RISIKOSTYRING Albertslund Kommune

Transkript

1 RISIKOSTYRING Albertslund Kommune Årsrapport Handlingsplan Acadre 10/ Risikostyregruppen Juli 2010

2 Rapporten er udarbejdet af Miljø- og Teknikforvaltningen: Risikostyringskoordinator Frederik Lerche Center for Ledelse og Personale: Konsulent Mette Vestergaard Arbejdsskadeadministrator Hanne Hansen

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 ÅRSRAPPORT AKTIVITETER PÅ TINGOMRÅDET...5 AKTIVITETER PÅ PERSONOMRÅDET...8 RISIKOSTYRINGSREGNSKAB...9 TINGOMRÅDET BUDGET OG REGNSKAB...9 PERSONOMRÅDET BUDGET OG REGNSKAB FORSIKRINGSUDGIFTER SKADESBILLEDE 2008 og TINGSKADER SKADEUDGIFTER OG ANTAL SKADER ARBEJDSSKADER FALCK HEALTHCARE HANDLINGSPLAN TINGOMRÅDET PERSONOMRÅDET BILAG 1. RISIKOSTYRINGSPOLITIK I ALBERTSLUND KOMMUNE... 26

4 INDLEDNING Risikostyring er systematisk planlægning af projekter, der skal forebygge skader af enhver art. Skader der har materielle og menneskelige omkostninger for Albertslund Kommunes ejendom, ansatte og borgere. Risikostyringsbegrebet er under udvikling, også i Albertslund Kommune, og man taler i højere grad om risikoledelse frem for risikostyring. Hvor risikostyring først og fremmest handler om de mange fagspecifikke og tekniske aspekter af en organisations risici, handler risikoledelse om at skabe et helhedsorienteret og koordineret beslutningsgrundlag i relation til en organisations vitale risici. Flere og flere kommuner er begyndt at implementere risikoledelse, som en del af det bestående ledelsessystem, og det kan meget vel tænkes, at Albertslund Kommune vil gå samme vej inden for en kortere årrække. Risikostyring i Albertslund Kommune I slutningen af 2008 blev gennemført en organisationsændring, hvor stillingen som arbejdsmiljøkonsulent blev nedlagt. Dette gav anledning til en række organisationsændringer, så ansvarsområderne på arbejdsmiljøområdet er som følger: Ansvaret for arbejdet med forebyggelse af arbejdsskader, som en del af risikostyringsstrategien er overflyttet til Ejendom, vej og park i Miljø- og Teknikforvaltningen. Ansvaret for kommunens arbejde med arbejdsmiljøcertificering er placeret i Plan og Miljø i Miljø- og Teknikforvaltningen. Dog er der ikke er truffet beslutninger om iværksættelse af certificering i hele kommunen. Ansvaret for den mekaniske og fysiske del af arbejdsmiljøområdet, herunder vejledning og rådgivning af kommunens arbejdspladser mv., er overgået til Ejendom, vej og park i Miljø- og Teknikforvaltningen. Det overordnede ansvar for kommunens arbejde med psykisk arbejdsmiljø og trivsel er forankret i Center for Ledelse og Personale. Dette gælder såvel arbejdet med trivselsundersøgelser som konsulentbistand i forhold til konkrete trivselsprojekter, generelt og i forhold til den enkelte arbejdsplads. Det overordnede ansvar for kommunens arbejde med APV (udvikling, igangsætning og vedligeholdelse) overgår fra 2011/2012 til Miljø- og Teknikforvaltningen, idet arbejdet søges integreret i kommunens risikostyringsarbejde. Den igangværende opgave (overordnet koordinering og planlægning) med udarbejdelse af APV'er for 2008 og 3 år frem bliver gjort færdig i Fællesforvaltnings Udviklingsafdeling. Vedligeholdelse af MED-håndbog og servicering af MED-organisationen forbliver i Center for Ledelse og Personale. Risikostyring i Albertslund Kommune er fortsat defineret som to hovedområder: Ting og personer. På tingområdet varetages opgaver vedrørende sikring, vagt, forsikring af fysiske aktiver såsom bygninger, biler og inventar, fysisk sikkerhed på legepladser samt information. Risikostyring på tingområdet er forankret i Miljø- og Teknikforvaltningen. På personområdet varetages opgaver, der har at gøre med arbejdsskader, forsikring, arbejdsmiljø, arbejdspladsvurderinger og information om initiativer og projekter til ansatte i kommunen. Risikostyring på personområdet er som tidligere beskrevet forankret i både Center for Ledelse og Personale og Miljø- og Teknikforvaltningen. Der foregår en tæt koordinering de to forvaltninger imellem. Albertslund Kommune har siden 2003 arbejdet på at ændre måden at være forsikret på, både på tingområdet og personområdet. Kommunen har påtaget sig et større økonomisk ansvar i forbindelse med skadeudgifter og til gengæld fået færre udgifter til forsikringspræmier. En del af denne besparelse på forsikringspræmierne bruges aktivt til skadeforebyggende tiltag. 2

5 Større økonomisk ansvar på forsikringsområdet er sket sideløbende med, at risikostyringsindsatsen på begge områder er blevet forstærket. Både gennem bedre organisering, øgede personressourcer og egentlige bevillinger til forebyggende tiltag. Albertslund Kommunes Risikostyringspolitik fremgår af bilag 1. Risikostyring en ledelsesopgave Risikostyring er en ledelsesopgave. Decentralt har ledelsen det overordnede ansvar for risikostyringen på ting- og personområdet. Den enkelte leder er ansvarlig for eget område, både hvad angår personsikkerhed, arbejdsmiljø, legepladssikkerhed, sikring mv. Centralt er risikostyringsarbejdet organiseret i en styregruppe, der på det strategiske niveau fastlægger rammerne for projekter og aktiviteter. Økonomiudvalget har det politiske ansvar for, at risikostyringen gennemføres på grundlag af handlingsplaner og årsrapporter fra Risikostyregruppen. I 2009 blev risikostyregruppens formål og sammensætning ændret. Risikostyringsarbejdet defineres fremover som et indsatsområde med reference til direktørgruppen og med drøftelse i KommuneMED. I forbindelse med tidligere omtalte organisationsændring samt ønske fra direktørgruppen om bredere ledelsesmæssigt fokus på især arbejdsmiljøarbejdet er medlemmer af risikostyregruppen fra 2010 som følger: Direktør for Miljø- og Teknikforvaltningen Niels Carsten Bluhme, direktør for Sundheds og Socialforvaltningen Tordis Vildur, konsulent Mette Vestergaard og risikostyringskoordinator Frederik Lerche. På det operationelle niveau nedsætter risikostyringskoordinatoren og udviklingskonsulenten arbejdsgrupper og etablerer netværk til varetagelse af opgaverne på ting- og personområdet. Risikostyringskoordinatoren og udviklingskonsulenten er det koordinerende led mellem det strategiske og operationelle niveau og udfærdiger statusrapporter og orienterer Risikostyregruppen om igangværende aktiviteter på kvartalsvise møder. Det er risikostyringskoordinatorens og konsulentens opgave at understøtte risikostyringsarbejdet på det strategiske niveau, dels i forhold til styregruppen, dels på personområdet i samarbejde med MEDorganisationen og sikkerhedsgrupperne. Fig. 1. Organisationsdiagram Risikostyring og sikkerhedsorganisation RISIKOSTYREGRUPPE KOMMUNEMED- UDVALGET TING PERSONER STRATEGISK RS KOORDINATOR KONSULENT FORVALTNINGSMED- UDVALGENE OPREATIONELT ARBEJDSPLADSMED- UDVALGENE ARBEJDSGRUPPER NETVÆRK SIKKERHEDSGRUPPER 3

6 Risikostyring rapportering I henhold til vedtaget risikostyringspolitik for Albertslund Kommune udarbejder risikostyregruppen en årsrapport til Økonomiudvalget. Rapporten orienterer om risikostyringsregnskab, skadesbillede, forløb og resultater af igangværende projekter, påtænkte initiativer og tiltag på både person og tingområdet. Kommunalbestyrelsen godkendte i 2007, at der fremover udarbejdes 2-årige handlingsplaner for risikostyringsområdet, og at der deraf kun aflægges rapport til Økonomiudvalget hvert andet år. Dette gøres for at skabe bedre sammenhæng til de kommunale 2-årige virksomhedsplaner. Nærværende rapport omfatter såvel årsrapport for samt handlingsplan for Årsrapporten redegør for forløbet af risikostyringsarbejdet i den forgangne periode, mens handlingsplanen beskrivende de kommende to års aktiviteter og opgaver på risikostyringsområdet. 4

7 ÅRSRAPPORT AKTIVITETER PÅ TINGOMRÅDET Risikostyringen på tingområdet spænder over en bred vifte af forebyggende aktiviteter. Forsikring, indhentning og behandling af skadedata, planlægning og udførelse af sikringsprojekter, foruden samarbejde på tværs af forvaltningerne og samarbejde med politiet. Vagten spiller en stadig stigende rolle i risikostyringsarbejdet i takt med de øgede krav til mere forebyggelse. Som en del af den løbende ændrede organisering af risikostyringsarbejdet er mere og mere af det operationelle arbejde og planlægning overladt til vagten. Desuden medfører de mange nye sikringstekniske tiltag ekstra arbejdsområder for vagten fx til opfølgning på optagelser fra tv-overvågning. Nedenfor er angivet status på indsatsområder i handlingsplan for risikostyringsarbejdet på tingområdet i Sikringsgennemgang og -investeringer I 2006 blev der foretaget en sikringsteknisk gennemgang af de fleste kommunale bygninger. Et af målene for risikostyringsarbejdet i 2008 og 2009 var at foretage en opdateret sikringsgennemgang af de bygninger, som ud fra en risikoanalyse blev vurderet som værende de mest udsatte. Hernæst skulle de sikringsaktiviteter, som blev konstateret på gennemgangen, registreres. Arbejdsgruppen for vagt, sikring og risikostyring har fulgt skadesbilledet løbende, og der har vist sig en ændring i forhold til tidligere år af det løsøre, som typisk bliver stjålet. Bl.a. kan ses på de senere års indbrud, at stationære computere og fladskærme ikke er så eftertragtet tyvegods som tidligere. Med baggrund i bl.a. disse observationer skal det overvejes, om kommunens sikringspolitik skal revideres. Dette har dog tidsmæssigt ikke kunne lade sig gøre, hvorfor indsatsområdet videreføres i handlingsplanen for Udskiftning af pengeskabe De fleste kommunale bygninger har i perioden fra 2007 til 2009 fået monteret et forsikringsgodkendt pengeskab til opbevaring af institutionernes og skolers værdigenstande såsom kontantbeholdninger, kameraer, nøgler mv. Institutionerne blev tilbudt en betalingsordning, hvor de selv og risikostyringsbudgettet delte udgiften til indkøb og montering af pengeskabet ligeligt. Denne ordning gjorde det attraktivt at indkøbe et pengeskab, hvilket mange institutioner og skoler benyttede sig af. Brandsikring Siden risikostyringsarbejdet blev reorganiseret i 2003 har der hovedsageligt været fokus på at forebygge indbrud og hærværk. Denne forebyggende indsats har virket effektivt og har resulteret i et faldende skadesbillede. Som følge af den forhøjede selvrisiko på bygningsskade- og løsøreforsikring er der i en 3-årig periode afsat ekstra midler til brandsikring af de kommunale bygninger. Der er foretaget en brandteknisk gennemgang af de bygninger, som i samarbejde med beredskabsafdelingen blev anset for værende mest udsat. Gennemgangen resulterede i en rapport indeholdende en række anbefalinger til brandforebyggelse på de enkelte ejendomme. Der er blevet udført flere brandsikringstiltag i perioden, bl.a. opsætning af automatisk brandalarmeringsanlæg i staldene på Albertslund Ridecenter, etablering af røgalarmer i kryberum på daginstitutioner samt tvovervågning af Ungehuset Hedemarken for at forebygge brandstiftelse. Tv-overvågning Tv-overvågning er bare et af flere mulige tiltag, når et aktiv skal sikres. Det anvendes primært ved gentagne hændelser, der er vanskelige at forebygge ved andre sikringstiltag. Tv-overvågning kan også være ak- 5

8 tuel på steder, der ligger afsides og som det tager Vagten længere tid at nå i tilfælde af alarm. Albertslund Kommunes efterhånden lange erfaring med tv-overvågning giver gode forudsætninger for at vurdere om tv-overvågning er et egnet sikringstiltag i en given situation. Der er ultimo 2009 opsat tv-overvågning på 25 kommunale ejendomme. Oversigt over lokationer med tvovervågning betragtes som fortrolig og offentliggøres derfor ikke. Oversigten er dog vedlagt som fortroligt bilag til årsrapporten. Oversigten opdateres løbende af vagten, så den kan forevises til relevante myndigheder efter behov fx Datatilsynet. Billederne fra de mange kameraer overføres til vagtens kontrolcentral på Rådhuset. Retningslinier for tvovervågning i Albertslund Kommune samt gældende lovgivning på området overholdes. Bl.a. er der opsat skiltning på lokationerne for at sikre at besøgende og forbipasserende er orienteret om overvågningen. Vagten gennemgår med jævne mellemrum skiltningen for at sikre at den fortsat lever op til lovgivningen. I 2008 og 2009 har der været mange og vedvarende problemer med flere af de optageenheder, som decentralt lagrer billederne fra tv-overvågningen. Størstedelen af installationerne er sat op for flere år siden, og det tekniske lagringsudstyr begyndte at stå af. I visse tilfælde kunne udstyret ikke repareres og andre gange var reparationerne meget bekostelige. Dette kombineret med at vagtens personale skulle operere med 3 forskellige systemer og programmer til tv-overvågning gjorde, at arbejdsgruppen for vagt, sikring og risikostyring besluttede at udskifte alle de eksisterende lagringsenheder til én type og samtidig få kun ét program som vagtens personale skal operere i. Det er en lang proces, da det er vigtigt at vælge det rigtige system og er derfor først faldet på plads i begyndelsen af Det har samtidig betydet, at mange nye installationer af tv-overvågningen har været sat på standby for at installationerne kan køre i det nye system. Tv-overvågning i Albertslund Centrum I 2007 blev lov om tv-overvågning revideret, så det blev lovligt at overvåge butiksfacader og arealer i umiddelbar nærhed heraf. Dette åbnede bl.a. mulighed for at overvåge facaderne i Albertslund Centrum. I november 2009 godkendte Kommunalbestyrelsen Miljø- og Teknikforvaltningens indstilling om opsætning af tv-overvågning langs facader i Albertslund Centrum. Kommunalbestyrelsen bad ved samme lejlighed om få sagen genfremsendt såfremt der sker ændringer i lovgivningen, som gør det muligt at overvåge pladser og byrum i centret. I 2008 blev opsat en prøveopsætning af tv-overvågning i Albertslund Centrum, som skulle give erfaringer med billede- og lyskvalitet for den fremtidige installation i hele centret. Prøveopsætningen har givet en lang række gode erfaringer, som kan bruges i det videre arbejde. Opsætning af tv-overvågningen langs facaderne i centret har afventet valg af system til tv-overvågning og kan derfor igangsættes i løbet af Overførsel af alarmsignal via Kommunenettet Der er i perioden etableret en række prøveoverførsler af tyverialarmer over kommunens netværk. Systemet har fungeret godt og der er ikke konstateret nogen fejl. Derfor videreføres dette projekt, men vil fremover mere være at betragte som en driftssag frem for et indsatsområde. Årsagen hertil er at systemet er testet i almindelig driftssituation og fungerer fint. Hertil kommer at der kan tilsluttes en enkel bygning af gangen, når der er behov herfor eller hvis der sidst på året er uforbrugte midler på risikostyringsbudgettet. Adgangskontrol Der er ved udgangen af 2009 etableret adgangskontrol på alle kommunale haller samt på bl.a. Stadion. Systemet fungerer stort set uden fejl eller reparationer til glæde for både brugere og vagten. Der kan efter behov forholdsvist enkelt opsættes adgangskontrol på øvrige lokaler eller arealer. 6

9 Vagttilsyn i bygningerne Vagten fører løbende kontrol med tyverialarmanlæg, tv-overvågning, adgangskontrol mv., som er installeret på de kommunale bygninger. Vagten har ved alarmer en meget kort responstid på 5-10 min. alt efter afstand og samtidige alarmer. Vagten er begyndt at føre statistik over responstider. Den gennemsnitlige responstid er ca. 7-8 minutter fra en alarm bliver aktiveret til vagten er på stedet. Dette er meget hurtigt i forhold til private vagtværn, hvor det meget nemt kan tage 1 time og mange gange mere, før de er på stedet. Vagten fører desuden statistik over en række andre af vagtens serviceydelser. Nedenfor ses nogle af disse nøgletal. Tallene er opgjort i efteråret Tilsyn med kommunale bygninger Tilkobling af alarmer (glemt af personale) Nødkald fra borgere i eget hjem Serviceopgaver ift. borgere og kommunale bygninger Ca stk. Ca. 800 stk. Ca stk. Ca stk. Vagten har systematiseret vagtrunderingen ved hjælp af en ruteplan, der sikrer, at vagten kommer rundt til alle kommunens ejendomme flere gange om ugen. Information og samarbejde En af betingelserne for succesfuld risikostyring er, at der er etableret et velfungerende samarbejde mellem de involverede aktører i forvaltningerne, samt at projekterne evalueres med erfaringsopsamling for øje. I perioden har der været en lang række interne og eksterne samarbejdsfora og arbejdsgrupper. Af interne samarbejdspartnere kan nævnes SSP-afdelingen i Børne- og Undervisningsafdelingen om forebyggelse af bl.a. hærværk, Jobcentret for aktivering af personer i kriminelle løbebaner samt Byg og Brand teamet omkring samarbejde om forebyggelse på brandområdet. Af eksterne samarbejdspartnere kan nævnes Glostrup Politi, Foreningen for Risikostyring, en landsdækkende forening af offentlige risikostyringskoordinatorer samt vagtledere i tilstødende kommuner. Herudover sidder formanden for risikostyregruppen i bestyrelsen for PRIMO, en forening til fremme af offentlig risikoledelse med deltagere af både offentlige og private aktører. Risikostyringskoordinatoren sidder desuden i PRIMO s rådgivningsgruppe, hvor bl.a. vejledning i kommunal risikoledelse er udarbejdet. I forbindelse med det seneste forsikringsudbud i 2007 indgik kommunen aftale med en forsikringsmægler, som skulle hjælpe med at administrere forsikringerne samt kvalitetssikre procedurer og arbejdsgange på forsikringsområdet. Der er i 2009 blevet udarbejdet en skadesvejledning til brugere af de kommunale bygninger. Vejledningen beskriver proceduren for anmeldelse og udbedring af forskellige former for skader. 7

10 AKTIVITETER PÅ PERSONOMRÅDET Risikostyring på personområdet omhandler alt fra sagsbehandling af arbejdsskader, forebyggende aktiviteter med henblik på nedsættelse af arbejdsskader, forebyggelse af hændelser om krænkende adfærd samt forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Aktiviteterne udføres i samarbejde med MED-organisationen og arbejdspladserne i Albertslund Kommune. Indsatsområderne understøtter arbejdet med at skabe en attraktiv og effektiv arbejdsplads, som er en af chefgruppens målsætninger. I handlingsplan for risikostyringsområdet i er angivet følgende primære indsatsområder på personområdet. Færre arbejdsulykker Procedure for MED-organisationen i forhold til undersøgelse og forebyggelse af arbejdsulykker Arbejdsmiljøcertificering af Humlehusene 1 og 7 Som tidligere nævnt blev stillingen som arbejdsmiljøkonsulent nedlagt i slutningen af 2008, og der er gået noget tid med at afklare, hvordan den nye organisering af arbejdsmiljøarbejdet skulle fungere i praksis. Herudover har tiden til opfølgning på målene ikke været tilstrækkelig. Derfor er det begrænset, hvor langt forvaltningerne er nået med opfyldelse af målene på personområdet, hvorfor to af dem videreføres til 2010 og Færre arbejdsulykker Et højt fysisk og organisatorisk sikkerhedsniveau og en god sikkerhedskultur er forudsætninger for, at kommunen kan forebygge arbejdsulykker. Samtidig er det en forudsætning, at der er et stærkt ledelsesengagement, og at medarbejderne involveres i alle former for aktiviteter, der vedrører sikkerhed. Ud fra de årlige statistikker over arbejdsulykker i perioden kan man se, at der inden for flere af kommunens arbejdsområder bliver ved med at være et højt antal arbejdsulykker og samlet set stiger antallet af arbejdsskader i kommunen. Et indsatsområde er derfor at opnå færre arbejdsulykker inden for disse områder. Dette indsatsområde er et af de to områder, hvor målet ikke er bragt til ende og videreføres derfor i 2010 og For at arbejdspladserne med bedre at kunne anmelde arbejdsskader og kende deres ansvar og opgaver i denne forbindelse er Håndbog om Arbejdsskader blevet revideret. Desuden deltager Center for Ledelse og Personale med et indlæg på de kommunale sikkerhedsuddannelser, hvor der informeres om procedure for anmeldelse af arbejdsskader. Procedure for MED-organisationen i forhold til undersøgelse og forebyggelse af arbejdsulykker Albertslund Kommune fik en MED-aftale i august 2007, og i kommunens MED-håndbog er det beskrevet, hvilke opgaver og ansvar MED-organisationen og sikkerhedsgruppen har i forbindelse med at undersøge og forebygge arbejdsulykker. Målet er at den strukturerede organisering af opgaver og ansvar vil understøtte arbejdet med at skabe den gode sikkerhedskultur og det nødvendige høje sikkerhedsniveau i kommunen. Dette er nemlig en forudsætning for, at kommunen kan forebygge arbejdsulykker. Skal denne organisering få nogen betydning for det forebyggende arbejde, er det derfor nødvendigt, at opgaver og ansvar bliver kendt i hele organisationen. Ledelsen på de forskellige niveauer i organisationen har således et ansvar for, at næste led kender til og tager ansvar for, at netop de opgaver, som hører ind under det enkelte niveau, bliver varetaget. Dette indsatsområde er et af de to områder, hvor målet ikke er bragt til ende og det videreføres derfor i 2010 og

11 Arbejdsmiljøcertificering af Humlehusene 1 og 7 I juni 2008 blev kommunens første arbejdsplads Albertslund Idrætsanlæg - arbejdsmiljøcertificeret. Der er ikke på den baggrund blevet udarbejdet en formel evaluering af forløb og resultater, men det kan alligevel slås fast, at Albertslund Idrætsanlæg er meget begejstret for at være blevet arbejdsmiljøcertificeret. Der er ikke truffet beslutning om arbejdsmiljøcertificering af hele kommunen herunder om Humlehusene 1 og 7 skal certificeres. Derfor sættes indsatsområdet i bero og videreføres derfor ikke. RISIKOSTYRINGSREGNSKAB Risikostyringsredskabet gør rede for budgetmidler afsat til forebyggende aktiviteter samt for udgifter til skader, selvforsikringspuljer og forsikringer. TINGOMRÅDET BUDGET OG REGNSKAB Der er afsat et årligt beløb på 1 mio. kr. til forebyggende aktiviteter på tingområdet. Herudover blev der i forbindelse med beslutning om indgåelse af ny forsikringsaftale afsat kr. årligt i perioden til brandsikring af de kommunale bygninger. Endeligt blev de uforbrugte midler på tingområdet i henholdsvis 2007 og 2008 overført til det kommende år til det videre arbejde. Tabel 1. Budget og regnskab Risikostyringspulje - tingområdet Budget Risikostyringspulje Overført uforbrugte midler på tingområdet fra tidligere år Brandsikring Finansiering af fibernet (teknisk net) Overført fra 2008 til 2009, brandtiltag Total Regnskab Brandsikring Adgangskontrol Tv-overvågning Diverse sikring Pengeskabe Tyverialarm, bl.a. pilotprojekt via netværk Projekthonorar, information, kontingenter Total Nogle af de udgifter, som er opgjort under bl.a. tv-overvågning omfatter aktiviteter i forbindelse med brandsikring af de kommunale bygninger. Styregruppen for risikostyring besluttede i anden halvdel af 2008 at indstille, at udgifter til opsætning af tvovervågning i Albertslund Centrum blev finansieret af risikostyringspuljen. Projektet er udskudt af flere omgange og beløbet er overført til Tabel 2. Budget Selvforsikrede skader og skader med selvrisiko Budget Selvforsikringsog selvrisikopulje

12 Årsagen til den store budgetstigning i 2009 skyldes, at der i forbindelse med indgåelse af ny forsikringsaftale blev tegnet forsikringer med en selvrisiko på kr. på bygning- og løsøreskader. Derfor var der behov for at tilføre flere midler til selvrisikopuljen, da denne fremover måtte forventes at skulle dække flere skader. PERSONOMRÅDET BUDGET OG REGNSKAB Den endelige udgift i forbindelse med en arbejdsskade hørende til et skadeår, dvs. det år skaden sker, kendes normalt først flere år efter afslutningen af det pågældende år. Dette skyldes en række faktorer. For eksempel anmeldes alle skader ikke umiddelbart efter skaden er indtruffet, idet den skadelidte måske ikke føler nogen effekt på det pågældende tidspunkt. Desuden kan konsekvensen af en arbejdsskade trække ud, og først når den er afsluttet, bestemmes erstatningens størrelse. De første år med selvforsikring vil skadeudgifterne være lave, til gengæld stiger udgifterne indtil et vist niveau. Revisionsfirmaet Deloitte foretog i 2009 en vurdering af de forventede årlige arbejdsskadesudgifter i perioden Analysen viser en forventet udgift for skader i perioden på 15,6 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig årlig udgift på 3,1 mio. kr. Af de 15,6 mio. kr. er 11,9 mio. kr. endnu ikke kommet til udbetaling. Det skal bemærkes, at de faktiske udgifter godt kan afvige væsentligt herfra, da der kun skal ganske få, 2-3, alvorlige ulykker til i et givent år før udgiften vil blive væsentligt højere. Tilsvarende kan der opleves lavere udgifter i år med et positivt skadesforløb. Der afsættes hvert år et beløb til skadeudgifter. Skadeudgifterne er som nævnt forventede udgifter og kan ikke betragtes som endelige tal. I forbindelse med den årlige budgetlægning gennemfører Miljø- og Teknikforvaltningen derfor en analyse af årets skader evt. ved anvendelse af et revisionsfirma. På det grundlag kontrolleres, om det afsatte beløb til skader skal justeres. Tabel 3. Budget 2008 og 2009 Albertslund Kommune er selvforsikret på arbejdsskadeområdet, jævnfør beslutning i Økonomiudvalget den 2. november Estimerede skadeudgifter og behandling Forebyggende aktiviteter Overført uforbrugte midler fra foregående år Total drift De uforbrugte midler fra 2008 blev overført til den kalkulatoriske bevilling til arbejdsskadeforsikring og ikke til rammebeløbet. Tabel 4. Regnskab 2008 og Kommunernes Arbejdsskadeforsikring Skadeudgifter Kommunernes Arbejdsskadeforsikring Administrationsbidrag Ankestyrelsen, administrationsbidrag for arbejdsskadesager Beskæftigelsesministeriet, adm. bidrag *) Kommunernes Arbejdsskadeforsikring Katastrofedækning Falck Danmark Forebyggende aktiviteter AES Rammebeløb forebyggende aktiviteter Total

13 * Beløbet dækker over efterregulering for 2007 og 2008 og a conto for 2008 og Den endelige afregning kommer ultimo oktober Den store stigning i udgiften til Falck Danmark skyldes, at abonnementet for 2010 er indeholdt i udgiften. I 2009 var et mindreforbrug på bevilling til forebyggende aktiviteter på personområdet på kr. Disse er overført til 2010 til det videre arbejde. FORSIKRINGSUDGIFTER Formålet med den høje grad af selvrisiko og selvforsikring har været at holde forsikringsudgifterne i ro og forebygge voldsomme præmiestigninger. Den 1. januar 2008 trådte den nye forsikringsaftale i kraft, hvilket har betydet væsentlige besparelser på forsikringspræmierne. Til gengæld blev selvrisikoen på bygnings- og løsøreforsikringen hævet til kr. Tabel 5. Udgifter til forsikringspræmier Bygning Løsøre Ansvar Ulykke Auto ansvar Auto kasko Rejseforsikring Arbejdsskade *) Total *) Administrationsordning m. katastrofedækning - Kommunernes Arbejdsskadeforsikring A/S SKADESBILLEDE 2008 og 2009 Miljø- og Teknikforvaltningen samt Center for Ledelse og Personale fører statistik over skader og tilhørende udgifter på person- og tingområdet. Formålet er at få et overblik over de aktuelle skader og på udviklingen over en årrække. TINGSKADER Tingskadeområdet i 2008 og 2009 har været præget af branden på Kongsholmcentret den 1. april 2009, hvor mellembygningen udbrændte totalt. Den verserende voldgiftssag mellem kommunen og forsikringsselskabet Alm. Brand er ikke afsluttet, hvorfor der for en stor del af skaden ikke er udbetalt erstatning. Derfor er der afholdt en lang række udgifter i forbindelse med branden over selvrisikopuljen på både bygning og løsøre. Den overordnede udvikling i skadesbilledet på tingområdet i 2008 og 2009 i forhold til tidligere år er ikke entydig. På nogle områder ses et fald i antallet af skader, mens der på andre sker stigninger. På næsten alle områder ses desværre en stigning i skadeudgifterne. Det er fortsat vigtigt at fastholde en struktureret og målrettet indsats baseret på systematisk forebyggelse og hurtig respons, når skaderne sker. Desuden er et forebyggende pædagogisk arbejde nødvendigt for at komme problemerne til livs. 11

14 Det har også stor betydning, at der er et godt samarbejde om risikostyring i Miljø- og Teknikforvaltningen, SSP-medarbejderne i Børne- og Undervisningsforvaltningen samt med de decentrale bygningsbrugere. Brand Som før nævnt udbrændte mellembygningen på Kongsholmcentret i Miljø- og Teknikforvaltningen har beregnet skadens omfang til at andrage mere end 60 mio. kr. Brandårsagen var sandsynligvis en kortslutning i elinstallationerne over loftet. I 2009 opstod desuden brand i fysiklokalet på Egelundskolen, da en bunsenbrænder væltede i undervisninger. I 2009 var desuden to mindre påsatte brande ved Birkelund Svømmehal samt af container ved Fritidscentret Vestskoven. I 2008 blev der konstateret tre mindre brande i eller ved de kommunale bygninger. Det drejede sig om brand i henholdsvis en container på Familiehuset, en bålhytte på Klub Vest samt afbrænding af PCA s bil ved Kongsholmcentret. Samlet set ses en stigning i antallet af brande i forhold til tidligere år. Én af grundene er den uro som prægede dele af Hovedstadsområdet i 2008 og 2009 herunder Albertslund med meget hærværk, bl.a. ildspåsættelser. Beredskabsstyrelsen udarbejder statistik over antallet af udrykninger i de enkelte kommuner. I 2008 og 2009 rykkede brandvæsnet ud til henholdsvis 154 og 133 brande i kommunen. Her er tale om alle brande i kommunen og altså ikke kun på de kommunale bygninger. Det er første gang i mange år, at antallet af udrykninger er faldet. Vagten har som tidligere år haft særlig fokus på en række store bål, som blev antændt på bålpladserne på kommunens institutioner. Dette var flere gange til fare for bygninger ligesom der blev forøvet hærværk og institutionernes ejendele blev brugt som brænde til bålet. Vagten kørte derfor hen over sommerperioden en lang række ekstra tilsyn med særlig fokus på dette problem. Endvidere arbejdes der tæt sammen med beredskabsafdelingen for at forhindre brand på de kommunale bygninger. I 2008 blev der i samarbejde beredskabsafdelingen foretaget en gennemgang af en lang række kommunale bygninger med henblik på at forebygge brandstiftelse. Husejer og indbrud Husejerskader er skader på bygning i forbindelse med brand, vand, lyn og indbrud. I 2008 og 2009 oversteg ingen dækningsberettiget husejerskade selvrisikobeløbet på kr. Der var dog enkel vandskade i Børnehuset Blæksprutten i 2009, som beløb sig til over kr. Årsagen var opstuvende vand fra kælderen, hvilket er et område kommunen er selvforsikret på. Denne skade er primært årsagen til den store stigning i skadesudgiften i forhold til tidligere år. Antallet af husejerskader er steget fra 20 skader i 2007 til henholdsvis 29 og 17 skader i 2008 og Autokasko og autoansvar Kaskoskader på kommunens biler er et selvforsikret område. Antallet af skader er på samme niveau som i 2007, men til gengæld er udgifterne næsten fordoblet fra 2007 til Dette skyldes bl.a. en udgift på over kr. i 2008 i forbindelse med afbrænding af bil på Kongsholmcentret. I 2009 har der ikke været nogle store skader, men blot en lang række halvstore skader. Antallet er autoansvarsskader er steget fra et stabilt niveau frem til 2007 på ca. 20 skader årligt til 25 skader i 2008 og 43 i Ligeledes er udgifterne inkl. reserver steget markant fra kr. i 2007 til kr. i Årsagen til denne udvikling er uvis, men det er område der kræver en særlig indsats, hvis den dårlige skadesudvikling skal ændres. Glasskader Glasskader på kommunens ejendomme er et selvforsikret område, hvor udgifter dels betales over den centrale glaskonto, dels over bygningsvedligeholdelsesrammen. 12

15 Udgifter til glasskader på de kommunale bygninger er næsten fordoblet i forhold til 2007 og i samme periode er antallet af glasskader steget med 50 %. Der er dog sket et fald fra 337 skader i 2008 til 309 skader i Alene på Hyldagerskolen har der i 2008 været 15 glasskader med en udgift på kr. I 2009 har der været problemer med en gruppe unge, som holdt til på Vridsløselille Skole. Rudeknusninger på Vridsløselille Skole og Albertslund Svøm & Motion udgjorde tilsammen over kr. Det har desværre vist sig at være vanskeligt at dæmme op for den negative udvikling på trods af vagtrunderinger, tv-overvågning og i nogle tilfælde opsøgende socialt arbejde. Ansvarsskader Området er fuldt forsikret uden selvrisiko. Antallet af ansvarsskader er falder fra 23 i 2007 til 16 i Til gengæld er udgifterne inkl. hensættelser i samme periode steget fra kr. til kr. Årsagen hertil er, at der i 2009 er sket to potentielt store skader, nemlig glatføre uheld ved Roskildevej/Herstedvestervej samt nærved-drukneulykke på Badesøen. SKADEUDGIFTER OG ANTAL SKADER De følgende tabeller redegør for de omkostninger Albertslund Kommune har haft i forbindelse med udgifter til udvalgte skader i perioden og for antallet af udvalgte skader i samme periode. Tabel 6. Bygnings- og løsørebrandbrand, løsøretyveri, løsørevand, husejer og auto kasko Fuldt forsikringsdækket ind til 2004, men fra 1. januar 2008 selvrisiko på kr. pr. skade. Løsøretyveri og auto kasko er selvforsikret. Betales over den afsatte pulje til skader Bygningsbrand Løsørebrand Løsøre tyveri Løsørevand, andet Husejer *) Auto kasko Total Heraf AK skadeudgifter selvrisiko og selvforsikring *) Bygningsskader i forbindelse med storm-, vand-, lyn- og indbrudsskader samt hærværk på kunst. Tabel 7. Hærværk og graffiti Selvforsikret. Skadeudgifter betales over bygningsvedligeholdelsesrammen samt den centrale glaskonto. Hærværk glas Tabel 8. Forsikrede skader ting. Auto ansvar Fuld forsikret, ingen selvrisiko. Udgifter er inkl. reserver. Auto ansvar

16 Tabel 9. Forsikrede skader - ansvar Fuld forsikret, ingen selvrisiko. Beløb angivet inkl. hensættelser Ansvar Antal skader Nedenstående figurer viser antal anmeldte skader på udvalgte områder i perioden Figur 2. Bygnings- og løsørebrand, løsøretyveri og husejer Bygning- og løsørebrand, husejer samt løsøretyveri Antal skader År Bygningsbrand Løsøre brand Løsøretyveri Husejer Figur 3. Autokasko og autoansvar Auto kasko og auto ansvar 70 Antal skader Auto kasko Auto ansvar År 14

17 Figur 4. Glasskader Glas (hærværk) Antal skader År Glasskade Figur 5. Ansvar, børneulykke og brilleskader Ansvar, børneulykke og brilleskade Antal skader År Ansvar Børneulykke Brilleskade 15

18 ARBEJDSSKADER Hvert år udarbejder Center for Ledelse og Personale en statistik over anmeldte arbejdsskader, som er sket i Albertslund Kommune. Statistikken sendes til MED-organisationen, hvor ansvaret for opfølgning på arbejdsskaderne er placeret. I 2008 og 2009 er der modtaget henholdsvis 141 og 158 anmeldelser om arbejdsskader, heraf er de henholdsvis 6 og 14 skader anmeldt som arbejdsbetingede lidelser. 10 af anmeldelserne i 2008 relaterer til skader sket i 2007, mens 23 af anmeldelserne i 2009 relaterer sig til skader sket primært i Nedenfor ses graf over udviklingen af antal arbejdsskader fra Figur 6. Arbejdsskade Arbejdsskade 200 Antal skader Arbejdsskade År Antallet af arbejdsskader stiger fortsat, hvilket er en fortsættelse af tendensen fra tidligere år. Årsagen kan være et stadig øget fokus på arbejdsskadeområdet, hvilket resulterer i at flere hændelser anmeldes. Det kan dog også være et udtryk for en regulær stigning i antallet af arbejdsskader og dermed også for risikoen for store menneskelige og økonomiske konsekvenser for kommunen. Nedenfor er angivet de udgifter, der er afholdt i forbindelse med arbejdsskader i perioden Udgifterne stiger hen over årene, da de endelige udgifter til arbejdsskader først viser sig efter en årrække. Tabel 10. Forsikrede skader personer. Arbejdsskade Skader anmeldt til Kommunernes Arbejdsskadeforsikring. Fuld forsikret ind til 2005, herefter selvforsikret Arbejdsskade Det skal bemærkes, at der til en enkel skadeslidt ansat i 2008 blev udbetalt en samlet erstatning på ca. 1,25 mio. kr. 16

19 Tabel 11. Anmeldelser fordelt på stillingskategorier Antal anmeldelser 2008 Antal anmeldelser 2009 Funktion / Stilling Social- og sundhedshjælpere/ assistenter, sygehjælpere Sygeplejersker 2 2 Pædagoger/medhjælpere/Pædagogstuderende Dagplejer 1 3 Rengøringspersonale 6 7 Køkkenpersonale 6 3 Tekniske servicemedarbejdere/gartnermedarb Lærere Specialarbejdere/håndværkere 8 8 Livreddere 1 3 Ergoterapeut 1 1 Kontorpersonale 8 4 Støttepæd/soc.pæd./omsorgsm./familiekonsulent 0 8 Socialrådgivere/formidler/konsulent 4 3 Klinikassistenter 2 0 Vaskerimedarbejder 0 1 I alt Tabel 12. Anmeldelser fordelt på sektorer Sektor Anmeldelser 2005 Anmeldelser 2006 Anmeldelser 2007 Anmeldelser 2008 Anmeldelser 2009 Sundhed og Social Børn og Unge - skolesektor - daginst Miljø og Teknik Kultur Rådhus Ikke identificeret I alt Der ses en kraftig stigning af anmeldelser inden for Sundheds- og Socialforvaltningens sikkerhedsgrupper på 50 % i forhold til skader sket i Ca. 40 % af alle arbejdsskadeanmeldelser i kommunen hidrører dette område. Der er sket et kraftigt fald på 40 % inden for Børne- og Ungdomsforvaltningen daginstitutionsområdet i forhold til Bemærk at ovenstående tabel ikke angiver skadesfrekvensen i forhold til antallet af ansatte, der hører under de enkelte sikkerhedsgrupper. Nedenfor er angivet udviklingen af de hyppigst forekommende typer af arbejdsskader inden for de enkelte sektorer. 17

20 Tabel 13. Typer arbejdsskader fordelt på sektorer Nedenfor nævnes de hyppigst forekommende hændelsesforløb i forbindelse med arbejdsskader på udvalgte forvaltningsområder i perioden Sundheds- og Socialforvaltningen Typer arbejdsskader Forvridningsskader/brud Psykisk- og eller fysisk vold Fald Stik fra kanyle Arbejdsbetingede lidelser Skolesektoren Typer arbejdsskader Forvridningsskader/brud Psykisk- og eller fysisk vold Fald Arbejdsbetingede lidelser Daginstitutionsområdet Typer arbejdsskader Forvridningsskader/brud Psykisk- og eller fysisk vold Fald Arbejdsbetingede lidelser Miljø- og Teknikforvaltningen Typer arbejdsskader Forvridningsskader/brud Psykisk- og eller fysisk vold Fald Arbejdsbetingede lidelser Det samlede antal fraværstimer angivet som tilskadekomst i tjenesten (TT) udgjorde i 2008 og 2009 henholdsvis ca og timer, hvilket svarer til henholdsvis ca. 3,4 og 2,7 årsværk for en fuldtidsstilling. Til sammenligning svarede TT-fraværet i 2007 til ca. 1,3 årsværk. Som nævnt i statistikkerne for de foregående år må det stadig konstateres, at indberetningerne/registreringerne med fraværsårsag i forbindelse med arbejdsskader i de fleste tilfælde stadig ikke bliver registreret som TT-fravær, men i stedet som almindelig sygdom. Der er meget administrativt arbejde forbundet med at følge op på, om fraværet er indberettet korrekt. Det er sikkerhedsgrupperne ansvar at sikre, at fraværet indberettes korrekt. FALCK HEALTHCARE Det er aftalt med Falck Healthcare, at alle ansatte kan få psykologisk bistand i følgende tilfælde: Arbejdsulykker, herunder trafikulykker, under udførelsen af arbejdet Ved arbejdsrelateret vold og trusler Ved arbejdsrelaterede pludselige dødsfald Ved manglende trivsel på arbejdspladsen 18

21 I forhold til rådgivning om misbrug tilbydes kommunens ansatte og deres pårørende rådgivning i forbindelse med den ansattes eventuelle problemer med alkohol, medicin illegale stoffer og ludomani. Statistik Statistikken er inddelt i følgende fire kategorier: Ulykke, akut dødsfald, stress og misbrug. Under stress hører: Under ulykke hører: Samarbejdsproblemer Vold Omstrukturering Trusler Rollekonflikter/rolleuklarheder Transport Udbrændthed Drukne Fyring Røveri Mobning og chikane Tilskadekomst Tabel: 14 Statistik for perioden 1. januar 31. december 2008 Ulykke Akut Stress Misbrug dødsfald Kulturforvaltningen Miljø- og Teknikforvaltningen Sundheds- og Socialforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Center for Ledelse og Personale I alt Tabel 15: Statistik for perioden 1. januar 31. december 2009 Ulykke Akut Stress Misbrug dødsfald Kulturforvaltningen Miljø- og Teknikforvaltningen Sundheds- og Socialforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Center for Ledelse og Personale I alt Der ses en voldsom stigning fra 2008 til 2009 i antallet af henvendelser omkring stress fra 6 til 23 i Sundheds- og Socialforvaltningen. Det tilsvarende antal i 2007 var 10 henvendelser. I 2007 var der 4 henvendelser vedr. ulykke i Børne- og Ungeforvaltningen. Tallet steg til henholdsvis 9 og 14 i 2008 og

22 HANDLINGSPLAN De kommunale virksomhedsplaner er blevet gjort toårige og risikostyringspuljen til strategisk og operationel forebyggelse på tingområdet er blevet gjort varig i forbindelse med budgetforliget for Ramme til forebyggelse af arbejdsulykker er ligeledes varig. Kommunalbestyrelsen godkendte på møde i december 2007 Miljø- og Teknikforvaltningens indstilling om, at der fremover udarbejdes 2-årige handlingsplaner, og at risikostyringsarbejdet som følge heraf afrapporteres til Økonomiudvalget hvert andet år. Dette sker dels for at opnå en bedre sammenhæng til virksomhedsplanerne, dels for bedre at kunne foretage en langsigtet og strategisk risikostyring. Handlingsplanen beskriver de aktiviteter, det er planlagt at arbejde med i på både ting- og personområdet. Risikostyringspolitik Albertslund Kommunes risikostyringspolitik er godkendt af Kommunalbestyrelsen i Her blev det besluttet at arbejde strategisk med risikostyring. Det er nu mere end 10 år siden, politikken blev udarbejdet og godkendt, og det bør undersøges, om risikostyringspolitikken fortsat stemmer overens med den metode kommunen ønsker at arbejde med risikostyring på fremover på både person- og tingområdet, herunder om begrebet risikoledelse bør implementeres i organisationen. Desuden skal det undersøges, om der er behov for at udarbejde retningslinier og værktøjer på en række områder på både person- og tingområdet. Dette vil hænge godt sammen med tankerne bag den nye personalepolitik, som er godkendt i Der skal bl.a. ses på om den sikringspolitik, som blev godkendt i 2006 fortsat stemmer overens med målsætningen i Albertslund Kommune, for hvordan de kommunale bygninger skal sikres. Information, samarbejde og projektstyring En af betingelserne for succesfuld risikostyring på både person- og tingområdet er, at der er etableret et velfungerende samarbejde mellem de involverede aktører såvel internt i organisationen som eksternt. Dels samarbejde om og formidling af konkrete projekter og indsatser i kommunen. Projekterne skal evalueres med erfaringsopsamling for øje. Af interne samarbejdspartnere kan nævnes SSP-afdelingen i Børne- og Undervisningsafdelingen om generel forebyggelsesindsats på tingområdet og Byg og Brand teamet i Miljø- og Teknikforvaltningen omkring samarbejde om forebyggelse på brandområdet. På personområdet er MED-organisationen en vigtig medspiller. På både person- og tingområdet skabes netværk med eksterne samarbejdspartner. Det er bl.a. Glostrup Politi, Danske Risikorådgivere, en landsdækkende forening af offentlige risikostyringskoordinatorer og PRIMO, en forening til fremme af offentlig risikoledelse med deltagere af både offentlige og private aktører. Disse samarbejder og netværk skal løbende vedligeholdes og udvikles for at fastholde risikostyringsindsatsen. Desuden skal kommunikationen med brugere af de kommunale bygninger samt de kommunale arbejdspladser fastholdes og styrkes samtidig med, at risikostyringsarbejdet skal gøres mere synligt i organisationen. Forsikringsudbud Hovedparten af kommunens forsikringsaftaler er blevet opsagt til den fra forsikringsselskabets side. Derfor skal der foretages nyt EU-udbud for den samlede forsikringsportefølje. De nye forsikringsaftaler forventes at træde i kraft den 1. juni Der forventes at blive tegnet en midlertidig forsikringsaftale med et andet selskab, så der er tilstrækkeligt tid til at gennemføre EU-udbuddet. 20

23 TINGOMRÅDET Risikostyring på tingområdet omhandler opgaver vedrørende sikring, vagt, forsikring af fysiske aktiver såsom bygninger, biler og inventar, fysisk sikkerhed på legepladser samt information. Risikostyring på tingområdet er forankret i Miljø- og Teknikforvaltningen. Vagten spiller en stadig stigende rolle i risikostyringsarbejdet i takt med de øgede krav til mere forebyggelse. Desuden medfører de mange nye sikringstekniske tiltag ekstra arbejdsområder for vagten. Sikringsgennemgang og -investeringer Det er nogle år siden, der blev foretaget en sikringsteknisk gennemgang af de kommunale bygninger. Brugen af bygningerne, kommunens krav til sikringsniveau, omfanget af tyvetækkelige varer mv. ændrer sig løbende, og det er derfor nødvendigt med jævne mellemrum at foretage en ny gennemgang af udvalgte bygninger. Arbejdsgruppen for vagt, sikring og risikostyring vurderer på baggrund af skadesbillede samt en risikoanalyse hvilke bygninger, der skal foretages en opdateret gennemgang på. Sikringsgennemgangen resulterer i en række sikringsaktiviteter for at kommunen kan nå op på det sikringsniveau, man ønsker. Der skal opbygges et system til disse aktiviteter, så der kan skabes et overblik over og prioritering af fremtidige sikringsinvesteringer. Arbejdsgruppen for vagt, sikring og risikostyring har ansvar for planlægning af de opgaver, der følger med opdateringen af sikringen. Arbejdsgruppen for vagt, sikring og risikostyring har fulgt skadesbilledet løbende, og der har vist sig en ændring i forhold til tidligere år af det løsøre, som typisk bliver stjålet. Bl.a. kan ses på de senere års indbrud, at stationære computere og fladskærme ikke er så eftertragtet tyvegods som tidligere. Med baggrund i bl.a. disse observationer skal det overvejes, om kommunens sikringspolitik skal revideres. Dette skal evt. gøres før der foretages nye sikringsgennemgange. Dette har dog tidsmæssigt ikke kunne lade sig gøre, hvorfor indsatsområdet videreføres i handlingsplanen for Brandsikring Kommunens strategiske arbejde med brandsikring af de kommunale bygninger skal fastholdes. Det drejer sig dels om den adfærdsregulerende del, som omhandler brugen af bygninger. Det er vigtigt at brugerne af de kommunale bygninger har en bevidst om hvordan man med simple tiltag kan minimere risikoen for at der sker brand på ens ejendom. Herudover er den mere byggetekniske del som bl.a. omhandler brandsektionering og brandalarmer. På dette område skal der udarbejdes en plan for, hvordan kommunens bygninger skal brandsikres i fremtiden. Ønskes fx automatisk brandalarmeringsanlæg på alle bygninger eller måske kun på udvalgte. Arbejdet med brandsikringen af de kommunale bygninger foretages i tæt samarbejde med beredskabschefen. Tv-overvågning Vagten har de sidste år taget flere digitale systemer i brug for at optimere løsningen af sine opgaver. Det drejer sig om systemer til tv-overvågning, adgangskontrol og alarmbehandling. Alle systemerne har til formål at forbedre vagtens mulighed dels for at handle på hændelser i forbindelse med hærværk og indbrud, dels for at kunne videregive oplysninger til politiets efterforskning. Tv-overvågning er et af flere mulige sikringstiltag og anvendes primært ved gentagne hændelser, der er vanskelige at forebygge ved andre sikringstiltag. Tv-overvågning kan også være aktuel på steder der ligger afsides, og som det tager vagten længere tid at nå i tilfælde af alarm. Tv-overvågning sker efter Datatilsynets retningslinjer på området samt kommunens egne retningslinier. Tv-overvågningen er opsat over en længere årrække, og der arbejdes derfor med 3 forskellige systemer i vagten. Dette er ikke hensigtsmæssigt for vagtens personale, som dermed skal have indgående kendskab til 3 forskellige systemer for at kunne operere dem. Desuden er flere af de ældre optageenheder forældet 21