Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis
|
|
- Patrick Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsmedicin Forfatterfoto mangler 300 dpi Biografi Bo Netterstrøm er overlæge og leder af behandlingsprojektet COPEstress. Han har skrevet disputats om psykosociale påvirkninger i arbejdet og iskæmisk hjertesygdom 1993 og er leder af Stressklinikken i Hillerød, , samt medstifter af Stresscentret Kalmia i Hørsholm, Marianne Borritz er afdelingslæge, ph.d., speciallæge i arbejdsmedicin. Nanna Eller er overlæge og speciallæge i arbejdsmedicin. Alle tre arbejder på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Bo Netterstrøms adresse Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. Bone@dadlnet.dk Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Af Bo Netterstrøm, Marianne Borritz og Nanna Eller Stress er tiltaget gennem de senere år og er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis. Sygemelding eller ikke, hvordan vi bedst håndterer situationen, og hvornår andre aktører skal på banen, er spørgsmål der kræver afklaring. I denne og en efterfølgende artikel gennemgås de nyeste danske erfaringer vedrørende stressbehandling. I alt 268 sygemeldte borgere med arbejdsrelateret stress deltog i et stressbehandlingsprojekt ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, i perioden Nærværende artikel beskriver de kliniske erfaringer fra projektet i forhold til problemstillingen»den stressede patient«. Den efterfølgende artikel beskriver samtalebehandlingen fra samme projekt. Stressede borgere i Danmark tilbydes en lang række former for behandling både i privat og offentligt regi baseret på behandlernes egne erfaringer og uden en egentlig efterprøvning af de anvendte metoder. Derfor udgav Sundhedsstyrelsen i 2007 en pjece med behandlingsvejledning for stressede patienter til praktiserende læger (1) og en borgerpjece om stress (2). Pjecerne baserede sig bl.a. på en hollandsk vejledning (3) og erfaringer fra Stressklinikken i Hillerød (4), men var i høj grad baseret på common sense fra almen praksis og diskussioner i Sundhedsstyrelsens projektgruppe. Der er imidlertid i e seneste år gennemført en række randomiserede undersøgelser af effekten af forskellige behandlingsmetoder over for personer med stresssymptomer. Resultaterne fra undersøgelser, hvor effektmålet var sygefravær og tilbagevenden til arbejdet, samledes i 2010 i en hvidbog fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indd :14:41
2 2Månedsskrift for almen praksis maj 2012 Arbejdsmedicin (5). Hvidbogen fandt» evidens for, at en forbedring af behandlingsindsatsen effektivt kan forebygge visse arbejdsmæssige konsekvenser af mentale helbredsproblemer. Behandlingsindsatsen skal være koordineret, for at sikre hurtig adgang til behandling, og følge evidensbaserede retningslinjer, dvs. give adgang til både medicinsk og psykologisk behandling. Der er endvidere fundet evidens for, at en kombination af en arbejds- og helbredsmæssig indsats forkorter sygefraværet og fremmer hurtigere tilbagevenden til arbejde efter sygemelding«. Erfaringer fra udenlandske undersøgelser er vanskelige at overføre til danske forhold pga. administrative forhold som bl.a. dagpengesystemet. Desuden er de fleste udenlandske undersøgelser foretaget i virksomhedsregi, dvs. under andre betingelser end vi har mulighed for i Danmark. Fra danske arbejdsmedicinske klinikker foreligger undersøgelser fra Skive (6), Aarhus (7) og Hillerød (8). I Skive bestod behandlingen af individuel afklaring af arbejdsmæssige og sociale årsager til henvisningen, bearbejdning af kognitive og følelsesmæssige reaktioner, samt samarbejde med arbejdspladsen og kommunen med henblik på reetablering af arbejdsevnen. Den mediane behandlingstid var 144 dage, og arbejdsmarkedstilknytningen blev bevaret for 62%, men var ikke signifikant forskellig fra en kontrolgruppe. I Aarhus gennemførtes i 2007 en randomiseret undersøgelse af 102 personer med vedvarende symptomer på stress af mere end fire ugers varighed. Deltagerne skulle have været udsat for negative ændringer i det psykiske arbejdsmiljø inden for seks måneder forud for symptomernes opståen. Den ene gruppe fik tilbudt otte tretimers sessioner fordelt over tre måneder indeholdende kognitiv adfærdsterapi, stress- og psykoedukation, kommunikationstræning og strategier for tilbagevenden til arbejdet. Den anden gruppe fungerede som kontrolgruppe og modtog samme behandling blot tre måneder senere. Det mest slående resultat var en stærkt forbedret score på Perceived Stress Scale. En signifikant effekt sås også på det selvrapporterede sygefravær, mens det registerbaserede sygefravær kun næsten var signifikant forbedret. Stressklinikken på Hillerød Hospital har gennemført et udviklingsprojekt, som evalueredes efter de første to år. Formålet med projektet var at udvikle et flerstrenget stresshåndteringsprogram for langvarigt stressede, som kunne være brugbart f.eks. i almen praksis. Signifikant flere projektdeltagere (82%) end i kontrolgruppen (42%) var i arbejde efter et år. Endelig gennemførte, som nævnt ovenfor, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, i et behandlingsprojekt med deltagelse af 268 stresssygemeldte borgere, hvori vi søgte at anvende erfaringer fra ovenfor nævnte projekter (9). Inklusionskriterierne var sygemelding, tilknytning til arbejdsmarkedet og fravær af major psykisk sygdom. Behandlingen blev udført af fire læger og fem indd :15:01
3 psykologer og bestod af individuelle stresshåndteringssamtaler samt et gruppebaseret kursus i mindfulness-meditation. De foreløbige resultater tyder på en ca. fem gange større chance for, at deltagerne i projektet vendte tilbage på arbejde i løbet af behandlingsperioden i forhold til en kontrolgruppe (9). Derfor har vi fundet det værdifuldt at beskrive dette behandlingskoncept, således at det kan anvendes i almen praksis. Første samtaler i lægepraksis med den stressede patient Den første konsultation Når den stressede patient henvender sig til den praktiserende læge, er det ofte kulminationen på et længerevarende forløb. Lægens rolle ved denne første konsultation er inden for en tidsmæssig begrænsning på minutter at danne sig overblik over tilstand, sværhedsgrad og differentialdiagnostiske overvejelser med baggrund i sit kendskab til patienten, dennes baggrund, eventuelle tidligere tilfælde og familiære disposition. For nogle patienter vil den første samtale være tilstrækkelig hjælp til at komme videre og håndtere situationen på egen hånd. Men i mange tilfælde vil det være nødvendigt med opfølgning for at få afdækket problemstillingen og tage stilling til det videre behandlingsforløb. Et egentligt behandlingsforløb kan alt efter lægens erfaring og interesse foregå som samtaleforløb i lægepraksis eller hos psykolog, og vil blive omtalt i det følgende. Den stressede patient kan præsentere sig med meget forskellige symptomer lige fra let bekymring til egentligt sammenbrud. Patienten kan have været brudt sammen hjemme eller på arbejdspladsen og vil ofte være i en eller anden form for krisetilstand. Symptomerne kan overvejende være emotionelle eller kognitive, f.eks. udtrykt i gråd, talestrøm, indesluttethed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, energiløshed, desorientering eller primært præsentere sig som somatiske reaktioner med smerter, hovedpine, gastrointestinale gener, hjertebanken mv. Ofte har patienten haft søvnproblemer gennem længere tid, hvilket i sig selv bidrager negativt til tilstanden ikke mindst til de emotionelle og kognitive symptomer. Det er vigtigt at spørge direkte til søvnen og hjælpe patienten til at få sovet i de tilfælde, hvor søvnen er svært påvirket. Det er vigtigt at lægen gør sig differentialdiagnostiske overvejelser. Boks 1 / Symptomer. 1. Emotionelt: håbløshed, gråd, energiløshed, opfarenhed. 2. Kognitivt: koncentrationsbesvær, glemsomhed, desorientering. 3. Søvnproblemer: indsovningsbesvær, tidlig opvågnen. 4. Adfærd: trøstespisning, alkoholoverforbrug, isoleringstendens, klatfravær. 5. Somatisk: hjertebanken, svedtendens, hovedpine, mave-tarm-gener m.fl indd :15:01
4 Arbejdsmedicin Boks 2 / Differentialdiagnoser. Somatiske Hjerte/kar Hypertension Anæmi Stofskiftesygdom Malign sygdom Psykiske Angst Depression (er patienten suicidaltruet?) Posttraumatisk stressreaktion Personlighedsforstyrrelse Misbrug 4Månedsskrift for almen praksis maj 2012 Både somatiske og psykiske sygdomme kan have symptomoverlap med stress, ligesom misbrug kan og bør udredes i det omfang det vurderes relevant. Somatiske differentialdiagnoser kan f.eks. være hjerterytmeforstyrrelser, stofskiftesygdomme, anæmi, cancer, mavesår o.a., som kan mistolkes som stress og bør haves in mente. Blodtrykket bør måles, da det kan være højt som følge af stress, men også være forhøjet som led i anden hypertension, og bør behandles efter givne retningslinjer. Også sygdomme som migræne, psoriasis, colitis ulcerosa forværres af stress. På nuværende tidspunkt findes ingen laboratoriemæssige test for stress stresshormonmålinger er endnu kun eksperimentelle og uden sikre normalreferenceintervaller. Ligeledes har en række psykiske sygdomme symptomfællesskab med stress heriblandt depression, angst, personlighedsforstyrrelser m.fl. Disse tilstande bør overvejes ved manglende eller tvivlsom effekt af behandlingsforløbet. Også anamnese omfattende tidligere tilfælde, familiær disposition og opvækstforhold kan i visse tilfælde benyttes til differentialdiagnostiske overvejelser. Depression kan både være en primær og også en sekundær følge til langvarig stress. Uanset årsag er behandlingen den samme: samtaler eventuelt kombineret med antidepressiv medicin afhængigt af sværhedsgrad. Behandling med antidepressiv medicin kan varetages i praksis suppleret med samtaleforløb enten i praksis eller ved psykolog. Ligeledes kan misbrug af medicin/alkohol/hash/stoffer være en del af problematikken. Mange patienter forsøger at dulme stressen med alkohol resulterende i et alkoholoverforbrug, som både kan være en følgerisiko og en del af årsagen. En del patienter kan have brug for hjælp til at komme ud at et begyndende misbrug. Som læge skal man gør sig klart, hvor langt man vil og kan gå behandlingsmæssigt, og hvornår man henviser til psykiater eller psykolog. Lægens primære rolle er overordnet at lytte til patienten, stille afklarende spørgsmål, men ikke overtage samtalen. Formålet er at indd :15:01
5 danne sig et overblik over tilstanden og sværhedsgraden. Derudover at påbegynde patienten ved at fortælle om forløbet en terapeutisk proces, som fortsætter ved opfølgningssamtalerne med enten lægen eller psykolog. Husk altid at formidle til patienten, at stress er en normal reaktion på belastning, som vil gå over! Generelt bør lægen undlade rutinemæssige sygemeldinger. En sygemelding kan omvendt være nødvendig hos visse patienter med svære stresssymptomer, eller hvis patienten er udsat for særlige arbejdsmæssige belastninger. Sygemeldingen bør som udgangspunkt kun være kortvarig, hvis patienten skønnes at have behov for at blive skærmet fra arbejdet. Start med et par ugers sygemelding og afhold opfølgningssamtale, inden denne forlænges. Almindeligvis bør sygemelding for stress ikke strække sig over sammenlagt maks. 4 6 uger, da det at varetage et arbejde eventuelt som deltidssygemeldt med nedsat timetal i sig selv har en helbredende effekt og derfor er en vigtig del af behandlingen. Afslut den første konsultation med at indgå en ny aftale inden for 1 2 uger og afsæt gerne 30 minutter til næste samtale. Opfølgningssamtalen opfølgningssamtalerne Opfølgningssamtalen bruges til at komme et spadestik dybere og afdække problemstillingen yderligere, således at patienten bliver i stand til at mestre situationen. Og den vil i bedste fald bidrage til at forebygge fremtidige tilbagefald. Dette sker gennem et aktivt samtaleforløb med lægen, hvorunder lægen bl.a. hjælper patienten med at kortlægge de stressudløsende belastninger (stressorer) i patientens liv. Stressorer kan være af både arbejdsmæssig, familiær og eksistentiel art eller kombinationer af disse. Hvad der opleves belastende, varierer fra person til person og afhænger blandt andet af patientens sårbarhed, personlige resurser og erfaringer, herunder patientens håndtering af tidligere belastninger. Belastninger kan omfatte arbejdsmæssige belastninger som fyring, stort arbejdspres, trusler på arbejdet, uoverensstemmelser og konflikter m.fl., men også være forårsaget af større livsbegivenheder som dødsfald, skilsmisse, nærtståendes sygdom, gæld m.v. Ofte er stress forårsaget af en kombination af to eller flere samtidige belastninger. Med lægen som rorgænger kan besvarelsen af enkle spørgsmål som»hvad stresser dig mest?«og»hvorfra henter du energi?«hjælpe Boks 3 / Første konsultation. Lyt til patienten og stil spørgsmål Dan overblik over sværhedsgrad Overvej differentialdiagnoser Har patienten behov for sygemelding? Aftal opfølgning og afsæt god tid til denne indd :15:01
6 Tabel 1 Problemfelt Overvejelse Spørgsmål Forslag til håndtering Kvantitet Er patienten for dedikeret? Kan der uddelegeres? Belastet privat? Beskriv dine arbejdsopgaver Hvilke dræner dig for energi? Hvilke giver dig energi? Hvordan går det derhjemme? Deles I om arbejdet? Har din leder tildelt dig ansvaret for disse opgaver? Kan andre inddrages? Prioritering Deadlines Samarbejde Trusler Ressourcer Motion Er det arbejdsopgaverne blevet uoverskuelige? Kan der skrues ned for krav i privatlivet? Har leder eller patient lagt for stramt program? Er der kolleger, der kan støtte? Indebærer arbejdet risiko for trusler eller vold? Hjælpe- og støtte muligheder på arbejdet og i privatlivet. Opfordre til fysisk aktivitet, som får pulsen op hjælper både på søvn og humør. Hvordan prioriteres arbejdsopgaverne? Kan du aflastes hjemme kan børnene/ægtefællen hjælpe til? Hvilke opgaver har en deadline? Er der nok tid til opgaverne? Har du mulighed for at få støtte fra dine kolleger? Ved de, du er stresset? Føler du dig truet på arbejdet? Har I retningslinjer på arbejdet, hvis medarbejderne bliver udsat for trusler? Hvor kan du få støtte og hjælp på arbejdet? Hvor kan du få støtte og hjælp i privatlivet? Hvorfra kan du hente energi (interesser, motion, socialt) Dyrker du motion? Ved du at motion kan afhjælpe symptomerne? Hvad skal der til for at du kommer i gang med at motionere? Har du spurgt din leder om hjælp til prioritering? Er deadline aftalt med lederen? Har du forsøgt at udskyde deadlines? Er der opgaver som kunne varetages af andre? Er der en af dine kolleger, tillidsrepræsentanten eller sikkerhedsrepræsentanten du kan tale med? Tag emnet op med sikkerhedsrepræsentanten. Diskutere evt. henvendelse til Arbejdstilsynet. Gør noget godt for dig selv hver dag. Lad kolleger, familie og venner hjælpe til. Er der en eller anden form for motion, du kunne have lyst til at gå i gang med? Tænk over det til næste gang. Prøv som minimum at komme ud og gå eller cykle en tur hver dag/2-3 gange om ugen. 6Månedsskrift for almen praksis maj 2012 patienten med at få overblik over sin situation og vil i mange tilfælde bidrage til, at patienten selv finder løsninger. En gennemgang af ugens gøremål privat og på arbejde kan i visse tilfælde hjælpe patienten til at nedsætte et (for) højt ambitionsniveau. Lægen kan ved at lytte til patienten yderligere være med til at kortlægge patientens positive resurser, som igen kan bidrage til patientens egenindsigt og mulighed for at påvirke sin situation (mestring). Lægen kan hjælpe patienten med at finde positive resurser det kan være patientens egne styrker, eller det kan være muligheden for at få støtte fra ægtefælle, familie, venner, kolleger eller lederen. I mange tilfælde vil den professionelle samtale og lægens råd kunne medvirke til at støtte patienten til at finde løsninger, f.eks. at få talt med sin leder om en midlertidig aflastning fra belastende arbejdsopgaver. I sådanne tilfælde kan man tale om en positiv coping, hvor patienten går styrket ud af krisen og undgår sygemelding indd :15:02
7 Der vil i mange tilfælde være behov for at inddrage resurser udefra i form af tredjepersoner som f.eks. arbejdsleder, tillidsrepræsentant, fagforening eller socialt netværk. Arbejdslederens indstilling og støtte er ofte afgørende for patientens forbliven/tilbagevenden til arbejdet. Mange arbejdsgivere har forsikringer eller indgået aftaler, som giver mulighed for gratis og anonym psykologbistand (f.eks. Falck Healthcare). Visse patienter kan via privat sundhedsforsikring eller ægtefælles forsikring få tilbudt psykologbehandling. Patienter, som modtager sygedagpenge, vil i visse tilfælde kunne tilbydes psykologbistand gennem de kommunale jobcentres tilbud. I tilfælde, hvor patienten risikerer fyring, kan fagforeningen ofte hjælpe med f.eks. at forhandle fratrædelse og fritstilling. Langvarige sygemeldinger bør som tidligere nævnt undgås, da disse bidrager negativt i form af stigmatisering i sygerollen og med risiko for opsigelse og udstødning fra arbejdsmarkedet. Sygemeldinger anbefales derfor være kortvarige den første højst et par uger, som kan forlænges ved fortsat behov med 2-4 uger, men samlet bør patienten ikke fuldtidssygemeldes mere end højst 1 1½ måned. Deltidssygemelding kan med fordel benyttes, så snart dette er gennemførligt. At møde på arbejde bare nogle timer dagligt er i sig selv en væsentlig del af behandlingen og kan være med til at forebygge opsigelse og deraf afledte problemer. Ved manglende fremgang i løbet af få uger efter første lægekontakt varierende fra person til person, men almindeligvis forventes bedring inden for de nærmeste 2-4 uger bør diagnosen revurderes. Stress har et stort symptomoverlap med andre psykiske lidelser som angst og depression og kan desuden medvirke til debut af psykiske lidelser hos disponerede. Tilstande som (stressrelateret) depression, angst og personlighedsforstyrrelser kan behandles enten af praktiserende læge (afhængig af den enkeltes erfaring og interesse) og/eller henvises til psykiater, psykiatrisk ambulatorium, arbejdsmedicinsk afdeling eller psykolog, afhængigt af symptomer, problemstilling og lokale muligheder. Det kan også være en mulighed at rådføre sig med psykiatrisk bagvagt i tilfælde, hvor man er i tvivl om diagnose eller behandling. Det er vigtigt, at den praktiserende læge løbende holder kontakt Boks 4 / Behandlingsmuligheder. Samtaleforløb i praksis ved læge, ved andre behandlere Rådgivning, psykoedukation Patientens egne resurser personligt netværk arbejdsnetværk (leder/tillidsrepræsentant/ sikkerhedsrepræsentant), fagforening Psykolog (via praksis, arbejdsplads, fagforening, pensionsordning, jobcenter) Psykiater Sygemelding/deltidssygemelding indd :15:02
8 Arbejdsmedicin med patienten også selvom andre aktører bidrager eller overtager den terapeutiske behandling. I de tilfælde, hvor patienten tilbydes psykologsamtaler, anbefales det, at egen læge fortsat følger patienten ved regelmæssige kontakter. Den praktiserende læge er den centrale tovholder mellem patient og kommune og er patientens tilknytning til arbejdet. Økonomiske interessekonflikter: Alle forfaterner har været aflønnet af forskningsmidler fra TrygFonden til gennemførelse ar Copestress projektet spm danner grundlag for artiklerne. Litteratur 1. Engsig A. Langvarig stress aktuel viden og forslag til stress-forebyggelse rådgivning til almen praksis. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. København: Sundhedsstyrelsen, van der Klink JJ, van Dijk FJ. Dutch practice guidelines for managing adjustment disorders in occupational and primary health care. Scand J Work Environ Health 2003;29: Netterstrøm B. Stresshåndtering. København: Hans Reitzels Forlag, Borg V, Nexø M, Kolte I et al. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lander F, Friche C, Tornemand H et al. Can we enhance the ability to return to work among workers with stress-related disorders? BMC Public Health 2009;9: Willert MV, Thulstrup AM, Bonde JP. Effects of a stress management intervention on absenteeism and return to work results from a randomized wait-list controlled trial. Scand J Work Environ Health 2011;37: Netterstrom B, Bech P. Effect of a multidisciplinary stress treatment programme on the return to work rate for persons with work-related stress. A nonrandomized controlled study from a stress clinic. BMC Public Health 2010;10: Netterstrøm B, Friebel L, Ladegaard Y. The effect on return to work and absenteeism of a multidisciplinary stress treatment programme. A randomized control study. Eur J Pub Health 2011;21(Suppl 1):191. 8Månedsskrift for almen praksis maj indd :15:02
Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis
Arbejdsmedicin Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Af Marianne Borritz, Bo Netterstrøm og Nanna Eller Biografi Marianne Borritz er afdelingslæge, speciallæge i arbejdsmedicin. Hun har skrevet
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereMARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress)
MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress) - En evidensbaseret stressbehandlingsform Arbejdsmedicinsk Afdeling, Region Sjælland v/ Sanna Koch Jacobsen, (psykolog) Det generelle tilbud: MARS Rådgivning om
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereHvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Læs mereStress er en tilstand
1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereStress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?
Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt
Læs mereGuide til praktisk stresshåndtering
Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.
Læs mereHvordan vender man tilbage til arbejdet efter en lang sygemelding?
Hvordan vender man tilbage til arbejdet efter en lang sygemelding? v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) og Gitte Laue Petersen (psykolog, ph.d.) Dansk Ramazzini Center Inflammationscentret Mentale
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte
Læs mereVe og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest
Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding
Læs mereBehandling af arbejdsbetinget stress
Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet Non profit 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereHvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?
P r æ s e n t a t i Majbritt Grønvad, Videnskabelig Assistent Astrid Jørgensen, Akademisk Medarbejder Lene Rasmussen, Videnskabelig Assistent Jesper Kristiansen, Seniorforsker Hvordan tager arbejdspladsen
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mere1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereStressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling
Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling 24.08.18 Har du vanskeligt ved at omsætte de gode hensigter i jeres stressforebyggende indsats eller stresspolitik til konkrete tiltag i din afdeling?
Læs mereTAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN
TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN Christina Pedersen og Ann Cathrine Lebech Hobro, 7. maj 2019 9.00 11.00 DAGENS PROGRAM Dagens program 9.00-9.15: Velkomst og kort introduktion til Cabi bedre
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereVELKOMMEN TIL NÅR SINDET SMERTER. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
VELKOMMEN TIL NÅR SINDET SMERTER Program for dagen 9.00-10.30 Stress plenum Diagnostik af depression og angst Psykoser og brug af antipsykotika i almen praksis Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering
Læs merePsykologbistand til medarbejdere i krise
Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereSide 1 af 6 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 5, maj 2013 Indholdsfortegnelse Guide til god stressledelse Næsten hver sjette erhvervsaktive dansker bliver ramt af stress eller arbejdspres i en grad, der
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereStress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm
Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereMænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er
Læs mereKan en app virkelig knække stresskurven?
Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereRådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK
Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) ansk Ramazzini Center 2 Inddeling ud fra pjece 1. Hvad er stress? 2. Forløb
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereGRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Læs merePsykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte
Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Pernille Pedersen, cand.scient.san.,, Aarhus Universitetshospital, Risskov Baggrund Op mod halvdelen er sygemeldt pga. psykiske lidelser hvoraf halvdelen er uopdagede!
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereTilbage på arbejde efter stresssygemelding
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereStolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R
2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereArbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet?
Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet? Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. Stipendiat Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi
Læs mereFra stress til trivsel
Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den
Læs mereVejledning i forebyggelse og håndtering af stress
Vejledning i forebyggelse og håndtering af stress Skanderborg Kommune arbejder målrettet med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel i tråd med personalepolitikkens strategispor
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereVejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte
Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereStress. og hvad så TILBAGE PÅ JOB
TILBAGE PÅ JOB Stress og hvad så Hvad sker der på arbejdspladsen, når en medarbejder sygemeldes med stress? Et stort dansk forskningsprojekt giver vigtig viden om, hvordan ledelse og kolleger tænker og
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereStressbehandling 2. Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb. Arbejdsmedicin
Arbejdsmedicin Stressbehandling 2 Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb Af Berit Just, Pernille Hulvei og Bo Netterstrøm Biografi Berit Just er cand. psych.aut.,
Læs mereForebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN
Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereMental sundhed. - Håndtering af stress
Mental sundhed - Håndtering af stress Indhold Hvad er stress? 3 Hvem har ansvaret? 4 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som arbejdsplads? 6 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som medarbejder?
Læs mereTRIVSEL - EN GOD FORRETNING? - OG FUNDAMENT FOR AT KUNNE INKLUDERE UNGE. Grindsted, 19 sep Ann Cathrine Lebech Hoe
TRIVSEL - EN GOD FORRETNING? - OG FUNDAMENT FOR AT KUNNE INKLUDERE UNGE Grindsted, 19 sep. 2019 7.40-9.30 Ann Cathrine Lebech Hoe Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed
Læs mereHOTLINE FYSIOTERAPI PSYKOLOGSAMTALER TOVHOLDERFUNKTION LEDERSPARRING. Tidlig Indsats Ved fravær og mistrivsel. arbejdsmiljøkøbenhavn
HOTLINE FYSIOTERAPI PSYKOLOGSAMTALER TOVHOLDERFUNKTION LEDERSPARRING Tidlig Indsats Ved fravær og mistrivsel arbejdsmiljøkøbenhavn Indhold Tidlig Indsats et tilbud til medarbejdere og ledere ved fravær
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereStresshåndtering. Den 8. februar 2017
Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress
Læs mereSygefraværspolitik for Koncern HR
Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs merePsykiske signaler på stress
stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereSTRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN
STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN 08.01.2016 kl. 9.00-16.45 Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, CSS bygning 35, 1353 KBH K Arrangeret af Institut for Psykologi v. Københavns Universitet og Center
Læs mereTidlig Indsats overfor trivselsproblemer
NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereInterventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.
Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereMedlemsinformation nr. 6 2009
Medvv Medlemsinformation nr. 6 2009 Læs om PFA Helbredssikring på side 5 - PFA har varslet ændringer fra januar 2010. Stressundersøgelse Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen
Læs mereHvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem
Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017
Læs mereVÆRD AT VIDE OM PSYKO LOG HJÆLP. Dansk Psykolog Forening I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING
VÆRD AT VIDE OM Dansk Psykolog Forening PSYKO LOG HJÆLP I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING HAR I STYR PÅ JERES MEDARBEJDERES SUNDHEDSORDNING? Mange arbejdsgivere tilbyder i dag deres medarbejdere en
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereWILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram
WILLIS STIFINDER Fra sygemelding til raskmelding Willis skoleforsikringsprogram Vi er klar... TIL AT HJÆLPE WILLIS STIFINDER er et uvildigt rådgivningskoncept, der hjælper dig allerede fra den 14. sygefraværsdag
Læs mereSelvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse
Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mere