(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med
|
|
- Benjamin Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med 12,0 5,8 11,7 11,3 6 pct.-point og hæve topskattegrænsen til kr. (2014) per måned fra 2022 Udvide forskerskatteordningen til kr. om måneden 0,2-0,1 2,1 2,3 Kapitalskat Aktieindkomstenhedsskat på 27 pct. 3,8 3,3-0,6 0,9 Selskabsskat Selskabsskattesats sænkes til 19 pct. 4,8 4,5 0,5 1,7 Indføre fradrag for etableringsomkostninger 10,7 8,7 4,2 13,3 Fjernelse af begrænsning på fuld underskudsfremførsel og 3,6 2,3 0,0 0,1 fjernelse af udbytteskat generelt Moms Indføre fuld momsafløftning på hotel- og restaurationsydelser 2,4 1,7 0,8 1,7 Afgifter Afgiftspakke: Fjernelse af reklame- 1,9 1,4 0,6 0,7 og nøddeafgifterne, samt reducering af chokolade- og vin- & ølafgifterne Neutralitet i energibeskatningen 2,2 1,6 0,7 1,7 Hele pakken samlet Samlet pakke ufinansieret 39,9 28,4 19,5 32,2 Hele pakken finansieret Mekanisk provenutab Sænkning af det offentlige forbrug med Beskæftigelseseffekt* (1.000 personer) BNP-effekt Samlet pakke finansieret 39,9 29,7 16,9 34,5 1
2 *: Beskæftigelseseffekten er beregnet som fuldtidsækvivalent beskæftigelse. Note: Det mekaniske provenutab og provenutabet efter tilbageløb og velfærd er tal for 2050, men altså omregnet til 2013-kr., mens beskæftigelseseffekt og BNP-effekt er tal for 2050, hvor sidstnævnte igen er omregnet til 2013-kr. 2
3 Den økonomiske model DREAM DREAM modellen er anvendt til at beregne effekterne af skattepolitikken. Modellen hører hjemme hos den uafhængige DREAM-gruppe, der foretager langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi. DREAM er det, der i fagsproget hedder en generel ligevægtsmodel. Dette betyder, at man forsøger at sammensætte en model, der kan tage højde for den gensidige påvirkning, der er imellem de forskellige dele af økonomien. Det medfører, at hvis man foretager en beregning af et politisk initiativ, i form af eksempelvis en skattelettelse, fås ikke kun den umiddelbare effekt, men også de effekter, der opstår ved, at de forskellige dele af det økonomiske system påvirker hinanden. Mindsker man eksempelvis det offentlige forbrug og dermed antallet af offentligt ansatte, medfører dette et tryk på reallønnen, hvilket fremadrettet vil føre til flere beskæftigede i den private sektor. Den foreslåede skattepolitik er i modelkørslerne implementeret i 2015, men en generel ligevægtsmodel som DREAM er ikke specielt velegnet til at evaluere effekterne af de politiske tiltag på det korte sigt efter deres implementering. Modellen er ideel til at vise resultaterne af de økonomiske tiltag, når den nye ligevægt er nået, men modellen er ikke ideel til at vise præcist, hvordan effekterne fordeles udover årerne efter implementeringen. Man kan også diskutere, hvor interessant en sådan udregning ville være, da det er svært at forestille sig, at alle Dansk Erhvervs skattepolitiske forslag ville kunne opnå politisk opbakning i en og samme omgang, og den faktiske implementering af det enkelte forslag ville givetvis også ske over en længere årrække, der ville afhænge af den aktuelle konjunktursituation. Beskrivelsen af tabellens søjler Høje skatter mindsker velstanden i et samfund, fordi skatten hæver prisen på en given vare eller aktivitet, hvilket fører til, at man får mindre af den beskattede aktivitet eller produktionsfaktor. Meget af det, der bliver mindre af, har positive effekter for samfundet. Beskatter man højt kvalificeret arbejdskraft højere, får man et mindre udbud af denne, hvorfor der skabes mindre værdi i samfundet. Beskatter man kapital højere, tiltrækkes mindre kapital, hvilket betyder, at der skabes færre arbejdspladser, og man får lavere produktivitet. Hertil kan lægges det tab, der opstår, fordi der bruges ressourcer på at undgå og på at administrere skatterne. På trods af ulemperne tjener skatterne naturligvis et grundlæggende formål. Skattebetalingerne finansierer det offentliges forbrug og overførselsindkomster. Det er dog nødvendigt at kende de negative effekter af skatterne for at kunne vurdere, om en given skat eller afgift har så stor en forvridende effekt på økonomien, at det ikke står mål med skattens provenu for statskassen. Det er væsentligt at skelne mellem statens indtægter eller provenu ved skatteopkrævningen og den samlede værdiskabelse i samfundet, målt ved eksempelvis bruttonationalproduktet (BNP). Begge dele er opgjort i tabellen. 3
4 Den samlede værdiskabelse vil altid falde ved opkrævningen af skatter på grund af den omtalte skævvridning. Derfor vil der være en dobbelt effekt af en skattelettelse. På den ene side er der et provenutab for statskassen som umiddelbar effekt, fordi skatten sænkes (den såkaldte mekaniske effekt). Men på den anden side vil lavere skat løfte den økonomiske aktivitet, hvilket modsat løfter skattebetalingerne til statskassen. Sænker man fx indkomstskatten, taber staten umiddelbart et tilsvarende provenu. Men lønmodtagerens disponible indkomst stiger tilsvarende, og for de ekstra midler vil han eller hun købe varer- og tjenesteydelser, som øger den samlede aktivitet i samfundet. Den ekstra økonomiske aktivitet beskattes, og løfter derfor statens samlede provenu. Den generelt gældende konklusion er, at en nedsættelse af en skat medfører mindre provenu til statskassen, men øger velstanden i samfundet. Der tages i denne beregning ikke hensyn til eventuelle fordelingspolitiske konsekvenser af skattelettelsen. I tabellen er den første kolonne det umiddelbare mekaniske provenutab, hvor der ikke tages højde for adfærdsændringerne. Dette tages der i DREAMberegningerne højde for i anden kolonne, hvor beløbene derfor er mindre. I den tredje kolonne vises beskæftigelseseffekten og i den sidste kolonne vises resultatet for den samlede værdiskabelse i samfundet målt ved BNP. Ved at sammenholde provenutab efter adfærdsændringerne med stigningen i BNP vist i sidste kolonne får man et billede af, hvor stor en velstandsgevinst man kan få ved en given besparelse i den offentlige sektor. For topskattens vedkommende, vil man ved at sænke topskatteprocenten og hæve topskattegrænsen, ifølge DREAM, kunne opnå ca. to kroner i velstandsgevinst for hver tabt provenukrone (11,3 mia. kr. / 5,8 mia. kr.). Effekten er i den forbindelse størst ved at sænke topskatteprocenten. I næstsidste kolonne specificeres beskæftigelseseffekten. Ved sænkelse af en skat vil der typisk både være en indkomsteffekt og en incitamentseffekt. Indkomsteffekten opstår, fordi en gruppe mennesker vil arbejde mindre, fordi de som følge af skattelettelsen umiddelbart får flere penge mellem hænderne. Omvendt er der også et større incitament til at arbejde (eller øge investeringerne), og det øger beskæftigelsen. Det angivne tal viser nettoeffekten. Eksempelvis vil en nedsættelse af topskatten og hævning af grænsen i modellen betyde et øget arbejdsudbud svarende til personer. Beskrivelse af specielle forhold ved enkelte kolonner Topskat Dansk Erhvervs DREAM-kørsel regner med en elasticitet (adfærdsvirkning) på 0,1, hvilket man også gør i Finansministeriet. Elasticiteten er et mål for i hvor høj grad en skattelettelse påvirker skatteyderne til at arbejde mere. En elasticitet på 0,1 må generelt anses for at være et konservativt skøn, og flere steder har man talt for, at man bør operere med en højere adfærdsvirkning, da dette vurderes at være mere retvisende. Hvis man eksempelvis opererer med en elasticitet på 0,2, som bl.a. tænketanken KRAKA har gjort i en undersøgelse, så vil en afskaffelse af topskatten være selvfinansierende. Det reelle provenutab ved en topskattelettelse kan således være nul eller væsentligt lavere end beregnet i DREAM-modellen. 4
5 Forskerskat En nedsættelse af forskerskatten vil kunne tiltrække flere højproduktive personer til Danmark, hvilket vil øge velstanden i form af en større produktion, samtidig med at det er muligt at fastholde den givne produktion i landet. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. I DREAM beregningerne ses det, at en udvidelse af forskerskatteordningen vil have en positiv provenugevinst for staten efter adfærdsændringer på 100 mio. kr. Aktieindkomstenhedsskat på 27 pct. En sænkelse af aktieindkomstskatten har den effekt, at det bliver mere attraktivt at investere i aktier, hvorved virksomhederne får lettere adgang til den kapital, som de kan investere i virksomhedens kapitalapparat, hvilket fører til en højere produktivitet og dermed højere samfundsøkonomisk velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. Den måde implementeringen af sænkelsen af aktieindkomstskatten er foretaget på, har den utilsigtede konsekvens, at alle forbrugerne får en større indkomst, der ikke er knyttet til deres arbejdsudbud, hvilket mindsker arbejdsudbuddet, der falder med 600 fuldtidsbeskæftigede personer. Men da den større aktieindkomst i modellen ikke er direkte knyttet op på den enkeltes aktieinvesteringer, så er skønnet på stigningen i investeringerne og dermed BNP-effekten meget konservativt i forhold til den faktiske effekt. Selskabsskattesats sænkes til 19 pct. En sænkelse af selskabsskatten gør det mere attraktivt at investere i virksomheder, hvilket vil øge kapitalapparatet og produktiviteten til gavn for den samfundsøkonomiske velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. Selskabsskattesatsen er en vigtig konkurrenceparameter, når man vil tiltrække udenlandske investeringer. Imidlertid er denne effekt ikke implementeret i DREAM, hvorfor en sænkelse af selskabsskattesatsen ikke i modellen øger de udenlandske investeringer i Danmark, således som man må forvente, at det faktisk vil ske. De angivne aktivitetsvirkninger i form af en stigning i BNP på 1,7 mia kr. og en stigning i beskæftigelsen på 500 fuldtidsbeskæftigede personer må derfor forventes at undervurdere effekten af en selskabsskattelettelse. Fjernelse af begrænsning på fuld underskudsfremførsel og af udbytteskat generelt Fjernelse af begrænsningen på fuld underskudsfremførsel og en generel fjernelse af udbytteskat vil gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder, hvilket vil øge kapitalapparatet og produktiviteten til gavn for den samfundsøkonomiske velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. Implementeringen af en samtidig fjernelse af begrænsningen på fuld underskudsfremførsel og en generel fjernelse af udbytteskat foregår i DREAM ved en ren indkomstoverførsel til alle virksomheder baseret på deres produktion, hvilket er en forenkling i forhold til virkeligheden. Implementeringen kan i modellen ikke målrettes de konkrete virksomheder, der vil være påvirket af skattelettelserne. Derfor viser modellen ikke nogen beskæftigelseseffekt og en meget lille BNP-effekt. Det bemærkes også, at provenutabet i modellen reduceres relativt kraftigt af adfærdsændringer, men alligevel synes de to skattelettelser ikke at have nogen betydning for investeringerne, der er uændrede. Ligesom med selskabsskatten kan dette formentlig tilskrives, at tiltrækning af udenlandske investeringer ikke er en effekt, der er implementeret i DREAM. Det er således Dansk Erhvervs vurdering, at der i dette tilfælde vil være en væsentlig mere positiv velstandseffekt for samfundet, hvis man gennemfører initiativet, end modellens beregninger umiddelbart viser. 5
6 Etableringsomkostninger En sænkelse af etableringsomkostningerne gør det mere attraktivt at investere i nye virksomheder, hvilket øger kapitalapparatet og produktiviteten til gavn for den samfundsøkonomiske velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. Provenutabet ved at give fradrag for etableringsomkostninger forekommer meget højt, og det må da også vurderes, at der er en betydelig usikkerhed, da tabet alene baserer sig på et skøn fra skattemyndighedernes side, der er næsten 25 år gammelt og ikke er specificeret nærmere. Momsafløftning på hotel- og restaurationsydelser Beregningsmæssigt kommer de positive gevinster ved forslaget fra, at alle danske virksomheder får et større momsfradrag. Der vil derfor være nogle yderligere store positive effekter, i form af, at der også må forventes at komme mere aktivitet i danske hoteller og restauranter som følge af, at efterspørgslen efter disse ydelser dirigeres i retning af Danmark fremfor udlandet. Derudover vil der også være en administrativ gevinst, da der kun skal ske afregning med én sats. Afgiftspakke De positive gevinster ved en afgiftspakke opstår, fordi virksomhederne får en omkostningslettelse, der derved forbedrer deres muligheder for at konkurrere, hvilket fører til en omsætningsfremgang og dermed en samlet højere samfundsøkonomisk velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. De positive gevinster ved bl.a. at afskaffe nøddeafgiften må forventes at være større end dem, der fremgår af matricen, da der ikke er medregnet den administrative gevinst, der består i, at der ikke skal opereres med de mange forskellige satser i nøddeafgiftsloven Neutralitet i energibeskatningen Neutralitet i energibeskatningen ved harmonisering ned til de laveste satser vil generelt føre til lavere produktionsomkostninger, der forbedrer danske virksomheders muligheder for at konkurrere og dermed omsætningen, hvilket betyder en højere samfundsøkonomisk velstand. Den øgede aktivitet resulterer også i et større skatte- og afgiftsprovenu til staten. Implementeringen i DREAM af neutralitet i energibeskatningen fører til lavere produktionsomkostninger, hvilket resulterer i lavere priser på virksomhedernes produkter til gavn for konkurrenceevnen og dermed efterspørgslen efter danske varer. Samlet fører dette til en stigning i BNP og beskæftigelsen. Den samlede pakke af skatteforslag ufinansieret Ligesom med de enkelte forslag så er også effekterne af Dansk Erhvervs samlede skatteforslag beregnet uden hensyntagen til en eventuel finansiering af pakken. De samlede effekter er ikke lig summen af de enkelte forslag, idet der kan være en gensidig påvirkning mellem de enkelte forslag. Eksempelvis vil indførsel af fradrag for etableringsomkostninger ikke have samme effekt i den samlede pakke, hvor den implementeres samtidig med en sænkelse af selskabsskatten, idet en lavere selskabsskattesats mindsker effekten af at kunne trække etableringsomkostninger fra i skat. Det samlede provenutab efter tilbageløb og adfærd er for den samlede pakke på 28,4 mia kr., mens BNP-gevinsten er 32,2 mia kr. og en stigning i den samlede beskæftigelse på fuldtidsbeskæftigede personer. 6
7 Den samlede pakke af skatteforslag finansieret Skattepolitikken giver en betydelig velstandsgevinst. Dansk Erhverv ønsker ikke med skattepolitikken at pege på bestemte finansieringskilder, idet dette beror på andre politiske vurderinger. Finansieringen af den samlede pakke foregår i modellen ved, at det offentlige forbrug over en bred kam sænkes, således at det primære offentlige budget, der er forskellen mellem offentlige indtægter og udgifter er uændret, hvorved holdbarheden af modellen, der er et mål hvor god/dårlig en offentlig politik er for statens gæld, er uændret ift. grundforløbet af DREAM modellen. Det offentlige forbrug skal sænkes med 1,3 mia kr. mere end det samlede ufinansierede provenutab efter adfærdsændringer, hvilket skyldes den lavere indenlandske efterspørgsel og lavere reallønninger som følge af faldet i det offentlige forbrug. Den lavere realløn mindsker skattebasen og øger behovet for at mindske de offentlige udgifter. Samlet set vil beskæftigelsen ved Dansk Erhvervs Skatte- og afgiftspolitik i løbet af indfasningsperioden medføre en øgning svarende til fuldtidsstillinger. Dette tal dækker over en nedgang i den offentlige beskæftigelse på og en stigning i den private beskæftigelse på Beskæftigelsesændringen og dermed ændringen af forholdet mellem den offentlige og private beskæftigelse vil ske over hele indfasningsperioden, og bør kunne ske overvejende via naturlig afgang. Når den samlede pakke af skatteforslag er finansieret, er BNP-effekten større end ved det ufinansierede forslag, hvilket skyldes, at der i forbindelse med de offentlige besparelser flyttes arbejdskraft fra den offentlige sektor over til de mere kapitalintensive og produktive private brancher. Ligeledes ses, at beskæftigelseseffekten er mindre, når skattepakken er finansieret, hvilket skyldes, at den lavere offentlige efterspørgsel og behovet for øget eksport har en betydning for reallønningerne, hvilket medfører, at skattebasen bliver mindre. 7
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereForslag til skattereform. - harmonisering og sænkelse af skatter
Forslag til skattereform - harmonisering og sænkelse af skatter August 2014 Side 2 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 Tekniske forudsætninger for beregningerne...6 Modellering af de enkelte eksperimenter...7
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt 10. april 2019 J.nr. 2019-804 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereTopskatten gør Danmark fattigere
DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereAftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse
Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Læs mereDecember Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics
December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and
Læs mereDet danske skattetryk
NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS kommentarer til Vismandsrapporten, forår Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen
Notat: kommentarer til Vismandsrapporten, forår 2019 18-06-2019 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Kapitel 1 konjunktur og offentlige finanser Vismændene forventer fortsat en blød landing for dansk økonomi
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereDe positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1
Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.
Læs mereJeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereNotat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
Læs mere[Indledning] Tak for invitationen. Som skatteministeren sagde, så er vi glade for at komme her i dag.
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 373 Offentligt TALEPAPIR [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 20. april 2017 Samråd i Skatteudvalget den 4. maj 2017 Spørgsmål AB stillet efter ønske
Læs mereAfgiftslettelser for 24 mia. kostede kun 14 mia. kr.
ANALYSE Afgiftslettelser for 24 mia. kostede kun 14 mia. kr. Resumé Dansk Erhverv har i denne analyse gennemgået lovforslag, politiske aftaler og svar til Folketinget og kortlagt omfanget af afgiftsændringer
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 17. marts 2016 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 18. februar
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs merePresseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder
Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige
Læs mereYderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs mereUdenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter
August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst
Læs mereVELSTAND FREM FOR SKATTETRYK DANSK ERHVERVS SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIK
fremtiden starter her... VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK DANSK ERHVERVS SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIK FORORD For alle danske virksomheder store som små er det et grundvilkår, at der skal svares skatter, betales
Læs mereArbejdsudbud og indkomstskat
Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter
Læs mere17 Skatter og afgifter
Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,
Læs mereAnalyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor
Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad
Læs mereBeregning af en skattereform 1
Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen
Læs mereOffentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?
Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har
Læs mereArveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 248 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 14-3331457 Udkast Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.
Læs mereØkonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift
Økonomisk analyse 6. juli 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler Highlights:
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereAf Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereEndeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs merePROBLEMET LIGGER I TOPPEN
Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereFagligt grundlag for brug af dynamiske effekter
Fagligt grundlag for brug af dynamiske effekter Claus Thustrup Kreiner Symposium om Finansministeriet Videnskabernes Selskab Maj 2019 Hvad er dynamiske effekter? Eksisterer dynamiske effekter? Typer af
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereFSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.
Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning FSR-SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereSelskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen
Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mere