Juni Det underbetalte køn. Sygeplejerske og politiker ved samme bord. Vagtcentralen et nyt og spændende arbejdsområde 22

Transkript

1 Juni 2010 M A G A S I N F O R M E D L E M M E R I K R E D S N O R D J Y L L A N D Det underbetalte køn 4 Sygeplejerske og politiker ved samme bord 8 Vagtcentralen et nyt og spændende arbejdsområde 22

2 Af kredsformand Jytte Wester Uansvarlige besparelser DSR NORD Magasin for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Redaktion: Anne Grete Nielsen Journalist Jytte Wester Kredsformand og ansvarshavende redaktør Udkommer 4 gange årligt. Næste blad udkommer uge 40, 2010 og indeholder den skriftlige beretning. Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf Fax: nordjylland@dsr.dk Tryk: Prinfo Aalborg Fotos: Lena Rønsholdt Forside: Sygeplejerske Karen Momme Marshall i den nyåbnede Vagtcentral under regionens Præhospitale Beredskab. Synspunkter i bladet dækker ikke nødvendigvis Kreds Nordjyllands holdninger. Det er mange gange påvist, at den danske sundhedssektor er billig sammenlignet med mange andre landes. Vi får rigtig meget sundhed for pengene. Arbejdspladserne har lavet mere og mere år for år, samtidig med at de hvert år har leveret besparelser. En analyse lavet i Dansk Sygeplejeråd viser, at der i dag kun er 77 fuldtidsansatte til at udføre den samme pleje og behandling, som 100 fuldtidsansatte udførte i Nu kommer så det, som ingen troede var muligt: Nye store besparelser nogle steder så store, at det er umuligt at overskue konsekvenserne. Politikerne ved godt, at patienterne stadig vil være der. De ved godt, fra utallige statistikker, at vi får flere ældre flere kronikere flere accellererede forløb flere komplekse plejeopgaver i kommunerne. Alligevel vælger de at skære ned på sygeplejen. Det vil få betydning for kvaliteten i plejen og behandlingen af patienterne. Det kan ikke være anderledes. Man kan ikke spare så meget, uden at det går ud over kvaliteten. Besparelserne vil også få betydning for de ansattes arbejdsvilkår. Mange sygeplejersker vil blive mere pressede, og det kan være svært at sige fra, hvis ens job er i fare. På kredskontoret har vi registreret tre gange så mange opsigelser i de første måneder af 2010 som i samme periode i 2009 det fortæller noget om jobsikkerheden! Vi hører samtidig om flere og flere sygeplejersker, der bliver opfordret til at gå ned i tid for at undgå fyringer på deres arbejdsplads. Jeg synes, det er direkte uhæderligt at gøre medarbejdere ansvarlige for, om der skal ske fyringer på en arbejdsplads. Det bliver medarbejderne, der med en lønnedgang kommer til at betale for en uansvarlig politik. Jeg er godt klar over, at både kommunalpolitikere og regionpolitikere føler sig tvunget til at skære ned. Men jeg siger bare: Det kan ikke være rigtigt, at vi som sam- fund accepterer besparelser, der rammer de svageste de syge og de ældre, der er helt afhængige af professionel hjælp. Det kan ikke være rigtigt, at medarbejdere skal presses så meget i en sundhedssektor, der i forvejen er presset op i tempo. Jeg vil opfordre alle nordjyske sygeplejersker til at stille spørgsmål til de politikere, der har det økonomiske ansvar for deres område. Hvordan har de tænkt sig at sikre kvaliteten i plejen og behandlingen? Hvordan har de tænkt sig at holde på de sygeplejersker, som de vil få hårdt brug for om ganske få år hvis de gør arbejdsvilkårene så umuligt, at ingen kan være tjent med dem? Det er nu, spørgsmålene skal stilles. Det er nemlig i disse uger, at politikerne holder de afgørende møder om næste års budget. En særlig opfordring til de ledende sygeplejersker: Jeg ved, at mange af jer kæmper med overholde budgetter, der simpelthen er for lave. Det er ikke rimeligt, at I skal påtage jer et ansvar for at løse en problematik, der kun kan løses politisk. I har i forvejen nogle arbejdsvilkår, der kræver rigtig meget af jer, og i stedet for at sidde alene med en økonomi, der ikke hænger sammen så gå op ad i systemet og fortæl, hvordan virkeligheden er. På den nyligt afholdte kongres i Dansk Sygeplejeråd har vi sendt et klart signal til politikerne om, at sundhedsvæsenet er presset i hidtil uset grad. Politikerne skal huske, at de har en guldgrube i Danmarks sygeplejersker. Derfor skal besparelserne stoppes. 2

3 Mulighedernes fag Sygepleje kan føre til alt - også til en fantastisk rundrejse i USA. Læs om 14 Lone, der i de seneste tre uger har oplevet USA s sundhedsvæsen på nærmeste hold. Hold fokus intet sker af sig selv 4Sundhedskartellets strejke for to år siden skabte et folkeligt krav om ligeløn. Nu handler det om at bevare presset, siger forsker fra Aalborg Universitet. Nordjysk aftryk på kongressen 16 Kredsbestyrelsen fik kongressens opbakning til, at DSR sætter fokus på styringsformer i kommunerne. Kredsbestyrelsen diskuterer nordjyske krav til OK 11 For første gang har medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd indsendt krav og prioriteringer til næste overenskomst via internettet. Perioden, hvor der kunne sendes ind, er nu slut, og næste fase er i gang: Kravene fra medlemmer af Kreds Nordjylland er overgivet til den nordjyske kredsbestyrelse, der vil diskutere og prioritere dem inden sommerferien. I august og september er det så Hovedbestyrelsens tur til at behandle krav og prioriteringer fra alle fem kredse. Herefter overgives processen til Sundhedskartellet, der udarbejder de endelige krav og udveksler dem med arbejdsgiverne i løbet af efteråret. Kredsbestyrelsen diskuterer de nordjyske sygeplejerskers krav og prioriteringer inden sommerferien. 3

4 4 Konflikten i 2008 skabte et folkeligt krav om ligeløn. Nu handler det om at holde presset ved lige.

5 Sygeplejerskers lønniveau blev lagt i en tid, hvor de herskende institutioner i Danmark (ledet af mænd) opfattede kvinders arbejde som en fritidssyssel, der ikke var vigtig for familiernes økonomi. Den opfattelse er aldrig for alvor brudt. Kvinderne står stadig tilbage med en langt lavere livsindkomst og en langt ringere økonomi i alderdommen end mændene, siger forsker Anette Borchorst, Aalborg Universitet. Det underbetalte køn Jeg er glad for mit arbejde. Det med lønnen kommer i anden række. Masser af sygeplejersker har tænkt eller sagt sådan, i forskellige variationer og forskellige sammenhænge, gennem de sidste mange generationer. Opfattelsen af sygeplejerskejobbet som et erhverv, der ikke behøver blive værdisat i løn, stammer fra en anden tid og en anden virkelighed end den, vi befinder os i. Ikke desto mindre hænger opfattelsen ved både i den enkelte sygeplejerske og i de institutioner, der har magten i Danmark. Det samme gælder andre fag, der traditionelt har tiltrukket mange kvinder. Konsekvensen er, at kvinder stadig bliver underbetalt eller snydt? - når det gælder løn og pension. Det er presset nedefra, der kan få politikerne til at gøre noget udfordringen er at holde presset ved lige. Anette Borchorst, Aalborg Universitet, har i 30 år forsket i ulighed mellem kønnene, og hun tror, at der omsider er opbrud på vej i de fastlåste mønstre, vi har slæbt med os fra fortiden. F.eks. det mønster, der holder os fast i at se mændene som forsørgere - til trods for at masser af danske kvinder har forsørgerforpligtelser og se kvinder som hovedansvarlige for familielivet, til trods for at mange mænd og især mange unge mænd vil have del i den livskvalitet, der ligger i at være med i børnenes og familiens dagligdag. Det opbrud, der omsider er på vej, skyldes i væsentlig grad den store konflikt på sundhedsområdet i 2008, hvor bl.a. sygeplejersker strejkede i otte uger i træk. Det kom bag på mange i de politiske og organisatoriske systemer, at den folkelige opbakning bag strejken var så stor. Mange danskere kunne godt se uretfærdigheden i lønsystemerne de var enige i, at sygeplejersker og andre store kvindefag får for lidt i løn. Konflikten skabte en folkelig opmærksomhed og et folkeligt pres, der ikke var der før. Det er presset nedefra, der kan få politikerne til at gøre noget udfordringen er at holde presset ved lige, siger Anette Borchorst. De unge fædre Samtidig med den folkelige opbakning er der et andet pres, der er mindst ligeså vigtigt: Unge fædre, der vil være sammen med deres børn. 5

6 Der er mange tegn på, at de unge mænd vil være med i familiens og børnenes liv. Et tegn er, at de vil have deres del af barselsperioden, og når det sker så rykker det i de fastlåste mønstre både i familierne og på arbejdsmarkedet. Mænd vil nemlig have løn, når de er på barsel det er helt selvfølgeligt for dem, at de bevarer lønnen, hvad det ikke har været for kvinder. Mange privatansatte kvinder er stadig på dagpenge under barsel offentligt ansatte har generelt kæmpet sig til bedre vilkår, via overenskomsterne. Fuld løn og fuld pension har aldrig været en selvfølge det ændrer sig først med mændenes indtog. Barsel er i det hele taget en meget vigtig brik i spillet om ligestilling, fordi så meget Det handler om vilje om at prioritere et problem, der berører både mænd og kvinder og børn i vores samfund. grundlægges her, i forhold til farens og morens rolle i familien og på arbejdsmarkedet. Hvis vi når dertil, at mændene tager en større del af barselsperioden, så ryger arbejdsgivernes argument for at kvinder i den fødedygtige alder er ustabil arbejdskraft, der helst skal placeres på nogle lidt hengemte pladser på arbejdsmarkedet. Kvinderne har betalt omkostningerne ved, at der skal fødes børn, bl.a. for at sikre finansieringen af velfærdsydelserne på det lange sigt. Det må både politikere og arbejdsmarkedets parter lægge sig på sinde, og det sker først, når mændene for alvor kommer på banen. Derfor er de unge fædres valg så uhyre vigtige, siger Anette Borchorst. Deltid forståeligt men risikofyldt Sygeplejersker har tradition for deltid, særligt mens børnene er små. Anette Borchorst er klar over, at deltid ofte er et bevidst valg på en vanskelig balancegang, men hun gør opmærksom på konsekvenserne. Valget om deltid tages ofte, når der kommer børn. Kvinderne bliver enige med deres partnere om, at det er den bedste løsning for alle i familien. De glemmer bare at se på konsekvenserne på længere sigt: Halvdelen af alle parforhold bliver opløst, og så står kvinderne tilbage med den lave pensionsopsparing og ofte også ringere indtjeningsmuligheder, fordi de har nedprioriteret karrieren, mens mændene har passet deres. Vi er på vej mod et fattigdomsproblem for ældre kvinder, siger Anette Borchorst. Mon kvinderne har set i øjnene, hvad den ulige indtjening i arbejdslivet betyder for den levestandard, de vil få i alderdommen? Fremtidens ældre bliver helt afhængige af det, de selv har sparet op, og her kommer uligelønnen i de erhvervsaktive år til at slå igennem med meget ulige økonomiske vilkår. Hvorfor bliver det ikke ændret? Anette Borchorst forsker bl.a. i de magtstrukturer, der bestemmer udviklingen i Danmark. Hertil hører fortællingen om, at vi har indrettet os med to adskilte systemer, der tjener vores samfund godt: Et forår med ligeløn Kredsen har i løbet af foråret været på gaden, i avisen og på plakaten med emnet LIGELØN. 8. marts var det på gaden sammen med andre faglige organisationer, politiske partier og græsrodsbevægelser i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag. Samme dag argumenterede kredsformand Jytte Wester i et debatindlæg i Nordjyske for politisk indgriben som eneste vej til LIGELØN, ligesom hendes tale 1. maj i Socialisternes Hus i Aalborg også havde LIGELØN som omdrejningspunkt. 31. maj var forfatteren Pia Friis Laneth på plakaten til en udsolgt medlemsaften om ligeret, ligeværd og ligeløn. en arbejdsmarkedsmodel, der giver ansvaret for løn- og arbejdsvilkår til arbejdstagere og arbejdsgivere. De to parter bestemmer bl.a. lønudviklingen ved at forhandle sig frem til nye overenskomster. en velfærdsmodel, der giver ansvaret for de dele af tilværelsen, der ligger udenfor arbejdlivet - f.eks. familieliv, fritidsliv, barneliv, ældreliv til vores folkevalgte politikere. Politikerne bestemmer, hvilke befolkningsgrupper og aldersgrupper, der kan få hvad fra den fælles samfundskasse. 6

7 Hold liv i debatten Hold fokus Intet sker af sig selv Forskerne på Aalborg Universitet håber, at Lønkommissionens arbejde uanset hvad det måtte vise - vil blive brugt til masser af arrangementer og masser af debat om ligeløn. Anette Borchorst Men, siger Anette Borchorst, fortællingen om de to adskilte systemer holder ikke vand. Politikerne har altid haft indflydelse på arbejdende kvinders vilkår f.eks. i forhold til barsel. Vilkår for barsel er i vidt omfang fastlagt af Folketinget. Der kan findes mange eksempler på, at politiske beslutninger påvirker forholdene på arbejdsmarkedet, og det er derfor ikke rigtigt, at politikerne er uden handlemuligheder i forhold til ligeløn. Både politikere og arbejdsmarkedets parter kan gøre noget hvis de vil siger Anette Borchorst. Det handler om vilje Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor vil hverken politikere eller arbejdsmarkedets parter gøre det, der skal til, for at få ligeløn? Fordi de institutioner, der har mest magt på det her område, ledes af mænd. Ofte ældre mænd, der sidder fast i forestillingen om, at mænd er hovedforsørgere, og at kvinder går på arbejde, fordi de så gerne vil - de behøver ikke så meget i løn. Der skal pres til nedefra for at få noget til at ske, og jeg tror, at muligheden nærmer sig. Men presset skal holdes ved lige, hele tiden og uafbrudt. Det er den helt store opgave lige nu, siger Anette Borchorst og tilføjer: Det handler om vilje om at prioritere et problem, der berører både mænd og kvinder og børn i vores samfund. Målet må være at give mænd og kvinder lige muligheder for at have et arbejdsliv og et familieliv. En hverdag, hvor der er plads til begge dele. Det gælder om at holde liv i debatten holde fokus på problemet. Det er helt nødvendigt at holde fokus, hvis der skal ændres noget ved de ulige lønforhold mellem mænd og kvinder og mellem mandefag og kvindefag. Historien har vist, at det ikke sker af sig selv, siger Anette Borchorst, kønsforsker på Aalborg Universitet, medvirkende i artiklen her foran og oplægsholder på et fyraftensmøde om Lønkommissionens udspil 17. juni. Kredsbestyrelsen og tillidsrepræsentanter til møde om Lønkommissionens udspil Konflikten på sundhedsområdet i 2008 førte til, at Folketinget nedsatte en Lønkommission, der netop har offentliggjort sine analyser og anbefalinger. En gruppe forskere på Aalborg Universitet vil på et fyraftensmøde 17. juni give deres vurdering af, om Lønkommissionens arbejde bringer ligelønnen nærmere eller ej? Kreds Nordjyllands bestyrelse og kredsens tillidsrepræsentanter deltager i fyraftensmødet, der begynder med indlæg af arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen og kønsforskerne Lotte Bloksgaard, Ruth Emmerek, og Anette Borchorst. Herefter bliver der paneldebat med deltagelse af blandt andre Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, Dennis Kristensen, formand for FOA og Karen Sjørup, medlem af Lønkommissionen og vinder af Sundhedskartellets Ligelønspris

8 DSR NORD har sat fællestillidsrepræsentanten for sygeplejerskerne og formanden for Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune om samme bord til en fælles snak om service og økonomi på sundhedsområdet To verdener en fælles udfordring Sygeplejersker kan opleve, at de politikere, der bestemmer over deres område, er langt væk. De ved ikke, hvad vi laver hvordan skulle de også vide det? lyder en almindelig sætning, når sygeplejersker diskuterer politisk ledelse. Sygeplejersker kan også opleve, at deres faglige viden ikke bliver brugt tilstrækkeligt af politikerne, inden der træffes beslutninger. Omvendt kan politikerne opleve, at de bliver tillagt nogle intentioner f.eks. i forbindelse med besparelser som de ikke har. Vesthimmerlands Kommune har nyligt været igennem store besparelser. DSR NORD har derfor foreslået, at sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant mødtes med formanden for sit politiske udvalg. Det har de begge takket ja til. Formålet har været at afprøve, om det kan være til gavn for sygeplejersker og politikere at få mere indsigt i hinandens verdener. De to mødedeltagere er Edel Nygaard Rüsz, hjemmesygeplejerske og Kirsten Moesgaard, formand for Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune siden 1. januar i år. Uddrag fra dialogen Vesthimmerlands Kommune har pr. 1. januar i år gennemført en reduktion i sygeplejerskernes normering svarende til 15,6 procent. Hvordan har sygeplejerskerne oplevet dette og hvordan oplever Sundhedsudvalget, at det er gået? 8

9 Edel Rüsz (ER): Det har skabt frustrationer og turbulens, bl.a. fordi de afskedigede sygeplejersker meget hurtigt fandt andet arbejde og forlod deres stillinger tidligere end beregnet. Vi er meget pressede i tid, f.eks. har vi mindre tid til at vejlede assistent- og hjælpergruppen, og det går ud over deres mulighed for læring. Kirsten Moesgaard (KM): Det er en meget kraftig besparelse, I har været igennem, og jeg forstår godt, at den efterlader frustrationer. Det kan virke ekstra frustrerende, når vi samtidig ved, at vi får flere og flere ældre. Men det var nødvendigt med store besparelser. Vesthimmerlands Kommune havde så dårlig økonomi, at den var sat under administration og fortsat er det. Selv om jeg ikke selv var en del af byrådet i efteråret, da besparelserne blev vedtaget, så ved jeg, at det var nødvendigt. ER: Selv om økonomien er stram, skal borgerne opleve ordentlighed i den behandling de modtager. Og sygeplejerskerne skal kunne forsvare den udførte behandling fagligt. Jeg vil gerne spørge dig, hvad du som udvalgsformand vil gøre for, at vi som sygeplejersker kan levere en faglig forsvarlig kvalitet til de mange plejekrævende borgere, vi får i fremtiden? KM: Jeg vil naturligvis forvente, at sygeplejerskerne med deres høje faglighed ved, hvor ressourcerne er bedst anvendt, og hvor vi med respekt for fagligheden kan ændre på servicen, uden at de plejekrævende borgere lider overlast. Som politiker har jeg stor respekt for fagligheden indenfor alle fag herunder sygeplejen og forventer at den bruges til at finde nye veje eksempelvis når økonomien strammer til. ER: Det er vigtigt, at vi trods besparelserne har bevaret specialistsygeplejerskerne, da de har en meget vigtig funktion for både den forebyggende indsats og den faglige udvikling. KM: Jeg er meget enig i, at forebyggelse er vigtig. Det er en vej til at få mere ud af Fællestillidsrepræsentant Edel Rüsz (tv) og formand for Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, Kirsten Moesgaard. 9

10 ressourcerne, og vi må tage alle muligheder i brug. Den offentlige sektor arbejder meget med at holde omkostninger nede ved at vælge billigste ydelse, der skønnes at kunne dække et behov. Hvordan virker dette i praksis hos jer? ER: Jeg mener, at tankegangen i nogle tilfælde skal vendes om: Det kan være det billigste, på det lange sigt, at sende den bedst kvalificerede ud i første omgang, så der skabes et overblik og en helhedsvurdering. Det er meget dyrere, hvis problemer får lov at accellerere og vi som sygeplejersker først kommer ind, når det brænder på. ER: Men det er os som medarbejdere - på alle niveauer - der skal føre beslutningerne ud i livet, og det kan være svært at forene med vores faglige viden. Vi har brug for, at politikerne melder klart ud til borgerne, hvad de ikke længere kan få, så vi ikke bliver gjort ansvarlige for det, når vi står ude i hjemmene. KM: Jeg er fuldstændig enig i, at politikerne ikke skal skubbe medarbejderne foran sig, når der skal reduceres eller ændres på et serviceniveau. Det må politikerne tage på sig. Jeg holdt fornylig et indlæg under et ældretræf her i kommunen, hvor der deltog ikke færre end 770 ældre mennesker. Her redegjorde jeg for, hvorfor der er sket serviceændringer i Vesthimmerlands Kommune. Sådanne tilkendegivelser skylder vi vore medarbejdere. Alt andet vil ikke være rimeligt. KM: Det lyder rigtigt det er altid godt med en overordnet plan også for sygeplejerskernes arbejdsområde. ER: Heldigvis visiterer vi som sygeplejersker selv til vores ydelser men vi kommer sommetider sent ind i et forløb. KM: Det lyder fornuftigt, at I visiterer selv - hvis der skulle visiteres centralt på jeres område, så skulle det gøres af en sygeplejerske, tænker jeg. ER: Det er også min helt klare holdning. De store linjer i næste års budget bliver lagt før sommerferien. Der er tradition for, at sygeplejersker og andre medarbejdergrupper først bliver inddraget i sensommeren, når budgettet er tæt på vedtagelse. Ville det være en idé at inddrage dem før? KM: Jeg forventer, at vi kan have løbende proces, der ikke kun begrænser sig til budgetlægningen. Det vil være totalt tåbeligt ikke at lytte til sygeplejerskerne hvis I har idéer til noget, der kan gøres bedre måske endda steder, hvor der kan spares vil det være meget kærkomment. Kære politikere inddrag os tidligt Besparelserne og deres alvorlige konsekvenser blev diskuteret på sidste års generalforsamling i Kreds Nordjylland. Følgende udtalelse, der er særligt aktuel netop nu - før de store linjer til næste års budget er lagt fast - blev vedtaget: Kend konsekvenser, prioriter og meld ud Kommunerne har i disse år rigtig trange økonomiske kår. Mange nordjyske kommuner vedtager besparelser, der rammer svage borgere som for eksempel ældre med genoptræningsbehov eller borgere med psykiske lidelser. De nordjyske sygeplejersker, der er samlet til generalforsamlingen 26. oktober 2009, er bekymret for de besparelser, der rammer de svageste borgere. Vi opfordrer de nordjyske kommunalpolitikere til at inddrage kommunens sygeplejersker og sygeplejefaglige ledere i en vurdering af, hvad påtænkte besparelser vil have af konsekvenser for borgerne. På den baggrund kan kommunalpolitikerne træffe beslutninger på et kvalificeret og oplyst grundlag og efterfølgende opfylde deres forpligtelse til at fortælle borgerne, hvor der sker ændringer i ydelser og serviceniveau. 10

11 KredsenS generalforsamling Torsdag 28. oktober 2010 kl i Aalborg Kongres- og Kulturcenter Reserver tid til en aften med fagligt indhold spændende diskussioner hyggeligt samvær med kolleger Forslag til generalforsamlingen skal være modtaget på kredskontoret senest torsdag 23. september 2010 kl Beretning med dagsorden udsendes i uge 40 11

12 Ulla Astman, formand for regionsrådet Vi skærer ikke i pleje og behandling men desværre lidt i fremtiden Ulla Astman, der er formand for regionsrådet og dermed den øverst politisk ansvarlige for sygehusene i Region Nordjylland, mener ikke, der er tale om nednormeringer på sygeplejerskernes område. Hun ser de besparelser, der gennemføres i forhold til plejepersonalet, som en tilbage-justering til det niveau, der er råd til. I de første tre kvartaler af 2009 havde vi en meget stor stigning i personaleforbruget på plejeområdet. Vi brugte især rigtig mange penge på vikarer og på FEA-timer (Frivilligt Ekstra Arbejde. red.), og det endte som bekendt med en meget alvorlig overskridelse af budgettet. Vi vender nu tilbage til det personaleforbrug, vi havde ved indgangen af 2009 det kan man selvfølgelig vælge at kalde en besparelse, men jeg ser det mere som en nødvendig justering. Besparelserne sker kort fortalt - ved at stoppe for brug af vikarer og FEA-timer udskyde kompetenceudvikling indføre et såkaldt blødt ansættelsesstop Vi har været enige med medarbejderne om, at vi vil undgå fyringer af sygeplejersker. Jeg ser det som meget kortsigtet at fyre sygeplejersker, da vi ved, at vi snart får brug for dem igen bl.a. på grund af befolkningsudviklingen. Vi har også været enige om at erstatte vikarforbrug og FEA-timer med fastansat personale, da det giver mere sygepleje for pengene. Det bløde ansættelsesstop betyder ikke, at der ikke ansættes sygeplejersker det gør der men det er op til den enkelte afdeling at vurdere, om en ledig stilling skal genbesættes her og nu, eller om der skal overvejes andre løsninger. Måske kan der ændres noget, der giver en mere intelligent udnyttelse af afdelingens ressorucer det skal man overveje, inden der ansættes, siger Ulla Astman. Et sidste område, der spares på i forhold til sygeplejersker, er kompetenceudvikling. Den er blevet udsat til bedre tider. Det er jeg lidt bekymret over, da det er fremtiden, vi skærer i. Jeg håber og regner med, at vi senere får fuldt blus under kompetenceudviklingen igen. Personaleforbruget steg i 2009 men produktiviteten steg endnu mere. Mange sygeplejersker oplever det som en nednormering, med stadigt større arbejdspres, hvilket det vel også er? I Region Nordjylland havde vi den største produktivitetsstigning i 2008 efter konflikten. I 2009, hvor vi havde den store stigning i personaleforbrug, haltede vores produktivitet faktisk lidt efter de andre regioner. Så jeg mener ikke, der er tale om nednormeringer der er flere fastansatte sygeplejersker end før, og jeg mener, det er muligt at opretholde niveauet i pleje og behandling. Hvis sygeplejerskerne oplever, at der er skåret hårdt på deres område så snak med de administrative medarbejdere de er ramt langt hårdere. Vi har ønsket at opretholde en god pleje og behandling, og det mener jeg, vi har gjort. Både region og kommuner gennemfører besparelser hvordan påvirker det jeres aftaler om samarbejde? Sundhedsaftalerne med kommunerne har netop til formål at skabe bedre sammenhæng for patienterne, at lave bedre overleveringer og undgå genindlæggelser. Det fører ikke til ekstra udgifter tværtimod er det målet at gøre det bedre for både patienten og økonomien. Der sættes muligvis færre nye projekter i gang, men selve sigtet med Sundhedsaftalerne passer godt til hovedopgaven lige nu: At skabe bedre løsninger for de penge, vi har til rådighed. 12

13 Vi har brug for dygtige forhandlere og kompetenceudvikling Borgmester i Mariagerfjord Kommune, Hans Chr. Maarup (S) Mariagerfjord Kommune gennemfører store besparelser, men ikke på sygeplejerskernes område. Det er gået fri. Hans Chr. Maarup, borgmester i Mariagerfjord Kommune, forklarer hvorfor: Den ene grund er, at sygeplejen tidligere har været igennem store besparelser. Den anden grund er den demografiske udvikling, der på alle måder viser en stigende efterspørgsel på plejeområdet. Vi får flere ældre og flere kronisk syge samtidig fortsætter sygehusene med at effektivisere med hurtig udskrivning. Det giver stort pres på bl.a. hjemmesygeplejen, og det går simpelthen ikke at skære mere på det område. Borgmesteren ser to behov lige nu. Der er brug for, at Kommunernes Landsforening stiller med nogle meget dygtige forhandlere, der kan dokumentere overfor regeringen, at effektiviseringen på sygehusene giver kommunerne langt flere plejeopgaver. Og så er der brug for at skabe plads til kompetenceudvikling af plejepersonalet. Der sker så meget indenfor det her område, at vi må sørge for en konstant opgradering af medarbejderne både af hensyn til kvaliteten i arbejdet og af hensyn til økonomien. Jeg er overbevist om, at vi får mest for pengene, hvis plejepersonalet har de nyeste og bedste kompetencer indenfor deres område. Hans Chr. Maarup mener, at der bliver meget brug for sygeplejerskernes helhedssyn i fremtidens kommuner. Dette at kunne vurdere en samlet situation f.eks. hos borgere, der kommer hjem fra sygehuset med komplekse plejebehov bliver en afgørende kompetence. Samtidig er han som borgmester forpligtet til at være købmand. Jeg er ikke meget for at se på sygepleje som en vare på en hylde, der koster det og det sygeplejerskers arbejde kan ikke måles og vejes på den måde men jeg er tvunget til det af hensyn til økonomien. Borgmesteren ser endnu et behov vokse frem i kommunerne. Det bliver nødvendigt at satse mere på forebyggelse og vedligeholdelse af funktionsniveau, end vi gør i dag. I det hele taget skal vi investere i sundhedsfremme og forebyggelse, og her bliver der brug for sygeplejerskers faglighed. Men også for andre faggruppers. Jeg er nødt til også at være købmand og købe varen hvor den er billigst, samtidig med at jeg godt ved, at der altid er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Man kan ikke få det bedste, uden at det må koste noget. 13

14 14 Lone udenfor sit hjem i Kærby i Aalborg få dage før flyet lettede til USA.

15 Sygepleje kan føre til alt også til en fantastisk rundrejse i USA. Lone Jørgensen, der er ansat på Mammakirurgisk Klinik, Aalborg Sygehus Syd, og i gang med en videreuddannelse til cand.cur., har i de seneste tre uger oplevet USA s sundhedsvæsen på nærmeste hold. En unik chance til en udøver af et unikt fag. Mulighedernes fag Jeg er meget taknemmelig. Og meget meget spændt, sagde Lone få dage før hun forlod Danmark for at tage på en tre ugers rundrejse i USA. Rejsen har været et intensivt studieophold, tilrettelagt af det amerikanske udenrigsministerium og betalt af den amerikanske kongres. Amerikanerne vil med opholdet skabe en udveksling med sundhedsprofessionelle fra andre lande. Gæsterne i dette tilfælde Lone og tre andre europæere, som hun har rejst sammen med får et grundigt indblik i det amerikanske sundhedsvæsen samtidig med, at de fortæller om sundhedsvæsenet i deres eget land. En af foredragsholderne kom ind på sygeplejerskernes arbejdsforhold visse steder i USA...mange sygeplejersker arbejder 18 timer i døgnet 4 dage i træk, hvorefter de har 3 dage fri. Desuden betaler den enkelte sygeplejerske for at få sin uddannelse, hvilket kan være meget dyrt afhængig af på hvilket niveau hun ender. Måske har du fulgt Lone på hendes rejse via kredsens hjemmeside nordjylland - hvorfra der har været adgang til hendes rejseblog. Ellers kan du gøre det nu og nogle uger frem. Repræsentanter fra U.S Department Health and Human Services fortalte om, hvordan de forsøger at bekæmpe Aids, tuberkulose og malaria, men også hvordan de forsøger at bekæmpe unges indtagelse af stoffer og alkohol - desværre topper Danmark i forhold til unges alkoholvaner, hvilket gav stof til eftertanke. Vi fortæller også om Lone og hendes fantastiske rejse her i DSR NORD, fordi det er et eksempel på de mange muligheder, der er indeholdt i sygeplejefaget. Lone blev indstillet til rejsen af formanden for patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation. Formanden havde læst om studieopholdet, og hun kom til at tænke på Lone, som hun kender fra foreningsarbejdet. Af sted med en indstilling næsten to år senere lå der en dag en tlf. besked på Lones mobil fra den amerikanske ambassade i Danmark. Beskeden lød, at hun skulle til USA fra 7. til 29 maj Når dette blad udkommer er Lone kommet hjem. Denne artikel har p.g.a. bladets produktionstid ikke mulighed for at fortælle, hvordan turen endte det kan du læse ved at gå ind på Lones rejseblog som ovenfor beskrevet. Her kommer tre uddrag fra de første to ugers rejseblog, der fortæller om en faglig oplevelse for livet.. her skulle vi høre om og diskutere det nuværende amerikanske sundhedsvæsen og de konsekvenser, som Obamas reform får for systemet - meget interessant, men jeg fik også indtrykket af et meget ugennemsigtig og komplekst system. Efterfølgende skulle vi samme sted diskutere ernæringproblemer i forhold til gravide og nyfødte børn, samt hvilke konsekvenser fejl/underernæring får for børn på verdensplan. 15

16 Kredsbestyrelsen og de seks sygeplejersker, der var inviteret med som gæster på kongressen, havde en dag sammen på Hotel Scheelsminde i Aalborg, hvor de gennemgik forslagene til kongressen. Her er det fra venstre Poul-Erik Vinkler, Kredsbestyrelsen, der holder kaffepause med to af gæsterne, Karin Holm Grau, Sektor Ortopædi, Afd. O2, og Janie Odgaard Saabye, Blodbanken, Aalborg Sygehus. 16

17 Nordjysk aftryk på kongressen Kredsbestyrelsen og seks inviterede gæster deltog i Dansk Sygeplejeråds kongres maj Læs om hovedpunkterne, set med nordjyske briller, på de kommende sider. 17

18 Kongressen vedtog et nordjysk forslag om, at DSR skal stå for en konference om styringsformer i kommunerne. Fokus på kommunerne Tillidsrepræsentanterne var 22. april inviteret til mini-kongres på kredskontoret. Forslagene til kongressen blev diskuteret, og de nordjyske kongresdelegerede, der også deltog, fik hermed et stærkt mandat med sig til København. Her er det Trine Hoff Sørensen, tillidsrepræsentant i Aalborg Kommune, Ældreområde Nord, på minikongressens talerstol. Kredsbestyrelsen fik kongressens opbakning til, at Dansk Sygeplejeråd skal sætte fokus på styringsformer i det kommunale sundhedsvæsen. Kredsbestyrelsen havde stillet forslaget, fordi den mener, at DSR skal bidrage aktivt til at skabe mere helhedstænkning og mere sammenhængende patientforløb i kommunerne. Kongressen var enig i, at styringsformer har stor betydning for sygeplejens vilkår, sygeplejerskers arbejdsvilkår og for patientforløbene. Det blev besluttet, at Dansk Sygeplejeråd skal holde en sundhedspolitisk konference, der belyser forskellige styringsformer for bl.a. kommunale politikere og topembedsmænd. Konferencen skal samtidig formidle norske forskningsresultater om BUM-modellen og om De skjulte tjenester i hjemmesygeplejen. Kredsnæstformand Lene Holmberg sagde fra kongressens talerstol, at det haster med at komme i gang. Det haster, fordi kommunerne netop nu er i gang at planlægge, hvordan de kan dokumentere opgaverne i hjemmesygeplejen, og hvordan de kan styre den økonomisk. Kommunerne i mange år har styret hjemmesygeplejen med modeller, der er inspireret af New Public Management og BUM. Kommunernes Landsforening er fortsat optaget af BUM som et styringsredskab. Derudover vil kommunerne gerne over til en aktivitetsbaseret styring i stil med den, sygehusene anvender hvor mængden af opgaver udløser økonomien. Det kan der være meget fornuft i. Men det er ikke lige meget, hvordan opgaverne dokumenteres og afregnes, og hvordan økonomien skal styres. Her skal vi blande os, sagde Lene Holmberg. Hun forklarede, hvorfor det er væsentligt at inddrage den forskning, der er foretaget i Norge. De norske forskningsresultater viser: at BUM-modellen ikke har givet den effektivisering, fleksibilitet og økonomiske gevinst, man havde håbet at de ansatte i kommunernes hjemmesygepleje udøver skjulte tjenester for at imødekomme brugernes pleje- og omsorgsbehov at de skjulte tjenester påvirker de ansattes arbejdsmiljø og forholdet mellem bruger og ansat i negativ retning Der er ikke udført tilsvarende forskning i Danmark, og eftersom forholdene i norske kommuner er sammenlignelige med Danmark, er det oplagt, at DSR og relevante politikere /interessenter inddrager de norske forskeres resultater i arbejdet med at udvikle det kommunale sundhedsvæsen, sagde Lene Holmberg, inden kongressen med stort flertalt vedtog forslaget. Den norske forskning i BUM-modellen blev beskrevet i forrige nummer af DSR NORD. Forskningen i skjulte tjenester vil blive beskrevet i et kommende nummer. 18

19 De nordjyske delegerede satte klare fodaftryk på debatten under kongressen. En buket af udtalelser Om psykiatrien De psykiatriske patienter, der er indlagt, bliver stadig dårligere og dårligere. Det skyldes, at der efterhånden er så få sengepladser, at det kun er de aller aller dårligste, der bliver indlagt. Virkeligheden er, at psykiatrien ikke har oplevet det markante løft, som tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen stillede i udsigt i marts Faktisk bliver forholdene kun værre. Nuværende indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder var noget tavs om psykiatrien i sin tale på kongressen det ville have være interessant, hvis Bertel Haarder havde forholdt sig til de løfter, den tidligere minister har givet. Men vi skal måske se i vejviseren efter en psykiatri i verdensklasse? Om samarbejdet mellem SiR, TR og ledere Kredsbestyrelsen i Nordjylland opfordrer til et styrket og forpligtende samspil mellem sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere. Som udgangspunkt kan det være på mange niveauer og i mange sammenhænge. Målet er, at synergieffekten af samarbejdet bliver til glæde for alle. Sygepleje i kommunerne Jeg er blevet kontaktet af flere kommunalpolitikere, der spørger, hvad antallet af sygeplejersker betyder? De har fået at vide af deres embedsmænd, at det er uden konsekvenser for borgerne at nedlægge sygeplejerskestillinger, og de undrer sig over, at det kan have sin rigtighed. Det kan være svært at sige noget klart om konsekvenserne, og det skyldes måske, at det tit handler om noget, der IKKE bliver gjort. Noget, der fører til, at mange ældre i det her land bliver genindlagt, og mange sygdomsforløb bliver mere langstrakte og mere belastende end nødvendigt. Det skyldes måske også, at en personalesammensætning med færre sygeplejersker kan fungere en tid uden at konsekvenserne ses. Det, der ikke bliver gjort og ikke bliver opfanget, melder sig ikke straks som omkostninger i systemet. Det sker først på længere sigt. Det er afgørende, at vi får beskrevet rammer og arbejde for fremtidig landsdækkende efter- og videreuddannelse for sygeplejersker, der arbejder i primærkommunalt regi på højt fagligt niveau. Vi skal i gang, så argumenter som flere hænder, et varmt hjerte og et godt snakketøj ikke bliver løsningen på at sikre kvaliteten i den kommunale sygepleje. Besparelser Jeg vil opfordre til, at sygeplejersker over hele landet spørger deres lokale politikerne om, hvordan de vil sikre kvaliteten i sundhedssektoren. Det handler ikke om noget, der måske vil ramme os engang i fremtiden. Det handler om her og nu - besparelser og forringelser føres ud i livet lige for øjnene af os, og vi skal tage til genmæle, inden budgetterne for 2011 bliver lagt fast. Uanset om der er et folketingsvalg valg på vej eller ej, så skal der ikke males et tilsløret billede af de mange forringelser, der er i vores sundhedsvæsen. Fag Konflikten i 2008 viste bl.a., at sygeplejersker i fælleskab taler sygepleje. Vi skal holde gryden i kog i sygeplejerskeklubberne ude på sygeplejerskernes arbejdspladser taler de FAG. Arbejdsmiljø Hvad gør det ved arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne, at der fjernes arbejdskraft på alle mulige måder, uden at antallet af patienter eller mængden af opgaver bliver mindre? Det siger sig selv, at det skaber et endnu større arbejdspres. Mange sygeplejersker mærker presset, men det kan være svært at sige fra, hvis ens job er i fare. Og det er ikke indbildning, at jobbet kan være i fare heller ikke selv om det bliver sagt, at man vil undgå fyringsrunder. Jeg håber, at arbejdsgiverne får øjnene op for, hvad nedskæringerne koster, inden de mister en lang række sygeplejersker der måske aldrig vender tilbage igen. Struktur i vores egen organisation Som udgangspunkt er det vigtigt, at det af DSR s love fremgår, hvilke principper der ligger til grund for, hvor stor en kredsbestyrelse skal være, hvor mange kredsnæstformænd der skal være i hver kreds o. lign. 19

20 HVERDAGENS ARBEJDSMILJØ Af Maren-Lis Østergaard Styrbæk, sygeplejerske og ældrerådgiver, Jammerbugt Kommune. Syg med job Her i foråret har fjernsynet kørt en annoncekampagne, der fortæller om mulighederne for at være syg med job dvs. gå på arbejde selv om man har mulighed for og ret til en fuldtids sygemelding. Jeg vil gerne fortælle om min egen positive erfaring med at være syg på job. Jeg faldt og brækkede mit håndled i februar Bruddet blev behandlet med Hoffmanns apparat, et udvendigt apparatur, der med små metalpinde holder bruddet på plads. Efter udskrivning fra sygehuset havde jeg forsat mange smerter. Tanken om at sidde hjemme i sofaen, uden andre gøremål end at sige AV-AV og spise smertestillende medicin, tiltalte mig ikke. Jeg havde brug for kontakt med min arbejdsplads, og jeg mindede mig selv om, at første skridt er at gå til min tillidsrepræsentant og tale om mulighederne. Eftersom jeg selv var fællestillidsrepræsentant på dette tidspunkt og havde været med til at udforme sygdomspolitikken på min arbejdsplads, holdt jeg et lille møde med mig selv A - hvor jeg fik repeteret, hvad det er godt at være opmærksom på. Jeg gik herefter til min leder og til mine kolleger og fortalte dem om mit behov for at være en del af fællesskabet på arbejdspladsen. De var meget positive overfor, at jeg kunne være på arbejdspladsen som halvt rask/halvt syg. Det var en stor støtte for mig, at holdningen var så positiv. Vi aftalte, at jeg kunne komme og lave det, som jeg selv mente at kunne magte. Kollegerne sagde samstemmende: Hvis du ikke kan andet, så kan du i hvert fald komme og drikke formiddagskaffe. En uge efter udskrivningen begyndte jeg at tage på arbejde nogle timer hver dag. Jeg lavede det, jeg kunne - deltog f.eks. i møder og i forberedelsen af et projekt, og besøgte borgere, som jeg kunne komme hen til på gå-ben. Efter syv uger kom apparaturet af, og jeg begyndte på en fire ugers genoptræning, som jeg fik passet ind i min arbejdsdag. Maren-Lis Østergaard Styrbæk For mig var det en rigtig god proces, hvor jeg langsomt kom til kræfter, samtidig med at jeg havde indhold i hverdagen. Jeg havde meget glæde af at bevare den daglige kontakt med kollegerne, og jeg synes i det hele taget, at jeg og min arbejdsplads fik skabt et forløb, der var til gavn for alle. Det er selvfølgelig helt afgørende, at det er den sygdomsramte, der bestemmer farten. Det var det i mit tilfælde. Jeg oplevede det som en hjælp, at jeg var nogenlunde opdateret, da jeg var klar til at vende tilbage på fuld tid. Har du en god oplevelse eller en positiv erfaring med hverdagens arbejdsmiljø? Så ring eller skriv til kredskontoret gerne direkte til kredsens informationsmedarbejder, Anne Grete Nielsen mail: agn@dsr.dk Vi vil gerne indsamle gode eksempler og gode idéer, der har været med til at skabe et godt arbejdsmiljø i hverdagen måske for en enkelt sygeplejerske, måske for en gruppe af sygeplejersker, måske for en hel arbejdsplads. Vi vil forsøge at viderebringe de gode eksempler og idéer, bl.a. her i DSR NORD, til inspiration for andre nordjyske sygeplejersker og deres arbejdspladser. OBS: Husk at inddrage din tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant, når det handler om dit arbejdsmiljø. Det gælder, hvad enten det drejer sig om det fælles arbejdsmiljø på din arbejdsplads eller dit eget personlige arbejdsmiljø som i eksemplet på denne side om at være syg med job. 20

21 Klubmøde om sygeplejens udvikling Kredsens sygeplejerskeklubber har på sit årlige møde med kredsbestyrelsen diskuteret temaet: Sygeplejens udvikling under pres. Kredsnæstformand Lene Holmberg indledte mødet med at fortælle om den fælles store udfordring, der består i at skabe mere sammenhængende forløb for patienterne. Herefter var der et inspirerende oplæg af regionssundhedsplejerske Anita Fogh, Region Midtjylland. Anita Fogh har været tovholder på et projekt, der handler om at forbedre overdragelsen af opgaver mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. I stedet for at lade opgaver glide mellem hinanden, skal der indgås konkrete aftaler om, hvordan man overdrager en opgave og hvordan man forbereder overdragelsen, så alle parter er beredte på, hvad der skal ske. Kredsen har bl.a. været i medierne med: Ligeløn i forbindelse med 8. marts Forsøget med sygeplejersker i akutbiler i Thy/Mors Sygeplejerskers funktion i den nyåbnede Vagtcentral under Regionens Præhospitale Beredskab Bekæmp mobning på arbejdet i forbindelse med Den Internationale Arbejdsmiljødag, 28. april Sygeplejerskers tidsforbrug til rengøring af senge Kommentarer til Socialdemokratiets og SF s udspil om længere arbejdstid Flere opsigelser af syge sygeplejersker Besparelser i Thisted Kommune Kom og hør om Ledelse af primadonnaer Tirsdag 21. september 2010 kl i Auditoriet, University College Nordjylland, Selma Lagerløfs Vej, Aalborg Øst De er kloge, kreative og initiativrige. Men de er også stemplet som ledelsesfremmede, egenrådige, selvhøjtidelige og urimelige, når de ikke får deres vilje. Det handler om primadonnaerne de fagprofessionelle, der har ry for at være umulige at lede. Helle Hein, seniorforsker på Copenhagen Business School, gør op med dette ry, som efter hendes mening er baseret på forkerte forestillinger om, hvad der driver primadonnaerne. Meld dig til en spændende aften allerede nu. Tilmelding senest tirsdag 7. september 2010 til mailadressen: nordjylland@dsr.dk eller via elektronisk blanket på Arrangør: Sundhedskartellet i Nordjylland 21

22 STAFETTEN K L I N I S K E V E J L E D E R E Af Mette Bøgeskov-Jensen, afdelingssygeplejerske i Vagtcentralen under regionens Præhospitale Beredskab Region Nordjylland har ansat 15 sygeplejersker i en nybygget vagtcentral, der sammen med politiet yder hjælp, når borgere ringer 112. DSR NORD har bedt afdelingssygeplejerske Mette Bøgeskov-Jensen fortælle om det nye og spændende arbejdsområde for sygeplejersker. Faglighed og ro Regionen har valgt at lave sin egen vagtcentral, efter at Falck i mange år har haft opgaven. I den forbindelse har regionen ønsket at få den funktion, der kaldes sundhedsfaglig disponent, bygget ind i modtagelsen og vurderingen af 112 opkald. En sundhedsfaglig disponent skal som titlen siger være med til at disponere den hjælp, der sendes af sted ved alarmopkald. En anden hovedopgave er at give sundhedsfaglig hjælp over telefonen. Det nye for os som sygeplejersker er her, at alt arbejde foregår via en skærm og en telefon. Vi har kun telefonen som kontaktled til borgere, der er i en akut og ofte meget presset situationen. Lidt om, hvordan det foregår i praksis: Alle 112 opkald går fortsat til politiet, der sender meldingen videre til både Falcks meldingsmodtagelse (der bl.a. står for at sende ambulancer af sted) og til vagtcentralen, hvor en vagthavende sygeplejerske kan se den på sin skærm. Nu er der flere muligheder: Måske sendes en ambulance af sted med det samme senere, når sygeplejersken har mere overblik over behovet for hjælp, kan ambulancen trækkes tilbage, hvis den skønnes at være unødvendig. Det kan være, at en siddende transport dækker behovet. Udover vurderingen af ressourceforbrug skal sygeplejersken danne sig et billede af, om der er brug for vejledning eller førstehjælp over telefonen. Det er den anden og meget væsentlig del af vores funktion. Den nødvendige erfaring De sygeplejersker der er ansat i vagtcentralen, Region Nordjylland, er alle sygeplejersker med minimum 10 års erfaring som sygeplejersker. Alle har bred erfaring fra forskellige specialer, nogle har herudover specialuddannelsen i anæstesi eller intensiv. Det er nødvendigt med lang erfaring, bl.a. for at kunne opfange komplekse tilstande. Man skal vide, hvad man skal spørge ind til, og man skal kunne lægge to og to sammen eller lægge mange informationer sammen når det gælder symptomer. Det kræver, at man har set mange akutte patienter i sit sygeplejerske-liv. Ofte er det ikke patienten selv, vi har i telefonen, men en pårørende eller en forbipasserende. Der har vi en stor styrke i forhold til politiet, fordi vi med vores sundhedsfaglige baggrund og erfaring hurtigt kommer på sporet af, hvad det drejer sig om, og hvad der skal afklares for at få et mere sikkert billede. Det handler om at samle de rigtige informationer på meget kort tid, og kombinere dem på den rigtige måde, til en helhedsvurdering. Vi skal ikke stille diagnoser, men vi skal disponere ud fra de symptomer, vi får beskrevet. Det er en kernekompetence i sygepleje at vur- 22

23 dere en helhedssituation, og den kommer virkelig til udfoldelse her. Desuden har vi som sygeplejersker erfaring i kommunikation med mennesker, der er i krise. Vi har empatien med os, overfor det enkelte menneske, og er gode til at sætte os ind i andres situation. At gøre en forskel Som sygeplejersker har vi oplevet, at det er rigtig spændende at få anmelder i telefonen. Vi føler, at vi netop der i den første hektiske fase - kan gøre forskel. Der er ofte brug for at få ro på situationen, så personen i den anden ende af røret er i stand til at modtage vejledning og måske telefonisk førstehjælp. Hvis vi vurderer, at en afsendt ambulance skal trækkes Kompetence som sundhedsfaglig disponent De sundhedsfaglige disponenter i vagtcentralen har kompetence til at op/neddisponere hastegrad/ ressourcebehov. Det gør de ved at spørger ind til tilstanden hos de(n) tilskadekomne og herefter træffe beslutning om, hvilke ressourcer, der skal afsættes til opgaven. Den sundhedsfaglige visitation består i at vælge, hvilken prioritet en opgave skal have (opgaveprioritet A, B eller C), samt hvilke akutenheder (ambulance, lægebil, akutbil, paramediciner) der skal sendes til opgaven. Funktionen som sundhedsfaglig disponent giver endvidere kompetence til at guide anmelderen i forhold til førstehjælp og håndtering af situationen, indtil anden form for hjælp kommer frem. En anden opgave er at modtage bestillinger på liggende patienttransport fra læger/sygehuse m.m. Også her er der en sundhedsfaglig disponering. tilbage, er der også en opgave i få sagt dette til anmelder på en ordentlig og høflig måde. Vedkommende har ringet 112 og har skønnet situationen som akut. Det er vigtigt at tage hver eneste henvendelse alvorligt og at forklare vores dispositioner så godt vi kan. De fleste kan sagtens forstå, at beredskabet - herunder ambulancerne skal reserveres til dem, der virkelig har brug for dem. Det er spændende at bruge sin sygeplejefaglighed på en helt ny måde. Vi er vant til at have patienten i hænderne, hvilket i sig selv giver en masse informationer. Her kan vi ikke tage puls eller måle blodtryk eller se hudens eller læbernes farve. Vi kan udelukkende observere ved at stille de rigtige spørgsmål og ved at hjælpe personen i den anden ende af telefonen med at beskrive og besvare vores spørgsmål så godt som muligt. Uddannelse og ansvar Jeg har været med til at sammensætte et uddannelsesforløb til funktionen som sundhedsfaglig disponent i Region Nordjylland. Uddannelsen har givet os et godt indblik i det præhospitale beredskab og har trænet os i at rådgive mennesker, der er i en stressende og angstfyldt situation, over telefonen. Så vi føler, at vi er godt klædt på. Mange spørger os, om vi er bange for at begå fejl? De tænker, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi vurderer forkert hvis vi f.eks. trækker en ambulance tilbage fra en situation, der alligevel viser sig at være livstruende. Hvordan lever vi med det store ansvar? Mette Bøgeskov- Jensen ved én af sygeplejerskernes faste arbejdspladser i Vagtcentralen. En del af svaret er, at vi har faste retningslinier og procedurer at støtte os til, ved ethvert opkald. Det er f.eks. en retningslinie, at tvivlen altid skal komme borgeren til gode - hvis der er tvivl, sender vi en ambulance. Samtidig skal vi gøre os klart, at vores nye funktion er forrest i det præhospitale beredskab og dermed også udsat for stor mediebevågenhed. I ansættelsessamtalerne har vi lagt meget vægt på at få talt om dette, så hver enkelt ansøger har kunnet gøre op med sig selv, om det er det rigtige for én. Sommerfugle og tryghed Alle os, der er i vagtcentralen, har i fællesskab valgt nogle værdier for vores arbejdsplads én af værdierne er et trygt arbejdsmiljø. Det betyder i praksis, at vi alle sammen bakker hinanden op, og at vi snakker sammen om de forskellige oplevelser. Desuden er vi opmærksomme på stress-symptomer ved hinanden. Dette gælder for hele det Præhospitale Beredskab. Vi er jo nye medspillere i det præhospitale beredskab og har brug for at gøre os nogle erfaringer. Sommerfuglene har fløjet rundt i vores maver, og de fleste af os har haft søvnproblemer i forbindelse med opstarten. Det har vi taget som et tegn på, at vi gerne vil have det hele til at lykkes fra dag nummer et. Og det ser ud til, at vi har fået en ganske god start. Det er min oplevelse her fra hvor jeg kan vurdere det. 23