Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv
|
|
- Trine Søndergaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv Rapport fredag d. 27. november
2 Hvad er Lille Veum? Et bo- og arbejdstilbud for udviklingshæmmede På Lille Veum yder vi støtte til: At leve et godt liv Udvikling mod så høj grad af selvstændighed som muligt 2
3 På Lille Veum har vi taget nogle valg 3
4 Et godt liv er et aktivt liv Vi tror, at et godt liv er et aktivt liv Derfor gør vi os umage med at tilpasse arbejds- og fritidsaktiviteter således, at beboere og brugere kan deltage i det omfang, som deres aktuelle forudsætninger muliggør Vi tror, at et aktivt liv bl.a. udgøres af sunde døgnrytmer, reelt produktivt arbejde, aktive fritidsaktiviteter, sund kost og så lidt sjov og spas, selvfølgelig Vedr. specifikt indhold stemmer det overens med landbrugssamfundet i den omkringliggende del af Midtjylland som så også er beboernes/brugernes egen baggrund Og vi undersøger herudover løbende, hvordan beboernes og brugernes individuelle forudsætninger kan udvikles mod yderligere deltagelse og selvstændighed 4
5 Definitionen af et godt liv er et bevidst fravalg af nogle faldgruber i arbejdet med udviklingshæmmede I den ene grøft risikerer man at undervurdere beboere og brugere De ses som grundlæggende underudviklede Kernen i den pædagogiske tilgang bliver definitionen af den hjælp, de skal have for at klare sig I den anden grøft risikerer man at romantisere beboere og brugere De ses som hellige uskyldige, som evige børn Kernen i arbejdet kan udvikle sig til en usund og virkelighedsfjern idealisering Begge yderpunkter fører til, at beboere og brugere pakkes ind og beskyttes fra omverden og at de ikke udfordres og udvikles Undervurdering fører til institutionalisering, romantisering til et parallelt univers Begge tilgange ekskluderer beboere og brugere fra det brede samfund På Lille Veum har vi defineret en version af det gode liv imellem disse yderpunkter og skabt strukturen for en livsstil, der dels udfordrer beboere og brugere til udvikling, dels harmonerer med de sociale færdigheder og værdsatte aktiviteter, som gælder i det brede samfund Vi vil understøtte deres forudsætninger for inkludering i samfundet 5
6 Hvordan tilrettelægger vi så den pædagogiske støtte? 6
7 Kernen i den pædagogiske tilgang er en metode Alt styres af en stram struktur; som så tilpasses for at få alle med Langt størstedelen af aktiviteterne på Lille Veum kører efter et skema; opgaver er veldefinerede og planlagte ned i detaljer Graden af struktur er høj Der er overblik over, hvad hver medarbejder, beboer og bruger har lavet, aktuelt er i gang med, samt hvad de skal fremover og overblik over hvordan disse aktiviteter gennemføres Samtidig arbejder vi løbende og opmærksomt på at tilpasse strukturen til medarbejdere, beboere og brugere Vi (re-)designer både planlægning og individuelle aktiviteter, så alle kan være med og få bedst muligt udbytte Og vi justerer hele tiden aktiviteterne ud fra den løbende udvikling i de involveredes behov 7
8 Strukturen produktet af mere end 20 års arbejde Og vores bedste bud på et professionelt tilbud til udviklingshæmmede Ved opstarten i 1988, og i harmoni med tidsånden, begyndte hver dag med en diskussion ml. personale, beboere og brugere, om hvad man havde lyst til at lave Fra dette afsæt står vi i dag med en meget struktureret tilgang til alle aktiviteter Strukturen er løbende opbygget og hviler på konkrete erfaringer med, hvad der virker og endnu vigtigere, hvad der ikke virker Vi er derfor heller ikke bange for, at strukturen tager overhånd og bliver stiv arbejdet med udvikling og tilpasning har aldrig stået stille og er noget af de første, vi lærer nye på Lille Veum At strukturen er styrende gør, at den pædagogiske tilgang ikke hviler på unikke relationer mellem personale og beboere/brugere Selvfølgelig er der venskabelighed og personlige relationer personale og beboere/brugere imellem Men vi har også hele tiden fokus på, at hos Lille Veum skal beboere/brugere kunne bibeholde deres selvstændighed uafhængigt af individuelle relationer til personale Vi tror på en professionel relation til beboere/brugere 8
9 Lille Veum er en struktur og en metode Personalet kan udskiftes, og Lille Veum kan stadig køre videre og ligne sig selv Beboere og brugere kan komme til og gå fra og der vil altid være plads til at sammensætte en dagligdag, som de kan trives med og føle sig hjemme i, mens de er hos Lille Veum Principperne for Lille Veum kan også genskabes et andet sted med andre medarbejdere og borgere Det er sådan vi vil have det; Lille Veum er et produkt og en metode det er konkrete erfaringer og tilegnet viden konkretiseret i et tilbud til udviklingshæmmede 9
10 Kultur og kerneværdier 10
11 De fundamentale principper for arbejdet i Lille Veum At holde beboere og brugere til ilden hvilket indebærer et kontinuerligt og ømt pres til at udfolde sig maksimalt; og hen imod størst mulig selvstændighed Et godt liv sunde døgnrytmer, reelt produktivt arbejde, aktive fritidsaktiviteter, sund kost og så lidt sjov og spas, selvfølgelig Udfordring vi vurderer og eksperimenterer løbende med de tiltag og aktiviteter, vi tilbyder Tryghed selvom vores primære mål er at støtte beboere og brugere til selvstændighed, er det essentielt, at de samtidig oplever at have et sikkerhedsnet, der griber dem, hvis det er nødvendigt Disse principper er de mest definerende for vores arbejde på Lille Veum tages de væk, taler vi ikke længere om Lille Veum men om noget andet 11
12 De overordnede organisatoriske rammer Vejen Kommune arbejder med værdibaseret ledelse og har formuleret en vision for kommunen baseret på følgende kerneværdier: Ordentlighed og åbenhed Respekt og tillid Dialog og engagement Udvikling Effektivitet og forretningssans Decentral udvikling og fælles identitet Arbejdet i Lille Veum harmonerer med dette værdisæt Alle værdier kan siges at være del af kulturen på Lille Veum Værdierne Ordentlighed og åbenhed samt Udvikling er endvidere en del af Lille Veums kerneværdier Ordentlighed og åbenhed ved den meget detaljerede og eksplicitte struktur Udvikling ved at både personalets arbejde samt designet af den støtte, der tilbydes beboere og brugere, kontinuerligt vurderes og revurderes med henblik på optimering 12
13 Ikke nok bare at sige, hvilke værdier gælder for arbejdet De skal også løbende konkretiseres, diskuteres og justeres Overordnet kvalitetssikring af arbejdet på Lille Veum - struktur for arbejde med kvalitetsmål På Lille Veum arbejdes der løbende med, hvad der defineres som kvalitet for den enkelte beboer/bruger Der opereres med fem kategorier af kvalitetsmål: - aktiviteter og udfordringer - gode fysiske rammer - at modtage omsorg - at have sociale relationer - at have tryghed i hverdagen -Disse konkretiseres i udvalgte pædagogiske handleplaner A) B) C) - Der siden eksemplificeres i en række konkrete handlinger -Tovholder for formulering & gennemførelse af planerne er dem primære hjemmevejleder el. pædagog sammen med sit team -Min. årligt tages kvalitetsmål op til fælles diskussion, og der spørges: - Hvordan, hvor ofte og hvem udfører? - Samt virker det, skal det justeres?» Som ramme for kvalitetssikringen gælder selvfølgelig kerneværdierne: 1) At holde beboere/brugere til ilden, 2) et godt liv, 3) udfordring og 4) tryghed 13» Og vi arbejder med at integrere Vejen Kommunes værdisæt på vores måde
Lærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereBørn og Unge. De 9 strategier
Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet
Læs mereVeje til et godt liv i egen bolig
Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereRammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling
Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for
Læs mereDer er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!
Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund
Læs mereDen gode skole. Brikker til en god skole
Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold
Læs mereTRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE
Læs mereLederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet
Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune
Læs mereSikrede institutioner for børn og unge. - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis
Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis 6 korte om de sikrede institutioner Høj behandlingskvalitet De sikrede institutioner har modtaget tre puljer af Regeringen
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereRAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi
RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereDet er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det
Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler
Læs mereDEN GODE ARBEJDS- PLADS
DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene
Læs mereKODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE. kodeks for god mellemledelse
KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE kodeks for god mellemledelse 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Kodeksets brug... 4 2. Anbefalinger... 6 3. Mellemlederens udfordringer...12 4. at lede mennekser... 2 1 3
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs mereDen offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid
Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...
Læs mereMisbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner
Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side
Læs merePrincipper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT
Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I
Læs mereRefleksioner over pædagogisk praksis set ud fra beboernes perspektiver
Refleksioner over pædagogisk praksis set ud fra beboernes perspektiver Kirsten Skøtt, pædagog og udviklingskonsulent I pædagogisk arbejde må man løbende justere og nytænke den faglige indsats i takt med,
Læs mereDen bedste start på livet
Den bedste start på livet politik for de 0-6 årige i Skanderborg Kommune Forord B&U-politikker En god begyndelse Barnets trivsel Livsmestring B Forord Målet er klart: Alle børn i Skanderborg Kommune skal
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne
Læs mereVidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor
Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mere