En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark
|
|
- Hanne Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark Af Sikkerhedsdirektør Jesper Rasmussen, Trafikstyrelsen Resumé I februar 2009 offentliggjorde Trafikstyrelsen en strategi for sikkerhed og interoperabilitet 1, der imødegår nogle af de væsentligste udfordringer, som den danske jernbane står overfor i de kommende år. Jernbanen skal transformeres fra etat til erhvervssektor og gøres mere effektiv ved gennemførelse af EU-regelreformen af jernbanen. Samtidig skal det høje sikkerhedsniveau bevares. De tre hovedbudskaber for gennemførelsen af den fælleseuropæiske jernbane i Danmark er 1) at sikkerhedsniveauet skal bevares, men fremover skal det defineres og måles på en anden måde end hidtil; ud fra et nationalt sikkerhedsmål, 2) gennemførelsen af regelreformen skal være helhedsorienteret danske særregler og undtagelser skal undgås, og 3) overgangen fra etat til erhvervssektor skal fremmes gennem dialog og gradvist større selvforvaltning i virksomhederne. Indledning Regeringen indgik i januar 2009 et bredt forlig om en grøn transportpolitik, som kraftigt øger især investeringerne i jernbanen i det næste tiår. Sideløbende med disse investeringer skal jernbanen transformeres fra etat til erhvervssektor, ligesom det er sket med fly, færger og busser. Jernbanens måske største problem er, at den er meget dyr. Den fremadrettede opgave ligger derfor i at sætte de optimale reguleringsmæssige rammer for, at sektoren kan innovere og effektivisere. Det skal suppleres med at sikre, at de omfattende jernbaneinvesteringer får maksimal effekt i form af flere, hurtigere og bedre tog til borgerne samtidig med at sikkerheden opretholdes. En effektiv jernbanesektor kræver international harmoniseret regulering. Billigere hyldevarer og øget konkurrence kræver et stort marked for jernbaneprodukter, og det kan kun etableres ved at skabe en fælleseuropæisk jernbane. Et land af Danmarks størrelse skal bruge sine kræfter ekstra omhyggeligt i sådan en reform. Den danske påvirkning i de helt tidlige forhandlingsfaser skal styrkes, og beslutningerne skal gennemføres med så få danske særregler og undtagelser som muligt, da man ellers ikke får del i hyldevarer og et større antal leverandører. Trafikstyrelsen har derfor udarbejdet en strategi for, hvordan regelreformen bedst håndteres, samtidig med at den høje sikkerhed bevares. 1 Den fælleseuropæiske jernbane en strategi for høj sikkerhed og smidig gennemførelse i Danmark, Trafikstyrelsen (2009), Data er fra denne publikation medmindre andet angives. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
2 Sikkerhedsmål for jernbanen Sikkerheden på jernbanen er meget høj. Det er en af jernbanens styrker i forhold til andre transportformer. Der er ret få personulykker (ca. 20) hvert år, hvoraf langt de fleste til gengæld er dødsulykker. Ulykkesomfanget skal ses i forhold til det transportarbejde, der udføres, og fordi antallet af ulykker er så lavt, bør de udregnes som flerårige gennemsnit. Vurderet på den måde har sikkerheden været en smule stigende i det seneste tiår (se figur 1) først og fremmest på grund af stigende trafik på jernbanen. I sammenligning med andre EU-lande har jernbanesikkerheden i Danmark et pænt niveau på linje med andre nordvesteuropæiske lande. Figur 1. Udviklingen i alvorlige personulykker pr. mio. kørte km, 5-årigt gennemsnit Note: I det glidende 5-årige gennemsnit repræsenterer hvert årstal det seneste årstal i 5-årsrækken. Med udviklingen af en fælleseuropæisk jernbane sættes der en række ensartede krav til sikkerhedsindsatsen, herunder at alle lande skal have et sikkerhedsmål. For første gang opstilles der et dansk sikkerhedsmål. Det er baseret på den faktisk realiserede sikkerhed på jernbanen målt i Det danske sikkerhedsmål fastsættes til 0,3 alvorlige personulykker pr. mio. kørte tog-km, jf. figur 1. Tidligere har sikkerheden på jernbanen primært været overvåget fra input-siden, hvilket helt overordnet vil sige omfanget og indholdet af sikkerhedsregler. Således er udviklingen i reglerne blevet set som en indikator for udvikling i sikkerheden. Dette er en meget praktisk anskuelse i den daglige drift, men den giver større vanskeligheder, når man står over for en regelreform, hvor visse regler strammes, andre lempes, nogle fjernes og andre kommer til. Sikkerhedsmålet skal i de næste år primært anvendes som et overordnet pejlemærke for, om sikkerheden opretholdes. Det er endnu uklart, hvor langt man kan gå med at inddele sikkerhedsmålet på delsystemer, strækninger mv. Indsatsen i de kommende år bliver primært at udvikle metoder for risikoanalyser, så man i konkrete jernbaneprojekter får bedre værktøjer til at håndtere sikkerheden ift. økonomien. Dette arbejder en dialoggruppe med brancherepræsentanter med. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
3 På lidt længere sigt er det en udviklingsopgave at opstille nogle nationale niveaugrænser for, hvad der er acceptabel, tolerabel og uacceptabel risiko, jf. figur 2. Figur 2. Sikkerhedsmål: Acceptabel, tolerabel og uacceptabel sikkerhed Risiko på jernbanen Sikkerhedsmålet udtrykker den samlede jernbanesikkerhed. Selvom jernbanen er meget sikker, er der stadig sikkerhedsmæssige udfordringer. Datagrundlaget er begrænset på grund af de få ulykker, der sker på jernbanen, hvilket gør det vanskeligere at foretage detaljerede målinger på, hvor risikoen er størst. Lægger man tallene sammen, kan det dog give en pejling af, hvad der bør prioriteres. Ud fra en almen risikobetragtning skal områder, hvor der hyppigt forekommer dødsfald, prioriteres højt på lige fod med områder, hvor der er risiko for meget omfattende ulykker, selvom de er meget sjældne. Den overvejende del af personulykkerne er personpåkørsler, jf. tabel 1. Personpåkørsler omfatter primært personer, der ulovligt befinder sig på jernbanearealer. Denne gruppe må derfor også tåle en større risiko end andre, der ikke selv bidrager til risikoen. Tabel 1. Alvorlige personulykker fordelt på ulykkestyper ( ) Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
4 Ulykkesmønstret viser betydelige forskelle på de forskellige typer af jernbaner. Påkørsler af personer, som uautoriseret befinder sig ved banen sker typisk i tætbefolkede områder og ved stationer. De er derfor mest udbredt på hovedbaner og på S-banen. Ulykkerne i jernbaneoverkørsler sker mest på privatbane og lokalbaner, hvor også langt de fleste jernbaneoverkørsler findes. Trafikstyrelsens prioriterede områder er derfor 1) påkørsler af personer, fordi det har store negative effekter på personalet i toget, 2) overkørsler, ved bl.a. at tage initiativ til at gennemføre en langsigtet strategi for indsatsen i jernbaneoverkørsler og 3) hoved- og regionalbaner, inkl. tunneller og broer for at kunne forebygge store ulykker/katastrofer. Der skal systematisk indhentes data om nær-ulykker for at kunne identificere eventuelle nye indsatsområder. Klare og dækkende tekniske regler Klare og dækkende tekniske regler, høje kompetencer hos virksomhedernes medarbejdere og effektiv sikkerhedsledelse i virksomhederne er de tre vigtigste faktorer for høj sikkerhed. Regler er obligatoriske krav til drift og anlæg. Hvis reglerne er klare og dækkende, kan brugerne støtte sig til dem i det daglige arbejde, hvor sikkerheden varetages. Størstedelen af de tekniske regler i dag er virksomhedernes egne regler, især forankret i Banedanmark. Hovedparten af fremtidens tekniske regler vil komme fra EU. De har overordnet det formål at give jernbanen et fælles og sikkert teknisk grundlag, så den kan fungere som et sammenhængende teknisk system i Europa. EU-reglerne kommer primært i form af såkaldte tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI), der sætter krav til alle delsystemer lige fra spor og signaler til godsvogne og trafikstyring. Med harmoniserede regler styrkes jernbanens effektivitet. Virksomhederne skal derfor på sigt kunne købe gennemprøvet harmoniseret og derved billigere materiel. Togene skal kunne køre oftere og hurtigere over grænserne. Trafikstyrelsen er som myndighed ansvarlig for at gennemføre de fælleseuropæiske regler og udarbejde eventuelle supplerende nationale regler. Målet er, at de primært udformes som funktionskrav. Det vil sige krav, der fortæller, hvad der skal opnås, men ikke hvordan. Reglerne skal dermed skabe en ramme for fleksibilitet og innovation i virksomhederne. De bliver ansvarlige for at udarbejde de proceskrav, procedurer og instrukser, der fortæller, hvordan virksomhederne og infrastrukturforvalterne vil opfylde reglerne, jf. figur 3. De kommende nationale regler for drift- og trafikstyring er et eksempel på sådanne supplerende nationale regler, der primært er udformet som funktionskrav, som virksomhederne efterfølgende skal udfylde 2. 2 Se BJ DTR. Reglerne er i høring indtil primo september på Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
5 Figur 3. Jernbanens nye reguleringsramme TSI OPE, helbredsbekendtgørelse o.a. Vejledning Lov om jernbane Sikkerhedsdirektiv Interoperabilitetsdirektiv LOV, DIREKTIV TSI, BEK., BJ Myndigheder Hvad udføres PROCESKRAV Hvordan og hvem udfører aktiviteten PROCEDURER Infrastrukturforvaltere & Hvorledes opnås tilstanden INSTRUKSER Jernbanevirksomheder Den nye reguleringsramme vil over tid ændre hele reguleringen af den danske jernbane. Hvor den før har været karakteriseret ved virksomhedernes egne regler suppleret med få nationale regler fra myndigheden, vil der i fremtiden blive flere myndighedsregler. Trafikstyrelsen vil bestræbe sig på at gennemføre de tekniske EU-regler i sin helhed og med så få undtagelser og supplerende særregler som muligt. Det kræver omvendt, at Trafikstyrelsen i en tidlig fase kan påvirke udviklingen af reglerne i EU og dermed få tilgodeset evt. særlige behov. Danmark vil have et helhedssyn på regelreformen. Nogle regler vil som resultat af reformen blive strammet, andre vil blive lempet, nogle vil komme til og andre vil udgå. Velbegrundede - og moderate - forøgelser af risici ét sted skal kunne ses i helhed med andre regler, der strammes. Sikkerhed skal ikke fortolkes som værende lig med gældende regler som hidtidig praksis, men monitoreres via sikkerhedsmålet og indikatorer på sikkerhed. Også i konkrete jernbaneprojekter skal der kunne anlægges et helhedssyn. En af hovedudfordringerne i de kommende år bliver at få togene til at køre hurtigere og hyppigere, og det forøger risici. Et helhedssyn på konkrete projekter vil give projektejerne et større spillerum til at håndtere risici. Velbegrundede og moderate risikoforøgelser ét sted vil kunne tillades, mod at der sker risikobegrænsninger et andet sted. Det er dog en betingelse, at jernbanesikkerheden på en given strækning eller for et givent materiel/udstyr ikke forringes, samt at risici for enkeltelementer ikke bliver uacceptabelt høje. Trafikstyrelsen er sammen med COWI i gang med at udvikle metoder til at anvende helhedssyn ved både regelreformen og konkrete jernbaneprojekter. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
6 Høje kompetencer hos medarbejderne Personalets kompetencer er afgørende for jernbanens effektivitet og sikkerhed. På arbejdsmarkedet er der en række vitale funktioner i jernbanesektoren, hvor det har været vanskeligt at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Det gælder fx lokomotivførere, trafikledelsespersonale og diverse specialister, herunder ingeniører. Gennemførelsen af den fælleseuropæiske jernbane kan bidrage til at reducere problemerne i Danmark. I takt med teknisk harmonisering af udstyr og konkrete togsæt opstår der bedre mulighed for at anvende kvalificeret personale på tværs af landegrænser. Samtidig skal uddannelser og efteruddannelser understøtte, at sikkerheden opretholdes, hvor teknologien forandres og mobiliteten øges. Det er derfor nødvendigt at stille spørgsmål til kravene til indholdet af uddannelserne, for sikkerhedskrav er aldrig en bestandig størrelse, og ny teknologi ændrer kravene til medarbejdernes faglighed. I forlængelse heraf kan adgangskravene til uddannelserne gives et eftersyn 3, og der må ses på mulighederne for at lette godkendelsen af udenlandsk arbejdskraft 4. Danmark har allerede etableret aftaler om gensidig anerkendelse af lokomotivførere mellem Danmark og Tyskland samt Danmark og Sverige, så det sikres, at den samlede ressourcebase udnyttes bedst muligt. Hvis udenlandske jernbanevirksomheder og entreprenører i større omfang skal operere i Danmark, er det nødvendigt at se på anvendelsen af flere sprog på banen. Hidtil er der i Danmark kun benyttet dansk i alle forhold vedrørende jernbanen: Togdrift, dokumentation, regler, procedurer mv. Der er allerede åbnet op for at kunne anvende svensk/dansk i Øresundsområdet og tysk flere steder i Sønderjylland. Banedanmark har udarbejdet et oplæg til at indføre flere sprog på jernbanen. Det rejser mange spørgsmål, før der kan tages konkret stilling til løsninger, tidsrammer osv. Fx vil kan det blive nødvendigt at strukturere kommunikationen mellem trafikledere og lokomotivførere mere klart, så den følger en fastlagt protokol ligesom inden for luftfarten. Effektiv sikkerhedsledelse Andre sektorer, hvor sikkerheden vægtes meget højt, har i en årrække anvendt sikkerhedsledelsessystemer for at teknologi, regler/standarder, procedurer mv. gennemføres 3 En rapport fra Lokomotivførerudvalget (2009) anbefaler, at der lempes i overenskomstkravene for at blive lokomotivfører. Dette skal ikke mindst ses på baggrund af, at de fælles europæiske minimumskrav til lokomotivførere er mere lempelige. Se rapporten på 4 Også dette skal ses på baggrund af, at de fælles europæiske minimumskrav til lokomotivfører er mere lempelige. De indebærer bl.a., at Danmark skal anerkende andre landes lokomotivførere. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
7 konsistent i virksomhederne. Det gælder fx luftfart, olieindustri og atomenergi. Med EU s sikkerhedsdirektiv er udviklingen fra regler og kompetencer hen mod et stadig større fokus på sikkerhedsledelse og en udbredt sikkerhedskultur også kommet til jernbanen. Erfaringer tyder på, at det øgede fokus på ledelse, organisation og virksomhedskultur er meget vigtigt for sikkerheden. Alle relevante styringssystemer og medarbejdere i virksomhederne skal tænke sikkerhed ind i deres arbejde, da det ofte er enkeltpersoners handlinger, der er udslagsgivende for, om der opstår en ulykke eller ej. Virksomhedernes sikkerhedskultur er formentlig den vigtigste enkeltstående faktor for sikkerheden på jernbanen om end den er ganske vanskelig at måle. Kravet til sikkerhedsledelsessystemet skal ses på baggrund af, at sikkerhedsdirektivet entydigt placerer ansvaret for sikkerheden på jernbanen hos virksomhederne, hvilket er helt parallelt med andre sektorer (lægemidler, byggeri, atomkraft mv.). Trafikstyrelsen udsteder i nye sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser til henholdsvis jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere som krævet af EU-reglerne. Samtidig arbejder Danmark for at indføre en europæisk standard for sikkerhedsledelse. Det vil gøre det lettere virksomhederne at få sikkerhedscertifikatet godkendt i udlandet, og der skabes muligheder for mere konkurrence. Inden for rammerne af et fungerende sikkerhedsledelsessystem fastlægger den enkelte virksomhed selv rutinerne, så de svarer til virksomhedens dagligdag og konkrete drift. Der er derfor store forskelle i sikkerhedsledelsessystemet mellem mindre og større virksomheder og afhængigt af de ydelser, som virksomheden leverer. Det hidtidige tilsynsarbejde har vist, at der er et stykke vej før sikkerhedskulturen gennemsyrer alle virksomhederne. Arbejdet med sikkerhedsledelsessystemer indebærer en væsentlig omkostning for virksomhederne, men det forventes at have den effekt, at efterlevelsesgraden (compliance) af regler og procedurer øges. Derved kan et velimplementeret system have betydelig større effekt for den konkrete sikkerhed end enkeltstående ændringer i tekniske og operationelle regler. Det er forventningen, at sikkerhedsledelsessystemet gradvist vil ruste virksomhederne til at kunne forvalte større ansvar for sikkerhedsspørgsmål. Det er derfor naturligt, at myndighedens rolle med tiden lempes, så virksomhederne ikke skal have godkendt lige så mange forhold som nu. Virksomhederne skal dog udvise den nødvendige modenhed, før det er hensigtsmæssigt at lempe godkendelsesforholdene. Dette vil løbende blive vurderet gennem tilsynsvirksomheden. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
8 Videre udbredelse og overgang til fælleseuropæisk jernbane På trods af at jernbanen er sikker, klimavenlig og effektiv mod trængsel, har gods- og passagerområdet gradvist tabt markedsandele til andre transportformer på europæisk plan 5. Figur 4. Markedsandele for forskellige transportformer i passagertrafik i EU-27 Dette faktum har været en af drivkræfterne bag EU-landenes ønske om, at jernbanen kan udvikle sig til at blive en egentlig erhvervssektor med tilhørende konkurrence, innovation og effektivitet og det kræver igen at de tekniske forhold er harmoniserede (interoperable), så det nye erhverv overhovedet kan udfolde sig. Første skridt i harmoniseringen er etableringen af det såkaldte Trans-Europæiske Netværk for transport (TEN-T). Det er i Danmark alle de væsentlige hovedstrækninger og internationale transportkorridorer, jf. figur 5. Det er på TEN-T, at de harmoniserede TSI er (tekniske standarder for interoperabilitet) er gældende i takt med deres vedtagelse og gennemførelse. Det giver derfor en ny grænseflade på jernbanen da de strækninger, der ikke er på TEN-T, herunder regionale, lokale og private baner, metroen samt S-banen ikke nødvendigvis skal anvende EU-reglerne, men kan fortsætte efter de hidtidige regler. I løbet af 2009 vil EU-Kommissionen tage beslutning om videre udbredelse af de tekniske EU-regler. For de baner, der funktionsmæssigt hænger sammen med resten af banenettet, vil det være en fordel at skulle operere efter ét regelsæt frem for to. Ud over de tekniske problemer er det også risikofyldt, hvis medarbejderne i togdriften skal forholde sig til to regelsæt på én gang. Danmark bakker derfor op om udbredelsen af EU-reglerne, men der skal tages sikkerhedsmæssige, tekniske og økonomiske hensyn. 5 Danmark er på passagertrafikken undtagelsen, der bekræfter reglen. Passagertrafikken med tog har øget sin markedsandel fra 6,7% til 7,9% fra De primære årsager er etableringen af Storebæltsforbindelsen og den københavnske Metro. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
9 Figur 5. Danske jernbanestrækninger, der indgår i TEN-T nettet fremgår med rødt Trafikstyrelsen har derfor i 2009 startet arbejdet med at skabe et overblik over grænsefladerne mellem eksisterende regelsæt og EU-reglerne. Samtidig analyseres de tekniske og økonomiske konsekvenser af en udbredelse af EU-reglerne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark
En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Jesper Rasmussen, Sikkerhedsdirektør Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereog interoperabilitet -på jernbanen En strategi for sikkerhed Jesper Rasmussen Sikkerhedsdirektør Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm.
En strategi for sikkerhed Indsæt billede her og interoperabilitet -på jernbanen 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Jesper Rasmussen Sikkerhedsdirektør Hvorfor en strategi: Vi skal vinde på EUreformen! DK har
Læs mereDen fælleseuropæiske jernbane En strategi for høj sikkerhed og smidig gennemførelse i Danmark
Den fælleseuropæiske En strategi for høj sikkerhed og smidig gennemførelse i Danmark Februar 2009 3 Den fælleseuropæiske Forord Forord Regeringen vil foretage omfattende investeringer i n i det kommende
Læs mereTitel forside: Den fælleseuropæiske jernbane: Høj sikkerhed og smidig gennemførelse i Danmark
Titel forside: Den fælleseuropæiske jernbane: Høj sikkerhed og smidig gennemførelse i Danmark 1 Resumé [efter indholdsfortegnelse] Jernbanen er en sikker, klimavenlig og meget effektiv transportform mod
Læs mere- Høj sikkerhed og smidig gennemførelse i Danmark
Den fælleseuropæiske jernbane - Høj sikkerhed og smidig gennemførelse i Danmark 1. oktober 2008 Den fælleseuropæiske jernbane Resumé Resumé Jernbanen er en sikker, klimavenlig og meget effektiv transportform
Læs mereTSI implementering og anvendelse. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt
TSI implementering og anvendelse Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Hvad er TSI er? Navnet: Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet Formål: Redskaber til harmonisering af de europæiske
Læs mereKravene til indholdet af den nationale implementeringsplan er angivet i TSI-OPE kapitel 7.1 Principper og 7.2 Retningslinier for gennemførelsen.
Adelgade 13 1304 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Danmarks implementeringsplan for TSI Drift og trafikstyring (TSI-OPE) Danmarks nationale implementeringsplan
Læs mereJernbanen og EU-regler - status og vejen videre frem Sikkerhedskonferencen 31. oktober 2013
Jernbanen og EU-regler - status og vejen videre frem Sikkerhedskonferencen 31. oktober 2013 Jesper Rasmussen, vicedirektør Status: Jernbanesikkerheden er generelt høj i Danmark -Sikkerhedsrapport 2012
Læs mereTSI-OPE angiver (i kapitel 7.1 Principper) rammerne for gennemførelse af bestemmelserne
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 www.trafikstyrelsen.dk Notat CATE Journal TS10301-00015 Dato 12. november 2013 Opdatering af Danmarks gennemførelsesplan for TSI Drift og trafikstyring
Læs mere1. Indledning Datagrundlag Sikkerhedsmålets anvendelsesområde Opgørelse af sikkerhedsmålet... 4
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 417 80208 Fax 7221 8888 lss@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Sikkerhedsmål for letbaner i Danmark Indhold 1. Indledning... 2 2. Datagrundlag...
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU)
L 320/8 Den Europæiske Unions Tidende 17.11.2012 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1078/2012 af 16. november 2012 om en fælles sikkerhedsmetode for overvågning, der skal anvendes af jernbanevirksomheder
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del Bilag 349 Offentligt
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 349 Offentligt Redegørelse Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Direkte 7226 7075 Fax 3338 1439 lfu@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Vurdering
Læs mereSikkerhedskonference 2013
DI Transport 31. OKT 13 Sikkerhedskonference 2013 4. Jernbanepakke i et dansk perspektiv Den fælles ambition om det indre (transport-)marked Hvorfor pakkerne? Etableringen af et indre europæisk jernbanemarked
Læs mereBekendtgørelse om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder 1
Bekendtgørelse om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder 1 I medfør af 21 h, stk. 1, 1. pkt., 21 u, stk. 8, og 24 c, stk. 24, og 26, stk. 1, 1.pkt., i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereBekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1
Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen
Læs mereSikkerhedsledelsen SIKKERHEDSSPOLITIK FOR DSB. April Version 1.0
Sikkerhedsledelsen SIKKERHEDSSPOLITIK FOR DSB April 2008 Version 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 2. Mission... 3 3. Målsætning... 3 4. Dækningsområde og afgrænsning... 4 5. Ansvar og organisering... 4 6.
Læs mereFælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering
Fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering Thierry BREYNE, Dragan JOVICIC Det Europæiske Jernbaneagentur - Sikkerhedsenhed Sektor for sikkerhedsvurdering Adresse 120 Rue Marc LEFRANCQ -
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet. April 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet April 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Jernbanetilsynet (beretning nr. 4/03) 31. marts 2008 RN
Læs mereSikkerhed for luftfart og jernbane: Mod mere effekt via et blik på tværs
Sikkerhed for luftfart og jernbane: Mod mere effekt via et blik på tværs Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Vicedirektør Jesper Rasmussen Den 8. november 2012 To verdensbilleder Regulering
Læs mereTSI er for begyndere
TSI er for begyndere Sikkerhedskonferencen 2015 Mari Ruuhi Trafik- og Byggestyrelsen Jan Schneider-Tilli Banedanmark En mini TSI-skole 1. Hvad er TSI er? 2. TSI ernes indhold 3. TSI ernes relevans for
Læs mereSikkerhedsrapport for jernbanen 2006
Sikkerhedsrapport September 2007 Sikkerhedsrapport Indhold Indhold Resumé 4 Indledning 7 Jernbanesektoren i Danmark 9 Omstilling af jernbanesektoren 9 Trafikstyrelsen for jernbaner og færger 9 Sikkerhedsmyndighedens
Læs mereSikkerhedsledelse. AIS I Sikkerhedsledelse I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I
Sikkerhedsledelse AIS I Sikkerhedsledelse I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I 5 Bekendtgørelse om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder nr. 14 I medfør af 21 h, 21 u og24 stk. 4, i lov om jernbane,
Læs mereNy bekendtgørelse om krav til sikkerhedsledelsessystemer for virksomheder, der skal opnå sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse
Jernbanesession 10 Ny bekendtgørelse om krav til sikkerhedsledelsessystemer for virksomheder, der skal opnå sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse Trafik- og Byggestyrelsens Sikkerhedskonference
Læs mereBestemmelser for Jernbane BJ
Bestemmelser for Jernbane BJ 5-3-2015 Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet 1 I medfør af 56 i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes efter bemyndigelse
Læs mereSikkerhedsrapport for jernbanen 2008
Sikkerhedsrapport September 2009 3 Sikkerhedsrapport Forord Forord Der er sket store forandringer i jernbanesektoren siden midten af 90 erne. Og dette fortsætter i takt med at jernbanen udvikler sig mod
Læs merePlan for Trafikstyrelsens sikkerhedstilsyn Jernbane
Plan for Trafikstyrelsens sikkerhedstilsyn 2015 - Jernbane 30. januar 2015 Indledning I Trafikstyrelsen ønsker vi åbenhed omkring vores tilsynsaktiviteter. Derfor udgiver vi hvert år en plan for årets
Læs mereVejledning til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder
Vejledning til BJ 5-2-2014 Vejledning til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder 1. januar 2014 2 Vejledning til BJ 5-2-2014 3 Vejledning til BJ 5-2-2014 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Formål 4 1.2
Læs mereUDKAST. til. Forslag. til. Lov om ændring af jernbaneloven
UDKAST til Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven (certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere) 1. I jernbaneloven, nr. 686 af
Læs mereBestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet 1)
BEK nr 11034 af 16/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. marts 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Trafik- og Byggestyrelsen, j.nr. TS10000-00088 Senere ændringer til forskriften
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUlykker og nærved hændelser på jernbanen. Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference, den 5. oktober 2010
Ulykker og nærved hændelser på jernbanen Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference, den 5. oktober 2010 Program - Virksomhedernes sikkerhedsrapporter - Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport - Sikkerhedsmål -
Læs mereBestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet
BEK nr 9908 af 12/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Trafikstyrelsen, j.nr. 10201-00005 Senere ændringer til forskriften BEK
Læs mereBekendtgørelse om arbejdskørsel m.v. (BJ 5-08)
BEK nr 639 af 24/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger, j.nr. T142-000025
Læs mereSamrådsspørgsmål om 4. jernbanepakke/psoforordningen
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål om 4. jernbanepakke/psoforordningen Side 1 af 7 Samrådsspørgsmål AF stillet efter ønske fra
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.5.2019 C(2019) 3561 final ANNEX 3 BILAG til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) /... om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014,
Læs mereSikkerhed og selvforvaltning
Sikkerhed og selvforvaltning Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Hvor langt er vi kommet? Hvordan kommer vi videre? Jernbanen og sikkerhed hvor står vi, hvad kan vi? Er der medvind eller
Læs mereJernbanesikkerhed, mest mulig jernbanesikkerhed for pengene
Jernbanesikkerhed, mest mulig jernbanesikkerhed for pengene Benny Mølgaard Nielsen Projektleder Banestyrelsen Pakhusvej 10 2100 København Ø Telefon: 8234 8043 E-post: bm@bane.dk Baggrund Togsammenstødet
Læs mereOpsamling på dialogmøde om Entreprenører på eget sikkerhedscertifikat
Opsamling på dialogmøde om Entreprenører på eget sikkerhedscertifikat Afholdt torsdag d. 28. januar 2016 hos Banedanmark Program for mødet 1) Velkomst og formål ved Martin Harrow, områdechef for Kvalitet
Læs mereVedligeholdelse og generhvervelse af operatørcertifikat som sikkerhedsoperatør
DSB Risk Management Uddannelsesstandard Sølvgade 40 Ustd nr. 9-02 1349 Kbh. K Vedligeholdelse og generhvervelse af operatørcertifikat som sikkerhedsoperatør 1. Indledning Denne standard er udarbejdet som
Læs mereAalborg Trafikdage 2003
Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border
Læs mereSikkerhedsrapport for jernbanen 2007
Oktober 2008 3 Forord Forord Jernbanen er en meget sikker transportform. Omfanget af alvorlige personulykker på jernbanen er kun en sjettedel af niveauet for vejsektoren, og årets nye opgørelser viser
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR MOBILITET OG TRANSPORT
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR MOBILITET OG TRANSPORT Bruxelles, den 10. juli 2018 Ophæver og erstatter meddelelsen af 27. februar 2018 MEDDELELSE TIL INTERESSENTER DET FORENEDE KONGERIGES
Læs mereAfgørelse om afslag på anmodning om aktindsigt
RAVN Bane 2016 ApS Roholmsvej 12 F 2620 Albertslund Att.: Adm. dir. Jesper Ravn Fremsendt pr. mail til: jesper@ravn-bane.dk 15. april 2016 Afgørelse om afslag på anmodning om aktindsigt Kære Jesper Ravn,
Læs mereUddannelse af lokomotivfører til kørelærer
DSB Risk Management Uddannelsesstandard Sølvgade 40 Ustd nr. 9-13 1349 Kbh. K Uddannelse af lokomotivfører til kørelærer 1. Indledning Denne standard er udarbejdet som følge af bekendtgørelsen om udstedelse
Læs mereSikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart
Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være
Læs mereUddannelse af lærer i materielsikkerhed
DSB Risk Management Uddannelsesstandard Sølvgade 40 Ustd nr. 9-04 1349 Kbh. K Uddannelse af lærer i materielsikkerhed 1. Indledning Denne standard er udarbejdet som følge af bekendtgørelsen om udstedelse
Læs mereBekendtgørelsen. Generelt om godkendelse af infrastruktur på jernbaneområdet. Lidt om Common Safety Methods - CSM
Bekendtgørelsen Generelt om godkendelse af infrastruktur på jernbaneområdet Lidt om Common Safety Methods - CSM Sessionens indhold - Bekendtgørelsen - Generelt om godkendelse og sikkerhed -Lidt om CSM
Læs mereErfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012
Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på
Læs mereMikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Læs mereNye rammer for drift på banen
Nye rammer for drift på banen Thomas S. Hedegaard, Kommerciel direktør, A/S Jernbanens udfordringer Den danske banekonference 21. maj 2013 Indhold Den brændende platform. Barrierer for den nødvendige udvikling.
Læs mereDenn. Vejledning til veteranbanebekendtgørelsen. Tilsyn
Denn Vejledning til kapitel 5 Tilsyn 13. januar 2012 {denne side er blank} 3 Vejledning til Forord Forord Generelt Bekendtgørelse nr. 1354 af 2. december 2010 om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift () kan
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme. Forslag til direktiv (KOM(2002) 21 C5-0039/2002 2002/0022(COD))
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme 17. september 2002 PE 314.693/36-225 ÆNDRINGSFORSLAG 36-225 Udkast til betænkning (PE 314.693) Dirk Sterckx Jernbanesikkerhed
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereBekendtgørelse om krav til akkreditering af assessorer på jernbaneområdet 1)
BEK nr 359 af 08/04/2014 Udskriftsdato: 7. maj 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS10000-00059 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse nr om Banedanmarks opgaver og beføjelser
Som ændret ved bkg 2018-10-05 nr. 1208 og bkg 2018-12-05 nr. 1444. Bekendtgørelse 2015-11-20 nr. 1276 om Banedanmarks opgaver og beføjelser Ændringerne ved bkg 2018 1208 har ikrafttræden 2018-10-10 og
Læs mereSikkerhedscertifikat. - Vejledning for jernbanevirksomheder. Udgave 2
Sikkerhedscertifikat - Vejledning for jernbanevirksomheder Udgave 2 Sikkerhedscertifikat Indhold Indhold Formål 5 Krav til sikkerhedscertifikatets del a) 5 Sikkerhedspolitik 5 Risikostyring 6 Sikkerhedsmål
Læs mereSagshåndtering ved udstedelse. efter bekendtgørelse nr. 147 af om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat
Sagshåndtering ved udstedelse af sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat efter bekendtgørelse nr. 147 af 30.01.2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet 5. maj 2017
Læs mereTrafikstyrelsens Regelplan 2014
Trafikstyrelsens Regelplan 2014 8. december 2014 Grøn = Retsakt trådt i kraft Titel Baggrund og indhold Status Civil luftfart Bekendtgørelse om transport af våben, eksplosivstoffer, krigsmateriel og krigsammunition
Læs mereFremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012
Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. oktober 2010 (29.10) (OR. en) 15582/10 TRANS 297
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. oktober 2010 (29.10) (OR. en) 15582/10 TRANS 297 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 25. oktober 2010 til: Generalsekretariatet for Rådet
Læs mereNye EU-krav på uddannelsesområdet
Nye EU-krav på uddannelsesområdet Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Trafikstyrelsens sikkerhedskonference 27. oktober 2011 Krav til certificering af lokomotivførere Implementeringen af direktiv
Læs mereOperational Rules. Banebranchen Jernbanen i MEGAvækst? Bent Ahlgren, BDK Signal Programmet
Operational Rules Banebranchen Jernbanen i MEGAvækst? Bent Ahlgren, BDK Signal Programmet Indhold Hvorfor nye Operational Rules Rammerne for nye Operational Rules Hvordan er opgaven grebet an Næste trin
Læs mereGenerisk sikkerhedsmål for letbaner i DK. Trafikstyrelsens sikkerhedskonference
Generisk sikkerhedsmål for letbaner i DK Trafikstyrelsens sikkerhedskonference 08.11.2012 Opgavekommissorium "I forbindelse med den planlagte etablering af letbaner i Danmark er det besluttet, at der skal
Læs mereTalepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12
Læs mereHøring vedr. udkast til bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7221 8888 info@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk Høringsbrev Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige
Læs mereTrafikstyrelsens Regelplan 2013
Trafikstyrelsens Regelplan 2013 1. marts 2013 Grøn = Retsakt trådt i kraft Titel Baggrund og indhold Status Bekendtgørelse om transport af våben, eksplosivstoffer, krigsmateriel og krigsammunition m.v.
Læs mereHøring vedr. udkast til bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7221 8888 info@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk Høringsbrev Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer
Læs mereBenchmark af venturemarkedet 2017
Benchmark af venturemarkedet 2017 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks
Læs mereBekendtgørelse om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet 1)
BEK nr 147 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
Læs mereHvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014
Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014 Hvorfor ikke gøre det anderledes? Udbud skaber innovation, kundefokus og optimering. Andre transportformer (bus, luftfart)
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v. til Trafikstyrelsen
Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker og sikkerhedsmæssige
Læs mereHøring vedrørende udkast til bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7221 8888 info@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk Høringsbrev Høring vedrørende udkast til bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på
Læs mereHøringsnotat - ændringsbekendtgørelser vedrørende klageadgangen m.v., som følge af ny jernbanelov
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat - ændringsbekendtgørelser vedrørende klageadgangen m.v., som følge af
Læs mereNotat om GSM-R på privatbanerne December 2009
Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009 Indholdsfortegnelse 1.0 Arbejdsgruppens anbefaling... 2 2.0 Notat om Banedanmark s udbud af GSM-R... 3 2.1 GSM-R projektet... 3 3.0 Baggrund for indstillinger...
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød
Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Maj 2011 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for
Læs mereEn attraktiv jernbane. nu og i fremtiden
En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og
Læs mereVurdering af sikkerhed i perronovergange
Vurdering af sikkerhed i perronovergange 25. februar 2013 3 Vurdering af sikkerhed i Indhold perronovergange Indhold Baggrund og formål 5 Sikkerhedsforanstaltninger i perronovergange 6 Mulige sikkerhedsforanstaltninger
Læs mereVinterdækhøringen - processen indtil nu. Dækbranchens temadag onsdag den 28. september 2011
Vinterdækhøringen - processen indtil nu Dækbranchens temadag onsdag den 28. september 2011 Trafikstyrelsen - Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med ansvar og opgaver på tværs af
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)
L 185/6 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1136 af 13. juli 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering
Læs mereDette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov
Læs mereDANAKs strategi
DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At give virksomheder adgang til akkrediterede ydelser, som giver troværdig dokumentation for overholdelse af standarder, specifikationer og myndighedskrav. DANAKs
Læs mereTRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune
TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen
Læs mereBekendtgørelse om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet 1
Bekendtgørelse om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet 1 I medfør af 11, 56, 58, stk. 2, 59, stk. 2, 102, stk. 1, og 117, stk. 1, i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015,
Læs mereJuridiske rammer (EUlovgivning)
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Juridiske rammer (EUlovgivning) 3. tekniske møde Rammerne i dag Rammerne for udbud er i dag forordning (EF) Nr. 1370/2007
Læs mereReferat af Branchepanelets møde den 3. marts 2010
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Referat Dato 10.03.2010 Referat af Branchepanelets møde den 3. marts 2010 Deltagere
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mereGrænseflader ved baneelektrificering Vejledning til hvornår CSM-RA processen skal anvendes
Grænseflader ved baneelektrificering Vejledning til hvornår CSM-RA processen skal anvendes 22. november 2017 Det er politisk besluttet at elektrificere dele af jernbanen i Danmark. Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereOpsamling på dialogmøde med entreprenører
Opsamling på dialogmøde med entreprenører Afholdt tirsdag d. 24. marts 2015 hos Banedanmark Dagsorden 1) Formål med dialogmøde 2) Hvilke bekendtgørelser sætter rammerne for Banedanmarks håndtering af uddannelse
Læs mereDANAKs strategi 2015-2020
DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereReferat af mødet med branchepanelet for interoperabilitet og sikkerhed den 6. december 2011
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 0155 kax@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 8. december 2011 Referat af mødet med branchepanelet for interoperabilitet og sikkerhed den
Læs mereUdfordringer, organisering og sikkerhedsniveau
Udfordringer, organisering og sikkerhedsniveau Statens jernbanetilsyn, Sikkerhetsseminar, Oslo, 10. oktober 2006 Programkoordinator Leif Funch Trafikstyrelsen, Danmark Organiseringen, Myndigheder, Sikkerhed
Læs mereProjekt: Kortlægge IO-direktivets konsekvenser for Banestyrelsen
Projekt: Kortlægge IO-direktivets konsekvenser for Banestyrelsen Direktiv 96/48 ( IO-direktivet for højhastighedsbaner ), som fastlægger hvorledes højhastighedsstrækninger på det transeuropæiske jernbanenet
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere 1
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere 1 I bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 om certificering af lokomotivførere, foretages følgende ændringer: 1 1. Indledningen
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse
Læs merePlan for Trafikstyrelsens sikkerhedstilsyn Jernbane
Plan for Trafikstyrelsens sikkerhedstilsyn 2014-21. januar 2014 Indledning I Trafikstyrelsen ønsker vi åbenhed omkring vores tilsynsaktiviteter. Derfor udgiver vi hvert år en plan for årets tilsyn med
Læs mere