Udtalelse. Forslag fra V om forbedring af tandpleje for socialt. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE / BØRN OG UNGE / SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune

Transkript

1 Udtalelse Side 1 af 7 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra V om forbedring af tandpleje for socialt udsatte 1. Konklusion Venstre Byrådsgruppe har udarbejdet et byrådsforslag om forbedring af tandpleje for socialt udsatte borgere. Magistratsafdelingerne for Sundhed og Omsorg, Børn og Unge samt Sociale Forhold og Beskæftigelse har udarbejdet nærværende fælles udtalelse til forslaget, der forholder sig til hvert af de fire delforslag. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE / BØRN OG UNGE / SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune Sag: 17/ Sagsbehandler: MSB, Christian Brincker Nordbek MBU, Mette Borum MSO, Hanne Linneman Helt overordnet foreslår de tre magistratsafdelinger, at der udarbejdes en fælles tandsundhedsplan for voksenområdet. Endvidere foreslår de tre magistratsafdelinger at afvente den nationale politiske proces på området for så vidt angår mulighederne for sammenlægning af omsorgs- og specialtandplejen, da dette kræver en lovændring. 2. Indhold Nedenfor følger magistratsafdelingernes vurdering af hvert af de enkelte forslag. Forslag: 1) At det undersøges, hvilke økonomiske og administrative konsekvenser det vil have at sammenlægge omsorgs- og specialtandplejen i Aarhus. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 14. oktober 2016 en ny rapport om modernisering af den kommunale omsorgstandpleje. Det er denne rapport, som Venstre henviser til i sit beslutningsforslag. Den nye rapport kommer med en række anbefalinger og vejledninger til den kommunale omsorgstandpleje, som vedrører visitation, forebyggelse, behandling og organisering af omsorgstandplejen, herunder et forslag om sammenlægning af omsorgs- og specialtandplejen. Omsorgstandplejen er primært rettet mod plejekrævende ældre, mens Specialtandplejen retter sig mod sindslidende, udviklingshæmmede m.v.

2 Udviklingen i tandsundhed i befolkningen har medført, at de fleste bevarer egne tænder gennem det meste af livet. Plejekrævende ældre med større funktionstab har dermed i stigende grad et specialiseret tandplejebehov, der ligner det, som ydes i Specialtandplejen. Side 2 af 7 I omsorgstandplejerapporten vurderes det, at en sammenlægning af omsorgs- og specialtand-plejen til ét samlet tilbud vil kunne medføre både faglige, økonomiske og administrative fordele. Det gælder fx: større patientvolumen og dermed en mere rationel udnyttelse og udvikling af tandplejepersonalets kompetencer driftsøkonomiske stordriftsfordele ved bedre udnyttelse af personale, udstyr og klinikfaciliteter administrativ forenkling for patienter og fagpersoner, der henviser til omsorgs- og specialtandpleje. På bestyrelsesmødet i KL den 15. marts 2017 bakkede KL anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen op med bemærkninger om, at der i det videre arbejde skal være fokus på, at ikke alle kommuner har egen specialtandpleje, og at kommunerne organiserer indsatsen forskelligt, at Specialtandplejen typisk er dyrere end omsorgstandplejen, hvorfor de økonomiske konsekvenser af en sammenlægning skal analyseres. KL bemærker i dagsordenen til bestyrelsesmødet, at en sammenlægning vil forudsætte en lovændring, som skal bero på en nærmere udredning og økonomivurdering, og at en lovændring vil betyde, at brugerbetalingsreglerne for de to grupper, der bruger henholdsvis omsorgs- og specialtandplejen, skal harmoniseres, hvilket må forventes at komplicere lovgivningsarbejdet. KL har ikke haft held til at få en afklaring fra Sundhedsstyrelsen om den videre proces for anbefalingerne i rapporten, og det er derfor uvist, om der igangsættes initiativer på baggrund af denne. I Aarhus Kommune er der allerede i dag er der en tæt relation mellem kommunens omsorgs- og specialtandplejetilbud, der er forankret under samme ledelse i MBU og har delvist sammenfaldende personale. Aarhus er en stor kommune med forholdsvis mange borgere med behov for specialtandpleje. Der er således allerede i dag en stor patientvolumen i de eksisterende tilbud, der betyder, at ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt. Der bør dog kunne drages fordel af den administrative forenkling ved en sammenlægning, jf. Sundhedsstyrelsens rapport, som også vil kunne gøre

3 behandlingen af de enkelte borgere mere fleksibel i forhold til at udnytte de faglige kompetencer, der er behov for i situationen. Side 3 af 7 Det bemærkes afslutningsvis, at en harmonisering af egenbetalingen mellem omsorgs- og specialtandplejen formodentlig vil betyde, at de ældre i lighed med brugerne i specialtandplejen vil komme til at betale en lidt større, mere retvisende andel af udgiften til det specialiserede tandplejetilbud. Det anbefales på baggrund af ovenstående at afvente ministeriets afgørelse og arbejdet på nationalt plan. Forslag: 2) At det undersøges om eventuelle frigivne midler ved en sammenlægning kan anvendes til opsøgende indsats for byens socialt udsatte, som ikke kan visiteres til special- og omsorgstandplejen. Eksempelvis i form af yderlig åbningstid hos socialmedicinsk tandklinik eller opsøgende indsats/forebyggende behandling på værestederne. Magistratsafdelingerne er enige i, at det er relevant at undersøge om eventuelt frigivne midler kan anvendes til at styrke den opsøgende indsats for byens socialt udsatte. De borgere, der i dag tilbydes hjælp til tandpleje i regi af Socialmedicinsk tandklinik som resultat af et opsøgende arbejde, udgør kun en lille andel af den udsatte borgergruppe, der på grund af forskellige sociale og/eller psykosociale problemstillinger har dårlig mundhygiejne og tandsundhed, men ikke evner at fastholdes i et almindeligt tandplejeforløb. Et socialt acceptabelt tandsæt og et liv uden tandpine øger trivslen og selvværdet, og kan dermed være med til at understøtte øvrige social- og beskæftigelsesrettede indsatser. Derfor vil en styrket opsøgende indsats alt andet lige bidrage til at flere af byens udsatte borgere modtager behandling af deres tænder. Opmærksomheden henledes dog på, at indsatsen samtidig vil øge trækket på de kommunale udgifter til tandplejetilskud efter 82 og 82a i aktivloven. Magistratsafdelingerne anbefaler, at MSO, MBU og MSB i fællesskab arbejder på en fælles tandplan for Aarhus Kommunes indsats for bedre tandsundhed for de socialt udsatte borgere. Se mere under næste forslag vedr. ydernummer til Socialmedicinsk Tandklinik.

4 Forslag: 3) At Aarhus Kommune retter henvendelse til Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeren med henblik på at ansøge om en forsøgsbestemmelse i henhold til 233 i sundhedsloven, således at Socialmedicinsk tandklinik i Aarhus kan tildeles et ydernummer, som tilfældet er i Herlev i dag. Der kan herunder være andre relevante initiativer, som der også kan arbejdes med i relation hertil. Side 4 af 7 Om Herlev modellen Herlevmodellen har eksisteret som forsøg i Herlev Kommune siden 1992, hvor kommunalbestyrelsen ønskede at gøre noget ved den sociale ulighed, både hvad angår tandsundhed og benyttelse af tandplejesystemet. Målgruppen er alle borgere i kommunen, der er berettiget til økonomisk støtte til tandbehandling efter aktivloven (dengang: bistandsloven) eller pensionsloven. Dispensation til at give denne borgergruppe et særligt tandplejetilbud blev givet af ministeren på området i medfør af forsøgsbestemmelse i den daværende tandplejelovgivning. (Denne mulighed ligger nu i sundhedslovens 233, stk. 1). Den kommunale tandpleje i Herlev Kommune har alene begrundet i forsøgsbevillingen - fået tildelt et ydernummer på linje med privat praktiserende sundhedspersoner, og kan dermed arbejde på lige fod med deres privatpraktiserende kolleger efter sygesikringens overenskomst. Der er ikke bevilget dispensation til andre kommuner, og det vil kræve en lovændring at udbrede muligheden til de øvrige kommuner i landet. Tidligere ansøgninger Aarhus Kommune har tidligere undersøgt muligheden for at få ydernummer til Socialmedicinsk klinik. I den forbindelse har der været rettet henvendelse til såvel regionen som til ministeriet, men foreløbig uden held. Henvendelse til regionen Socialudvalget har senest primo 2014 henvendt sig til Region Midtjylland med anmodning om bevilling af ydernummer. Regionsrådsformand, Bent Hansen, oplyste i den forbindelse i svarbrev af 8. april 2014, at det overenskomstmæssige ydernummersystem er opbygget således, at alle borgere tilbydes fri adgang til at konsultere en tandlæge med

5 tilskud fra regionen. Dette er ikke tilfældet for Socialmedicinsk Tandklinik, som kun henvender sig til en særlig gruppe af borgere nemlig socialt udsatte borgere i Aarhus Kommune. Side 5 af 7 Efterfølgende henvendte kommunen sig den 26. maj 2014 til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med anmodning om, at ministeriet anviste hjemmel til at opnå ydernummer. Ministeriet oplyste i brev af 12. marts 2015, at der ikke i den på daværende tidspunkt gældende sundhedslovgivning fandtes hjemmel til at udstede ydernumre heller ikke til konkrete aktører. Senest har Region Midt på basis af en konference om tandpleje for udsatte udarbejdet et notat om regionens muligheder for at understøtte tandbehandling af socialt udsatte. I dette konkluderer en sagsbehandler, at det kan være en mulighed, at kommunernes overtandlæge tildeles et ydernummer efter ansøgning. Denne mulighed vil blive forelagt Sundhedskoordinationsudvalget. MBU er parat til at benytte denne mulighed, hvis den kan godkendes i regionerne og i Tandlægeforeningen som aftaleparter. Magistratsafdelingerne anbefaler, at MSO, MBU og MSB i fællesskab arbejder på en fælles tandplan for Aarhus Kommunes indsats på området, der tager udgangspunkt i følgende målgrupper: - De borgere, der er omfattet af tilbuddet i omsorgs- og specialtandplejen. - De borgere der pt. kan benytte Socialmedicinsk tandklinik - Øvrige udsatte borgere fra 15 år og op i kommunen, der ikke evner at udnytte de almindelige tandplejetilbud, men som ikke tilhører målgruppen for omsorgs- eller specialtandplejen. En sådan tandplan kan udarbejdes sideløbende med, at kommunen følger udviklingen i regionen såvel som på landsplan. Tandplanen skal belyse de økonomiske aspekter af en øget indsats, ligesom den skal pege på hvilke værktøjer og indsatser der skal sættes iværk herunder spørgsmålet om behovet for et evt. ydernummer for at kunne omsætte tandplanens intentioner i virkeligheden. Det foreslås, at udkast til tandplan forelægges til drøftelse i de respektive udvalg. En beslutning om ansøgning om ydernummer kan herefter træffes med udgangspunkt i en evt. vedtaget tandplan.

6 Forslag: 4) At rådmanden for Sundhed og Omsorg kommer med et oplæg til, hvordan der kan gøres mere inden for den forebyggende indsats ift. tand- og mundsundhed for kommunens ældre, både de som bor i egen bolig og på plejehjem og lignende. Side 6 af 7 Ældre mennesker beholder deres egne tænder i langt højere grad end tidligere. Sunde tænder skal gerne holde hele livet. Nogle ældre mennesker får dog ikke børstet tænderne godt nok. Når kræfterne begynder at svigte, er tandbørstning ofte et af de daglige gøremål, der forsømmes. Samtidigt mister mange ældre den regelmæssige kontakt til tandpleje hos den tandlæge, de har gået hos i årevis. Dårlig mundhygiejne betyder, at de ældre kan få alvorlige følgesygdomme som lungebetændelse og hjertekarsygdomme. Samtidigt ved vi, at dårlige tænder og ånde kan føre til isolation og ensomhed. Rådmanden for Sundhed og Omsorg vil derfor gerne arbejde for at hjælpe borgerne med at passe bedre på deres tænder, at mindske risikoen for sygdomme og at øge livskvaliteten. Konkret er der tre områder, som rådmanden gerne vil arbejde videre med: Systematisk og målrettet forebyggende arbejde hos de borgere, der i Sundhed og Omsorg er visiteret til personlig pleje i hjemmeplejen og på plejehjem. Tandplejere fra Voksentandplejen skal sammen med SOSUpersonale besøge borgerne i deres hjem. Via sidemandsoplæring og vejledning til borgeren, evt. pårørende og medarbejderen sikres bedre tand- og mundsundhed hos den enkelte borger. Aarhus halter efter Sundhedsstyrelsen anbefalinger om Omsorgstandpleje. Sundhed og Omsorg har inden for sin nuværende ramme ikke mulighed for at opprioritere området. Sundhedsstyrelsen skønner, at målgruppen til Omsorgstandpleje er mellem 4,9 5,9% af de + 65-årige. I Aarhus Kommune er kun ca. 3% af de + 65-årige visiteret til Omsorgstandpleje. Aarhus Kommune vil gerne medvirke i forskningssamarbejde og skal sammen med Aarhus Universitet sikre, at de nyeste forskningsresultater om tandsundhed formidles til personale og borgere.

7 Side 7 af 7 Bünyamin Simsek rådmand / Jan Præstholm direktør Jette Skive rådmand / Hosea Dutschke direktør Thomas Medom rådmand / Erik Kaastrup-Hansen direktør