Geo-Nyt nr. 90. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt nr. 90 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Birgit Sandermann Justesen formand Niels Vinther næstformand Jette Selvig Juel kasserer Christian Berner Skipper sekretær Morten Winther Ravn Rikke Harpøth Jesper Langhoff Camilla Ehlers-Kock suppleant Nina Nørgaard Pedersen suppleant Maria Schou Tine Marie Foldrup suppleant Kollelevbakken Virum Lønstrupvej Vanløse Egelundsvej Køge Irisvej Vejle Klintevej Frederikssund Solskrænten 6, 2500 Valby Fredericia Gymnasium Nørrebrogade Fredericia tlf eller tlf tlf tlf tlf tlf tlf birgitjustesen@gmail.com Nielsvinther1@gmail.com Jette.juel@kggym.dk cb@rosborg-gym.dk fgmr@frsgym.dk rharpoeth@gmail.com jesperlanghoff@gmail.com Sønderborg Statsskole tlf ce@statsskolen.dk Johan Kellers Vej 50, 3. th 2450 København SV Torslundevej Ishøj Gartnergade Nyborg tlf tlf tlf np@hfc.dk sc@htgym.dk tinefoldrup@gmail.com Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Niels Vinther Kasserer: Jette Selvig Juel Sekretær: Christian Skipper DTU-kontakt: Birgit Sandermann Justesen Fagligt forum for geografi/geovidenskab: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Jette Juel Suppleant PS: Nina Nørgaard Pedersen Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Nordisk ESERO: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther GeoNyt: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Camilla Ehlers-Kock Revisor: Hanne Pedersen, Køge Gymnasium Geo-kurser/GL-E/GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Gymnasiekontoret Frederiksholms Kanal København K, tlf , lars.andersen@stykuvm.dk Foreningens webside: Forsidefoto: Birgit Sandermann Justesen 2

3 Nyt fra formanden Endelig! Endelig kom læreplanerne noget sent i forhold til planlægningen af det kommende skoleår, hvor de skal stå deres prøve. Undervisningen skal tilrettelægges tematiseret og samtidig lægge op til at der inddrages feltarbejde eller eksperimentelt arbejde, der understøtter temaet. I Geografilærerforeningen har vi besluttet at dette og de næste numre af GeoNyt skal indeholde ideer til temaer, eksperimenter og feltarbejde. Vi håber, at rigtig mange af Jer vil melde ind med feltarbejdsideer, eksperimenter og ikke mindst beskrivelse af spændende temaer og undervisningsforløb, der favner de nye læreplaner i fagene. De kurser som vi udbyder i Geografilærerforeningen er tilsvarende alle målrettede de nye tiltag i læreplanerne. På generalforsamlingskurset vil der således blive rig mulighed for at lave en lang række eksperimenter, der kan bruges i flere forskellige temasammenhænge. Fotos: Sine Flarup og Lars Andersen. Her får du afprøvet mindst 20 eksperimenter og indsigt i mange flere. For at deltage på kurserne er det vigtigt, at man er medlem. Det skyldes at en faglige forening skattemæssigt ikke må udbyde kurser til ikke-medlemmer, da det så vil svare til et kommercielt udbud, hvorfor vi ikke vil være sparet for moms, som forening. Derfor vil vi fremover tilbyde ikkemedlemmer, der tilmelder sig et kursus, at de kan deltage, såfremt de melder sig ind i foreningen. I dette og de kommende numre vil vi reklamere for gode online ressourcer eller materialer, der kan bruges i undervisningen. Send meget gerne dine ideer til redaktionen. God eksamen god sommer og på gensyn på generalforsamlingen 20. november 2017! Birgit Sandermann Justesen Maj

4 ÅRETS GYMNASIE- KONKURRENCE ER KLAR Geoforum har udarbejdet årets gymnasiekonkurrence til Kortdage. Opgaven kommer i år til at handle om oprettelse af en nationalpark. De studerende skal levere et velargumenteret bud på oprettelse og placering af en sådan park senest den 8. oktober Efter aflevering vil et bedømmelsespanel fra geodata-branchen se nærmere på besvarelserne og vælge tre finalister. De tre finalister vil fremlægge deres løsning på årets Kortdage, den 9. november, hvor deltagerne ved konferencen kan stemme på deres favorit. Det vindende hold får tildelt et studielegat på kr ,-. Den konkrete problemformulering af opgaven vil blive rundsendt og lagt på: efter sommer ferien.

5 Kære kolleger! Bekendtgørelsen og de nye læreplaner er nu offentliggjort og ligger på Retsinformation (bekendtgørelsen) og læreplanerne på uvm.dk. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige jer alle tak for jeres konstruktive arbejde med læreplanerne ved FiP-møderne i efteråret og foråret, og en særlig tak til medlemmerne af læreplansgrupperne. På dette link finder du både de gamle og nye læreplaner: Elever og kursister, som har påbegyndt deres gymnasiale uddannelsesforløb før den 1. august 2017, har som hovedregel krav på at kunne afslutte uddannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler og læreplaner. Institutionens leder kan dog i visse tilfælde, før undervisningen starter i de pågældende fag, bestemme, at disse elever og kursister modtager undervisning og aflægger prøver efter de nye læreplaner. Dette er muligt for fag, der ikke afsluttes med en centralt stillet skriftlig prøve. Der vil ikke kunne aflægges prøve efter de nye læreplaner i henholdsvis studieområdeprojektet på hhx og htx og studieretningsprojektet på stx før den første ordinære prøvetermin, det vil sige før skoleåret 2019/20. Overgangsbestemmelserne findes her: fag-og-laereplaner/om-laereplaner Der arbejdes i øjeblikket på at lave opdaterede vejledninger til fagene. Disse forventes pt at være klar til udsendelse omkring 1. juli. Der afholdes FiPkurser i naturvidenskabelig faggruppe (et kursus på Fyn), i naturgeografi/geografi-enkeltfag (to kurser øst/vest) samt et kursus i geovidenskab A (vest). Kurserne afholdes i marts og april Dato og sted, tilmeldingsfrist m.v. følger til efteråret, men vil i lighed med tidligere foregå via GL-E. God eksamen og god sommer! Hilsen Lars Lars Andersen Fagkonsulent 24. maj

6 20 november HUSK TILMELDING 2017 Geografi i felten og laboratoriet Bliv inspireret, opkvalificeret og klædt på til at inddrage såvel feltarbejde som eksperimentelt arbejde i de emner, der arbejdes med i naturgeografi, geografi og NF. Kurset er tilrettelagt med hands-on eksperimenter lige klar til at tage med hjem i den daglige undervisning. De mange forsøg og ideer til feltarbejder kan blandt andet bruges i emner som: n Intensivt landbrug og rent drikkevand kan det forenes? n Råstoffer i Grønland er det landets vej til selvstændighed? n Klimaændringer havets betydning? n Affald drukner vi i det? n Den store energiomstilling fra fossilt brændstof til bæredygtig energi n Kysten når mennesket og naturen slås n Vandløbets rolle og funktion i kulturlandskabet n Voldsomt vejr hvad kan vi gøre? n Er der mad nok til Verdens befolkning i 2050? n Landskabets betydning for landbrugsproduktionen og vandets kvalitet Tid og sted n Mandag den 20. november 2017 kl n Nærum Gymnasium, Nærum Hovedgade 30, 2850 Nærum Kursusundervisere Birgit Sandermann Justesen, birgitjustesen@gmail.com, tlf Christian B. Skipper, cb@rosborg-gym.dk, tlf

7 Feltarbejde i DIT lokalområde! Geologisk set bøger. Foto: Camilla Ehlers-Kock Med de nye læreplaner kommer feltarbejde til at spille en central rolle i undervisningen Der er spændende geologi i hele Danmark og derfor også lige udenfor dit gymnasium. Feltarbejde indenfor kerneområdet: Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle ressource- og miljøforhold er altså oplagt, uanset hvor i landet man underviser. Et godt sted at starte er, at anskaffe bogen Geologisk Set for dit lokalområde. Geologisk Set er en bogrække på 6, der beskriver geologien i Danmark fordelt på 6 områder; Det sydlige Jylland, Det nordlige Jylland, Det mellemste Jylland, Fyn og øerne, Bornholm og Sjælland og øerne (dog ikke udkommet endnu). Bøgerne er udgivet af Miljøministeriet og Skov og Naturstyrelsen og sælges hos geografforlaget til 216 kr. I de kommende numre af GeoNyt stilles der skarpt på et område af Danmark med forslag til spændende feltarbejde lige til at tage fat på! 7

8 Geokursus 28. august 2017 om det globale og innovative Kursusrækken om det globale og innovative sætter fokus på de geofaglige begrebsmodeller, fagbegreber og metoder, der bliver centrale for den naturgeografiundervisning og geografiundervisning (HF), der skal følge de nye læreplaner mht undervisning om det globale og innovative. Kurserne beskæftiger sig desuden med at præsentere og udvikle eksempler på felt- eksperimentelt og empiribaseret arbejde, der kan indgå i undervisningen. Kurset det globale 2 handler om cirkulær økonomi og begreber som affald, ressourcer og urban mining. Inden for den geofaglige forklaringsramme ser vi desuden på hvordan innovation og teknologivalg kan blive en del af naturgeografiundervisningen Vi mødes på Trekroner Station, får lidt brød og morgenkaffe og en kort introduktion Virksomhedsbesøg på gamle mursten. Formål med virksomhedsbesøget: 1. Hvordan lave et feltarbejde, der sætter fokus på stofstrømme og teknologivalg? 2. Hvordan cirkulær økonomi er en tilgang til virksomhedens innovation og teknologiudvikling? Samling på RUC i lokale i lokale lille teori. Kort opsamling og status på det faglige og didaktiske udbytte af ekskursionen *Eksempler på felt- og eksperimentelt arbejde samt andet empiribaseret arbejde, der kan gennemføres i forløb om cirkulær økonomi, livscyklusanalyse, bæredygtighed og teknologivalg Oplæg af Stefan Anderberg, Linkjöbing Universitet, Sverige om Hvad geografer kan kortlægge og analysere angående cirkulær økonomi og globale stofstrømme? Spørgsmål og diskussion af Stefan Anderbergs oplæg Hvordan omsættes det til undervisning? Tilmelding til kurset sker via de normale hjemmesider, og til Jette i Geografilærerforeningen på geografilaerer@gmail.com. Se mere i GeoNyt 89 8

9 Generalforsamling 2017 Mandag den 20. november 2017 kl Nærum Gymnasium, Nærum Hovedgade 30, 2850 Nærum Dagsorden A. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. e. Opstilling af kandidater. f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Fastsættelse af kontingent. i. Eventuelt. B. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Følgende er på valg: Morten Winther Ravn, Jette Selvig Juel, Christian Berner Skipper Suppleanter (vælges for ét år): Nina Nørgaard Pedersen, Camilla Ehlers Kock, Maria Schou, Tine Foldrup Revisor: Hanne Pedersen Efter generalforsamlingen er der fælles middag. Pris 100 kr. Foreningen betaler resten. Tilmelding på dnm@vuc.dk 9

10 GeoOL vinderne er fundet Feltarbejde på Sundbyvester Plads. Øvelsen på Sundbyvester plads var blot én af flere discipliner eleverne skulle igennem i konkurrencen om at gå videre til den internationale Geografiolympiade, der i år afholdes i Beograd, Serbien. Når man kommer til Sundbyvester plads, så skal man ikke være professor i byplanlægning, for at se at der er noget galt pladsen fungerer ikke som plads, på trods af at den er forholdsvis nyrenoveret for et større millionbeløb. Deltagerne i årets finale i geografiolympiaden fik til opgave at observere livet på pladsen og komme med forslag til ændringer af pladsen, så den både bliver attraktiv som trafikknudepunkt og til rekreativt brug. Thomas Theis Nielsen fra RUC kom og forklarede deltagerne om hvordan man griber feltarbejde an når det handler om byudvikling, for de fleste var kun vant til feltarbejde med henblik på at måle processer i naturen. Forberedelserne til arbejdet med Sundbyvester Plads var bl.a. at undersøge områdets socioøkonomiske tilstand ved at benytte hjemmesiderne: og spatialmap?&profile=sociokort Førstnævnte side dækker hele landet, mens Københavnerkortet af gode grunde kun dækker København. Selvom det var en kold dag, så brugte deltagerne tiden godt og fik både optalt brugere, interviewet de lokale og slutteligt kom de med kreative forslag til ændringer. 10

11 Fra venstre: Johan Olsen og årets vindere Gustav, Daniel Liam og Fredeik De 4 vindere er: Gustav Aske Sønksen Sankt Annæ Gymnasium Daniel Badenskov Egedal Gymnasium Liam Murphy Gefion Gymnasium Frederik Bjørk Andersen Haderslev Katedralskole } Vinderne af årets konkurrence blev afsløret på et fint arrangement på Carlsberg, der hvert år støtter de naturvidenskabelige finaler. Johan Olsen, der til daglig er forsker i mikrobiologi og i øvrigt er forsanger i Magtens Korridorer, stod for en meget underholdende offentliggørelse. Selvom det er en konkurrence og hæderen går til vinderne, så synes jeg at engagementet, lysten til at kæmpe og humøret igen i år var helt fantastisk hos alle deltagerne. Vi glæder os derfor meget til at arbejde videre med de dygtige drenge og forhåbentlig rækker det igen i år til medaljer. n 11

12 Kurser i Digital dannelse 1 og 2 kursusindtryk Geografilærerforeningens kursusudbud har i år omhandlet kurserne Digital Dannelse 1 og 2. Begge kurser har bestået af en introduktion til forskellige anvendelige værktøjer til brug i undervisningen. Kurset Digital Dannelse 1 havde primært fokus på brugen af GoogleEarth, ScreenCasts og brugen af færdigretter i MiljøGis, hvor vi blandt andet målte topografisk opland for en å. Vejledninger til kurset kan findes på: com/nielsvinther1/digital_dannelse1. Tak til Rikke Harpøth for alt det praktiske i forbindelse med kurset. På kurset Digital Dannelse 2 kom Sofie Jensen fra Roskilde Gymnasium og vejledte deltagerne i brugen af Remote Sensing. Det var rigtig godt tilrettelagt af Sofie, så alle fik lavet arealklassifikationer af forskellige områder og der var også tid til at snakke om hvordan det kan bruges med eleverne. Da vi planlagde kurset vidste vi ikke at remote sensing blev indskrevet i læreplanen for Naturgeografi B, men det gør jo bare behovet for en gentagelse af kurset endnu mere relevant. Da Sofie var færdig kom Jon Bjørka Fosgaard fra Viborg Katedralskole og viste hvordan man kan lokalisere et jordskælvs epicenter ved brug af GoogleEarth. En meget relevant øvelse som alle kan bruge i undervisningen på både naturgeografi C og B. Tak til både Sofie og Jon for deres store indsats og relevante pædagogiske øvelser. Vi sluttede dagen af med at arbejde med QGIS, hvor vi lavede et temperaturkort over et område jeg havde målt op med mine elever. Data var ikke helt fantastiske, men de fleste fik dog lavet et kort og set mulighederne i at bruge QGIS. Alle materialerne fra kurset kan findes på: Øvelser, hvor man bruger remote sensing, QGIS, GoogleEarth og andre online værktøjer kan i et vist omfang medregnes som andet empiribaseret arbejde og tælle med i de 20% eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, der er kommet som krav i den nye læreplan. Jeg håber at der bliver tilslutning til at gentage kurserne i skoleåret for jeg tror at den digitale verden er kommet for at blive og derfor er digital dannelse et must. Niels Vinther 12

13 ny læreplan nye muligheder Ny læreplan nye muligheder og udfordringer Der er mange ændringer i læreplanen eller rettere læreplanerne, da der er kommet ændringer til både naturgeografi C, naturgeografi B, geovidenskab A, naturvidenskabelig fagpakke, geografi enkeltfag og naturvidenskabeligt grundforløb. Nedenfor har jeg valgt at slå ned på nogle få centrale ændringer i læreplanen for naturgeografi C, men jeg håber at I vil læse læreplanerne grundigt igennem, så alle er rustet til de kommende hold. Nogle af de ændringer der er kommet er pålagt oppefra (fx de store ændringer i NF), men de fleste ændringer har vi lavet i bestræbelserne på at gøre fagene bedre. Lad mig starte med det punkt, der hvor der har været mest debat til FIP-møderne; 20 procent eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde. Ja der er nok ingen vej udenom vi er blevet et eksperimentelt fag. Fremover skal undervisningen have en eksperimentel tilgang i langt højere grad end tidligere og det er skrevet ind i prøveformen, så det skal tages alvorligt. Jeg glæder mig over den mere praktisk orienterede tilgang faget får og glæder mig til at få eleverne endnu mere ud i felten for at undersøge naturen. Men det behøver selvfølgelig ikke kun at være feltarbejde, da mange forsøg også kan laves i laboratoriet eller bag computerskærmen. Naturgeografi adskiller sig fra andre naturvidenskabelige fag ved at man faktisk godt kan lave eksperimentelt arbejde bag en computerskærm, men alt arbejde med computeren er ikke eksperimentelt. Fagets globale dimension betyder at vi selvfølgelig har svært ved at undersøge alle dele af vores genstandsfelt live, men vi kan undersøge områderne ved at analysere flybilleder, satellitbilleder og kortværktøjer. Der findes efterhånden mange gode gratis onlineværktøjer, der få en til at føle at man næsten laver feltarbejde i Bolivia, Somalia eller hvad man nu arbejder med. Det vigtige er at man benytter empiriske data, så den analyse man laver bliver så realistisk som muligt. Jeg glæder mig til at se og udveksle erfaring med undervisere om hvordan de lægger deres undervisning om, så den eksperimentelle del af faget fylder 20 procent af undervisningstiden. Jeg tror alle har undervist i bæredygtighed i naturgeografi og derfor er det nok ikke så revolutionerende at FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling er skrevet ind i læreplanen, selvom det står som et nyt kernestofspunkt. Det er heller ikke tænkt at man fremover skal til at undervise i alle 17 verdensmål, men at man inddrager bæredygtighed som ramme for opbygningen af sine forløb og tænker på, hvordan forløbene kan kobles til FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Hvis man vil hente inspiration, så har MS i samarbejde med 13

14 nye udfordringer Globale Gymnasier lavet en meget fin hjemmeside om verdensmålene verdensmaalene.dk/ hvor der allerede ligger undervisningsøvelser også til naturgeografi. Der er et nyt projekt i gang om udvikling af mere materiale, så det forventer jeg ligger klar på samme hjemmeside i dette kalenderår. Jeg er glad for at verdensmålene er skrevet ind i læreplanen, da fagets profil bliver mere tydelig naturgeografi er det eneste fag, hvor verdensmålene er skrevet ind i læreplanen. Lige siden faget geografi blev til naturgeografi har både lærere og elever brokket sig over prøveformen i naturgeografi C. Selvom der er nogle meget sympatiske elementer i den tidligere prøveform, så var mange enige om at forberedelsestiden var for kort til at vise det overblik over faget, der skulle til for at få en topkarakter. Derfor er prøveformen lavet om, så den nu lyder således: Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i et eller flere af undervisningens temaer. Opgaven indeholder en aktuel og fagligt relevant problemstilling formuleret som et overordnet spørgsmål og to præciserende underspørgsmål samt materiale i form af to bilag. Bilagsmaterialet danner basis for en faglig uddybet besvarelse og perspektivering ved inddragelse af undervisningens indhold og elevens feltarbejde, eksperimentelt eller andet empiribaseret arbejde. [ ]. Læg mærke til at der står TO bilag det betyder at bilagene skal være centrale for temaet, så eksaminanden kan forklare om problemstillingen ud fra bilagene, men eleven skal også inddrage egne data/resultater fra feltarbejde, eksperimentelt eller andet empiribaseret arbejde. Vi håber at det gør det nemmere at have fokus på om eleven har overblik over problemstillingen og kan bruge de få bilag til at demonstrere faglig forståelse og overblik. Det er IKKE meningen at man vedlægger bilag, der består af mange del-figurer, så eksaminationen tager form af bilagsgennemgang. For at denne eksamensform bliver en succes, så kræves det at man underviser problemorienteret/temabaseret og ikke i faglige emner. Den forhadte prøveform i naturgeografi C er nu flyttet op til naturgeografi B, hvor den passer langt bedre. Her har eleverne fået et større overblik over faget og så har de desuden en times forberedelse. Den længere forberedelsestid og større overblik, giver eleverne i naturgeografi B langt 14

15 læs flere detaljer om læreplanen bedre mulighed for at præstere i denne eksamensform end naturgeografi C elever havde tidligere. Flere er skuffede over at de 24 timers forberedelse er reduceret til 1 time i naturgeografi B, men i læreplansgruppen var vi hurtig enige om at det kan give en bedre og mere fair eksamensform samtidig med at lærernes arbejde med at lave eksamensspørgsmål til eleverne bliver væsentlig reduceret. Læs flere detaljer om prøveformen i læreplanen og vejledningen til læreplanen når de offentliggøres (formentlig før du læser dette nummer af GeoNyt) Nogle har ytret ærgrelse over at livet er skrevet ud af Jordens udvikling i kernestoffet. Det er der gode grunde til, da nogle tolkede den del af kernestoffet meget bogstaveligt, så eleverne blev undervist i biologi/palæontologi i ¾ af undervisningstiden, for ellers følte læreren ikke at punktet var behandlet. Hvis man ønsker at inddrage nogle af de biologiske hændelser, der har haft stor betydning for Jordens udvikling, så kan man stadig inddrage det som en del af det supplerende stof. Man kan ikke gøre alle tilfredse, men jeg håber at hovedparten af jer synes at læreplanerne er blevet bedre og har fået en tydeligere rød tråd, så de kan danne grundlaget for endnu bedre geofaglige fag mange år frem. Jeg håber at debatten om ændringer kan køre videre på facebooksiden geografilæreren. Niels Vinther 15

16 GeoCapabilities evnen til at gøre noget Det er ikke kun geografilærerforeningen, der står for udvikling af geografiske værktøjer til undervisningen det sker også på europæisk plan. GeoCapabilities er et tværeuropæisk projekt til udvikling af værktøjer til brug i undervisningen. Hvad er GeoCapabilities? Capabilities kan oversættes til evnen til at gøre noget og ønsket fra folkene bag GeoCapabilities er at gøre flere undervisere i stand til at gøre noget godt for eleverne altså at lave bedre geo-undervisning. For at løse den svære opgave, så har de udviklet en værktøjskasse, der kan bruges af undervisere på tværs af landenes meget forskellige læreplaner. GeoCapabilities har fokuseret på at lave overordnede tilgange til undervisningen og er endt med fire hovedområder, der er som følger (ikke oversat): Capabilities & Powerful Knowledge, Curriculum Making By Teachers, Video Case Studies (teachers as curriculum makers) og Curriculum Leadership & Advocacy På et møde i Amsterdam i slutningen af februar blev hjemmesiden præsenteret og øvelser fra værktøjskassen testet. Der er mange fine skabeloner til brug i planlægningen og gennemførelse af undervisningen. Så hvis man går og tænker på hvordan man kan gribe forløbsplanlægningen an, eller savner værktøjer til at være bedre til at styre en klasse og samtidig få et højt fagligt udbytte, så slå et smut forbi hjemmesiden. Niels Vinther 16

17 Nyhed fra nucleus Regnskoven på tværs Temabog til hf og gymnasiet e-bog er på vej Regnskoven på tværs er en temabog skrevet til den naturviden skabelige faggruppe i hf. Bogen dækker en række kernestofområder og fællesfaglige temaer inden for miljø og bæredygtighed samt resurseudnyttelse, produktion og teknologi. Et eksempel er kakaoproduktion. Dvs. den dækker både en række tværfaglige emner samt læsestof til den særfaglige udtræksprøve i alle tre fag. Da bogen har bidrag fra tre naturvidenskabelige fag, biologi, geografi og kemi, er den også velegnet i det naturvidenskabelige grundforløb i stx. Forfattere: Liane Gerup Damsø, Dorte Hammelev, Jørgen Lobedanz, Jens Gerup Nielsen, Dominique Otoul, Flemming Petersen. 128 sider, kr. 248 ekskl. moms Udvalgte emner kan desuden bruges på de tre fags C niveau i de gymnasiale uddannelser og i forbindelse med større opgaver. På hjemmesiden ligger et omfattende materiale med bl.a. vejledninger til laboratorie og feltforsøg, arbejde med modeller og konkrete opgaver samt links til relevante artikler og film. nucleus forlag Lundingsgade Aarhus C

18 3 GODE LINKS ➊ Norsk hjemmeside med masser af data om satellitter, satellitbilledanalyser, Her kan du finde eksempler på eksperimenter, se modeller om klimaændringer, analysere satellitbilleder og meget andet ➊ Sarepta 5 kufferter med udstyr og tilhørende undervisningsmateriale udviklet til naturgeografi og geovidenskab 18

19 3 GODE LINKS ➋ ➋ GeoCase GeoCase tværfagligt undevisningsmateriale GeoCase er et tværfagligt og eksperimentelt undervisningsmateriale til gymnasieskolen udviklet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, ved Geocenter Danmark. Der er hidtil udarbejdet fire sæt tværfagligt undervisningsmateriale, som umiddalbart kan implementeres i den naturfaglige undervisning i gymnasiet, nemlig i Grundvand, Oliegeologi, Klima, Pladetektonik/Vulkanisme samt den nye GeoCase kuffert i Jordbund. 19

20 3 GODE LINKS ➌ ➌ SPACE-AWARENESS et ressourcerum Klik på linket til Space Awareness og lad dig inspirere til din undervisning. Der er aktiviteter for forskellige aldersgrupper og især A View from Above er velegnet til gymnasiet. Her ligger aktiviteter, hvor eleverne grundigt introduceres til LeoWorks og spektralanalyser af satellitbilleder. Eller klik på Valleys Deep and Montains High hvor eleverne får hands-on føling med processen fra satellitdata til kortlægning. Eller klik på ikonet navigation through ages, hvor eleverne lærer om navigering og søfart gennem tiden SPACE-AWARENESS SPACE-AWARENESS 20

21 Klik rundt i Space-Awareness og lad dig inspirere til eksperimenter, der kan illustrere nogle af de processer, som gør sig gældende, når man taler om forsuring af havene, global opvarmning, ændringer i landskabet og andre emner. Husk: Geografilærerforeningen genudbyder de to kurser Digital Geofaglig dannelse 1 og Digital geofaglig dannelse 2 meld dig på og bliv opgraderet! Geo-Nyt 90 februar

22 Udviklingsprojekter Udsigt fra Dybbøl banke over randmoræne og inderlavning ved Vemmingbund ved Sønderborg. Foto: Camilla Ehlers-Kock På jagt efter teglværksindustriens hemmelighed i området omkring Sønderborg! Undersøg geologien i området omkring Sønderborg og få svaret på teglværksindustriens hemmelighed! Landskabet omkring Vemmingbund, Broagerland-Dybbøl Banke og Nybøl Nor blev skabt under et genfremstød under Den Ungbaltiske Gletschers tilbagesmeltning fra Den Østjyske Israndslinje. Isen skabte en mægtig randmoræne med tilhørende inderlavning, der på smukkeste vis afslører Foran randmorænen har Den Ungbaltiske Is og Nordøstisen efterladt dødis, hvilket har skabt et småbakket dødislandskab med dødishuller. Studerer man dødishullerne nærmere, vil man finde op til 18 meter tykke lag af issøler. Issøler adskiller sig fra moræneler ved at være sorteret af smeltevandet og er derfor stenfrit. Stenfrit issøler har altid været et eftertragtet råstof til fremstillingen af teglsten, og går man en tur rundt om det tidligere dødishul (Nybøl Nor) kan man også se adskillige lange skorstene rage 22

23 Petersens Tegl, Nybøl Nor. Foto: Camilla Ehlers-Kock op i landskabet og vidne om tidlige tiders storslåede teglværksindustri. En af de nuværende teglproducerende teglværker ved Nybøl Nor er Petersens Tegl. Besøger man virksomheden, kan man få indblik i, hvordan man producerer teglsten i dag. I nærheden af Nybøl Nor kan man vandre op og se en særdeles velbevaret fladbakke (Smøl Vold). Fra toppen af Smøl Vold er der desuden en fantastisk udsigt over det småbakkede dødislandskab omkring Nybøl Nor. ➊ Forslag til arbejdet i felten n Vandring på Dybbøl banke med udsigt til randmoræne og tilhørende inderlavning n Profiltegning og relativ datering af randmorænens lagserie ved Stensigmose klint n Jordbundsprofilet n Boreprøvetagning n Besøg ved Dybbølstenen n Vandring på Smøl Vold (fladbakke) med udsigt over dødislandskabet omkring Nybøl Nor n Besøg på Cathrinesminde Teglværksmuseum (teglværksindustriens historie) n Besøg virksomheden Petersens tegl (teglstensproduktionen i dag) 23

24 Udviklingsprojekter Dybbølstenen et bevis på isens tilstedeværelse i området. Foto: Camilla Ehlers-Kock ➋ Forslag til arbejdet i klasselokalet n Kortbladsanalyse n Tegning af terrænprofil af Smøl Vold (fladbakke) ud fra højdekurverne på et topografisk kort n Tegn et boreprofil over data fra GEUS database ➌ Forslag til arbejdet i laboratoriet n Øvelse: Dødislandskabets dannelse n Øvelse: Sedimentation i stillestående vand 24 Geo-Nyt 90 februar 2017

25 Regionalkurser i Nordjylland om ideer og erfaringer fra mange års regionalmøder De sidste ca. 10 år har undertegnede fungeret som regionalsekretær for gymnaiegeofagene i Nordjylland. Jeg arrangerer (i samarbejde med de lokale faggrupper og fagkonsulenten) lokal efteruddannelse for geografilærerne ansat i Nord- og Midtjylland. Vi afholder et årligt regionalkursus hvert forår. Kurset tilrettelægges i løbet af skoleåret men placeres i kalenderen et halvt til et helt år i forvejen, ugemæssigt af hensyn til fagkonsulentens mange gøremål. Kurset udmeldes på EMU, i GeoNyt og i Gymnasieskolen. Deltagerprisen er lav, typisk fastsat med fokus på at dække omkostninger til frokost, kaffe, kage og eventuelt oplægsholder som regel underviser vi dog hinanden, hvilket bringer deltagerprisen væsentligt ned og løfter indholdet pædagogisk set. 25

26 Regionalkurser i Nordjylland om ideer og erfaringer fra mange års regionalmøder Det økonomiske ordnes af den faglige forenings sekretær, idet betaling foretages til pågældende, der ligeledes efterfølgende sørger for at betale eventuelle udlæg for arrangørerne (f. eks. til eksterne oplægsholdere). På programmet har vi i løbet af årene for eksempel haft følgende: n Kridt og cement i Aalborgområdet. n Workshops om eksperimentelt arbejde. n Udmåling af kystprofil ved Nørre Lyngby. n Fur moler, vulkanisme og ølbrygning. n Ny havnefront i Aalborg - natur som bestemmende faktor for byplanlægningen. n Nationalpark Thy som ekskursionsmål. n Lille Vildmose som ekskursionsmål. Vores fagkonsulent Lars Andersen har deltaget i samtlige kurser og har altid haft et fast punkt på dagsordenen: Nyt om faget (fagligt, pædagogisk, kurser etc.). Senest har Lars holdt et meget informativt oplæg om gymnasiereformen og dens konsekvenser for geofagene. I forbindelse med Lars oplæg har der altid været efterfølgende livlige dialoger. Næste forårs program er allerede fastlagt (idet vi typisk taler om det kommende års program ved afslutningen af hvert regionalmøde): Workshops på Nørresundby Gymnasium og HF om gymnasiereformen, med fokus på interne oplæg om didaktiske tiltag i relation til reformen. Planlægningshorisonten er således typisk et års tid; i løbet af efteråret får jeg tilbagemeldinger fra kolleger om hvem der kunne tænke sig at byde ind med små workshops. Derefter skrives programmet, og det udsendes typisk sidst på efteråret. Forhåbentlig har denne artikel kunnet inspirere lidt til at kickstarte nogle flere 26

27 Regionalkurser i Nordjylland om ideer og erfaringer fra mange års regionalmøder Vandføringsmåling i Varbro Å regionalaktiviteter. Ellers skal I være velkomne på vore kurser i Nordjylland (hvor vi af og til har haft deltagere fra det sydlige Danmark). Vi er både meget faglige og meget sociale. Fotos: Sine Flarup og Lars Andersen. Mvh. John Warcelmann Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus jwa@nghf.dk 27

28 28

29 29

30 TEMAER i undervisningen Teknologiudvikling og innovation Rent vand til alle FN s Verdensmål nr. 6 n Hvad vil vi undersøge n Hvordan måles vandskvalitet? n Hvordan skaffer vi rent vand? n Hvordan virker Grundfos sol og vinddrevne ørkenpumper n Hvad er omvendt osmose? n Hvad betyder klimaets indvirkning for drikkevandsressourcerne? n LifeStraw hvad er det? Modeller og baggrundsviden: n Vandets kredsløb simpel model og avanceret model n Dele af forskellige klimamodeller fx det Globale vindsystem n Grundvandsdannelse (modellen) n Jordbundsforhold GIS, Satellitbilleder mm NASA neo Earth Observation: Måling vandløbs opland vha. Miljøgis (se vejledning andetsteds her i bladet) Eksperimentelt n Vandanalyser af vandværksvand n Lav dit/jeres eget rensningsanlæg n Lav din/jeres egen grundvandsmodel n Nedsivning/rensning i forskellige materialer som ler/sand/havejord e.l. n Besøg på lokalt vandværk 30

31 Mål et vandløbs opland i miljøgis På: cbkort?&profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner kan du måle det topografiske opland til et vandløb I menuen til venstre klikkes først på Beregninger fra DHM 2007 og så på tænd/sluk -knappen ved strømningsvejens oplandsstørrelse: Klik hernæst på Værktøjer (i bjælken over kortet) mål længde/areal klik i polygonen til højre (ellers måles længden). Find det sted hvorfra du vil måle vandløbets opland og så klik dig rundt om vandløbet uden at krydse vandløbet! 31

32 Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken Virum Fra formanden... 3 Nyt fra fagkonsulenten... 5 Geografi i felten i og i laboratoriet... 6 Geokursus om det globale og innovative... 8 Generalforsamling GeoOL vinderne er fundet Kurser i Digital dannelse 1 og GeoCapabilities gode links Udviklingsprojekter Regionalkurser i Nordjylland "Prize categories" "Why should a student care about the prize?" Temaer i undervisningen Geo-Nyt nr. 90: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud Redaktion sluttet 14. juni 2017 Tryk: Idon Grafisk Bidrag til nr. 91 sendes, helst i digital form, senest 30. august 2017 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum Birgitjustesen@gmail.com