Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte"

Transkript

1 Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst]

2 Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder som udgangspunkt sted efter TTA-Koordinator har vurderet, at der er behov for inddragelse af TTA-Team (og evt. den Kliniske Enhed). I de første 2 måneder af TTA-projektet kan det være hensigtsmæssigt, at TTA-Koordinator sammen med de øvrige fagpersoner på den ugentlige tværfaglige konference tager stilling til hvilke faglige kompetencer, der skal inddrages i den afklarende fase. TTA-Koordinator får hjælp til at vurdere eventuel inddragelse af de tværfaglige kompetencer gennem afklaringssamtalen (den struktureret dialog) og en tolkningsmanual, der er baseret på forskningsmæssig viden om henholdsvis risiko- og ressourcefaktorer i relation til tilbagevenden til arbejde. På baggrund af afklaringssamtalen udfylder TTA- Koordinator et outputskema til de efterfølgende involverede fagpersoner. Det anbefales psykologen at sætte sig grundigt ind i det materiale, som TTA-Koordinator bruger i forbindelse med sit første møde med sygemeldte. Informationer forud for psykologens samtale med sygemeldte Konkret bør psykologen naturligvis sætte sig ind i foreliggende dokumenter og data vedrørende den enkelte sygemeldte borger inden samtalen, således at psykologen er fuldt opmærksom på hvilke temaer, der allerede er drøftet i forbindelse med TTA-Koordinators afklarende samtale. Da psykologen tager udgangspunkt i TTA-Koordinators output-skema, vil der være en række områder, der allerede inden psykologsamtalen er belyst. Samtidig vil der være områder, der allerede er berørt i samtalen med TTA-Koordinator, men som psykologen finder det relevant at spørge mere detaljeret ind til. Psykologen vil sandsynligvis have brug for mere fyldestgørende og detaljerede oplysninger, end der er fremkommet i TTA- Koordinators samtale for at kunne komme med en kvalificeret anbefaling. Det er vigtigt at gøre den sygemeldte opmærksom på dette overlap i indledningen af samtalen. Formål og indhold i samtalen Det afgørende er, at psykologen i den afklarende samtale får den nødvendige viden om den sygemeldte, dennes sygdomsforløb og en eventuel behandlingsmæssig indsats. Ud fra dette skal psykologen vurdere hvilke interventioner, der med fordel kan anbefales eller eventuelt umiddelbart iværksættes. Det er vigtigt med en høj grad af gennemsigtighed i forhold til hvilke faglige overvejelser, der ligger til grund for anbefalingerne. Strukturen i afklaringssamtalen skal afspejle, at der er tale om en fælles undersøgelse. Samtalen skal være konstruktiv og fremmende for den sygemeldtes handlinger og adfærd rettet mod TTA. Den afklarende psykologsamtale har således flere formål: At etablere kontakt mellem psykolog og sygemeldt med henblik på den senere relation At motivere den sygemeldte til relevante handlemuligheder og ændret adfærd At indsamle information med henblik på at kunne give kvalificeret anbefaling af relevant tiltag At afdække fear avoidance problematikker Den psykologiske afklaringssamtale samt efterfølgende opfølgning og aktiv indsats er tilrettelagt ud fra et kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag. I forhold til den afklarende samtale betyder det, at der er særligt fokus på den sygemeldtes oplevelse af og mentale bearbejdning af sin kognitive situation (det kognitive niveau) samt vedkommendes stra- 1

3 tegier til at håndtere situationen (det adfærdsmæssige niveau). I den afklarende samtale vil psykologen fortrinsvis søge at få informationer vedrørende ovenstående. I den evt. efterfølgende opfølgning vil der i højere grad være fokus på motivation af adfærd og tanker med positiv TTA-retning samt modificering af uhensigtsmæssige tanker og adfærd i forhold til TTA. Samtalens overordnede fokus er en motivering af et ressource- og handlingsorienteret perspektiv, der peger i retning af hurtigst mulig hel eller delvis tilbagevenden til arbejde eller aktiv jobsøgning for den ledige. Motiveringen skal fremme den sygemeldtes undersøgelse af egne positive og negative TTA-relaterede coping-strategier. Såfremt der viser sig åbenlyse interventionsmuligheder, handles der på disse. (Disse bør dog ikke forpligte de øvrige fagpersoner i TTA-indsatsen, før de har været drøftet på den tværfaglige konference). Undervejs i samtalen vurderer psykologen, om ovenstående indfaldsvinkel er konstruktiv for den sygemeldte borger. Såfremt den sygemeldte har en stor tilskyndelse til at beskrive sine vanskeligheder og sikre sig psykologens forståelse heraf, risikeres det, at den sygemeldte føler sig afvist og ikke-forstået, såfremt der ikke gives tid og rum til et mere problemorienteret perspektiv. Hvis samtalens høje grad af fokus på ressourcer, potentialer og handlemuligheder således vanskeliggør kommunikationen eller skaber unødige udfordringer i relationen mellem borger og psykolog, kan samtalens fokus flyttes til i højere grad at omhandle afdækning af aktuelle stressorer og/eller eventuel egentlig krisehåndtering. Den sygemeldte borgers ressourcer til at indgå i en ressourcefokuseret samtale vil bl.a. afhænge af sygemeldingens karakter og betingelser, samt om den sygemeldte befinder sig i en krisetilstand. På baggrund af samtalen udfylder psykologen outputskema til drøftelsen på den efterfølgende tværfaglige konference. Den endelige formulering af opfølgningsplanen sker på et møde mellem den sygemeldte og TTA-Koordinator. Andre fagpersoner, herunder psykologen, kan deltage, hvis dette vurderes relevant. Seks fokusområder for samtalen Den afklarende psykologsamtale har 6 fokusområder: 1. Rammesætning og kontaktetablering 2. Den sygemeldtes egen opfattelse af mål og midler til tilbagevenden til arbejdsmarkedet 3. Den sygemeldtes egen opfattelse af sin situation ressourcer og vanskeligheder 4. Udforskning af eventuelle psykiske symptomer eller lidelser 5. Aktuel behandlingsindsats 6. Opsamling og aftaler 1. Rammesætning og kontaktetablering Det er vigtigt, at der etableres en god og positiv kontakt mellem den sygemeldte og psykologen, da disse ofte vil skulle samarbejde om TTA fremover. Psykologen bør derfor være meget lydhør overfor den sygemeldtes egen oplevelse af sin situation og sine behov. Den sygemeldte informeres om formål med og rammen for samtalen: Psykologen præsenterer sig selv og sin rolle i projektet: Samarbejdspart og ressourceperson i forhold til en tilbagevenden til arbejdet med fokus på de faktorer, der har relevans for arbejdsevnen her og nu. Samtalens varighed er ca. 1 time. 2

4 Psykologen forklarer formålet med samtalen: At undersøge på hvilken måde TTAindsatsen / psykologen bedst kan bidrage til den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Målet med samtalen er dermed at nå frem til forslag og anbefalinger vedrørende relevant motivation og konstruktive TTA-relaterede handlinger. Samtalen vil tage udgangspunkt i det output-skema, TTA-Koordinatoren har udfyldt (skemaet gennemgås, hvis det skønnes nødvendigt). Det forklares, at dette er for at sikre, at alle relevante og nødvendige informationer inddrages i den bedst mulige TTA-plan, og at et vist tematisk overlap derfor må forventes. At der fokuseres på den sygemeldtes arbejdsliv, men at andre temaer kan berøres, hvis det er relevant i forhold til den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Psykologen vil spørge særligt ind til forhold, der har med den sygemeldtes psykiske trivsel at gøre både arbejdsmæssigt og mere generelt. At samtalen skal ses som en mulighed for den sygemeldte til at fortælle, hvordan den sygemeldte selv ser den bedste vej tilbage til et velfungerende arbejdsliv. Positive tanker og positiv adfærd skal understøttes. At psykologen vil give den sygemeldte en umiddelbar tilbagemelding på baggrund af samtalen. 2. Den sygemeldtes egen opfattelse af mål og midler til tilbagevenden til arbejdsmarkedet Formålet med dette fokusområde er belysning af den sygemeldtes eget mål i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt antagelser om, hvad der vil være hjælpsomt for at nå målet. Såfremt det vurderes relevant, kan der spørges ind til den sygemeldtes aktuelle ønske om og vilje til forandring, ligesom RRW-modellen (Readiness to Return to Work) kan anvendes. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: o Hvis vi skal støtte bedst muligt op om din tilbagevenden til arbejde/aktiv jobsøgning, hvad er det så vigtigt, vi er opmærksomme på? o Hvad ser du selv som ressourcer i forhold til at vende tilbage til arbejde/aktiv jobsøgning? o Hvad ser du selv som udfordringer for, at du kan komme tilbage i arbejde/være jobsøgende? o For ansatte: Hvad kunne du ønske dig blev anderledes i en hel eller delvis tilbagevenden til arbejdet? o For ledige: Hvad kunne du forestille dig blev anderledes for at du kunne være jobsøgende (igen) Der kan ligeledes spørges ind til den sygemeldtes vurdering af betydningsfulde andres holdninger til de samme spørgsmål, fx arbejdsgiver eller ægtefælle. Fx om det nærmeste netværk støtter op om TTA-indsatsen. Den sygemeldtes egen opfattelse af tidshorisont og næste skridt. Eventuelt kan der samles op på dette tema med et VAS-skalaspørgsmål: På en skala fra 0 10, hvor parat er du så alt i alt til at vende tilbage til dit arbejde? (0 = slet ikke og 10 = her og nu) (se brug af VAS i dokumentets afslutning). 3. Den sygemeldtes egen opfattelse af sin situation ressourcer og vanskeligheder Den sygemeldte spørges vedrørende psykisk trivsel. Der spørges ind til aktuelle vanskeligheder: Stressreaktioner, psykiske symptomer, smerter mv. I fællesskab udforskes hvilke handlinger og strategier, der påvirker symptomerne og vanskelighederne henholdsvis positivt og negativt. Der sættes fokus på de handlinger og copingstrategier, der påvirker situationen positivt. Hvornår og hvordan overkommes opgaver mv. på trods af vanskelighederne? Den sygemeldtes foretrukne copingstrategier udforskes. Der kan eventuelt spørges til, hvorledes den sygemeldte tidligere i sit liv har håndteret lignende eller 3

5 samme vanskeligheder. Hvad har henholdsvis positiv og negativ effekt på problemernes intensitet og indflydelse på funktionsevnen? Karakteren af strategierne kan udforskes, fx om de er aktive/passive, undvigende/opsøgende, involverer andre eller foregår solo, om der er en vifte af strategier eller kun få mv. Fear avoidance problematikker afdækkes. Der spørges til støtte fra omgivelserne arbejdsplads og familie/netværk/adagpenge/a-kasse. Såfremt det skønnes at være nødvendigt at give mere rum til den sygemeldtes vanskeligheder, barrierer og symptomer end ovenfor skitseret, kan der spørges yderligere ind til dette: Spørgsmålene til den sygemeldte kan fx være: Hvad oplever du som dine største udfordringer lige nu i forhold til at kunne vende tilbage til arbejde/aktiv jobsøgning? Hvad er den største barriere for tilbagevenden til arbejde/jobsøgning i din aktuelle situation? Hvilken effekt har udfordringerne på dit liv og din samlede situation lige nu? Har du oplevet noget lignende før? Følgende områder udforskes: De kognitive funktioner (hukommelse, koncentration, overblik, planlægning), relation til omgivelserne, almindelige dagligdags aktiviteter, aktivitetsniveau, søvn/træthed/energiniveau, egenopfattelse/selvtillid/selvværd. Der kan spørges yderligere til den sygemeldtes egen opfattelse af årsager bag de aktuelle vanskeligheder. Om vedkommende fx mener, at arbejdet er årsag til vanskelighederne, eller fx at årsagen er endnu ikke diagnosticerede sygdomme. Derudover hvilken betydning den sygemeldte tillægger vanskelighederne. Den sygemeldtes tanker om fremtiden. Eksempelvis om vanskelighederne vurderes som forbigående, eller om det antages at være en mere varig situation. Ved udforskning af smertetilstande, smerteniveau og den oplevede betydning heraf, kan en VAS smerteskala anvendes (skalaen skal vises for den sygemeldte), fx: o Hvordan har dine gennemsnitlige smerter været indenfor den seneste uge? (0 = ingen smerter, 10 = uudholdelige smerter) o Hvordan vurderer du muligheden for at kontrollere dine smerter? (0 = ingen mulighed, 10 = kan kontrollere fuldstændigt) o Bed den sygemeldte om at tage stilling til følgende udsagn: o Fysisk aktivitet øger mine smerter (0 = slet ikke enig, 10 = helt enig) o Hvis smerterne forværres, så er det tegn på at jeg bør holde op med det, jeg er i gang med (0 = slet ikke enig, 10 = helt enig) o Jeg bør ikke udføre normale aktiviteter med de smerter, jeg har nu (0 = slet ikke enig, 10 = helt enig) Derudover kan der spørges ind til eventuelle andre belastende og/eller udfordrende elementer i den sygemeldtes aktuelle situation både i relation til arbejdsplads/arbejdsliv og i privatsfæren. Der spørges, om der er faktorer i den sygemeldtes liv, der vanskeliggør adækvat coping. 4. Udforskning af eventuelle psykiske symptomer eller lidelser Såfremt der i TTA-koordinators afklaringssamtale er scoret positivt på SCL-8AD, spørges ind til de enkelte scores. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den sygemeldte borger er i en udsat position, og at det vil være almindeligt og forventeligt at denne i et vist omfang reagerer med krise-, angst- eller depressionssymptomer. Ligeledes at være opmærksom på at smertetilstande ofte følges af angst- og/eller depressionssymptomer. Dette er på den ene side forventeligt og normalt, på den anden side vanskeliggør disse symptomer smertehåndteringen/håndtering af aktuel situation og dermed TTA. Det er således afgørende at være opmærksom på at afdække eventuelle symptomer på egentlige psykiske sygdomstilstande. Samtidig er det vigtigt, at psykologen ikke 4

6 kommer til at 'sygeliggøre' den sygemeldte unødigt, men fastholder et fokus, der støtter op om den sygemeldtes egen mestring af sin situation. Denne balance skal opretholdes også under dette fokusområde. Hvis psykologen i løbet af samtalen vurderer, at der ikke blot er tale om angst- eller depressionssymptomer som en forståelig og naturlig reaktion på den aktuelle belastende situation, kan psykologen foreslå den sygemeldte at udfylde BDI (Becks Depressions Index) eller BAI (Becks Angst Index). Dette kan være relevant i de tilfælde, hvor psykologen (og eventuelt den sygemeldte selv) er i tvivl om grad og omfang af symptomer, samt i de tilfælde, hvor der ikke allerede er aftalt samtale med psykiater. Såfremt der scores på middel eller højt niveau (jfr. sædvanlig scoring af BDI og BAI) kan symptomerne udforskes yderligere, herunder bl.a. om den sygemeldte selv vurderer at lide af angst eller depression. Det er som nævnt vigtigt at skelne mellem symptomer på en almindelig krisereaktion som konsekvens af usikkerhed og uro omkring den aktuelle situation og en egentlig behandlingskrævende psykisk lidelse. Det er ligeledes vigtigt at indvie den sygemeldte i disse overvejelser. Muligheden for at den sygemeldte lider af andre psykiske lidelser bør haves in mente. Såfremt det vurderes relevant, bør der spørges ind til eventuelt misbrug/overforbrug af alkohol eller andre stimulanser. 5. Aktuel behandlingsindsats Der spørges til eventuel igangværende psykologisk og/eller psykiatrisk behandling; Varighed, udbytte mv. Såfremt den sygemeldte er i behandling understreges det, at TTA-indsatsen ikke konkurrerer med behandlingsforløbet, men er målrettet tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Eksempelvis kan psykologens funktion være understøttende i forhold til at tilpasse en evt. arbejdspladsindsats til det (gennem behandlingsindsatsen) efterhånden forbedrede funktionsniveau. Såfremt den sygemeldte venter på en behandlingsmæssig indsats undersøges forventningerne til denne, samt hvorledes TTA-indsatsen bedst støtter op i venteperioden (samtidighed i indsats). Der drøftes om samarbejde mellem TTA-psykolog/TTA-Team og behandlende instans er muligt og hensigtsmæssig. Forbrug af medicin. Såfremt den sygemeldte tager medicin, er dette styret i samarbejde med en læge? Er forbruget stabilt? 6. Opsamling og aftaler Samtalens vigtigste pointer indenfor de berørte områder resumeres. Der dannes dermed et fælles overblik, og psykologen får tjekket om oplysningerne er korrekt forstået. Psykologens samlede overordnede forståelse af den sygemeldtes situation, ressourcer, vanskeligheder og behov formidles til den sygemeldte, herunder gerne en almengørelse/normalisering af dennes overvejelser, bekymringer og reaktioner. Tilbagemeldingen kan formuleres som følgende: o Vores/min erfaring er, at i en situation som din, så sker der typisk følgende o Vores/min erfaring er, at i en situation som din, så er det helt almindeligt at gøre sig følgende tanker o Vores/min erfaring er, at i en situation som din, så er det muligt at få udbytte af følgende o Ud fra vores samtale, tænker jeg umiddelbart, at følgende kunne være en hjælp for dig o Hvad tænker du om det? Gode håndteringsstrategier understøttes. både på tanke- og adfærdsniveau. Hvis samtalen og opsummeringen kalder på åbenlyse interventioner, og dette vil være nødvendigt for den sygemeldtes ejerskab til processen og tiltro til psykolo- 5

7 gen / projektet, iværksættes disse. Disse interventioner må dog ikke forpligte de øvrige fagpersoner eller psykologen selv yderligere, idet den fremadrettede plan bør drøftes på den ugentlige tværfaglige konference. Næste skridt ridses op for den sygemeldte borger, herunder samtale med fysio- /ergoterapeuten samt den tværfaglige konference. Det aftales hvad der bringes videre til den tværfaglige konference. Den sygemeldte borger orienteres om, at den samlede planlægning af det videre forløb sker i samarbejde mellem den sygemeldte og TTA-Koordinator, og at dette finder sted ved en samtale efter den tværfaglige konference, hvor eventuelt også andre relevante fagpersoner fra TTAindsatsen vil deltage. 6

8 VAS-scala (Visuel Analog Skala) VAS-Skalen kan anvendes til at få den sygemeldte til at differentiere sin oplevelse af en række faktorer ved at placere denne på en skala fra Det er vigtigt, at den sygemeldte ser skalaen. I nedenstående gives et eksempel for oplevelsen af smerter. Registrering på denne VAS-skala, giver mulighed for at registrere din oplevelse af dit smerteniveau i øjeblikket samt ændringer i dette på kortere og længere sigt. Du bedes sætte en markering på linjen nedenfor alt efter, hvordan du vil beskrive din smerte inden for den sidste uge. 0 på skalaen betyder ingen smerter og 10 beskriver den værst tænkelige smerte Ingen smerter værst tænkelige smerter 7

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Tolkningsmanual til dialogguide

Tolkningsmanual til dialogguide Tolkningsmanual til dialogguide [Skriv tekst] Tolkningsmanual til dialogguide Indholdsfortegnelse: Indledning og brug af manualen.... 3 Helbredets indflydelse på arbejds- og funktionsevnen... 5 Igangværende

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Vejledning til kontakt med arbejdspladsen

Vejledning til kontakt med arbejdspladsen Vejledning til kontakt med arbejdspladsen [Skriv tekst] Vejledning til kontakt med arbejdspladsen 1. Generelt om kontakt til arbejdspladsen i en TTA-kontekst 2 2. Særligt om fysio-/ergoterapeutens arbejdspladskontakt

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse Vigtige principper i fastholdelsesarbejdet

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Forandringskompas for misbrugsområdet. Vejledning og skalaer

Forandringskompas for misbrugsområdet. Vejledning og skalaer Forandringskompas for misbrugsområdet Vejledning og skalaer Indhold Hvorfor et forandringskompas?... 2 Hvordan er forandringskompas for misbrugsområdet sammensat?... 3 Hvordan skal forandringskompas for

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projekt SDA Et projekt rettet mod sygemeldte personer med stress,

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Fønix og sagsbehandlere fra Sygedagpengeafsnittet arbejder tæt sammen for at hjælpe sygemeldte borgere. De 2 enheder består af:

Fønix og sagsbehandlere fra Sygedagpengeafsnittet arbejder tæt sammen for at hjælpe sygemeldte borgere. De 2 enheder består af: Fønix arbejder for at nedbringe sygefraværet. Fønix består af et stærkt tværfagligt team, der har stor erfaring med at hjælpe sygemeldte borgere. Har du f.eks. depression, stress, smerter eller angst,

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

RESSOURCEFORLØB PÅ RCA. Information for kommuner m.fl.

RESSOURCEFORLØB PÅ RCA. Information for kommuner m.fl. RESSOURCEFORLØB PÅ RCA Information for kommuner m.fl. Indhold Indsatser på RCA... 3 Henvisning... 4 Opfølgning... 4 Pris... 4 Beskrivelse af indsatserne... 5 1. Mentorstøtte... 5 2. Socialfaglig vejledning...

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere