Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis"

Transkript

1 Arbejdsmedicin Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Af Marianne Borritz, Bo Netterstrøm og Nanna Eller Biografi Marianne Borritz er afdelingslæge, speciallæge i arbejdsmedicin. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om psykisk arbejdsmiljø og udbrændthed.har deltaget i behandlingsprojektet Copestress. Bo Netterstrøm er speciallæge i arbejdsmedicin, overlæge og leder af behandlingsprojektet Copestress. Nanna Eller er overlæge og speciallæge i arbejdsmedicin. Alle tre arbejder på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Marianne Borritz adresse Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. bbh.regionh.dk 432 Stress er tiltaget gennem de senere år og er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis. Sygemelding eller ikke, hvordan vi bedst håndterer situationen, og hvornår andre aktører skal på banen, er spørgsmål der kræver afklaring. I denne og en efterfølgende artikel gennemgås de nyeste danske erfaringer vedrørende stressbehandling. I alt 268 sygemeldte borgere med arbejdsrelateret stress deltog i et stressbehandlingsprojekt ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, i perioden Nærværende artikel beskriver de kliniske erfaringer fra projektet i forhold til problemstillingen»den stressede patient«. Den efterfølgende artikel beskriver samtalebehandlingen fra samme projekt. Stressede borgere i Danmark tilbydes en lang række former for behandling både i privat og offentligt regi baseret på behandlernes egne erfaringer og uden en egentlig efterprøvning af de anvendte metoder. Derfor udgav Sundhedsstyrelsen i 2007 en pjece med behandlingsvejledning for stressede patienter til praktiserende læger (1) og en borgerpjece om stress (2). Pjecerne baserede sig bl.a. på en hollandsk vejledning (3) og erfaringer fra Stressklinikken i Hillerød (4), men var i høj grad baseret på common sense fra almen praksis og diskussioner i Sundhedsstyrelsens projektgruppe. Der er imidlertid i de seneste år gennemført en række randomiserede undersøgelser af effekten af forskellige behandlingsmetoder over for personer med stresssymptomer. Resultaterne fra undersøgelser, hvor effektmålet var sygefravær og tilbagevenden til arbejdet, samledes i 2010 i en hvidbog fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

2 (5). Hvidbogen fandt» evidens for, at en forbedring af behandlingsindsatsen effektivt kan forebygge visse arbejdsmæssige konsekvenser af mentale helbredsproblemer. Behandlingsindsatsen skal være koordineret, for at sikre hurtig adgang til behandling, og følge evidensbaserede retningslinjer, dvs. give adgang til både medicinsk og psykologisk behandling. Der er endvidere fundet evidens for, at en kombination af en arbejds- og helbredsmæssig indsats forkorter sygefraværet og fremmer hurtigere tilbagevenden til arbejde efter sygemelding«. Erfaringer fra udenlandske undersøgelser er vanskelige at overføre til danske forhold pga. administrative forhold som bl.a. dagpengesystemet. Desuden er de fleste udenlandske undersøgelser foretaget i virksomhedsregi, dvs. under andre betingelser end vi har mulighed for i Danmark. Fra danske arbejdsmedicinske klinikker foreligger undersøgelser fra Skive (6), Aarhus (7) og Hillerød (8). I Skive bestod behandlingen af individuel afklaring af arbejdsmæssige og sociale årsager til henvisningen, bearbejdning af kognitive og følelsesmæssige reaktioner, samt samarbejde med arbejdspladsen og kommunen med henblik på reetablering af arbejdsevnen. Den mediane behandlingstid var 144 dage, og arbejdsmarkedstilknytningen blev bevaret for 62%, men var ikke signifikant forskellig fra en kontrolgruppe. I Aarhus gennemførtes i 2007 en randomiseret undersøgelse af 102 personer med vedvarende symptomer på stress af mere end fire ugers varighed. Deltagerne skulle have været udsat for negative ændringer i det psykiske arbejdsmiljø inden for seks måneder forud for symptomernes opståen. Den ene gruppe fik tilbudt otte tretimers sessioner fordelt over tre måneder indeholdende kognitiv adfærdsterapi, stress- og psykoedukation, kommunikationstræning og strategier for tilbagevenden til arbejdet. Den anden gruppe fungerede som kontrolgruppe og modtog samme behandling blot tre måneder senere. Det mest slående resultat var en stærkt forbedret score på Perceived Stress Scale. En signifikant effekt sås også på det selvrapporterede sygefravær, mens det registerbaserede sygefravær kun næsten var signifikant forbedret. Stressklinikken på Hillerød Hospital har gennemført et udviklingsprojekt, som evalueredes efter de første to år. Formålet med projektet var at udvikle et flerstrenget stresshåndteringsprogram for langvarigt stressede, som kunne være brugbart f.eks. i almen praksis. Signifikant flere projektdeltagere (82%) end i kontrolgruppen (42%) var i arbejde efter et år. Endelig gennemførte, som nævnt ovenfor, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, i et behandlingsprojekt med deltagelse af 268 stresssygemeldte borgere, hvori vi søgte at anvende erfaringer fra ovenfor nævnte projekter (9). Inklusionskriterierne var sygemelding, tilknytning til arbejdsmarkedet og fravær af major psykisk sygdom. Behandlingen blev udført af fire læger og fem 433

3 Arbejdsmedicin psykologer og bestod af individuelle stresshåndteringssamtaler samt et gruppebaseret kursus i mindfulness-meditation (9). Vi har fundet det værdifuldt at beskrive dette behandlingskoncept, således at det kan anvendes i almen praksis. Månedsskrift for almen praksis maj 2012 Første samtaler i lægepraksis med den stressede patient Den første konsultation Når den stressede patient henvender sig til den praktiserende læge, er det ofte kulminationen på et længerevarende forløb. Lægens rolle ved denne første konsultation er inden for en tidsmæssig begrænsning på minutter at danne sig overblik over tilstand, sværhedsgrad og differentialdiagnostiske overvejelser med baggrund i sit kendskab til patienten, dennes baggrund, eventuelle tidligere tilfælde og familiære disposition. For nogle patienter vil den første samtale være tilstrækkelig hjælp til at komme videre og håndtere situationen på egen hånd. Men i mange tilfælde vil det være nødvendigt med opfølgning for at få afdækket problemstillingen og tage stilling til det videre behandlingsforløb. Et egentligt behandlingsforløb kan alt efter lægens erfaring og interesse foregå som samtaleforløb i lægepraksis eller hos psykolog, og vil blive omtalt i det følgende. Den stressede patient kan præsentere sig med meget forskellige symptomer lige fra let bekymring til egentligt sammenbrud. Patienten kan have været brudt sammen hjemme eller på arbejdspladsen og vil ofte være i en eller anden form for krisetilstand. Symptomerne kan overvejende være emotionelle eller kognitive, f.eks. udtrykt i gråd, talestrøm, indesluttethed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, energiløshed, desorientering eller primært præsentere sig som somatiske reaktioner med smerter, hovedpine, gastrointestinale gener, hjertebanken mv. Ofte har patienten haft søvnproblemer gennem længere tid, hvilket i sig selv bidrager negativt til tilstanden ikke mindst til de emotionelle og kognitive symptomer. Det er vigtigt at spørge direkte til søvnen og hjælpe patienten til at få sovet i de tilfælde, hvor søvnen er svært påvirket. Det er vigtigt at lægen gør sig differentialdiagnostiske overvejelser. Både somatiske og psykiske sygdomme kan have symptomoverlap med stress, ligesom misbrug kan og bør udredes i det omfang, det vurderes relevant. Boks 1 / Symptomer. 1. Emotionelt: håbløshed, gråd, energiløshed, opfarenhed. 2. Kognitivt: koncentrationsbesvær, svær, glemsomhed, desorientering. 3. Søvnproblemer: indsovningsbesvær, tidlig opvågnen. 4. Adfærd: trøstespisning, alkoholoverforbrug, isoleringstendens, klatfravær. 5. Somatisk: hjertebanken, svedtendens, hovedpine, mave-tarm-gener m.fl. 434

4 Boks 2 / Differentialdiagnoser. Somatiske: Hjertesygdom Hypertension Anæmi Stofskiftesygdom Malign sygdom Psykiske: Angst Depression (er patienten suicidaltruet?) Posttraumatisk stressreaktion Personlighedsforstyrrelse Misbrug Somatiske differentialdiagnoser kan f.eks. være hjerterytmeforstyrrelser, stofskiftesygdomme, anæmi, cancer, mavesår o.a., som kan mistolkes som stress og bør haves in mente. Blodtrykket bør måles, da det kan være højt som følge af stress, men også være forhøjet som led i anden hypertension, og bør behandles efter givne retningslinjer. Også sygdomme som migræne, psoriasis, colitis ulcerosa forværres af stress. På nuværende tidspunkt findes ingen laboratoriemæssige test for stress stresshormonmålinger er endnu kun eksperimentelle og uden sikre normalreferenceintervaller. Ligeledes har en række psykiske sygdomme symptomfællesskab med stress heriblandt depression, angst, personlighedsforstyrrelser m.fl. Disse tilstande bør overvejes ved manglende eller tvivlsom effekt af behandlingsforløbet. Også anamnese omfattende tidligere tilfælde, familiær disposition og opvækstforhold kan i visse tilfælde benyttes til differentialdiagnostiske overvejelser. Depression kan både være en primær og også en sekundær følge til langvarig stress. Uanset årsag er behandlingen den samme: samtaler eventuelt kombineret med antidepressiv medicin afhængigt af sværhedsgrad. Behandling med antidepressiv medicin kan varetages i praksis suppleret med samtaleforløb enten i praksis eller ved psykolog. Ligeledes kan misbrug af medicin/alkohol/hash/stoffer være en del af problematikken. Mange patienter forsøger at dulme stressen med alkohol resulterende i et alkoholoverforbrug, som både kan være en følgerisiko og en del af årsagen. En del patienter kan have brug for hjælp til at komme ud at et begyndende misbrug. Som læge skal man gør sig klart, hvor langt man vil og kan gå behandlingsmæssigt, og hvornår man henviser til psykiater eller psykolog. Lægens primære rolle er overordnet at lytte til patienten, stille afklarende spørgsmål, men ikke overtage samtalen. Formålet er at danne sig et overblik over tilstanden og sværhedsgraden. Derudover påbegynder patienten, ved at fortælle om forløbet, en terapeutisk 435

5 Arbejdsmedicin proces, som fortsætter ved opfølgningssamtalerne med enten lægen eller psykolog. Husk altid at formidle til patienten, at stress er en normal reaktion på belastning, som vil gå over! Generelt bør lægen undlade rutinemæssige sygemeldinger. En sygemelding kan omvendt være nødvendig hos visse patienter med svære stresssymptomer, eller hvis patienten er udsat for særlige arbejdsmæssige belastninger. Sygemeldingen bør som udgangspunkt kun være kortvarig, hvis patienten skønnes at have behov for at blive skærmet fra arbejdet. Start med et par ugers sygemelding og afhold opfølgningssamtale, inden denne forlænges. Almindeligvis bør sygemelding for stress ikke strække sig over sammenlagt maks. 4 6 uger, da det at varetage et arbejde eventuelt som deltidssygemeldt med nedsat timetal i sig selv har en helbredende effekt og derfor er en vigtig del af behandlingen. Afslut den første konsultation med at indgå en ny aftale inden for 1 2 uger og afsæt gerne 30 minutter til næste samtale. Månedsskrift for almen praksis maj 2012 Opfølgningssamtalen opfølgningssamtalerne Opfølgningssamtalen bruges til at komme et spadestik dybere og afdække problemstillingen yderligere, således at patienten bliver i stand til at mestre situationen. Og den vil i bedste fald bidrage til at forebygge fremtidige tilbagefald. Dette sker gennem et aktivt samtaleforløb med lægen, hvorunder lægen bl.a. hjælper patienten med at kortlægge de stressudløsende belastninger (stressorer) i patientens liv. Stressorer kan være af både arbejdsmæssig, familiær og eksistentiel art eller kombinationer af disse. Hvad der opleves belastende, varierer fra person til person og afhænger blandt andet af patientens sårbarhed, personlige resurser og erfaringer, herunder patientens håndtering af tidligere belastninger. Belastninger kan omfatte arbejdsmæssige belastninger som fyring, stort arbejdspres, trusler på arbejdet, uoverensstemmelser og konflikter m.fl., men også være forårsaget af større livsbegivenheder som dødsfald, skilsmisse, nærtståendes sygdom, gæld m.v. Ofte er stress forårsaget af en kombination af to eller flere samtidige belastninger. Med lægen som rorgænger kan besvarelsen af enkle spørgsmål som»hvad stresser dig mest?«og»hvorfra henter du energi?«hjælpe patienten med at få overblik over sin situation og vil i mange tilfælde bidrage til, at patienten selv finder løsninger. En gennemgang af ugens Boks 3 / Første konsultation. Lyt til patienten og stil spørgsmål Dan overblik over sværhedsgrad Overvej differentialdiagnoser Har patienten behov for sygemelding? Aftal opfølgning og afsæt god tid til denne 436

6 Tabel 1 Problemfelt Overvejelse Spørgsmål Forslag til håndtering Kvantitet Er patienten for dedikeret? Kan der uddelegeres? Belastet privat? Beskriv dine arbejdsopgaver Hvilke dræner dig for energi? Hvilke giver dig energi? Hvordan går det derhjemme? Deles I om arbejdet? Har din leder tildelt dig ansvaret for disse opgaver? Kan andre inddrages? Prioritering Deadlines Samarbejde Trusler Resurser Motion Er arbejdsopgaverne blevet uoverskuelige? Kan der skrues ned for krav i privatlivet? Har leder eller patient lagt for stramt program? Er der kolleger, der kan støtte? Indebærer arbejdet risiko for trusler eller vold? Hjælpe- og støtte mu- ligheder på arbejdet og i privatlivet. Opfordre re til fysisk akti- vitet, som får pulsen op hjælper både på søvn og humør. Hvordan prioriteres arbejdsopgaverne? Kan du aflastes hjemme kan børnene/ægtefællen hjælpe til? Hvilke opgaver har en deadline? Er der nok tid til opgaverne? Har du mulighed for at få støtte fra dine kolleger? le Ved de, du er stresset? Føler du dig truet på arbejdet? Har I retningslinjer på arbejdet, hvis medarbejderne erne bliver udsat for trusler? Hvor kan du få støtte og hjælp på arbejdet? Hvor kan du få støtte og hjælp i privatlivet? Hvorfra ra kan du hente energi (interesser, motion, socialt) Dyrker du motion? Ved du at motion kan afhjælpe symptomerne? Hvad skal der til for at du kommer i gang med at motionere? Har du spurgt din leder om hjælp til prioritering? Er deadline aftalt med lederen? Har du forsøgt at udskyde deadlines? Er der opgaver som kunne varetages af andre? Er der en af dine kolleger, tillidsrepræsentanten eller sikkerheds- repræsentanten du kan tale med? Tag emnet op med sikkerhedsrepræsentanten. Diskutere evt. henvendelse til Arbejdstilsynet. Gør noget godt for dig selv hver dag. Lad kolleger, familie og venner hjælpe til. Er der en eller anden form for motion, du kunne have lyst til at gå i gang med? Tænk over det til næste gang. Prøv som minimum at komme ud og gå eller cykle en tur hver dag/2-3 gange om ugen. gøremål privat og på arbejde kan i visse tilfælde hjælpe patienten til at nedsætte et (for) højt ambitionsniveau. Lægen kan ved at lytte til patienten yderligere være med til at kortlægge patientens positive resurser, som igen kan bidrage til patientens egenindsigt og mulighed for at påvirke sin situation (mestring). Lægen kan hjælpe patienten med at finde positive resurser det kan være patientens egne styrker, eller det kan være muligheden for at få støtte fra ægtefælle, familie, venner, kolleger eller lederen. I mange tilfælde vil den professionelle samtale og lægens råd kunne medvirke til at støtte patienten til at finde løsninger, f.eks. at få talt med sin leder om en midlertidig aflastning fra belastende arbejdsopgaver. I sådanne tilfælde kan man tale om en positiv coping, hvor patienten går styrket ud af krisen og undgår sygemelding. Der vil i mange tilfælde være behov for at inddrage resurser udefra i form af tredjepersoner som f.eks. arbejdsleder, tillidsrepræsentant, 437

7 Arbejdsmedicin fagforening eller socialt netværk. Arbejdslederens indstilling og støtte er ofte afgørende for patientens forbliven/tilbagevenden til arbejdet. Mange arbejdsgivere har forsikringer eller indgået aftaler, som giver mulighed for gratis og anonym psykologbistand (f.eks. Falck Healthcare). Visse patienter kan via privat sundhedsforsikring eller ægtefælles forsikring få tilbudt psykologbehandling. Patienter, som modtager sygedagpenge, vil i visse tilfælde kunne tilbydes psykologbistand gennem de kommunale jobcentres tilbud. I tilfælde, hvor patienten risikerer fyring, kan fagforeningen ofte hjælpe med f.eks. at forhandle fratrædelse og fritstilling. Langvarige sygemeldinger bør som tidligere nævnt undgås, da disse bidrager negativt i form af stigmatisering i sygerollen og med risiko for opsigelse og udstødning fra arbejdsmarkedet. Sygemeldinger anbefales derfor være kortvarige den første højst et par uger, som kan forlænges ved fortsat behov med 2-4 uger, men samlet bør patienten ikke fuldtidssygemeldes mere end højst 1 1½ måned. Deltidssygemelding kan med fordel benyttes, så snart dette er gennemførligt. At møde på arbejde bare nogle timer dagligt er i sig selv en væsentlig del af behandlingen og kan være med til at forebygge opsigelse og deraf afledte problemer. Ved manglende fremgang i løbet af få uger efter første lægekontakt varierende fra person til person, men almindeligvis forventes bedring inden for de nærmeste 2-4 uger bør diagnosen revurderes. Stress har et stort symptomoverlap med andre psykiske lidelser som angst og depression og kan desuden medvirke til debut af psykiske lidelser hos disponerede. Tilstande som (stressrelateret) depression, angst og personlighedsforstyrrelser kan behandles enten af praktiserende læge (afhængig af den enkeltes erfaring og interesse) og/eller henvises til psykiater, psykiatrisk ambulatorium, arbejdsmedicinsk afdeling eller psykolog, afhængigt af symptomer, problemstilling og lokale muligheder. Det kan også være en mulighed at rådføre sig med psykiatrisk bagvagt i tilfælde, hvor man er i tvivl om diagnose eller behandling. Det er vigtigt, at den praktiserende læge løbende holder kontakt med patienten også selvom andre aktører bidrager eller overtager den Månedsskrift for almen praksis maj 2012 Boks 4 / Behandlingsmuligheder. Samtaleforløb i praksis s ved læge, ved andre behandlere Rådgivning, psykoedukation Patientens egne resurser personligt netværk arbejdsnetværk (leder/tillidsrepræsentant/ sikkerhedsrepræsentant), fagforening Psykolog (via praksis, arbejdsplads, fagforening, pensionsordning, jobcenter) Psykiater Sygemelding/deltidssygemelding 438

8 terapeutiske behandling. I de tilfælde, hvor patienten tilbydes psykologsamtaler, anbefales det, at egen læge fortsat følger patienten ved regelmæssige kontakter. Den praktiserende læge er den centrale tovholder mellem patient, kommune og patientens tilknytning til arbejdet. Økonomiske interessekonflikter: Alle forfatterne har været aflønnet af forskningsmidler fra TrygFonden til gennemførelse af Copestress projektet, som danner grundlag for artiklerne. Litteratur 1. Engsig A. Langvarig stress aktuel viden og forslag til stress-forebyggelse rådgivning til almen praksis. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. København: Sundhedsstyrelsen, van der Klink JJ, van Dijk FJ. Dutch practice guidelines for managing adjustment disorders in occupational and primary health care. Scand J Work Environ Health 2003;29: Netterstrøm B. Stresshåndtering. København: Hans Reitzels Forlag, Borg V, Nexø M, Kolte I et al. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lander F, Friche C, Tornemand H et al. Can we enhance the ability to return to work among workers with stress-related disorders? BMC Public Health 2009;9: Willert MV, Thulstrup AM, Bonde JP. Effects of a stress management intervention on absenteeism and return to work results from a randomized wait-list controlled trial. Scand J Work Environ Health 2011;37: Netterstrom B, Bech P. Effect of a multidisciplinary stress treatment programme on the return to work rate for persons with work-related stress. A nonrandomized controlled study from a stress clinic. BMC Public Health 2010;10: Netterstrøm B, Friebel L, Ladegaard Y. The effect on return to work and absenteeism of a multidisciplinary stress treatment programme. A randomized control study. Eur J Pub Health 2011;21(Suppl 1):

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Arbejdsmedicin Forfatterfoto mangler 300 dpi Biografi Bo Netterstrøm er overlæge og leder af behandlingsprojektet COPEstress. Han har skrevet disputats om psykosociale påvirkninger i arbejdet og iskæmisk

Læs mere

MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress)

MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress) MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress) - En evidensbaseret stressbehandlingsform Arbejdsmedicinsk Afdeling, Region Sjælland v/ Sanna Koch Jacobsen, (psykolog) Det generelle tilbud: MARS Rådgivning om

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Side 1 af 6 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 5, maj 2013 Indholdsfortegnelse Guide til god stressledelse Næsten hver sjette erhvervsaktive dansker bliver ramt af stress eller arbejdspres i en grad, der

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Stress. og hvad så TILBAGE PÅ JOB

Stress. og hvad så TILBAGE PÅ JOB TILBAGE PÅ JOB Stress og hvad så Hvad sker der på arbejdspladsen, når en medarbejder sygemeldes med stress? Et stort dansk forskningsprojekt giver vigtig viden om, hvordan ledelse og kolleger tænker og

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet?

Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet? Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet? Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. Stipendiat Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN

STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN 08.01.2016 kl. 9.00-16.45 Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, CSS bygning 35, 1353 KBH K Arrangeret af Institut for Psykologi v. Københavns Universitet og Center

Læs mere

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) ansk Ramazzini Center 2 Inddeling ud fra pjece 1. Hvad er stress? 2. Forløb

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Stressbehandling 2. Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb. Arbejdsmedicin

Stressbehandling 2. Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb. Arbejdsmedicin Arbejdsmedicin Stressbehandling 2 Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb Af Berit Just, Pernille Hulvei og Bo Netterstrøm Biografi Berit Just er cand. psych.aut.,

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Pernille Pedersen, cand.scient.san.,, Aarhus Universitetshospital, Risskov Baggrund Op mod halvdelen er sygemeldt pga. psykiske lidelser hvoraf halvdelen er uopdagede!

Læs mere

Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015

Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015 Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015 Program Hvad kan psykologerne på arbejdsmedicinsk afdeling tilbyde? -Stresshåndteringstilbud

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Kan en app virkelig knække stresskurven? Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Medlemsinformation nr. 6 2009

Medlemsinformation nr. 6 2009 Medvv Medlemsinformation nr. 6 2009 Læs om PFA Helbredssikring på side 5 - PFA har varslet ændringer fra januar 2010. Stressundersøgelse Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

HOTLINE FYSIOTERAPI PSYKOLOGSAMTALER TOVHOLDERFUNKTION LEDERSPARRING. Tidlig Indsats Ved fravær og mistrivsel. arbejdsmiljøkøbenhavn

HOTLINE FYSIOTERAPI PSYKOLOGSAMTALER TOVHOLDERFUNKTION LEDERSPARRING. Tidlig Indsats Ved fravær og mistrivsel. arbejdsmiljøkøbenhavn HOTLINE FYSIOTERAPI PSYKOLOGSAMTALER TOVHOLDERFUNKTION LEDERSPARRING Tidlig Indsats Ved fravær og mistrivsel arbejdsmiljøkøbenhavn Indhold Tidlig Indsats et tilbud til medarbejdere og ledere ved fravær

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola. Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

MARS-grupper på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital

MARS-grupper på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital MARS-grupper på, Aarhus Universitetshospital v. Morten Vejs Willert(psykolog, ph.d.) Dansk Ramazzini Center Inflammationscentret MARS-grupper Evidensbaseret stresshåndteringsprogram Aktiv tilknytning til

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere