Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis"

Transkript

1 Arbejdsmedicin Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Af Marianne Borritz, Bo Netterstrøm og Nanna Eller Biografi Marianne Borritz er afdelingslæge, speciallæge i arbejdsmedicin. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om psykisk arbejdsmiljø og udbrændthed.har deltaget i behandlingsprojektet Copestress. Bo Netterstrøm er speciallæge i arbejdsmedicin, overlæge og leder af behandlingsprojektet Copestress. Nanna Eller er overlæge og speciallæge i arbejdsmedicin. Alle tre arbejder på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Marianne Borritz adresse Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. bbh.regionh.dk 432 Stress er tiltaget gennem de senere år og er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis. Sygemelding eller ikke, hvordan vi bedst håndterer situationen, og hvornår andre aktører skal på banen, er spørgsmål der kræver afklaring. I denne og en efterfølgende artikel gennemgås de nyeste danske erfaringer vedrørende stressbehandling. I alt 268 sygemeldte borgere med arbejdsrelateret stress deltog i et stressbehandlingsprojekt ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, i perioden Nærværende artikel beskriver de kliniske erfaringer fra projektet i forhold til problemstillingen»den stressede patient«. Den efterfølgende artikel beskriver samtalebehandlingen fra samme projekt. Stressede borgere i Danmark tilbydes en lang række former for behandling både i privat og offentligt regi baseret på behandlernes egne erfaringer og uden en egentlig efterprøvning af de anvendte metoder. Derfor udgav Sundhedsstyrelsen i 2007 en pjece med behandlingsvejledning for stressede patienter til praktiserende læger (1) og en borgerpjece om stress (2). Pjecerne baserede sig bl.a. på en hollandsk vejledning (3) og erfaringer fra Stressklinikken i Hillerød (4), men var i høj grad baseret på common sense fra almen praksis og diskussioner i Sundhedsstyrelsens projektgruppe. Der er imidlertid i de seneste år gennemført en række randomiserede undersøgelser af effekten af forskellige behandlingsmetoder over for personer med stresssymptomer. Resultaterne fra undersøgelser, hvor effektmålet var sygefravær og tilbagevenden til arbejdet, samledes i 2010 i en hvidbog fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

2 (5). Hvidbogen fandt» evidens for, at en forbedring af behandlingsindsatsen effektivt kan forebygge visse arbejdsmæssige konsekvenser af mentale helbredsproblemer. Behandlingsindsatsen skal være koordineret, for at sikre hurtig adgang til behandling, og følge evidensbaserede retningslinjer, dvs. give adgang til både medicinsk og psykologisk behandling. Der er endvidere fundet evidens for, at en kombination af en arbejds- og helbredsmæssig indsats forkorter sygefraværet og fremmer hurtigere tilbagevenden til arbejde efter sygemelding«. Erfaringer fra udenlandske undersøgelser er vanskelige at overføre til danske forhold pga. administrative forhold som bl.a. dagpengesystemet. Desuden er de fleste udenlandske undersøgelser foretaget i virksomhedsregi, dvs. under andre betingelser end vi har mulighed for i Danmark. Fra danske arbejdsmedicinske klinikker foreligger undersøgelser fra Skive (6), Aarhus (7) og Hillerød (8). I Skive bestod behandlingen af individuel afklaring af arbejdsmæssige og sociale årsager til henvisningen, bearbejdning af kognitive og følelsesmæssige reaktioner, samt samarbejde med arbejdspladsen og kommunen med henblik på reetablering af arbejdsevnen. Den mediane behandlingstid var 144 dage, og arbejdsmarkedstilknytningen blev bevaret for 62%, men var ikke signifikant forskellig fra en kontrolgruppe. I Aarhus gennemførtes i 2007 en randomiseret undersøgelse af 102 personer med vedvarende symptomer på stress af mere end fire ugers varighed. Deltagerne skulle have været udsat for negative ændringer i det psykiske arbejdsmiljø inden for seks måneder forud for symptomernes opståen. Den ene gruppe fik tilbudt otte tretimers sessioner fordelt over tre måneder indeholdende kognitiv adfærdsterapi, stress- og psykoedukation, kommunikationstræning og strategier for tilbagevenden til arbejdet. Den anden gruppe fungerede som kontrolgruppe og modtog samme behandling blot tre måneder senere. Det mest slående resultat var en stærkt forbedret score på Perceived Stress Scale. En signifikant effekt sås også på det selvrapporterede sygefravær, mens det registerbaserede sygefravær kun næsten var signifikant forbedret. Stressklinikken på Hillerød Hospital har gennemført et udviklingsprojekt, som evalueredes efter de første to år. Formålet med projektet var at udvikle et flerstrenget stresshåndteringsprogram for langvarigt stressede, som kunne være brugbart f.eks. i almen praksis. Signifikant flere projektdeltagere (82%) end i kontrolgruppen (42%) var i arbejde efter et år. Endelig gennemførte, som nævnt ovenfor, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, i et behandlingsprojekt med deltagelse af 268 stresssygemeldte borgere, hvori vi søgte at anvende erfaringer fra ovenfor nævnte projekter (9). Inklusionskriterierne var sygemelding, tilknytning til arbejdsmarkedet og fravær af major psykisk sygdom. Behandlingen blev udført af fire læger og fem 433

3 Arbejdsmedicin psykologer og bestod af individuelle stresshåndteringssamtaler samt et gruppebaseret kursus i mindfulness-meditation (9). Vi har fundet det værdifuldt at beskrive dette behandlingskoncept, således at det kan anvendes i almen praksis. Månedsskrift for almen praksis maj 2012 Første samtaler i lægepraksis med den stressede patient Den første konsultation Når den stressede patient henvender sig til den praktiserende læge, er det ofte kulminationen på et længerevarende forløb. Lægens rolle ved denne første konsultation er inden for en tidsmæssig begrænsning på minutter at danne sig overblik over tilstand, sværhedsgrad og differentialdiagnostiske overvejelser med baggrund i sit kendskab til patienten, dennes baggrund, eventuelle tidligere tilfælde og familiære disposition. For nogle patienter vil den første samtale være tilstrækkelig hjælp til at komme videre og håndtere situationen på egen hånd. Men i mange tilfælde vil det være nødvendigt med opfølgning for at få afdækket problemstillingen og tage stilling til det videre behandlingsforløb. Et egentligt behandlingsforløb kan alt efter lægens erfaring og interesse foregå som samtaleforløb i lægepraksis eller hos psykolog, og vil blive omtalt i det følgende. Den stressede patient kan præsentere sig med meget forskellige symptomer lige fra let bekymring til egentligt sammenbrud. Patienten kan have været brudt sammen hjemme eller på arbejdspladsen og vil ofte være i en eller anden form for krisetilstand. Symptomerne kan overvejende være emotionelle eller kognitive, f.eks. udtrykt i gråd, talestrøm, indesluttethed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, energiløshed, desorientering eller primært præsentere sig som somatiske reaktioner med smerter, hovedpine, gastrointestinale gener, hjertebanken mv. Ofte har patienten haft søvnproblemer gennem længere tid, hvilket i sig selv bidrager negativt til tilstanden ikke mindst til de emotionelle og kognitive symptomer. Det er vigtigt at spørge direkte til søvnen og hjælpe patienten til at få sovet i de tilfælde, hvor søvnen er svært påvirket. Det er vigtigt at lægen gør sig differentialdiagnostiske overvejelser. Både somatiske og psykiske sygdomme kan have symptomoverlap med stress, ligesom misbrug kan og bør udredes i det omfang, det vurderes relevant. Boks 1 / Symptomer. 1. Emotionelt: håbløshed, gråd, energiløshed, opfarenhed. 2. Kognitivt: koncentrationsbesvær, svær, glemsomhed, desorientering. 3. Søvnproblemer: indsovningsbesvær, tidlig opvågnen. 4. Adfærd: trøstespisning, alkoholoverforbrug, isoleringstendens, klatfravær. 5. Somatisk: hjertebanken, svedtendens, hovedpine, mave-tarm-gener m.fl. 434

4 Boks 2 / Differentialdiagnoser. Somatiske: Hjertesygdom Hypertension Anæmi Stofskiftesygdom Malign sygdom Psykiske: Angst Depression (er patienten suicidaltruet?) Posttraumatisk stressreaktion Personlighedsforstyrrelse Misbrug Somatiske differentialdiagnoser kan f.eks. være hjerterytmeforstyrrelser, stofskiftesygdomme, anæmi, cancer, mavesår o.a., som kan mistolkes som stress og bør haves in mente. Blodtrykket bør måles, da det kan være højt som følge af stress, men også være forhøjet som led i anden hypertension, og bør behandles efter givne retningslinjer. Også sygdomme som migræne, psoriasis, colitis ulcerosa forværres af stress. På nuværende tidspunkt findes ingen laboratoriemæssige test for stress stresshormonmålinger er endnu kun eksperimentelle og uden sikre normalreferenceintervaller. Ligeledes har en række psykiske sygdomme symptomfællesskab med stress heriblandt depression, angst, personlighedsforstyrrelser m.fl. Disse tilstande bør overvejes ved manglende eller tvivlsom effekt af behandlingsforløbet. Også anamnese omfattende tidligere tilfælde, familiær disposition og opvækstforhold kan i visse tilfælde benyttes til differentialdiagnostiske overvejelser. Depression kan både være en primær og også en sekundær følge til langvarig stress. Uanset årsag er behandlingen den samme: samtaler eventuelt kombineret med antidepressiv medicin afhængigt af sværhedsgrad. Behandling med antidepressiv medicin kan varetages i praksis suppleret med samtaleforløb enten i praksis eller ved psykolog. Ligeledes kan misbrug af medicin/alkohol/hash/stoffer være en del af problematikken. Mange patienter forsøger at dulme stressen med alkohol resulterende i et alkoholoverforbrug, som både kan være en følgerisiko og en del af årsagen. En del patienter kan have brug for hjælp til at komme ud at et begyndende misbrug. Som læge skal man gør sig klart, hvor langt man vil og kan gå behandlingsmæssigt, og hvornår man henviser til psykiater eller psykolog. Lægens primære rolle er overordnet at lytte til patienten, stille afklarende spørgsmål, men ikke overtage samtalen. Formålet er at danne sig et overblik over tilstanden og sværhedsgraden. Derudover påbegynder patienten, ved at fortælle om forløbet, en terapeutisk 435

5 Arbejdsmedicin proces, som fortsætter ved opfølgningssamtalerne med enten lægen eller psykolog. Husk altid at formidle til patienten, at stress er en normal reaktion på belastning, som vil gå over! Generelt bør lægen undlade rutinemæssige sygemeldinger. En sygemelding kan omvendt være nødvendig hos visse patienter med svære stresssymptomer, eller hvis patienten er udsat for særlige arbejdsmæssige belastninger. Sygemeldingen bør som udgangspunkt kun være kortvarig, hvis patienten skønnes at have behov for at blive skærmet fra arbejdet. Start med et par ugers sygemelding og afhold opfølgningssamtale, inden denne forlænges. Almindeligvis bør sygemelding for stress ikke strække sig over sammenlagt maks. 4 6 uger, da det at varetage et arbejde eventuelt som deltidssygemeldt med nedsat timetal i sig selv har en helbredende effekt og derfor er en vigtig del af behandlingen. Afslut den første konsultation med at indgå en ny aftale inden for 1 2 uger og afsæt gerne 30 minutter til næste samtale. Månedsskrift for almen praksis maj 2012 Opfølgningssamtalen opfølgningssamtalerne Opfølgningssamtalen bruges til at komme et spadestik dybere og afdække problemstillingen yderligere, således at patienten bliver i stand til at mestre situationen. Og den vil i bedste fald bidrage til at forebygge fremtidige tilbagefald. Dette sker gennem et aktivt samtaleforløb med lægen, hvorunder lægen bl.a. hjælper patienten med at kortlægge de stressudløsende belastninger (stressorer) i patientens liv. Stressorer kan være af både arbejdsmæssig, familiær og eksistentiel art eller kombinationer af disse. Hvad der opleves belastende, varierer fra person til person og afhænger blandt andet af patientens sårbarhed, personlige resurser og erfaringer, herunder patientens håndtering af tidligere belastninger. Belastninger kan omfatte arbejdsmæssige belastninger som fyring, stort arbejdspres, trusler på arbejdet, uoverensstemmelser og konflikter m.fl., men også være forårsaget af større livsbegivenheder som dødsfald, skilsmisse, nærtståendes sygdom, gæld m.v. Ofte er stress forårsaget af en kombination af to eller flere samtidige belastninger. Med lægen som rorgænger kan besvarelsen af enkle spørgsmål som»hvad stresser dig mest?«og»hvorfra henter du energi?«hjælpe patienten med at få overblik over sin situation og vil i mange tilfælde bidrage til, at patienten selv finder løsninger. En gennemgang af ugens Boks 3 / Første konsultation. Lyt til patienten og stil spørgsmål Dan overblik over sværhedsgrad Overvej differentialdiagnoser Har patienten behov for sygemelding? Aftal opfølgning og afsæt god tid til denne 436

6 Tabel 1 Problemfelt Overvejelse Spørgsmål Forslag til håndtering Kvantitet Er patienten for dedikeret? Kan der uddelegeres? Belastet privat? Beskriv dine arbejdsopgaver Hvilke dræner dig for energi? Hvilke giver dig energi? Hvordan går det derhjemme? Deles I om arbejdet? Har din leder tildelt dig ansvaret for disse opgaver? Kan andre inddrages? Prioritering Deadlines Samarbejde Trusler Resurser Motion Er arbejdsopgaverne blevet uoverskuelige? Kan der skrues ned for krav i privatlivet? Har leder eller patient lagt for stramt program? Er der kolleger, der kan støtte? Indebærer arbejdet risiko for trusler eller vold? Hjælpe- og støtte mu- ligheder på arbejdet og i privatlivet. Opfordre re til fysisk akti- vitet, som får pulsen op hjælper både på søvn og humør. Hvordan prioriteres arbejdsopgaverne? Kan du aflastes hjemme kan børnene/ægtefællen hjælpe til? Hvilke opgaver har en deadline? Er der nok tid til opgaverne? Har du mulighed for at få støtte fra dine kolleger? le Ved de, du er stresset? Føler du dig truet på arbejdet? Har I retningslinjer på arbejdet, hvis medarbejderne erne bliver udsat for trusler? Hvor kan du få støtte og hjælp på arbejdet? Hvor kan du få støtte og hjælp i privatlivet? Hvorfra ra kan du hente energi (interesser, motion, socialt) Dyrker du motion? Ved du at motion kan afhjælpe symptomerne? Hvad skal der til for at du kommer i gang med at motionere? Har du spurgt din leder om hjælp til prioritering? Er deadline aftalt med lederen? Har du forsøgt at udskyde deadlines? Er der opgaver som kunne varetages af andre? Er der en af dine kolleger, tillidsrepræsentanten eller sikkerheds- repræsentanten du kan tale med? Tag emnet op med sikkerhedsrepræsentanten. Diskutere evt. henvendelse til Arbejdstilsynet. Gør noget godt for dig selv hver dag. Lad kolleger, familie og venner hjælpe til. Er der en eller anden form for motion, du kunne have lyst til at gå i gang med? Tænk over det til næste gang. Prøv som minimum at komme ud og gå eller cykle en tur hver dag/2-3 gange om ugen. gøremål privat og på arbejde kan i visse tilfælde hjælpe patienten til at nedsætte et (for) højt ambitionsniveau. Lægen kan ved at lytte til patienten yderligere være med til at kortlægge patientens positive resurser, som igen kan bidrage til patientens egenindsigt og mulighed for at påvirke sin situation (mestring). Lægen kan hjælpe patienten med at finde positive resurser det kan være patientens egne styrker, eller det kan være muligheden for at få støtte fra ægtefælle, familie, venner, kolleger eller lederen. I mange tilfælde vil den professionelle samtale og lægens råd kunne medvirke til at støtte patienten til at finde løsninger, f.eks. at få talt med sin leder om en midlertidig aflastning fra belastende arbejdsopgaver. I sådanne tilfælde kan man tale om en positiv coping, hvor patienten går styrket ud af krisen og undgår sygemelding. Der vil i mange tilfælde være behov for at inddrage resurser udefra i form af tredjepersoner som f.eks. arbejdsleder, tillidsrepræsentant, 437

7 Arbejdsmedicin fagforening eller socialt netværk. Arbejdslederens indstilling og støtte er ofte afgørende for patientens forbliven/tilbagevenden til arbejdet. Mange arbejdsgivere har forsikringer eller indgået aftaler, som giver mulighed for gratis og anonym psykologbistand (f.eks. Falck Healthcare). Visse patienter kan via privat sundhedsforsikring eller ægtefælles forsikring få tilbudt psykologbehandling. Patienter, som modtager sygedagpenge, vil i visse tilfælde kunne tilbydes psykologbistand gennem de kommunale jobcentres tilbud. I tilfælde, hvor patienten risikerer fyring, kan fagforeningen ofte hjælpe med f.eks. at forhandle fratrædelse og fritstilling. Langvarige sygemeldinger bør som tidligere nævnt undgås, da disse bidrager negativt i form af stigmatisering i sygerollen og med risiko for opsigelse og udstødning fra arbejdsmarkedet. Sygemeldinger anbefales derfor være kortvarige den første højst et par uger, som kan forlænges ved fortsat behov med 2-4 uger, men samlet bør patienten ikke fuldtidssygemeldes mere end højst 1 1½ måned. Deltidssygemelding kan med fordel benyttes, så snart dette er gennemførligt. At møde på arbejde bare nogle timer dagligt er i sig selv en væsentlig del af behandlingen og kan være med til at forebygge opsigelse og deraf afledte problemer. Ved manglende fremgang i løbet af få uger efter første lægekontakt varierende fra person til person, men almindeligvis forventes bedring inden for de nærmeste 2-4 uger bør diagnosen revurderes. Stress har et stort symptomoverlap med andre psykiske lidelser som angst og depression og kan desuden medvirke til debut af psykiske lidelser hos disponerede. Tilstande som (stressrelateret) depression, angst og personlighedsforstyrrelser kan behandles enten af praktiserende læge (afhængig af den enkeltes erfaring og interesse) og/eller henvises til psykiater, psykiatrisk ambulatorium, arbejdsmedicinsk afdeling eller psykolog, afhængigt af symptomer, problemstilling og lokale muligheder. Det kan også være en mulighed at rådføre sig med psykiatrisk bagvagt i tilfælde, hvor man er i tvivl om diagnose eller behandling. Det er vigtigt, at den praktiserende læge løbende holder kontakt med patienten også selvom andre aktører bidrager eller overtager den Månedsskrift for almen praksis maj 2012 Boks 4 / Behandlingsmuligheder. Samtaleforløb i praksis s ved læge, ved andre behandlere Rådgivning, psykoedukation Patientens egne resurser personligt netværk arbejdsnetværk (leder/tillidsrepræsentant/ sikkerhedsrepræsentant), fagforening Psykolog (via praksis, arbejdsplads, fagforening, pensionsordning, jobcenter) Psykiater Sygemelding/deltidssygemelding 438

8 terapeutiske behandling. I de tilfælde, hvor patienten tilbydes psykologsamtaler, anbefales det, at egen læge fortsat følger patienten ved regelmæssige kontakter. Den praktiserende læge er den centrale tovholder mellem patient, kommune og patientens tilknytning til arbejdet. Økonomiske interessekonflikter: Alle forfatterne har været aflønnet af forskningsmidler fra TrygFonden til gennemførelse af Copestress projektet, som danner grundlag for artiklerne. Litteratur 1. Engsig A. Langvarig stress aktuel viden og forslag til stress-forebyggelse rådgivning til almen praksis. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. København: Sundhedsstyrelsen, van der Klink JJ, van Dijk FJ. Dutch practice guidelines for managing adjustment disorders in occupational and primary health care. Scand J Work Environ Health 2003;29: Netterstrøm B. Stresshåndtering. København: Hans Reitzels Forlag, Borg V, Nexø M, Kolte I et al. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lander F, Friche C, Tornemand H et al. Can we enhance the ability to return to work among workers with stress-related disorders? BMC Public Health 2009;9: Willert MV, Thulstrup AM, Bonde JP. Effects of a stress management intervention on absenteeism and return to work results from a randomized wait-list controlled trial. Scand J Work Environ Health 2011;37: Netterstrom B, Bech P. Effect of a multidisciplinary stress treatment programme on the return to work rate for persons with work-related stress. A nonrandomized controlled study from a stress clinic. BMC Public Health 2010;10: Netterstrøm B, Friebel L, Ladegaard Y. The effect on return to work and absenteeism of a multidisciplinary stress treatment programme. A randomized control study. Eur J Pub Health 2011;21(Suppl 1):

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Arbejdsmedicin Forfatterfoto mangler 300 dpi Biografi Bo Netterstrøm er overlæge og leder af behandlingsprojektet COPEstress. Han har skrevet disputats om psykosociale påvirkninger i arbejdet og iskæmisk

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Side 1 af 6 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 5, maj 2013 Indholdsfortegnelse Guide til god stressledelse Næsten hver sjette erhvervsaktive dansker bliver ramt af stress eller arbejdspres i en grad, der

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Stressbehandling 2. Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb. Arbejdsmedicin

Stressbehandling 2. Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb. Arbejdsmedicin Arbejdsmedicin Stressbehandling 2 Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb Af Berit Just, Pernille Hulvei og Bo Netterstrøm Biografi Berit Just er cand. psych.aut.,

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Vilhelm Borg, Mette Andersen Nexø, Ida Viktoria Kolte og Malene Friis Andersen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Sammenfatning

Læs mere

NÅR DET HELE HOBER SIG OP

NÅR DET HELE HOBER SIG OP Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Hvorfor er det så svært at konkludere noget om sammenhæng mellem psykiske påvirkninger på arbejdspladsen og psykiske sygdomme/stress?

Hvorfor er det så svært at konkludere noget om sammenhæng mellem psykiske påvirkninger på arbejdspladsen og psykiske sygdomme/stress? Hvorfor er det så svært at konkludere noget om sammenhæng mellem psykiske påvirkninger på arbejdspladsen og psykiske sygdomme/stress? AM 2013 Workshop nr. 311 Mandag den 11. november 2013 Kl. 16:00 17:15

Læs mere

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Vilhelm Borg, Mette Andersen Nexø, Ida Viktoria Kolte og Malene Friis Andersen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Sammenfatning

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Hvem er Business Betterlife?

Hvem er Business Betterlife? Hvem er Business Betterlife? Afdeling i Los Angeles Afdeling i Danmark Vi udvikler og uddanner mennesker Klinikker i hele Danmark behandlernetværk Firmaaftaler Forsikringsaftaler Udvikler behandlingssystemer:

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Ledelse uden stress i en foranderlig verden

Ledelse uden stress i en foranderlig verden Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

En undersøgelse af effekten af to stressbehandlingsprogrammer. Effekten umiddelbart efter behandling

En undersøgelse af effekten af to stressbehandlingsprogrammer. Effekten umiddelbart efter behandling Copenhagen stress treatment project En undersøgelse af effekten af to stressbehandlingsprogrammer Effekten umiddelbart efter behandling Indhold Forord 1. Formål og sammenfatning 2. Baggrund 3. Design 4.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

Vejledning til ledere med medarbejderansvar om stress

Vejledning til ledere med medarbejderansvar om stress Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vejledning til ledere med medarbejderansvar om stress Identifikation, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress 2 Indholdsfortegnelse: Fødevareministeriets

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere