Hvad er forskellen på skråningsanlæg 1:2 og 2:1?
|
|
- Peter Dahl
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad er forskellen på skråningsanlæg 1:2 og 2:1? Carsten S. Sørensen, fagleder i geoteknik og fundering, Cowi css@cowi.dk Abstrakt Tidligere var det normalt i Danmark at anlægge vejskråninger med anlæg 1,5, senere blev det mere normalt med anlæg 2. Denne ændring medførte mere stabile skråninger, som igen medførte mindre vedligeholdesomkostninger. Flade skråninger kræver dog megen plads, hvilket kan være problematisk i tætte bebyggelser. Derfor er der nu opstået ønske om stejlere anlæg. Vejprojektet for Rismarksvej i Odense er et eksempel på dette. Artiklen fokuserer på de geotekniske problemstillinger der findes ved projektering og udførelse af stejle skråninger eksemplificeret ved det udførte projekt i Odense. Artiklen indeholder også mere generelle geotekniske emner, som f.eks. krav til geotekniske forundersøgelser, fastlæggelse af vandtryk i skråninger, opstilling af dimensioneringsmodeller mm. Alt anvendeligt for dem, der arbejder med jordskråninger i det daglige. 1 Skråningers stabilitet For år tilbage var det normalt at anlægge vejskråninger med anlæg 1,5, senere er det blevet mere normalt at anlægge skråninger med anlæg 2,0. Vedligeholdelsesudgifterne til sikring af skråningerne er herved blevet reduceret. Når en skråning svigter, er det normalt sammenfaldende med regnfald. Hvorfor nu det? Årsagen er, at trykket i porevandet i en lerskråning normalt er negativt (sug). Efter et regnfald kan dette tryk blive positivt (tryk). Herved reduceres jordens effektive styrke. ganske store. Mindre skred kan nemmere udbedres i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse. Skråninger i sandaflejringer giver sjældent problemer, fordi der her ikke kan opbygges vandtryk. Her kan sandets styrke dog være begrænsende for stejlheden af skråningen. Et anlæg 1,5 kan være i underkanten. Skråninger i leraflejringer er tit problematiske, fordi der kan opbygges vandtryk i leret og ikke mindst kan indlejrede sandlag give problemer. Vandet løber i disse sandlag og medvirker til erosion ved skråningsoverfladen. Se også Steenfelt og Sørensen, Figur 1. Brud i vejskråning ved Hoptrup. Foto: Holger Duus, Sønderjyllands Amt Figur 1 viser et eksempel på et sådant brud, som opstod efter et større regnskyl. Udgifterne til udbedring af sådanne skred kan være 2 Nye udfordringer Skråninger fylder og er dermed ikke nemme at få plads til i tætte bebyggelser. Skråningerne fjernes ved at anlægge støttemure eller spunsvægge. Udgifterne hertil kan være relativt store samtidig med at støttekonstruktionerne ikke altid er særlig pæne. Som noget nyt i Danmark findes der nu også eksempler på armerede skråninger. Et eksempel herpå er skråningerne ved Rismarksvej i Odense, som blev anlagt i and Settings\pri\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK1AF0\Hvad er forskellen på skråningsanlæg 1 (2).doc
2 stålspyd ind i jorden og efterfølgende omstøbe disse med cementpasta. Herved opstår et træk- og forskydningselement i jorden, som jorden kan overføre og fordele kræfter til. Princip for virkemåden fremgår af nedenstående figur. Figur 2. Forskellen på anlæg 2 og 0,5 Som det fremgår af figur 2 er der stor forskel på skråningsanlæg 2 og 0,5, når det vides at skråningsanlæg 2 er stabil og nok ikke mere end det. Derfor skal skråningen armeres, hvis skråningen skal anlægges med anlæg 0,5. Her er det en stor udfordring at finde en egnet forstærkningsmetode, som er både økonomisk og teknisk forsvarlig og samtidig er praktisk gennemførlig. 3 Lidt geostatik En skrånings stabilitet sikres ved at det drivende moment fra lasterne er mindre end det stabiliserende moment fra spændinger i brudlinien. Figur 3. Brudfigur i skråning Figur 3 viser en brudfigur med påført last og med spændinger i brudlinien. Spændingerne opdeles i normal og forskydningsspændinger for herved direkte at kunne sammenligne med resultater fra almindelige styrkeforsøg af jord. Brudfiguren på figur 3 er kun stabil, hvis jorden er meget stærk og der ikke findes vand i jorden. Figur 4. Princip i kraftoptagelse ved brug af jordspyd. I den dimensionsgivende brudlinie påføres forskydnings- og normalkræfter som jordspydet kan overføre til brudlinien. Størrelsen af disse kræfter afhænger af jordens styrke, spydets styrke og diameter og desuden længden af spydet fra brudlinien til jordspydets spids. For at sikre at kræfterne kan overføres til spydene skal den indbyrdes afstand mellem disse være relativt beskeden. Afstanden afhænger af det relative styrkeforhold mellem jorden og spydet. For normale moræne- og glaciale sandaflejringer i Danmark må den vinkelrette afstand mellem spydene ikke overskride 1,5 meter. En særlig analyse må udføres for at sikre, at kræfterne kan overføres. Der monteres normalt ikke plader på ankeret i skråningsfacaden. Dette betyder, at kræfter fra jorden i området fra brudlinien til facaden skal "finde" ind til ankeret, hvor ankeret igen afleverer belastningen til jordmassen bag brudlinien. Man taler om en aktiv og en passiv zone, se nedenstående figur. 4 Princippet i jordarmering Når brudfiguren på figur 3 ikke beregningsmæssig er stabil skal den forstærkes. Dette kan finde sted ved i praksis at indspule hule and Settings\pri\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK1AF0\Hvad er forskellen på skråningsanlæg 1 (2).doc2.
3 Figur 5. Jordspydenes aktive og passive zoner Forskydningskapaciteten i den aktive zone må påregnes at være mindre end i den passive zone på grund af et mindre spændingsniveau i jorden i den aktive zone. Alle beregninger gennemføres i det regningsmæssige brudstadium, jævnfør retningslinjerne i Norm for Fundering, DS415. Anvendelsestilstanden kontrolleres ved at vurdere flytninger i jordmassen og i forankringssystemet. 5 Vandtryk i skråninger Det er næsten altid vandtrykket i skråningerne, som giver anledning til at brud opstår. Derfor skal fastlæggelse af vandtrykket behandles meget omhyggeligt. Hvis man er meget konservativ ved opstilling af sin beregningsmodel vil konstruktionen blive kostbar at anlægge, men vil få små vedligeholdesomkostninger. Hvis man modsat ansætter vandtrykket lavt, vil anlægsomkostningerne blive små og de efterfølgende vedligeholdesomkostninger store. Det primære grundvandsspejl er nemt at registrere ved en geoteknisk undersøgelse, modsat bestemmelse af det sekundære grundvandsspejl. Normalt antages, at der ikke kan optræde sekundære grundvandsspejl i sandog grusaflejringer på grund af materialets relativ store porøsitet. Dette er ikke tilfældet i en leraflejring, som kan være vandmættet langt over grundvandsspejlet. Porevandstrykket i dette vand er normalt negativt (sug) men kan i forbindelse med et regnskyl hurtigt ændre fortegn (tryk). Dette hurtige skift medfører pludselige brud i jordskråninger. Dette skal der selvfølgelig tages hensyn til ved projektering af armerede jordskråninger. I Danmark er der praksis for i geotekniske beregninger, at sætte det sekundære grundvandsspejl i samme niveau som oversiden af en leraflejring. Hvis der er indlejrede sandlag i leraflejringen kan denne regel dog fraviges, men det kræver grundige overvejelser før beslutningerne træffes. Der er dog nu åbnet op for i den danske funderingsnorm, at visse belastningssituationer kan behandles som en ulykkessituation, hvor der er praksis for at gennemføre beregningen i den karakteristiske brudtilstand. I den aktuelle situation skal der tages hensyn til den vandafledning, der finder sted mod skråningens facade. Her er det et krav, at der skal findes afledning sted inde i skråningen, for at undgå at vandtryk opstår i eller tæt ved facaden. Figur 6 viser mulige strømninger af vandet inde i en skråning. Ved en omhyggelig geoteknisk forundersøgelse er det muligt at fastlægge hvilken af disse strømninger, som vil forekomme. Dette er en forudsætning for at kunne projektere et effektivt drænsystem. Det kan vise sig nødvendigt at supplere dræningen med f.eks. indskudsdræn. Figur 6. Vandafledning tæt ved en skråning. Vandret udsivning i lagdelt jord og sænkningstragt i homogen jord and Settings\pri\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK1AF0\Hvad er forskellen på skråningsanlæg 1 (2).doc3.
4 6 Overfladebeklædning Som det fremgår af nedenstående figur monteres et net på skråningens facade. Formålet med dette er net er at sikre stabilitet af jorden i facaden mellem de enkelte ankre. Jorden i fronten er ikke stabil mellem ankrene uden et passende modhold. Dette modhold etableres ved at udspænde et net, som fastgøres til ankrene. Belastningen på nettet fra jorden overføres som buevirkning i nettet til ankrene. For at minimere nettets pilhøjde skal der normalt anvendes et meget stift net. Udgifterne til disse net er ligefrem proportional med stivheden, hvorfor det er væsentligt at kunne bestemme belastningen på nettet med rimelig nøjagtighed. En væsentlig del af belastningen på nettet hidrører fra vandtrykket i jorden bag dette net. Derfor er det væsentligt, at dette net er permeabel, således at vandet i jorden kan dræne ud gennem nettet. Belastningen på nettet findes ved at betragte en lokal brudfigur i jorden, som kan optræde mellem 2 ankerniveauer. Her virker jordens egenvægt og vandtrykket på brudfiguren som drivende kræfter og nettets modhold samt jorden styrke som stabiliserende kræfter. nødvendigt at sprøjte betonmørtel på skråningen for at sikre stabiliteten i byggefasen. Stivheden af en sprøjtebetonvæg er væsentlig forskellig fra et fleksibelt facadenet, hvorfor det statisk ikke kan virke sammen. Det er derfor naturligt at undlade nettet mod at armere sprøjtebetonen og udføre den med en tykkelse, som medfører at den kan overføre de optrædende belastninger til jordspydene. Kraftoverførelsen i betonen vil finde sted ved bøjning, som i denne sammenhæng ikke er særlig økonomisk. Her skal der optimeres en del før den mest optimale løsning findes. Endvidere kan sprøjtebetonen ikke virke drænende, hvorfor løsningen kun er anvendelig, hvis sandet i skråningen er rimelig permeabel og vandet i skråningen let kan løbe væk. Stabiliteten af lerskråninger under udførelsen er mindre problematisk. Normalt er en stejl lerskråning stabil mens arbejdet foregår. Hvis der er indlejrede sandlag, vil det normalt medføre at skråningen skal sikres under udførelsen med et tyndt lag sprøjtebeton. På Rismarksvej i Odense var der både en sand- og en lerstrækning, hvorfor begge forstærkningsmetoder blev afprøvet. Figur 6. Facadenet 7 Anlægstekniske problemstillinger Der skal skelnes mellem sand- og lerskråninger. Stabiliteten af sandskråninger under udførelsen er problematisk. Derfor kan det her være Figur 7. Indspuling af jordspyd. Graveskråningen er påsprøjtet et tynd lag sprøjtebeton for at sikre stabiliteten under udførelsen 8 Den færdige skråning Foran den armerede skråning blev der monteret gabioner som blev fyldt med skærver. and Settings\pri\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK1AF0\Hvad er forskellen på skråningsanlæg 1 (2).doc4.
5 Denne gabionsvæg understøttes af skråningen og jorden under væggen. Gabionernes indre stabilitet sikres ved træk i stålet i gabionerne og friktionen mellem de enkelte skærver. Her er det meget væsentligt, at skærverne pakkes tæt. Projektering af stejle armerede skråninger er en ny disciplin i Danmark. Der må advares mod at overføre alle erfaringer fra udlandet, da danske jordbundsforhold kan afvige en del fra de jordbundsforhold i udlandet, hvor man har erfaring med metoden. Ved projektering af de aktuelle skråninger viste det sig at generelle erfaringer anført i Norm for Fundering, DS415 var relevante og særdeles brugbare. Figur 8.. Den færdige skråning Reference Steenfelt, J. S., Sørensen, C. S. (2003). Slope stability problems in Denmark - a joke or a dire reality? XIIIth European Conference on Soil Mechanics and Geotechnical Engineering, Prague. and Settings\pri\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK1AF0\Hvad er forskellen på skråningsanlæg 1 (2).doc5.
Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum.
Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Carsten S. Sørensen COWI, Danmark, css@cowi.dk Rene Mølgaard Jensen Aarsleff, Danmark, rmj@aarsleff.com Indledning I Aalborg,
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereGeoteknisk Forening, Generalforsamling 2014. Læring. Carsten Steen Sørensen
Geoteknisk Forening, Generalforsamling 2014 Læring Carsten Steen Sørensen 1 Læring Lære selv Lære andre Formidling 2 Det at lære Ingeniøreksamen fra Danmarks Ingeniør Akademi i Aalborg i 1977 Ansættelse
Læs mereVertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse
Vertigo i Tivoli 3D Finit Element Modellering af Fundament Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Lindita Kellezi Vertigo - svimmelhed Dynamisk højde 40 m Max hastighed 100 km/t Platform
Læs mereNemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple
Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereStabilitet - Programdokumentation
Make IT simple 1 Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereDGF - Dimensioneringshåndbog
DGF - Dimensioneringshåndbog Jordtryk Spunsvægge og støttemure Torben Thorsen, GEO trt@geo.dk DGF - Dimensioneringshåndbog Dimensioneringshåndbog bliver en håndbog for dimensionering af geotekniske konstruktioner
Læs mereVandtryk bag indfatningsvægge
Vandtryk bag indfatningsvægge gge Søren Gundorph Geo Kompagniet Geo Kompagniet 1 Indhold og formål 1. Vandfyldte trækrevner bag indfatningsvægge gge - 9.6 (5)P Formålet er at præcisere, hvornår r og hvorledes
Læs mereProgramdokumentation - Skivemodel
Make IT simple 1 Programdokumentation - Skivemodel Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Læs mereSpidsbæreevne af indfatningsvægge - baseret på litteratursøgning
Spidsbæreevne af indfatningsvægge - baseret på litteratursøgning Søren Gundorph Geo Kompagniet 11-02-2010 Geo Kompagniet 1 Indhold 1. Hvad siger EC7-1:2007 om lodret bæreevne af støttevægge (spunsvægge,
Læs mereJordtryk på gravitationsstøttemure
Jordtryk på gravitationsstøttemure Anette Krogsbøll, DTU Byg DGF-møde, Odense, 12. marts 2009 Oplæg til diskussion Definition gravitationsmur Krav til jordtryksberegning i henhold til Eurocode 7 Brudgrænsetilstanden
Læs mereGeoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg)
DGF høring af Dim.håndbogens baggrundsartikel for Nyt DK NA til EC7-1 Disposition Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg) Eksempler: (ingen tal, kun principper) - Støttekonstruktion
Læs mereJFJ tonelementbyggeri.
Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter
Læs mere11 TVANGSDEFORMATIONER 1
11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg
Læs mereFor en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].
A Stringermetoden A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A2 Indholdsfortegnelse Generelt Beregningsmodel Statisk ubestemthed Beregningsprocedure Bestemmelse af kræfter, spændinger og reaktioner Specialtilfælde Armeringsregler
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København
Læs mereBetonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Læs mereGræs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb
Græs Havefliserne kan lægges direkte på græs. Det er både en nem, hurtig og alsidig lægningsmetode. Ved at placere 20 mm flisen direkte på græsset sikrer du fleksibilitet og mobilitet. Denne metode er
Læs mereFREQUENTLY ASKED QUESTIONS
FREQUENTLY ASKED QUESTIONS FASTGØRELSE I SL-DÆK Frequently Asked Questions Dette notat har til formål, at svare på generelle tekniske spørgsmål fra rådgivere og entreprenører, i forhold til Hiltis anker
Læs mereGeoteknikerdagen, juni 2007 Opdriftssikring efter EC 7 med NA. NOM juni
Geoteknikerdagen, juni 2007 Opdriftssikring efter EC 7 med NA NOM juni 2007 1 www.aarsleff.com Geoteknikerdagen, juni 2007 Opdriftssikring efter EC 7 med NA Brudgrænsetilstande, ULS: EQU, STR, GEO, UPL,
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
Læs mereNOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 4
Betonkonstruktioner Lektion 4 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Fault of Engineering 1 Bøjning med forskdning -Brudtilstand Fault of Engineering 2 Introduktion til Diagonaltrkmetoden I forbindelse
Læs mereEN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling
EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke
Læs mereSikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.
Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk
Læs mereModellering af jord-struktur-interaktion i jordskælvsanalyser for Izmit Bay Bridge
Dansk Geoteknisk forening, 12. september 2013 Artikler fra ICSMGE 2013 Modelling of soil-structure interaction for seismic analyses of the Izmit Bay Bridge Modellering af jord-struktur-interaktion i jordskælvsanalyser
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget
Læs mereVandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Læs merePraktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Læs mereKommentarer til DS/EN fra DGF's medlemmer. Indkomne kommentarer til mailen. EC7 Hvad mener du? (6. august 2016)
Kommentarer til DS/EN 1997 1 fra DGF's medlemmer Indkomne kommentarer til mailen EC7 Hvad mener du? (6. august 2016) Kommentarer til DS/EN 1997 1 fra DGF's medlemmer, Odense 20 04 2017 Jacob Philipsen,
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej
Læs mereNATUR OG MILJØ 2 4 AU
EKSPERTER l JORD OG VAND Århus Amt Natur og Miljø Att.: Susanne Kornvig Lyseng Allé l NATUR OG MILJØ 2 4 AU6. 2006 2006-08-22 29293. Pindstrup. Novopan. Ny støjvold Hermed fremsendes rapport l til ovennævnte
Læs mereMurskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.
Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,
Læs mereReferenceblad for trækprøvning af jordankre
Referenceblad for trækprøvning af jordankre Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision 3, marts 2006, FORELØBIG UDGAVE. INDLEDNING. Formål Formålet med referencebladet er at beskrive proceduren for
Læs mereOmlægning af Stenløse Å. Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS
Omlægning af Stenløse Å Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS 31. AUGUST 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Stedlige forhold og fremtidigt forløb af vandløb 3 2.1 Fremtidigt forløb af
Læs mereBeregningsprogrammer til byggeriet
Beregningsprogrammer til byggeriet CQ Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige konstruktions-
Læs mereGyproc Brandsektionsvægge
Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen
Læs mereSag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15
STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15
Læs mereJackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.
Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske
Læs mereHøjisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på
Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere
Læs mereDimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Læs mere4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2
4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2
Læs mere1 Geotekniske forhold
1 Geotekniske forhold Den geotekniske del i denne projektrapport omhandler udformning af byggegrube og grundvandssænkningsanlæg samt fundering af bygværket. Formålet med afsnittet er at bestemme en fornuftig
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereDS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Læs mereBeregningsprogrammer til byggeriet
Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige
Læs merePARKERINGSKÆLDER UNDER TORVET SILKEBORG
FEBRUAR 2012 SILKEBORG KOMMUNE PARKERINGSKÆLDER UNDER TORVET SILKEBORG GEOTEKNISK RISIKOVURDERING I FORBINDELSE MED MILJØVURDERINGER ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Læs mereHorisontalbelastet pæl
Horisontalbelastet pæl Anvendelsesområde Programmet beregner bæreevnen for enkeltpæle i lagdelt jord. Både vertikal og horisontal belastning af pælen er tilladt. Desuden kan en eventuel overbygnings stivhed
Læs mereProjekteringsprincipper for Betonelementer
CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA
Læs mereGrundlæggende dimensioneringsprincipper for sekantpælevægge
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Grundlæggende dimensioneringsprincipper for sekantpælevægge - overvejelser i forbindelse med Nordhavnsvej-projektet v/ Jacob Philipsen, Rambøll Disposition Baggrund Beregningsmetode
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mere3. parts kontrol / Validering
3. parts kontrol / Validering Carsten Steen Sørensen, 1 Indhold 3. parts kontrol Validering Normer 2 3. parts kontrol Forankret i Byggelovgivning 3. parts kontrol kræves ved CC3 Anerkendt statiker Anerkendte
Læs mereBeregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann
Beregningsprincipper og sikkerhed Per Goltermann Lektionens indhold 1. Overordnede krav 2. Grænsetilstande 3. Karakteristiske og regningsmæssige værdier 4. Lasttyper og kombinationer 5. Lidt eksempler
Læs mereI dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles
2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i
Læs mereAnalyserne har godtgjort, at partialkoefficienterne for variabel last, der i gældende udgave af DS/EN , D -Anneks A, abel A.
Eurocodes for bro- og dæmningsanlæg Nationalt anneks til DS/EN 1997-1 Geotekniske aspekter GEO ref. nr. 32178 COWI ref. nr. 70417 Rapport, 2009-06-02 Sammenfatning I forbindelse med udarbejdelse af Nationale
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul
Læs mereEKSEMPEL 1: DÆMNING OVER BLØD BUND - VANDRET TERRÆN
18/06/2019 KONSTRUKTIONSEKSEMPEL EKSEMPEL 1: DÆMNING OVER BLØD BUND - VANDRET TERRÆN En dæmning skal bygges over en blød bund, og følgende to løsninger skal undersøges: 1. Dæmning med grus som fyldmateriale
Læs mereGeostatisk pæleberegning
Geostatisk pæleberegning Anvendelsesområde Programmet beregner træk- og trykbelastede pæle i henholdsvis brudgrænse- og ækvivalent brudgrænsetilstand i vilkårlig lagdelt jord. Derved kan hensyn tages til
Læs mereDobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori
Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Per Goltermann 1 Lektionens indhold 1. Hvad er en øvreværdiløsning? 2. Bjælker og enkeltspændte dæk eller plader 3. Bjælkers bæreevne beregnet med
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr: 62 / 01.03.2014 SB Geotekniske regler knyttet til tværprofiler for ballasteret spor Banenormen BN1-6-4 Tværprofiler for ballasteret spor og tidligere versioner
Læs mereStatiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Læs mereVEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation
Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1
Læs mere11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut
Læs mereNordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af byggegrube
Nordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af Præsenteret og udarbejdet af: Carsten Lyse, COWI Sabina Brammer, Rambøll SAMSPIL MELLEM JORD OG KONSTRUKTION Aftenens menu Kort
Læs mereKollaps af Rødovre Skøjtehal
Notat Kollaps af Rødovre Skøjtehal Indledning Den 14. januar 2009 kollapser gitterspær, betondæk og vægge under montagen på ny skøjtehal i Rødovre, Rødovre Parkvej 425. Nedenstående betragtninger er et
Læs mereJackon. Siroc sokkel. Sokkelelement til fundering af terrændæk. Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi F U N D I N G
Jackon Siroc sokkel F U N D ER I N G Sokkelelement til fundering af terrændæk Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi 02-2008 erstatter 09-2007 Siroc sokkel Terrændæk på en enkel måde
Læs merePerlekædebroer. En idé bliver til virkelighed v/ Nicky Eide Viebæk, Abeo
Perlekædebroer En idé bliver til virkelighed v/ Nicky Eide Viebæk, Abeo Et nyt elementbroskoncept er nu blevet til virkelighed i Danmark. Den første Perlekædebro står nu færdig over Skjern Å. De faglige
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S
Læs mereTillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002
Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen
Læs mereVECTOR WALL. Teknisk information TERRÆNMURE
VECTOR WALL Teknisk information TERRÆNMURE Vector Wall - et komplet system Stabiliteten af Vector Wall støttemure understøttes af mange års erfaring med opbygningen af støttemure og stejle skråninger i
Læs mereLOGBOG Oversigt over byggeprocessen for udførende
Lægning af ledninger For både stive og fleksible rør gælder, at rørene har: tilstrækkelig styrke til at tåle de påførte laster (trafik, jord osv.) tilstrækkelig modstandsdygtighed overfor mekaniske, kemiske,
Læs mereEN DK NA:2008
EN 1996-1-1 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning
Læs mereSØF SØFARTSMUSEUM I HELSINGIØR
DFG MØDE 2012-10-11: GEOTEKNIKERENS HVERDAG SØF SØFARTSMUSEUM I HELSINGIØR -EN OPDRIFTSIKRING SET FRA DEN PROJEKTERENDE INGENIØR 1 INTRODUKTION LOKALITETEN OG EKS. KONSTRUKTION TIDSLINIE FOR PROJEKTET
Læs mereDANSK GEOTEKNISK FORENING DANISH GEOTECHNICAL SOCIETY
DANSK GEOTEKNISK FORENING DANISH GEOTECHNICAL SOCIETY Referat Referent: Jannie Hansen og Caspar Thrane Leth Møde 1. Foråret/Efteråret 2009 Torsdag den 12. marts 2009, kl. 17.00 til ca. 21.00 Odense Congress
Læs mereBøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann
Bøjning i brudgrænsetilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. De grundlæggende antagelser/regler 2. Materialernes arbejdskurver 3. Bøjning: De forskellige stadier 4. Ren bøjning i simpelt tværsnit
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereInstallation Regn- og
Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb
Læs mereDilatationsfuger En nødvendighed
Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mereGeoteknisk Forundersøgelse
Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet
Læs mereEntreprise 6. Kælderkonstruktion
Entreprise Kælderkonstruktion Denne entreprise dækker over etableringen kælderen. I afsnittet er de indledende overvejelser for udformningen af kælderkonstruktionen beskrevet. Hermed er bundkoter for kælderkonstruktionen
Læs mereUndervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll
Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del
Læs mereSituationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.
Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort Jordbundsundersøgelser for Ryttervænget 45 Da jordbundsundersøgelsen blev
Læs mereDS/EN 1520 DK NA:2011
Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter
Læs mereBæreevne ved udskiftning af beton og armering
Bæreevne ved udskiftning af beton og armering Poul Linneberg Chief Specialist Operation and Maintenance & Steel 1 FEBRUAR 2016 Agenda Faser i reparationsprojektet og anvendelse af DS/EN 1504-serien Oversigt
Læs mereBæreevne ved udskiftning af beton og armering
Bæreevne ved udskiftning af beton og armering Poul Linneberg Chief Specialist Operation and Maintenance & Steel 1 FEBRUAR 2016 Agenda Faser i reparationsprojektet og anvendelse af DS/EN 1504-serien Oversigt
Læs meredgf, 12/ Jordtryk, parameterfastlæggelse og lodret ligevægt
dgf, 12/3 2009 Jordtryk, parameterfastlæggelse og lodret ligevægt Indledning, 1/2 Er det et problem, at beregningsmodellen bliver en konkurrenceparameter? NEJ, uenighed er sundt så lang tid ansvaret er
Læs mereGeotekniske problemer
Geotekniske problemer BENT HANSEN Hansen, B.: Geotekniske problemer. Geologisk Tidsskrift, hæfte 2, pp. 1-6. København, 1999-09-27. Bent Hansen, nstitut/ar Geologi og Geoteknik, Danmarks Tekniske Universitet,
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua haco@vd.dk 7244 7501 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedenstående udbud: Mønbroen, Entreprise E2, Hovedistandsættelse
Læs mereLÆNGE LEVE KALKMØRTLEN
Tekst og illustrationer: Tekst og illustrationer: Lars Zenke Hansen, Civilingeniør Ph.d., ALECTIA A/S 3 LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN I årets to første udgaver af Tegl beskrives luftkalkmørtlers mange gode udførelses-
Læs merePå et møde i november blev der udpeget redaktører på hvert hovedemne. Disse er:
Projekt DGF Emne Dimensioneringshåndbogen Dato og sted 2006-02-09, Rambøll, Odense Referent Pia Hald Sørensen, Rambøll Mødet startede med en kort orientering af Jens H. Gravgaard. Meningen er, at Dimensioneringshåndbogen
Læs mereDet Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september
Læs mereParkeringsanlæg i beton Statiske udfordringer
1 COWI PowerPoint design manual Oversigt Problemer, især opnåelse af stabilitet ved skivevirkning i dækkene Mindre enheder med egen stabilitet Indspændte d søjler, op til tre etager Novo, Bagsværd Ro's
Læs mereReferenceblad for SPT-forsøg
Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test
Læs mere