Bedre sundhed og trivsel blandt unge AKTIVITETSKATALOG AKTIVITETSKATALOG // 1

Transkript

1 Bedre sundhed og trivsel blandt unge AKTIVITETSKATALOG AKTIVITETSKATALOG // 1

2 AKTIVITETSKATALOG // 2

3 FORORD Kære samarbejdspartnere, Jeg er glad for, at I har lyst til at indgå i et gensidigt forpligtende partnerskab med Københavns Kommune, så vi i fællesskab kan øge trivslen blandt de unge og derved få flere til at gennemføre deres uddannelse. Københavnske unge drikker og ryger mere end andre unge i Danmark. Og hash og stoffer er dobbelt så udbredt blandt gymnasieelever i København som i resten af landet, så der er nok at tage fat på. Som en del af Københavns Kommunes sundhedspolitik Nyd livet, københavner har vi allerede fokus på at styrke unges psykiske robusthed, støtte dem i at drikke mindre alkohol og forebygge at de begynder at ryge eller tage stoffer. Det er det arbejde, som jeg tror, at vi kan få sat endnu mere gang i sammen med jer. Et godt partnerskab bygger på, at alle bidrager med det, de kan. I dette katalog har vi samlet noget af det, vi kan tilbyde af aktiviteter inden for røgfrihed, alkohol samt psykisk og seksuel sundhed. Men dette er kun starten. Sammen med jer håber jeg, at vi får udviklet endnu flere idéer og initiativer til, hvordan vi bedst arbejder med sundhed og trivsel på uddannelserne. Med bidrag fra både ledelse, lærere og elever. Jeg håber, at I også vil lægge både jeres engagement, ressourcer og viden i partnerskabet, så vi får et frugtbart fremtidigt samarbejde. Ninna Thomsen Sundheds- og omsorgsborgmester AKTIVITETSKATALOG // 3

4 OM KATALOGET I dette katalog kan I finde inspiration til en række aktiviteter om røgfrihed, alkohol samt psykisk og seksuel sundhed. Aktiviteterne kan være med til at sætte sundhed på dagsordenen på jeres ungdomsuddannelse som led i partnerskabet med Københavns Kommune om bedre sundhed og trivsel på de københavnske ungdomsuddannelser. Hvis vi i fællesskab sætter fokus på elevernes sundhed og trivsel, håber vi på, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. I kan vælge mellem aktiviteterne i kataloget, der både indeholder tilbud med fokus på politikker, som fx ryge-, alkohol- eller trivselspolitik, og tilbud til lærere og elever. Erfaringen viser, at vi når de bedste resultater ved at kombinere de forskellige typer af aktiviteter. Kataloget er dynamisk og vil løbende blive udbygget, efterhånden som vi i fællesskab bliver klogere på, hvad der virker og ikke virker. En vigtig del af partnerskabet er, at vi lærer af hinanden, og at I deler jeres idéer og erfaringer med hinanden. Københavns Kommune vil gerne understøtte dette, og gode erfaringer og metoder fra skolerne vil blive en del af kataloget. Andre tilbud til unge i København vil med tiden også kunne blive en del af kataloget. Kataloget findes i elektronisk form på Har I spørgsmål til kataloget, så kontakt Center for Sundhed i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen via mail: folkesundhed@suf.kk.dk. Vi skriver sammen med jer aktiviteterne ind i en lokal handleplan for vores partnerskab med jeres ungdomsuddannelse, og som en vigtig del af partnerskabet mødes vi jævnligt og følger op, hvordan det går. AKTIVITETSKATALOG // 4

5 INDHOLD RØGFRIHED 7 Rygepolitik 8 Gode pauser og frikvarterer uden røg 9 Synligt informationsmateriale på uddannelsesstedet 10 Informationsbrev til nye elever og forældre 11 Røgfri aftale mellem elever og deres forældre 12 Introduktion til en kort rådgivningsmetode (VBA) 13 Rygestopkursus til ansatte 14 Undervisning om tobak og rygning 15 Oplæg om vandpiberygning 16 Event om røgfrihed 17 Sevicetjek og sparring om røgfrie arealer 18 ALKOHOL OG RUSMIDLER 21 Alkoholpolitik 22 Alkoholfrie arrangementer og alkoholfrie alternativer 23 Konkurrence om den bedste kampagne 24 Dialogmøder om alkohol og flertalsmisforståelser 25 U-turn 26 PSYKISK SUNDHED 29 Trivselspolitik 30 Temamøder om trivsel og sundhed 31 Sunde pauser 32 Undervisning i trivsel i hverdagen 33 Sundhedstjek 34 Sov godt få en bedre søvn 35 SEKSUEL SUNDHED 37 Seksualundervisning 38 Kun med kondom-kampagne 39 Uge Sex 40 AKTIVITETSKATALOG // 5

6 TILBUDSKATALOG // 6

7 RØGFRIHED Mange elever begynder at ryge, når de starter på en ungdomsuddannelse, fordi der opstår nye fællesskaber, og festkulturen bliver ofte en større del af de unges liv. Her bliver mange introduceret til både alkohol og rygning. Det er en periode af livet, hvor mange prøver grænser af og skaber deres egen identitet, og det er også i den periode, at risikoen for at blive ryger er størst. En stor del af de unge festrygere bliver dagligrygere, når de starter på en ungdomsuddannelse. 8 ud af 10 rygere begyndte at ryge som teenagere. Jo tidligere, man starter med at ryge, jo sværere er det at holde op igen, fordi afhængigheden bliver større. Samtidig er der stor social forskel på, hvilke unge der ryger. Elever på erhvervsskoler ryger for eksempel mere end gymnasieelever. De unge tilbringer meget af deres tid på ungdomsuddannelsen, og derfor er det et oplagt sted at have røgfrie rammer, så færre starter med at ryge. Det kan blandt andet ske ved, at skolen har en aktiv rygepolitik og arbejder med initiativer og aktiviteter, der fremmer røgfrihed og får de unge til at forholde sig til rygning. I partnerskabet tilbyder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen støtte og hjælp til en række aktiviteter, der handler om røgfrihed, forebyggelse af rygning og tilbud til de elever, der gerne vil holde op med at ryge. Vi tilbyder følgende: Rygepolitik Gode pauser og frikvarterer uden røg Synligt informationsmateriale på uddannelsesstedet Informationsbrev til nye elever og forældre Røgfri aftale mellem elever og deres forældre Introduktion til en kort rådgivningsmetode (VBA) Rygestopkursus til ansatte Undervisning om tobak og rygning Oplæg om vandpiberygning Event om røgfrihed Servicetjek og sparring om røgfrie arealer AKTIVITETSKATALOG // 7

8 Rygepolitik Med rygepolitikken udarbejdes der en politik, der fremmer røgfrihed på ungdomsuddannelsen og sikrer, at den fungerer i praksis. Københavns Kommune giver faglig sparring og støtte til at udarbejde eller videreudvikle en rygepolitik. Ungdomsuddannelsen rekrutterer elever, lærere, studievejledere og ledelse til en arbejdsgruppe, som formulerer indhold. Ungdomsuddannelsen skal afsætte ca. to gange to timer til at udarbejde eller videreudvikle politikken. Ungdomsuddannelsen skal afsætte tid til en årlig opfølgning af politikken. På ungdomsuddannelsen udarbejdes en rygepolitik med rammer og retningslinjer for røgfrihed og rygning på uddannelsesstedet. Nogle uddannelser har allerede udarbejdet en rygepolitik, og her vil det være relevant at videreudvikle og understøtte den eksisterende politik for at sikre, at den fungerer i praksis. Københavns Kommune tilbyder rådgivning i form af en guide til punkter, der bør tages stilling til, konkrete forslag til rygepolitikken og forslag til, hvordan politikken kan realiseres i dagligdagen. Rådgivningen tager udgangspunkt i de retningslinjer, der er på ungdomsuddannelsen i forvejen. Vi hjælper med at formulere en ambitiøs og realistisk rygepolitik i fællesskab med uddannelsesstedet. Inddragelse af medarbejdere og elever er ofte en fordel, og vi kan facilitere en arbejdsgruppe, der formulerer rygepolitikken. Politikken bør opdateres og revideres løbende. Derudover kan vi bidrage med hjælp til, hvordan uddannelsesstedet håndhæver rygereglerne på den bedst mulige måde. Den endelige rygepolitik skal gøres synlig for elever og ansatte og meldes klart ud på uddannelsesstedet. Her bidrager vi også med sparring og vejledning. Rygepolitikken kan med fordel kombineres med andre rygestopaktiviteter i kataloget, så den bliver mere synlig og kommer til at fungere i praksis. AKTIVITETSKATALOG // 8

9 Gode pauser og frikvarterer uden røg Ved at tilbyde eleverne attraktive alternativer til at ryge i pauserne, kan de indgå i fællesskaber om andre aktiviteter end rygning. Københavns Kommune holder en workshop med eleverne og udarbejder en køreplan for processen. Ungdomsuddannelsen udpeger en kontaktperson, der bidrager til, at aktiviteterne sættes i gang og fungerer på skolen. Ungdomsuddannelsen rekrutterer elever til workshoppen. Ungdomsuddannelsens kontaktperson bidrager med to møder af halvanden times varighed. Ungdomsuddannelsen står for indkøb og vedligeholdelse af aktivitetskasserne. Rygning blandt elever på ungdomsuddannelser foregår ofte i pauserne i en social sammenhæng. Ifølge Sundhedsstyrelsen er 75 % af unge lejlighedsrygere, fordi det er en mulighed for at være sociale i pauserne og hygge sig med kammeraterne. Derfor er det vigtigt at tilbyde eleverne nogle alternativer til rygepauserne og det sociale samvær, de har her. Københavns Kommune kommer med anbefalinger og sparring til at igangsætte pauseaktiviteter og alternativer til rygning på ungdomsuddannelsen. Vi arrangerer og afholder en workshop, hvor eleverne kan byde ind med idéer til, hvilke aktiviteter, de finder attraktive. Målet med workshoppen er, at eleverne er med til at konstruere en aktivitetskasse med pauseredskaber til brug på ungdomsuddannelsen samt anbefalinger til en forbedret pausekultur. Efter workshoppen vil uddannelsesstedet modtage en række skræddersyede anbefalinger, som tilbyder eleverne tilvalg og alternativer til rygning frem for fravalg og forbud mod rygning. Det er op til jer, hvilke aktiviteter I vil sætte i gang, og hvordan pauseaktiviteterne fremadrettet skal forløbe. Vi tilbyder sparring i forhold til, hvilke aktiviteter og anbefalinger, der kan implementeres på ungdomsuddannelsen. Vi anbefaler, at I afsætter et årligt beløb til indkøb og udskiftning af redskaberne i aktivitetskassen. AKTIVITETSKATALOG // 9

10 Synligt informationsmateriale på uddannelsesstedet På denne måde kan man skabe synlighed om rygning blandt eleverne, så de tager stilling til deres egne rygevaner og alternativer. Københavns Kommune står for udarbejdelsen af materialet. Ungdomsuddannelsen står for placering af materialer på uddannelsesstedet. Ungdomsuddannelsen skal afsætte ca. en til to timer til bestilling og placering af materialer. Det synlige informationsmateriale i form af blandt andet plakater og postkort skal bidrage til at sætte fokus på uddannelsesstedets regler og rammer for rygning og røgfrihed. Københavns Kommune tilbyder ungdomsuddannelsen synligt informationsmateriale om rygning i form af plakater, postkort, information til infoskærme og materiale, der kan anvendes på uddannelsesstedets hjemmeside eller lignende. Materialet er særligt udviklet til unge og kan målrettes det enkelte uddannelsessted. Københavns Kommune producerer forskellige udgaver af informationsmaterialet, så det kan udskiftes hver anden eller tredje måned og stadig vække opmærksomhed. Ungdomsuddannelsen står for at finde en plads til informationsmaterialet og udskifte det jævnligt. Vi anbefaler, at I rekrutterer en række elever eller elevrådet til at bidrage til arbejdet og udbredelsen af informationsmaterialet i form af uddeling af postkort i klasserne, i en pause eller via information til et skolemøde. Eleverne kan udvikle deres egne udgaver af informationsmaterialet, som kan udbredes på uddannelsesstedet. AKTIVITETSKATALOG // 10

11 Informationsbrev til nye elever og forældre Får eleverne til at tage aktivt stillling til røgfrihed ved at inddrage forældrene i de unges rygning på ungdomsuddannelsen. Københavns Kommune udarbejder en skabelon og bidrager med sparring til, hvordan brevet gøres relevant. Ungdomsuddannelsen står for at sende informationen ud, fx i forbindelse med andre informationer. Ungdomsuddannelsen skal afsætte ca. en time til sparring og justering af informationsbrevet og til udsendelse. Informationsbrevet skaber grobund for, at eleverne aktivt reflekterer over deres egen eller andres rygning inden uddannelsesstart. Informationsbrevet er med til at sætte rammerne for rygning på uddannelsesstedet, skabe opmærksomhed hos de kommende elever og give forældrene redskaber i forhold til at forebygge rygning hos de unge. Københavns Kommune har en skabelon til et informationsbrev til nye elever og forældre, som uddannelsesstedet selv kan tilpasse ved at tilføje egne retningslinjer om røgfrihed og rygning på skolen eller ved at supplere brevet med anden information. Det kan for eksempel være om andre sundhedsforebyggende tiltag på uddannelsesstedet. Informationen kan med fordel udsendes, før de nye elever har første dag på ungdomsuddannelsen. Vi anbefaler også, at øvrige elever og forældre informeres om den rygeforebyggende indsats på uddannelsesstedet ved skoleårets start. AKTIVITETSKATALOG // 11

12 Røgfri aftale mellem elever og deres forældre Inddrager forældrene i at fastholde de unge i at forblive røgfrie. Københavns Kommune bidrager med en skabelon og et følgebrev til den skriftlige aftale og et oplæg til et forældremøde. Ungdomsuddannelsen står for at udsende materialet. Ungdomsuddannelsen afsætter tid til at udsende mail og ca minutter til eventuelt oplæg på et forældremøde. Langt de fleste forældre, uanset om de ryger eller ej, ønsker ikke, at deres barn ryger. En røgfri aftale er et redskab, der kan hjælpe forældre til at tale om rygning med deres børn. Det er en skriftlig aftale mellem forældrene og den unge. Eleverne underskriver en røgfri aftale, og forpligter sig til at være helt røgfri i et år og ikke ryge cigaretter, vandpibe, e-cigaretter og anden tobak. Forældrene medunderskriver aftalen og lover herved at støtte op om den unges valg om røgfrihed. Samtidig forpligter de sig til at tale med den unge om rygning. I aftalen kan forældrene også skrive under på, at de for eksempel holder hjemmet røgfrit. Ungdomsuddannelsen sender den røgfri aftale og følgebrevet til forældrene. Ved behov kan Københavns Kommune også deltage ved et forældremøde og præsentere kontrakten og dens formål. AKTIVITETSKATALOG // 12

13 Introduktion til en kort rådgivningsmetode (VBA) Giver lærere, sundhedsplejersker og andre et nemt redskab til at sikre, at rygere får et tilbud om rygestop. Københavns Kommune holder oplæg og/eller sender introduktionsvideoer. Ungdomsuddannelsen er ansvarlig for at udbrede metoden til deres ansatte. Ungdomsuddannelsen skal afsætte ca minutter til en præsentation til et møde med de ansatte eller sætte sig ind i metoden via onlinevideoer, der varer ca. 10 minutter. Rådgivningsmetoden Very Brief Advice er en dokumenteret effektfuld metode, der hjælper mange rygere med at tage de første skridt mod at blive røgfri. Metoden består af tre korte trin: Spørg - Rådgiv - Henvis. Rådgivningsmetoden kan bruges til at gå i dialog med eleverne om rygning uden løftede pegefingre. Metoden kræver ingen baggrundsviden om rygning. Københavns Kommune stiller en oplægsholder til rådighed, der præsenterer metoden og dertilhørende øvelser for relevant ansatte, eksempelvis lærerne. Oplægget tilpasses det enkelte uddannelsessted, så øvelserne bliver så virkelighedsnære som muligt. Der kan afsættes alt fra minutter til oplægget, og det kan for eksempel foregå på et lærermøde eller lignende. Metoden kan også tilgås online, hvor en række små videoer introducerer de ansatte til brugen af VBA. Tilsammen varer videoerne ikke længere end 10 minutter. Se mere på: AKTIVITETSKATALOG // 13

14 Rygestopkursus til ansatte Hjælper ansatte med at stoppe eller ryge mindre, så de fremstår som gode rollemodeller for de unge. Københavns Kommune bidrager med erfarne rygestoprådgivere. Ungdomsuddannelsen informerer om tilbuddet på uddannelsesstedet. Ungdomsuddannelsen stiller et lokale til rådighed. Der er en klar sammenhæng mellem læreres synlige rygning på uddannelsesstedet og elevers risiko for at blive rygere især hvis lærerne ryger sammen med eleverne. Lærerne er rollemodeller for eleverne. Derfor tilbyder Københavns Kommune gratis rygestophjælp til uddannelsesstedets ansatte. Det er et frivilligt tilbud. Uddannelsesstedet får tilbud om et rygestopkursus. Deltagere på kurset skal afsætte ca. to timer ugentligt i fem uger. Det er en rygestoprådgiver fra Københavns Kommune, der står for kurset. For at kunne afholde et rygestopkursus på uddannelsesstedet skal minimum seks ansatte kunne deltage. Tilbuddet om hjælp til rygestop kan med fordel præsenteres på et fællesmøde i for eksempel lærergruppen eller udsendes elektronisk via en fælles mail, hvor der gøres opmærksom på, at der er tale om et frivilligt tilbud. Vi anbefaler, at kurset afholdes i de ansattes arbejdstid. AKTIVITETSKATALOG // 14

15 Undervisning om tobak og rygning Undervisningen giver eleverne viden om tobak og rygning, og giver mulighed for samtaler, så eleverne tager aktivt stilling til rygning. Københavns Kommune tilbyder undervisningsmateriale, inklusiv øvelser, film og vejledninger, og kan bistå med præsentation af materialerne og sparring til lærerne. Ungdomsuddannelsen står selv for undervisningen af eleverne. Ungdomsuddannelsen skal afsætte ca. to gange halvanden time til undervisningen. Undervisningen kræver et minimum af forberedelse. Derudover ca. 20 minutter til præsentation og sparring fra Københavns Kommune ved behov. Undervisningsmaterialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og har til formål at forebygge rygestart eller begrænse elevernes rygning. Materialet skal få eleverne til at reflektere over rygning og klæde dem på til selv at tage stilling til røgfrihed. Undervisningsmaterialet sætter fokus på de ting, som unge ofte selv italesætter i forhold til rygning for eksempel økonomi, hvorfor man begynder at ryge samt sociale mekanismer i forbindelse med rygning. Dette kombineres med viden og fakta om rygningens konsekvenser for den enkeltes sundhed og helbred. Undervisningsmaterialet er udformet med sigte på at aktivere eleverne. Der bliver brugt film og øvelser i undervisningen, som er lette at gå til for både undervisere og elever. Med udgangspunkt i undervisningsmaterialet skabes der et rum for dialog om rygning. Det kan dreje sig om samfundet og tobaksindustriens metoder, krop og helbred samt rygning og identitet. Undervisningsmaterialet indeholder også en quiz om rygning. Underviseren på ungdomsuddannelsen kan bruge materialet i fag som samfundsfag, idræt, biologi eller dansk. Enkelte øvelser kan også inddrages i matematik, i mere praktiske fag eller i eventuelle trivselstimer. Til alt materialet medfølger guides og lærervejledninger. Ved behov kan Københavns Kommune præsentere undervisningsmaterialet for skolens lærere og fungere som sparringspartner. AKTIVITETSKATALOG // 15

16 Oplæg om vandpiberygning Forebygger vandpiberygning samt almindelig cigaretrygning. Københavns Kommune bidrager med rådgiver og afholdelse af oplæg. Ungdomsuddannelsen står for rekruttering af elever og lokale. Omfanget kan tilpasses efter behov, men oplægget vil typiske vare 60 minutter. Vandpiberygning er lige så skadeligt som cigaretrygning og i visse tilfælde mere skadeligt. Unge kan samtidig opleve, at det er lettere at starte med at ryge vandpibe sammenlignet med cigaretter. Unge, der har røget vandpibe, har lettere ved at begynde at ryge cigaretter efterfølgende. Det er derfor væsentligt at give unge viden om vandpiberygning, for både at forebygge vandpiberygningens skadelige virkninger samt forebygge eventuel efterfølgende cigaretrygning. Oplægget om vandpiberygning er lavet i samarbejde med Lungeforeningen. Oplægget handler om vandpiberygning, risici samt de omkringliggende faktorer som fx ungdomskulturen i forhold til rygning, festrygning og cigaretrygning som følge af vandpiberygning. Oplægget om vandpiberygning lægger endvidere op til inddragelse af elever og dialog om vandpiberygningen. Københavns Kommune stiller en rådgiver til rådighed, som varetager oplægget. Underviserne på uddannelsen er meget velkomne til at deltage i oplægget, og vi kan sparre om, hvordan oplægget om vandpiberygning kan drøftes videre i klassesammenhæng. Et oplæg om vandpiberygning varer 60 minutter, og efter oplægget vil der være mulighed for at stille spørgsmål eller få personlig vejledning fra den faglige rådgiver fra Københavns Kommune. AKTIVITETSKATALOG // 16

17 Event om røgfrihed Informerer og rådgiver de unge for at skabe dialog og opmærksomhed om rygning. Københavns Kommune bidrager med en rygestoprådgiver og en røgfri-guide. Ungdomsuddannelsen skal informere elever og lærere om events. Københavns Kommune afholder en ugentlig event i fem sammenhængende uger af ca. fire timers varighed pr. gang. et med disse events er at tale med eleverne om rygning og få dem til at tænke over deres rygevaner. På den måde kan vi forhåbentligvis motivere dem til rygestop. Lærerne på ungdomsuddannelsen kan også deltage. Eventen foregår en gang ugentligt over fem sammenhængende uger. Eventen varetages af en rygestoprådgiver og en røgfri-guide fra Københavns Kommune. Rygestoprådgiveren og røgfri-guiden vil være til stede på skolen i tre til fire timer pr. gang, hvor de rådgiver om røgfrihed i fællesområder på skolen. Her kan eleverne få information om, hvad rygning gør ved kroppen, hvorfor man bliver afhængig, og hvordan man kan få hjælp til at holde op med at ryge. Derudover vil der blive kuliltemålinger, være mulighed for at quizze om rygning og udfordre sine venner, blive introduceret til app en Xhale, som hjælper unge med at kvitte smøgerne, og få inspiration til alternativer til rygepausen. Eventen er uforpligtende og henvender sig til alle, der på den ene eller anden måde berøres af rygning i dagligdagen. For de elever, der har behov for ekstra støtte og vejledning, kan man efter eventen planlægge et rygestopforløb, som med fordel kan foregå i skoletiden. Rygestopforløbet foregår over fem mødegange af en varighed på ca minutter og kan for eksempel afholdes i frokostpausen. For at rygestopforløbet gennemføres, skal der minimum være seks deltagere. Forløbet varetages af en erfaren rygestoprådgiver, der er specialiseret inden for ungeområdet. I forløbet anvendes der korte film, øvelser og dialog. AKTIVITETSKATALOG // 17

18 Servicetjek og sparring om røgfrie arealer Sikrer røgfrihed på skolens arealer og mindsker synlig rygning på uddannelsesstedet. Københavns Kommune bidrager med et servicetjek af matriklen og rådgivning om røgfrie arealer. Ungdomsuddannelsen står for udførelsen af tiltag, der skal sikre røgfrie arealer. Ungdomsuddannelsen og Københavns Kommune skal afsætte halvanden time til et servicetjek af matriklen samt en time til et opfølgende møde. Mange elever på ungdomsuddannelser ryger i skoletiden og ofte lige uden for uddannelsesstedet. Synlig rygning har ofte den effekt, at det smitter. Når unge ser andre ryge, er der risiko for, at flere og flere begynder at ryge. Rygning kan mindskes i væsentlig grad ved at undgå synlig rygning omkring uddannelsesstedet, eleverne imellem og ved at anlægge røgfrie arealer. Det kan være med til at fjerne fokus fra rygepausen og give de unge et andet socialt rum at mødes i, hvor det ikke er tilladt eller normalt at ryge. Københavns Kommune tilbyder servicetjek af røgfrie arealer og ryge-zoner omkring uddannelsesstedet og afholder rådgivende møder, hvor vi diskuterer synlig rygning. Der sættes fokus på, hvordan man anlægger ryge-zoner og attraktive røgfrie arealer, som kan tiltrække de unge og skabe et socialt rum uden røg. Hertil tilbydes viden om nudgingmetoder, som kan flytte rygerne, så rygning ikke er synlig lige uden for skolens matrikel eller fx ved indgangen til skolen. Det er op til uddannelsen selv at lægge en plan for, hvad uddannelsen kan gøre for at usynliggøre rygning og fastlægge, hvor der skal være røgfrie arealer såvel som rygezoner. Vi giver forslag og sparring hertil, som I kan lade jer inspirere af. Indkøb, opsætning og vedligeholdelse af materialer er uddannelsens ansvar. AKTIVITETSKATALOG // 18

19 Hvis vi i fællesskab sætter fokus på elevernes sundhed og trivsel, håber vi på, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. AKTIVITETSKATALOG // 19

20 AKTIVITETSKATALOG // 20

21 ALKOHOL OG RUSMIDLER Danske unge drikker langt mere end unge i andre lande i Europa, og det skyldes i høj grad vores alkoholkultur. Unges alkoholkultur skabes ikke alene af forældrene, men også især i de fællesskaber, der opstår, når unge eksempelvis starter på en ungdomsuddannelse. Alkohol spiller en vigtig rolle i de unges måde at være sammen på, og det er ofte en adgangsbillet til det sociale fællesskab. At blive en del af fællesskabet og være socialt accepteret kan lægge et pres på de unge i forhold til at drikke alkohol. I ungdomsårene har mange unge et rigt og spændende ungdomsliv med balance mellem uddannelse og fest. Men det er også her, at nogle unge falder igennem systemet og aldrig kommer godt i gang. Derfor spiller ungdomsuddannelsen en vigtig rolle i forhold til at påvirke unges alkoholkultur. Vi tilbyder følgende: Alkoholpolitik Alkoholfrie arrangementer og alkoholfrie alternativer Konkurrence om den bedste kampagne Less drinking more thinking Dialogmøder om alkohol og flertalsmisforståelser U-turn En væsentlig faktor, når det drejer sig om unges alkoholforbrug, er deres opfattelse af, hvor meget de tror, vennerne drikker. De sociale overdrivelser, også kaldet flertalsmisforståelser, betyder, at unge forsøger at leve op til et urealistisk højt forbrug, fordi de tror, at deres kammerater drikker mere, end de i virkeligheden gør. En aktiv alkoholpolitik på uddannelsen kan sætte rammen for dialog mellem lærere, elever og forældre. Samtidig kan politikken bidrage til at skabe en god alkoholkultur på uddannelsesstedet og blandt eleverne, fordi der er taget aktivt stilling. Aktiviteterne i partnerskabet med Københavns Kommune har stort potentiale i forhold til at påvirke de unges adfærd og holdninger til alkohol. Samtidig kan aktiviteterne hjælpe til at give jeres alkoholpolitik liv og blive kendt af alle på ungdomsuddannelsen. AKTIVITETSKATALOG // 21

22 Alkoholpolitik Politikken skal bidrage til en sundere alkoholkultur på ungdomsuddannelsen og fremme, at eleverne starter senere med at drikke alkohol og drikker mindre. Københavns Kommune giver faglig sparring og støtte til at udarbejde eller videreudvikle en eksisterende alkoholpolitik. Ungdomsuddannelsen rekrutterer elever, lærere, studievejledere og ledelse til at indgå i en arbejdsgruppe, som formulerer politikken. Ungdomsuddannelsen skal afsætte ca. to gange to timer til at udarbejde eller videreudvikle politikken. Ungdomsuddannelsen skal afsætte tid til en årlig opfølgning af politikken. En alkoholpolitik er et godt redskab til at sætte alkohol på dagsordenen, fordi den indeholder retningslinjer, regler og rammer for at drikke alkohol på ungdomsuddannelsen. Samtidig kan den være med til at synliggøre uddannelsesstedets værdier og holdninger. Politikken kan formuleres ud fra et princip om, at der skal være plads til alle. Alle skal trives på uddannelsesstedet, og der skal både tages hensyn til elever, der drikker alkohol, og elever, der ikke drikker alkohol. Københavns Kommune tilbyder sparring i forhold til at formulere politikken. Det kan handle om konkrete temaer, der bør tages stilling til, forslag og idéer og hjælp til en god implementering af retningslinjerne. En alkoholpolitik kan indgå i en bredere politik, der omfatter andre rusmidler og/eller trivsel, og kan eksempelvis dreje sig om: Må der drikkes alkohol på rusture, introture, til forfester og fester? Må lærerne og andre drikke alkohol sammen med eleverne? Hvad er planen, hvis en elev møder påvirket op i skoletiden? Hvilke tilbud har uddannelsesinstitutionen til elever, der har et problem med alkohol eller andre rusmidler? Vi anbefaler, at elever, fx fra elevrådet, inddrages i arbejdet. Politikken kan med fordel tale ind i andre dagsordener som ansvarlighed, socialt sammenhold, og at der tages hånd om hinanden. For at politikken skal have effekt i praksis, er det vigtigt, at den bruges aktivt i hverdagen og er kendt af alle. Forskellige aktiviteter her i kataloget kan være med til at understøtte og synliggøre politikken. AKTIVITETSKATALOG // 22

23 Alkoholfrie arrangementer og alternativer Viser de unge, at fester og andre sociale arrangementer kan være gode med mindre eller uden alkohol, så de vælger det en anden gang. Københavns Kommune bidrager med at udvikle og planlægge arrangementer, herunder også at sprede gode eksempler og erfaringer mellem ungdomsuddannelserne. Ungdomsuddannelsen står for at rekruttere elever til arrangementer og deltager i arrangementer. Ungdomsuddannelsen skal afsætte ca. to timer til at planlægge og rekruttere til hvert arrangement. Når unge fester, spiller alkohol ofte en hovedrolle. For de unge, som ikke drikker alkohol, er det en udfordring. Der er også mange unge, der drikker alt for meget. Aktiviteten skal skabe cool fester og andre arrangementer uden alkohol. Elever inddrages i skabelsen af alkoholfrie fællesskaber uden at det bliver kedeligt og frelst. Københavns Kommune tilbyder at facilitere workshops og spørgeundersøgelser i samarbejde med eleverne. Sammen med skolen og eleverne planlægger og koordinerer vi alkoholfrie arrangementer og alternativer på uddannelsesstedet. Udformningen af arrangementerne og alternativerne tager udgangspunkt i uddannelsesstedets ønsker og behov. Det kan være at udvikle nye tiltag eller justere på allerede etablerede tiltag. Eksempler på sociale alkoholfrie arrangementer er morgenfester med musik og dans, spilleaftener eller koncerter uden alkohol, filmaftener med juicebar og servering af alkoholfrie drinks til fester eller loungeområder uden alkohol. AKTIVITETSKATALOG // 23

24 Konkurrence om den bedste kampagne Less drinking more thinking Får unge til at tage stilling til alkohol og deres eget forbrug ved at udforme en alkoholkampagne. Københavns Kommune tilrettelægger konkurrencen i fællesskab med ungdomsuddannelsen. Ungdomsuddannelsen er ansvarlig for at gennemføre konkurrencen med eleverne. Ungdomsudannelsen afsætter personaleressourcer til et planlægningsmøde og ca. to gange halvanden times undervisningstid. Ungdomsuddannelsen køber præmier til vinderne af konkurrencen. En konkurrence om den bedste alkoholkampagne kan være en god måde at få sat fokus på unges alkoholkultur og -vaner. Unge kender unge bedst. Derfor tager aktiviteten udgangspunkt i, at eleverne selv skal producere en alkoholkampagne. Aktiviteten skal få eleverne til at reflektere over deres vaner og forbrug, og samtidig kan konkurrencen bidrage til en debat om, hvad der er normalt, og hvilke misforståelser, der er forbundet med unges alkoholforbrug. Københavns Kommune tilbyder sparring og idéer til lærere i forhold til, hvordan opgaven med kampagnen kan udformes i praksis. Ligeledes kan vi tilbyde guides og lærervejledninger, så konkurrencen er nem at igangsætte. I vælger selv, hvilket medie kampagnen formidles igennem. Eleverne anvender dog som udgangspunkt egne telefoner og computere. Vinderen kan for eksempel præsentere sin kampagne for hele uddannelsesstedet, og kampagnen kan lægges på uddannelsesstedets intranet. Emner for konkurrencen kan fx være: Drikkepres, unges drikkekultur, eller hvornår er nok nok?. Konkurrencen kan tilrettelægges frit af underviseren. Det forventes dog, at der afsættes ca. to gange halvanden time i undervisningen, hvor eleverne aktivt kan arbejde med kampagnen. Der kan også forekomme hjemmearbejde. AKTIVITETSKATALOG // 24

25 Dialogmøde om alkohol og flertalsmisforståelser Giver de unge viden om alkohol og andre unges forbrug og vaner. Københavns Kommune tilrettelægger og holder dialogmødet. Ungdomsuddannelsen rekrutterer relevante klasser, booker lokale og sørger for, at en lærer er tilstede under mødet. Ungdomsuddannelsen afsætter undervisningstid af ca. en times varighed for elever og en tilknyttet lærer/vejleder i klassen. Dialogmødet tager udgangspunkt i flertalsmisforståelser, der betyder at størstedelen af de unge tror, at deres venner og veninder drikker mere, end de reelt gør. Det kan betyde, at den unge selv vælger at drikke, fordi man ofte lader sig lede af, hvad man tror, de andre drikker. Et dialogmøde i klassen kan give eleverne mulighed for at spejle sig i hinanden. Gennem øvelser og dialog får eleverne mulighed for at erfare, at andre i klassen måske er mindre risikovillige, end de selv forestiller sig. Ved dialogmødet kan der blive skabt en bevidsthed om, hvad andre tænker, tror, mener og gør, når det handler om alkoholvaner. Dialogmødet kan tilrettelægges med en varighed på ca. en time. Københavns Kommune varetager mødet og aktiviteterne, men der kan med fordel være en lærer til stede, som kan støtte op om mødet og følge op efterfølgende. I dialogen anvendes dilemmakort med øvelser, dialog og refleksion, som er målrettet unge. Igennem dialogen får eleverne øjnene op for andres holdninger, og samtidig skabes der grobund for diskussion. Der anvendes også filmmateriale, som sætter fokus på, at mange unge tror, at deres venner drikker langt mere end dem selv. AKTIVITETSKATALOG // 25

26 U-turn Hjælper og støtter unge med et problematisk forbrug af hash og andre rusmidler samt deres pårørende gennem anonym rådgivning og længerevarende behandlingsforløb. Ungdomsuddannelsen bidrager med at støtte op om henvisning af unge med et problematisk forbrug af hash og andre rusmidler samt evt. deres forældre til U-turns tilbud. U-turn står for sparring til f.eks. vejledere på ungdomsuddannelsen, anonym rådgivning og behandling, mens ungdomsuddannelsen understøtter brobygningen. U-turn er Københavns Kommunes tilbud til unge under 25 år, der har et problematisk forbrug af rusmidler. U-turn tilbyder åben, anonym rådgivning og længerevarende behandlingsforløb til unge københavnere og deres pårørende. Alle tilbud er gratis. Unge, der bor i Københavns Kommune, kan få anonym rådgivning i U-turns lokaler i Studiestræde 47 eller over telefonen på telefon , hvis hash eller andre rusmidler fylder for meget. Et problematisk forbrug af rusmidler bunder ofte i andre problemer. U-turn arbejder derfor helhedsorienteret med fokus på at understøtte den unges generelle trivsel. I forlængelse af et anonymt rådgivningsforløb i U-turn kan den unge evt. indskrives i individuel behandling eller deltage i gruppeforløb. Indsatsen tilpasses den enkelte og samtaler kombineres ofte med aktivitet som sport mm. Tilbud til forældre U-turn tilbyder også rådgivning, forældregrupper og temaaftener til forældre/pårørende, der er bekymrede for deres børns forbrug af rusmidler. Tilbud til professionelle, der arbejder med unge U-turn tilbyder blandt andet: Sparring og samarbejde omkring unge med rusmiddelproblemer i Københavns Kommune Temamøder og kurser for professionelle Indsatser på erhvervs- og produktionsskoler i København Formidling af metoder og værktøjer, der kan bruges i arbejdet med tidlig opsporing og samtaler med unge om rusmidler Afrusningsture for unge under 18 år. AKTIVITETSKATALOG // 26

27 Erfaringen viser, at vi når de bedste resultater ved at kombinere de forskellige typer af aktiviteter. AKTIVITETSKATALOG // 27

28 AKTIVITETSKATALOG // 28

29 PSYKISK SUNDHED Mange unge oplever udfordringer ved at tackle de mange krav, som ungdomslivet indebærer. Tanker og bekymringer om uddannelse og socialt liv lægger et stadigt stigende pres på de unge i forhold til at præstere og være perfekte. Det oplever mange unge som stressende. De mange oplevede forventninger fra samfundet kan føre til, at de unge mistrives og får en risikabel adfærd. Unge, der mistrives, går ofte rundt med fysisk ubehag, sover dårligt og er nervøse i deres hverdag. De virker uengagerede og trækker sig fra sociale sammenhænge. Ved at samarbejde om aktiviteter, som er relationsopbyggende og fremmer trivsel og robusthed, vil det være muligt at styrke både den enkeltes og fællesskabets trivsel - og dermed mindske frafald på uddannelsen. Det er centralt for bedre trivsel at skabe kulturer og inkluderende miljøer, der sætter rammen for sunde fællesskaber. Blandt andet med det formål, at unge i mindre grad vil opleve at stå alene med ansvaret for at lykkes i livet. Vi tilbyder følgende: Trivselspolitik Temamøder om trivsel og sundhed Sunde pauser Undervisning i trivsel i hverdagen Sundhedstjek Sov godt få en bedre søvn I partnerskabet vil Københavns Kommune gennem forskellige aktiviteter og indsatser understøtte eller skabe aktive trivselspolitikker, der styrker de unges oplevelse af at være en del af et fællesskab. En trivselspolitik kan bruges som afsæt til dialog om ungdomslivets krav og udfordringer og den generelle trivsel på uddannelsen. AKTIVITETSKATALOG // 29

30 Trivselspolitik Skaber sunde fællesskaber, der fremmer trivsel og forebygger frafald blandt elever på skolen. Københavns Kommune giver faglig sparring til at udarbejde eller videreudvikle en eksisterende trivselspolitik. Ungdomsuddannelsen rekrutterer elever, lærere, studievejledere og ledelse til en arbejdsgruppe, som formulerer indhold. Ungdomsuddannelsen skal afsætte ca. to gange to timer til at udarbejde eller viderudvikle politikken. Ungdomsuddannelsen skal afsætte tid til en årlig opfølgning på politikken. En trivselspolitik omhandler typisk retningslinjer for trivsel på uddannelsen og sender et positivt signal til omverdenen om uddannelsens holdninger og værdier på området. En trivselspolitik kan have forskellige fokusområder: Fællesskaber, en god skolestart, stress eller lign. Det er vigtigt, at en trivselspolitik understøtter og supplerer skolens øvrige planer og politikker såsom virksomhedsplaner og hand leplaner for øget gennemførelse. Københavns Kommune tilbyder rådgivning og sparring i forhold til at formulere en trivselspolitik, der tager udgangspunkt i de temaer, I finder vigtige. Det vil være relevant at inddrage alle niveauer på uddannelsesstedet, altså ledelse, lærere og elever. Vi kan facilitere en arbejdsgruppe, der formulerer politikken og forholder sig til roller og ansvar for at skabe trivsel. Som en del af trivselspolitikken anbefales det at iværksætte en konkret handleplan, så politikken bliver levende og aktiv. Det er en god ide en gang årligt at revidere og justere politikken og eventuelt inddrage nye elever. Forskellige aktiviteter her i kataloget kan bidrage til at gøre politikken aktiv i hverdagen og understøtte og synliggøre, at I har en trivselspolitik. AKTIVITETSKATALOG // 30

31 Temamøder om trivsel og sundhed Giver lærere og vejledere viden om psykisk sundhed og trivsel i hverdagen samt redskaber til at forebygge mistrivsel blandt elever. Københavns Kommune inviterer til temamøder på tværs af ungdomsuddannelser og afholder temamøderne. Ungdomsuddannelsen hjælper med at gøre reklame for temamøderne. Ungdomsuddannelsen skal afsætte tid til at deltage i et til fire arrangementer om året af to timers varighed. Temamøderne går i dybden med specifikke og aktuelle emner inden for psykisk sundhed og unges trivsel. Deltagerne får mulighed for at få ny viden og dele erfaringer gennem oplæg, dialog og diskussion. Hvert tema indledes med et oplæg, hvorefter man kan tale sammen i mindre grupper på tværs af uddannelser. Temaer kan omhandle trivsel og mistrivsel i hverdagen, stress, søvn, ensomhed og fællesskaber. Københavns Kommune tilbyder temamøder, hvor der er mulighed for at møde andre undervisere og få mere viden og handlekompetence i forhold til elevers psykiske sundhed og trivsel i hverdagen. Der vil være mulighed for at få input og enkle redskaber, som kan inddrages i den faglige undervisning. Det kan være at sætte fokus på gruppedynamik, klassekultur med et fællesprog om trivsel, hvordan man holder en god tone i og uden for klasseværelset, samt hvordan elever kan støttes i at organisere og strukturere deres hverdag, så de ikke bliver stressede. AKTIVITETSKATALOG // 31

32 Sunde pauser Skaber rammer og pauserum med fokus på et roligt og trygt miljø for elever med behov for dette. Københavns Kommune bidrager med sparring, observationer og interviews af unge i forhold til at skabe sunde pauser. Ungdomsuddannelsen er ansvarlig for at igangsætte og implementere nye tiltag. Ungdomsuddannelsen afsætter ca. to timer til et møde og herudover tid til for eksempel at indrette pauserum. Ungdomsuddannelsen står for eventuelle indkøb af møbler til at skabe nye miljøer. Muligheden for gode pauser er vigtigt for at skabe et positivt læringsmiljø. Elever er forskellige, og nogle har behov for at være sociale, mens andre elever i større grad har brug for ro, kropsligt nærvær eller en gåtur i den friske luft. Københavns Kommune hjælper uddannelsesstedet med at skabe forskellige former for pauser og pauseaktiviteter. Det kan både være mellem undervisningslektioner, men også i løbet af den enkelte lektion. Fokus er på, hvordan elevers forskellige behov for pauser kan imødekommes i undervisningen. Københavns Kommune kan bidrage til at undersøge elevers aktuelle behov og sparre med skolen om muligheden for at skabe rolige miljøer for de elever, som har behov for det. Pausemiljøerne kan fokuseres på rammer, som fx stilleområder, mindfulnessrum, off-linezoner eller opfordring til alternative aktiviteter, i forhold til den måde eleverne i dag holder deres pause på. Både skolens elever og ledelsen vil blive inddraget i at udvikle og skabe sunde pausemiljøer for at målrette nye tiltag til eleverne og deres forskellige behov inden for skolens mulige rammer. AKTIVITETSKATALOG // 32

33 Undervisning i trivsel i hverdagen Skaber et rum for vidensformidling og dialog mellem elever med fokus på unges psykiske sundhed og egenomsorg. Københavns Kommune planlægger i samarbejde med ungdomsuddannelsen indholdet af undervisningen og står for at afholde undervisningen. Ungdomsuddannelsen skal afsætte ca. en time til et formøde med drøftelse af behovet og indholdet i undervisningen. Ungdomsuddannelsen skal afsætte tid til enten et enkeltstående arrangement eller undervisningsrække af en til seks timers varighed. Trivsel i hverdagen er afgørende for, om eleverne møder op på uddannelsesstedet og føler sig trygge ved at deltage i undervisningen. Mistrivsel kan samtidig blokere for muligheden for læring og udvikling på et fagligt plan. Derfor tilbyder vi undervisning der giver de unge redskaber til at forstå sig selv og deres rolle i fællesskabet. Ligeledes er det relevant at give elever handlekompetence til i højere grad at kunne tage sig af hinanden i hverdagen. Mange unge viser tegn på mistrivsel, angst og stress. Det kan forstærkes i en social sammenhæng, hvor man ikke føler sig godt tilpas og ikke føler sig set eller anerkendt. Københavns Kommune står for undervisningen i trivsel, der kan foregå på klasseniveau eller være et åbent arrangement for uddannelsesstedets elever. Vi faciliterer relevante dialoger imellem eleverne. Der vil være en blanding af vidensformidling, dialog ud fra cases samt praktiske øvelser, som er relateret til elevernes hverdag. Desuden vil eleverne få redskaber til at blive opmærksomme på hinanden og støtte hinanden i svære situationer. Undervisningen kan munde ud i, at eleverne udarbejder et fælles værdisæt på klasseplan og eventuelt en beredskabsplan. AKTIVITETSKATALOG // 33

34 Sundhedstjek Skal fremme unges trivsel gennem samtale samt opspore unge med en risikobetonet adfærd i forhold til kost- og motionsvaner og/eller undervægt. Ungdomsuddannelsen bidrager med at støtte op om rekruttering af unge til tilbuddet og stille lokaler til rådighed til afholdelse af samtaler. Center for Børn og Unges Sundhed står for afholdelse af samtalerne, men ungdomsuddannelsen skal udnævne en kontaktperson, der er ansvarlig for at give feedback. I dag stilles der store krav til de unges krop og fysik, og begge dele har betydning for, hvordan de unge trives i hverdagen. Det er ikke ligegyldigt, hvad de spiser, og hvor meget de motionerer og træner. Med et sundhedstjek får de unge mulighed for at få professionel vejledning. Et sundhedstjek er et gratis tilbud til unge, hvor den unge kan få en samtale om fysisk og mental trivsel med fokus på kost, motion og vægt. Samtalerne varetages af en sygeplejerske og en psykolog, og hvis det er relevant, er der mulighed for at tale med en kost- og motionsvejleder bagefter. Samtalen er fortrolig, og i sundhedstjekket er der fokus på de emner, som den unge ønsker at tale om. Hvis den unge og personalet fra sundhedstjekket finder ud af, at der er brug for mere rådgivning og støtte, hjælpes den unge videre til det rigtige sted. Samtalerne kan afholdes i Center for Børn og Unges Sundhed på Vesterbrogade, men det er også i et vist omfang muligt at holde samtaler på skolen, hvis der er et egnet lokale. AKTIVITETSKATALOG // 34

35 Sov godt få en bedre søvn Giver eleverne en øget forståelse for søvnens betydning samt tips og simple redskaber til at sove bedre. Københavns Kommune afholder arrangementet. Ungdomsuddannelsen stiller lokaler og rekvisitter til rådighed og rekrutterer elever til arrangementet. Ungdomsuddannelsen skal afsætte tid til et møde, hvor behov klarlægges. Ungdomsuddannelsen skal afsætte ca. to timer til arrangementet. En god nattesøvn giver mere overskud og energi til koncentration og indlæring i løbet af skoledagen. Derfor tilbyder vi et arrangement, der sætter fokus på søvn. Mange unge får ikke den søvn, de har behov for, og kan også have svært ved at falde i søvn om aftenen. Det kan skyldes mange forskellige faktorer, herunder psykiske og sociale udfordringer, men også mere håndgribelige ting som begrænset mængde fysisk aktivitet, brugen af it-udstyr før sengetid og uregelmæssige døgnrytmer. Københavns Kommune tilbyder interaktiv undervisning, som giver eleverne viden om vigtigheden af et godt søvnmønster for at kunne fungere i hverdagen, og søvnens betydning for indlæring, koncentration og overskud. Arrangementet inddrager også eleverne gennem praktiske øvelser, dialog og refleksion over egne vaner og giver dem redskaber, som de let kan benytte på egen hånd efterfølgende. AKTIVITETSKATALOG // 35

36 AKTIVITETSKATALOG // 36

37 SEKSUEL SUNDHED De fleste unge får deres første seksuelle erfaringer, når de er omkring 16 år og har forladt grundskolen. Derfor er mange unge henvist til selv at finde viden, når de står over for deres seksuelle debut. Det er også i årene efter grundskolen, at de unge gennemgår en identitetsdannelse og som følge heraf kan være udfordret i forhold til seksualitet eller køn. Ved at arbejde med seksuel sundhed som en del af partnerskabet kan I støtte de unge i at tage ansvar for eget liv og sundhed og udstyre dem med kompetencerne til at handle efter egne ønsker, så de kan opleve seksuel trivsel gennem alle livets faser. Det handler ikke kun om at begrænse de unges risikoadfærd, men også om at øge den enkeltes livskvalitet, psykiske sundhed og sociale trivsel. Seksualitet er både et mål i sig, men også et middel. Og seksuel trivsel har stor betydning for det generelle velbefindende. Vi tilbyder følgende: Seksualundervisning af Sex & Samfunds ung til yngre-korps Deltagelse i kampagnen Kun med Kondom Deltagelse i Uge Sex AKTIVITETSKATALOG // 37

38 Seksualundervisning Undervisningen bidrager til udvikling af unges handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed og øger anerkendelse af mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination. Sex & Samfunds ung til yngre-korps varetager undervisningen. Der afsættes to timer til undervisningen. Der er gode muligheder for at inddrage seksuel sundhed i undervisningen, selvom der ikke gælder formelle rammer for seksualundervisning på ungdomsuddannelserne bortset fra erhvervsuddannelserne. Temaer og perspektiver om seksualitet, køn, krop og sundhed kan for eksempel indgå i forskellige gymnasiefag og de respektive læreplaner og vejledninger såsom biologi, samfundsfag, dansk, historie, engelsk, psykologi, filosofi, idræt. Emnerne kan også tænkes ind som en del af uddannelsernes generelle arbejde med elevernes dannelse, trivsel eller sundhed. Københavns Kommune tilbyder i samarbejde med Sex & Samfund gratis seksualundervisning til unge på ungdomsuddannelser. Seksualundervisningen varetages af Sex & Samfunds underviserkorps i København og varer typisk to timer. Sex & Samfunds undervisere er særligt uddannede til at tale med unge om sex og modtager løbende efteruddannelse og supervision. Underviserne er i gennemsnit 25 år. De unges egen underviser eller vejleder deltager som udgangspunkt ikke i seksualundervisningen. Undervisningen er gratis, men for gymnasierne er der delvis selvfinansiering, hvor der modtages fire undervisninger til eksempelvis fire 1.g-klasser, mens der betales for én. Læs mere om seksualundervisning på ungdomsuddannelser på: eller bestil undervisningen ved at udfylde formularen på: AKTIVITETSKATALOG // 38

39 Kun med kondom-kampagne Kampagnen bidrager til at påvirke unges risikoopfattelse og formidle budskabet om, at kondom er den eneste måde at beskytte sig mod sexsygdomme. Ledelsen står for at tilmelde skolen til kampagnen og informere og/eller rekruttere relevante fagpersoner, undervisere, vejledere og elever til at gennemføre aktiviteter i kampagneugerne samt sørge for, at relevant materiale hænges op. Det tager ca. fem minutter at tilmelde sig, og derefter er det afhængigt af den valgte aktivitet. Som minimum afsættes yderligere ti minutter til at hænge plakater op på skolen. Kun med Kondom er Sundhedsstyrelsens årlige oplysningskampagne, der kører i uge 37 og 38 med uddeling af gratis kondomer, kondom-jeopardy-events, særlige fredagsbarer med quizzer m.m. Kampagnen skal få unge i alderen 18 til 22 år til at tage ansvar for sig selv og hinanden, ændre deres risikoopfattelse samt gøre opmærksom på, at kondom er det eneste middel, der beskytter mod sexsygdomme. Baggrunden for kampagnen er, at der i Danmark er en høj forekomst af sexsygdomme blandt unge under 25 år. Kun med kondom-kampagnen tager højde for, at det er forskelligt, hvor mange ressourcer den enkelte uddannelse kan afsætte. Ved tilmeldelse modtages inspirationsmateriale fra Sex & Samfund, hvorefter det er op til den enkelte uddannelse at gennemføre de ønskede aktiviteter, der spænder fra fx opstilling af stande til undervisning eller foredrag. Tilmeldingen til kampagnen åbner i foråret, og det er gratis at deltage. AKTIVITETSKATALOG // 39

40 Uge Sex Støtter undervisere i at tilrettelægge og gennemføre kvalificeret og alderssvarende undervisning i sundhed og seksualitet. Ledelsen står for at informere relevant fagpersonale om kampagnen, og undervisere står for tilrettelæggelse af undervisningen. Afhængig af den enkelte underviser. Uge Sex er Sex & Samfunds årlige, landsdækkende undervisningskampagne, der med afsæt i film, dialog og involverende læringsaktiviteter sætter fokus på temaer som køn, krop, trivsel, grænser, rettigheder, pubertet, relationer, seksualitet og seksuel sundhed. et med kampagnen er at tilbyde undervisere gode pædagogiske værktøjer og undervisningsmaterialer til brug i seksualundervisningen. Hvert år til Uge Sex udvikles helt nye materialer, der lanceres seks til otte uger før selve kampagneugen. Som tilmeldt til kampagnen får I: Adgang til lettilgængelige og alderssvarende undervisningsmaterialer, der kan bruges året rundt. Materialer og undervisningssite målrettet: STX, HF, HHX, HTX, EUD, EUX, produktionsskoler, EGU og STU. Nyhedsbreve med inspiration til undervisningen og information om kampagnen. Uge Sex-materialerne består af forløb og opgaver med artikler, infoark, film, quizzer og spil, der kan indgå i kortere eller længere læringsforløb på tværs af skolens fag. Forløbene lægger altså op til tværfaglig og projektorienteret undervisning. Uge Sex-materialerne kan desuden anvendes til at understøtte det pædagogiske arbejde med at fremme elevernes trivsel. Uge Sex løber årligt af staben i uge 6, men materialerne kan bruges på det tidspunkt af året, hvor det passer bedst ind i undervisningen. Det er gratis at deltage, og man tilmelder sig på Læs mere om Uge Sex på ungdomsuddannelser på: AKTIVITETSKATALOG // 40

41 En vigtig del af partnerskabet er, at vi lærer af hinanden, og at I deler jeres idéer og erfaringer med hinanden. AKTIVITETSKATALOG // 41

42 AKTIVITETSKATALOG // 42