Geo-Nyt nr. 93. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt nr. 93 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Birgit Sandermann Justesen formand Niels Vinther næstformand Camilla Ehlers-Kock sekretær Jette Selvig Juel kasserer Rikke Harpøth Nina Nørgaard Pedersen Jesper Langhoff Maria Schou Morten Winther Ravn suppleant Kollelevbakken Virum Lønstrupvej Vanløse tlf eller tlf birgitjustesen@gmail.com Nielsvinther1@gmail.com Sønderborg Statsskole tlf ce@statsskolen.dk Egelundsvej Køge Solskrænten 6, 2500 Valby Johan Kellers Vej 50, 3. th 2450 København SV Fredericia Gymnasium Nørrebrogade Fredericia Torslundevej Ishøj Klintevej Frederikssund tlf tlf tlf tlf tlf tlf Jette.juel@kggym.dk rharpoeth@gmail.com np@hfc.dk jesperlanghoff@gmail.com sc@htgym.dk fgmr@frsgym.dk Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Niels Vinther Kasserer: Jette Selvig Juel Sekretær: Camilla Ehlers-Kock DTU-kontakt: Birgit Sandermann Justesen Fagligt forum for geografi/geovidenskab: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Jette Juel Suppleant PS: Nina Nørgaard Pedersen Nordisk og dansk ESERO: Birgit Sandermann Justesen GeoNyt: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Camilla Ehlers-Kock Revisor: Hanne Pedersen, Køge Gymnasium Geo-kurser/GL-E/GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Gymnasiekontoret Frederiksholms Kanal København K, tlf , lars.andersen@stykuvm.dk Foreningens webside: Fotos: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther og Colourbox 2

3 Nyt fra formanden Med stor forsinkelse er GeoNyt 93 omsider blevet færdigt. Sammen med GeoNyt finder du bogen Vandet i jorden drikkevandet i Danmark og Grønland, som omhandler det altid vigtige emne vores drikkevand. Bogen er kun trykt i 1000 eksemplarer, da materialet vil være frit tilgængeligt til downloading. Man finder bogen på Materialeplatformen og EMU.dk At arbejde med drikkevand som case eller tema kan hurtigt lede en rundt i store dele af geografien; geologien, landskabsdannelse, klimaforhold, hydrologien, forbruget, forurening og meget mere. Brug materialet eller dele af det i undervisningen. Efterårets generalforsamlingskursus tager udgangspunkt i materialet og krydres med forskellige relevante hands-on eksperimenter og ideer til feltarbejde. Dette kursus og andre kurser finder du i kursusfolderen midt i dette blad lige til at tage ud og gemme. Eksamen er i fuld gang for en del hold med den nye eksamensform. Send meget gerne dine eksamenserfaringer og gode fif til GeoNyt til inspiration for kolleger. Alle ønskes en god eksamen og en dejlig sommer Birgit Sandermann Justesen Virum juni

4 Generalforsamling 2018 Generalforsamling Mandag den 19. november 2018 kl HF & VUCFyn, Kottesgade 6, 5000 Odense nærmere oplysninger om sted følger Dagsorden 1 n Valg af dirigent, stemmetællere og referent. n Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. n Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. n Indkomne forslag, jfr. stk. 2. n Opstilling af kandidater. n Valg af medlemmer til bestyrelsen. n Valg af revisor og revisorsuppleant. n Fastsættelse af kontingent. n Eventuelt. Følgende er på valg: Birgit Sandermann Justesen (genopstiller), Rikke Harpøth, Niels Vinther (genopstiller ikke) og Jesper Langhoff Suppleanter (vælges for ét år): Maria Schou, Morten Winther Ravn Revisor: Hanne Pedersen Revisorsuppleant: Ditte Burmeister 2 n Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. 4

5 Noget for dig? Kunne du tænke dig at være en del af Geografiolympiade-udvalget? Være med til at: n u darbejde opgaver spændende semi-og finalestævner n t ræne de dygtige elever n d eltage i den internationale geografiolympiade, igeo n s ammensætte n M eld dig til Birgit på birgitjustesen@gmail.com 5

6 NaturgeografiGrundbogen C NaturgeografiGrundbogen C er en grundbog til faget naturgeografi på C-niveau i stx. Den vil også kunne anvendes til store dele af undervisningen i naturvidenskabelig faggruppe (nf) og i geografi C på hf. Udgivelsen er opdelt i temaer med tilknyttede problemstillinger, som får eleverne til at reflektere over de naturgeografiske processer. Hvert tema beskriver en case og gennemgår relevant kernestof. Temaet er tilpasset, så det omtrent svarer til et moduls undervisning. Konkrete eksempler og øvelser med eksperimentelle forsøg og feltarbejde træner eleverne i fagets faglige mål og anvendelse af naturgeografiske modeller i praksis. Af Jan Winther Jørgensen og Charlotte Skotte Møller Morten Winther Bülow (red.) ibog naturgeografigrundbogenc.systime.dk Udkommer sommeren 2018 NYHED Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk Ring Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk

7 En naturgeografisk 3-i-1-lokalitet Foto: Niels Vinther. Feltarbejde ved strand og kystklint ved Nyborg Hvorfor tage på feltarbejde ved en kystklint af moræneler? Fordi eleverne prøver naturvidenskabelig metode af i praksis og fordi det er en god naturoplevelse. Fordi eleverne kan beskrive det de observerer og indsamle data, som de analyserer og fortolker. Fordi eleverne formulerer en model eller flere, som kan forklare den geologiske udvikling for lokaliteten, og derved selv finder svar på, hvor istidens gletsjer kom fra og i hvilken retning den bevægede sig. At moræneklinten er nabo til en sandstrand, et nor, krumodde med strandvolde og lagune i baghaven gør blot mulighederne endnu større. Sådan en naturgeografisk lokalitet er kysten nær den gamle færgehavn ved Knudshoved, Nyborg. Med kun 1½ times togkørsel fra København H til Nyborg St. er lokaliteten inden for rækkevidde for en dagsekskursion. Hvad kan vi konkret undersøge på lokaliteten? Her er nogle forslag. Vi kan: 7

8 En naturgeografisk 3-i-1-lokalitet n Observere og tegne skitse af moræneklinte (geologisk profil). n Måle orienteringen af længdeaksen for aflange sten, som stikker ud af klinten. OBS: Lad dem venligst sidde i klinten, så vi andre også kan få glæde af dem! n Lede efter større sten og blok som stikker ud af klinten, og som har skurestriber, som viser isens bevægelsesretning. n Indsamle, sortere og klassificere de mange forskellige bjergarter på stranden ved klinten. Man kan overordnet fokusere på forskellige hovedtyper af bjergarter og man kan gå efter ledeblokke, som giver information om iskappernes strømning under istiderne. Der er et godt udvalg af ledeblokke fra Østersøområdet, men også enkelte kinnediabas fra Kinnekulla ved Värnern. En voksdug med karakteristiske ledeblokke og kort over det sydlige skandinavien er velegnet til dette formål. n Opmåle sandstrandens kystprofil og undersøge processerne knyttet til fladkysten. Hvor kommer sandet fra? n Italesætte det geologiske kredsløb og diskutere erosion-transport-aflejring. n Observere, beskrive og evt. opmåle tilgroningskysten i noret. n Observere, beskrive og evt. opmåle strandvolde og lagune ved krumodden ved Slipshavn. n Indsamle sten og sedimentprøver, som vi kan arbejde videre med hjemme. Hvad kan vi arbejde med hjemme i undervisningslokalet og laboratoriet? Her er lidt input. Vi kan: Foto: Birgit Sandermann Justesen 8

9 n Analysere kort og flyfotos i Miljøgis. Især reliefkort som baggrundskort samt ortofotos og historiske kort er fantastiske at arbejde med. mim.dk/spatialmap? n Arbejde med de sten, som vi har taget med hjem. Det kan fx være et udvalg af ledeblokke eller et udvalg af forskellige hovedtyper af bjergarter. n Lave sigteanalyser af strandsand evt. suppleret med sedimentprøver fra noret. n Bestemme det organisk indhold i sedimentprøver fra noret og evt. sammenligne med strandsand. Hvad er forskellen? Og hvorfor er der forskel? n Vi kan undersøge hvilken betydning landskabet har haft for placeringen af havneanlæggene ved Knudshoved og Slipshavn? Og storebæltsforbindelsen n Vi kan bliver klogere på klimaændringer og Storebælts dramatiske naturgeografiske udvikling, ved at arbejde med historien om en druknede fyrreskov på bunden af bæltet. Var det syndfloden eller? Baggrunds litteratur: Pedersen m.fl. (1997), Storebælt i år - Mennesket, havet og skoven, Storebælt Publikationerne. (Udsolgt fra forlaget. Kan lånes på biblioteket eller købes antikvarisk. Eller kontakt undertegnet). Igen i 2018 udbyder Geografilærerforeningen kurserne Geologi i Praksis 1 laboratoriet og Geologi i Praksis 2 Feltarbejde (Nyborg). Læs mere om kurserne under naturgeografi på EMU en. Christian B. Skipper Rosborg Gymnasium & HF Vejle 9

10 Ng i NV hvordan kan ng få en fremtrædende rolle? Erfaringer fra Egedal Gymnasium Formål: At indsamle data og observationer fra moræneleret (till), som kan bruges til at bestemme retningen af gletsjerisen. Resultatet kan indgå i en større tolkning af kystklintens og områdets geologiske tilblivelseshistorie. Materialer: Kompas To blyanter, én til at skrive med og én til at lægge parallelt med stenens længdeorientering, så den kan måles. Skriveunderlag og skema til at notere målinger i. Mobiltelefon til at tage fotos af klinten og udvalgte sten. Fotodokumentation er vigtig. Eventuelt en stige Fremgangsmåde: Gruppen formulerer en hypotese om sammenhængen mellem orienteringen af aflange sten og den retning som gletsjeren bevægede sig, da den aflejrede till en (moræneleret). LAD STENENE SIDDE I KLINTEN! Så andre også kan få glæde af dem men vær samtidig systematisk i jeres arbejde, så I ikke kommer til at måle på den samme sten flere gange. Udvælg en del af klinten som er tilgængelig og uden risiko for nedfald af sten eller jord. Gennemgå klinten systematisk og identificér små og store sten, som er aflange. Orienteringen for den længste akse af hver enkelt aflang sten måles med kompas og noteres i skemaet. En blyant eller lignende kan bruges til at forlænge stenens længdeakse, så kompasretningen lettere kan måles. Det kræver præcision og samarbejde at gøre arbejdet ordentligt. Pas på at kompasnålen ikke bliver påvirket af jern. Hvis der er større sten i moræneleret (till en), så undersøg, om der er ridset skurestriber ned i overfladen på dem. Er det tilfældet, så mål både længdeorientering af stenen og af skurestriberne på stenen mens den sidder fast i klinten. Er der flere forskellige retninger på skurestriberne? Så mål dem alle og vær grundig med at notere det tydeligt i noterne. Dokumentér observationerne med fotos. Indsaml stenorienteringsdata fra så mange sten som muligt på den tid I har til rådighed. På sidste side ses et forslag til et skema til registrering af stenorienteringer. 10

11 0 30% 15% * Kompas med 360 Databehandling Efter endt feltarbejde skal data behandles, så de kan illustreres grafisk. En god måde at gøre det på, er ved at optælle, antallet af sten inden for 10 intervaller dvs. 0-9, 10-19, 20, 29 osv. Derefter udregnes hvor mange procent af stenorienteringerne, der er inden for hvert interval og resultatet vises grafisk i et cirkeldiagram, som vist i figuren herunder. Samme metode kan anvendes for data om orienteringen af skurestriber på større sten. Analyse og tolkning Derefter kan I analysere og tolke, hvilken retning gletsjeren har bevæget sig. Resultatet kan indgå i en større tolkning af kystklintens geologiske tilblivelseshistorie. Niels Vinther, Egedal Gymnasium Aflang sten nr. Kompasretning* 0-90⁰ Bemærkning Notér fx foto eller stor sten med skurestriber og retning af skurestriber. 11

12 ÅRETS GYMNASIEKONKURRENCE OM DATA FRA RUMMET Vil du være med til at inspirere dine elever til at arbejde med anvendt geografisk information og samtidigt give dem mulighed for at vinde et studierejselegat på kr ,-? Som en integreret del af konferencen, Kortdage 2018, er Geoforum i øjeblikket i gang med at tilrettelægge årets gymnasiekonkurrence. Opgaven kommer i år til at handle om brugen af satellitdata. Opgaven er estimeret til at tage omkring to lektioner at lave, og besvarelsen skal indsendes senest den 8. oktober. Ud af de indsendte besvarelser vil et bedømmelsesudvalg udvælge tre, som vil få muligheden for at præsentere deres arbejde ved årets Kortdage, den 15. november i Aalborg Kongres & Kultur Center. Ved konferencen vil publikum vælge vinderen blandt de tre udvalgte. Den konkrete problemformulering af opgaven vil blive lagt på efter sommerferien.

13 KURSER Styrk din faglighed

14 KURSUS Vandet i jorden drikkevandet i Danmark og Grønland Hvad er i spil, når et samfund skal forsynes med nok vand og godt vand? Drikkevandet har betydning for alle, men ikke alle steder er vandets kvalitet lige god. Kvaliteten påvirkes af geologien, jordlagenes opbygning, klimaet indtrængende havvand, og menneskets aktivitet. n Undervisere: Arne Villumsen og Birgit Sandermann Justesen n Bogen uddeles på kurset, men vil også ligge frit tilgængelig på Emu en. Kursusudbyder Geografilærerforeningen. Formål At give kursusdeltagerne inspiration og ideer til arbejdet med temaer relateret til drikkevand. Indhold Drikkevandet har betydning for alle, men ikke alle steder er vandets kvalitet lige god. Kvaliteten påvirkes af geologien, jordlagenes opbygning, klimaet, indtrængende havvand, og menneskets aktivitet. Med oplæg af forfatteren og tilhørende eksperimentelt arbejde får du inspiration til brugen af Vandet i jorden drikkevandet i Danmark og Grønland, en gratis undervisningsbog med tilhørende empiribaserede ideer. Bogen udsendes forinden til alle medlemmer, men vil også ligge frit tilgængelig på Emu en. Målgruppe Alle undervisere i geografi, naturgeografi og geovidenskab. Tid og sted Mandag den 19. november 2018, kl Sted: VUC Fyn, Kottesgade 6, 5000 Odense (nær Odense Station). Pris Kr ,- Tilmelding Tilmelding senest 1. november 2018 på geografilaerer@gmail.dk. Oplys navn, skole og EAN-nummer. Kontaktperson Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum, Birgitjustesen@gmai.com 14

15 KURSUS GIS i Gymnasiet øvelser til ArcGIS-online Geografilærerforeningen og Geoinfo præsenterer hands-on øvelser til direkte brug i undervisningen i geografi, naturgeografi og geovidenskab. Kurset er tilrettelagt med en masse øvelser klar til brug i den daglige undervisning. Kurset baseres på ArcGIS on-line, der er blevet gratis for alle gymnasier. Kursusudbyder Geografilærerforeningen. Formål At præsentere kursusdeltagerne for færdige øvelser til brug i undervisningen med platformen ArcGIS-online. Indhold GIS er blevet nemt og efter at ArcGISonline er blevet gratis er det blevet ekstra nemt at anvende GIS i gymnasiet. Kurset introducerer projektet SkoleGIS der er gratis GIS-software og undervisningsmaterialer til gymnasier. På kurset præsenteres øvelser hvor GIS anvendes til at visualisere naturfaglige fænomener, som fx sammenhængen mellem pladetektoniske grænser, jordskælv og vulkaners placering. Du bliver introduceret til ArcGIS Online-platformen og arbejder med hands-on øvelser på din egen computer. Projekt SkoleGIS er i sin opstartsfase og i løbet af foråret 2018 vil Geoinfo publicere gratis onlinematerialer på Målet med SkoleGIS er, at lærere og elever får let adgang til at anvende GIS som et værktøj til løsning af geografiske problemstillinger inden for alle dele af læreplanen i geografi, naturgeografi og geovidenskab (den geografiske del). Målgruppe Alle undervisere i geografi, naturgeografi og geovidenskab. Tid og sted Tirsdag den 11. december 2018 kl Sted: Geoinfo, Hartmanns Pakhus, Stationsparken 37, Glostrup. Pris Kr ,- Tilmelding Tilmelding senest 9. november Send mail til geografilaerer@gmail.com Oplys navn, skole og EAN-nummer. Kontaktperson Niels Vinther, Lønstrupvej 100, 2720 Vanløse. Nielsvinther1@gmail.com,

16 KURSUS Geologi i praksis 1 Geologi i laboratoriet Geologi i laboratoriet. Hvordan får du styr på din stensamling og hvordan kan du gøre forløb med geologi mere praksisorienterede, så de lever op til læreplanens krav om 20 % feltarbejde, laboratoriearbejde og andet empiribaseret arbejde? På kurset får du teknikker til at klassificere din stensamling og øvelser til brug i undervisningen fx om pladetektonik. Derudover præsenteres forskellige former for anvendelse af WebGIS til analyser af landskaber i regional og lokal skala. Kurset afholdes af Christian Skipper og Niels Vinther. Kursusudbyder Geografilærerforeningen. Formål At opnå kendskab til og erfaring med geologisk arbejde i laboratoriet. Indhold Klassifikation af din stensamling, øvelser med bjergarter og pladetektonik. WebGIS i undervisningen. Målgruppe Alle undervisere i geografi, naturgeografi og geovidenskab. Tid og sted Torsdag den 24. januar 2019 kl morgenbrød fra kl Sted: Laboratoriet. Rosborg Gymnasium & HF, Vestre Engvej 61, 7100 Vejle Pris Kr ,- Tilmelding Tilmelding senest 20. december Send mail til geografilaerer@gmail.com Oplys navn, skole og EAN-nummer. Kontaktperson Kontaktperson Christian Berner Skipper, Birgit Irisvej Sandermann 37, Justesen, Kollelevbakken 7100 Vejle 4, 2830 Virum, Birgitjustesen@gmai.com cb@rosborg-gym.dk,

17 KURSUS Satellitbilledbehandling 2.0 Man kan se utrolig mange ting på Satellitbilleder og med nogle simple øvelser kan man se ting som selv øjet ikke kan se. Og det bliver nemmere og nemmere. Med frigivelser af de nyeste Sentinel-billeder og det onlineværktøj der hører med kræver, så det ikke længere hverken tidskrævende eller kendskab til teknik. Kursusudbyder Geografilærerforeningen. Formål At præsentere kursusdeltagerne for den nye nemme adgang til satellitbilleder og øvelser med disse. Indhold ESA har lavet et onlineværktøj til satellitbilleder og samtidig er Sentinel-2 billeder blevet frigivet. Nu behøver man ikke længere at søge længe efter billeder og sætte sig grundigt ind i teknologien bag de enkelte analyser nu kan man gøre det med enkelt klik på musen. Få vejledning til at bruge det nye online værktøj og øvelser du kan bruge direkte i undervisningen. Hvis du tidligere forgæves har forsøgt at bruge remote sensing i undervisningen, så er tiden inde til at prøve igen, for nu er det endelig helt klar til brug for både elever og lærere i gymnasiet. Der præsenteres også øvelser til Leo Works. Målgruppe Alle undervisere i geografi, naturgeografi og geovidenskab. Tid og sted Fredag den 8. marts 2019 kl i hovedstadsområdet. Pris Kr ,- Tilmelding Tilmelding senest 1. februar Send mail til geografilaerer@gmail.com Oplys navn, skole og EAN-nummer. Kontaktperson Niels Vinther, Lønstrupvej 100, 2720 Vanløse. Nielsvinther1@gmail.com, eller Birgit Sandermann Justesen, Birgitjustesen@gmail.com 17

18 KURSUS Geologi i praksis 2 Geologi i felten Få erfaring med geologisk feltarbejde ved kysten hvordan skal man undersøge en klint og skelne bjergarterne fra hinanden? Hvordan ser de mest almindelige ledeblokke ud? Hvordan kan du udføre feltarbejde på fladkysten og inddrage simple WebGIS-løsninger i en landskabsanalyse? På kurset arbejder vi med teknikker til at undersøge klintkysten og fladstranden samt den fortælling om det geologiske store kredsløb som kysten er en del af. Kurset afholdes af Christian Skipper og Niels Vinther. Kursusudbyder Geografilærerforeningen. Formål At opnå kendskab til og erfaring med geologiske feltarbejde. Indhold Vi laver geologisk tolkning af klinten ved Knudshoved, klassificerer bjergarter, måler kystprofil og sætter kysten i relation til FETA-modellen. Målgruppe Alle undervisere i geografi, naturgeografi og geovidenskab. Tid og sted Torsdag den 25. april Mødested: Nyborg Station kl Frokost på DSB-kursuscenter. Pris Kr ,- Tilmelding Tilmelding senest 25. marts Send mail til geografilaerer@gmail.com Oplys navn, skole og EAN-nummer Kontaktperson Christian Berner Skipper, Irisvej 37, 7100 Vejle cb@rosborg-gym.dk,

19 KURSUS Geofaglige metoder i praksis Hvordan anvender vi bevidst, synligt og i praksis geofaglige metoder i den daglige undervisning og i empiribaseret arbejde? Kurset afholdes af Jesper Langhoff, Ph.d., lektor i naturgeografi og mediefag. Kursusudbyder Geografilærerforeningen. Formål Geofaglige metoder i praksis som nøgle til den daglige undervisning og i empiribaseret arbejde. Indhold Kurset går tæt på brugen af geofaglige metoder fra sandet på stranden til fagets generelle genstandsfelt, således at elevernes geofaglige kompetencer bliver synlige i den daglige undervisning og i empiribaseret arbejde (feltarbejde, laboratoriet og i andet empiribaseret arbejde). En række forløb, forsøg og øvelser vil illustrere dette. Udgangspunktet er teoretisk, men fokus er hele tiden praksis med kompetenceudvikling hos eleverne i en geofaglig hverdag. På kurset lærer du om: Naturgeografisk videnskabsteori og metodik Metodevalg Dataindsamling og -behandling Målgruppe Geografi, Naturgeografi, Geovidenskab A. Tid og sted 30. oktober 2019 Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia. Pris Kr ,- Tilmelding Deadline: 1. september 2019 Send mail til geografilaerer@gmail.com Oplys navn, skole og EAN-nummer. Kontaktperson Jesper Langhoff, jesperlanghoff@gmail.com 19

20 ALLE TILMELDINGER TIL: Husk at oplyse: Kursets titel EAN-nr. for din arbejdsplads Arbejdspladsens navn Om du er medlem eller ej Dit navn Pris pr. kursus: kr.! 20

21 Geografilærerforeningen har BRUG FOR DIG! n Mangler du af og til inspiration til din undervisning i geografi/naturgeografi? n Har du haft brug for at nogen kom med inputs til, hvordan lærerplanerne efter reformen skulle udformes i praksis? n Synes du at faglige kurser styrker dig i din faglighed og i din undervisning? n Kunne du godt tænke dig, at der var nogen, der arbejdede for at gøre geografifaget mere synligt? n Håber du på at nogen et sted der ude taler med politikerne om, hvilken rolle og udformning, geografifaget skal have i ungdomsuddannelserne? n Er du også optaget af at geografifaget i ungdomsuddannelserne i højere grad spiller sammen med de videregående uddannelser? n Ønsker du dig også talentprogrammer for gymnasieelever med interesse i geografi/naturgeografi? Der er faktisk en faglig forening, som deler alle disse interesser med dig! Geografilærerforeningens bestyrelse varetager alle ovenstående spørgsmål og meget, meget mere. For at vores arbejde skal give mening, og for at vi kan sikre os at vi arbejder i den rigtige retning, har vi brug for at der er medlemmer i foreningen. Medlemmer, der kan deltage i vores kurser; medlemmer, der kan give os idéer til kommende efteruddannelsestilbud; medlemmer, der kan give os en retning for vores arbejde og medlemmer, der kan nyde godt af vores arbejde. Derfor denne opfordring: Hvis du underviser i geografi/ naturgeografi på STX/HF, så bør du være medlem af den faglige forening. Hvis du modtager GeoNyt, er du sandsynligvis allerede medlem men måske har du en fagkollega eller to, som ikke kender til den faglige forening? Prik gerne til dem! De bedste hilsner Geografilærerforeningens bestyrelse n Birgit Justesen, formand, Virum Gymnasium n Niels Vinther, næstformand, Egedal Gymnasium n Camilla Ehlers-Kock, sekretær, Sønderborg Statsskole n Jette Selvig Juel, kasserer, Køge Gymnasium n Rikke Harpøth, Falkonergårdens Gymnasium n Nina Nørgaard Pedersen, HF-centret Efterslægten n Jesper Langhoff, Fredericia Gymnasium n Maria Schou, Høje-Taastrup Gymnasium n Morten Winther Ravn, suppleant, Frederikssund Gymnasium 21

22 Mål verdensmålene Nyt undervisningsmateriale om FN s mål for bæredygtig udvikling I den nye læreplan for naturgeografi er kernestoffet udvidet med FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Nu er der kommet nyt undervisningsmateriale, som fokuserer netop på dette punkt. Materialet består af 8 cases med øvelser. De behandler de verdensmål for bæredygtig udvikling, der berører natur geografi og geografi i gymnasiet og på HF. Vi kommer vidt omkring, fra råstoffer i Congo til klimaforandringer i Grønland og affald i både Stillehavet og i Danmark. Materialet findes i et printbart hæfte, på U-web, EMU Danmarks læringsportal og verdensmaalene.dk. En samlet indgang til materialet findes på Alle cases/øvelser er gratis og kræver ikke login. Til hver case er der en introduktion og læsemateriale. Netmediet Bias.nu og Niels Vinther har udviklet materialet i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, UNDP, Globale Gymnasier og en række udvalgte geografilærere.

23 Erfaringer fra eksamen efter ny reform Geografi HFe ved vintereksamen Som underviser på KVUC, har vi allerede samlet os nogle begyndende erfaringer med den nye eksamensform. Ved vintereksamen havde jeg selv 3 hold til eksamen efter Geografi C HFe lærerplanen. I HFe lærerplanen formuleres prøveformen således: Opgaven indeholder en overskrift og præciserende underspørgsmål samt materiale i form af to bilag. Bilagsmaterialet danner basis for en faglig uddybet besvarelse ved inddragelser af undervisningens indhold og i størst muligt omfang inddragelse af eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde. Vejledningen åbner op for muligheden for at opbygge eksamensspørgsmålene på samme måde som STX med et overordnet spørgsmål samt to underspørgsmål der præciserer dette. Men jeg valgte at følge lærerplanens formulering. En overvejelse omkring tidspunktet for udlevering af eksamensspørgsmålene var at kursisterne skulle have tid til at forberede sig på spørgsmålene, men samtidig skulle fokus ikke tages fra den daglige undervisning. Hvis kursisterne tidligt i forløbet havde fået udleveret eksamensspørgsmålene, tror jeg at det ville have været en udfordring at sørge for at kursisternes fokus og min egen undervisning ikke blev for eksamensrettet. Derved havde man risikeret at miste en del af det bredere faglige fokus og det alment dannende element i undervisningen. Til hvert eksamensspørgsmål havde jeg skrevet formuleringen Inddrag en relevant rapport eller journal i din besvarelse. Kursisterne blev således ikke bedt om at inddrage en specifik øvelse, men kunne selv vurdere hvilket eksperimentelt arbejde de ønskede at inddrage. Det fungerede godt at kursisterne havde et selvstændigt valg, hvilket gav dem mulighed for at kunne vinkle deres besvarelse og samtidig vise et fagligt overblik i udvælgelsen af relevante øvelser. I forhold til erfaringerne fra NF lærerplanen fra 2013 hvor kursisterne trak en specifik øvelse, betød det også at man ikke oplevede at skulle trække kursister igennem en øvelse. Samtidig betød det at jeg til hvert eksamensspørgsmål skulle have gennemtænkt at der var minimum én øvelse som var relevant at inddrage. Med lærerplanens krav om 20 % eksperimentelt arbejde oplevede jeg ikke at mangle eksperimentelt arbejde til eksamensspørgsmålene. Holdene havde samlet været igennem 9 større eller mindre øvelser/eksperimentelt 23

24 Erfaringer fra eksamen efter ny reform Geografi HFe ved vintereksamen (fortsat) arbejde/feltarbejde i undervisningsforløbet. Jeg har tidligere undervist i NF, så selve kravet om eksperimentelt arbejde var for mit vedkommende ikke nyt. Men i forhold Geografi C HFe sætter det anderledes krav til hvordan forsøgene inddrages i eksamenssituation og dermed også nye overvejelser omkring eksempelvis øvelsernes størrelse, samt hvordan de passer ind i undervisningens temaer og de enkelte eksamensspørgsmål. I den tidligere NF eksamensform skulle kursisterne tage udgangspunkt i forsøgene, hvor kursisterne redegjorde for både formål, fremgangsmåde, resultater samt teori og perspektivering ud fra øvelserne. 24 Den nye lærerplan på HFe lægger derimod op til at øvelserne skal inddrages i besvarelsen af spørgsmålene. Når kursisterne både skal besvare 3 spørgsmål og inddrage 2 bilag, er min erfaring at øvelserne skal have et overskueligt omfang, således at kursisterne har mulighed for at uddrage meningsfulde pointer fra øvelserne inden for den tidsramme eksamen sætter. I forhold til den eksterne del af NF eksamen efter den nye reform oplevede jeg som censor at kursisterne har travlt når de både skal forholde sig til den præciserende tekst/de spørgsmål som læreren har formuleret, det eksperimentelle arbejde,

25 samt et antal bilag. I NF bekendtgørelsen er der ikke sat begrænsninger i forhold til antallet af bilag. Men en overvejelse kunne måske være at sigte efter ca. 2 bilag som ved HFe og STX, således at kursisterne har mulighed for reelt at bringe bilagene i spil i besvarelsen. I forhold til det at kursisterne kendte spørgsmålene på forhånd var mine erfaringer at der var stor forskel på hvor meget kursisterne havde brugt de kendte spørgsmål til at forberede sig. Flertallet af kursisterne havde tydeligt forberedt sig på spørgsmålene, de havde en klar ide om hvilken øvelse de ville inddrage, hvilke pointer de kunne trække ud af deres valgte øvelse samt havde figurer med som de kunne inddrage i deres besvarelse. Ofte inddrog kursisterne også relevante koblinger til andre af undervisningens temaer, samt vinklinger og perspektiveringer som jeg ikke nødvendigvis have regnet med, hvilket gjorde eksamen meget dynamisk. En mindre gruppe af kursister havde ikke (eller kun sparsomt) forberedt sig på spørgsmålene inden. Her var det min erfaring at eksamensformen var en stor udfordring for dem. Både i forhold til deres faglige besvarelse, men i høj grad også i forhold til at disponere deres tid under selve eksamen. Det at kursisterne kun havde 2 bilag gjorde at de ikke kunne støtte sig op af bilagene og de fik så at sige ikke serveret en disposition for eksamen igennem bilagene. Samtidig havde denne gruppe kursister svært ved selvstændigt at inddrage øvelser og figurer fra undervisningen. Derudover åbner de kendte eksamensspørgsmål måske også op for nye muligheder i faget. Forstået på den måde at når kursisterne ser hele spørgsmålet for HFe s vedkommende og overskriften for STX s vedkommende så kan det være lettere at afprøve nye emner/temaer og tage fat i de mindre oplagte vinkler i de velkendte temaer. Samtidig vil man kunne lave flere eksamensspørgsmål der går på tværs af undervisningens temaer. Det kan således være med til at brede geografifaget mere ud. Samlet set er det min erfaring ud fra denne eksamenstermin, at den nye eksamensform sætter større krav til kursisternes selvstændighed og faglige overblik end lærerplanen i geografi fra HFe Samtidig giver kravet om 20 % eksperimentelt arbejde mulighed for at konkretisere faget og betyder at den daglige undervisning kommer langt mere i spil under selve eksamen. 25

26 26

27 Sommer i Grønland Billederne er fra "Vandet i jorden", der viser indsamling af isskosser til drikkevandsforsyning i Grønland. Fotos: Anders Bjerregaard Christensen. 27

28 Interview Interview med erfaren lærer, Torben Heinrich, Egedal Gymnasium Hvilke fag har du og hvor længe har du været ansat? Jeg har både biologi og geografi fra RUC. Jeg har været ansat siden kun på Egedal Gymnasium og HF (tidligere Stenløse Gymnasium go HF), men jeg har dog været i pædagogikum i Herlev efterfulgt af et kort vikariat der? Pædagogikum dengang var ½-årligt og meget eftertragtet fordi det bagefter gav adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse. I efteråret 1982 var derfor ca der ansøgte om pædagogikum. Det blev for meget for regeringen, som indførte en adgangsbegrænsning (vist nok den eneste gang). Dermed var vi omkring 3-400, som i første omgang ikke kom i pædagogikum. Folketinget ombestemte sig dog efter et par måneder og sendte os i et skævt pædagogikum fra oktober til februar. Hvordan har du oplevet udviklingen fra før reformen i 2005 til den nyeste reform? Oprindeligt havde jeg en lidt naiv idé om at skolereformer altid fører til forbedringer, men det synes jeg ikke man kan sige om nogle af de reformer jeg har gennemlevet. Politikerne bekymrer sig ikke så meget om hvordan det egentlig går i skolen, men mere om hvad de har af politiske kæpheste. Det giver nogle gange nogle forbedringer, men andre gange noget makværk reformen ændrede geografi fra et kulturgeografisk fag til naturgeografisk - som følge af et politisk ønske. Det har været både godt og skidt, for naturgeografi var nok underprioriteret i den gamle ordning, men til gengæld blev kulturgeografien næsten fjernet i den nye. Det syntes jeg var meget kedeligt. Jeg er som nævnt uddannet på RUC, hvor der var opbygget en velmenende bestræbelse på at forene og integrere kulturgeografien og naturgeografien. Dette blev efter reformen meget vanskeligt at overføre til gymnasiet. Jeg havde selv under studiet oplevet gode eksempler på hvordan de to 28

29 xxxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx indfaldsvinkler kunne supplere hinanden og give en dybere indsigt i problemerne. Fx lavede vi et projekt om fiskeri i Grønland, hvor vi både kiggede på politiske beslutninger og naturgeografiske ændringer - vi fandt frem til at nedgangen i fiskebestandene opstod før den kuldeperiode, som normalt fik skylden for fiskeriets tilbagegang. Derfor var årsagen ikke kun lokale klimaændringer, men også overfiskeri. Denne erkendelse var kun mulig fordi vi havde haft både en naturgeografisk og en kulturgeografisk tilgang. Kan samfundsforståelsen ikke implementeres i den nuværende reform? Jeg synes ikke at 2005-reformen helt kan inddrage kulturforhold på samme måde som tidligere da det let blev lidt for meget naturdeterminisme. Fx arbejdede vi meget med problemer i udviklingslandene, men det er svært at få nok kulturgeografiske forhold ind i den ny reform, så det samtidig giver mening for arbejdet med problemstillingen. Det blev også svært at inddrage demografien nok som forklaringsmodel efter den ny reform, da alt det andet der skulle nås der kom et større tidspres. En anden ting der blev dårligere ved reformen var udformningen af eksamensspørgsmålene. Vi efterlod mange især svage elever i stikken ved at de selv skulle finde alle bilag til deres eksamination. Tidligere brugte jeg lang tid på at finde bilag, som passede godt til 29

30 Interview (fortsat) spørgsmålene. Hvis en svag elev gik i stå under eksaminationen, kunne jeg tage udgangspunkt i spørgsmål til bilagene og på den måde få eleven i gang igen. Med den nyeste reform er der heldigvis genoptaget noget af det gamle. Hvordan har det været at udvikle faget i en mere naturvidenskabelig retning? En god ting ved 2005-reformens prioritering af naturgeografi var, at vi er blevet omskolet til at blive mere eksperimentelle. Det tager lang tid - og jeg synes ikke helt at vi er der endnu, men det er blevet bedre. Det kræver meget af læreren at lave gode forsøg, der ikke forplumrer billedet. Der var INTET gjort for at starte det eksperimentelle arbejde for lærerne og derfor var det bare om at gå i gang og prøve sig frem. Det var sjovt men tog også lang tid. Det er interessant at udvikle faget, når jeg selv kan medvirke til udviklingen og ikke bare skal rette mig ind efter noget som andre har lavet. Jeg har også været med til at udvikle NV hvilket jeg synes har været rigtig sjovt og spændende. Det er dog en utrolig tidskrævende proces - jeg husker engang hvor jeg brugte tæt på 50 timer på at udvikle en enkelt øvelse. Det at jeg er biologilærer gør at vi jeg har haft en fordel i forbindelse med udvikling af faget. Det har nok gjort det nemmere at trække på erfaringerne fra biologi mht. hvad der fungerer godt og hvad der ikke fungerer.!? Biologi har en mere konkret teoridannelse, men også der har vi arbejdet problemorienteret. Den kombination har været en stor fordel for mig kombineret med min tværfaglige RUC-baggrund. 30

31 Hvordan ser fremtiden ud og hvad ser du som den største udfordring for faget i fremtiden? Fremtiden: Så længe de fastholder den ordning, der er nu, så håber jeg at der udvikles øvelser til at illustrere forskellige processer og sammenhænge i faget. Det er vigtigt at der bliver udviklet disse gode øvelser, fordi det kan være med til at fastholde elever og fange deres interesse. Der skal også arbejdes på at den problemorienterede tilgang implementeres bedre, så eleverne faktisk kan undersøge problemer og ikke bare undervises efter en lidt kunstig ramme.?! Hvad er din bedste oplevelse som geografilærer? Min bedste oplevelse som geografilærer var på en af vores bornholmerekskursioner, hvor jeg følte at vi forbandt ekskursionen med teorien, så eleverne fik oplevelsen af det geologiske vingesus. Efterfølgende har jeg været på privattur, hvor jeg havde samme oplevelse med venner der ellers ikke var geo-interesserede. Der gik det op i en højere enhed. Jeg går på pension nu og jeg har ingen faste geo-planer, men jeg regner med at kunne fortsætte interessen, nu hvor jeg får mere tid. Måske bliver det mere som biologilærer, da jeg har bedre forudsætninger for at skrive eller afholde kurser. Nu må vi se om jeg også får overskud til at udvikle inden for geografifaget. Der bliver nok også tid til rejser til fx Island og andre spændende steder - og få svar på nogle af de ulogiske elementer der findes fx at få en ordentlig forklaring på hvorfor der er keglevulkaner i Island. 31

32 Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken Virum Fra formanden... 3 Generalforsamling Geografiolympiade-udvalget Noget for dig?... 5 En naturgeografisk 3-i-1-lokalitet... 7 KURSER Styrk din faglighed Vandet i jorden drikkevandet i Danmark og Grønland GIS i Gymnasiet øvelser til ArcGIS-online Geologi i praksis 1 Geologi i laboratoriet Satellitbilledbehandling Geologi i praksis 2 Geologi i felten Geofaglige metoder i praksis Geografilærerforeningen har brug for dig! Erfaringer fra eksamen efter ny reform Geografi HFe ved vintereksamen Sommer i Grønland billedserie Interview med erfaren lærer Geo-Nyt nr. 93: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud Redaktion sluttet 15. juni 2018 Tryk: Idon Grafisk Bidrag til nr. 94 sendes, helst i digital form, senest 24. august 2018 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum Birgitjustesen@gmail.com