Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Transkript

1 Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning med minerler og vitminer smtidig med t udytte og foderværdi er tilfredsstillende, lev forskellige græsser og ælgplnter dyrket i lndinger estående f en græs og en ælgplnte. Forskellen mellem rterne vr meget større end etydningen f udviklingstrin. Blndt græsserne konkurrerede hyridrjgræs og engsvingel hårdere mod hvidkløver end lm. rjgræs og timothe. Alm. rjgræs og hyridrjgræs hvde den edste foderværdi. Alm. rjgræs hvde generelt det højeste indhold f åde mkro og mikrominerler, mens timothe med undtgelse f Zn hvde et lvt indhold. Engsvingel skilte sig ud ved t hve et højt provitmin A og lvt vitmin E indhold. Blndt ælgplnterne hvde rødkløver og lucerne den største konkurrenceevne overfor lm. rjgræs, hvidkløver en middel og kællingetnd en lv konkurrenceevne. Bælgplnternes minerlprofil vr meget forskellig. Kællingetnd hvde åde et højere pro-vitmin A og vitmin E indhold end de øvrige ælgplnter. På sidste side f dette ilg ses en oversigt over disse krkteristiske forskelle. Prøverne og resultterne er nvendt til ensileringsforsøg og som ggrund for fodringsforsøg og modellering i ndre ilg i denne rpport. Introduktion I forindelse med høst f græsmrker flnceres foderværdi og udytte, så der opnås en god kvlitet ved et tilfredsstillende udytte. Men hvordn vitminer og minerler liver påvirket f vlg f græsmrksrter og høsttidspunkt, er der egrænset viden om. Det er undersøgt i et forsøg med det mål t eskrive mulighederne for t påvirke minerl og vitminindholdet. Forsøg I et prcelforsøg på Foulum lev lndinger med en græs og en ælgplnte dyrket og høstet fire gnge pr. sæson i 2007 og Hvidkløver, rødkløver, lucerne og kællingetnd lev dyrket smmen med lm. rjgræs. Derudover lev hyridrjgræs, engsvingel og timothe dyrket smmen med hvidkløver. Ved høst lev fgrøden skilt i de to rter, og foderværdi, minerlindhold og vitminindhold lev nlyseret i de enkelte rter gennem væksten i foråret (1. slætperiode) og ugust (3. slætperiode). Der lev nlyseret en uge før norml slættidspunkt, ved slæt og en uge efter igen. Prcellerne lev gødet med 300 kg totl N i kvæggylle 15

2 Resultter De forskellige komponenter lev nlyseret over en 14-dges periode om foråret og i ugust som nævnt ovenfor. Selv om der nturligt er en udvikling gennem fjorten dge, vr det etydeligt mindre end den forskel der vr mellem rter. Derfor er resultterne vist som gennemsnit for t vise de krkteristiske rtsforskelle. Udytte Der vr stor forskel i tørstofudytte, fr 96 til 156 hkg tørstof/h (Tel 1). Årsudytte vr højst, hvor der vr rødkløver i lndingen og mindst, hvor der vr kællingetnd. Udyttet vrierede ikke så meget mellem græsserne, men vr dog større med hyridrjgræs og engsvingel og lvest med timothe (Tel 1). Rødkløver og lucerne konkurrerede hårdt med græsset. Der vr som gennemsnit 79% rødkløver. Dvs. der hr kun været 21% lm. rjgræs (Tel 1). Kællingetnd klrede sig dårligst med kun 19% og dermed 81% lm. rjgræs. Blndt græsserne vr hyridrjgræs og engsvingel de stærkeste konkurrenter. De udgjorde 72-73% f fgrødetørstof, mens lm. rjgræs og timothe kun udgjorde 63%. Tel 1. Årsudytte f tørstof i lnding (hkg ts/h). Andelen f de enkelte rter i torts-lndingen (% of ts) og foderværdi f den enkelte rt. FKorg stof (fordøjelighed f orgnisk stof, % f org. stof), NDF (ndel f cellevægge, % f ts), ADL (lignin, % f ts), ADL/NDF (lignifiseringsgrd f cellevæggene) og råprotein (% f ts). Gennemsnit f første og tredje slætperiode. Udytte Andel FKorg stof NDF ADL ADL/ NDF Råprotein Dyrket smmen med lm. rjgræs Hvidkløver c d 3,7 c 15 c 22 Rødkløver c 3,1 d 11 d 20 Lucerne d 37 6, Kællingetnd 96 c 19 d 71 c 29 5, Dyrket smmen med hvidkløver Alm. rjgræs ,0 4,3 15 Hy. rjgræs c 2,1 5,2 14 Engsvingel ,4 4,7 13 Timothe 118 c ,7 5,0 13 Forskelligt ogstv indenfor fgrødegruppe viser, t der er signifiknt forskel (P<0.05). Foderværdi Blndt ælgplnterne hvde hvidkløver den edste kvlitet med den højeste fordøjelighed f orgnisk stof, lveste ndel f cellevægge (NDF) og højeste indhold f råprotein (Tel 1). 16

3 Rødkløver skilte sig ud ved t hve det lveste indhold f lignin (ADL) og den mindste ligninficeringsgrd f cellevæggene (ADL/NDF). Blndt græsserne vr rjgræsserne krkteristisk ved t hve den højeste fordøjelighed f orgnisk stof, lveste indhold f cellevægge og lveste indhold f ligning. Lignificeringsgrden f cellevæggene vr ikke forskellig mellem græsserne. Vitminer Kællingetnd skilte sig meget ud ved t hve et højt indhold f åde et kroten (pro-vitmin A) og lf tokoferol (vitmin E). De øvrige ælgplnter vr ikke væsentlig forskellige, dog med lidt lvere indhold i rødkløver. Blndt græsserne skilte engsvingel sig ud ved t hve et lvt indhold f vitmin A og et højt indhold f vitmin E, mens de øvrige græsser vr meget ens. Vitmin E indholdet vr generelt større i græsserne end i ælgplnterne, mens der ikke vr den store forskel med hensyn til pro-vitmin A indholdet c et kroten (mg/kg ts) c HV RØ LU KÆ AR HR ES TI c lf tokoferol (mg/kg ts) HV RØ LU KÆ AR HR ES TI Figur 1. Indhold f pro-vitmin A (et-kroten) og vitmin E (lf-tokoferol) i de enkelte rter. Gennemsnit f 1. og 3. slæt. Forskelligt ogstv indenfor fgrødegruppe viser, t der er signifiknt forskellig. (HV: hvidkløver; RØ: rødkløver; LU: lucerne; KÆ: kællingetnd) (AR: lm. rjgræs; HR: hyridrjgræs; ES: engsvingel; TI: timothe) c c Minerler Arterne hvde hver især en krkteristisk minerlprofil, som vr gældende hele tiden, og der vr meget stor forskel mellem rterne. For mkrominerlerne hvde ingen f ælgplnterne i sig selv det højeste indhold f de forskellige mkrominerler (Tel 2). Hvidkløver hvde et meget højt N indhold, rødkløver det højeste Mg indhold og kællingetnd det højeste K indhold, smtidig med t kællingetnd hvde det lveste N og C indhold. Blndt græsserne hvde lm. rjgræs generelt det højeste indhold f de forskellige mkrominerler (Tel 2), mens timothe generelt hvde et lvt indhold (Tel 2). Rjgræserne hvde et meget højt N indhold ligesom hvidkløver. Bælgplnterne hvde generel et lvere K indhold og end højere Mg og C indhold smmenlignet med græsserne. 17

4 Tel 2. Indhold f forskellige mkrominerler (g/kg ts) som gennemsnit f 1. og 3. slæt. Telværdi for ehovet i rtionen er vist nederst i tellen. K N Mg C P Vokset smmen med lm. rjgræs Hvidkløver 18,1 c 2,7 2,1 13,9 3,1 Rødkløver 18,3 1,0 c 2,8 13,2 2,9 Lucerne 15,5 c 1,3 2,2 13,6 2,5 c Kællingetnd 23,8 0,7 d 2,0 10,5 2,7 c Vokset smmen med hvidkløver Alm. rjgræs 23,6 2,5 1,5 5,2 4,3 Hy. rjgræs 23,4 2,0 1,5 4,5 3,9 Engsvingel 25,0 0,4 c 1,5 4,9 3,5 Timothe 22,4 0,1 c 1,2 3,5 3,1 c Mlkekoens ehov (NRC, 2001) Indhold i rtionen 10 2,3 2,7 6,1 3,5 Forskelligt ogstv viser, t der er signifiknt forskel (P<0.05). For mikrominerlerne vr lm. rjgræs også topscorer lndt græsserne ligesom for mkrominerlerne (Tel 3). Engsvingel vr krkteristisk ved t hve et lvt indhold f de essentielle mikrominerler Zn og Cu, mens timothe hvde et lvt indhold f Co, Se, Mn og et højt indhold f Zn. Rødkløver hvde en reltivt god mikrominerl smmensætning med et højt Co, Cu og Zn indhold. Hvidkløver hvde ikke et specielt godt indhold f mikrominerler og kællingetnd hvde et højt indhold f flere. Tel 3. Indhold f forskellige mikrominerler (mg/kg ts) som gennemsnit første og tredje slæt. Telværdi for ehovet er vist nederst i tellen. Co Se Mn Cu Zn Fe Vokset smmen med lm. rjgræs Hvidkløver 0,048 0,019 c 51 6,7 17,9 89 Rødkløver 0,057 0, ,7 22,2 61 Lucerne 0,041 c 0, c 6,5 18,6 63 Kællingetnd 0,054 0,022 c 48 6,2 22,4 82 Vokset smmen med hvidkløver Alm. rjgræs 0,031 0, ,7 22,6 96 Hy. rjgræs 0,023 0, ,2 20,4 78 Engsvingel 0,023 0,016 c 57 5,1 c 15,5 c 76 Timothe 0,016 c 0,014 c 46 c 5,9 24,3 73 Mlkekoens ehov (NRC, 2001) Indhold i rtionen 0,11 0, Forskelligt ogstv viser, t der er signifiknt forskel (P<0.05). 18

5 Diskussion og konklusion Græsmrksrterne vr meget forskellige, og ingen f rterne vr i sig selv optimle hele vejen igennem (Tel 4). Ved t påvirke den otniske smmensætning vil det således være muligt t foredre optgelsen f hjemmeproducerede vitminer og minerler. To typiske eksempler på dnske kløvergræsmrker er hvidkløvergræs estående f 40% hvidkløver og 60% lm. rjgræs og rødkløvergræs med 70% rødkløver og 30% lm. rjgræs. I disse to eksempler vrieres åde ælgplnterten og forholdet mellem græs og ælgplnte. For disse eksempler vil rødkløvergræsset i forhold til hvidkløvergræsset hve en lvere Fkorg. stof (81 smmenlignet med 78), et lvere indhold f cellevægge (37 vs. 32% NDF) og næsten det smme råprotein indhold. Indenfor mkrominerlerne vil der også live stor forskel. N indholdet vil være etydelig mindre i rødkløverlndingen (2,6 vs. 1,5 g/kg ts), hvilket især skyldes det noget lvere indhold i rødkløver, og N indholdet vil live lvere end neflet for fuldrtionen. Tilsvrende vil indholdet f P flde (3,8 vs. 3.3), og omvendt vil der live et større indhold f Mg (2,4 vs. 1,7). Rødkløvergræs vil således foredre Mg indholdet og forringe N og P indholdet i forhold til hvidkløvergræs. Indenfor mikrominerler vil rødkløverlndingen generelt foredre indholdet, idet der vil være et større indhold f de essentielle Co, Se, Cu og Zn. På den nden side vil rødkløvergræs nedsætte indholdet f pro-vitmin A (35 vs. 50 mg/kg ts) og vitmin E (54 vs. 64 mg/kg ts). Hyridrjgræs dskilte sig ikke væsentlig fr lm. rjgræs, hvorfor de ovenfor nævnte eksempler ikke vil ændres væsentligt med hyridrjgræs i stedet for lm. rjgræs. Men udyttet vil live lidt større. Ved t inkludere timothe i stedet for lm. rjgræs vil især indhold f minerler live mindre og foderværdien lvere. Smtidig vil udyttet liver lvere. Ved t inkludere engsvingel vil udytteniveuet øges, men den eneste kvlitetsprmeter, som foredres, er indholdet f vitmin E. Kællingetnd hvde et højt vitmin indhold og også høje indhold f en del minerler. Men den lve konkurrenceevne tget i etrgtning gør, t kællingetnd ikke må forventes t live en etydende rt i græsmrken. Lucerne overrskede ved ikke t hve særlig stort minerlindhold. Eneste undtgelse vr Se. Lucerne i fgrøden vil således åde nedsætte foderværdi og minerlindhold, men øge udyttet etydeligt. 19

6 Tel 4. Smmenligning mellem forskellige græsmrksrter høstet på smme tidspunkt. Vækst Foderværdi Indhold f vitminer Indhold f mkrominerler Indhold f mikrominerler Produktion Konkurrenceevne FKorg stof NDF (cellevægge) ADL (lignin) ADL/NDF (lignif. f cellevægge Råprotein Vitmin A Vitmin E K N Mg C P Co Se Mn Cu Zn Fe Bælgplnter Hvidkløver Rødkløver Lucerne Kællingetnd Græsser Alm. rjgræs Hyridrjgræs Engsvingel Timothe Høj Mellem Lv 20