Indhold. Når en elev dør 5. Når en elev mister en af sine nærmeste 10. Når en ansat på skolen dør 13

Transkript

1

2 Indhold Oversigt over bilag. 4 Når en elev dør 5 Lige efter dødsfaldet. Om begravelsen/bisættelsen. Opfølgning. Når en elev mister en af sine nærmeste 10 Lige efter dødsfaldet. Opfølgning. Når en ansat på skolen dør 13 Lige efter dødsfaldet. Om begravelsen. Opfølgning. Når en pensioneret medarbejder dør. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. i hjemmet 18 Hvad skal gøres? Bilag 20 Indhold i krise-/sorgkassen 34 Litteraturliste 35 Til eleverne. Til læreren. Rosengårdskolen

3 Det handler om at være medmenneske og ikke overmenneske. Vi kan ikke tage sorgen fra dig, men vi kan være følgesvend. I stedet for at sige: Jeg kondolerer. kan man sige: Det gør mig ondt. eller Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige!. SIG ALDRIG: Jeg ved, hvordan du har det. MEN: Jeg tror, jeg ved, hvordan du har det. Mænd afviser ofte hjælp. Sig i telefonen: Jeg kontakter dig igen om en uge. Hvis der ikke ønskes hjemmebesøg, så mød ham et neutralt sted. Gå ind og tilbyd hjælp. Kom evt. igen flere gange. Tag hjem til den efterladte, men aldrig alene. Det er vigtigt, at man giver sig tilkende. Rosengårdskolen

4 Oversigt over bilag Klassen orienteres (Lærerens forholden sig til hændelsen) s. 21 Klassesamtale i forbindelse med dødsfald og ulykker s. 22 Sorg hos børn retningslinier for omsorg s bud på god omsorg s. 24 Eksempel på brev til hjemmet ved dødsfald s. 25 Til minde om Helle s.26 Ritualer s. 27 Vigtige punkter for egenomsorg s.28 Når en lærer skal formidle budskabet til et barn som har mistet s. 29 God støtte til kollega, som hjælper et barn i sorg s. 30 Gode råd fra en far s. 31 Den vanskelige samtale artikel fra Folkeskolen 10. april 2003 s. 32 Rosengårdskolen

5 Når en elev dør Lige efter dødsfaldet Om begravelsen/bisættelsen Opfølgning Rosengårdskolen

6 Når en elev dør Lige efter dødsfaldet Den der først får kendskab til dødsfaldet, underretter ledelse og klassens to hovedlærere. Skoleleder underretter det øvrige personale. Elevens klasse underrettes af klassens to hovedlærere, som bliver der resten af dagen. Se bilag. Hvis det drejer sig om en ulykke henledes opmærksomheden på, at rygter hurtigt spredes via mobiltelefoner og bærbare pc ere. Især hvis de har pressens opmærksomhed. Hovedlærerne sørger for, at ingen af klassens elever er alene, når han/hun kommer hjem de kan evt. tage med hinanden hjem. Skolens øvrige klasser underrettes af den lærer, der på det pågældende tidspunkt har klassen. Dette sker i henhold til de informationer ledelsen har givet. Når samtlige klasser er underrettet, hejses flaget på halv stang. Skolelederen sørger så vidt muligt for, at sundhedsplejerske, skolepsykolog og præst er til stede på skolen. De to hovedlærere kontakter personligt klassens forældrekreds. Det overvejes, om det er nyttigt med et forældremøde før begravelse/bisættelse, hvor der kan tages stilling til evt. deltagelse. Skolens eller hjemmets præst deltager i planlægning og gennemførelse af en mindehøjtidelighed. Én af klassens to hovedlærere/skoleledelsen overbringer hjemmet en buket og udtrykker skolens medfølelse. Vær opmærksom på, at ikke alle tosprogede familier bruger blomster i den situation. Rosengårdskolen

7 Om begravelsen/bisættelsen Skolens eller hjemmets præst spørger før forældremødet de pårørende, om de ønsker at lade elevens klassekammerater deltage i begravelsen. Når dagen for begravelsen er fastsat, får elevens klasse en kortfattet meddelelse med hjem om deltagelsen i begravelsen. Det bør nævnes, at det er vigtigt, at eleverne har voksne at være sammen med under og efter begravelsen. I særdeleshed er det vigtigt, at eleverne har en voksen med sig, når det gælder småbørnsklasserne. Det vil være godt, at så mange af eleverne som muligt kan være med ved begravelsen, da det kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmeste tid. Tal indgående i klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen. Dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej. Skolen sender en krans med bånd. På begravelsesdagen hejses flaget på halv stang. Rosengårdskolen

8 Opfølgning Det er meget vigtigt, at de to lærere får megen støtte og hjælp af kollegerne. Se bilag. Vær opmærksom på elevernes forskellige sorgreaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den ofte med magisk tænkning : Døde han/hun, fordi jeg sagde, at han/hun var dum? Døde han/hun, fordi jeg mobbede ham/hende engang? I denne sammenhæng er rådgivning vigtig. Sorgens fire stadier: Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn. Reaktionsfasen: Kan vare flere uger. Bearbejdningsfasen: Kan vare flere år. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med ar i sjælen, som aldrig forsvinder. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Klasse samtale kan struktureres på flg. måde: Introduktion Fakta Tanker Reaktioner Information Afslutning (detaljeret opsummering af samtalen). Se bilag På de ældste klassetrin vil det også være givende med sådanne samtaler i mindre grupper. Rosengårdskolen

9 Det kan have stor betydning for klassen, at: Den afdøde elevs stol og bord bliver stående tom i klasseværelset et stykke tid. Der kan også være andre konkrete ting, der minder om vedkommende, der kan tages vare på. Den afdøde elevs grav besøges af den samlede klasse ved bestemte lejligheder. Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og skolens eller familiens præst kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. Rosengårdskolen

10 Når en elev mister en af sine nærmeste Lige efter dødsfaldet Opfølgning Rosengårdskolen

11 Når en elev mister en af sine nærmeste Lige efter dødsfaldet Bliver en elev kaldt hjem fra skole pga. et dødsfald, skal eleven orienteres af én af de to hovedlærere. Se bilag. Hvis det drejer sig om en ulykke henledes opmærksomheden på, at rygter hurtigt spredes via mobiltelefoner og bærbare pc ere. Især hvis de har pressens opmærksomhed. Sker dødsfaldet udenfor skoletiden, orienteres elevens klasse hurtigst muligt af én af de to hovedlærere. Aftal med hjemmet, hvordan emnet tages op i klassen. Tag evt. hjem med en buket. Vær varsom med blomster til tosprogede familier. Tal åbent om det i klassen, mens eleven ikke er til stede. Fortæl, om muligt, hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke. Se bilag. Tal i fornødent omfang åbent i klassen om det skete, når eleven er tilbage. Skolen sender en bårebuket, såfremt det er forældre eller søskende, der er afgået ved døden. Rosengårdskolen

12 Opfølgning De to hovedlærere tager sig særligt af eleven. Vær opmærksom på elevens sorgreaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den ofte med magisk tænkning : Døde han/hun, fordi jeg sagde, at han/hun var dum? Døde han/hun, fordi jeg mobbede ham/hende engang? I denne sammenhæng er rådgivning vigtig. Sorgens fire stadier: Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn. Reaktionsfasen: Kan vare flere uger. Bearbejdningsfasen: Kan vare flere år. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med ar i sjælen, som aldrig forsvinder. Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og skolens eller familiens præst kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. Rosengårdskolen

13 Når en ansat på skolen dør Lige efter dødsfaldet Om begravelsen Opfølgning Når en pensioneret medarbejder dør Rosengårdskolen

14 Når en ansat på skolen dør Lige efter dødsfaldet Skolelederen underretter personalet. Klasserne informeres af én af de to hovedlærere. Hvis det drejer sig om en ulykke henledes opmærksomheden på, at rygter hurtigt spredes via mobiltelefoner og bærbare pc ere. Især hvis de har pressens opmærksomhed. Hvor det er klasselæreren, der er død, må klassen informeres af en lærer, der kender klassen. Denne bør derefter beholde klassen resten af skoledagen. Man bør endvidere såvidt muligt sørge for, at ingen elev kommer hjem til et tomt hus (gælder i særlig grad for elever på de lavere klassetrin). Når samtlige klasser har fået besked, hejses flaget på halv stang, ledelsen tager stilling til om, man samles til en kort mindehøjtidelighed. Tal konkret om det, der er sket. Lad eleverne tale om deres tanker og følelser. Skolesundhedsplejerske og skolepsykolog kan evt. kontaktes, så de kan være til stede på skolen. Én af hovedlærerne kontakter forældrerepræsentanterne i den/de berørte klasser. Eleverne i den/de berørte klasser får en kortfattet skriftlig meddelelse fra ledelsen med hjem. På et kort møde i pædagogisk råd, drøftes de konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet. Skolens ledelse varetager de konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet. Rosengårdskolen

15 Om begravelsen Ledelsen informerer personalet om begravelsen. På begravelsesdagen hejses flaget på halv. Skolen sender en krans med bånd. Kolleger, der ønsker at deltage i begravelsen, kan naturligvis deltage. Rosengårdskolen

16 Opfølgning Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Se bilag. Vær opmærksom på forskellig sorgreaktion hos såvel eleverne som kolleger. Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den ofte med magisk tænkning : Døde han/hun, fordi jeg sagde, at han/hun var dum? Døde han/hun, fordi jeg mobbede ham/hende engang? I denne sammenhæng er rådgivning vigtig. Sorgens fire stadier: Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn. Reaktionsfasen: Kan vare flere uger. Bearbejdningsfasen: Kan vare flere år. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med ar i sjælen, som aldrig forsvinder. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Klasse samtale kan struktureres på flg. måde: Introduktion Fakta Tanker Reaktioner Information Afslutning (detaljeret opsummering af samtalen) Se bilag På de ældste klassetrin vil det også være givende med sådanne samtaler i mindre grupper. Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og skolens eller familiens præst kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. Det bør tilstræbes, at den afdøde lærers skema læses af én og samme vikar skoleåret ud. Rosengårdskolen

17 Når en pensioneret medarbejder dør Ved en pensioneret medarbejders død sender skolen en krans med bånd. Kolleger, der ønsker at deltage i begravelsen, kan naturligvis deltage. Rosengårdskolen

18 Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. i hjemmet Hvad skal gøres? Rosengårdskolen

19 Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. i hjemmet Hvad skal gøres? Når ovenstående erfares, orienteres klasselæreren. De to hovedlærere kontakter hjemmet for at finde ud af: Hvad skal gøres? Hvem skal orienteres? Hvilken rolle skal skolen påtage sig? De to hovedlærere orienterer alle omkring klassen ( SFO, klub, kontoret). Rosengårdskolen

20 Bilag Klassen orienteres (Lærerens forholden sig til hændelsen) Klassesamtale i forbindelse med dødsfald og ulykker Sorg hos børn retningslinier for omsorg 20 bud på god omsorg Eksempel på brev til hjemmet ved dødsfald Til minde om Helle Ritualer Vigtige punkter for egenomsorg Når en lærer skal formidle budskabet til et barn, som har mistet God støtte til kollega, som hjælper et barn i sorg Gode råd fra en far Den vanskelige samtale Rosengårdskolen

21 Klassen orienteres (lærerens forholden sig til hændelsen) Åben og ærlig kommunikation: Gør informationen alderssvarende, undgå abstrakte forklaringer, brug konkrete ord. Giv tid til, at børnene kan opfatte det skete (gentag budskabet). Vær nærværende vær tilstede vær lyttende vis empati skjul ikke dine egne følelser ( du må gerne græde, men ikke bryde sammen). Lad børnene vide, at det er normalt at reagere. Informer dem om de almindelige reaktioner. Afvis ikke deres reaktioner. Lad dem vide, at det er smertefuldt, men nødvendigt at arbejde sig igennem sorgen og følelserne. Vær det vikarierende håb. Vær den, der uopfordret taler med børnene. Rosengårdskolen

22 Klassesamtale i forbindelse med dødsfald og ulykker Introduktion: Legaliser forskellige følelse Understreg betydningen af at tale om følelser Det kan også gøre ondt at tale Fakta: Alle fortæller, hvad de har fået at vide, hvordan og hvornår. Her skabes en fælles platform, viden formidles og misforståelser rettes. Voksne undervurderer ofte børns behov for information. Tanker og reaktioner: Hvad tænker du om det? Hvad er det værste for dig ved det skete? Senere hvordan gik natten, og hvordan har de det nu? Reaktionsperioden bør tage lang tid. Informationer: Understreg det normale i følelser og reaktioner. Forberedelse på de fremtidige reaktioner og forbudte følelser. Gode råd: Snakke med forældre og venner Skaffe sig information om hændelsen Lave digte, skrive dagbog og tegne Lave noget i fællesskab til de efterladte. Rosengårdskolen

23 Sorg hos børn retningslinier for omsorg Åben og ærlig kommunikation: Giv alderssvarende forklaringer Reducer forvirring Undgå abstrakte forklaringer Omskriv ikke døden til rejse eller søvn Giv tid til tankemæssig mestring: Tillad spørgsmål og samtale Forvent at samtalerne bliver korte Se på billeder, fotoalbums besøg kirkegården Accepter børnenes leg Gør tabet virkeligt: Vis dine egne følelser Lad børnene deltage i mindehøjtideligheder og begravelse Hav minder om den døde fremme Simuler følelsesmæssig mestring: Bevar kontinuitet i hjem og skole Undgå unødige adskillelser Snak med børnene om deres angst for egen eller forældres død Snak med børnene om eventuelle skyldsfølelser de måtte have Rosengårdskolen

24 20 bud på god omsorg 1. sorgarbejde er en normal og nødvendig proces 2. du skal være sammen med den sørgende, ikke løse hans/hendes problem 3. du skal anerkende andres smerte, gå ind i den og ikke forsøge at fjerne den (det er i øvrigt ikke muligt) 4. du skal lytte til fortællingen 5. du skal give lov til gentagelse 6. snak mindst muligt 7. der er mange måder at sørge på 8. der er ingen grund til at retfærdiggøre følelser 9. du skal opmuntre til, at de sørgende deler sorgen 10. du skal erkende, at den sørgende har lidt et tab 11. du skal ikke hindre udtryk for skyld eller vrede 12. du skal hjælpe den sørgende til at indse, at den døde aldrig kommer tilbage 13. du skal give tid 14. du skal tillade den sørgende at have virkelige minder fra et virkeligt forhold til den afdøde 15. du skal anerkende den sørgendes behov for at snakke om den de har mistet 16. du skal opmuntre den sørgende til at bearbejde smerten og vise alle sine følelser frem uden at dømme 17. du skal give børn anledning til at deltage i sorgprocessen sammen med de voksne 18. du skal huske, at mange som giver umiddelbar hjælp, ofte forsvinder efter en tid 19. du skal ikke lade afvisning hindre dig i at komme tilbage med nye tilbud om hjælp 20. du skal opmuntre den sørgende til at leve og elske igen men først, når han/hun føler sig parat Rosengårdskolen

25 Eksempel på brev til hjemmet ved dødsfald d. Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse, at xx er død. Det skete i går..dag på grund af. Vi har brugt megen tid på at snakke om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Vi ved endnu ikke, hvornår begravelsen skal finde sted, men vi vil samle ind til en buket (ca.. kr. pr. elev). Der er også en del fra klassen, der gerne vil med til begravelsen. Det er en god idé at få lejlighed til at sige farvel på denne måde. Vi vil tale nærmere om dette og andre spørgsmål på et møde i morgen aften kl her på skolen. I opfordres til at møde op i det omfang, det kan lade sig gøre med det korte varsel. Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. F.eks. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig og andre igen får f.eks. ondt i maven eller i hovedet. Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler. Kontakt mig venligst, så jeg ved, om I kommer. Med venlig hilsen Ledelse Klasselærer tlf.nr.: Rosengårdskolen

26 Til minde om Helle Rosengårdskolen

27 Ritualer Eksempler på ritualer til brug i skolen: flag på halv levende lys højtidelig optræden blomster lægge tegninger frem lægge digte til den døde læse digt højt (eller andet) sige noget til den døde sange/salmer Lad gerne eleverne være med til at aftale ritualer. Rosengårdskolen

28 Vigtige punkter for egenomsorg Skaf dig kendskab til reaktioner, som kan opleves af voksne eller hjælpere, som kommer i kontakt med sorg og krise. Vær opmærksom på dine egne tidligere tab og sorgreaktioner, da disse ofte genopleves i forbindelse med andres tab og sorg. Forvent at du vil reagere følelsesmæssigt, hvis du støtter børn i sorg og krise. Sædvanligvis dæmpes disse normale reaktioner i løbet af dagene og ugerne, som følger. Benyt en god ven eller kollega til at tale med om de belastende oplevelser, du udsættes for. Husk du kan ikke bære barnets sorg, men du kan hjælpe og støtte barnet til at udtrykke dets sorg. Vær varsom med at påtage dig for meget på en gang. Hav nogen at dele ansvaret med, nogen du kan søge råd hos. Tag kontakt med fagpersoner, hvis det er en hændelse, som har rystet både dig og andre. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre et møde, hvor I detaljeret gennemarbejder indtryk og reaktioner. Rosengårdskolen

29 Når en lærer skal formidle budskabet til et barn, som har mistet Formidling af dødsbudskabet bør ske således. Lad den, som formidler budskabet, være én, som eleven har tillid til og stoler på, fortrinsvis klasselæreren. Før budskabet gives, bør man gennem politiet eller andre have skaffet sig tilstrækkelig information til, at man kan besvare spørgsmålet om, hvordan og hvornår dødsfaldet skete. Læreren bør finde et egnet sted, hvor andre ikke vil forstyrre. Budskabet bør gives åbent og direkte. Det er ikke hensigtsmæssigt at udsætte formidlingen af budskabet til dagens slutning eller udsætte at fortælle alvoren i situationen, til børnene er kommet hjem. Der må afsættes tid til at sidde med eleven efter, at budskabet er givet, hvor de reaktioner, som må komme, får udløb. Det betaler sig ikke at ty til fraser som: Det skal nok gå godt., Tiden læger alle sår. etc. Lad ikke eleven være alene, giv gerne trøst som falder naturlig. Fysisk kontakt kan have en beroligende effekt, men det bør respekteres, hvis vedkommende ikke ønsker en sådan nærhed. Efter budskabet er givet, er det vigtigt, at læreren kan følge eleven hjem til det sted, familien opholder sig. Efter aftale med eleven bør de andre elever informeres om det, der er sket, så hurtigt som muligt. Rosengårdskolen

30 God støtte til kollega, som hjælper et barn i sorg Du: kender til almindelige reaktioner i den slags situationer. tager aktivt kontakt og er villig til at lytte til og samtale med vedkommende. tilbyder dit samvær, uden at mase dig for meget på. har tålmodighed og accepterer, at mange trænger til at tale om det, der er sket igen og igen. undgår at bruge tomme fraser som: Det kunne have været værre, Du skal være glad for, at det gik, som det gik, og Tiden læger alle sår. forventer at vedkommende ikke har fuld arbejdskapacitet og måske har brug for nogen aflastning eller ekstra hjælp i en periode. kan anbefale vedkommende at søge hjælp, såfremt han/hun ikke mestrer situationen på egen hånd. Rosengårdskolen

31 Gode råd fra en far Hans datter mistede sin mor i sommerferien efter 3. kl. OmSorg fra Kræftens bekæmpelse er rigtig godt! Få en grundig snak med den af forældrene, som barnet har tilbage, om hvad der er sket, hvordan familien ønsker sagen håndteret, og hvordan barnet reagerer på det. Sørg for, at der er en voksen, som barnet er tryg ved, der jævnligt taler med barnet om, hvordan det går. Hvis ikke kan man risikere, at barnet ikke får det snakket igennem og bearbejdet. Barnet har svært ved at tale med familien om savnet, følelserne og tankerne, især den af forældrene, der er tilbage og også har mistet. De bliver alle så kede af det, når det kommer på tale. Snak med klassen om det at miste. De fleste har mistet noget eller nogen, de holdt af: en hund, noget kært legetøj, en ven der er flyttet, hvad som helst. Det gør så godt at vide, at andre også føler savn selv efter lang tid. Vær på vagt overfor ensomheden. Et barn, der har mistet, er tilbøjelig til at trække sig tilbage fra kammeraterne. De er forstående og respekterer det. Det er ok til en vis grad, men det er kammeraterne, der skal holde kontakten ved lige. Isolerer barnet sig, kommer det ikke selv tilbage til kammeraterne. Snak med kammeraternes forældre om det. Det er dem, der bedst kan holde barnet i gang socialt. I den svære tid er det de voksne, der skal sørge for legeaftalerne og derved vise, at livet går videre og skal leves. Hold gerne et forældremøde, så alle ved, hvad der er sket, snak om sorgreaktioner, og hvordan forældrene bedst hjælper kammeraterne med at hjælpe barnet. Mange forældre er også usikre. Rosengårdskolen

32 Den vanskelige samtale -- fortsættes på næste side Rosengårdskolen

33 Rosengårdskolen

34 Rosengårdskolens krise-/sorgkasse Stearinlys med stager, fyrfadslys med stager. Vase. Tændstikker. Musikkassette eller CD. Kræftens Bekæmpelses sorgmateriale incl. video og kassettebånd Forslag til forældrebrev. Faglitteratur om døden i forskellige trosretninger. Rosengårdskolen

35 Litteraturliste Kræftens Bekæmpelses undervisningsmateriale Børnehaveklasse til 2. klasse: OmSorg - Når hjertet gør ondt og 5. klasse: OmSorg - Når bånd brister og 8. klasse: OmSorg - Når nogen man elsker dør. 9- og 10. klasse: OmSorg - Solsort og snefnug. OmSorg - Når livet går sin vej, Oscarnomineret tegnefilm. OmSorg - Med sorgen som blind passager, en radiomontage. OmSorg - For evigt borte digte om at miste skrevet af børn og unge. Pjecer fra Kræftens Bekæmpelse Hvad fejler du, far? Når forældre dør. Se bag i Kræftens Bekæmpelses materialer. Heri findes en udførlig litteraturliste til frilæsning, oplæsning, supplerende litteratur samt film og video. Rosengårdskolen

36 Litteratur som kan supplere dit arbejde med børn i sorg / krise Anneberg, Inger: Håbets labyrint. Når børn får en livstruende sygdom. Dyregrov, Atle: At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet gennem sorgen. Dyregrov, Atle: Sorg og omsorg i skolen. Edvardson, Gudrun: Børn i sorg, børn i krise. Fredsted, Malene: Kan man dø - når man er ung? Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom. Jacobsen, Anne: Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død. Kamrad, Jette: Hvis nu mor taber håret. Om børn og død. Møller, Erik: Sommeren med Anemone. Olesen, Peter: Min mor døde. Min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en far eller en mor. Olesen, Peter & Rølmer, Signe: Børn om mors og fars død. Ottesen, Doris: Børn og sorg. Om forældretab i barndommen. Rem, Lene: Jeg hader dig far!.fordi du ikke er her. Schwartz Hansen, Anni: Jeg savner dig. Om sorgarbejde blandt unge, der har mistet en far eller en mor. Wenneberg, Signe: Kære far og mor. Skilsmissegenerationens voksne børn fortæller. Rosengårdskolen

37