F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G A P R I L Det mentale regnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G A P R I L 2 0 0 3. Det mentale regnskab"

Transkript

1 F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G A P R I L Tilbage til fremtiden De næste 3 år vil ikke ligne de seneste 3 år. Det mentale regnskab Hjernen er et mysterium. Ingen tør eje aktier, selvom prisen er halveret! Løgn og statistik Uden statistik har vi kun et synspunkt. Med statistik er der tale om sandsynlighed. F O R M U E P L E J E S E L S K A B E R N E

2 Indhold F O R M U E MAGASIN 18. årgang april 2003 Redaktion og kursopdatering er afsluttet 24. marts 2003 Man er hvad man gør Selv pensionskasser siger, at aktier er billige - alligevel købes der obligationer. side 3 Løgn og statistik Uden statistik har vi kun et synspunkt. Med statistik er der tale om sandsynlighed. Det mentale regnskab Ingen tør købe aktier, selvom prisen er halveret! side 4-5 side 6-7 side 8-9 Tilbage til fremtiden Finansmarkedet bevæger sig i bølger, og de næste 3 år vil klodens børser vise nye trends. Krigspræmien mindskes Irak-krisen har påvirket aktier meget, men nu er der en løsning i sigte. side Finansiel (u)disciplin Modsat hvad mange tror, vil stigende underskud give stigende renter. Den opgående sols land Japan er kørt fast, og der er ikke mange muligheder tilbage. side 12 side 13 side 14 Formueplejeselskaberne Siden 2002 er aktier faldet 35%. Formueplejeselskaberne har i snit givet et afkast på +3,7%. Plan-Pareto A/S Schweiz nedsætter lånerenten og rentearbitragen forbedres. Plan-Safe A/S Afkast på 1,6% i første kvartal trods stor usikkerhed på finansmarkedet. Plan-Epikur A/S Irak-krisen giver også muligheder på de finansielle markeder. Plan-Penta A/S Usikkerhed giver købsmuligheder - aktieandelen øget. Plan-Merkur A/S Aktieinvesteringerne øges i tiltro til, at aktier får en renæssance. side 15 side 16 side 17 side 18 side 19 Formuemagasinet Magasinet henvender sig til aktionærer i Formueplejeselskaberne, langsigtede investorer samt revisorer og advokater. Udkommer fire gange årligt, 2. uge i kvartalet. Oplag: eksemplarer. Magasinets formål er: at orientere om udviklingen i Formueplejeselskaberne at vurdere investeringsprodukter og - faldgruber at valuere finansmarkederne og fremlægge investeringsstrategier at informere om ny viden og lovgivning om formuepleje i Danmark. Redaktion Direktør Erik Møller (ansvarshavende) Direktør Brian Leander, Formuepleje A/S Produktion Grafisk design: DeForm, Århus C Offsettryk: Delta Grafisk A/S, Århus V 2 A P R I L

3 Leder Man er hvad man gør - ikke hvad man si r man gør Erfaringerne viser, at folk er mest interesserede i at købe aktier, når de er dyre. Der burde være et større incitament til at købe flere aktier nu, når de er billige. Folk skal lære at agere mere fornuftsbetonet. Holger Dock, direktør i AP Pension, Børsen 14. marts 2003 Aktier vurderes som all-time-low Globale kapitalforvaltere har aldrig været mere bange for risiko, fremgår det af Merrill Lynchs seneste rundspørge (ult. februar 2003.) Frygten for risikofyldte investeringer, risikoaversion, som det kaldes, har aldrig været højere. Men samtidig peger 87 pct. af de globale kapitalforvaltere på, at aktiemarkederne er undervurderede. Det er den største andel nogensinde. men de køber ingen aktier. Aktier er fair vurderet selv ved nulvækst i et årti I den hollandske bank ABN s seneste aktiestrategihæfte for Europa har de regnet på det aktuelle P/E-niveau. P/E-niveauet er nu så lavt, at når de regner baglæns, når de til det resultat, at den (implicitte) langsigtede indtjeningsvækst i europæisk erhvervsliv er minus 0,5% pro anno. men de køber ingen aktier. AP-Pension: Køb flere aktier Holger Dock, direktør i AP Pension, har flere gange tilrådet, at folk køber flere aktier. Men det er ikke muligt for AP Pension at købe flere aktier til de garanterede pensionsopsparinger (der giver en garantirente på 1,7% p.a.) pga. de meget store tab de seneste 3-4 år. Ifølge selskabet har 80% af kunderne valgt en fond, hvor der maksimalt kan investeres 15% i aktier. Kunderne handler ikke i Deres egen interesse, siger Holger Dock. AP Pension fremhæver imidlertid, at i de opsparinger, hvor folk selv kan bestemme, burde de købe flere aktier. men de køber ingen aktier. Talemaskinen: Aktier giver altid bedre afkast end obligationer på langt sigt Som en af Pavlovs hunde svarer enhver velopdragen investeringsrådgiver: At over en længere periode er der ingen tvivl om, at aktier giver et bedre afkast end obligationer. Det synspunkt må være rigtigt, fordi ellers bryder enhver form for økonomisk teori sammen. Jeg er fundamentalt enig af to årsager. 1) Hvorfor skulle nogen investere i noget, der giver et lavere afkast med en betydeligt større risiko. 2) Ingen vil sætte penge i erhvervsinvesteringer, hvis man kan få et større afkast ved at sætte pengene i sikre obligationer til udløb...men det har været en illusion! Men der et lille problem: Aktier har nu målt over både 1, 2, 3, 5, 7, 10, 20, 30 og 40 (skriver fyrre) år givet et lavere afkast end obligationer. Hele undersøgelsen, som omfatter danske aktier og obligationer fra 1925 til 2003, kan ses på vores hjemmeside Det er ikke overraskende, at obligationer har været en bedre investering end aktier de seneste 3-4 år. Men aktiemarkedet er nu så lavt vurderet og samtidig er der skabt en obligationsboble, som gør tidspunktet nu til det mest oplagte i årtier, hvis man nogensinde vil overveje at skifte en del af sine investeringer fra obligationer til aktier. Som Holger Dock fra AP Pension si r: Folk skal lære at agere mere fornuftsbetonet. Jeg er 100% enig. Og vi køber aktier! Erik Møller, Direktør Formueplejeselskaberne F O R M U E M A G A S I N 3

4 Løgn og statistik Erik Møller Direktør Formueplejeselskaberne Løgn, forbandet løgn og statistik Benjamin Disraeli ( ), engelsk statsminister Der ligger en sandhed i Disraelis statement: Man kan ofte få det resultat, man ønsker sig - via statistik. Men uden statistik har vi jo kun et synspunkt. Med statistik er der tale om sandsynlighed. Mit formål med at bruge statistikken er det helt enkle - at lave bedre investeringer. Hvis vi er enige så langt - så har jeg en overraskelse eller to fra statistikkens verden. Rouletten kører forfra hvert år? Mange økonomer har fremført argumentet, at man ikke kan sige noget om sandsynligheden for et positivt afkast, ud fra om aktiemarkedet har givet underskud sidste år, eller de to seneste år osv. Man si r populært, at rouletten kører forfra hvert år (blandt fagøkonomer meget sigende kaldet Monte Carlo-simulationer) - helt uden hukommelse. Det er her statistikken kommer ind i billedet. Vi har undersøgt aktieafkastene i Danmark og USA siden 1925 og stillet spørgsmålet: Kører rouletten forfra hvert år uden hukommelse? Og hvad blev afkastene, hvis der havde været negativt afkast i år(ene) inden? USA USA ) År med underskud efter hinanden 1 år 2 år 3 år Antal gange det er sket De næste 5 år derefter blev: Gns. afkast over 5 år 77% 98% 123% Dårligste afkast over 5 år -43% 12% 86% For hele den 80-årige periode har det gns. afkast til sammenligning været 55% for en 5-årig investeringsperiode. Gennemsnitafkastet for de 9 observationer, hvor der har været underskud 2 eller 3 år i træk, blev de næste 5 år 106%. I ingen af disse 9 observationer gav den næste 5 års periode underskud. Danmark Danmark ) År med underskud efter hinanden 1 år 2 år 3 år Antal gange det er sket ) Aktieafkast i året efter underskudsår(ene): Bedste afkast 53% 53% Gns. afkast pro anno 14% 20% Dårligste afkast -22% 2) 4% Pro anno afkast på 14-20% er langt over gennemsnittet. Til sammenligning har aktieafkastet været på 9,0% i gns. for hele perioden. 1) 3 år i træk med underskud på aktier er aldrig indtruffet i Danmark. 2) År ) Kilde: Datamateriale vedr. USA: UBS Warburg, Historical Perspective, March ) Kilde: Datamateriale vedr. Danmark: Parum & Nielsen 1998, Handelshøjskolen i København, ajourført med eget datamateriale fra Konklusion: Rouletten kører ikke forfra hvert år. Populært sagt: Markedet har hukommelse. At det er sådan, er også helt naturligt, da aktiemarkedet kan minde om en såkaldt nul-kupon-obligation, hvor man ikke får løbende rente, men først får renten via en aftalt højere pris på indløsningsdatoen. På aktiemarkedet får man også kun en meget lille del af overskuddet løbende (via udbytte), men den største del af resultatet lægges til egenkapitalen, som selv i perioder, hvor der ikke er vækst, stadigt stiger. Da den samlede egenkapital i virksomhederne stiger næsten hvert eneste år, vil gabet mellem den stigende egenkapital og det forhold, at aktiekurserne kan være faldet i 1,2,3 eller 4 år selvsagt øge sandsynligheden for, at aktier stiger, da gabet mellem den stigende egenkapital og den faldende kurs ellers vil fortsætte med at øges. 4 A P R I L

5 Løgn og statistik fortsat De syv fede og de syv magre år - holder den endnu? Men statistikken med at måle, om der har været underskud i et eller flere kalenderår efter hinanden, er jo meget simpel. Vi har yderligere undersøgt aktieafkastet i Danmark over 8 cyklusser, spændende fra 3-års til 40- årsperioder. 5) På grafen til højre er vist løbende 7-års pro anno afkast på danske aktier fra gange i denne periode har det rullende pro anno-afkast for 7 års-perioder været 5% eller derunder. Det drejer sig om årene 1932, 1952, 1971, 1980, 1992, 1996 og Som det fremgår af grafen, så er det gennemsnitlige aktieafkast i årene efter disse år altid steget. Vi har testet, hvad afkastet blev, hvis man hver gang investerede i aktier i en 3-årsperiode efter en sådan 7 års-bund. 3 års aktieafkast i Danmark - målt umiddelbart efter 7 års lavafkastperioder År, hvor gns. 7 års 3 års investe- Afkast i aktieafkast er < 5% ringsperiode perioden % % % % 6) % % ? % Gns. stigning (korr. for note 6) 82% 6) 3-årsreglen for skattefri aktiekursgevinster blev indført i 1983 og vurderes at have givet ca. 100% ekstraordinært. Ophævet igen for private i Afkast mere end double-up! Et 3-års afkast på aktier på i gennemsnit 82%, hvis man har investeret i umiddelbar forlængelse af disse meget negative 7-årsperioder er markant mere end 3-årsafkastet for hele perioden, der ligger på 29,5%. Tilbage til gennemsnittet Det er ikke overraskende, at det er sådan. En af de få alment gyldige økonomiske tommelfingerregler hedder på godt dansk: reversion-to-mean eller tilbage til gennemsnittet. Det er det statistiske fænomen, der betyder, at jo længere en observation ligger fra sit eget gennemsnit, jo større er sandsynligheden for, at den næste observation bliver tættere på gennemsnittet. Vurderes aktiemarkedet ud fra en reversion to mean -synsvinkel kombineret med statistikken er det helt overvejende sandsynligt, at aktiemarkedet vil stige mere end normalt de kommende 2-5 år. Uden statistik har jeg kun et synspunkt. Med statistik kan jeg udtale mig med sandsynlighed. 5) Hele undersøgelsen kan ses på hjemmesiden under titlen De syv magre og de syv fede år? F O R M U E M A G A S I N 5

6 Det mentale regnskab Søren Astrup Kapitalforvalter Formuepleje A/S I år 2000 var mange villige til at købe aktier, selvom mange enkeltaktier var dyre. Man betalte gerne gange årets overskud (P/E). I dag er ingen villige til at købe aktier, selvom de handles til en P/E på En væsentlig forklaring er naturligvis, at mange forventer, at de fundamentale forhold, såsom virksomhedernes indtjening og den økonomiske vækst, fremover bliver ringere. Dette giver i sig selv en meget lav appetit på at købe aktier. I dag opfatter mange investorer aktiemarkederne som meget usikre, og man vil være»næsten sikker«på et meget højt afkast for overhovedet at overveje at investere i aktier. Med andre ord: Den risikopræmie, som investorerne forlanger for at investere i aktier, er i dag meget høj. Som det ses af nedenstående figur var risikopræmien tilsvarende lav i år Man bør dog stille sig selv det spørgsmål, om det er fornuftigt og rationelt ikke at købe aktier, når priserne forholdsmæssigt er blevet meget billigere, og aktier samtidig kan give en god spredningsgevinst sammen med obligationer i en portefølje. En forklaring på, at kun få vil købe aktier, kan være, at tabene i skræmmer. Betragtes en portefølje af både aktier og obligationer, er resultatet knapt så deprimerende. Appetitten på nye aktiekøb kan derfor afhænge meget af, hvad man vælger at betragte. En krone er en krone At menneskers foretrukne valg i stor udstrækning afhænger af i hvilken sammenhæng valget skal træffes, er bl.a. undersøgt af økonomen Amos Tversky. I en undersøgelse stillede Tversky følgende spørgsmål: Forestil dig, at du har købt en teaterbillet til 200 kr. Bedst som du skal til at vise billetten ved indgangen opdager du, at du har tabt billetten. Er du villig til at betale 200 kr. for en ny billet? Resultatet af undersøgelsen var, at kun 46% ville købe en ny billet. Det næste spørgsmål omhandlede den samme situation: Forestil dig, at du har besluttet at se en teaterforestilling, hvor en billet koster 200 kr. Da du ankommer til teatret og skal til at købe billetten opdager du, at du på vejen har tabt den 200 kr.-seddel, du skulle betale med. Er du villig til at betale 200 kr. for en billet? Resultatet var, at 88% ville betale for en billet. Folk er således mere villige til at købe en billet, når de har tabt deres penge, end når de har tabt billetten? Hvorfor? Beslutningen om teaterbesøget er jo truffet, så billetten og pengene repræsenterer netop den samme værdi. De mentale konti Er svarene i undersøgelsen et udtryk for, at vi altid opfører os rationelt og fornuftigt? Næppe! Ifølge Amos Tversky er forklaringen nærmere: Mental bogføring - dvs. at vi mennesker fører en form for mentalt regnskab, hvor forskellige indtægter og udgifter bogføres i vores hjerne alt efter formål. 6 A P R I L

7 Det mentale regnskab fortsat Når vi, som i ovenstående eksempel, køber en teaterbillet, åbner vi samtidig en»teaterkonto«inde i hovedet. Såfremt billetten til 200 kr. tabes, står der allerede -200 kr. på vores teaterkonto. En beslutning om at købe en ny billet betyder derfor, at teaterkontoen ryger ned på -400 kr. Valget er mellem, at»lukke«kontoen med et tab på 200 kr. eller at se teaterstykket, hvilket i alt koster 400 kr. I det andet tilfælde, hvor vi taber 200 kr.-sedlen, kan vi bogføre de 200 kr. mange andre steder, f. eks. på tøjkontoen, julegave-kontoen eller fødselsdagsgavekontoen til moster Erna. Selvom vi altså køber en teaterbillet, har vi en tendens til at opfatte, at der efter købet fortsat står -200 kr. på teaterkontoen. Hvad står der på Vestas-kontoen? Hvordan forholder det sig med vores investeringer? Bogføres et evt. kurstab på en Vestas-aktie på»vestaskontoen«eller i regnskabet for vores samlede portefølje med aktier, obligationer o.a.? Det viser sig her, at mange har en tendens til at vurdere beslutninger udfra den forventede gevinst eller tab for enkeltinvesteringerne, i stedet for resultatet for den samlede portefølje. I visse tilfælde kan det føre til valg som sammenlagt ikke er optimale. Test dig selv - hvad vælger du? Du skal nu foretage et valg inden for følgende to beslutninger, 1 og 2. Læs spørgsmålene igennem og svar enten A eller B til beslutning 1 og enten C eller D til beslutning 2. Beslutning 1: Vælg mellem: A) en sikker gevinst på 240 kr. B) 25% chance for at vinde kr Beslutning 2: Vælg mellem: C) et sikkert tab på 750 kr. D) 75% chance for at tabe kr. Dine svar: Beslutning 1:. Beslutning 2:. Ved udsigten til gevinst er flertallet (84%) således ikke villig til at påtage sig usikkerhed, selvom den forventede gevinst i det usikre udfald er større end den sikre gevinst på 240 kr. Ved udsigten til tab derimod påtager flertallet (87%) sig gerne usikkerhed. Man tillægger de 25% chance for at undgå tab stor værdi. Konklusionen er, at flertallet vælger den sikre gevinst og det usikre tab. Mange beslutninger på én gang. Ses beslutningerne i sammenhæng vil kombinationen af den sikre gevinst og det usikre tab dog give et ringere resultat end der kunne være opnået. Kombineres svarprocenterne fåes følgende: A og D vælges af ca. 73% (84%*87%). B og C vælges af ca. 2%(16%*13%). Dvs. kun ca. 2% vælger den usikre gevinst (B) og det sikre tab (C), selvom det giver det bedste forventede resultat. En parallel til de seneste års aktiemarkeder Vores forventninger til det fremtidige afkast på finansielle aktiver baserer sig ofte på fortiden. Dette kan være endnu en forklaring på, hvorfor kun få ønsker at købe aktier i dag. For 3 år siden havde folk nemlig erfaringen, at et aktiekøb var forbundet med en sikker gevinst. I dag har folk erfaringen, at aktiekøb er forbundet med et sikkert tab. I år 2000 valgte mange derfor den sikre gevinst. De var villige til at købe mange aktier. Udfra samme logik vælger mange i dag at undgå et sikkert tab. Som i ovenstående undersøgelse vil vi jo helst have den sikre gevinst og det usikre tab. Træffer markedsdeltagerne de rigtige valg? Kan det tænkes, at noget af forklaringen på hvorfor ingen vil købe aktier skal findes i den menneskelige psyke og i vores manglende evne til altid at træffe det mest rationelle og fornuftige valg? Mit bedste bud er: Ja - det lyder da som en rationel forklaring. Spørgsmålene i ovenstående boks er ligeledes anvendt i en større undersøgelse. Resultatet i undersøgelsen var, at i Beslutning 1 svarede 84% A. For Beslutning 2 svarede 87% D. F O R M U E M A G A S I N 7

8 Tilbage til fremtiden Brian Leander Direktør Formuepleje A/S 20 års rentefald Efter de senere års op- og nedture på finansmarkederne, er det mange investorers ønske, at kunne rejse tilbage i fortiden og ændre deres beslutninger for så igen at vende tilbage til nutiden. Akkurat som i filmene Tilbage til fremtiden. Desværre lader det sig ikke gøre, men vi kan til gengæld få nyttig viden om fremtiden ved at se på fortidens puslespil. I oktober 1979 tiltrådte Paul Volcker som ny nationalbankdirektør i USA. Han fik om nogen stor betydning for hele det finansielle system. I løbet af få uger hævede han udlånsrenten markant Paul Volcker, USA s Centralbankdirektør i perioden med det ene formål at få bugt med den meget høje inflation, som var et resultat af oliekriserne i 1970`erne. Grundlovens 1 Indenfor investeringer er der en grundlov som siger, at aktier på længere sigt skal give mere i afkast end obligationer. Investor løber ganske enkelt en større risiko ved erhvervsinvesteringer, hvilket skal kompenseres for i form af et forventet højere afkast. Ellers vil investorernes midler gå andre steder hen, og kapitalkilderne på børsen vil stille og roligt tørre ud. Ikke desto mindre har de senere års glidende aktiekrak, kombineret med en 20 årig rentefaldsperiode, vendt godt og grundigt op og ned på finansmarkedets naturlov. Selvom højrenteperioden var ved at tvinge flere lande i rentedøden, lykkedes operationen til fulde. Over hele verden faldt inflationen nemlig markant i årerne Efterhånden som inflationen blev dæmpet, nedsatte centralbankerne deres høje udlånsrenter. I takt med investorernes tillid til, at den lavere inflation var kommet for at blive, faldt de toneangivende 10- årige obligationsrenter. Faktisk har vi nu haft en 20 års periode med faldende renter. Hvis vi går tilbage i tiden og måler udfra dagens kursniveauer, hvornår har det så kunnet betale sig at investere i aktier fremfor obligationer? Ovennævnte graf illustrerer dette ganske tydeligt - kun 4 gange indenfor de seneste 42 år!! Sidste gang var i Hvis en investor dengang kun købte aktier og åbner skuffen her i 2003, har aktier givet et akkumuleret afkast på 263% mens obligationer har givet et afkast på 249% - en forskel på kun 14% point i aktiers favør. Resultatet er slående. Her skal især huskes på, at aktier normalt svinger mellem 4-5 gange så meget som obligationer. Med andre ord, har aktieinvestoren ikke fået betaling for sin risikovillighed. Før 1986 skal vi helt tilbage til oliekriserne i 1970`erne, hvor der var 3 gode købstidspunkter. Hvad er sandheden? Det, at obligationer har givet et rigtigt godt afkast over de seneste 20 år, skyldes som tidligere omtalt et kraftigt inflationsfald. Aktier har dog også i perioder givet et godt afkast - blot mere svingende end obligationer. Nu er det jo ikke sikkert, at eksemplet fra før, hvor investoren købte aktier i 1986 og beholdt dem indtil 2003 holder vand. Aktierne kunne jo sælges i mellemtiden, eller der kunne indgå en blanding af aktier og obligationer. 8 A P R I L

9 Tilbage til fremtiden fortsat Grafen viser de årlige afkastforskelle mellem aktier og obligationer. Afkastforskellen i 2002 er faktisk på niveau med 1930`erne, hvor depression og anden verdenskrig gjorde aktiemarkederne usikre. Ses der nærmere på afkastmønstret fås følgende sammenligning: For både selskaber og private er der en skatterabat i at vente med at realisere aktiegevinster til efter 3 års ejertid. Selskaber slipper endog helt for at betale skat af gevinster, hvis aktierne beholdes i mere end 3 år. Derfor er det både interessant og relevant at se nærmere på muligheden for 3 års investeringer. Periode Aktier Obligationer Gennemsnitligt årligt afkast 7,3% 5,4% Højeste årlige afkast 45% 32% Laveste årlige afkast -47% -8% Det bedste aktieår var 1954, hvor aktier steg 45%. Verdenskrigen var overstået, og den økonomiske vækst var tårnhøj. Obligationer fik derimod det højeste afkast i 1982, hvor kraftigt inflationsfald - takket være Paul Volcker - fik renten til for alvor at falde. Ses der på de dårligste afkast, er forskellen mellem aktier og obligationer endnu større. Tilbage til gennemsnittet Det kan være svært - også af skattemæssige årsager, at foretage hyppige skift mellem aktier og obligationer. Den danske aktieavancebeskatningslov går meget på 3-årsreglen: Skat af aktier Selskab Personligt Over 3 år Skattefri Aktieindkomst Under 3 år Skattepligtig Kapitalindkomst Grafen måler afkastforskellen mellem aktier og obligationer på 3 års perioder. Ses der nærmere på grafen er der især 5 årstal, som skiller sig ud: 1932 Aktier bunder ud efter depressionen, og i de følgende år får aktier en renæssance Aktier stiger markant frem til midten af 1930`erne. Krigen sætter en brat stopper for optimismen og obligationer kommer på mode igen Verdensøkonomien oplever et sandt boom. I de tre år der går forud for 1956, giver aktier et merafkast i forhold til obligationer på 90% Teknologiboblen giver aktier et stort afkastforspring i forhold til obligationer Siden 1999 er der igen gået 3 år, og nu har obligationer givet et merafkast på 82% set i forhold til aktier. Her i 2003 har aktier et stort afkastmæssigt underskud set i forhold til obligationer. Vi skal helt tilbage til depressionen i 1930`erne for at finde en tilsvarende udvikling målt over 3-års perioder. Over de næste 3 år forventes aktier derfor at give et større afkast end obligationer. F O R M U E M A G A S I N 9

10 Køb bombet kvalitet Søren Astrup Kapitalforvalter Formuepleje A/S Ophørsudsalg - Eller bare en dårlig start på et godt år? Sortsynet hang som en dyne over de globale aktiemarkeder, og mens vi ventede på en mulig løsning af konflikten i Irak, fortsatte aktiemarkederne hvor de slap i nemlig med solide kursfald. Inden det gik løs i Irak var nyhedsstrømmen ensidigt negativ. Mange frygter nu, at den negative dagsordenen fra før Irak-krigen, snart kommer øverst på opslagstavlen igen. Usikkerheden om vedvarende terrortrusler og mulige nye krigsskuepladser, må vi desværre lære at leve med. M.h.t. verdens finansielle tilstand er antallet af sortseere fortsat stort. De negative argumenter er mange, bl.a. at: Vækstudsigterne er ringe Der er mulige ejendomsbobler i USA og Europa Gældsætningen blandt virksomheder og husholdninger er historisk høj. Underskuddet på den amerikanske betalingsbalance vokser vildt, så væksten de kommende år i USA kan blive lavere end forventet. Virksomhedernes regnskaber er heller ikke for gode - hvis vi overhovedet kan stole på dem. Selv Oraklet fra Omaha, Warren Buffett, synes ikke, at aktiemarkedet generelt ser interessant ud lige nu. Ledende professorer ved de højere læreanstalter i Danmark er også fortalere for, at aktier stadig er for dyre, fordi eksempelvis P/E-niveauerne * ) på markederne stadig ligger over det langsigtede historiske gennemsnit på ca. 15. Har vi glemt noget? Renterne er de laveste i ca. 50 år, og inflationen befinder sig på et minimum. Med det nuværende renteniveau kan man ligeså vel påstå, at en fair teoretisk P/E-værdi er 25,8. Vi vil nøjes med at konstatere, at aktier ser billige ud, målt udfra det nuværende P/E niveau omkring 15. Et er teori - noget andet er praksis Teoretiske vurderinger af aktiemarkedet er altid vanskelige og det er klart, at det ekstremt lave renteniveau får aktier til at fremstå meget billige. Derfor skal der tages en mængde forbehold. For der er som bekendt stadig mange problemer - og muligheder. Vi ser bl.a. to klare købsmuligheder: Warren Buffett Direktør i Berkshire Hathaway Billige højvækstaktier, dvs. selskaber hvis omsætning vokser mere end gennemsnittet. Aktier, hvor indtjeningen er vokset og vokset og kursen er faldet og faldet Billige vækstaktier Aktier prisfastsættes udfra forventningerne til fremtiden og i»normale«perioder vil højvækstaktier være dyrere prisfastsat i forhold til lavvækstaktier. *) P/E er aktiekursen i.f.t.næste års forventede indtjening pr. aktie. 10 A P R I L

11 Køb bombet kvalitet fortsat Som det ses af figuren herunder er det ikke længere tilfældet, idet P/E-niveauet for højvækstaktier og for lavvækstaktier stort set er det samme. Markedsdeltagerne er p.t. ikke villige til at betale for den fremtidige vækst med andre ord: vækst er på tilbud og vi kan købe den særdeles billigt i markedet nu. Et eksempel kunne være finske Nokia og den tyske kemikoncern BASF. Nokia og BASF kan begge købes til en P/E på ca. 14. De seneste 10 år er indtjeningen for selskaber indenfor kommunikationsudstyr vokset med 20% p.a. Indenfor kemi har indtjeningsvæksten været ca. 3%. Vi mener det er rimeligt at antage, at der også fremover vil være en vækstforskel. Når der før eller siden kommer gang i virksomhedernes investeringslyst vil vækstselskaberne derfor nyde godt af dette og blive prisfastsat højere end lavvækstselskaberne. Billige kvalitetsaktier Den anden type aktier, vi vurderer er oplagte købskandidater, er selskaber, hvis indtjening stille og roligt vokser og vokser, mens aktiekursen ligger underdrejet. A.P Møller-selskaberne kan være et godt eksempel. Indtjeningen i D/S Svendborg er vokset støt og roligt gennem de seneste mange år. Fortsættes denne tendens vil aktiemarkedet før eller siden belønne aktionærerne. D/S Svendborg B aktien indgår som største enkeltaktie i Formueplejeselskaberne. Vores Strategi = Køb bombet kvalitet Strategien gennem årets første 3 måneder har således været at købe aktier, som efter vores vurdering uberettiget er prisfastsat med forventninger om 0-vækst eller negativ vækst de kommende år. Porteføljerne er derfor blevet drejet over mod mere vækstprægede selskaber inden for bl.a. finanssektoren og teknologi. Denne drejning forventer vi at forsætte den kommende tid, fordi vi vurderer, at der stadig er interessante købskandidater. Selskaber som besidder evnen til at generere store pengestrømme fra driften, er i stand til at tage markedsandele, og som samtidig har en attraktiv valuering, står øverst på vores indkøbsliste. F O R M U E M A G A S I N 11

12 Finansiel (u)disciplin Brian Leander Direktør Formuepleje A/S Budgetunderskud og renten Ofte har holdningen været, at underskud på et lands statsbudget ingen betydning har for de lange obligationsrenter. Derimod er alle enige om, at inflationensniveauet og inflationensretningen har stor betydning. En høj inflation er lig med høj rente. Det er også hvad historien fortæller os - bare tænk på 1970`erne og inflationens hærgen. Men har et lands finansielle disciplin også en effekt? Den uafhængige Hvis vi læner os op af, nok den mest respekterede centralbankdirektør i verden nogensinde, Alan Greenspan fra USA, leverede han i februar et præcist svar på et lands underskud og effekten på renten. I februar mødtes han med senatets bankkomité, hvor han blandt andet blev spurgt om præsidentens udspil om massive skattenedsættelser. Meldingen fra Alan Greenspan var ganske klar. Han er ikke i tvivl om, at et stigende underskud vil have en negativ effekt på de lange renter. Præsident George Bush er dog stålsat på at få gennemført skattelettelser for at give økonomien en opblomstring og samtidig sikre hans genvalg. Dog skal man huske, at en centralbankdirektør altid er forsigtig med at støtte et underskud. Alene Alan Greenspan USA s centralbankdirektør af den årsag, kan man ikke fortænke Alan Greenspan i udtalelsen. Tænketanken Den politisk uafhængige tænketank - The Brookings Institution - har netop undersøgt sammenhængen mellem finansiel disciplin og renten. Baseret på adskillige undersøgelser kommer tænketanken frem til, at en længere og mere vedvarende reduktion i statens budget på 1% af landets bruttonationalprodukt, medfører en stigning på mellem 0,5-1% point i den lange rente. Grundlæggende kan renteeffekten forklares med, at et lavere fremtidigt overskud vil medføre en lavere statslig opsparing. Som en konsekvens vil samfundets samlede opsparingspulje til investeringer blive mindre end ellers. Det får så igen betydning for virksomheder, som konkurrerer om den mindre investeringspulje. Resultatet er, at renten stiger. En mere simpel, men ligeså gyldig forklaring er, at hvis statens underskud vokser og der derfor udstedes flere obligationer, vil investorerne på et tidspunkt kræve en højere rente for at beholde deres obligationsinvesteringer. I USA er der sket meget i de seneste par år. Fra at have haft et stort overskud er der nu udsigt til et stort underskud på statsbudgettet - faktisk større end det man i det europæiske Eurosamarbejde har vedtaget som grænse. Det ses tydeligt, at budgetforringelsen fra 1960`erne frem til midten af firserne trækker renten op. Omvendt har budgetforbedringen i 1990`erne givet en lavere 10-årig rente. Skattens påvirkning Samfundsøkonomisk er der forskel på, om staten øger sine udgifter til eksempelvis hospitaler og understøttelse eller nedsætter skattebetalingen. Flere undersøgelser indenfor de senere år har påvist en sammenhæng mellem en mere lempelig skattepolitik og den 10-årige toneangivende obligationsrente. Nedenstående undersøgelser tager udgangspunkt i, at statens underskud stiger med 1% i forhold til bruttonationalproduktet: 1999 Kilde: Amerikansk centralbank Renten stiger med 0,5 % i løbet af et år Kilde: Den Internationale valutafond Renten stiger med 0,3% i løbet af et år Kilde: Økonomiske rådgivere Renten stiger med 1% i løbet af et år. Konklusionen er klar: Der er en sammenhæng mellem underskud og rentens retning. I løbet af 1 år er USA gået fra et overskud på statens finanser til et underskud på over 3%. Hvis dette underskud fastholdes - bl.a. pga. store skattepakker i de kommende år, burde effekten være en stigning i de 10-årige renter på over 1%-point. Den lange rentefaldsperiode siden 1980 kan derfor ikke forventes at fortsætte. 12 A P R I L

13 Den opgående sols land Brian Leander Direktør Formuepleje A/S I østen stiger solen op Japans nationalflag hedder»hinomaru«og betyder den opgående sols flag. Solen står som bekendt op i øst og derfor passer det meget godt på Japan. Til gengæld kan det optimistiske tankesæt ikke overføres på den japanske økonomi, som siden blomstringsperioden i 1980`erne har levet en hensygnende tilværelse takket være manglende reformer, et fastlåst politisk system og uhensigtsmæssig brug af satsmidler. Storhed og fald Den japanske økonomi oplevede et sandt festfyrværkeri i 1980`erne. Eksporten gik voldsomt frem og Japan blev udråbt til den suveræne vinder indenfor teknologi og økonomi. Samtidig fastholdt den japanske centralbank en lavrentepolitik, og konsekvensen blev rigelig likviditet til urentable investeringer. Det er en ond spiral, og bankerne sidder tilbage med enorme lån, som aldrig kan betales tilbage. Derfor prøver de at nedbringe deres udlån så meget som reserverne tillader. Selvom bankerne siden 1995 årligt har nedbragt deres udlån, døjer sektoren stadigvæk med alvorlige problemer. Politisk ønske For at få gang i økonomien har regeringen i de seneste 8 år gennemført store hjælpepakker. Det har dog ikke haft nogen nævneværdig effekt. Premierminister Kouzumi har derfor udnævnt deflationen som den største trussel mod japansk økonomi. Regeringens medlemmer og især finansminister Shiokawa er stærk fortaler for en svagere JPY og gerne en inflationsmålsætning for at bryde den negative spiral. Den japanske centralbank har dog ikke været særlig samarbejdsvillig med at indføre en inflationsmålsætning. Men måske er noget ved at ændre sig. Den gamle centralbankdirektør Hayami er netop gået på pension, og premierminister Kouzumi har derfor udnævnt en ny. Valget faldt på Toshihiko Fukui som har en årelang baggrund i centralbanken. Fra 1980 til 1990 steg aktier i snit 19% om året, mens jordpriserne steg 14%. Japan skabte på den måde en investeringsmæssig boble, og siden 1990 har japanerne betalt dyrt for at komme ud af suppedasen: Arbejdsløsheden er den højeste siden anden verdenskrig. Lønindkomsten falder - i øjeblikket med 5% p.a. Privatforbruget falder - p.t. med 11 2% p.a. Priserne falder. Statens underskud øges. Konsekvens: JPY svækkes Selvom Fukui endnu ikke officielt støtter en inflationsmålsætning, har den japanske regering ganske få kort tilbage. Det er næsten umuligt at opnå inflation, medmindre centralbanken for alvor sætter gang i seddelpressen. Derfor er der større sandsynlighed for, at JPY svækkes fremfor at styrkes, og med disse udsigter fastholdes JPYlånene i Formueplejeselskaberne. Toshihiko Fukui Japans centralbankdirektør F O R M U E M A G A S I N 13

14 Formueplejeselskaberne April 2003 Mål: Sikre aktionærerne afkastet fra både aktie- og obligationsmarkedet på samme tid. Alle Formueplejeselskaber slår finansmarkedet på både kort og lang sigt. Erik Møller, direktør Bedre afkast via Formueplejeselskaber En ligelig investering i de fem Formueplejeselskaber har siden primo 2002 givet et positivt afkast på 3,7%. Bedste selskab er det rene obligationsbaserede selskab Plan-Pareto A/S med et positivt afkast på 24%, mens Plan- Penta A/S ligger i den anden ende med et negativt afkast på 13%. Gns. på 3,7% kan holdes op mod aktiemarkedets udvikling i samme periode, hvor verdensindekset for aktier, omregnet til DKK, er faldet med 35%. For alle Formueplejeselskaber er der derfor tale om en ganske betragtelig outperformance. Selv de aktiebaserede selskaber har givet et markant bedre resultat end aktiemarkedet generelt. Årsagen er dels en positiv rentearbitrage, men samtidig en undervægtning af aktier og fravalg af teknologiaktier, som gennem 2002 blev reduceret med 50% i værdi. Medvind på fremmedfinansiering Selskabernes rentearbitrage har gennem årets første kvartal været positiv. På obligationsbeholdningen har fokus været på lav risiko pga. udsigten til stigende renter, når Irak-krigen er ovre. På lånesiden har de effektive lånerenter været indtægtsgivende pga. en styrket DKK: Valutabevægelser overfor DKK 1. kvt CHF ,5% ,2% JPY ,9% ,9% USD ,2% ,3% GBP ,6% ,5% Fra primo 2002 til dato har alle lånevalutaer på nær CHF været indtægtsgivende. Schweiz er fortsat påvirket af især Irak-krigen, og der kan forventes et lavere niveau, når støvet lægger sig på den internationale scene. Horisontafkast overgår finansmarkedet Ses der på selskabernes langsigtede afkast i forhold til øvrige alternativer, har alle selskaber formået at give et markant bedre afkast end det øvrige aktiemarked. Dette gælder uanset om der måles på 1, 4 eller 8 år. Budgetforventninger Pro anno afkast Aktier: ,0% Obligationer: ,5% Valuta - lånerenter: ,9% Valuta - kursbevægelser: ,0% 14 A P R I L

15 Plan-Pareto A/S April 2003 Target: 250% * obligationer + 0% * aktier Indre værdi: 146,6 Budget marts 2004: 166 Plus på rentearbitragen Plan-Pareto A/S steg 4,1% i årets første kvartal, mens det danske obligationsindeks steg 0,7%. Den toneangivende 10-årige statsobligation har i 2003 udvist meget store udsving. I februar og marts faldt renterne pga. usikkerhed omkring Irak og investorflugt fra aktier til obligationer. I marts måned er renten steget markant og er tæt på niveauet fra årets start. Selskabet har gennem hele perioden fastholdt en meget lav rentefølsomhed. De forholdsvis store udtrækninger i 7% 2029/32 har dog været medvirkende til at trække obligationsafkastet ned. Til gengæld har der været store gevinster på fremmedfinansieringen, hvor den primære finansieringsvaluta, CHF, er faldet 1,5%, mens JPY er faldet 2,9%. Renten ned i Schweiz Den schweiziske nationalbank nedsatte renten i marts med 0,5%-point. Nedsættelsen skete dels for at følge den europæiske centralbank (som dog kun nedsatte renten med 0,25%- point), og dels ønsker Schweiz en lavere valutakurs. CHF har nemlig været stærkt påvirket af usikkerheden i Mellemøsten. I sådanne situationer har CHF en historisk tradition for at være en sikker tilflugtsvaluta. Større aktiekapital I januar måned blev selskabets aktiekapital udvidet med nominelt kr. 110,5 mio. til i alt kr. 370,5 mio. Midlerne ved kapitalforhøjelsen blev umiddelbart efter investeret i danske obligationer. Target = afkastmål Det er den professionelle målsætning at skabe et afkast efter selskabsskat på 250% af J.P. Morgans danske obligationsindeks før skat. F O R M U E M A G A S I N 15

16 Plan-Safe A/S April 2003 Target: 150% * obligationer + 100% * aktier Indre værdi: 63 Budget marts 2004: 73 Plus 1,6 procent I årets første kvartal gik indre værdi i Plan-Safe A/S frem med 1,6%. Rentearbitragen bidrog igen positivt til afkastet. Udfordringerne på aktiemarkedet var særligt store i februar måned, som var præget af massive kursfald. Samtidig bredte der sig en opgivende stemning blandt markedsdeltagerne. Starten på krigen i Irak fjernede noget af usikkerheden og det gav plads til positive aktiemarkeder i slutningen af kvartalet. Den kommende tid hører nervøsitet og store kursudsving dog fortsat til dagens orden på aktiemarkederne. Lav rentefølsomhed Selskabet har bibeholdt en meget lav rentefølsomhed på sin obligationsbeholdning. Der er primært investeret i kursstabile 7% realkreditobligationer. Ovenpå den store konverteringsaktivitet i februar er andelen af 6%-obligationer dog øget. Aktier til udsalgspris Den negative stemning og de trykkede kurser på børserne, har vi brugt til at supplere op i aktiebeholdningen. Særligt har vi købt aktier som er faldet sammen med markedet på trods af, at selskaberne har aflagt nogle solide regnskaber og ikke har nedjusteret forventningerne til fremtiden. Target = afkastmål Det er den professionelle målsætning at skabe et afkast efter selskabsskat på 150% af J.P. Morgans danske obligationsindeks før skat plus 100% af Financial Times aktieindeks for globale aktier før skat. 16 A P R I L

17 Plan-Epikur A/S Target: 125% * obligationer + 125% * aktier Indre værdi: 269 Budget marts 2004: 315 April 2003 Et sejt kvartal Selskabet kom ud af første kvartal med et tab på 1,6%, hvilket var på niveau med det globale aktieindeks. Særligt modvinden på aktiemarkederne var hård, mens rentearbitragen bidrog til en stabil udvikling. Dertil bød kvartalet på rekordstore udtrækninger i kursstabile 7% -realkreditobligationer. Muligheder i nervøst marked Den store nervøsitet på aktiemarkederne blev primært skabt af frygten for langvarig krig i Irak og yderligere økonomisk afmatning. Vores vurdering er, at vi har set en vending i virksomhedernes indtjening, og at økonomierne fortsat vil vokse - om end moderat. Derfor benyttede vi de store kursfald til at øge selskabets aktiebeholdning. Afkastmålsætning: 125%+125% Set over 3-5 års perioder er det Plan- Epikurs målsætning at give et afkast på 125% af Financial Times Aktieindeks og 125% af J.P. Morgans danske obligationsindeks - begge opgjort før skat. Siden 1995 har selskabet overgået denne målsætning med 88%. For første kvartal 2003 er målsætningen overgået med 2%. Target = afkastmål Det er den professionelle målsætning at skabe et afkast efter selskabsskat på 125% af J.P. Morgans danske obligationsindeks før skat plus 125% af Financial Times aktieindeks for globale aktier før skat. F O R M U E M A G A S I N 17

18 Plan-Penta A/S April 2003 Target: 75% * obligationer + 150% * aktier Indre værdi: 150,2 Budget marts 2004: 177 En tur i rutschebanen I årets første kvartal gik indre værdi i Plan-Penta A/S tilbage med 1,5%. Særligt februar måned bød på store udfordringer på aktiemarkederne. Den hollandske fødevaredistributør, Ahold skabte fornyet usikkerhed om kvaliteten af virksomhedernes regnskaber og olieprisen nåede nye højder som følge af usikkerheden om konflikten med Irak. En næsten opgivende stemning bredte sig blandt markedsdeltagerne. Resultat: De europæiske aktiemarkeder befandt sig i starten af marts på de laveste niveauer i over 6 år. Starten på krigen i Irak fjernede noget af usikkerheden og gav plads til mere positive aktiemarkeder. Ingen køber aktier Forventningerne til aktiemarkederne er generelt meget lave efter 3 års kursfald. Mange private investorer holder sig på sidelinien ligesom store markedsdeltagere, som forsikringsselskaber og pensionskasser, ikke»kan«købe aktier p.g.a. solvenskrav. Usikkerhed giver muligheder På kort sigt vil aktiemarkederne fortsat opføre sig nervøst med store kursudsving til følge. I lyset af, at vi har set en bedring i mange virksomheders indtjening, og at vi forventer moderat økonomisk vækst, virker aktievalueringen særdeles attraktiv. Target = afkastmål Det er den professionelle målsætning at skabe et afkast efter selskabsskat på 75% af J.P. Morgans danske obligationsindeks før skat plus 150% af Financial Times aktieindeks for globale aktier før skat. 18 A P R I L

19 Plan-Merkur A/S April 2003 Target: 200% * obligationer + 50% * aktier Indre værdi: 141,8 Budget marts 2004: 160 Aktieandel øget Efter flere års uafbrudte kursfald er aktier sat tilbage på niveauet fra Især har de institutionelle investorer som forsikrings- og pensionsselskaberne været tvunget til at nedbringe aktieandelen pga. Finanstilsynets solvenskrav. Mange private investorer har også valgt at gå til det mere sikre afkast, efter at aktier siden foråret 2000 har mistet 50% i værdi. Det har omvendt givet et skævt prisforhold på aktiemarkedet, og aktier vurderes som et godt køb på længere sigt. Derfor er aktieinvesteringerne i Plan-Merkur A/S øget gennem de seneste måneder, og udgør nu 75% af egenkapitalen mod 14% primo december Overskud på rentearbitragen Rentearbitragen, inklusiv valutakursændringer, giver fortsat et pænt overskud. Der er gennem kvartalet fastholdt en lav varighed på obl. beholdningen, idet realrenten er meget klemt efter investorflugt til det sikre obligationsmarkedet. Til gengæld har fremmedfinansieringen været indtægtsgivende, idet alle lånevalutaer er faldet i værdi overfor DKK. Target = afkastmål Det er den professionelle målsætning at skabe et afkast efter selskabsskat på 200% af J.P. Morgans danske obligationsindeks før skat plus 50% af Financial Times aktieindeks for globale aktier før skat. Målet er under revision mod en større aktieafhængighed og en mindre obl. afhængighed. F O R M U E M A G A S I N 19

20 Filosofi Også nøjsomhed har sin begrænsning. Den som ikke forstår det, fejler ligeså meget som den, hvis begær er umætteligt. Epikur, græsk filosof, f.kr. Mål Sikre aktionærerne afkastet fra både aktiemarkedet og obligationsmarkedet på samme tid med én aktie. Plan-Pareto A/S Plan-Safe A/S Plan-Epikur A/S Plan-Penta A/S Plan-Merkur A/S Management & Investor Relations Aktieformidling & Administration F O R M U E P L E J E S E L S K A B E R N E F O R M U E PL EJ E A / S Tlf.: formueplejeselskaberne Køb & salg - tlf.: Rådgivning - tlf.: Administration - tlf.: Telefax: Vester Allé 7, DK-8000 Århus C

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G J U L I 2 0 0 3. Kan den amerikanske centralbank holde balancen? F O R M U E P L E J E

F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G J U L I 2 0 0 3. Kan den amerikanske centralbank holde balancen? F O R M U E P L E J E F O R M U E MAGASIN A K T I O N Æ R O R I E N T E R I N G J U L I 2 0 0 3 Evolution eller revolution Kampen mod deflation er indledt. Linedans Kan den amerikanske centralbank holde balancen? Stærk euro

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD PULJENYT Nr. Oktober Puljeafkastet kan følges måned for måned på www.sparnord.dk/investering/puljenyt Det næste nummer af PuljeNyt findes også her - ca. måned efter udgangen af hvert kvartal. AFKAST FOR.

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Aktieindeks Udvikling i 1. kvartal 2007 Værdi Værdi 29.12. 30.03.07 Ændring i 1.kvt. Afkast i 1.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 423,43 443,92 20,49 4,84% 4,84% OMX C20*

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Formuepleje Merkur A/S. Halvårsrapport 2006/07 1. juli 2006-31. december 2006

Formuepleje Merkur A/S. Halvårsrapport 2006/07 1. juli 2006-31. december 2006 Halvårsrapport 2006/07 1. juli 2006-31. december 2006 japansk I et frit marked er overskud samfundets belønning til de, som tjener dets interesser. Kasud Unamori, stifter af Kyocera, industrikonglomerat

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Udvikling i 4. kvartal 2008

Udvikling i 4. kvartal 2008 DANSK Kvartalsrapport for 4. kvartal 2008 Aktieindeks Værdi Udvikling i 4. kvartal 2008 Værdi 30.09.08 31.12.08 Ændring i 4.kvt. Afkast i 4.kvt. Afkast i 2008 OMX CPH* 324,48 227,98-96,50-29,74% -48,96%

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 PensionDanmark Halvårsrapport

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2009

Ledelsesberetning for 1. halvår 2009 Ledelsesberetning for 1. halvår 2009 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2009, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JULI 2015 Juni præget af stor volatilitet på de finansielle markeder Aktiemarkederne blev i juni hårdt ramt af frygten for stigende renter og usikkerheden

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015 Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 RESUME Økonomiske udsigter Efter et dyk i den økonomiske vækst i USA i 1. kvartal 2015, primært som følge af ekstraordinære forhold, er den økonomiske vækst i 2. kvartal

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 MARKEDSKOMMENTAR MARTS 2015 Tegn på at foråret breder sig i Europa Konjunkturindikatorer for starten af 2015 signalerer, at det positive momentum i økonomien fortsætter,

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Erik Møller: Tre vigtige mål er nået

Erik Møller: Tre vigtige mål er nået Erik Møller: Tre vigtige mål er nået Det kræver mod og mandshjerte at gå mod strømmen og stræbe efter det, man tror på. Afgående direktør Erik Møller fortæller her om mål og myter. af Gitte Wenneberg,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Udvikling i 2. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 2. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 2. kvartal 2007 Aktieindeks Udvikling i 2. kvartal 2007 Værdi Værdi 30.03.07 29.06.07 Ændring i 2.kvt. Afkast i 2.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 443,92 476,08 32,16 7,24% 12,43%

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION ALM. BRAND BANK KK STOXX 2015 er en obligation, hvor afkastet er afhængigt af kursudviklingen på aktierne i 50 af de største virksomheder

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Kvartalsrapport 4. kvartal 2005. 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen

Kvartalsrapport 4. kvartal 2005. 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen lokal puljepension Kvartalsrapport 4. kvartal 2005 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen Aktiepuljerne og mixpuljen opnåede i fjerde kvartal igen meget fine afkast.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2014

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2014 Efter en god fest kommer der ofte tømmermænd. Mange investorer spørger formentlig sig selv, om festen på de finansielle markeder i 2012

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2014 Kære Global Forest investorer 15. juli 2014 Global Forest fremsender hermed kvartalsorientering for 2. kvartal 2014. Rapporten er urevideret. Rapporten

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005 Opdateret 13. april 2005 PLUSINVEST PLUS Global 2007 PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 PLUS 5 Index Basis 2008 PLUS 5 Index Super 2008 PLUS 5 Index Rente 2009 PLUS 5 Index Super 2009 PLUS 5 Index

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere