Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Dagsorden Dato: Tirsdag den 01. marts 2011 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Rødt mødelokale Annette Møller Sjøbeck (V), Helle Adelborg (A), Ivan Fogtmann (O), Kenneth F. Christensen (A), Mini Glud (H), Nina Thøgersen (F), Mogens Leo Hansen (T) Fraværende:

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Meddelelser Ændrede regler om anvendelse af soveseler i dagtilbud Bevillingstilpasning samt økonomiske konsekvenser af frokostordning i børnehaveinstitutioner Kontraktstyring målopfyldelse Kompetenceplaner for Bestillerenheden samt Ældre- og Handicapafdelingen Børne- og Familieafdelingen, tilrettet kompetenceplan Etisk Regnskab 2010 Plejehjemmet Strandmarkshave/Torndalshave Hvidovre Kommunes høringssvar vedrørende Region Hovedstadens udkast til kræftplan Eventuelt Bilagsoversigt Underskriftsside

3 1. Meddelelser J.nr.: A00 Sagsnr.: 10/5652 INDSTILLING Orientering om Børnehuset Willers forslag til udvidelse af institutionen. 2

4 2. Ændrede regler om anvendelse af soveseler i dagtilbud J.nr.: P35 Sagsnr.: 11/8814 INDSTILLING Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til 1. at udvalget tager til efterretning, at der er ændrede regler om brug af barneseler til børn. 2. at godkende at retningslinjerne for brug af barneseler fremover udformes af den enkelte institution. SAGSFREMSTILLING Baggrund: Socialudvalget vedtog i deres møde den 23. juni 2005 Retningslinjer for børn der sover ude / brug af barneseler. Retningslinjerne tog udgangspunkt i Socialministeriets cirkulære vedr. anvendelse af barneseler i daginstitutioner, dagpleje og døgninstitutioner for spæde børn. Retningslinjerne er med til at skabe klarhed over brug, vedligeholdelse og indkøb af barneseler til krybber og barnevogne i Hvidovre Kommune. Retningslinjerne beskriver f.eks., at børn over 2 år af sikkerhedshensyn ikke må lægges i sele. Børn over 2 år kan derfor kun sove ude, hvis der er 100 % opsyn. Da retningslinjerne er vedtaget af Socialudvalget, vil det kun være Social- og Sundhedsudvalget, der kan dispensere fra disse. Nye regler: Social- og Sundhedsforvaltningen er blevet opmærksom på, at reglerne på området er ændret. Det fremgår af Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2008, at det anbefales, at anvendelsen af barneseler i dagtilbud i videst muligt omfang undgås. Hvor anvendelse af barneseler undtagelsesvis findes nødvendigt, bør der alene benyttes seler godkendt af Dansk Varefakta. Der henvises til Sundhedsstyrelsen. Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår det, at børn skal overvåges og tilses jævnligt under søvn og at ingen sele kan anses for at være helt sikker, hvilket støtter behovet for overvågning. Der er i anbefalingerne ikke nogen skelnen mellem børn over og under 2 år. De nye retningslinjer fra Socialministeriet betyder, at de gældende retningslinjer i Hvidovre Kommune ikke længere er i overensstemmelse med lovgivningen Nye retningslinjer: For at leve op til lovgivningen, hvor der ikke længere er en skelnen mellem børn over og under 2 år, forslår Social- og Sundhedsforvaltningen, at det fremover er den enkelte institutions ansvar at udarbejde retningslinjer for, hvordan de på forsvarlig vis sikrer, at de overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ved at lægge ansvaret for udarbejdelsen af retningslinjerne ud til den enkelte institution, sikrer man, at det enkelte barns behov sættes i højsædet. Institutionerne kan således tilrettelægge forholdene, for de børn der sover, efter den specifikke institutions forhold samt lave individuelle aftaler med de enkelte forældre i forhold til barnets behov. 3

5 For at sikre at alle institutioner har udarbejdet retningslinjer for brug af barneseler, vil Daginstitutionsafdelingen i deres tilsyn med institutionerne, stille det som et krav, at institutionerne har udarbejdet retningslinjer og har kendskab til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Retningslinjerne udarbejdes i samarbejde mellem institutionen og forældrebestyrelsen. SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER Der er ikke evidens for, at det er sundere at sove ude, end det er at sove inde. Sundhedsstyrelsen oplyser dog, at jo flere børn der sover ude, des mindre er infektionstrykket i institutionen. Infektionstrykket er et mål for hvor stor en risiko, der er for, at det enkelte barn inficeres med en infektion. Jo flere børn der er inde i institutionen, jo højere er infektionstrykket. 4

6 3. Bevillingstilpasning samt økonomiske konsekvenser af frokostordning i børnehaveinstitutioner J.nr.: P20 Sagsnr.: 10/1061 INDSTILLING Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, 1. at tage orientering om de økonomiske konsekvenser af børnehaveforældrenes fravalg af frokostordning til efterretning 2. at de resterende midler i 2011 på 3 mio. kr. foreslås reserveret til de merudgifter, der kan forventes ved de skader, der er sket på Krogstenshaves bygninger 3. at de resterende midler på 2,9 mio. kr. i 2012 og 2,8 mio. kr. i 2013 og 2014 tilføres kassebeholdningen. SAGSFREMSTILLING Af Dagtilbudsloven fremgår det, at alle børn i dagtilbud skal tilbydes et sundt frokostmåltid. Såfremt frokostmåltidet er forældrefinansieret, kan forældrebestyrelsen fravælge frokosten. I Hvidovre Kommune er frokosten til børnehavebørn 100 % forældrefinansieret, og der er gennemført afstemning blandt alle forældrebestyrelser/ forældre i 4. kvartal af Kun forældrebestyrelsen i én institution med børnehavepladser Enghøj/Svalen har tilsluttet sig frokostordningen. I Enghøj/Svalen er der i gennemsnit 48 børnehavebørn i 2011, som skal have frokost fra 1. august Enghøj/Svalen modtager 605 kr. pr. barn pr. måned til at finansiere ordningen. Dvs. at der pr. barn pr. år er kr. til frokostproduktion. I princippet er frokostfinansieringen fuldt forældrefinansieret, men da mange børn i Enghøj/Svalen har økonomisk friplads- og/eller får søskendetilskud, vil frokosten ikke være fuldt forældrefinansieret. Af nedenstående tabel fremgår budgettet for frokostordningen i 2011 for Enghøj/Svalen, hvis det antages, at børnetallet, fripladser og søskendetilskud er uændret i I kr (5 mdr.) (6 mdr.) Budget til Enghøj/Svalen Forældrebetaling efter søskenderabat og fripladstilskud I alt Tabellen viser, at der er i 2011 er skønnede udgifter til ordningen i Enghøj/Svalen på ca kr. stigende til kr. i I 2013 vil en ny valgperiode starte op pr. 1. juli, og der er derfor kun beregnet halvårsudgifter til ordningen. 5

7 Samlede økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune For at kommunerne i landet kunne varetage frokostordningen, gav Regeringen i mio. kr. i permanent årlig støtte til frokostordningen. For Hvidovre Kommune betyder det et permanent tilskud til frokostordningen på ca. 3,5 mio. kr. årligt. Det blev den 28. september 2010 politisk besluttet, at der i 2011 skulle afsættes midler til en administrativ medarbejder, som kunne færdiggøre frokostprojektet, samt implementere ordningen i de institutioner, som måtte ønske frokost. Der blev endvidere afsat budget til en kostkonsulent, som skulle understøtte frokostproduktionen i både vuggestuer og børnehaver, samt kvaliteten i ældremaden. Som følge af det minimale tilvalg til ordningen, foreslår forvaltningen, at der ikke afsættes de foreslåede midler til administration, men kun en mindre del i 2011 og 0,2 mio. kr. i 2013, hvor der igen skal foretages valg af frokostordningen. Af nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser for den samlede frokostordning for i perioden I kr Kostkonsulent Administrativ medarbejder Nettoudgifter vedrørende Enghøj/Svalen I alt udgifter Permanent bloktilskud, budget I alt mindreforbrug Tabellen viser, at der er uforbrugte midler i 2011 og 2012 på omkring 2,8-3,0 mio. kr. årligt. Hvis resultatet af næste afstemningsperiode fra og med andet halvår i 2013 ændrer sig fra det nuværende, vil de økonomiske konsekvenser se anderledes ud. I Hvidovre Kommune er det politisk besluttet, at vuggestuemaden indgår som en del af dagtilbudsydelsen. Det betyder, at forældrene kun betaler 25 % af udgifterne til maden. Kommunens udgift til finansiering af vuggestuemaden er ca. 5,7 mio. kr. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er i budget afsat 3,532 mio. kr. til frokostordninger i børnehaveinstitutioner. Heraf foreslås anvendt 0,523 mio. kr. i 2011, 0,6 mio. kr. i 2012 og 0,7 mio. kr. i De resterende midler i 2011 på 3 mio. kr. foreslås reserveret til de merudgifter, der kan forventes ved de skader, der er sket på Krogstenshaves bygninger i forbindelse med vinteren. Forvaltningen forelægger sag, når det samlede overblik over merudgifterne foreligger. For årene 2012 og fremover foreslås de resterende midler på 2,9 mio. kr. i 2012 og 2,8 mio. kr. i 2013 og 2014 tilført kassebeholdningen. 6

8 4. Kontraktstyring målopfyldelse - Social- og Sundhedsudvalget J.nr.: A00 Sagsnr.: 11/8891 INDSTILLING Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til 1. at institutionernes indberetning vedrørende målopfyldelse 2010 tages til efterretning SAGSFREMSTILLING Alle institutioner på s område er kontraktstyrede. Institutionernes ledere har for hvert aftalt mål i 2010 udfyldt et skema, hvor de har registreret målingsresultaterne ud fra den aftalte målemetode. Disse skemaer ligger i en undermappe under s møde på O-drevet. I nogle af skemaerne er der henvist til yderligere dokumentation. Denne uddybning kan rekvireres i de enkelte institutioner. Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering Social- og Sundhedsforvaltningen har for 2010 vurderet målopfyldelsen på de enkelte områder. Daginstitutionsområdet og Tandplejen De bedste resultater er nået med emnerne: - Energi - hvor nogle har sparet lidt og andre har sparet meget. For dem der har opnået de gode resultater, har det givet blod på tanden til at fastholde niveauet eller til at gøre det endnu bedre - Tværfagligt arbejde hvor mødeaktivitet med skole i forhold til børns skolestart er etableret med succes. Ved sammenlægninger har internt arbejde på tværs givet gode resultater, og der er blevet sat struktur for mødeaktivitet med fagpersoner uden for institutionen - Sprog dialogisk oplæsning er bl.a. blevet implementeret, og andre steder er sproget blevet en naturlig del af legen og læringen. Ved projekter på tværs i institutionen har personalet oplevet, at alle børn er blevet set, og personalet er blevet inspireret til sprogarbejdet af hinanden. Et sted opleves gode erfaringer med sprogstimulering som inkluderende praksis frem for at give særtilbud til enkelte børn, og endelig påvirker det børnekulturen positivt, når der i samlinger arbejdes med rim, remser, begrebsforståelse og historiefortælling - Fysisk aktivitet - skemalagte aktiviteter har medført, at fysiske rammer udnyttes bedre, og der ses en god motorisk udvikling hos børnene - Skoleparathed en institution arbejder med mange delmål omkring dette, og har høstet ros fra skolen i forhold til de børn, institutionen har sendt af sted - Systematisering af det pædagogiske arbejde har givet fokus på kerneydelsen For nogle mål gælder, at det ikke har været muligt at gennemføre de opstillede mål som tiltænkt, bl.a. fordi rammerne for arbejdet har ændret sig undervejs. Processen for 7

9 arbejdet med disse mål er blevet revideret, og der arbejdes videre med målene i I forhold til erfaringer er der nogle, der skriver, at de kan se, at planlægningen skulle have været bedre, for at målet kunne opfyldes helt. Dette hænger godt sammen med, at andre institutioner oplever en gevinst ved at have fokus på organisering og struktur. Tandplejen arbejder fortsat med strukturændringen, og har opnået gode resultater med etablering af tandlægecentre, med personalesammenlægning og er i gang med at rekruttere tandplejere. Ældre- og Handicapområdet Ældre- og Handicapafdelingens institutioner arbejdede i 2009 og 2010 fælles med energimål vedrørende nedbringelse af forbrug af el, vand og varme. Alle institutioner har generelt haft et mindre forbrug, som følge af tiltag og opmærksomhed, på trods af at 2010 har haft en af de koldeste vintre i de sidste 20 år. Der er arbejdet med kommunikation i Hjemmeplejen, på plejehjemmene Søvangsgården og Svendebjerghave, i Socialpsykiatrien, bofællesskaberne og Dagcentret Karetmagerporten. Hvert sted har grebet det overordnede emne an på en måde, der tilgodeser brugerne eller de pårørende, og målet er nået eller tæt på alle steder. Hjemmeplejen og plejehjemmene har haft et fælles kontraktmål for 2010 og 2011 i forhold til utilsigtede hændelser. Hjemmeplejen og Plejecenter Krogstenshave har udarbejdet en særlig procedure for håndtering af utilsigtede hændelser, der beskriver formål, definition af begreber, registrering/indberetning, analyser, opfølgning, ansvar m.m. Derudover er der arbejdet med forebyggelse af tryksår, fald i hjemmet og hændelser ved indlæggelse og udskrivning fra hospital. Plejecentret Strandmarkshave og bofællesskabet Torndalshave har fået udarbejdet et etisk regnskab, der beskriver, hvordan der leves op til værdierne i organisationen. Aktivitetscentret har hele året arbejdet med integration af det tidligere Spurvegårdens brugere, og dette er gradvist lykkedes hen over året. Flere steder omfatter kontraktmålene emner, der er vigtige lokalt, eller som indeholder udvikling og udfoldelse af fagspecifikke emner eller områder, som har interesse i den pågældende virksomhed. Børne- og familieområdet Arbejdet med kontraktmålene i Børne- og Familieafdelingen har været med til at skærpe fokus på særlige indsatsområder. Nedenstående beskriver kort nogle af erfaringerne for arbejdet med kontraktmålene i Sundhedsplejen har i 2010 arbejdet med kontraktmålene som en del af den samlede udvikling i opgavevaretagelsen. Der er blevet arbejdet med at forbedre sundhedsindsatsen rettet mod udskolingen i forhold til to af de kendte risiko faktorer, der falder uden for KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), nemlig seksuel sundhed og brug af solarium. Endvidere er der med afsæt i et kontraktmål, blevet arbejdet med tidlig opsporing af efterfødselsreaktioner. I 2010 fandt sundhedsplejen 17 % mødre mod tidligere kun 2-3 % med en efterfødselsreaktion. Ud af disse viser det sig, at cirka 5 % har det der svarer til egentlig depression, og disse henvises nu til videre behandling via egen læge. De resterende 12 % tilbydes gruppeforløb i sundhedscenteret. Evalueringen 8

10 af de første to gruppeforløb viser, at mødrene oplever, at efterfødselsreaktionen aftager og deres relation til deres nye barn forbedres betydeligt. Desuden har et mål handlet om at styrke det tværfaglige samarbejde gennem de tværfaglige grupper både i skole og småbørns området. Sundhedsplejen har deltaget med stort fremmøde, stabilitet og samarbejdet entusiastisk. De interne foranstaltninger har i 2010 arbejdet med et fælles fokus blandt andet i forhold til at nedbringe energiforbruget på de forskellige foranstaltninger. Helt konkret anvendes der nu sparepære. Et andet af målene har omhandlet muligheden for at foretage forskelligartede observations- og undersøgelsesopgaver på egne tilbud. Det har blandet andet betydet, at Poppelgården har implementeret muligheden for psykologiske undersøgelser og udredninger. Der er også blevet arbejdet med at undersøge, hvilke muligheder der er for at hjemtage unge med misbrugsproblemer. Det har skabt et overblik i forhold til behovet for et lokalt tilbud og et bedre billede af målgruppen. Der har været udsyn i forhold til, hvordan andre kommuner har arbejdet med misbrugsproblematikker. Dette har givet et solidt grundlag i forhold til det videre arbejde med den lokale indsats i forhold til misbrugsproblemer. 9

11 5. Kompetenceplaner for Bestillerenheden samt Ældre- og Handicapafdelingen J.nr.: P21 Sagsnr.: 11/9623 INDSTILLING At godkender de forelagte kompetenceplaner SAGSFREMSTILLING Som konsekvens af den nye forvaltningsstruktur forelægges de reviderede kompetenceplaner for Ældre- og Handicap samt Bestillerenheden til beslutning. I forbindelse med omstruktureringen overføres Børnehandicap til den nye Børne- Ungeforvaltning, Særlig Social Beskæftigelse og misbrug overføres til Ældre- og Handicapafdelingen. Visitationen til plejebolig og aflastning overføres til Bestillerenheden. Der sker ingen ændringer i forhold til bevilling af plejebolig med mere, det er alene en organisatorisk omplacering i kompetenceplanerne. Særlig Social Beskæftigelse er indarbejdet i kompetenceplanerne, så deres paragrafområder sidestilles med de kompetenceplaner, der har været gældende i Ældreog Handicap. Det betyder, at kompetencen på 107, midlertidigt botilbud og særlige foranstaltninger til alkoholikere og stofmisbrugere foreslås overført fra Social- og Sundhedsudvalget til visitationsudvalget i Ældre- og Handicap, som er et tværfagligt sammensat udvalg. På 100, merudgifter som følge af handicap, var der i de tidligere kompetenceplaner indført et loft på kr. ved bevilling hos sagsbehandleren. Ved bevillinger over overgik sagen til daglig leder. Dette loft foreslås nu fjernet. Det blev indført i forbindelse med implementeringen af lovgivningen, da sagsgange og bevillingsniveau ikke var kendt. Forvaltningen har nu arbejdet over en længere årrække med denne lovparagraf, ligesom ankesystemet har fastlagt nogle retningslinjer, som er udgangspunktet for den daglige praksis. 109 og 110 i Lov om Social Service, krisecenter og herberg, foreslås også overført fra daglig leder til medarbejder, da kommunen ikke kan sige nej til foranstaltningen. Borgeren har ret til selv at opsøge stederne, hvorefter vi anmodes om betalingstilsagn. Ved implementering af Køberenheden vil uenighed og pris blive en del af denne enheds arbejdsområde. Afklaring af bevillingskompetence for hjemmehjælp til børn og unge under 18 år ( 44 personlig hjælp og pleje). I forhold til hjemmehjælpsområdet bevilges der ud fra to paragraffer. Paragraf 83 bruges til at bevilge hjemmehjælp til de voksne borgere (18+ årige), og paragraf 44 som bruges til at bevilge hjemmehjælp til borgere under 18 år. For at undgå unødige snitflader og samtidigt sikre en samlet forvaltningsmæssig ansvarsplacering i forhold til bevilling af støtten til børn og unge under 18 år, overføres bevillingskompetencen 10

12 vedrørende 44 til Børne- og Familieafdelingen i den nye Børne- og Ungeforvaltning. Bestillerenheden varetager i dag bevillingen af hjemmehjælp generelt, herunder 44. Såfremt det besluttes at overføre 44 til Børne- og Familieafdelingen i den nye Børneog Ungeforvaltning, anbefales det, at Bestillerenheden bidrager med de faglige skøn i forhold til et eventuelt behov efter 44 således, at dette svarer til kommunens udmeldte kvalitetsstandarder på hjemmehjælpsområdet. Ligeledes bør Bestillerenheden varetage den løbende udarbejdelse af kvalitetsstandarderne på hjemmehjælpsområdet generelt hjemmehjælpsydelserne er ens defineret uagtet, om der er tale om et barn eller en voksen. Bestillerenheden har forsøgt at afklare hvor mange borgere, der er blevet bevilget hjemmehjælp efter 44. Siden 2006 er der ikke i kommunens journalsystem opført personer med et cpr-nummer, som betyder, at hjemmehjælpsmodtagerne er under 18 år. På denne baggrund konkluderes det, at det er et yderst begrænset antal, der har modtaget ydelser efter denne paragraf. Ovenstående er i tråd med den status, der var, da Bestillerenheden kort efter sin oprettelse i overtog kompetencen fra Børne- og Familieafdelingen. BILAG: 1 Åben Bilag til SSU Kompetenceplaner 2011 for ÆOH.pdf 46428/11 11

13 6. Børne- og Familieafdelingen, tilrettet kompetenceplan J.nr.: P21 Sagsnr.: 11/10108 INDSTILLING Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til 1. At godkender den forelagte kompetenceplan SAGSFREMSTILLING Som konsekvens af at Børnehandicapområdet fra 1. januar 2011 er flyttet til Børne- og Familieafdelingen, forelægges den reviderede kompetenceplan til beslutning. Kompetenceplanen i den nuværende Børne- og Familieafdeling tilrettes, så Børnehandicapgruppen tilføjes. Der er primært tale om en organisatorisk omplacering. Børnehandicap er indarbejdet i kompetenceplanerne, så deres paragrafområder sidestilles med den kompetenceplan, der er gældende i Børne- og Familieafdelingen. Det betyder i praksis, at kompetencen på området fortsætter uændret, dog med den justering, at sager hvor visitationsudvalget for handicap og psykiatri tidligere har haft kompetencen, overflyttes til Børne- og Familieafdelingens visitationsudvalg. Ud over tilretningen af kompetenceplanen, er der i forbindelse med den nye forvaltningsstruktur behov for at afklaring af bevillingskompetence for hjemmehjælp til børn og unge under 18 år ( 44 personlig hjælp og pleje). Det anbefales at kompetencen til dette overflyttes til Børne- og Familieafdelingen, jf. sag på denne dagsorden Kompetenceplaner for Bestillerenheden samt Ældre og Handicap. BILAG: 1 Åben Bilag SSU - kompetenceplan /11 12

14 7. Etisk Regnskab 2010 Plejehjemmet Strandmarkshave/Torndalshave J.nr.: G12 Sagsnr.: 11/7274 INDSTILLING Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til, 1. at tage orienteringen om Det Etiske Regnskab vedrørende Strandmarkshave og Torndalshave til efterretning SAGSFREMSTILLING Plejehjemmet Strandmarkshave har - som opfølgning på gennemførelse af værdibaseret ledelse siden 2004 og som opfyldelse af kontraktmål gennemført Det Etiske Regnskab for året Det Etiske Regnskab tager udgangspunkt i Den Etiske Læreproces, hvor værdigrundlaget er et udtryk for, hvilke værdier man ønsker at arbejde med i hverdagen, og Det Etiske Regnskab er en måling på, hvordan man lever op til det. Man kalder metoden etisk, fordi man går i dialog med mennesker, der indgår i virksomhedens hverdag. Regnskabet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse i henholdsvis Plejehjemmet Strandmarkshave (herunder daghjemmet) og bofællesskabet Torndalshave. Beboere, pårørende og medarbejdere indgår i undersøgelsen. Der er en besvarelse på 73%. Vedrørende demente beboere er deres pårørende og de nærmeste medarbejdere inddraget i vurderingen af deres forhold. Vedrørende Strandmarkshave: Undersøgelsen viser, at der er stor tilfredshed med pleje, omsorg og aktivitet fra beboernes og de pårørendes side. Alle pårørende oplever, at beboerne trives. Dog oplever 5 ikke-demente og 11 demente beboere, mange af disses pårørende, samt medarbejderne omkring dem en mindre grad af indflydelse fra beboerens side på egen hverdag. Tilstanden for demente beboere er i overensstemmelse med symptomerne på sygdommen demens, der netop rammer evnen til at tiltage sig indflydelse eller initiativ i forhold til omgivelserne. Enkelte beboere og pårørende oplever det som utrygt og vanskeligt, når syge medbeboere bliver voldsomme, råbende og vandrende. Enkelte pårørende til demente oplever, at beboerne ikke motiveres nok til at deltage i aktiviteter. Beboere og pårørende finder, at de behandles med værdighed og respekt af medarbejderne. Personalet er lyttende, og opfylder gerne beboernes behov. Enkelte beboere, pårørende og medarbejdere oplever en sprogbarriere i forhold til enkelte ansatte. Der opleves fra alle sider en god dialog og kommunikation mellem beboere, pårørende og medarbejderne. Samarbejdet medarbejderne imellem betegnes som godt, men under travlhed kan det knibe. Arbejdsmiljøet betegnes af medarbejderne som godt, fysisk, psykisk og socialt. 13

15 Medarbejderne oplever de fysiske rammer som slidte. Medarbejderne efterlyser forflytningskurser. Hovedparten af beboere og pårørende er tilfredse med maden. Vedrørende Torndalshave: Pårørende oplever, at beboerne er glade og trives i samværet med personalet. Pårørende oplever, at der serveres god og indbydende mad, og at beboerne udviser glæde over maden. Personalet oplever, at beboerne er tilfredse med plejen, da de som regel samarbejder omkring denne. Personalet oplever, at beboerne inddrages i dagligdagens gøremål i det omfang, de kan. Personalet vurderer, at beboerne oplever aktiviteter, og udviser glæde over disse. Halvdelen af de pårørende oplever ikke, at der er aktiviteter for beboerne. Personalet trives med kollegerne. De oplever, at der er fokus på deres sociale arbejdsmiljø. Personalet videndeler med kollegerne og arbejdspladsen prioriterer kurser. Der opleves af alle en god tone og en god stemning på Torndalshave. Ledelse og medarbejdere på Plejehjemmet Strandmarkshave og Bofællesskabet Torndalshave har i fællesskab taget de udfordringer op, som fremstår i regnskabet som resultat af brugerundersøgelsen. Forvaltningen finder, at der er god overensstemmelse mellem resultaterne af denne brugerundersøgelse og resultaterne af det anmeldte tilsyn Der er i undersøgelsen ikke fundet egentligt nye eller overraskende resultater. Brugerundersøgelsen går naturligt mere i detaljer og tættere på enkeltpersoners behov, fordi deltagelse i undersøgelsen er et tilbud til alle grupper på plejehjemmet. Indtrykket er, at det for plejehjemmets ledelsesgruppe og medarbejdere har været udviklende selv at gennemføre en slags anmeldt tilsyn, hvor resultaterne ikke er frembragt med involvering af udefrakommende. Det har givet ejerskab til både vellykkede resultater og fremtidige udfordringer, der opleves helt anderledes vedkommende og motiverende, end resultatet af et almindeligt tilsyn. Ligeledes har det skabt basis og erfaring blandt ledelse og medarbejdere for fremover selv at gennemføre og udarbejde brugerundersøgelser på generelle eller specifikke områder. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der arbejdes med sagen inden for den eksisterende, økonomiske ramme. BILAG: 1 Åben Strandmarkshave/Torndalshave. Det Etiske Regnskab - Rapport Etisk Regnskab. Strand..pdf 2 Åben Strandmarkshave/Torndalshave. Det Etiske Regnskab - Rapport Etisk Regnskab. Torn..pdf 28721/ /11 14

16 8. Hvidovre Kommunes høringssvar vedrørende Region Hovedstadens udkast til kræftplan J.nr.: P17 Sagsnr.: 11/9297 INDSTILLING Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til 1. at udvalget godkender Hvidovre Kommunes høringssvar vedrørende Region Hovedstadens udkast til kræftplan SAGSFREMSTILLING Hvidovre Kommune har modtaget Region Hovedstadens udkast til kræftplan i høring. Det er forvaltningens vurdering, at det faglige udkast til en kræftplan vil styrke indsatsen for patienter med kræftlidelser. Hvidovre Kommune har afsendt høringssvar inden politisk drøftelse på grund af deadline for besvarelse. Eventuelt supplerende bemærkninger vil blive eftersendt. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Det er nævnt i høringssvaret, at Hvidovre Kommune vil være opmærksom på, at den styrkede indsats sker inden for den afsatte økonomiske ramme til området. PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER Region Hovedstadens udkast til en kræftplan vil på sigt medføre en videreudvikling af indsatsen på kræftområdet. Der er opmærksomhed på behov for kompetenceudvikling. SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER Målet er, at patienter får den bedst mulige behandling BILAG: 1 Åben Bilag SSU - Høringssvar, Region Hovedstadens udkast til kræftplan 2 Åben Høringsudkast til kræftplan - Region Hovedstadens Kræftplan.pdf 54886/ /11 15

17 9. Eventuelt J.nr.: A00 Sagsnr.: 10/

18 Bilagsoversigt Punktnr. Tilgang Titel Reference 5 Åben Bilag til SSU Kompetenceplaner 2011 for ÆOH.pdf 46428/11 6 Åben Bilag SSU - kompetenceplan /11 7 Åben Strandmarkshave/Torndalshave. Det Etiske Regnskab /11 Rapport Etisk Regnskab. Strand..pdf 7 Åben Strandmarkshave/Torndalshave. Det Etiske Regnskab /11 Rapport Etisk Regnskab. Torn..pdf 8 Åben Bilag SSU - Høringssvar, Region Hovedstadens udkast til 54886/11 kræftplan 8 Åben Høringsudkast til kræftplan - Region Hovedstadens Kræftplan.pdf 39668/11 17

19 Underskriftsside Helle Adelborg (A) Kenneth F. Christensen (A) Annette Møller Sjøbeck (V) Ivan Fogtmann (O) Mini Glud (H) Mogens Leo Hansen (T) Nina Thøgersen (F) 18