Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte"

Transkript

1 Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst]

2 Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder som udgangspunkt sted efter TTA-Koordinator har vurderet, at der er behov for inddragelse af TTA-Team (og evt. den Kliniske Enhed). I de første 2 måneder af TTA-projektet kan det være hensigtsmæssigt, at TTA-Koordinator sammen med de øvrige fagpersoner på den ugentlige tværfaglige konference tager stilling til hvilke faglige kompetencer, der skal inddrages i den afklarende fase. TTA-Koordinator får hjælp til at vurdere eventuel inddragelse af de tværfaglige kompetencer gennem afklaringssamtalen (den struktureret dialog) og en tolkningsmanual, der er baseret på forskningsmæssig viden om henholdsvis risiko- og ressourcefaktorer i relation til tilbagevenden til arbejde. På baggrund af afklaringssamtalen udfylder TTA- Koordinator et outputskema til de efterfølgende involverede fagpersoner. Det anbefales psykologen at sætte sig grundigt ind i det materiale, som TTA-Koordinator bruger i forbindelse med sit første møde med sygemeldte. Informationer forud for psykologens samtale med sygemeldte Konkret bør psykologen naturligvis sætte sig ind i foreliggende dokumenter og data vedrørende den enkelte sygemeldte borger inden samtalen, således at psykologen er fuldt opmærksom på hvilke temaer, der allerede er drøftet i forbindelse med TTA-Koordinators afklarende samtale. Da psykologen tager udgangspunkt i TTA-Koordinators output-skema, vil der være en række områder, der allerede inden psykologsamtalen er belyst. Samtidig vil der være områder, der allerede er berørt i samtalen med TTA-Koordinator, men som psykologen finder det relevant at spørge mere detaljeret ind til. Psykologen vil sandsynligvis have brug for mere fyldestgørende og detaljerede oplysninger, end der er fremkommet i TTA- Koordinators samtale for at kunne komme med en kvalificeret anbefaling. Det er vigtigt at gøre den sygemeldte opmærksom på dette overlap i indledningen af samtalen. Formål og indhold i samtalen Det afgørende er, at psykologen i den afklarende samtale får den nødvendige viden om den sygemeldte, dennes sygdomsforløb og en eventuel behandlingsmæssig indsats. Ud fra dette skal psykologen vurdere hvilke interventioner, der med fordel kan anbefales eller eventuelt umiddelbart iværksættes. Det er vigtigt med en høj grad af gennemsigtighed i forhold til hvilke faglige overvejelser, der ligger til grund for anbefalingerne. Strukturen i afklaringssamtalen skal afspejle, at der er tale om en fælles undersøgelse. Samtalen skal være konstruktiv og fremmende for den sygemeldtes handlinger og adfærd rettet mod TTA. Den afklarende psykologsamtale har således flere formål: At etablere kontakt mellem psykolog og sygemeldt med henblik på den senere relation At motivere den sygemeldte til relevante handlemuligheder og ændret adfærd At indsamle information med henblik på at kunne give kvalificeret anbefaling af relevant tiltag At afdække fear avoidance problematikker Den psykologiske afklaringssamtale samt efterfølgende opfølgning og aktiv indsats er tilrettelagt ud fra et kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag. I forhold til den afklarende samtale betyder det, at der er særligt fokus på den sygemeldtes oplevelse af og mentale bearbejdning af sin kognitive situation (det kognitive niveau) samt vedkommendes stra- 1

3 tegier til at håndtere situationen (det adfærdsmæssige niveau). I den afklarende samtale vil psykologen fortrinsvis søge at få informationer vedrørende ovenstående. I den evt. efterfølgende opfølgning vil der i højere grad være fokus på motivation af adfærd og tanker med positiv TTA-retning samt modificering af uhensigtsmæssige tanker og adfærd i forhold til TTA. Samtalens overordnede fokus er en motivering af et ressource- og handlingsorienteret perspektiv, der peger i retning af hurtigst mulig hel eller delvis tilbagevenden til arbejde eller aktiv jobsøgning for den ledige. Motiveringen skal fremme den sygemeldtes undersøgelse af egne positive og negative TTA-relaterede coping-strategier. Såfremt der viser sig åbenlyse interventionsmuligheder, handles der på disse. (Disse bør dog ikke forpligte de øvrige fagpersoner i TTA-indsatsen, før de har været drøftet på den tværfaglige konference). Undervejs i samtalen vurderer psykologen, om ovenstående indfaldsvinkel er konstruktiv for den sygemeldte borger. Såfremt den sygemeldte har en stor tilskyndelse til at beskrive sine vanskeligheder og sikre sig psykologens forståelse heraf, risikeres det, at den sygemeldte føler sig afvist og ikke-forstået, såfremt der ikke gives tid og rum til et mere problemorienteret perspektiv. Hvis samtalens høje grad af fokus på ressourcer, potentialer og handlemuligheder således vanskeliggør kommunikationen eller skaber unødige udfordringer i relationen mellem borger og psykolog, kan samtalens fokus flyttes til i højere grad at omhandle afdækning af aktuelle stressorer og/eller eventuel egentlig krisehåndtering. Den sygemeldte borgers ressourcer til at indgå i en ressourcefokuseret samtale vil bl.a. afhænge af sygemeldingens karakter og betingelser, samt om den sygemeldte befinder sig i en krisetilstand. På baggrund af samtalen udfylder psykologen outputskema til drøftelsen på den efterfølgende tværfaglige konference. Den endelige formulering af opfølgningsplanen sker på et møde mellem den sygemeldte og TTA-Koordinator. Andre fagpersoner, herunder psykologen, kan deltage, hvis dette vurderes relevant. Seks fokusområder for samtalen Den afklarende psykologsamtale har 6 fokusområder: 1. Rammesætning og kontaktetablering 2. Den sygemeldtes egen opfattelse af mål og midler til tilbagevenden til arbejdsmarkedet 3. Den sygemeldtes egen opfattelse af sin situation ressourcer og vanskeligheder 4. Udforskning af eventuelle psykiske symptomer eller lidelser 5. Aktuel behandlingsindsats 6. Opsamling og aftaler 1. Rammesætning og kontaktetablering Det er vigtigt, at der etableres en god og positiv kontakt mellem den sygemeldte og psykologen, da disse ofte vil skulle samarbejde om TTA fremover. Psykologen bør derfor være meget lydhør overfor den sygemeldtes egen oplevelse af sin situation og sine behov. Den sygemeldte informeres om formål med og rammen for samtalen: Psykologen præsenterer sig selv og sin rolle i projektet: Samarbejdspart og ressourceperson i forhold til en tilbagevenden til arbejdet med fokus på de faktorer, der har relevans for arbejdsevnen her og nu. Samtalens varighed er ca. 1 time. 2

4 Psykologen forklarer formålet med samtalen: At undersøge på hvilken måde TTAindsatsen / psykologen bedst kan bidrage til den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Målet med samtalen er dermed at nå frem til forslag og anbefalinger vedrørende relevant motivation og konstruktive TTA-relaterede handlinger. Samtalen vil tage udgangspunkt i det output-skema, TTA-Koordinatoren har udfyldt (skemaet gennemgås, hvis det skønnes nødvendigt). Det forklares, at dette er for at sikre, at alle relevante og nødvendige informationer inddrages i den bedst mulige TTA-plan, og at et vist tematisk overlap derfor må forventes. At der fokuseres på den sygemeldtes arbejdsliv, men at andre temaer kan berøres, hvis det er relevant i forhold til den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Psykologen vil spørge særligt ind til forhold, der har med den sygemeldtes psykiske trivsel at gøre både arbejdsmæssigt og mere generelt. At samtalen skal ses som en mulighed for den sygemeldte til at fortælle, hvordan den sygemeldte selv ser den bedste vej tilbage til et velfungerende arbejdsliv. Positive tanker og positiv adfærd skal understøttes. At psykologen vil give den sygemeldte en umiddelbar tilbagemelding på baggrund af samtalen. 2. Den sygemeldtes egen opfattelse af mål og midler til tilbagevenden til arbejdsmarkedet Formålet med dette fokusområde er belysning af den sygemeldtes eget mål i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt antagelser om, hvad der vil være hjælpsomt for at nå målet. Såfremt det vurderes relevant, kan der spørges ind til den sygemeldtes aktuelle ønske om og vilje til forandring, ligesom RRW-modellen (Readiness to Return to Work) kan anvendes. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: o Hvis vi skal støtte bedst muligt op om din tilbagevenden til arbejde/aktiv jobsøgning, hvad er det så vigtigt, vi er opmærksomme på? o Hvad ser du selv som ressourcer i forhold til at vende tilbage til arbejde/aktiv jobsøgning? o Hvad ser du selv som udfordringer for, at du kan komme tilbage i arbejde/være jobsøgende? o For ansatte: Hvad kunne du ønske dig blev anderledes i en hel eller delvis tilbagevenden til arbejdet? o For ledige: Hvad kunne du forestille dig blev anderledes for at du kunne være jobsøgende (igen) Der kan ligeledes spørges ind til den sygemeldtes vurdering af betydningsfulde andres holdninger til de samme spørgsmål, fx arbejdsgiver eller ægtefælle. Fx om det nærmeste netværk støtter op om TTA-indsatsen. Den sygemeldtes egen opfattelse af tidshorisont og næste skridt. Eventuelt kan der samles op på dette tema med et VAS-skalaspørgsmål: På en skala fra 0 10, hvor parat er du så alt i alt til at vende tilbage til dit arbejde? (0 = slet ikke og 10 = her og nu) (se brug af VAS i dokumentets afslutning). 3. Den sygemeldtes egen opfattelse af sin situation ressourcer og vanskeligheder Den sygemeldte spørges vedrørende psykisk trivsel. Der spørges ind til aktuelle vanskeligheder: Stressreaktioner, psykiske symptomer, smerter mv. I fællesskab udforskes hvilke handlinger og strategier, der påvirker symptomerne og vanskelighederne henholdsvis positivt og negativt. Der sættes fokus på de handlinger og copingstrategier, der påvirker situationen positivt. Hvornår og hvordan overkommes opgaver mv. på trods af vanskelighederne? Den sygemeldtes foretrukne copingstrategier udforskes. Der kan eventuelt spørges til, hvorledes den sygemeldte tidligere i sit liv har håndteret lignende eller 3

5 samme vanskeligheder. Hvad har henholdsvis positiv og negativ effekt på problemernes intensitet og indflydelse på funktionsevnen? Karakteren af strategierne kan udforskes, fx om de er aktive/passive, undvigende/opsøgende, involverer andre eller foregår solo, om der er en vifte af strategier eller kun få mv. Fear avoidance problematikker afdækkes. Der spørges til støtte fra omgivelserne arbejdsplads og familie/netværk/adagpenge/a-kasse. Såfremt det skønnes at være nødvendigt at give mere rum til den sygemeldtes vanskeligheder, barrierer og symptomer end ovenfor skitseret, kan der spørges yderligere ind til dette: Spørgsmålene til den sygemeldte kan fx være: Hvad oplever du som dine største udfordringer lige nu i forhold til at kunne vende tilbage til arbejde/aktiv jobsøgning? Hvad er den største barriere for tilbagevenden til arbejde/jobsøgning i din aktuelle situation? Hvilken effekt har udfordringerne på dit liv og din samlede situation lige nu? Har du oplevet noget lignende før? Følgende områder udforskes: De kognitive funktioner (hukommelse, koncentration, overblik, planlægning), relation til omgivelserne, almindelige dagligdags aktiviteter, aktivitetsniveau, søvn/træthed/energiniveau, egenopfattelse/selvtillid/selvværd. Der kan spørges yderligere til den sygemeldtes egen opfattelse af årsager bag de aktuelle vanskeligheder. Om vedkommende fx mener, at arbejdet er årsag til vanskelighederne, eller fx at årsagen er endnu ikke diagnosticerede sygdomme. Derudover hvilken betydning den sygemeldte tillægger vanskelighederne. Den sygemeldtes tanker om fremtiden. Eksempelvis om vanskelighederne vurderes som forbigående, eller om det antages at være en mere varig situation. Ved udforskning af smertetilstande, smerteniveau og den oplevede betydning heraf, kan en VAS smerteskala anvendes (skalaen skal vises for den sygemeldte), fx: o Hvordan har dine gennemsnitlige smerter været indenfor den seneste uge? (0 = ingen smerter, 10 = uudholdelige smerter) o Hvordan vurderer du muligheden for at kontrollere dine smerter? (0 = ingen mulighed, 10 = kan kontrollere fuldstændigt) o Bed den sygemeldte om at tage stilling til følgende udsagn: o Fysisk aktivitet øger mine smerter (0 = slet ikke enig, 10 = helt enig) o Hvis smerterne forværres, så er det tegn på at jeg bør holde op med det, jeg er i gang med (0 = slet ikke enig, 10 = helt enig) o Jeg bør ikke udføre normale aktiviteter med de smerter, jeg har nu (0 = slet ikke enig, 10 = helt enig) Derudover kan der spørges ind til eventuelle andre belastende og/eller udfordrende elementer i den sygemeldtes aktuelle situation både i relation til arbejdsplads/arbejdsliv og i privatsfæren. Der spørges, om der er faktorer i den sygemeldtes liv, der vanskeliggør adækvat coping. 4. Udforskning af eventuelle psykiske symptomer eller lidelser Såfremt der i TTA-koordinators afklaringssamtale er scoret positivt på SCL-8AD, spørges ind til de enkelte scores. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den sygemeldte borger er i en udsat position, og at det vil være almindeligt og forventeligt at denne i et vist omfang reagerer med krise-, angst- eller depressionssymptomer. Ligeledes at være opmærksom på at smertetilstande ofte følges af angst- og/eller depressionssymptomer. Dette er på den ene side forventeligt og normalt, på den anden side vanskeliggør disse symptomer smertehåndteringen/håndtering af aktuel situation og dermed TTA. Det er således afgørende at være opmærksom på at afdække eventuelle symptomer på egentlige psykiske sygdomstilstande. Samtidig er det vigtigt, at psykologen ikke 4

6 kommer til at 'sygeliggøre' den sygemeldte unødigt, men fastholder et fokus, der støtter op om den sygemeldtes egen mestring af sin situation. Denne balance skal opretholdes også under dette fokusområde. Hvis psykologen i løbet af samtalen vurderer, at der ikke blot er tale om angst- eller depressionssymptomer som en forståelig og naturlig reaktion på den aktuelle belastende situation, kan psykologen foreslå den sygemeldte at udfylde BDI (Becks Depressions Index) eller BAI (Becks Angst Index). Dette kan være relevant i de tilfælde, hvor psykologen (og eventuelt den sygemeldte selv) er i tvivl om grad og omfang af symptomer, samt i de tilfælde, hvor der ikke allerede er aftalt samtale med psykiater. Såfremt der scores på middel eller højt niveau (jfr. sædvanlig scoring af BDI og BAI) kan symptomerne udforskes yderligere, herunder bl.a. om den sygemeldte selv vurderer at lide af angst eller depression. Det er som nævnt vigtigt at skelne mellem symptomer på en almindelig krisereaktion som konsekvens af usikkerhed og uro omkring den aktuelle situation og en egentlig behandlingskrævende psykisk lidelse. Det er ligeledes vigtigt at indvie den sygemeldte i disse overvejelser. Muligheden for at den sygemeldte lider af andre psykiske lidelser bør haves in mente. Såfremt det vurderes relevant, bør der spørges ind til eventuelt misbrug/overforbrug af alkohol eller andre stimulanser. 5. Aktuel behandlingsindsats Der spørges til eventuel igangværende psykologisk og/eller psykiatrisk behandling; Varighed, udbytte mv. Såfremt den sygemeldte er i behandling understreges det, at TTA-indsatsen ikke konkurrerer med behandlingsforløbet, men er målrettet tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Eksempelvis kan psykologens funktion være understøttende i forhold til at tilpasse en evt. arbejdspladsindsats til det (gennem behandlingsindsatsen) efterhånden forbedrede funktionsniveau. Såfremt den sygemeldte venter på en behandlingsmæssig indsats undersøges forventningerne til denne, samt hvorledes TTA-indsatsen bedst støtter op i venteperioden (samtidighed i indsats). Der drøftes om samarbejde mellem TTA-psykolog/TTA-Team og behandlende instans er muligt og hensigtsmæssig. Forbrug af medicin. Såfremt den sygemeldte tager medicin, er dette styret i samarbejde med en læge? Er forbruget stabilt? 6. Opsamling og aftaler Samtalens vigtigste pointer indenfor de berørte områder resumeres. Der dannes dermed et fælles overblik, og psykologen får tjekket om oplysningerne er korrekt forstået. Psykologens samlede overordnede forståelse af den sygemeldtes situation, ressourcer, vanskeligheder og behov formidles til den sygemeldte, herunder gerne en almengørelse/normalisering af dennes overvejelser, bekymringer og reaktioner. Tilbagemeldingen kan formuleres som følgende: o Vores/min erfaring er, at i en situation som din, så sker der typisk følgende o Vores/min erfaring er, at i en situation som din, så er det helt almindeligt at gøre sig følgende tanker o Vores/min erfaring er, at i en situation som din, så er det muligt at få udbytte af følgende o Ud fra vores samtale, tænker jeg umiddelbart, at følgende kunne være en hjælp for dig o Hvad tænker du om det? Gode håndteringsstrategier understøttes. både på tanke- og adfærdsniveau. Hvis samtalen og opsummeringen kalder på åbenlyse interventioner, og dette vil være nødvendigt for den sygemeldtes ejerskab til processen og tiltro til psykolo- 5

7 gen / projektet, iværksættes disse. Disse interventioner må dog ikke forpligte de øvrige fagpersoner eller psykologen selv yderligere, idet den fremadrettede plan bør drøftes på den ugentlige tværfaglige konference. Næste skridt ridses op for den sygemeldte borger, herunder samtale med fysio- /ergoterapeuten samt den tværfaglige konference. Det aftales hvad der bringes videre til den tværfaglige konference. Den sygemeldte borger orienteres om, at den samlede planlægning af det videre forløb sker i samarbejde mellem den sygemeldte og TTA-Koordinator, og at dette finder sted ved en samtale efter den tværfaglige konference, hvor eventuelt også andre relevante fagpersoner fra TTAindsatsen vil deltage. 6

8 VAS-scala (Visuel Analog Skala) VAS-Skalen kan anvendes til at få den sygemeldte til at differentiere sin oplevelse af en række faktorer ved at placere denne på en skala fra Det er vigtigt, at den sygemeldte ser skalaen. I nedenstående gives et eksempel for oplevelsen af smerter. Registrering på denne VAS-skala, giver mulighed for at registrere din oplevelse af dit smerteniveau i øjeblikket samt ændringer i dette på kortere og længere sigt. Du bedes sætte en markering på linjen nedenfor alt efter, hvordan du vil beskrive din smerte inden for den sidste uge. 0 på skalaen betyder ingen smerter og 10 beskriver den værst tænkelige smerte Ingen smerter værst tænkelige smerter 7

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Tolkningsmanual til dialogguide

Tolkningsmanual til dialogguide Tolkningsmanual til dialogguide [Skriv tekst] Tolkningsmanual til dialogguide Indholdsfortegnelse: Indledning og brug af manualen.... 3 Helbredets indflydelse på arbejds- og funktionsevnen... 5 Igangværende

Læs mere

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015

Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015 Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015 Program Hvad kan psykologerne på arbejdsmedicinsk afdeling tilbyde? -Stresshåndteringstilbud

Læs mere

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ Forslag til indsatsområder og indsatsmåder Forslag til indsatsområder og indsatsmåder for et velfungerende psykisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø handler om,

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

BALANCE-projektet Nyhedskatalog Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

TTA-teamets målopgørelse for 2011

TTA-teamets målopgørelse for 2011 TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse Vigtige principper i fastholdelsesarbejdet

Læs mere

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

april 7 Tillægsmoduler CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse

april 7 Tillægsmoduler CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse april 7 Tillægsmoduler 2015 CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse Indhold Tillægsmodul: Fysisk træning... 2 Tillægsmodul: Træning i varmtvandsbassin... 4 Tillægsmodul: Kostvejledning... 5 Tillægsmodul:

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Vejledning til kontakt med arbejdspladsen

Vejledning til kontakt med arbejdspladsen Vejledning til kontakt med arbejdspladsen [Skriv tekst] Vejledning til kontakt med arbejdspladsen 1. Generelt om kontakt til arbejdspladsen i en TTA-kontekst 2 2. Særligt om fysio-/ergoterapeutens arbejdspladskontakt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Trepartssamtale - lederens rolle

Trepartssamtale - lederens rolle Trepartssamtale - lederens rolle Formål med Trepartssamtalen Trepartssamtalen er en samtale mellem medarbejderen (der har været igennem et samtaleforløb), hans eller hendes nærmeste leder og psykologen.

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Mellerup Skolehjem Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Mellerup Skolehjem 2 MELLERUP SKOLEHJEM

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008 ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge 1 Overordnet ICF funderet i et konkret tværfagligt samarbejde Dokumentation er ikke så ligetil

Læs mere

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Job og Aktiv Jobcenter Kolding September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Læs mere

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere