FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

Transkript

1 Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing Povlsen AALBORGS RUMMELIGE SKOLER udgives af Skoleforvaltningen 7. årgang nr. 10 JUNI 2005 Den 28. april havde Skoleforvaltningen indkaldt lærere, elever, forældre, kommunalpolitikere, repræsentanter fra fagforeninger og fra Aalborg Semina-rium - i alt ca. 200 deltagere - til en temadag i Skalborgaardhallen om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv. BAGGRUND OG MÅL - Mødet drejer sig om at tage det første spadestik til en fælles beskrivelse af Aalborg Skolevæsen, sagde rådmand Nils Bell ved velkomsten. - Ja, og om at afrunde søsætningen af vores fælles rummelighedsprojekt, der jo er en del af samme sag, tilføjede skolechef Henrik Mortensen i sit oplæg til dagens arbejde. De seneste års erfaringer frahandleplaner, Aalborg Skolevæsen i Bevægelse, rummelighedsindsatsen, Fleksible Læ-ringsmiljøer m.m. skal være udgangspunktet for den Fælles Skolebeskrivelse. - Det er vigtigt at tage barnets ret til udvikling for givet og at forsøge at indrette skolen derefter, tilføjede skolechefen og nævnte den strategi, der har været anvendt, og de mange resultater, som er opnået i skolevæsenet i denne periode. Hvem vil ikke gerne have ind- M 101

2 flydelse på fremtidens skole i Aalborg? tænkte én og anden af mødedeltagerne. Lysten til at gå i gang med dagens opgaver var til stede overalt i hallen. Arbejdsgrupperne var dannet på forhånd, så det var bare om at placere sig ved det rigtige bord. Der var 7-8 personer i hver af de 28 grupper. I hver gruppe var der en elev og en ansvarlig forvaltningsmedarbejder en bordformand. De øvrige deltagere var fordelt i grupperne, således at de var fremmede for hinanden. Skolelederne var udpeget til at være referenter. ELEVERNES FOKUS Efter morgensang og kaffe gik arbejdet i gang. Eleverne forlod grupperne for at arbejde i et andet lokale i 1 1 /2 time. Skolekonsulenterne Birthe Sejrskild og Bjarne Hansen gav et oplæg, og eleverne skulle nu arbejde med roterende idéudveksling om emnet rummelighed ud fra det mål, at distriktets børn skal gå i distriktets skole. Der fremkom hurtigt fire fokuspunkter: De fysiske rammer De fagligt svage (larmer og tager lærerens tid) Lærernes uddannelse De socialt svage elever (sætter andre udenfor sætter sig selv udenfor) ELEVERNES FORSLAG Eleverne arbejdede koncentreret, og da de igen sluttede sig til de voksne i gruppen fra før, havde de udarbejdet plancher med forslag til, hvad de mener skal til for at gøre skolen bedre på de fire områder. Der var mange forslag. Nogle af dem giver måske stof til særlig eftertanke: Pædagogkurser til lærere Man skal hjælpe hinanden med at skabe ro Benene strækkes i en pause, og snakken går. M 102

3 Rådmand Nils Bell tog ivrigt del i dagens drøftelser Eget ansvar, at der er ro De svage skal tage initiativer Gensidig respekt Gode udearealer/gode møbler MANGE DRØFTELSER I grupperne med de efterladte voksne drøftedes nu i overskriftsform og med afkrydsning af bør være kendetegnende for alle Aalborgs skoler emner som: Undervisningens tilrettelæggelse, organisering, forældreinddragelse og -ansvar, synlighed og tilstedeværelse, sociale kompetencer, kompetencecenter, fleksibel specialundervisning, ressourceanvendelse, de fysiske rammer, overgange mellem forskellige institutioner, leder-/lærer-/pædagogkvalifikationer og arbejdsmiljø. Drøftelserne om alle emnerne tog udgangspunkt i de vigtigste rummelighedsskabende faktorer, der blev beskrevet 1.april 2005 i skolernes evaluering af egen praksis i rummelighedsindsatsen. PROBLEMSTILLINGER Men det var ikke så ligetil at sætte et kryds. Menes der nu teamsamtaler eller evalueringssamtaler? Hvem skal have en individuel undervisningsplan? Skal forældrene inddrages i udarbejdelsen af en social læreplan? Hvad forstås der ved god omgangstone? Skal både pædagoger og tosprogslærere være tilknyttet kompetencecentret? Hvor tidlig er tidlig indsats, og hvornår inddrages forældrene? Er det nu godt med de samme lokaler i både undervisnings- og fritids- Skoleleder Bent Jensen, Seminarieskolen, en af temadagens referenter del? Omfatter det fysiske læringsrum også udearealerne? Skal inventaret på hjul? Skal vægge og døre? Er det altid en lærer, der har holdet med de urolige børn? Tager de tosprogede medarbejdere ansvar? Hvor tit skal det psykiske arbejdsmiljø evalueres? og og Nej, der må skrives en bemærkning for at sikre, at gruppens holdning bliver rigtigt forstået. Debatten bølgede i alle grupper... Den Fælles Skolebeskrivelse samler trådene AT TÆNKE FREMAD Nu tilsluttede eleverne sig, og gruppearbejde 2 gik i gang. Her drejede det sig om at tænke fremad. Hvilke af følgende beskrivelser, mener I, skal være fælles for Aalborgs skoler og indgå i den Fælles Skolebeskrivelse? Skriv jeres bemærkninger og formuler jeres evt. syn på udviklingstendenserne på området, stod der. Der skulle tages stilling til mere udførlige udkast til områder, der vedrører temaerne: M 103

4 Skoleleder Orla Juul-Pedersen, Nr. Uttrup Skole, med skolens elevrepræsentant Proceskonsulent Jørgen Buus, PPR Hasserisgaard, g Faglighed, personlig og social udvikling, undervisningens organisering, evaluering, trivsel, sundhed, informationsteknologi, børn med særlige behov, tosprogede elever, DUS, forældrene, medarbejderne, ledelsen og de fysiske rammer. VISIONER OG UDVIKLINGSTENDENSER Nu, da vi har chancen for indfly- delse på fremtidens folkeskole i Aalborg, drejer det sig virkelig om at tænke fremad. De udsagn, der skal tages stilling til, er alle krævende for fremtidens skole. Alle var indstillet på at leve op til meget, men der bliver også i bemærkningerne præciseret begrænsninger. Der var i grupperne stor enighed om, at eleverne skal blive så dygtige som muligt til skolens fag, og at undervisningen skal foregå på mange forskellige måder for at tilgodese alle børn. At der skal sættes mål og evalueres forskelligt for eleverne er indlysende, men det kræver gode ressourcer at undervise på en så differentieret måde, at der stilles relevante krav til både den hurtigste og den langsomste elev i klassen. Aalborg Kommunale Skolevæsen - et skolevæsen med sammenhæng BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Under drøftelserne om børn med særlige behov kom der mange synspunkter frem: Holddannelse M 104

5 uider en elev med inddragelse af flere klasser giver gode muligheder for at tilgodese det enkelte barns særlige behov. En veloplagt skolechef, Henrik Mortensen, glæder sig over dagens forløb Nogle af elevernes bud på en rummelig skole Her er teamsamarbejdet blandt lærere og pædagoger omkring elevgruppen afgørende vigtigt, ligesom gode undervisningsmidler inkl. moderne it-teknologi vægtes højt. Kompetencecentret bør have tilknyttet både specialuddannede lærere og pædagoger for at kunne formidle en læring, der bredt dækker både faglig undervisning, adfærd og personlig udvikling. Der bør også fremover uddannes tosprogslærere på et sådant niveau, at de bliver kvalificerede til at indgå i kompetencecentrets team. FORÆLDRENE SOM MEDSPILLERE Forældrenes vigtige rolle i barnets og skolens liv indgik ofte i gruppernes debatter, uanset hvilket emne, der drøftedes. At der er en positiv, tillidsfuld og åben kontakt mellem skole og hjem i hverdagen styrker barnets trivsel og læring og giver de bedste muligheder for at løse de problemer, der af og til opstår. Forældre, der inddrages i skolens liv, bliver medansvarlige for ikke alene deres eget barns trivsel, men også for de andre børns! Det bliver ligeledes lettere for skole og forældre at stille gensi- M 105

6 dige krav til hinanden, når man føler sig tryg i forvisningen om, at begge parter vil barnet det bedste. DUS OG DE FYSISKE RAMMER Skolens undervisningsdel og fritidsdel har i dag et rigtigt godt Kan der nu være rigtigt? synes denne elev at mene samarbejde. Det behøver ikke længere hedde DUS. Lad DUS en ved kommunesammenlægningen skifte navn til SFO, (SkoleFritidsOrdning), som den hedder i resten af landet, blev der sagt. Fælles lokaler vil fremover gøre samarbejdet endnu tættere. Så også derfor skal inventaret i alle lokaler være fleksibelt og gerne på hjul. Selv om der fremover bliver behov for hurtigt og fleksibelt at Medlem af Skole- og Kulturudvalget Henrik Nielsen, SF, studerer nøje opgaven Generationer mødes. Personalechef Jørn Broberg Ni M 106

7 kunne ændre på skolens rum, er det også nødvendigt, at den traditionelle skolegård eller legeplads inddrages som læringsrum. Det er ikke mere nok med et par klatrestativer, nogle bænke og en boldbane. Der skal meget mere til. EN UDBYTTERIG DAG Temadagen var en rigtig god, veltilrettelagt og udbytterig dag for deltagerne. Alle forlod Skalborggaardhallen med følelsen af at Aalborg Lærerforenings formand, Bjarne Krogh, funderer over fremtidens skole i Aalborg have deltaget i et betydningsfuldt arbejde, der vil være medvirkende til at gøre Aalborg Kommunale Skolevæsen endnu bedre. Alle mødedeltagere ville gerne have indflydelse på Aalborg Skolevæsens Fælles Skolebeskrivelse. Det har de vist ved et engageret arbejde og ved at aflevere mange kommentarer til de skriftlige oplæg. Skolevæsenet skal ikke alene ville rummelighed, den skal også kunne, sagde skolechefen og fortsatte: Derfor må der løbende foregå pædagogisk uddannelse af medarbejderne. elsen i ivrig dialog med elevrepræsentanter Ad flere veje til den Fælles Skolebeskrivelse M 107

8 Der lyttes Skoleleder Linda Schøneberg, Tornhøjskolen, i dialog med en glad elevrepræsentant DET VIDERE FORLØB Nu skal dagens arbejde sammenskrives og redigeres i de næste måneder. Der er nok at tage fat på for skrivegruppen i Skoleforvaltningen. Den Fælles Skolebeskrivelse vil blive behandlet i Skole- og Kulturudvalget den 6. september Der reflekteres Midtersiderne bringer hver måned artikler om projekter, som er afledt af rummelighedsindsatsen og handleplanerne i Aalborg Skolevæsen. Kontakt gerne én af os, hvis I har noget, der bør publiceres. Henvendelse til: Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Telefon htrue@daks.dk Øvrige medlemmer af redaktionsgruppen: Pæd.chef Bent Bengtson og skolekonsulent Jan Ole Mortensen, Skoleforvaltningen Elevernes plancher studeres nøje af skoleleder Karen-Grethe Lodberg, Sønderbroskolen, og et par elevrepræsentanter Midtersiderne kan også læses på M 108