Fra forskning til diagnostik og behandling

Transkript

1 Oktober 2013 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Fra forskning til diagnostik og behandling Forskningsstrategi

2 INDHOLD Forord... 3 Et solidt fundament at bygge videre på... 4 Sådan styrker vi forskningen fremover... 4 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER 1. Prioritering af forskning Forskningsaktivitet og forskningsledelse på alle afdelinger Sammenhængende karriereforløb og forskerfinansiering Særlige forskningsløft på akutområdet og den tværfaglige, tværsektorielle forskning Internationalt forskningssamarbejde Synliggørelse og formidling af forskning Udgivet af: Direktionen Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bispebjerg Bakke København NV Telefon: direktion.bbh-frh@regionh.dk Grafik & layout: RegionH Design Foto: Claus Peuckert Tryk: Hillerød Grafisk Oplag : 500

3 FORORD Med denne strategi, Fra forskning til diagnostik og behandling, ønsker vi over den næste femårs periode at styrke forskningen bredt på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Vi vil fastholde, udvikle og styrke positionen som et akuthospital i Region Hovedstaden, der er blandt de stærkeste indenfor forskning. Hospitalet skal være et sted, hvor stærk og anerkendt forskning går hånd i hånd med klinisk arbejde. Vi ser frem til at omsætte strategien til praksis i de kommende år! Venlig hilsen Direktionen og Forskningsudvalget 3

4 ET SOLIDT FUNDAMENT AT BYGGE VIDERE PÅ Bispebjerg og Frederiksberg Hospital står i dag stærkt forskningsmæssigt og er et af de mest forskningsaktive hospitaler i regionen. På hospitalet er ca. 300 fuldtidsårsværk allokeret til forskning, heraf 22 professorater, 36 postdoc og seniorforsker stillinger og ca. 110 ph.d.- og klinisk assistent stillinger. Vi har forskningsansvarlige på alle afdelinger, enten som professorer eller som forskningslektorer. Hovedparten af forskningen varetages af lægegruppen, men hospitalet har også stærke forskningsmiljøer på såvel sygepleje- som terapeutside. Forskningen er fordelt med 1/2 indenfor klinisk forskning, 1/6 basalforskning indenfor biologiske mekanismer, 1/6 forskning indenfor sundhedstjeneste og folkesundhedsforskning og 1/6 anden forskning. Hospitalets samlede totale forskningsfinansiering er årligt ca. 150 mio. kr., fordelt med ca. 105 mio. kr. fra ekstern finansiering, og ca. 45 mio. kr. er internt finansieret. Det svarer til, at ca. 2,5 procent af hospitalets samlede driftsomkostninger går til forskning. SÅDAN STYRKER VI FORSKNINGEN FREMOVER Vi vil yde den ideelle patientbehandling er hospitalets vision. Jo stærkere forskning, jo tættere er patienterne på den nyeste viden, og jo tættere er vi på at kunne indfri visionen om at kunne yde den mest forskningsmæssigt underbyggede og dermed ideelle diagnostik og behandling. Hospitalet har en stolt tradition for at være stærk indenfor såvel basal som klinisk forskning, og brobygning mellem basal biomedicinsk forskning og klinisk diagnostisk-behandlingsmæssig forskning skal udbygges og støttes på alle niveauer. Dette vil også være afgørende for rekruttering af det stærkeste og dygtigste personale til hospitalet, som igen vil være afgørende for den bedste og mest effektive patientbehandling. Vi skal udbygge vores position som et hospital, hvor der er fokus på forskning lige fra grundlæggende og integrativ biomedicinsk forskning, over translatorisk forskning til klinisk interventionsforskning. Vi skal være stærke i fødekæden fra opdagelser indenfor sygdomsmekanismer og diagnostik til kliniske evidensbaserede behandlingsregimer. Patienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler skal være tæt på implementering af de nyeste videnskabelige fund og tilbydes deltagelse i forskning overalt, hvor dette er muligt. Forskning skal prioriteres fra såvel direktion og afdelingsledelser som i den daglige klinik. Alle afdelinger på hospitalet skal have et klart sigte om stærk forskning indenfor sit emnefelt i afdelingen, og dette skal integreres i det daglige arbejde som en naturlig del af afdelingens virke. Der skal satses på øget forskningssamarbejde på tværs af de eksisterende afdelinger indenfor hospitalet. 4

5 Projekteringen af det nye hospitalsbyggeri skal tilgodese forskningen, så den bedst muligt kan integreres i den kliniske hverdag i det nye hospital. Fælles forskningsfaciliteter skal tænkes ind, så der skabes mulighed for synergi mellem specialerne. I sagens natur er nogle afdelinger mere forskningsaktive end andre. Vi vil fremover styrke allerede igangværende stærk forskning samt skabe mulighed for at styrke de afdelinger, der i dag ikke har en stærk forskningsprofil eller tradition, så der om fem år er betydelig forskningsaktivitet på alle hospitalets afdelinger, herunder en stigende forskningsaktivitet indenfor områder der har fået særligt forskningsløft (akutområdet og tværsektoriel forskning). Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler opnår betydelig ekstern støtte fra både internationale, statslige og private fonde, men ligger på andre områder i underkanten af den forventelige tildeling ud fra eksisterende forskningsstyrke (fx Region Hovedstadens Forskningspulje). Der skal arbejdes målrettet med at øge mulighederne for at tiltrække yderligere eksterne midler, bl.a. gennem en øget allokering af interne midler til flere samfinansierede aktiviteter. Vi vil således arbejde hen imod en øgning i intern finansiering fra 2,5 procent til tre procent af hospitalets driftsbudget allokeret til forskning. Dette forventes at give en tilsvarende øgning af ekstern forskningsstøtte. De interne midler til forskning skal hospitalet selv finansiere. Yderligere tilførsel af dedikerede interne midler til forskning er derfor betinget af positive regnskabsresultater for hospitalet i årene fremover. Fordeling af disse midler til forskellige indsatsområder vil afspejle den prioritering, som denne forskningsstrategi er udtryk for. Vi vil sikre, at alle faggrupper med forskerkvalifikationer bidrager til at fremme den sundhedsvidenskabelige forskning på hospitalet, og at der etableres klare karriereveje for alle relevante faggrupper. Forskningsområdet indskrives i dialogaftalerne mellem direktionen og afdelingsledelserne, så hver afdeling skal opsætte mål for forskningen. Opfølgning sker på de to årlige dialogmøder med afdelingsledelserne, hvor også den enkelte afdelings forskningsansvarlige deltager under dette punkt. Opfølgning på strategien sker desuden gennem regionens forskningsevaluering, samt ved en årlig forskningstemadag. Denne strategi fungerer indenfor rammerne af Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning. 5

6 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER 1. Prioritering af forskning Forskningsaktivitet og forskningsledelse på alle afdelinger 2. Sammenhængende karriereforløb og forskerfinansiering 3. Særlige forskningsløft på akutområdet og den tværfaglige, tværsektorielle forskning 4. Internationalt forskningssamarbejde 5. Synliggørelse og formidling af forskning De enkelte indsatsområder konkretiseres nedenfor. 6 INDSATSOMRÅDER

7 INDSATSOMRÅDER 7

8 1. PRIORITERING AF FORSKNING FORSKNINGSAKTIVITET OG FORSKNINGSLEDELSE PÅ ALLE AFDELINGER Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler ønsker at prioritere forskningsaktiviteter på alle afdelinger på hospitalet og at styrke det ledelsesmæssige samarbejde omkring forskningen bredt i afdelingerne. Vi ønsker ligeledes at styrke forskningssamarbejdet med de øvrige hospitaler i regionen samt med Videncenter for Innovation og Forskning (VIF). Ydermere ønsker vi et øget samarbejde med Københavns Universitet og andre universiteter og højere læreanstalter som CBS, Metropol, Århus og Ålborg Universiteter. Det er afgørende, at afdelingsledelserne har forståelse for forskningens grundlæggende betydning for et universitetshospital. Omvendt er det også afgørende, at forskerne har forståelse for kravene til produktion i en travl klinisk hverdag. Det skal således sikres, at der er en passende balance mellem produktion og forskning, og at forskningen sikres gode rammer i de enkelte afdelinger. Der ligger en indbygget udfordring i, at mange kliniske forskere professorer, kliniske lektorer og forskningslektorer, ph.d.-studerende m.fl. både er ansat på hospitalet og på universitetet, og dermed har flere ledere. Københavns Universitets nylige organisationsændring med samling af al undervisning, forskning og vidensformidling indenfor det kliniske område ét sted, i Institut for Klinisk Medicin (IKM), samt oprettelsen af stillinger på hvert hospital som koordinerende professor har forenklet dette. Den koordinerende professor har ansvar for at koordinere og lokalt organisere samarbejdet mellem hospitals- og afdelingsledelser og IKM. KONKRETE INITIATIVER Der afholdes årligt en temaeftermiddag med deltagelse af direktion, afdelingsledelser og de forskningsansvarlige i afdelingerne. Arrangementet tilrettelægges af Forskningsudvalget og Direktionen. Alle kliniske og parakliniske afdelinger har en forskningsansvarlig professor eller overlæge. Med udgangspunkt i den kommende regionale funktionsbeskrivelse for forskningsansvarlige skal Forskningsudvalget udarbejde en lokalt tilpasset funktionsbeskrivelse til godkendelse i Lederforum. Alle forskningsledere skal gennemgå regionens forskningslederkursus. 8 INDSATSOMRÅDER

9 Forskningsområdet indskrives i dialogaftalerne mellem Direktionen og afdelingsledelserne, så hver afdeling opstiller mål for forskningen, specielt med henblik på potentielle områder for udvikling samt parametre for forskningsproduktion. Afdelingens forskningsansvarlige deltager i dialogsamtalerne under dette punkt. Hver afdeling opstiller et særskilt forskningsbudget, der omfatter såvel interne som eksterne forskningsbevillinger i afdelingen. på afdelingen. Dette kan ske ved vejledning og initiering af forskning blandt afdelingens kliniske læger, placering af videnskabelige kliniske forsøg og tilknytning af ph.d.-studerende ved afdelingen, eller andre tiltag som styrker forskningsaktiviteten. Der planlægges opslået midler til sådanne tiltag. Der skal ske en styrkelse af den centrale, administrative understøttelse af Forskningsudvalgets arbejde. For at styrke afdelinger, som ikke har nogen stærk forskningsledelse eller tradition, etableres eksterne forskningsansvarlige overlægestillinger. Tanken er at kunne tilknytte læger, som fx er fuldtidsforskere ved et sundhedsvidenskabeligt fakultet, eller som arbejder klinisk eller paraklinisk andetsteds i sundhedsvæsenet, og som beskæftiger sig med et fagområde, der ligger tæt på et bestemt klinisk speciale eller en klinisk afdeling. Lægen tilknyttes afdelingen som honorarlønnet forskningsansvarlig overlæge et bestemt antal timer om ugen, fx én dag. Den pågældende er ansvarlig for udvikling af forskning INDSATSOMRÅDER 9

10 10 INDSATSOMRÅDER

11 2. SAMMENHÆNGENDE KARRIEREFOR- LØB OG FORSKERFINANSIERING Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler ønsker at motivere og fastholde talentfulde (unge) forskere, både før og efter gennemførelse af et ph.d.-forløb eller afslutning af disputatsarbejde. Øget økonomisk støtte til forskerlønudgifter vil øge fastholdelse og rekruttering af de bedst kvalificerede forskningstalenter. Dette gælder såvel forskere med en lægelig som med en sygepleje-, terapeuteller anden sundhedsfaglig baggrund. Vi ønsker at tiltrække forskere tidligt i karrieren, gerne allerede i studietiden og den tidlige reservelægetid, og vi ønsker at styrke mulighederne for at kombinere forskning og klinik. Det være sig tidligt i forløbet, hvor det skal sikres, at der kan gives tid til planlægning af et ph.d.-forløb, og efter endt ph.d., hvor mange skal tilbage til klinisk arbejde, men samtidig ønsker at fortsætte forskningsvejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har et stort potentiale med mange overlæger med en akademisk grad, og vi ønsker at denne forskningskompetence kommer i spil i højere grad end i dag. Afdelingsledelser og forskningsansvarlige skal således sikre, at den daglige kliniske hverdag og forskningen tilrettelægges, så de tilgængelige seniorforskerressourcer inddrages i afdelingens forskningsaktiviteter. Der vil blive givet mulighed for at ansøge om dækning af udgifter til forskerlønninger. Mange afdelinger på hospitalet har i dag en eller flere professorer, og målet er, at hver klinisk og paraklinisk afdeling har mindst én professor ansat. Vi ønsker at øge antallet af professorer på hospitalet med ca. 25 procent over de næste år. Hospitalet har herudover et antal femårige kliniske forskningslektorater, der kandiderer til professorater på sigt. Ved at stimulere yderligere forskningsaktivitet økonomisk forventer vi bl.a. at øge vores publikationsrate med ca. 20 procent. Der stiles til stadighed mod publicering i gennemslagskraftige tidsskrifter indenfor respektive fagområder. INDSATSOMRÅDER 11

12 KONKRETE INITIATIVER Etablering af delestillinger. Der prioriteres lokale opslag af 50 procent forskerstilling, som finansieres af hospitalet, og 50 procent klinisk stilling, som afdelingen betaler. Der kan være tale om læger, terapeuter, sygeplejersker eller andre, som fortsætter klinisk arbejde i halvdelen af arbejdstiden, og som på baggrund af dokumenteret forskningsaktivitet får allokeret ½ tid til forskning. Der opslås én af disse stillinger årligt med en varighed på tre år, dvs. efter fuld indfasning vil der til stadighed være tre af disse stillinger. Stillingerne opslås og der er emnemæssigt fri konkurrence om stillingerne. Der nedsættes et bedømmelsesudvalg med repræsentation fra Direktionen, Forskningsudvalget og Lederforum - og evt. også med ekstern hospitalsdeltagelse. Udvidelse af ordningen med stipendiestøtte til tre måneders frikøb til igangsætning og færdiggørelse af ph.d.- eller disputatsforløb. Aktuelt er der en pulje på godt 1 mio. kr. årligt, finansieret af undervisningsindtægter fra Københavns Universitet. Støtten til igangsætning af yngre klinisk ansatte (primært læger) har været en stor succes, og ca. 70 procent fortsætter i et ph.d.- forløb på hospitalet. Stipendiestøtteordningen kan med fordel udvides, fx med yderligere ½ mio. kr. årligt, således at også andre forskningsinteresserede end læger får mulighed for frikøb. Stipendierne opslås to gange årligt, og alle kan søge. Bedømmelsesudvalg nedsættes af Forskningsrådet. Etablering af postdoc stillinger. Den relative understøttelse af udgifter til postdoc løn har været begrænset, og indenfor flere fagområder vil økonomisk støtte til disse forløb være afgørende for at fastholde talentfulde personer, hvis ekspertise vi er afhængige af på hospitalet. Der opslås én postdoc stilling årligt, finansieret 50/50 mellem afdeling og hospital. Forløbet er treårigt, så når det er fuldt udrullet vil der til stadighed vil være tre af sådanne stillinger. Stillingerne udbydes i fri konkurrence på hospitalet. Der nedsættes et bedømmelsesudvalg med repræsentation fra Direktionen, Forskningsudvalget og Lederforum. Etablering af en forskningsstøttepulje. Puljen er tænkt som en hjælp til afdelinger, der fx ikke har kapacitet til fuld dækning af professorhonoraret til et eksternt finansieret professorat (fx mindre afdelinger), til eksternt tilknyttet forskningsaktiv person, eller til afdelinger, der har en særligt talentfuld forsker, der har brug for nogle få måneders frikøb for at kunne accelerere sin forskningsaktivitet eller starte et større projekt. Puljen skal ligeledes understøtte forskningssamarbejde på tværs af afdelinger internt på hospitalet. Der afsættes en pulje i størrelsesordenen 0,5-1 mio. kr., som primært drejer sig om udgifter til frikøb, og som kan søges i beløbsstørrelser, som findes passende. Puljen kan søges løbende. Der nedsættes et bedømmelsesudvalg med repræsentation fra Direktionen, Forskningsudvalget og Lederforum. 12 INDSATSOMRÅDER

13 INDSATSOMRÅDER 13

14 3. SÆRLIGE FORSKNINGSLØFT PÅ AKUTOMRÅDET OG DEN TVÆRFAGLIGE, TVÆRSEKTORIELLE FORSKNING Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers akutte profil styrkes i disse år, og med Nyt Hospital Bispebjerg vil hospitalet få en endnu stærkere profil på akutområdet. Denne ændrede profil skal afspejles i, styrkes og understøttes af forskning med fokus på det akutte område. Hospitalet har en vision på akutområdet om at skabe akutte patientforløb på samme høje niveau som det, der kendes i de elektive forløb. At akut terapi udvikles til en højt specialiseret funktion på linje med hospitalets øvrige spidsfunktioner, og i konsekvens heraf betragtes som en kerneopgave for hospitalet. Der gives specielt bevågenhed for at sikre en forskningsaktivitet indenfor dette emneområde. Patienterne i Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers optageområde er karakteriseret ved, at en meget stor del lider af én eller flere kroniske sygdomme. Specielt for Bispebjergmatriklen gælder ligeledes, at mange af patienterne tilhører de lavere socialgrupper, præget af kortuddannede, arbejdsløse, socialt udsatte samt kronisk syge. Den sociale ulighed i området er stor. For Frederiksbergmatriklen er billedet mere præget af den ældre, medicinske patient. Hospitalet har en mangeårig tradition for forskning i forebyggelse, behandling og rehabilitering indenfor dels de store kroniske sygdomsgrupper, dels den ældre medicinske patient. Hospitalet er ligeledes på forskningssiden førende indenfor idrætsmedicin og palliativ medicin, ligesom de kirurgiske specialer urologi og abdominal kirurgi har manifesteret sig forskningsmæssigt stærkt i de seneste år. Forebyggelse, behandling og rehabilitering af ovennævnte sygdomsgrupper er karakteriseret ved høj grad af tværfaglig og tværsektoriel involvering. Evidensen indenfor dette område er beskeden og skal styrkes. Region Hovedstaden har etableret en regional Tværsektoriel Forsknings Enhed, der fysisk er placeret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Det giver os en unik mulighed for at medvirke i videreudviklingen af det tværsektorielle forskningssamarbejde med kommunerne og almen praksis. 14 INDSATSOMRÅDER

15 KONKRETE INITIATIVER Der er nedsat en intern arbejdsgruppe indenfor forskning på det akutte område. Arbejdsgruppen har bl.a. som opgave at nytænke, fokusere og forstærke forskningsindsatsen på dette område herunder at fastlægge strategi og fokusområder. Arbejdsgruppen skal have afsluttet sit arbejde ultimo 2013, og resultatet indgår efterfølgende i herværende strategi. I samarbejde med København og Frederiksberg kommuner og almen praksis undersøges effekten og organiseringen af rehabiliteringsindsatsen overfor patienter med én eller flere kroniske sygdomme. Endvidere udvikles og testes telemedicinske løsninger med henblik på at understøtte patienternes egenomsorg og selvmonitorering. I samarbejde med primærsektor undersøges forskellige modeller for Shared Care med det formål at forebyggelse (gen)indlæggelser og social ulighed i sundhed. INDSATSOMRÅDER 15

16 16 INDSATSOMRÅDER

17 4. INTERNATIONALT SAMARBEJDE Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har for flere afdelingers vedkommende et betydeligt internationalt forskningssamarbejde, og hospitalet huser flere grupperinger, som indgår i større internationalt finansierede projekter (fx EU bevillinger). Som universitetshospital har vi en interesse i at skabe endnu bedre samarbejde med hospitaler, universiteter og forskere i udlandet, bl.a. for at styrke vores egen forskning til gavn for patientbehandlingen. Men også for at fastholde Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler som et attraktivt hospital for internationale forskere at arbejde på, hvor der bl.a. er mulighed for forskningsophold i og aktivt samarbejde med forskere fra andre lande. Vi ønsker i de kommende år at sætte større fokus på internationalt samarbejde, bl.a. gennem understøttelse af forskernes deltagelse i internationale projekter, rekruttering af internationale forskere, ph.d.-studerende og klinikere til hospitalet, udlandsophold for ph.d.-studerende og andre forskere samt tilknytning af udenlandske adjungerede professorer. Gennem stimulering af forskningsaktivitet på forskellig vis vil flere forskergrupper på hospitalet kunne opnå styrke nok til succesfulde internationale og nationale ansøgninger om anerkendelse for samspil mellem forskning og klinik (fx Global Excellence). KONKRETE INITIATIVER Direktionen arbejder på mulighederne for at tilknytte adjungerede professorer fra udlandet til udvalgte afdelinger på hospitalet. Der etableres en pulje til støtte for gæsteforskere fra udlandet og til egne forskeres udlandsophold. Puljen administreres af Direktionen i samarbejde med den koordinerende professor. Puljen udbydes én gang årligt og kan frit søges af alle afdelinger. Der etableres en pulje til afholdelse af internationale symposier, gæsteforelæsninger el.lign. Der afsættes midler, som kan søges til at afholde enten elitesymposier med deltagelse af en mindre gruppe stærke forskere over nogle dage indenfor et bestemt fagligt felt eller bredere symposier, hvor der eventuelt inviteres en fremtrædende udenlandsk kapacitet som foredragsholder. Der kan være tale om flere afdelinger, som går sammen og derved initierer internationalt samarbejde. Sådanne symposier bidrager til at sætte hospitalet på landkortet og kan være startskuddet til tværgående aktiviteter. Direktionen og den koordinerende professor er opmærksomme på mulighederne for at søge international og national anerkendelse for højt profilerede forskergrupper ved hospitalet (fx Global Excellence). INDSATSOMRÅDER 17

18 18 INDSATSOMRÅDER

19 5. SYNLIGGØRELSE OG FORMIDLING AF FORSKNINGEN Synliggørelse og formidling af forskningen er en naturlig del af hospitalets funktion. Det være sig overfor offentligheden, patienter og pårørende, personale som den mere akademiske formidling til kollegaer i ind- og udland. Sundhedsforskning er et område, som har borgernes interesse. Det viste en undersøgelse fra 2009, hvor 94 procent af borgerne i Region Hovedstaden mente, at det er vigtigt, at sundhedsvæsenet bruger ressourcer på forskning. Borgerne mente desuden, at kendskab til forskning kan være med til at højne hospitalernes troværdighed, og de fandt det interessant at læse om sundhedsstof og nye forskningsresultater. Vi skal sikre, at forskningen formidles og synliggøres på en måde, så borgerne kan se den omsat til ideel patientbehandling. I Region Hovedstaden er der udformet Handlingsplan for forskningskommunikation , der har til formål at skabe en mere klar forskningsprofil for hele Region Hovedstaden og bruge forskningskommunikation strategisk. Handlingsplanen sætter fokus på såvel national som international kommunikation af regionens forskning og er bl.a. også tænkt som et supplement til hospitalernes tiltag for at synliggøre forskningen. Hospitalets initiativer vil således naturligt blive knyttet op til denne handlingsplan. Aktuelle forskningsmiljøer i hospitalet skal synliggøres. Dette vil lette samarbejde på tværs af miljøerne og samtidig sikre, at eksisterende kompetencer er kendte og kan udnyttes på tværs. KONKRETE INITIATIVER Udvalgte forskningstemaer præsenteres ca. 10 gange årligt på Insite og på hospitalets hjemmeside gennem Viden+. Målgruppen er såvel borgere som personale, så formidlingen har lægmandskarakter. Alle nyheder omhandlende forskning på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler lægges løbende som nyheder på såvel hjemmeside som Insite. Info-tv bruges til at gøre opmærksom på, at forskning er en del af hospitalets virke, og at forskning integreres i den daglige kliniske hverdag. Forskningsudvalget udvælger i samarbejde med Kommunikation Månedens artikel, der offentliggøres i en lægmandsudgave på Insite sammen med et kort interview med en af forfatterne. Artiklen er forfattet af en eller flere ansatte på hospitalet og offentliggjort i nationalt eller internationalt tidsskrift. Alle ph.d.-studerende og forskningsårsstuderende præsenterer deres forskningsprojekter på hospitalets årlige forskningsdag (Lassen-dagen). Afdelingsledelserne skal sikre arbejdstilrettelæggelse, så flest muligt, både læger og andet personale, har mulighed for deltagelse i Lassendagen. Der udarbejdes årligt en oversigt over afdelingernes forskningsaktiviteter, herunder igangværende og afsluttede projekter, videnskabelige kompetencer samt publikationer. Oversigten formidles til alle afdelinger samt til relevante samarbejdspartnere, og vil ligeledes være tilgængelig på Insite. Kommunikationsafdelingen vil sikre, at de gode forskningshistorier bringes i spil overfor regionen med henblik på synliggørelse og formidling via regionens handlingsplan. INDSATSOMRÅDER 19

20 RegionH Design / Direktionen Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bispebjerg Bakke København NV Telefon: direktion.bbh-frh@regionh.dk