidere er der budgetmodeller på afledt drift af nye veje samt hjælpemidler. Disse modeller ændres som følge af den seneste befolkningsprognose samt ændringer i efterspørgselsprocenter. Konsekvenserne af budgetmodellerne fremgår af tabel 1. Tabel 1. Udgifter som følger af budgetmodeller kr. - B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Socialområdet Ældreområdet Børn og ungeområdet Vejområdet Hjælpemidler I alt På de områder, som er omfattet af budgetmodellerne, er der i set i forhold til budget merudgifter på 47 mio. kr. stigende til 296 mio. kr. i Set over årene koster budgetmodellerne i årligt gennemsnit 169 mio. kr Emner der ikke påvirker nøgletallene I det følgende beskrives en række emner der ikke påvirker de økonomiske nøgletal i budgetforslaget, men som på sigt kan få økonomisk betydning. Budgetmodellen for ældre med handicap Det fremgår af den magistratsbesluttede indstilling omkring den nye samarbejdsmodel mellem Sundhed og titel side 5 af 26

6 Omsorg og Sociale Forhold og Beskæftigelse, at Borgmesterens Afdeling i samarbejde med Sundhed og Omsorg frem mod budgetlægningen for 2016 skulle gennemføre en gennemgang af budgetmodellen for ældre med handicap i Sundhed og Omsorg. På baggrund af gennemgangen anbefaler Borgmesterens Afdeling, at gennemgangen af budgetmodellerne på Sundheds og Omsorgs område udvides. Frem mod budgetlægningen for 2017 vil der blive foretaget en gennemgang af alle budgetmodeller på Sundhed og Omsorgs område Kollektiv trafik Af Teknik og Miljøs udtalelse til beslutningsforslag fra forskellige partier (SF, EL og V) vedrørende kollektiv trafik fremgår det, at når letbanen tages i brug i 2017 (med helårsvirkning fra 2018), skal der ske en række tilpasninger af det samlede busnet i Aarhus. Da større ændringer i den kollektive trafikplan er en omfattende proces, er det nødvendigt, at byrådet allerede ved budget 2016 tager stilling til de økonomiske rammer herfor. Teknik og Miljø vurderer ikke, at det er muligt at tilpasse busdriften i et sådant omfang, at den forudsatte finansiering af letbanedriften tilvejebringes fuldt ud samtidigt med, at et acceptabelt serviceniveau opretholdes. Der arbejdes pt. med forslag til reduktioner i bybusdriften både på strækninger, hvor letbanen kommer til at køre, og i andre dele af kommunen, hvor det vurderes, at der findes en vis overkapacitet. Efter disse reduktioner vil der være en finansieringsmanko på 24 mio. kr. årligt. Teknik og Miljø har redegjort for mulige finansieringsforslag på 16,5 mio. kr. (se bilag 7), hvilket betyder, at der fortsat mangler 7,5 mio. kr. årligt for at opretholde det anbefalede serviceniveau. Tilvejebringes denne finansiering ikke, vil konsekvensen være yderligere reduktioner i bybusdriften. Østjyllands Brandvæsen Den 17. juni 2015 vedtog Aarhus Byråd at tilslutte sig det kommende Østjyllands Brandvæsen sammen med Skanderborg, Odder og Samsø Kommuner. Alle kommuner har ved den lejlighed tilkendegivet, at man vil aflevere et titel side 6 af 26

7 brandvæsen i økonomisk balance. I besvarelsen af Socialdemokraternes beslutningsforslag om at bringe balance i økonomien hos brandvæsenet er udgifterne hertil beskrevet. Der er merudgifter til drift på 6,8 mio. kr. årligt. Ved en flytning fra Kirstinesminde kan en række anlægsinvesteringer stort set finansieres. Såfremt Aarhus Byråd ikke ved Budget 2016 tilfører området midler, vil der skulle ske en genforhandling af betingelserne for dannelse af Østjyllands Brandvæsen med de øvrige kommuner. Salg af KMD-ejendomme KL solgte den fælleskommunale IT-virksomhed KMD i KMDs ejendomme indgik ikke i salget, da KL skønnede, at det daværende ejendomsmarked ikke var favorabelt. KL har nu i 2015 frasolgt de tidligere KMDejendomme. Dette har givet et salgsprovenu på ca. 1,2 mia. kr. Det er besluttet af KL s bestyrelse, at 50 procent af provenuet skal tilfalde kommunerne, mens de andre 50 procent forbliver som fælleskommunal kapital. Denne kapital skal finansiere investeringer i de nye, store ITløsninger, der er på vej i de kommende år. De penge som Aarhus Kommune modtager overføres til en fælleskonto og målrettes IT-systemer og initiativer, der kan fremme digitalisering i Aarhus Kommune, herunder udgifter i forbindelse med monopolbrudsprojektet. Se også bilag Resultatopgørelsen De præsenterede tal i den resterende del af dette bilag er fortrinsvis opgjort på baggrund af tabel 2b, der viser den økonomiske situation, som den ser ud inkl. konsekvenserne af budgetmodellerne, samt de besparelser der er beskrevet i budgetindstillingen. De økonomiske nøgletal uden budgetmodellerne fremgår af tabel 2a. Både tabel 2a og 2b indeholder alle de øvrige forudsætninger, der er beskrevet i indstillingen om magistratens budgetforslag. titel side 7 af 26

8 Tabel 2a. Resultatopgørelse. Overskud og finansiel egenkapital (UDEN budgetmodeller, efter besparelser; som tabel 1 magistratens budgetindstilling) Skattefinansierede nettoudgifter R2014 B2015 KB2015 B2016 BO2017 BO2018 BO mio. kr. / løbende priser -- Drift, ekskl. hvile i sig selv virksomheder (2016-priser) Pris- og lønstigninger Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede udgifter i alt Nettoindtægter: Tilskud og udligning Skatter Indtægter i alt Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede driftsområder i alt* Skattefinansierede nettoanlægsudgifter Anlæg, ekskl. takstfinansierede områder (2016-priser) Pris- og lønstigninger De skattefinansierede anlægsområder i alt. Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede områder i alt* Finansiering Ændringer i mellemværende med takstfinansierede områder (2016-priser) Nettodriftsoverskud vedr. ældreboliger (2015-priser) Anlægsudg. til ældreboliger (10%) (2016-priser)** Pris- og lønstigninger Finansforskydninger Ændringer i den langfristede gæld Ændringer i kassebeholdning Finansiel egenkapital*** Minus angiver et underskud **De resterende 10 % er en skattefinansieret anlægsudgift. ***En negativ finansiel egenkapital angives med et minus. Den finansielle egenkapital består af kassebeholdningen plus langfristede tilgodehavender fratrukket den skattefinansierede lang- og kortfristede gæld. titel side 8 af 26

9 For at gøre udviklingen i årene så realistisk som muligt er den finansielle egenkapital i disse år opgjort på baggrund af det korrigerede budget for KB 2015 er baseret på tillægsbevillinger medio juni 2015, herunder de bevillinger, der er tiltrådt ved regnskabsaflæggelsen for titel side 9 af 26

10 Tabel 2b. Resultatopgørelse. Overskud og finansiel egenkapital (MED budgetmodeller, efter besparelser; som tabel 2 magistratens budgetindstilling) Skattefinansierede nettoudgifter R2014 B2015 KB2015 B2016 BO2017 BO2018 BO mio. kr. / løbende priser -- Drift, ekskl. hvile i sig selv virksomheder (2016-priser) Pris- og lønstigninger Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede udgifter i alt Nettoindtægter: Tilskud og udligning Skatter Indtægter i alt Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede driftsområder i alt* Skattefinansierede nettoanlægsudgifter Anlæg, ekskl. takstfinansierede områder (2016-priser) Pris- og lønstigninger De skattefinansierede anlægsområder i alt. Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede områder i alt* Finansiering Ændringer i mellemværende med takstfinansierede områder (2016-priser) Nettodriftsoverskud vedr. ældreboliger (2016-priser) Anlægsudg. til ældreboliger (90%) (2016-priser)** Pris- og lønstigninger Finansforskydninger Ændringer i den langfristede gæld Ændringer i kassebeholdning Finansiel egenkapital*** Minus angiver et underskud **De resterende 10 % er en skattefinansieret anlægsudgift. ***En negativ finansiel egenkapital angives med et minus. Den finansielle egenkapital består af kassebeholdningen plus langfristede tilgodehavender fratrukket den skattefinansierede lang- og kortfristede gæld. For at gøre udviklingen i årene så realistisk som muligt er den finansielle egenkapital i disse år opgjort på baggrund af det korrigerede budget for KB 2015 er baseret på tillægsbevillinger medio juni 2015, herunder de bevillinger, der er tiltrådt ved regnskabsaflæggelsen for titel side 10 af 26

11 3. Skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede driftsudgifter efter indarbejdelse af besparelserne og inklusiv budgetmodeller (tabel 2b) er på mio. kr. i I 2017 falder udgifterne med 27 mio. kr. I 2018 og 2019 falder udgifterne med yderligere 123 mio. kr. og 3 mio. kr. Faldet i driftsudgifterne skyldes de stigende besparelser. At faldet er betydelig mindre end de indregnede besparelser skyldes bl.a., at budgetmodellerne har en stigende profil, ligesom der er stigende udgifter til overførsler Rammen for serviceudgifterne i budget 2016 I lighed med tidligere år blev der i årets økonomiaftale mellem KL og Regeringen aftalt en maksimal ramme for kommunernes samlede udgifter på serviceområderne i Rammen for serviceudgifterne i 2016 for Aarhus Kommune fremgår af tabel 3, og er opgjort til mio. kr. Tabel 3. Ramme for serviceudgifter i 2016 Mio. kr priser B 2016 Serviceudgifter i Korrektioner i økonomiaftalen 32 Lov og cirkulæreprogrammet 4 Ramme for serviceudgifter Udgangspunktet for beregningen af servicerammen er serviceudgifterne i budgettet for 2015 prisfremskrevet til 2016-niveau. Herefter korrigeres rammen for serviceudgifter som følger af indholdet af økonomiaftalen. Rammen for serviceudgifter på landsplan er korrigeret med: mio. kr. som følge af omstillingsbidrag tilbageførsel af midler til kommuner, jf. regeringsaftalen - 9 mio. kr. på digitaliseringsområdet titel side 11 af 26

12 + 11 mio. kr. regulering af samtaleterapi mio. kr. ældremilliard Samlet betyder det, at servicerammen for Aarhus Kommune hæves med 32 mio. kr. fra 2015 til Lov- og cirkulæreprogrammet hæver servicevækstrammen for Aarhus Kommune med 4 mio. kr. Rammen og de budgetterede serviceudgifter i budgetforslaget for fremgår i tabel 4. Tabel 4. Serviceudgifter i Mio. kr priser B 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Ramme for serviceudgifter Serviceudgifter efter besparelser Ledig vækstramme efter besparelser 82 Som det fremgår af tabel 4 er serviceudgifterne i 2016 efter besparelser 82 mio. kr. mindre end servicerammen. Det betyder, at kommunen lever op til den i regeringsaftalen aftalte vækstramme. Rammen for serviceudgifterne i overslagsårene er endnu ukendt. Dette skal ikke mindst ses i lyset af regeringens krav om et stigende omprioriteringsbidrag. 3.2 Skattefinansierede overførselsudgifter Udgifterne til overførselsindkomster (førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge, boligstøtte m.v.) stiger med 346 mio. kr. fra 2015 til 2016 (se tabel 5). Samtidigt forventes der dog stort set samme antal helårspersoner på overførsler som i Udgiftsstigningerne skyldes således som udgangspunkt ikke flere offentligt forsørgede i Aarhus Kommune. I de efterfølgende år forventes også stigninger i de samlede udgifter. I budgettet er der ikke indregnet konjunktur-effekter i budgetperioden, men der er taget titel side 12 af 26

13 højde for lovændringer, befolkningstilvækst og de forventede virkninger af vedtagne investeringsmodeller. Tabel 5. Udgifter til overførselsindkomster i forhold til budget 2015 Mio. kr., 2016-p/l Indkomstoverførsler m.v. * Vækst i forhold til B2015 B2015 MB2016 BO2017 BO2018 BO * Overførselsudgifterne indeholder ikke udgifter til forsikrede ledige Stigningen i overførslerne fra 2015 til 2016 skyldes først og fremmest forskellige reformer på beskæftigelsesområdet: Refusionsomlægningen, der træder i kraft den 4. januar 2016, øger de kommunale udgifter til overførslerne markant, idet den statslige refusion bliver mindre. Refusionsomlægningen indebærer således alene for Aarhus Kommune merudgifter på 311 mio. kr. i 2016 stigende til 440 mio. kr. i Disse udgifter kompenseres som udgangspunkt via initiale tilpasninger af udligningssystemet. Den fortsatte indfasning af kontanthjælpsreformen samt førtids- og fleksjobreformen forventes at øge antallet af kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere, mens antallet af modtagere af uddannelseshjælp, ledighedsydelse samt førtidspension forventes at falde. Budgetterne justeres derfor herefter. Med den afkortede dagpengeperiode er der for indført en kontantydelse. Dette indgik ikke i budget Når ledige ikke længere kan modtage denne midlertidige ydelse, vil en del være berettiget til kontanthjælp, der derfor også forventes at stige i løbet af budgetperioden. Med den fortsatte indfasning af sygedagpengereformen mindskes udgifterne til sygedagpenge, idet en del borgere efter 5 måneders sygedagpenge fremover vil overgå i et jobafklaringsforløb med en lavere ydelse. Endvidere er der i budgetforslaget indregnet en stigning i antallet af flygtninge på ca. 20 pr. måned, da der i 2015 titel side 13 af 26

14 og 2016 forventes at blive boligplaceret henholdsvis 515 og 570 flygtninge i Aarhus Kommune. Det giver bl.a. merudgifter til kontanthjælp til flygtninge. Den nye integrationsydelse er ikke indregnet i budgetforslaget. Forsikrede ledige Udgifterne til de forsikrede ledige udgør i budgetforslaget 783 mio. kr. i Der er budgetteret med stigende udgifter i overslagsårene som følge af bl.a. lovændringer og befolkningstilvækst. I forhold til budget 2015 er der tale om forventede merudgifter på ca. 59 mio. kr. Merudgifterne er summen af fire forhold: Faldende ledighed i 2014 og første halvdel af 2015 indebærer lavere udgifter. I modsat retning trækker effekten af refusionsomlægningen, befolkningstilvæksten samt den midlertidige arbejdsmarkedsydelse (der kan udbetales i 2015 og 2016), der alle giver merudgifter for Aarhus Kommune. Udgifterne til forsikrede ledige finansieres som udgangspunkt af et beskæftigelsestilskud. I budgettet for 2016 er der dog forudsat et tab på beskæftigelsestilskuddet for 2016 på 153 mio. kr., hvilket svarer til det endelige tab for Det skyldes, at tab/gevinster på beskæftigelsestilskuddet som følge af teknikken i fordelingen af tilskuddet som udgangspunkt videreføres fra to år tidligere. Det endelige tilskud vil dog også afhænge af kommunens ledighedsudvikling i perioden set i forhold til de øvrige kommuner i Business Region Aarhus (Landsdel Østjylland). I 2017 er der indregnet et foreløbigt tab på 100 mio. kr. på beskæftigelsestilskuddet. I 2018 og 2019 er der budgetteret med balance i forventning om, at den kommende udligningsreform vil løse beskæftigelsestilskuddets indbyggede systemfejl. For en nærmere gennemgang af de ikke-decentraliserede udgifter i Beskæftigelsesforvaltningen henvises til bilag 5. I baggrundsmaterialet findes også afdelingernes forudsætninger for budgetlægningen af de ikkedecentraliserede områder (service og overførsler) samt titel side 14 af 26

15 notat fra Sociale Forhold og Beskæftigelse: Notat om budgetlægningen af ikke-decentraliserde områder i Beskæftigelsesforvaltningen. 4. Pris- og lønforudsætninger I budgetforslaget er der fra budget 2015 til budget 2016 budgetteret med KL s skøn fra juni 2015 for pris- og lønstigninger på 1,8 %. I budgetforslaget er der anvendt KL s skøn fra marts på 1,7 % for fremskrivning af anlæg. I juni sænkede KL anlægsfremskrivningen til 1,6 %. Ændringen vil medføre marginale ændringer i 2016, og er derfor optaget på en anlægsreserve i overslagsårene , og ændringen indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for Ved omregning af det faste prisniveau i 2016-priser til løbende priser (jf. tabel 2a og 2b), er der indregnet en inflationsforventning på hhv. 2,1 %, 2,0 % og 2,0 % vedrørende driftsudgifter og driftsindtægter i hvert af overslagsårene 2017 til 2019, mens der for anlægsudgifter og -indtægter er foreløbigt indregnet en inflationsforventning på 1,6 % i hvert af overslagsårene 2017 til Finansielle tilskud Kommunens udgifter til finansielle tilskud er budgetteret til 462 mio. kr. i alt i årene De finansielle tilskud vedrører bl.a. indskud i Landsbyggefonden. Det kommunale grundkapitalindskud til alment boligbyggeri (herunder pleje- og ældreboliger) er forudsat til 10 % i hele budgetperioden. Det er i budgetforslaget forudsat, at de eksisterende kvoter til almene boliger i Teknik og Miljø opretholdes uændret. Til udgangen af 2016 er grundkapitalindskuddet nedsat fra 14 % til 10 %. Der er så kraftige indikationer af, at nedsættelsen vil blive forlænget, at det efter Borgmesterens Afdelings vurdering er mest retvisende og titel side 15 af 26

16 hensigtsmæssigt at forudsætte et grundkapitalindskud på 10 % i hele budgetperioden ( ). Denne forudsætning er indarbejdet i afdelingernes anlægsforslag. Hvis grundkapitalindskuddet mod forventning alligevel stiger, vil byrådet blive bedt om på ny at tage stilling til denne situation. Under finansielle tilskud er der desuden budgetteret med en udgift til lån til betaling af ejendomsskatter for pensionister m.v. samt indskud i letbanen. Sidstnævnte er baggrunden for det noget høje beløb i Renter I korrigeret budget 2015 forventes der at være en nettorenteindtægt på 23 mio. kr. I budgetperioden 2016 til 2019 ventes der at være nettorenteudgifter på gennemsnitligt ca. 13 mio. kr. årligt. Nettorenteindtægterne er i hele budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente af likvide aktiver på 0,0 % p.a., dog 2,0 % for den del af de likvide aktiver, der er placeret i porteføljeplejeaftaler, og en rente på 2,0 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Udviklingen i nettorenterne vedr. de skattefinansierede områder skal ses i sammenhæng med forbruget af likvide aktiver herunder forholdsvis store kasseændringer, samt fuld udnyttelse af den kommunale låneramme. Finanskrisen og den generelle økonomiske udvikling i Danmark har medvirket til, at renteniveauet generelt er meget lavt. Det har kommunen især haft gavn af i forhold til de senere års låntagning, men det har samtidig også ramt renteindtægterne på kommunens indestående og den overskydende likviditet. 7. Anlæg Der er budgetteret med nettoanlægsudgifter på 668 mio. kr. i årligt gennemsnit i årene 2014 til Der er således et højt anlægsniveau i budgetperioden. Blandt de væsentligste anlægsprojekter i perioden findes ny titel side 16 af 26

17 midtbyskole på Frederiksberg, energirenoveringer samt vedligeholdelse og genopretning af kommunale bygninger, veje og anlæg. Hertil kommer en lang række mindre projekter. 8. Skatter De samlede skatteindtægter i budgettet for 2016 forventes at udgøre 15,2 mia. kr., og forventes at stige til ca. 17,1 mia. kr. i Størstedelen af skatteindtægterne (omkring 86 %) kommer fra indkomstskat, ca. 9 % fra grundskyld, ca. 2 % fra dækningsafgift og ca. 2 % fra selskabsskat. Dertil kommer mindre beløb fra dødsboskat og forskerskat. Alle skatteområder beskrives nærmere i budgetbemærkningerne til hovedkonto 7 (renter, tilskud, udligning, skatter mv.) 8.1 Indkomstskat Væksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus fra 2012 til 2013 er opgjort til 3,7 %, hvilket er 0,8 procentpoint over væksten på landsplan. Væksten fra 2013 til 2014 i Aarhus er ud fra de foreløbige opgørelser budgetteret til at ligge på 3,1 %. Da der i KL s skatte- og tilskudsmodel på nuværende tidspunkt er indarbejdet et skøn for landsplan på 2,1 %, budgetteres derfor med en mervækst på 1 procentpoint i Aarhus i Mervæksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i 2014 forklares hovedsagligt af en højere gennemsnitligindkomst hos skatteydere, der er omfattet af virksomhedsskatteordningen. Generelt er KL s skøn for 2014 dog nedjusteret i forhold til forudsætningerne i Budget Ifølge KL er baggrunden lavere renteskøn med højere rentefradrag til følge samt en nedjustering af beskæftigelsen, hvor lavere skøn for den offentlige beskæftigelse kun delvist modvirkes af højere beskæftigelse i den private sektor. Så selvom Aarhus i 2014 forventes at opleve en mervækst i forhold til landsplan, vil det absolutte udskrivningsgrundlag for 2014 være lavere end forudsat i titel side 17 af 26

18 Budget og udgangspunktet for de efterfølgende år dermed også. I forventes også større befolkningsvækst i Aarhus end på landsplan. På denne baggrund tillægges Aarhus 0,6 procentpoint i i forhold til KL s skøn for landsplan. Der budgetteres i alle år med en udskrivningsprocent på 24,4 %. Af tabel 6 fremgår for perioden 2014 til 2019, hvad der er budgetteret med hhv. på udskrivningsgrundlag, vækstprocenter, skatteprocenter og dertilhørende forskudsbeløb af indkomstskatteprovenu: Tabel 6: Det budgetterede udskrivningsgrundlag, den forudsatte vækst i udskrivningsgrundlaget samt den forudsatte skatteprocent. B 2014* B 2015* B 2016 BO 2017 BO 2018 BO mio. kr., løbende priser - Udskrivningsgrundlag Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlag et ift. foregående år 3,10% 4,10% 4,20% 3,60% 3,50% 3,60% Vedtaget / forudsat skatteprocent 24,40% 24,40% 24,40% 24,40% 24,40% 24,40% Skatteprovenu * Udskrivningsgrundlaget i 2015 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, mens vækstprocenten i alle år er den procent, der anvendes ifm. budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene. Statsgaranti vs. selvbudgettering Staten har fra 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget. Den enkelte kommune skal beslutte, om man vil tage imod garantien, eller om man vil anvende selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget. Statsgarantien indebærer, at en eventuel merstigning i de selvangivne indkomster tilfalder staten og ikke den pågældende kommune. Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuel lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den kommune, der har valgt selvbudgettering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering omfatter både væksten i udskrivningsgrundlaget og generelle tilskud. titel side 18 af 26

19 Byrådet skal i forbindelse med budgetvedtagelsen træffe beslutning om, hvorvidt der skal anvendes statsgaranti eller selvbudgettering i Foreløbigt tegner der sig en fordel på 44 mio. kr. ved valg af selvbudgettering i Budgetforslaget er dog ligesom de senere år udarbejdet med udgangspunkt i provenuet fra statsgarantien. Den skønnede gevinst ved selvbudgettering i budgetforslaget er neutraliseret, og den indgår derfor ikke i det økonomiske råderum. Begrundelsen for dette er, at det endelige resultat for skat og udligning i 2016 både er afhængig af den endelige vækst i Aarhus i 2015 og 2016, samt udviklingen i andre kommunerne. Den beregnede fordel kan dermed nå at ændre sig meget frem mod den endelige opgørelse i maj Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget om budget vil der som tidligere år blive udarbejdet et notat med fordele og ulemper ved valg af henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering for Grundskyld og dækningsafgift Normalt vurderes almindelige ejendomme 1. oktober i ulige år, mens erhvervsejendomme og offentlige ejendomme normalt vurderes 1. oktober i lige år. På baggrund af Rigsrevisionens rapport om den offentlige ejendomsvurdering fra august 2013, blev der ikke gennemført almindelige vurderinger i 2013 og 2014, men kun de såkaldte omvurderinger, hvor nye og ændrede ejendomme/grunde bliver vurderet. Folketinget vedtog i december 2014 en ændring af vurderingsloven, således at brugen af et nyt ejendomsvurderingssystem er udskudt til 2017 (ejerboliger) og 2018 (andre ejendomme). Loven indebærer, at 2011-vurderingen videreføres i 2 år til 2017, og 2012-vurderingen videreføres i yderligere 3 år til For almindelige ejendomme videreføres 2011-vurderingen fratrukket 2,5 % til 2017, mens 2012-vurderingen for titel side 19 af 26

20 offentlige ejendomme og erhvervsejendomme videreføres til 2018 uden korrektioner. Da de næste almindelige vurderinger først vil finde sted i hhv og 2018 med virkning fra hhv og 2019, vil der i den mellemliggende periode ikke komme værdistigninger fra de enkelte ejendomme/grunde, men alene fra nye eller ændrede ejendomme/grunde. Dog vil den grundskyldspligtige grundværdi stige med den såkaldte reguleringsprocent for alle de grundejere, som betaler ud fra loftsværdien og ikke ud fra den faktiske grundværdi i Aarhus er det over 90 % af grundejerne. Finansministeriet har for 2016 fastsat reguleringsprocenten til 6,6 %. Ud fra de samlede grundværdier, der er registreret på nuværende tidspunkt, samt en erfaringsmæssig nedregulering af grundværdierne som følge af klager over vurderingerne, skønnes væksten fra 2015 til 2016 at blive 6,4 % for almindelige ejendomme og 5,1 % for ejendomme på produktionsjord i forhold til Budget I overslagsårene tages der udgangspunkt i KL's skøn over væksten i grundværdierne på 6,0 % i 2017, 5,9 % i 2018 og 6,0 % i Grundskyldsprovenuet er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, for øvrige ejendomme, mens grundskyldsprovenuet fra ejendomme på produktionsjord er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 7,2. I forhold til de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier skønnes der under hensynstagen til nedregulering som følge af klager en vækst fra 2015 til 2016 på 2,3 % for erhvervsejendommes forskelsværdier, 6,0 % for offentlige ejendommes forskelsværdier, -0,2 % for offentlige grundværdier og 0,1 % for statslige grundværdier i forhold til budget I overslagsårene forudsættes det, at de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier først vil stige i 2018 jf. overstående omkring aflyste vurderinger. I titel side 20 af 26

21 2018 følger fremskrivningen af værdierne den almindelige prisudvikling, dog under hensynstagen til, at de kun vurderes hvert andet år, hvorfor fremskrivningen i 2018 sker med dobbelttakst. Der budgetteres i budgetperioden med en uændret dækningsafgift på 5,75 for erhvervsejendomme, mens dækningsafgiften af offentlige ejendommes forskelsværdier er fastsat til lovens maksimum på 8,75. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdier og statens ejendommes grundværdier er lovmæssigt fastlagt til halvdelen af grundskyldspromillen, altså 12, Selskabsskat I 2016 afregnes for indkomståret Aarhus Kommune modtager 5,1 % af de samlede kommunale selskabsskatter på landsplan, hvilket er lidt lavere end forventet i B2015. I overslagsårene budgetteres med en andel på 5,4-5,5 % af KL s skøn for de samlede kommunale selskabsskatter svarende til Aarhus Kommunes gennemsnitlige andel for de 5 indkomstår er ikke medtaget i gennemsnitsberegningen, da beløbet for dette år var ekstraordinært højt på baggrund af atypiske forhold. 9. Udligning og generelle tilskud Tilskuds- og udligningsbeløbene er budgetteret på grundlag af KL s skatte- og tilskudsmodel, der implementerer Økonomiaftalen for 2016 mellem KL og regeringen. I KL s skatte- og tilskudsmodel indgår også effekten af regeringens årlige omprioriteringsbidrag på 1 pct., refusionsomlægningen samt en fortsættelse af tilskuddet til styrkelse af kommunerne likviditet. Som det fremgår ovenfor, er budgetforslaget desuden udarbejdet med udgangspunkt i provenuet for statsgarantien. Rent teknisk er budgetforslaget dog udarbejdet ud fra selvbudgettering i Alt andet lige giver dette udgangspunkt lavere indtægter fra generelle tilskud, hvilket dog modsvares af højere skatteindtægter. I titel side 21 af 26

22 2015 valgte byrådet at budgettere skatter og generelle tilskud ud fra det statsgaranterede niveau. Tabel 7. Udligning og generelle tilskud i forhold til budget 2015 Mio. kr., løbende priser B2015 MB2016 BO2017 BO2018 BO2019 Generelle tilskud Vækst i forhold til B KL s skatte- og tilskudsmodel er sammenholdt med Aarhus Kommunes egne skøn, hvilket giver sig udslag i en række korrektioner af de generelle tilskud: I overensstemmelse med den hidtidige praksis budgetteres overførselsområdet med udgangspunkt i kommunens egne skøn, hvortil indtægterne tilpasses. Kommunens egne skøn er lavere end KL s skøn, så derfor indlægges mindreindtægter i alle år. I denne korrektion indlægges et forventet tab, der fra og med 2015 beregnes som gennemsnittet af de seneste 5 års resultater på overførselsområdet. I 2016 indarbejdes som følge heraf et årligt tab på overførselsområdet på 25 mio. kr. - dog fratrukket de forventede positive effekter af investeringsmodellerne på beskæftigelsesområdet. I skatte- og tilskudsmodellen er der ikke indarbejdet effekten af, at de to tilskud fra Finansloven for 2015 (Klippekort til ældre og Mere personale i dagtilbud) omlægges, så de fra 2017 vil indgå i kommunernes bloktilskud. Da disse tilskud er indarbejdet på udgiftssiden, lægges de også ind som merindtægter. Der er i indtægterne fra generelle tilskud indregnet et tilskud fra den sociale særtilskudspulje på 56,3 mio. kr. årligt. Dette svarer til niveauet på det tilskud, som Aarhus Kommune vil modtage i 2016 som konsekvens af det 3-årige udviklingspartnerskab med Social- og Indenrigsministeriet for Tilskud udover 2016 må dog forventes at være usikre. titel side 22 af 26

23 De nævnte korrektioner indebærer budgetterede mer- og mindreindtægter for Aarhus Kommune som anført i tabel 8 nedenfor. titel side 23 af 26

24 Tabel 8. Budgetterede mer- og mindreindtægter som følge af korrektioner af generelle tilskud (+ = merindtægt) Mio. kr., løbende priser Korrektion vedr. overførsler 67* Korrektion vedr. puljer fra Finansloven Social særtilskudspulje Samlet budgetteret mer- /mindreindtægt * Rent teknisk er den generelle overførselskorrektion i 2016 håndteret på reserven. Under generelle tilskud i 2016 indgår således kun korrektioner til overførslerne som følge af vedtagne investeringsmodeller. Inkl. beløbet på reserven er korrektionen i 2016 på -40 mio. kr. Med ovenstående korrektioner falder kommunens nettoindtægter vedrørende tilskud og udligning fra mio. kr. i budget 2015 til mio. kr. i budget Forudsætningerne bag indtægterne fra udligning og generelle tilskud er nærmere beskrevet i budgetbemærkningerne for hovedkonto 7. Budgetbemærkningerne findes på kommunens hjemmeside og H-drevet (Hotellet). 10. Takstfinansierede drifts- og anlægsudgifter Der er et forholdsvist stort underskud på de takstfinansierede områder i budgetperioden. Hvile i sig selv"-virksomhederne forøger samlet set deres gæld til kommunen i budgetperioden med mio. kr. fra 834 mio. kr. ultimo 2014 til mio. kr. ved udgangen af budgetperioden. 11. Anlægsudgifter til ældreboliger I budgetforslaget er der afsat anlægsmidler til konkrete anlægsprojekter til ældreboliger på 612 mio. kr. i 2015 og 185 mio. kr. i Balanceforskydninger Balanceforskydningerne er på mellem -19 mio. kr. og -30 mio.kr i budgetperioden. Ændringerne kan henføres til passiver tilhørende fonds og legater, mellemværende med kirkerne og andre kommuner og regioner. titel side 24 af 26

25 13. Nettolånoptagelse Nettolånoptagelsen (omfattende ældreboliger, hvile-i-sigselv -området, samt de skattefinansieret område) udgør ca. 1 mia. kr. i perioden I dette tal indgår nettooptagelse af lån til ældreboliger, samt det takstfinansierede område. Set i relation til kommunens skattefinansierede gæld og den finansielle egenkapital er det dog udviklingen i nettolåntagningen på det skattefinansierede område, der er relevant. På det skattefinansieret område budgetteres der med en bruttolånoptagelse på ca. 400 mio. kr. i budgetperioden under ét. Der er indarbejdet en fuld udnyttelse af lånemulighederne og dermed den størst mulige lånoptagelse af hensyn til at sikre en tilstrækkelig likviditet, herunder låneoptagelse til Aarhus Letbane. 14. Kassebeholdningen Der er betydelige usikkerheder forbundet med at skønne over gennemsnitslikviditeten gennem hele budgetperioden, da den påvirkes af en række pt. ukendte faktorer, herunder tidsmæssige forskydninger i opsparing, anlægsudgifter og indtægter, fremtidige låneadgange mm. Gennemsnitslikviditeten opgjort efter kassekreditregelen er aktuelt på ca. 1,9 mia. kroner og dermed det grønne område, som i kommunens økonomiske politik er fastlagt til mere end kroner pr. indbygger. Likviditeten forventes at være faldende i løbet af de første år af budgetperioden, og at komme i det gule område på kroner pr. indbygger. Selvom gennemsnitslikviditeten aktuelt er forholdsvis høj, vurderes der altså at være behov for at have fokus på likviditeten i budgetperioden. 15. Personale Udviklingen i det samlede personaletal efter en sparerunde er endnu ikke fastlagt. Det budgetterede antal heltidsstillinger i de enkelte sektorer fremgår af Det samlede personaletal, som findes på H- titel side 25 af 26

26 drevet (Hotellet) H/Budget og Regnskab/Budget 2016/Magistratens Budget/Oversigter. For en nærmere gennemgang af den historiske udvikling i personalet henvises til personaleredegørelse. titel side 26 af 26