ADHD MAGASINET. TEMA: Nyeste viden om ADHD. Royalt besøg på konferencen Side 6. Komorbiditet og ADHD Side 8. Råd og redskaber Side 22

Transkript

1 TEMA: Nyeste viden om ADHD Royalt besøg på konferencen Side 6 ADHD MAGASINET NUMMER 5 OKTOBER 2014 Komorbiditet og ADHD Side 8 Råd og redskaber Side 22 Nye forskningsresultater Side 28

2 TEMA: Nyeste viden om ADHD Royalt besøg på konferencen Side 6 Komorbiditet og ADHD Side 8 Råd og redskaber Side 22 Nye forskningsresultater Side 28 NUMMER 5 OKTOBER 2014 Ubehandlet ADHD gør os alle sammen fattigere LEDEREN JETTE MYGLEGAARD, FORMAND ANNONCETEGNING Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, 5540 Ullerslev, tlf kl og info@danskbladservice.dk hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. UDGIVET AF ADHD-foreningen Pakhusgården Odense C Tlf.: info@adhd.dk REDAKTØR Anja Jakobsen Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: redaktionen@adhd.dk Artiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: www. adhd.dk TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S ISSN Oplag: 8300 DEADLINE for blad nr. 6/ november Udkommer december. Når et barn har ADHD, ved jeg, at det ofte har store menneskelige konsekvenser for det enkelte barn og for forældrene, når tiden bare går, uden at barnet bliver ordentligt udredt - og uden at der bliver sat ind med den nødvendige støtte til at få hverdagen til at fungere med skole, familie- og fritidsliv. Det er de menneskelige omkostninger jeg er optaget af, men i bestræbelserne på at argumentere for at der gøres en nødvendig indsats, selv om det koster penge, har jeg ofte ønsket mig nogle tal for, hvad det koster ikke at gøre noget. Det har vi fået nu. Rockwoll Fondens Forskningsenhed offentliggjorde den 3. september 2014 en analyse, der har bearbejdet statistiske tal for mennesker, der i dag lever med diagnosen ADHD, og som ikke er blevet udredt for ADHD som barn. For første gang nogensinde er der sat kroner og ører på, hvilke samfundsmæssige omkostninger ubehandlet ADHD har for det offentlige og for den enkelte. For den samlede gruppe, de personer, er der tale om et svimlende beløb på knap 3 mia. kr. Hvis man deler det ud på enkeltpersoner, svarer det til ca kr. pr. person, fordelt med offentlige omkostninger på kr og ca. kr til den enkelte i bl.a. tabt arbejdsfortjeneste. Og det er vel at mærke om året! Forklaringen på de høje omkostninger er ikke, at ADHD koster meget for sundhedsvæsenet. Det koster selvfølgelig, men den helt store omkostning kommer, fordi mennesker med ADHD har betydeligt sværere ved at komme i beskæftigelse. Og fordi mennesker med ADHD oftere er ofre for en forbrydelse og oftere er kriminelle. Økonomiske konsekvenser for den enkelte med ADHD For den enkelte med ADHD har det store økonomiske konsekvenser. Analysen viser, at har du INDHOLDSFORTEGNELSE Konference Royalt besøg på årets konference...6 ADHD og komorbiditet...8 Inklusion i klasseværelset...9 fået konstateret ADHD som voksen, har du i gennemsnit ca kr. mindre om måneden netto, altså i hånden i forhold til sammenligningsgruppen. Derudover har den voksne med ADHD ekstra udgifter til medicin, fornyelse af kørekort osv. Ift. medicin viser undersøgelsen, at gruppen af voksne, der har fået konstateret ADHD efter de er fyldt 18 år, bruger fem gange så meget på medicin end sammenligningsgruppen. ( kr. mod kr.) Analysen viser, at voksne med ADHD er markant dårligere stillet end andre. Voksne med konstateret ADHD tjener mindre, er mere ledige, er i højere grad ramt af sygdom og har flere domme for kriminalitet end den øvrige del af befolkningen. Det er selvfølgelig meget væsentligt, at kun 1/3 af voksne med ADHD er i arbejde, men også betydningsfuldt at afdække det faktum, at når de er i beskæftigelse, tjener de væsentligt mindre end andre. Når jeg tænker på, hvilken betydning det har for de fleste mennesker at kunne stå op og have et arbejde at skulle passe, en plads at udfylde, noget der giver mening, er det for mig ikke utænkeligt, at nogen af de øvrige omkostninger kunne mindskes, hvis beskæftigelsessituationen var bedre. At tiden går er det værste, der kan ske Nu har vi fået rapporten, nu ved vi, hvad det koster ikke at gøre noget. Vi har endnu til gode at se, hvad den indsats, vi gør for børn med ADHD i dag, får af betydning. Men med et potentiale på knap 3 mia. om året er det værste, der kan ske, at tiden bare går. Læs mere om resultaterne på side 30 her i bladet. Nye smykker i webbutikken råd og redskaber...24 Vild og stille...26 Får du førtidspension?...27 Forsidefoto: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie ADHD-foreningens konference 2014 Med ADHD i tanken Foto: Poul Jensen ADHD MAGASINET Modtager af Aalykkeprisen...13 Vindere af fribilletter...15 Livet med ADHD...17 Direktørens klumme...19 Socialrådgiverens side...21 Uddannelse der du r...28 Ny forskningsrapport...30 Sommerlejren Lokalafdelinger...37 ADHD-foreningen

3 Med ADHD i tanken Konference 2014 FOTOS: NICHOLAS CARON OG POUL JENSEN ADHD-foreningens store årlige konference løb af stablen i starten af september, og vi kan nu se tilbage på to fantastiske dage med virkelig god stemning og masser af viden, netværk og eftertanke. Tak til alle som bidrog til, at alt forløb så fint. Der var mange højdepunkter i løbet af de to dage. Her vil vi nævne et par stykker: Formand for Frivilligrådet, Vibe Klarup Voetmann, åbnede konferencen Hovedoplæg ved David Daley (England), Anne-Mette Lange, Rasmus Højbjerg Jakobsen, Dorte Damm og Susan Young (England) og temablokoplæg med et væld af andre dygtige oplægsholdere, som talte om en række spændende temaer (se evt. vores hjemmeside hvor du kan finde slides Om aftenen overrakte ADHD-foreningen Aalykkeprisen. Den gik i år til Marie-Louise Hylleberg. Læs formand Jette Myglegaards overrækkelsestale her i bladet Besøg af H.K.H. Prinsesse Marie læs artiklen og se billederne her i bladet Anders Morgenthaler satte punktum for konferencen og sendte os ud af døren med fire, friske tegninger af nogle af de mange mennesker, der har en rolle i forhold til ADHD. Dem glæder vi os til at dele med jer, så snart vi har dem i rentegninger. 4

4 Formand Jette Myglegaard på talerstolen. Anders Morgenthaler tegner The look. Få meget mere......ny viden fra konferencen i næste nummer af ADHD Magasinet, som udkommer inden jul. Publikum lytter interesseret til Vibe Klarup Voetmann 5

5 Royalt besøg på årets konference FOTOS: POUL JENSEN OG NICHOLAS CARON Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie overværede åbningen af årets konference Med ADHD i tanken. Det er dejligt, at vi som forening får den opbakning til vores sag, som et besøg af H.K.H. Prinsesse Marie er. Det betyder meget for alle dem, som har ADHD inde på livet, at få anerkendelse af, at deres sag er værd at kæmpe for, udtaler Jette Myglegaard, formand for ADHD-foreningen og tilføjer: Jeg håber, at Prinsessens besøg kan være med til at skabe opmærksomhed på alt det, vi som samfund kan gøre for at forbedre livsvilkårene for mennesker med ADHD. Ud over at overvære åbningen af konferencen, hørte Prinsesse Marie også konferencens første hovedoplæg af den engelske professor David Daley. Efter hovedoplægget talte Prinsessen med ADHDforeningens formand Jette Myglegaard, Nicolai Bruhn-Petersen, som er en ung mand med ADHD, Lisbet og Claus Nyman Riber, som er forældre til et barn med ADHD, og som havde vundet fribilletter til årets konference, og professor David Daley. Prinsesse Marie virkede meget interesseret og stillede flere spørgsmål til dem, Prinsessen talte med. 6

6 Prinsesse Marie ankommer til åbningen af året konference. Her fik Prinsessen en varm velkomst af børn og voksne. Efter åbningen og første hovedoplæg talte Prinsessen med Jette Myglegaard, Nicolai Bruhn-Petersen, Lisbet og Claus Nyman Riber og David Daley. ADHD-foreningens formand Jette Myglegaard tager afsked med Prinsesse Marie. 7

7 ADHD og komorbiditet AF KIRSTEN NØRGAARD, SOCIALRÅDGIVER I ADHD-FORENINGEN På ADHD-foreningens konference i september måned handlede en af temablokkene om ADHD og komorbiditet. Psykolog i forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri i Ålborg, Christina Mohr Jensen, og overlæge ved Børne- og Ungepsykiatrisk Center i Glostrup, Tine Houmann, var oplægsholdere. Der blev set nærmere på nogle af de mange diagnoser, som ofte også er til stede sammen med ADHD. Indledningsvis blev den nyeste forskning inden for området præsenteret. Komorbiditet er, når et menneske med f.eks. ADHD har flere andre sygdomme og/eller tilstande på samme tid. Forskningen på området er fremkommet ud fra registeroplysninger over henvendelser til psykiatrien på i alt personer. Christina Mohr Jensen har undersøgt forekomsten af psykiatrisk komorbiditet, som typisk er angst, depression og bipolar lidelser (manio-depressiv). Undersøgelsen slår fast, at det mere er en undtagelse end en regel, at mennesker med ADHD kun har netop ADHD. Voksne, som er blevet diagnosticeret sent, har ofte udviklet en eller flere komorbiditeter inden at de er blevet udredt for ADHD. Det viser sig, at 20 50% af mennesker med ADHD har en ren ADHD. Antallet af personer med alene en ADHD diagnose afhænger af alderen. Udvikling af komorbiditet kan skifte, overlappe og forsvinde på tidspunkter i livet. Over 54% af alle med ADHD har også en adfærdsforstyrrelse. Hos børn og unge ses også udvikling af andre diagnoser, men typen af lidelser er forskellige afhængig af alderen. Komorbiditet er til stede hos både mænd og kvinder. Børn i alderen 4 13 år får typisk en autismediagnose eller specifikke udviklingsforstyrrelser. Unge i alderen år udvikler oftest andre svære diagnoser som depression, misbrug, bipolar lidelse og/ eller personlighedsforstyrrelse. Børn og unge med adfærdsforstyrrelse er i en risikogruppe En ADHD kan føre til mange forskellige udviklingsveje. Det er vigtigt at vide, at en ADHD-problematik sjældent står alene. Behandlingsmæssigt er det afgørende også at kende til alle tillægsdiagnoser og andre vanskeligheder for at vælge den rette indsats. Børn og unge med adfærdsforstyrrelser er mere udsatte for at udvikle svær komorbiditet og er hermed i en risikogruppe. En tidlig indsats er afgørende for at forebygge svære vanskeligheder. ADHD og komorbiditet i praksis Tine Houmann møder som overlæge dagligt mennesker med ADHD og komorbiditet. Hun kunne oplyse, at 85% af alle med ADHD har mindst én tillægsdiagnose og 60% har mindst 2 tillægsdiagnoser. Af typiske tillægsdiagnoser blev der foruden angst, depression og bipolar lidelse også oplyst om autisme, adfærdsforstyrrelse, emotionel dysregulation, tics, søvnforstyrrelse og specifik udviklingsforstyrrelse. Foruden en grundig beskrivelse af symptomerne ved de forskellige tillægsdiagnoser, blev der også redegjort for behandlingsforslag. Generelt er gældende: medicinsk behandling kan sjældent stå alene! Der skal være en parallel indsats indeholdende dels oplysning og viden om diagnosen(erne) og dels socialpsykologisk indsats afhængig af symptomernes karakter. Det kan f.eks. være kognitiv adfærdsterapi, specialpædagogik, forældretræning, familiebehandling og anden støtte, vejledning og tæt opfølgning. Afsluttende opsamling Komorbiditet er snarere reglen end undtagelsen ved ADHD. Kombinationen af ADHD, emotionel dysregulation, komorbiditet, og indlæringsvanskeligheder giver en markant funktionsnedsættelse af daglige og sociale færdigheder, og nedsat livskvalitet. Komorbiditet skal behandles selvstændigt, men forsvinder nogen gange, når ADHD behandles. Behandling af ADHD handler ikke kun om at behandle kernesymptomerne. I planlægningen af støtte og behandling, skal man se på det samlede symptombillede, daglige funktionsniveau og familiens funktion og behov. Ved evaluering af behandlingens effekt skal der i vurderingen ses på det daglig funktionsniveau og livskvaliteten. Tak til Christina Mohr Jensen og Tine Houmann for informativt oplæg. Komorbiditet er Interesserede deltagere torsdag eftermiddag. Foto: Poul Jensen. når et menneske med f.eks. ADHD har flere andre sygdomme og/eller tilstande på samme tid. 8

8 Der bliver noteret flittigt, og Anna Furbo Rewitz er klar til at fortælle om 25 gode råd og redskaber. Foto: Poul Jensen. Inklusion i klasseværelset et temaoplæg af Jenny Bohr og Anna Furbo Rewitz AF TINA VAARNING KOMMUNIKATIONSCHEF I ADHD-FORENINGEN Jenny Bohr startede oplægget, og man må sige, at hun havde taget sin egen medicin. Vi blev som deltagere hurtigt sat ind i, hvad oplægget ville byde på, hvor længe det ville vare, og hvornår Anna Furbo Rewitz ville overtage oplægget. Beskeden blev givet både mundtligt og visuelt. Indholdet for oplægget blev præsenteret i et skema med illustrationer på de forskellige emner, vi skulle føres igennem. Skemaet blev taget frem flere gange under oplægget, så vi kunne se, hvor langt vi var nået. Også tiden blev præsenteret visuelt ved hjælp af en timetimer, hvor vi kunne se tiden gå. 70% lærer bedre ved at se budskabet Der er en rigtig god grund til at sørge for at støtte sine budskaber op visuelt. Jenny fortalte, at 70% lærer bedre ved også at se budskabet. Derfor kan piktogrammer også hjælpe til at skabe ro i klassen, fordi eleverne så bliver mindet om de regler, der er aftalt i klasseværelset. Et godt eksempel Jenny havde, var, at række hånden op. Husk at række hånden op, er en af de sætninger lærere får brugt mest i løbet af deres karriere, og det er slet ikke nødvendigt. Et billede ved tavlen kan minde eleverne om det, og læreren kan nøjes med at pege på det. Her er det vigtigt at huske, hvem målgruppen er. Små søde børnetegninger passer ikke ind i en 8. klasse, men her kan et røntgenbillede bruges. Flimmer væk Der er meget, som kan give støj på linjen, når et budskab skal overbringes. Det oplever lærere og pædagoger hver dag i undervisningssituationer. 9

9 Jenny Bohr fortæller om Flimmer og Støj på linjen. Foto: Poul Jensen. Jenny påpegede, at lærerne heller ikke altid gør det let for sig selv og opfordrede til, at man prøvede at kigge på sit klasseværelse med nye øjne. Hvor meget flimmer er der, som kan tiltrække sig opmærksomheden fra let afledelige elever. Er det nødvendigt med tegninger fra sidste år, og kunne der skabes ro på hylderne, ved at gemme tingene ned i opbevaringsbokse? Det er ikke kun visuelt, at elever kan forstyrres. Også auditivt kan eleverne forstyrres. Her kan man sætte ind ved at undlade ligegyldig snak, og støtte op med piktogrammer som beskrevet ovenfor. Derfor denne lille opsamling Temablokken var opbygget med de auditive og visuelle redskaber, som lærere og pædagoger kan bruge i undervisningssammenhænge. Det blev præsenteret på en tydelig måde og vigtigheden af at sætte ord og billeder på rammer, struktur samt andre implicitte spilleregler blev tydelig. Brain break giver energi Da cirka halvdelen af tiden var gået, og vi som deltagere havde lidt svært ved at bevare fokus i det varme lokale, var det tid til brain break. Gennem en øvelse på knap 3 minutter fik vi ilt til hjernen og smil på læben, så vi igen var klar til at lytte koncentreret. Det var godt at prøve, at det faktisk ikke tager længere tid at få ladet hjernen op til mere effektiv lytning. De tre minutter var godt givet ud i forhold til koncentrationsniveauet i lokalet. Anna Furbo Rewitz afsluttede temaoplægget Hun tog udgangspunkt i guiden 25 gode råd og redskaber. Ved at tage udgangspunkt i små fortællinger fik vi indsigt i, hvordan man rent praktisk kan arbejde med børn med ADHD, når man er lærer og pædagog. På side 24 her i bladet fortæller Anna Furbo Rewitz meget mere om guiden, og hun giver en kort uddybning af de 25 gode råd, samt hvordan man kan bestille den. Saml op på det væsentlige I stedet for at gå ud fra at alle har forstået, hvad det væsentlige i ens budskab, møde eller undervisning har været, er det en god idé at hjælpe tilhørerne ved at samle op på det væsentlige. På den måde gør man budskabet tydeligt samt sikrer, at de små detaljer ikke tager plads fra det vigtige. Workshoppens første time er skemalagt. Forslag til visuel hjælp til de større klasser. 11

10 Formand Jette Myglegaard overrækker Aalykkeprisen til Marie-Louise Hylleberg. Foto: Nicholas Caron. Foto: Poul Jensen. Marie-Louise Hylleberg er modtager af Aalykkeprisen 2014 AF JETTE MYGLEGAARD FORMAND I ADHD-FORENINGEN Flyvske tanker ADHD smitter ikke det gør tabu Igen i år uddelte ADHD-foreningen Aalykkeprisen på ADHDforeningens konference. Denne gang til en ung kvinde med ADHD, der er lidt ud over det sædvanlige. Stort til lykke til Marie-Louise Hylleberg. Herunder kan du læse formand Jette Myglegaards overrækkelsestale og finde et link til Marie-Louises blog. ADHD-foreningen har indstiftet Aalykkeprisen som en anerkendelse af mennesker, som gør noget ud over det sædvanlige for ADHD-sagen. Det har været virkelig dejligt at læse om mennesker, som er blevet indstillet til at modtage dette års pris. Det er mennesker, som brænder for at hjælpe andre, for at perspektivere debatten og for at skabe overskud i livet for dem, der kæmper med ADHD, hvad enten de er professionelle, frivillige, eller folk der er med til at sætte dagsordenen i medierne. Efter intense overvejelser har vi besluttet, at vi i år vil give Aalykkeprisen til en kvinde, som kæmper for vores fælles sag på sin helt egen måde og med et gå-på-mod og en villighed til også at sætte sig selv i spil, som vi kun kan beundre. Hun er muligvis ikke så kendt i ADHD-kredse endnu, men for dem, som kender hende, betyder hun rigtig meget. Hun leverer en helt enestående og meget inspirerende indsats drevet af et stort og varmt ADHD-hjerte. Og med disse ord vil jeg gerne bede Marie-Louise Hylleberg om at komme herop og modtage Aalykkeprisen Marie-Louise har bloggen Flyvske tanker ADHD smitter ikke, det gør tabu og så er hun forfatter på E-bogen ADHD smitter ikke. Marie-Louise brænder for at bryde tabuet omkring livet med ADHD, og det der kan følge med diagnosen. Hun fik først diagnosen sidste år, men har allerede med sin åbenhed gjort en forskel for andre med ADHD og deres pårørende. Hendes blog handler om hendes personlige erfaringer, men hun er også dygtig til at videreformidle faglig viden. Hun skriver åbent og ærligt om livet med ADHD på godt og på ondt og er åben over for dialog omkring hverdagen med ADHD. Så derfor, Marie-Louise, denne lille anerkendelse af en stor indsats. Du gør en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker allerede, og vi er sikre på at flere kommer til fremover. Din åbenhed og entusiasme smitter. Tak for det. Besøg Marie-Louises blog på 13

11 De heldige vindere af fribilletter til årets konference Kristine Brügel Wounlund og Peter Malstrøm. FOTOS: NICHOLAS CARON Som tidligere år, blev der igen i år trukket lod om fribilletter til den årlige ADHD-konference. I år var temaet Med ADHD i tanken og konferencen blev som noget nyt afholdt i Kolding. I løbet af konferencen lykkedes det os at finde de heldige vindere og få stillet dem et par spørgsmål. Kristine Brügel Wounlund og Peter Malstrøm Kristine kommer fra København og blev diagnosticeret med ADHD for ca. 1 ½ år siden. Hun har været medlem af ADHDforeningen siden starten af året. Hun havde inviteret sin kæreste Peter Malmstrøm med til konferencen. Kirstine og Peter havde set frem til at høre professor David Daley, og de syntes, det havde været et spændende oplæg. De glædede sig til at høre om familien og ADHD og arbejdsmarkedet og ADHD. Karin Lørup og hendes søn Jonathan J. Lørup Karin kommer fra Herning, og har selv ADHD. Karin har 3 børn alle med ADHD og autisme i forskellige grader. Karin har været medlem af ADHD-foreningen i 10 år. Hun havde inviteret sin søn Jonathan med til konferencen. Karin har nydt at møde mennesker hun kender, men hun ville gerne have mennesket og de personlige fortællinger endnu mere i fokus. Karin Lørup og hendes søn Jonathan J. Lørup. Lisbet og Claus Nyman Riber Lisbet og Claus kommer fra Kalundborg og har været medlemmer af ADHD-foreningen 3-4 år. Deres ældste søn, Jonathan på 11 år, har ADHD. Lisbet og Claus syntes, det var dejligt, at konferencen gav mulighed for at blive tanket op med ny viden og dejligt at have tiden og roen til det. Lisbet og Claus havde også talt med H.K.H Prinsesse Marie. Det havde været afslappet, og Prinsesse Marie havde været både interesseret og reflekteret. Lisbet og Claus Nyman Riber. 15

12 Livet med ADHD RIKKE OG JAN HAVE ODGAARD BESVARER HER SPØRGSMÅL OM LIVET MED ADHD. BEGGE HAR STOR ERFARING FRA DET FAGPRO- FESSIONELLE ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG VOKSNE MED ADHD IGENNEM DERES FIRMA JHO CONSULT. DE HAR SELV ADHD, OG TILSAM- MEN HAR DE TRE BØRN MED ADHD OG ANDEN KOMORBIDITET Spørgsmål: Om kørekort Vores søn har fået kørekort, har endnu ikke egen bil, men låner ofte den ene af vores. Han overholder reglerne, men vi synes, han kører for vildt, og mener ikke han har hverken rutinen eller muligheden for at reagere, hvis der sker noget uventet. Vi er bange for, at han selv eller andre kommer til skade. Vi har forsøgt at tale med ham om det, men han svarer os, at han kører godt, og at han har gode reaktioner. Han kan ikke se problemet, når han overholder reglerne. Vi har talt om at forbyde ham at låne vores bil. Svar: Det er naturligt, at jeres søn ikke tænker, det kan gå galt, fordi han kun har erfaring for det, han selv har oplevet. Han synes selv, at han er en dygtig chauffør, for det er jo ikke gået galt endnu. Han forestiller sig ikke, hvordan det kan gå galt. Det er vigtigt, I fastholder jeres bekymring, indtil I igen har tillid til, at det er trygt for ham og andre, at han kører. Det giver ikke mening at forbyde ham at køre. Det er en fordel for jer, at han stadig er afhængig af at låne jeres bil, så I stadig kan få lov at påvirke udviklingen. I stedet skal I tage det roligt og fastholde at tale om det, selv om han afviser at tale med jer om det. Bare bliv ved med at vende tilbage det, og fasthold at I jo netop gerne trygt vil kunne låne ham jeres bil. I kan sørge for, at det er ham, der kører, når I fælles skal noget, eller bede ham køre jer, når I skal noget selv. Når I kører sammen, kan I fortælle ham, hvad I er utrygge ved. Konklusion: Når man har ADHD, dannes erfaringen på baggrund af det man kender. Derfor skal I tålmodigt fastholde de perspektiver, jeres søn har overset, og hjælpe ham med at forholde sig til dem. Selv om han umiddelbart afviser jeres bekymring, skal I roligt holde fast og have tillid til, at I sammen kan finde en fælles løsning. Spørgsmål: Om slik, kage og sukker Når vores søn kommer hjem fra skole, så går han direkte ind og støvsuger huset for sukker. Selvom vi forbyder ham det, så finder han veje til at spise slik, kage og lignende. Det er værst, lige når han kommer hjem fra skole. Men også om morgenen og sent om aftenen har vi svært ved at styre det. Han siger også selv at han er så træt... Svar: Jeres søn bruger primært sukker, når han er træt og har svært ved at holde sig i gang. Hans blodsukker er sikkert lavt, og han har brug for noget, der kan holde ham frisk. Det er vigtigt, I starter med at anerkende det: Vi kan godt se, du bruger kage og slik til noget godt. Anerkend, at han har fundet sin egen løsning, og at det jo virker! - Umiddelbart. Derefter forklarer I ham, at det faktisk får den konsekvens, at han efter et sukkerboost bliver mere træt, og dermed får en fornyet hang til sukker. Fortæl ham, at der er mange andre gode måder til at få sit energiniveau op på. For eksempel kan han stå af skolebussen et stoppested før, så han får bevæget sig og kommer op i energi igen. Han skal selv hjælpe til med at finde andre løsninger. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan I bede lægen eller en diætist om at forklare det for jer selv og jeres søn. Hvis I ikke selv kan få lov til at forklare ham det, er det vigtigt, at det er en fagperson på området, der gør det. Det er vigtigt, at jeres søn fornemmer, at informationen er rigtig. Konklusion: Anerkend at jeres søn spiser søde ting, fordi han har behov for det. Først når man anerkendes for det gode man vil, kan man begynde at forandre og finde nye og meningsgivende løsninger. Har du spørgsmål til Livet med ADHD? SPØRG OM ADHD Send dit spørgsmål til Rikke og Jan Have Odgaard på mail: rikke@jhoconsult.dk Vi bringer udvalgte spørgsmål i denne spalte. Venlig hilsen ADHD-foreningen 17

13 DIREKTØRENS KLUMME CAMILLA LOUISE LYDIKSEN, DIREKTØR Kære medlemmer Dette magasin har flere steder rettet øjnene mod den nye forskning fra Rockwoolfondens forskningsenhed, og de markante socialøkonomiske beregninger taler sig eget sprog; Der er ikke råd til at gøre ingenting. Vores formand skriver i sin leder, at det værste, der kan ske, er, at tiden går, ja - og at vi om 10 år stadig står her og drøfter, hvad vi skal gøre, og hvordan det skal tilrettelægges. For stigningen i antallet af mennesker med ADHD har vi kendt gennem de seneste 15 år, og alligevel lykkedes det ikke at finde løsninger for de voksne med ADHD, rapporten skriver om. Vigtigt at huske på at rapporten kun beskæftiger sig med voksne med ADHD, som ikke blev diagnosticeret i barndommen. Altså voksne, som først sent i livet har fået ord på de daglige udfordringer og utallige nederlag på livets vej. Ved nærlæsning af rapportens resultater tyer vi nok alle til at danne vores egne, små konklusioner, og en af dem, der sikkert rammer de fleste, er; kunne livet have været levet bedre, hvis diagnosen var blevet stillet tidligere og derved identificerede den enkeltes vanskeligheder? Altså - at den enkelte havde fået den hjælp, vi nu en gang har at tilbyde et barn med ADHD her i Danmark. Udfordringen her er, at vi ved det ikke. Vi ved ikke, hvordan et barn, som er diagnosticeret tidligt med ADHD, klarer sig som voksen i forhold til den generelle befolkning. Og jeg håber da, at et stærkt forskerhold også vil kaste sig med ildhu over at fremskaffe data på det område. Og hvis vi så samtidig kan få indsigt i, hvad den enkelte har fået af støtte, ville det helt sikkert også medføre effektiviseringer i både sundhedssystemet og det sociale område. Rapporten belyser da også flere aspekter der tager fat i barndommen med ADHD og bekræfter, at den tidlige indsats er mulig. Vi kan tidligt se flere områder, der ikke er velfungerende, og symptomerne spænder fra ofte negativt forældre/barn sammenspil, ringere sociale relationer med jævnaldrende, ringere faglige færdigheder, og mindre skoleparathed. Så de små børn med ADHD er dårligere stillet, når de kommer i skole, end deres jævnaldrende kammerater uden ADHD. Det er allerede her, de negative følgevirkninger inden for læring, manglende faglig udvikling og præsentation og dårlige sociale relationer kan opstå. Alt sammen noget der har direkte indflydelse på det voksne liv med ADHD. Livskvalitet er væsentlig Men midt i vores ønske om den tidlige indsats må vi ikke glemme de, som allerede er blevet voksne med ADHD. De, som i dag lever et til tider svært liv, og som kæmper med mange af de udfordringer, som netop er belyst i den nye forskningsrapport. Vi har stadig til gode at finde den indsats, som både er tilgængelig, og som samtidig gavner den enkelte. Og selvfølgelig kan vi da kun alle håbe på, at det vil medføre besparelse. Både for den enkelte og samfundet, men det er endnu vigtigere, at det giver forøgelse af noget lang mere væsentligt; LIVSKVALITET. 19

14 Socialrådgiverens side Bostøtteordning KONTAKT ADHD-FORENINGENS SOCIALRÅDGIVER, KIRSTEN NØRGAARD: TELEFON TIRSDAG: TORSDAG OG FREDAG: MAIL: En bostøtte kan være meget hjælpsom for mennesker med ADHD, der enten bor alene, er hjemmeboende eller bor i bofællesskab. Hjælpen er hjælp til selvhjælp både på det praktiske og det personlige plan. I rådgivningen taler jeg af og til med unge og voksne med ADHD, som nævner, at de har en bostøtte. I langt de fleste tilfælde er der stor tilfredshed med støtten, og det er tydeligt, at de føler sig godt hjulpet. Det er ikke alene hjælpen til planlægning og strukturering af alle de praktiske opgaver i hjemmet, som er godt. De oplever også, at det er en støtte i forhold til at holde styr på kontakten til flere forskellige afdelinger i kommunen. Og det kan virkelig være svært at overskue. Flere nævner også, at de bruger deres bostøtte som rådgiver/støtteperson til sociale og personlige forhold. Det er hjælpsomt! Bostøtteordningen er hjælpsom på rigtig mange måder Bostøtten er ofte en forudsætning for, at andre indsatser lykkes. Det kan f.eks. være virksomhedspraktikker eller uddannelsesforløb, hvor der er behov for støtte til at komme afsted til tiden, planlægge transportforløb og huske at medbringe diverse ting til brug i job eller undervisning. Bostøtten er også en stor støtte for unge/voksne med ADHD, som fortsat bor hos forældrene. Bostøtten kan gå ind og støtte den unge/voksne til en selvstændig tilværelse på vej ud i en egen bolig og hermed en større selvstændighed. Bostøttens indsats vil lette forældrenes ansvar og i flere tilfælde også løse op for det spændingsfelt, som forældre og store børn kan befinde sig i efter mange år med store udfordringer i hverdagen. Når bostøtteordningen ikke lykkes efter hensigten Der er også henvendelser fra unge og voksne, som desværre oplever, at de ikke kan bruge deres bostøtte. Der kan være flere grunde til det: Typisk er det manglende forventningsafstemning, hvor borgeren og bostøtten fra opstarten kommer forkert ind på hinanden. Der er også tilfælde, hvor kemien bare ikke passer. Unge/voksne med ADHD er særlige følsomme i samspil med andre mennesker. De kan let misforstå en situation, føle sig underkendt eller blive usikre i forhold til uklare meldinger. Der er også eksempler, hvor ordningen aldrig kommer i gang grundet mange aflysninger eller glemte aftaler. I de tilfælde har jeg hørt, at nogle kommuner har trukket bevillingen i den tro, at den unge eller voksne med ADHD alligevel ikke var interesseret. Da er Bostøttens opgaver og funktioner Bostøtte består af en lang række forskellige typer hjælp og støtte. Der kan blandt andet være tale om: Støtte til planlægning af huslige gøremål så som madlavning og rengøring Støtte til indkøb af mad, tøj mv. Støtte til at skabe struktur i hverdagen og overblik over f.eks. aftaler og opgaver Hjælp til at få betalt regninger, budgetlægning og andre administrative opgaver Støttende samtaler til sociale, praktiske eller personlige forhold Støtte til at deltage i sociale arrangementer, træning i motionscenter m.m. 21

15 det vigtigt, at råbe vagt i gevær. Aftaler og tidspunkter er netop en ADHD problematik, som kan imødekommes med pædagogiske redskaber. Samarbejdet med kommunen Det er kommunens socialforvaltning, som bevilger bostøtten. Bostøtte er et tilbud unge og voksne, der på grund af handicap, psykisk sygdom eller svære sociale problemer har behov for hjælp og støtte. En bevilling om bostøtte afhænger altid af en vurdering af borgerens forhold. Både i forhold til de opgaver, de ikke selv kan klare, og i forhold til eventuel anden hjælp, de får. Det er vigtigt, at sagsbehandleren sikrer, at støttepersonen matcher godt til borgeren. I forhold til unge og voksne med ADHD er det især afgørende, at støttepersonen har viden om og kendskab til ADHD diagnosen og kender symptomer og problematikker. Der er ingen regler om, hvor mange timer bostøtte den enkelte kan modtage. Det er behovet for støtten, som er afgørende herfor. Har du brug for at vide mere, eller har du spørgsmål, er du meget velkomme til at kontakte mig på telefon eller mail: socialrdg@adhd.dk Venlig hilsen Kirsten Nørgaard Håndbog for støttepersoner Denne håndbog er skrevet til dig, der fungerer som støtteperson for voksne med ADHD enten som professionel støtteperson/hjemmevejleder eller som forælder, partner, ven eller anden pårørende. Bogen kan købes i ADHD-foreningens webbutik, under kategorien håndbøger. Pris: 155 kr. inklusiv forsendelse Når bostøtten bevilges Bostøtte bevilges som socialpædagogisk bistand jvf. Lov om social Service 85, og gives til bl.a. personer med ADHD, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov for særlig støtte. Støtten kan bestå af rådgivning, støtte eller omsorg, f.eks. bostøtte. Støtten kan også bestå af oplæring i eller genoptræning af en række færdigheder således, at du kan leve et liv så selvstændig som muligt. PILGRIM har gjort det igen! ADHD Mærk pulsen! Ind i mellem bør man stoppe op, trække vejret dybt og mærke pulsen! ADHD-foreningen er utrolig stolt over igen at kunne præsentere ikke bare ét, men hele fire nye, unikke smykker designet af PILGRIM, til både damer og herrer. Der er tre forskellige armbånd samt et par øreringe. Læderarmbåndet Læderarmbåndet har 3 indstillingsmuligheder. Der står ADHD mærk pulsen på indersiden - pr. stk kr. Armbånd i guld- og sølvfarvet De to armbånd i guld- eller sølvfarvet metal, har fire små firkanter på forsiden.firkanterne er trykt med forskellige symboler samt ADHD - pr. stk kr. Øreringe Kæden på øreringene er 8 cm lange. Der er trykt forskellige symboler på firkanterne - pr. stk kr. Hvis du vil købe smykkerne Smykkerne koster 295 kr. pr. stk. for armbånd og 129 kr. pr. stk. for øreringe, inkl. forsendelse Kan købes i ADHD-foreningens webbutik på 23

16 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger - ADHD-foreningens nye hæfte AF ANNA FURBO REWITZ, UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS Kære læser ADHD-foreningen har udviklet sit eget forældretræningsprogram, som hedder Kærlighed i Kaos og henvender sig til forældre til børn med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder i alderen ca. 3-9 år. Programmet er i øjeblikket ved at blive videnskabeligt effektmålt i et samarbejde med SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. I forbindelse med effektmålingen har vi udarbejdet en guide i form af et hæfte til de professionelle, som møder børnene i børnehaven og i indskolingen. Guiden beskriver i en faglig sammenhæng de samme 25 pædagogiske råd og metoder til at håndtere børnene, som forældrene bliver præsenteret for på kurset. Formålet er at uddele viden og skabe forståelse, sammenhæng og samarbejde mellem skole og hjem og i barnets hverdag i forhold til en hensigtsmæssig tilgang til børn med ADHD og ADHD-lignende vanskeligheder. Efter at have været en del af forskningsundersøgelsen, er guiden nu frigivet til brug for alle, der arbejder med børn. Vi ved, at der i gennemsnit er 1 elev på hver stue eller i hver klasse med ADHD, så det er relevant for alle professionelle omkring børn at sætte sig ind i ADHD og velegnede pædagogiske metoder. Guiden er målrettet børn med ADHD, men kan med fordel bruges til alle børn. Symptomerne på ADHD er jo almene, forstået på den måde, at alle børn kender til, at det kan være svært at koncentrere sig, vente på tur, høre efter, styre sine følelser osv. Alle børn har brug for forudsigelighed, forståelse, ros og opmuntring. Alle børn har gavn af færre konflikter, mindre skæld ud og nederlag. Alle børn har brug for at blive set og mødt i øjenhøjde. Metoderne kan derfor anvendes til hele børnegruppen med fordel for alle, og passer dermed som hånd i handske til inklusionstanken. De 25 råd og redskaber er dermed et idékatalog til dig, der mangler input til håndtering af udfordrende adfærd. Vi ved fra flere undersøgelser, at mange pædagoger og lærere mener, at de mangler noget at støtte sig til i arbejdet med inklusion af børn med særlige udfordringer. Arbejdet med børn med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder er udfordrende og krævende men det er heldigvis også spændende og berigende. De 25 råd og redskaber er ment som inspiration. Pluk det, der passer til din hverdag med dine børn. Prøv, ret til, gem til senere. Forsøg at være nysgerrig og vedholdende i din søgen efter det, der virker: Vær åben over for at udvikle dig i din uvurderlige rolle som barnets mentor. Vi har alle et ansvar. Og vi kan alle gøre en forskel. Vi kan sammen få det til at lykkes for alle børn. Tusind tak for din opmærksomhed og for din indsats for børn både med og uden diagnoser. Mange hilsner fra Anna Furbo Rewitz og ADHD-foreningen afr@adhd.dk Tlf Guiden 25 råd og redskaber er udviklet i forbindelse med en effektmåling af ADHD-foreningens forældretræningsprogram Kærlighed i Kaos Læs mere om Kærlighed i Kaos på Resultaterne af forskningsundersøgelsen forventes offentliggjort maj Guiden forventes at komme til at spille en rolle i de professionelles håndtering af ADHD og specialpædagogiske udfordringer i den danske folkeskole aktuelt i forbindelse med inklusion af elever med særlige behov og implementering af den nye skolereform. Udviklingen og effektmålingen af Kærlighed i Kaos, herunder også udgivelsen af guiden, er finansieret af TrygFonden. Tusind tak fra ADHD-foreningen og fra alle de involverede familier i projektet. De 25 råd og redskaber - for lærere og pædagoger Her får du en oversigt over de 25 råd og redskaber sammen med en ultrakort uddybning. Se guiden i sin helhed for nærmere beskrivelse af metoderne og for eksempler. Kan downloades på adhd.dk under menupunktet materialer/børn og unge. Kan bestilles på mail: info@adhd.dk eller tlf mod betaling af porto. 24

17 1. Forstå barnets ADHD (ADHD-lignende vanskeligheder) Alle der arbejder med børn har brug for at vide, hvad en opmærksomhedsforstyrrelse er for noget 2. Se barnets vanskeligheder bag adfærden Sæt dig ind i de kognitive vanskeligheder og hvordan de kommer til udtryk hos barnet 3. Stå sammen med forældrene om barnets udvikling og trivsel Vær altid imødekommende og prøv at blive enige om, hvordan I tackler barnets udfordringer 4. Giv masser af ros og anerkendelse Find frem til barnets styrker, ros dagligt og udpeg succeser 5. Brug en positiv og anvisende kommunikation Børnene har mere brug for at vide, hvad de må og skal, end hvad de ikke må og ikke skal 6. Afhold dig fra at skælde ud og kritisere Vær bestemt, men prøv at være rolig, venlig og forstående imens 7. Hold hovedet koldt under en konflikt En voksen, der kan bevare roen, holder konflikten i snor og giver barnet tryghed 8. Spejl barnet, når noget er svært Sæt ord på barnets følelser som en bevidst pædagogisk metode 9. Afled barnet før/under/efter en konflikt Brug afledning mere strategisk, også for større børn 10. Se bort fra negativ adfærd Se igennem fingre med mindre ting og vælg dine kampe 11. Indfør rutiner og faste rammer Hold en fast struktur, der minimerer uforudsigelighed og tilbagevendende konflikter 12. Brug visuelle systemer og anvisninger Billeder og symboler besvarer HV -spørgsmål og larmer/forsvinder ikke som det talte ord 13. Hjælp barnet med at konfliktløse Forhold dig neutral og nysgerrig over for konflikten og hjælp som mægler frem for dommer 14. Brug din rolle som forbillede Tænk højt og udnyt at børn lærer ved at se på de voksne 15. Hjælp barnet med selvbeherskelse Lav i fællesskab en plan for vrede til barnet 16. Lær barnet om moral og værdier i fredstid Man skal ikke have svømmeundervisning, mens man er ved at drukne 17. Ros væren frem for kunnen Anerkend barnet for den han/hun er, frem for det han/hun kan 18. Vær på forkant ved at forberede, analysere og evaluere Prøv at være et skridt foran barnet ved hjælp af refleksion og planlægning 19. Brug kun logiske og fair konsekvenser eller trusler Hold advarsler og konsekvenser i en neutral tone og sørg for der er årsagssammenhæng 20. Lav fælles regler Formuler sammen med børnene de ca. 5 vigtigste regler i gruppen som en ydre ramme for samværet 21. Benyt jer af møder Hold formelle møder med børnegruppen, hvor alle bliver hørt og arbejder sammen om udfordringerne 22. Brug korte, opmærksomhedsfri pauser Brug korte ikke-straffende pauser som en konsekvens for negativ adfærd 23. Lad barnet styre Indgå i struktureret leg med børnene, hvor de styrer legen på skift 24. Giv barnet små vigtige opgaver Giv børnene små opgaver af voksen karakter for at styrke selvværdet 25. Brug positive belønningssystemer Prøv et belønningsskema for at fastholde børnene 25

18 Så går ADHD-foreningen igen i luften med den nationale indskolingskampagne: Vild og Stille ADHD-foreningen har udviklet et venne-spil, der kan hjælpe indskolingsklasserne i deres arbejde med social inklusion i klassen. Vi tilbyder spillet til frit brug på alle skoler. Siden 2010 har ADHD-foreningen med jævne mellemrum udsendt kampagner til alle indskolingsklasser i Danmark. Sidste gang var i maj 2013, da vi udsendte en minibog skrevet af Renée Helmig Toft Simonsen med emnet: Alle er gode til noget. til meget mere end det. Man kan faktisk kalde det et VENNE-SPIL, for det går ud på at være aktiv sammen med hinanden. Vild & Stille-spillet er også lavet i en online udgave til tablet, hvor man kan spille én eller flere spillere. Og dette bliver tilgængeligt for alle ganske gratis. I næste ADHD Magasin, kan du læse mere om Vild og Stille, som rammer de danske skoler i november Hold godt øje med www. adhd.dk hvor materialet bliver tilgængeligt. Alle er gode til noget Bogen kan downloades her: adhd.dk under menupunktet Materialer/børn og unge. Kan bestilles på tlf eller mail: info@adhd.dk mod betaling af porto. VENNE-SPIL Nu er det så snart tid til den 4. udgave af Vild & Stille. Og denne gang har vi udviklet et spil, der sætter fokus på, at børnene skal være aktive sammen. Det ligner et almindeligt vendespil, men kan bruges Kampagnen er blevet til med støtte fra Undervisningsministeriet, Den A.P. Møllerske Støttefond, Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond og Familien Hede Nielsens Fond. 26

19 Får du førtidspension kan du måske få et KLAPjob Mødet mellem mennesket med særlige behov og virksomheden skal tage udgangspunkt i virksomhedens behov, da de har jobbene. AF JETTE MYGLEGAARD FORMAND I ADHD-FORENINGEN Måske er du en af de, der har kæmpet hårdt for at få en førtidspension, eller måske en af de, der har fået en førtidspension i stedet for at få hjælp til at finde det arbejde, du mener at kunne bestride. Og hermed meget imod din vilje. Uanset hvordan det er kommet til en førtidspension, løser denne kun den del, der handler om forsørgelsesgrundlag for dig. At du har noget at leve af. Måske savner du noget at leve for, noget der kunne give mening i din hverdag? Lovgivningen indeholder bestemmelser om, at mennesker på førtidspension skal have mulighed for at få et job med lønstilskud eller det, der tidligere blev kaldt skånejob. Det betyder, at det er job, der kan udføres med hensyntagen til dine særlige behov. Lønnen er mindre, da du har førtidspension som grundlag for din forsørgelse. Der har i mange år været talt om og forsøgt mange metoder for at skaffe jobs til mennesker med særlige behov. Landsforeningen LEV har knækket koden i forhold til deres medlemmer. Modellen kan med fordel udvides til at omfatte andre handicapgrupper med kognitive vanskeligheder. KLAP-metoden bygger ikke på raffinerede overtalelsesstrategier, men tager udgangspunkt i tre simple og meget konkrete erhvervede erfaringer: Virksomheder i Danmark vil gerne vise et socialansvar Mennesker med særlige behov vil gerne arbejde Måske kan det lade sig gøre Får du førtidspension, og har du mod på et job, som passer til den energi, du har tilovers, kan det måske lade sig gøre. Vi har i ADHD-foreningen indledt et samarbejde med Landsforeningen LEV, der igennem KLAP-projektet har indgået samarbejde med en del virksomheder, hvoraf flere er landsdækkende. Det er f.eks. store kæder som REMA 1000, Matas og Silvan. Det betyder, at der er lige muligheder for alle uanset hvor i landet, man bor. Dette er en stor fordel ved KLAP-projektet, da det for de fleste har stor betydning at kunne få et arbejde i nærheden af, hvor man bor. Men det betyder også, at de aftaler, der er indgået omkring jobindhold, og de særlige forhold der gør sig gældende, er gennemarbejdet og kendte i hele organisationen. De arbejdsopgaver, der er tale om, er tydeligt beskrevet og afgrænsede. De varierer naturligvis fra virksomhed til virksomhed og kan også udvikles yderligere, hvis der viser sig behov og mulighed herfor. ADHD-foreningens samarbejde med KLAP-projektet indebærer bl.a., at de konsulenter, der arbejder i KLAP, har modtaget generel viden om, hvad det kan betyde at have ADHD, og hvordan det kan påvirke en arbejdssituation. Det er naturligvis forskelligt fra person til person. Du ved selv, hvad det specifikt har af betydning for dig, og hvilken indflydelse det vil have i en given arbejdssituation. Og det kan du selv bidrage med, hvis du kontakter en af KLAPs konsulenter. Har du mod på et job? Har du lyst til at afprøve din mulighed for at få et job, kan du gå ind på og læse meget mere herom. Her kan du se, hvilke virksomheder der er indgået aftale med, og du kan også finde kontaktoplysningerne på de fem regionale jobkonsulenter. Det er en betingelse, at du får førtidspension for at komme i betragtning til skånejobbene. Imidlertid arbejdes der på, at ordningen kommer til at omfatte mini-fleksjob i fremtiden. Held og lykke med jobjagten. KLAP står for Kreativ Langtids Arbejds Planlægning 27

20 UDDANNELSES MAGASINET ADHD-FORENINGEN 2014 KURSUS MAGASINET ADHD-FORENINGEN 2015 Uddannelse der du r Er du voksen med ADHD? ADHD-foreningen afholder en workshop for dig og dit netværk/partner At blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle mennesker. Viden og forståelse er den bedste forebyggende indsats, så man kan arbejde konstruktivt med udfordringerne frem for at blive lagt ned af dem. For mange mennesker kan det, at deltage på det rette kursus være den ting, der ændrer hverdagen fra besværlig til overskuelig. Tag derfor et kig i ADHD-foreningens kursusmagasin. Kurserne er målrettet forældre til børn med ADHD, familienetværket, søskende, voksne med ADHD og ikke mindst fagfolk. Se magasinet på Er du træner eller anden underviser i en fritidsklub? Så vil det være en god idé at melde dig til denne workshop. Du får bl.a. viden om ADHD hos børn og unge og teknikker til en bedre kommunikation med børn med ADHD. ADHD i fritiden Kursus nr , lørdag den 1. november 2014 Synes du, at livet som forælder til en teenager med ADHD kan være vanskeligt? Har du brug for at få opdateret din viden omkring denne nye fase i dit barns liv, så er dette kursus for dig. På kurset får du bl.a. Viden om og indsigt i hvilke fysiologiske og psykologiske processer, der finder sted hos teen-agere med ADHD Indsigt i hvordan du kan støtte din teenager i forhold til bl.a. sociale relationer, seksualitet, risikoadfærd, uddannelse, mv. Teenageliv med ADHD Kursus nr eller 30-14, november Du får: Indsigt i, hvordan ADHD kan komme til udtryk i voksenlivet Idéer til egnede strategier, der gør det nemmere for begge parter at styrke et positivt samvær for alle Øget viden om, hvordan du som partner kan støtte og hjælpe en voksen med ADHD og håndtere din egen frustration Voksne med ADHD- og netværket Kursus nr , 29. november 2014, kl. 9-16, Odense Vil du vide mere? Ta et kig på adhd.dk/kurser eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart: bm@adhd.dk - telefon Vi inviterer til efterårets temadage Mød Professor Christopher Gillberg fra Sverige, som vil give en indføring i Essence-begrebet. Essence: Early Symptomatic Syndromes Elicting Neurodevelopmental Clinical Ex-aminations. Torsdag den 4. december kl Professionshøjskolen Metropol, auditorium C06/C160, Sigurdsgade 26, 2200 Kbh. N Er du sagsbehandler, jobkonsulent, UU-vejleder eller måske visitator? Så er denne temadag for dig. Du vil få viden om ADHD og forståelse for, hvordan ADHD kan spænde ben for hverdagslivet. Men du vil også få redskaber, som kan gøre dit samarbejde med borgere med ADHD lettere og give dig større mulighed for at iværksætte en indsats, der vil lykkes. En vellykket indsats for unge og voksne med ADHD Onsdag den 5. november 2014, kl i Odense 28

21 ADHD og inklusion Kom og vær med til en spændende, lærerig dag, hvor du får viden og værktøjer til at udvikle inkluderende fællesskaber omkring børn og unge med ADHD. Fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at gøre det godt. Du vil på dagen få konkrete værktøjer til dette arbejde. Målgruppe: Pædagogiske ledere, lærere, pædagoger og andre voksne der arbejder med og samarbejder om at udvikle inkluderende fællesskaber omkring børn og unge med ADHD. ADHD og inklusion Onsdag den 29. oktober 2014, kl i Odense Læs mere om temadagene Tjek ind på under kurser/kurser for professionelle, eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart: bm@adhd.dk - telefon Bestil et skræddersyet kursus eller oplæg om ADHD Vi tilbyder undervisning og supervision skræddersyet til mange forskellige målgrupper. Kontakt ADHD-foreningens uddannelseskoordinator på mail: bm@adhd.dk eller telefon eller Kursusoversigt Kommende kurser i 2014 Emne Målgruppe Dato Sted Kursus nr. Forældre og familienetværket Teenageliv med ADHD Forældre til teenagere nov Fyn eller med ADHD Jylland Nydiagnosticeret Forældre til børn og unge, nov Jylland Basiskursus for forældre der har fået diagnosen ADHD samt familienetværket Voksne Voksne med ADHD og netværket Voksne med ADHD og 29. nov Fyn deres netværk Støt dit voksne barn med ADHD Forældre til unge og voksne 25. okt Fyn med ADHD Fagfolk ADHD i fritiden Trænere, ledere og andre 1. nov Fyn som vil vide mere om ADHD Der kan forekomme enkelte ændringer. Tilmelding Du kan tilmelde dig på hjemmesiden: www. adhd.dk under menupunktet kurser eller anvende QR-koden her: Økonomisk støtte Har du spørgsmål til ansøgning om økonomisk støtte for at kunne deltage i kurserne, er du velkommen til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf.: eller mail: social-rdg@adhd.dk Mere info Se mere info om uddannelse på ADHDforeningens hjemmeside: eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på mail: bm@adhd.dk - telefon Se også kurser for 2015 i Kursus Magasin 2015, som kan findes på adhd.dk/kurser eller i ADHD Magasinet nr. 4/