Socialøkonomi og folkeoplysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialøkonomi og folkeoplysning"

Transkript

1 Socialøkonomi og folkeoplysning Kan et socialøkonomisk perspektiv udfordre, styrke og udvikle folkeoplysningen? Indhold: Introduktion 2 Hvordan hænger folkeoplysning og socialøkonomi sammen? 3 Flere ben at stå på en analysemodel 4 Modeleksempler 4 Daghøjskole 4 Proremus 5 Frivilligt socialt arbejde 5 Det offentlige marked 5 En anden slags anden aktør 7 Det private marked 7 Råd om at udvikle forretningsplan 8 CSR virksomhedernes sociale ansvar 9 Produktudvikling og innovation 10 Partnerskaber 10 Cases 13 Fokus Folkeoplysning 14 Idrætsdaghøjskolen IDA 16 Ishøj Daghøjskole 18 Center for Bevidst Bevægelse, CBB 20 FO-Århus 21 Dette materiale er resultat af et udviklingsprojekt, der er gennemført i 2010 af projektmedarbejderne Monika Leth Nielsen og Ivan Skyt Holm samt sekretariatsleder Randi Jensen. Det er gennemført i samarbejde med Center for Socialøkonomi og med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds tips- og lottomidler. Medarbejdere fra NETOP, FDB og Kolding Kommune har været inddraget som sparringspartnere. 1

2 Introduktion Kan et socialøkonomisk perspektiv udfordre, styrke og udvikle folkeoplysningen? Daghøjskolerne og folkeoplysningen i almindelighed oplever ofte at det er svært at opnå anerkendelse og legitimitet som samfundsnyttige institutioner i feltet mellem den offentlige og den private sektor. Samtidig er der stigende interesse fra både offentlig og privat side for samfundsøkonomiske virksomheder, der er kendetegnet ved at de er oprettet for at løfte en samfundsmæssig opgave at overskuddet geninvesteres i virksomheden/kerneaktiviteten at de tjener penge ved en eller anden form for salg af varer eller ydelser. Samfundsøkonomiske virksomheder kombinerer med andre ord civilsamfundets engagement med det offentliges opgavefokus og den private sektors organisationsformer. Daghøjskoleforeningen har arbejdet med socialøkonomi siden sommeren 2009 som et strategisk redskab til at styrke, udvikle og re-brande daghøjskolerne/folkeoplysningen at styrke og udvikle partnerskaber at udvikle nye, supplerende finansieringsformer. Dette materiale er resultatet af et udrednings- og udviklingsprojekt, der er gennemført i samarbejde med Center for Socialøkonomi og med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds tips- og lottomidler. Projektet forsøger at belyse, om/hvordan det socialøkonomiske perspektiv kan være en af flere veje til at udfordre, styrke og udvikle folkeoplysningens kerneopgave, der i det nationale folkeoplysningsudvalgs kommissorium (2009) er defineret således: at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men bliver i stand til aktivt at leve i et moderne samfund. Til det formål er der bl.a. udviklet en analysemodel, som folkeoplysende aktører kan bruge som udgangspunkt for overvejelser om, hvorvidt man kan bruge en socialøkonomisk tankegang til noget i egen virksomhed. Pointen er at den folkeoplysende virksomhed står mere sikkert, hvis den har flere ben at stå på mht. finansiering og her kan en socialøkonomisk tilgang være en vej til at skaffe sig et eller flere støtteben. I relation til modellen analyseres vilkår for socialøkonomisk virksomhed på henholdsvis det offentlige, politisk styrede marked og det private marked, der baserer sig på udbud og efterspørgsel. Modellen er udviklet på grundlag af casestudier, som er sat i relation til den ekspertise på området, som Center for Socialøkonomi repræsenterer. 2

3 Hvordan hænger socialøkonomi og folkeoplysning sammen? Center For Socialøkonomi definerer en socialøkonomisk virksomhed således: Den arbejder med et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt formål et almennyttigt formål. Folkeoplysning og kultur er også sådanne almennyttige formål. Overskud geninvesteres i formålet det giver troværdighed og transparens Den tjener penge på forretningsaktiviteter sælger et produkt eller en ydelse Når det gælder de to første punkter ligner socialøkonomisk virksomhed altså selvejende institutioner og foreninger - de klassiske organisationsformer på folkeoplysningens område. Hvad angår det tredje punkt, er det ikke lige så indlysende, at folkeoplysende virksomheder passer på definitionen. Vi er vant til at tænke i deltagerbetaling og tilskud. Det kan imidlertid være en nyttig øvelse forsøgsmæssigt at se på også deltagerbetaling og aktivitetsbestemte tilskud som betaling for ydelser. Center For Socialøkonomi peger derudover på en række typiske kendetegn ved og drivkræfter for socialøkonomiske virksomheder, som folkeoplysere også vil kunne nikke genkendende til: Særlige kendetegn Bruger- og medarbejderdrevne løsninger idéer og organisationsformer, der er skræddersyet til målgruppens behov og ressourcer Partnerskaber på tværs af sektorer og brancher Lokal forankring udgangspunktet er lokale aktører og behov Drivkræfter: indignation og frustration ift. tingenes tilstand at levere supplement/alternativ til eksisterende løsninger at være frontløber i udvikling af nye metoder involvering/solidaritet med målgruppen Socialøkonomiske virksomheder kan typisk opdeles i to virksomhedstyper Virksomheder, som tjener penge for at gavne en sag - arbejder for formålet Virksomheder, som gavner sagen i sig selv - arbejder direkte med målgruppen Folkeoplysende virksomheder vil ofte være af den sidste type, men man kan måske med fordel også overveje mulighederne i den anden. 3

4 Analysemodel: Flere ben at stå på. Hvad kan en folkeoplysende aktør få ud af at se på sin egen virksomhed med socialøkonomiske briller? når det gælder innovation, partnerskaber og finansiering? Et socialøkonomisk perspektiv indebærer, at vi ser på virksomheden som et samspil mellem et formål/en mission og et marked. For at gøre analysen operationel skelner vi mellem to forskellige markeder, det offentlige og det private. Øvelsen går ud på at undersøge hvordan vi kan gøre hver af dem til tjener for det folkeoplysende formål/mission. Der vil desuden ofte være tale om en civilsamfunds- eller foreningsfinansiering, der er knyttet direkte til formålet, eks. deltagerbetaling, kontingent, værdien af frivilligt arbejde eller donationer. Det er ikke emnet her, så det gør vi ikke så meget ud af, men civilsamfundsfinansieringen synliggøres som et tredje ben i analysemodellen. Pointen er, at virksomheden og dens almennyttige formål/mission står mere sikkert, hvis den har flere ben at stå på. Eller sagt omvendt: hvis man kun har et ben at stå på, så er man nemmere at vælte. Modeleksempler Forskellige typer af almennyttige organisationer og virksomheder hviler mest på det ene, det andet eller det tredje ben. Analysemodellen bruges her til et forsøg på at illustrere balancen mellem civilsamfundsbenet, det offentlige marked og det private marked i forskellige typer af organisationer/virksomheder: en daghøjskole, virksomheden Proremus og frivilligt socialt arbejde. Daghøjskole: En daghøjskoles aktivitet foregår og finansieres overvejende på det offentlige marked, men der er ofte en deltagerbetaling og der kan være forskellige former for aktivitet på det private marked, jvf. cases. 4

5 Proremus: Proremus er en socialøkonomisk virksomhed i Århus, der beskæftiger psykisk sårbare mennesker. Virksomheden opererer overvejende på det private marked. For både daghøjskolen og Proremus er pointen, at virksomheden er betinget af/foregår indenfor et almennyttigt formål og en mission, der relaterer sig til civilsamfundets engagement, mens den praktiske aktivitet foregår på/i relation til de respektive markeder. Frivilligt socialt arbejde: Frivilligt socialt arbejde foregår i større omfang, både aktivitetsmæssigt og med hensyn til finansiering, i foreningselement/civilsamfundet, og dermed uden for de to markeder. Man opererer dog typisk en del på det offentlige marked for at opnå tilskud eller puljemidler til virksomheden og nogen opererer også på det private marked (eks. ved at drive en genbrugsforretning). Moddelen er beregnet til analyse og er ment som et redskab til at afsøge muligheder og udfordringer for folkeoplysende aktører på det offentlige og det private marked. Det mener vi at den er meget velegnet til, men den har sine begrænsninger: Det er ikke altid muligt at placere en aktivitet entydigt på det ene eller det andet marked - der er adskillige gråzoner i spil: Et offentligt udbud handler eks. om at få løst offentlige opgaver og hvis det drejer sig om aktivering er der direkte tale om udmøntning af konkret lovgivning. Et udbud er dog samtidig et fænomen, der er/kan være stærkt præget af det private markeds logik, og socialøkonomiske aktører vil ofte skulle konkurrere med kommercielle aktører på lige fod og rå pris. Et andet eksempel er Idrætsdaghøjskolen IDA, der sælger en ydelse til Teknisk skole, som er en offentligt reguleret selvejende institution, men handelen foregår på det private markeds vilkår. Også her er der altså elementer af begge logikker på spil. Tilsvarende ligner uddannelsessystemets taxameterbetalinger en køb/salg relation på det offentlige marked, samtidig med at det selvfølgelig stadig er tilskudstankegangen, der dominerer. Det offentlige marked. Betalinger på det offentlige marked kan have karakter af: tilskud, der er omfattet af en særlig logik, som historisk har været tæt knyttet til civilsamfundselementet og dermed formål/mission. Tilskud indeholder som begreb en anerkendelse af, at et formål er støtteværdigt. I dag er de fleste tilskud imidlertid aktivitetsafhængige i overenstemmelse med det fremherskende taxametertilskuds-regime og det kan være en nyttig øvelse at se på aktivitetsbestemte tilskud som en køb-salgrelation på det offentlige marked - selv om det ikke holder hele vejen. I sin yderste kon- 5

6 sekvens ville det jo betyde, at hele uddannelsessektoren kunne defineres som socialøkonomiske virksomheder, og det ville udvande begrebet indtil det ubrugelige. Men vi gør det altså her forsøgsvis for at undersøge hvilke udviklingsperspektiver, der kan ligge i det. betaling for ydelser, eks. i forbindelse med aktivering. Her er der umiddelbart tale om en mere entydig markedslogik. Det offentlige marked er imidlertid under alle omstændigheder præget af politiske vinde og derfor omskifteligt, ustabilt og uforudsigeligt. Det kan tage lang tid at udvikle en ide til virkelighed og hvis ideen udelukkende bygger på det offentlige marked kan finansieringen i sidste ende falde til jorden, hvis de politiske vinde er vendt undervejs. At tænke socialøkonomisk handler om at undgå at lade sig sætte skakmat af hvad kommunen vil eller ikke vil give (tilstrækkeligt) tilskud til. Det handler om at skaffe sig rum til at realisere gode ideer af egen drift - ved at arbejde med hybridfinansiering og alternativ finansiering. Med andre ord: flere ben at stå - og gå - på! Men det offentlige marked er også det marked, der pr. definition handler om samfundsmæssige opgaver, og derfor er det hjemmebane for folkeoplysende aktører. I sin kerneaktivitet forholder daghøjskoler, frie kostskoler, aftenskoler, foreninger osv. sig nødvendigvis til det offentlige marked. Den socialøkonomiske synsvinkel kan være interessant for folkeoplysningen i forhold til det offentlige marked på flere måder: Image/branding: Det socialøkonomiske perspektiv tydeliggør at folkeoplysende aktører er en anden slags anden aktør, der har større troværdighed end kommercielle aktører fordi vi er non-profit og har et almennyttigt formål. Samtidig kan det bidrage til at give folkeoplysningen et mere moderne og professionelt image. Udviklings/innovation og finansiering: Det socialøkonomiske perspektiv kan inspirere til at udvikle nye ideer til hvordan samfundsmæssige problemer og opgaver kan løses bedst og billigst, bl.a. ved blandingsfinansiering Partnerskaber: Det er vigtigt at have øje for at kommunen både kan være kunde og partner og forskellige dele af kommunen kan være hhv. det ene og det andet. Der er kun tale om partnerskab, når der sker en gensidig kompetenceudveksling, ud over kundeforholdet. Partnerskab med kommunen kan være en meget værdifuld udviklingsmotor for begge parter. Det kan være attraktivt for kommuner at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder: De er velfærdssamfundets udviklingsafdelinger - og skaber nye velfærdsløsninger De er fleksible arbejdspladser - og skaber beskæftigelsesmuligheder for svage ledige De er virksomheder - og skaber skatteindtægter og arbejdspladser De er ideelle platforme for partnerskaber - og skaber ejerskab på tværs af sektorer De er involverende - og skaber stærke brugerdrevne løsninger De er lokalt forankrede 6

7 I en socialøkonomisk virksomhed, hvor man ansætter målgruppen, som Proremus i Århus viser erfaringerne, at hvis et menneske går fra at modtage førtidspension til arbejde i et flexjob sparer det offentligeca ,- om året. FO-Århus og Kaffe Fair, Fokus Folkeoplysning, har oprettet stillinger med særlige hensyn til medarbejder-målgruppen - ligesom Proremus. Kommunerne kan, gennem at vælge socialøkonomiske virksomheder til løsning af kommunale opgaver, betone en holdning om at 'skattekronerne bliver i samfundet - idet den socialøkonomiske virksomhed er non-profit, en anden slags anden aktør - og/eller lægge vægt på en professionel tilgang, i betydningen forretningsmæssig. En anden slags anden aktører Folkeoplysende aktører har interesse i at blive anerkendt på det offentlige marked som "en anden slags anden aktør", der har større troværdighed end kommercielle aktører fordi vi er nonprofit og har et almennyttigt formål. - - Vi har derfor interesse i, at der konsolideres et politisk og juridisk anerkendt begreb om socialøkonomiske virksomheder, der kan/bør gives særlige vilkår i forbindelse med udbud eller andre aftaler om løsning af opgaver for det offentlige. Her er altså tale om et politisk perspektiv, der sigter direkte på lovændringer. Daghøjskoleforeningen har som medlem af Innovationsrådets task force om velfærdssamfundets iværksættere været med til at anbefale bl.a. en sådan lovændring og Foreningen deltager i netværk, der arbejder for at realisere task forcens anbefalinger. Allerede i dag har offentlige myndigheder dog i betydeligt omfang lov til at vælge socialøkonomiske virksomheder frem for kommercielle virksomheder. I forbindelse med udbud har de ret til at se det som en kvalitetsparameter, at der er tale om en socialøkonomisk virksomhed. De har også mulighed for at vælge andre aftalemodeller, som stiller socialøkonomiske virksomheder bedre i konkurrencen med private virksomheder. Ofte er kommuner ikke opmærksomme på disse muligheder, men er tilbøjelige til at se det som et valg mellem at løse opgaven selv eller at udlicitere den til kommercielle aktører. Nogle kommuner er ideologisk meget orienteret mod private udbydere, eller de anser dem simpelthen for at være bedst, mere professionelle - mens folkeoplysningen kan opleves som pladderhumanistisk. Det kan være mere eller mindre berettiget - men det er under alle omstændigheder en udfordring for folkeoplysningen. Vi skal selvfølgelig ikke lave os om til kommercielle virksomheder for at blive taget alvorligt, men ved at agere tydeligere som (socialøkonomiske) virksomheder med en klar forretningstilgang, kan folkeoplysende aktører synliggøre, at de er professionelle samarbejdspartnere. I forhold til disse kommuner kan den socialøkonomiske tilgang være den eneste mulige måde at komme i betragtning til at løse de opgaver, man gerne vil løse. Andre kommuner er skeptiske over for private aktører - og deres skepsis har fået god næring af en række mere eller mindre groteske historier i medierne om kommercielle aktørers aktiveringsindsatser. Denne skepsis rammer ofte også folkeoplysende og andre 7

8 socialøkonomiske virksomheder, idet man over en kam anser ikke-kommunale udbydere for at være private/kommercielle. Her kan det socialøkonomiske virksomhedsbegreb være med til at åbne kommunens øjne for, at daghøjskoler mv. er en anden slags anden aktører. Det private marked Det er vigtigt for folkeoplysningen at skabe sig et fundament, der består af andet end politisk medvind. Det kan f.eks. ske ved at sørge for at arbejde med flere forskellige finansieringskilder og partnerskaber, hvoraf nogle baseres på det private marked. Også dette marked er omskifteligt, men har en tendens til at være mere forudsigeligt og stabilt end det offentlige marked. Folkeoplysende aktørers aktivitet på det private marked vil typisk have karakter af sideaktivitet eller supplerende aktivitet/finansiering. Det bliver tydeligt ved en sammenligning af Fokus Folkeoplysning (aftenskole og daghøjskole) i Aalborg og Proremus i Århus, der beskæftiger og arbejder med psykisk sårbare mennesker. Begge er socialøkonomiske virksomheder, der lever op til Center for Socialøkonomis definition, og begges virksomhed består af erhvervsvirksomhed, der foregår på det private marked samt undervisning og aktivering, der foregår i det offentlige marked. For Fokus Folkeoplysning er erhvervsvirksomheden imidlertid en sideaktivitet, mens det er kerneaktiviteten hos Proremus. Fordele ved at tænke i socialøkonomi på det private marked er bl.a. Udviklingsmuligheder og innovation på indholdssiden - hvordan folkeoplysningen kan arbejde med sit formål. Nye stærke partnerskaber mellem virksomheders forretningsmæssige logik og knowhow på den ene side og folkeoplysningens kompetencer og almennyttige formål på den anden er en værdifuld udviklingsmotor for unikke initiativer og løsninger. Nye finansieringsmuligheder - hybridfinansiering giver et mere stabilt økonomisk fundament. Image/branding: Innovativ opgaveløsning, nye legekammerater og finansieringsformer kan være med til at modernisere billedet af folkeoplysningen og styrke vores position, også i forhold til det politiske niveau. Forretningsplan At starte initiativer som bygger på markedskræfterne kræver en god forretningsidé, en gennemtænkt forretningsplan og en stor arbejdsindsats. Hermed en række gode råd om udvikling af en solid forretningsplan. Forretningsidéen: Lav en analyse af jeres eksisterende virksomhed og relevante målgruppers behov for at identificere opgaver, der egner sig til at blive løst på det private marked. God inspiration kan hentes hos Center for Socialøkonomi, 8

9 Fra forretningsidé til forretningsplan Når idéen gennemtænkes er det vigtigt at tænke virksomheden ind i det forretningsmæssige nærmiljø, og de muligheder som det tilbyder. Find en relevant sparringspartner som kan lege djævelens advokat, så der udvikles en forretningsplan som holder vand. Økonomi: Det økonomiske fundament for en socialøkonomisk virksomhed/sideaktivitet på det private marked er salg af ydelser og/eller varer. Det er vigtigt at udvikle forretningsidéen færdigt, så der skabes en virksomhed, der er bæredygtig på markedsvilkår på længere sigt. Det kan være nødvendigt at skaffe pulje- eller fondsmidler til opstart af virksomheden, men det er vigtigt ikke at komme til at basere økonomien på, at der hele tiden skal skaffes projektmidler. Det fordrejer virksomheden og undergraver muligheden for at klare sig på markedsvilkår. Derimod kan der sagtens kombineres med salg af ydelser på det offentlige marked. Hvis projektet har et produkt, som et kundegrundlag på forhånd har sagt ja til, er dette en genial start. Kantinedrift på en etableret arbejdsplads er et godt eksempel på dette, da virksomheden allerede har et garanteret kundegrundlag, stor forudsigelighed mht. produktionen, der er normalt ingen husleje og faciliteterne til madlavning er typisk etableret. En etableret arbejdsplads vil tit yde tilskud til kantinefunktionen, så der er større sikkerhed for økonomien. Se eks. Kaffé Fair Hvis der er tale om en produktions- eller servicevirksomhed som eks. en café, så skal der ansættes en primus motor som har iværksætterånd, som brænder for projektet og som er enormt dygtig. Han/hun skal forstå, at projektet først og fremmest er en forretning, som skal fungere på markedsvilkår. Det er hårdt at starte en virksomhed, så det er vigtigt at personen er klar på en udfordring. Det betaler sig at tage sig tiden til at finde den rigtige person. En anden type forretning kan ligge i mere direkte forlængelse af kernevirksomheden og handle om salg af skolens/medarbejdernes kompetencer til offentlige og private virksomheder Det kan eks. handle om stresshåndtering og sygdomsforebyggelse - se CBB, eller empowerment via idræt, eks. IDA, Daghøjskoleforeningen kan hjælpe med sparring til socialøkonomisk innovation inden for folkeoplysningen i den indledende fase. Konkret socialøkonomisk iværksætterrådgivning kan fås hos Center for Socialøkonomi, Start med at hente og læse socialøkonomisk iværksætterguide Derudover kan der hentes råd og vejledning hos Væksthusene De har omfattende skabeloner til udarbejdelse af forretningsplaner, der sikrer, at man kommer omkring alle relevante spørgsmål. Det er samtidig en måde at øve sig i den terminologi og tilgang, som kunder/partnere på det private marked er fortrolige med. 9

10 CSR virksomheders sociale ansvar Mange private virksomheder har en CSR-strategi 1 - eller vil gerne have en. Partnerskab med en socialøkonomisk virksomhed kan i den sammenhæng være en gave. Overvej om og hvordan I kan være en interessant CSR-partner for en given virksomhed. - Hvilke sociale, miljø-, sundheds-, kulturmæssige og kompetenceudviklende opgaver løfter I som folkeoplysende aktør? Der er sikkert flere end første øjekast afslører og det kan være en fordel at være flere om beskrivelsen. - Er de folkeoplysende opgaver, som I har erfaringer med at løse, specielt interessante for den pågældende virksomheds generelle profil, dens kunder og dens forhold til lokalmiljøet? Hvordan er jeres formål, profil og kompetencer interessante for virksomheden i forhold til at vise at den er eks. økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlig? - Hvordan kan I beskrive det ovenstående for en privat virksomhed i et sprog, som virksomheden forstår? Har virksomheden i forvejen en stærk CSR strategi, som i skal formulere jer ind i på en overbevisende og gennemtænkt måde? Eller har virksomheden endnu ikke en CSR strategi? I givet fald kan I måske tilbyde en færdig løsning, til gensidig fordel. Læs mere om CSR og se CSR-kompasset på Produktudvikling og innovation Overvej om I kan være interessante partnere for en given virksomhed i forhold til produktudvikling og brugerdreven innovation. - Hvilken målgruppe er I i kontakt med? Har denne gruppe et særligt kendskab til den private virksomheds kundegrundlag? Danner dette mulighed for bruger-innovation og produktudvikling? Hvordan kan dette vises så det den private virksomhed kan se potentialet? - Hvilke netværk og markeder har I kontakt til, og hvordan kan den private virksomhed drage nytte af disse netværk og markeder? Kan jeres viden om disse markeder og netværk være interessant for den private virksomhed? Kan I sætte den private virksomhed i kontakt med relevante innovative personer og miljøer. Partnerskaber Det handler om at ingen kan gøre det alene. - Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi. Partnerskaber er et centralt begreb i forbindelse med socialøkonomiske virksomheder. 1 CSR står for Corporate Social Responsibility - virksomheders sociale ansvar 10

11 Partnerskaber optræder på tværs af sektorer og er den værdi som opstår i samspillet mellem den socialøkonomiske virksomhed og dens omgivelser - civilsamfundet, erhvervslivet og den offentlige sektor. Daghøjskolerne har allerede masser af partnerskaber, og det har de for så vidt altid haft. Særligt siden 2002, hvor daghøjskolerne i endnu højere grad end tidligere har skulle finde egen finansiering. Det er der kommet mange innovative partnerskaber ud af. Det afgørende i arbejdet med partnerskabsmodeller, er ligeværdighed, en win-win situation. Og frem for at gå ind på hinandens områder, så finder man de gråzoner hvor alle får noget ud af det. -Torben Dreier, Gimle, Århus Professor Peter Neergaard fra CBS har udarbejdet en rapport om partnerskaber mellem virksomheder og NGO'er. Han påpeger, at de forskelle, der er, mellem en virksomhed og en NGO også findes i mange andre partnerskabsrelationer, hvor der er væsentlig forskel på traditioner, normer og kommunikation. Drivkræfter til partnerskaber beskrives i rapporten uddybende. Nogle af hovedtrækkene er: - stigende interesse for virksomheders sociale ansvar - mere strategisk og langsigtet tænkning - partnerskaber er en god kilde til organisatorisk læring og udvikling. - inspiration til nye måder at arbejde på Neergaard giver følgende anbefalinger til partnerskaber: - start ikke med diskussioner om penge - arbejd med stigende professionalisering - vis tillid - få kontakt til den rigtige person - anerkend forskellige værdier og eksistensberettigelse Når en folkeoplysende aktør skal 'sælge' sig selv til en kommende partner, er det vigtigt at fastholde de værdier der ligger i folkeoplysningen, og gøre dem synlige, således at partneren forstår, hvad det er for en virksomhed, man går i samarbejde med. Husk, at det ikke givet, at alle ved hvad folkeoplysningen står for. En snak med et Væksthus kan måske hjælpe til at forklare sig i et sprog, som partneren er fortrolig med. Vi efterlever folkeoplysningens ide om medborgerskab, og om at være herre i eget liv. Det er ikke os der skal styre nogen her, men vi skal give folk nogle redskaber, og iscenesætte nogle samtaler, som kan gøre folk motiverede og kvalificerede til at tage vare på deres eget liv. - Lars Lerche, forstander for idrætsdaghøjskolen IDA At danne partnerskaber er en krævende opgave som fordrer rettidig omhu. Særligt det private marked er vant til en professionel behandling og skal til tider overbevises om, at folkeoplysende aktører også kan være dygtige, professionelle og rettidige. Herunder nogle gode råd om at skabe og vedligeholde partnerskaber: Præsentationen af en ide til en partner: Det er vigtigt at være meget konkret og velovervejet når man præsenterer en ide for en fremtidig eller nuværende partner. Det skal være klart: - hvad projektet kræver af partneren 11

12 - hvad det kan give partneren. - hvad projektet kræver af dig - hvad du vil levere. Lav grundig research i forvejen så forslaget passer med de faktiske rammer og økonomiske betingelser. Det handler om at være professionel - en del af partnerplejen er, at man kun kommer med projekter som er velovervejede og ordentligt funderede. Men projektet skal være fleksibelt nok til at det kan tilpasses de ønsker som virksomheden måtte have, som ikke kunne ses udefra via research. - Györgyi Csató, Ishøj Daghøjskole. Lever varen! Det er vigtigt altid at levere varen når partnerskaber skal skabes og vedligeholdes. - En partner skal ikke vente. - En partner skal have en ordentlig og personlig behandling. - En partner skal altid have leveret hvad der er aftalt, lige meget hvad det koster. På den måde skabes en positiv kontaktflade til partneren - og til dennes netværk! Når partnere oplever, at man altid leverer varen, vil de også gøre deres bedste samt ved behov formidle kontakt til fremtidige partnere. At pleje forholdet til sine partnere åbner for muligheder som ellers aldrig ville være inden for rækkevidde: Vi dokumenterer hvad vi laver og hvor gode vi er til det, igennem den branche som vi arbejder sammen med.. det er dem som skaber vores renommé, og det er utroligt vigtigt at partnerne ved at de er de vigtige! - Györgyi Csató. 12

13 Cases Den folkeoplysende virksomhed står mere sikkert, hvis den har flere ben at stå på mht. finansiering. En socialøkonomisk tilgang kan være en vej til at skaffe sig et eller fler støtteben. Samtidig kan en analyse af egen virksomhed med socialøkonomiske briller på f.eks. give ideer til hvordan man kan styrke virksomheden gennem udvikling af partnerskaber og til udvikling af nye tilbud (måske ligefrem arbejdspladser), der passer til mennesker, som ikke passer så godt til samfundets standardkasser. Hent inspiration til jeres eget arbejde med socialøkonomi i de praktiske eksempler fra daghøjskoler og oplysningsforbund, som I finder på de næste sider og på Det er meningen at der hen ad vejen skal suppleres med flere cases på hjemmesiden. DDaghøjskoleforeningen hører derfor meget gerne om andre socialøkonomiske initiativer i folkeoplysningen. 13

14 Kaffé Fair er en café som samtidig er et læringssted. Caféen er en del af Daghøjskolen FOKUS i Ålborg. Det er et skævt tilbud til skæve mennesker - fortrinsvis unge med misbrugs- og andre sociale problemer. Formålet er at give deltagerne uddannelses- og jobkompetencer gennem personlig udvikling. Der er aktiverede medarbejdere, der arbejder og lærer i Kaffé Fair i 5 til 25 timer om ugen. Det handler om at bygge motivation, selvtillid og netværk op gennem den direkte anerkendelse fra cafékunderne. Det fastansatte personale er tre kokke med særlige pædagogiske kompetencer samt faglærere i dansk og matematik. Kaffé Fair har et tæt partnerskab, og forretningsarrangement med Ålborg bibliotek: Kaffé Fair er placeret i Ålborg biblioteks bygning, med front ud til gågaden og med direkte gennemgang fra bibliotek til Kaffé Fair. Biblioteket har bøger stående i caféen, besøgende strømmer igennem caféen ind i biblioteket og der kommer kunder fra biblioteket til Kaffé Fair. Medarbejderne i caféen oplever sig som en del af en stor arbejdsplads, de er kolleger med bibliotekarerne og vænner sig til at bruge bibliotekets tilbud. Kaffé Fair driver derudover Bibliotekets kantine for 130 medarbejdere og det har store driftsmæssige fordele; Virksomheden har allerede et garanteret kundegrundlag Der er stor forudsigelighed mht. produktionen Der skal ikke betales husleje Faciliteterne til madlavning er allerede etableret Biblioteket giver et tilskud til driften Kantinen fungerer som praktiksted og næste karrieretrin for medarbejderne i caféen Biblioteket nyder også fordele ved forretningsarrangementet. Den mad, der bliver serveret i kantinen, er udviklet efter medarbejdernes ønsker, og biblioteket har politiske fordele ved at arbejde sammen med en socialøkonomisk virksomhed, som er respekteret i de lokale medier og af kommunen. Salget i caféen giver kun et beskedent overskud, fordi mange af medarbejderne i sagens natur ikke er top-produktive og fordi de spiser med. Men indtægten fra salget i caféen supplerer kommunens betaling for aktiveringspladser, så der er flere penge til pædagogiske ressourcer. Samtidig passer caféen som læringsrum til deltagernes behov - et skævt tilbud til skæve mennesker! Se og Fokus Folkeoplysning står på tre ben Fokus Folkeoplysning i Aalborg er en alsidig folkeoplysende socialøkonomisk virksomhed, der har socialøkonomi, uddannelse, folkesundhed og kultur som bærende værdier. Fokus Folkeoplysning består af en aftenskole og en daghøjskole. Kaffé Fair er en del af daghøjskolen. 14

15 Som det ses af figurerne er finansieringssammensætningen meget forskellig for aftenskolen, daghøjskolen og Kaffé Fair. Fokus Folkeoplysning som helhed står i kraft heraf på alle tre ben. Den offentligt finansierede del af virksomheden er desuden sammensat af direkte tilskud, aktivitetsbestemte tilskud (taxameter) og salg af aktiveringspladser igen i kraft af, at de forskellige delaktiviteter har meget forskellig sammensætning mht. offentlige finansiering. 15

16 Idrætsdaghøjskolen IDA sælger idrætsundervisning til Århus Tekniske skole. Samarbejdet giver nye indkomstmuligheder for daghøjskolen. Århus Tekniske Skole får idrætsundervisning med folkeoplysende ånd. Ideen er opstået fordi Århus Tekniske Skole ønskede at fastholde sine elever gennem idrætsaktiviteter. Skolen rettede derfor henvendelse til IDA, som er anerkendt for at løfte samfundsmæssige opgaver via sin folkeoplysende idrætsundervisning. Vi er der for at lave folkeoplysning, og det betyder at vi skaber samvær, og vi skaber møder om noget, og i vores tilfælde er det idrætten og vores sundhedsundervisning. - Lars Lerche Aftalen mellem IDA og Teknisk skole er opstået på almindelige markedsvilkår. Selvom Teknisk skole er en offentlig institution, så er der i dette tilfælde tale om aktivitet på det private markeds vilkår. Vi lever op til vores formål selvom vi sælger på markedsvilkår kommercielle vilkår. Men vi har brug for en blandingsøkonomi, det er derfor, vi har nogle flere aktiviteter, så vi har nogle flere ben at stå på økonomisk. -Lars Lerche IDA sikrer sig altså økonomisk ved at have et andet indtægtsområde end det offentlige marked - ved at sælge de varer, man i forvejen har, til andre kunder end den kommunale forvaltning. Der er dog en politisk/offentlig opmærksomhed om samarbejdsprojektet, som betyder, at der også er aspekter af det offentlige markeds funktionsmåde inde i billedet. IDA står mere solidt på to ben Idrætsdaghøjskolen IDA beskriver sig selv med ord som idræt, livsstil, personlig udvikling, undervisning og vejledning. IDA har langt hovedparten af sin omsætning fra salg af aktiveringspladser og kurser til kommunen. IDA har imidlertid udviklet en strategi for at stå på to ben gennem salg af ydelser, byggende på skolens kernekompetencer, til private og offentlige virksomheder. Største aktivitet på det område er et samarbejdet med Århus Tekniske skole om et succesfuldt program for uddannelsesfastholdelse gennem idræt. Andelen af aktiviteter på det private marked er steget fra 6,4% i 2008 til 14 % i foråret 2010 og andelen forventes at stige yderligere fremover. 16

17 17

18 Ishøj Daghøjskole er særligt god til at skabe og vedligeholde partnerskaber. Skolen bruger sine mange partnere til at skabe en stærkere økonomi, til at lave projekter og til at skabe de særlige læringsmiljøer og rammer som kursisterne har brug for. Ishøj Daghøjskole har igennem de sidste år dannet partnerskaber med Ishøj Oplysningsforbund, Uddannelse Vest, CPH Vest, Landtransportskolen (TEC), Socioskolen i Brøndby, SOSU-C, VUC Vestegnen, VUC Hvidovre/Amager, Vestegnens Sprog og Kompetencecenter, AOF Vestegnen og AOF Metropol, Frederiksberg Daghøjskole, NYME A/S, diverse vikarbureauer, Roskilde Slagteriskole, Føtex, Noren Catering og mange flere private og offentlige virksomheder. Skolens mange partnerskaber er skabt via hårdt arbejde og fordi partnerskaber betyder muligheder som ellers ville være uden for rækkevide. Partnerskaberne har gjort daghøjskolen stærkere økonomisk. I perioder hvor daghøjskolen har manglet kursister, har partnere købt arbejdskraft (undervisere) af daghøjskolen, fordi de kender og har haft brug for skolens kompetencer og kvalitet. Daghøjskolen har dermed kunnet fastholde de ansatte, til der igen kom flere kursister. Samtidig fik daghøjskolens medarbejdere nye kompetencer, som kommer skolen til gode i det videre arbejde. Partnerskaberne har gjort daghøjskolen i stand til at udvikle og gennemføre forløb som kræver rammer og ekspertise, som Daghøjskolen ikke selv besidder. Daghøjskolen har via partnerskaber skaffet sig relevante læringsmiljøer, eks.: gennem partnerskab med Føtex har man fået adgang til et praktisk læringsmiljø i et forløb rettet mod detailhandelsbranchen gennem partnerskab med Ishøj Kommunes børneinstitutioner og børneforvaltning, jobcenteret og Roskilde Slagteriskole kunne daghøjskolen gennemføre et uddannelsesforløb, der var tilpasset indvandrere med svag skolebaggrund, og kvalificere dem til selvstændigt at varetage et økologisk børneinstitutionskøkken. gennem partnerskab med Noren Catering har man fået adgang til et praktisk læringsmiljø i et forløb rettet mod køkken-/catering branchen. Partnerskaberne har medvirket til at finde og udvikle løsningsmodeller, der er anderledes, nytænkende, mere fleksible og som tilgodeser målgrupper, der ellers ville være tabt mellem de store systemer. De mange partnerskaber er skabt via daghøjskolens særlige mål for partnerskaber, som i høj grad har dannet inspiration for projektets generelle råd om at skabe og vedligeholde partnerskaber. Fleksibel finansiering på flere ben Ishøj Daghøjskole beskriver sig selv med ordene folkeoplysning, mangfoldighed og fleksibel uddannelse. Partnerskaber giver ud over mange andre fordele Ishøj Daghøjskole øget økonomisk sikkerhed. Hovedaktiviteten er salg af aktiveringspladser/kurser på et svingende og uforud- 18

19 sigeligt offentligt marked. I perioder hvor skolen har lav aktivitet lejer partnere efter behov daghøjskolens medarbejdere. EU socialfonds-projekter supplerer finansieringen på det offentlige marked og tilskud til folkeoplysende udviklingsprojekter udgør i 2009 et tredje ben. 19

20 CBB har udviklet tilbud specifikt med henblik på salg til offentlige og private virksomheder. Med fokus på medarbejdernes kompetencer, lokale virksomheders behov og udnyttelse af netværk, har skolen opbygget en række kursustilbud, målrettet medarbejdergrupper med højt sygefravær. I 2009 besluttede CBB at udvikle produkter, som kunne sælges til virksomheder på det private marked - for at give en stabil, supplerende indtægt. Med udgangspunkt i skolens lange erfaring med sygemeldte, især stressramte, udviklede man en stribe tilbud til virksomheder, der gerne vil forberede arbejdsmiljøet internt - mellem medarbejderne og for den enkelte. Fokus er på at 'mestre livet'. Skolen har også udviklet kurser om sygefraværspolitik og den svære samtale. Det er meget vigtigt, i salgsfremstødet til virksomhederne, at være en socialøkonomisk virksomhed. Når man vil arbejde med medarbejdernes velbefindende er virksomhederne opmærksomme på at udbyder er non-profit. Per Lange, CBB Det er vigtigt, at tilbuddet er målrettet medarbejderne og ikke organisationen/ledelsen. Det indfanger det folkeoplysende aspekt, og truer ikke organisation og ledelse. CBB er bevidst om at skolens primære kompetence er lavtuddannede medarbejdere og offentlige arbejdspladser. Flyvestation Karup har købt et forløb for alle sine civiltansatte, praktiske medarbejdere, med det formål at få nedbragt sygefraværet på 10%. I forløbet indgår 5 kursusdage og personlig samtale med alle 150 medarbejdere, i perioden februar-september For Viborg kommune har CBB oprettet 2 netværksgrupper for medarbejdere, som skal styrkes i at takle livet - den ene gruppe er for enlige unge mødre. CBB's medarbejder deltager i netværksmøderne med et kort oplæg og sparring. For Post Danmark i region Midt, har CBB afholdt fyraftensmøde for alle tillidsmænd om stresshåndtering. Et nyt ben at stå på CBB definerer sig som en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og fastholdelse ud fra en værdi om at sætte mennesket i centrum. CBB har målrettet udviklet produkter, som bygger på skolens kernekompetencer, men som kan sælges til private og offentlige virksomheder på markedsvilkår. I foråret 2010 er omsætningen på det private marked oppe på 12 %. 20

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland 1. Baggrund SjællandSeminaret 14. april 2010 tog det første målrettede skridt til at samle offentlige og private aktører

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker I dag: Kaffe Fair er et særligt læringsrum, som samtidig er en café, der drives af Daghøjskolen FOKUS og ligger i hovedbiblioteket i det centrale

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k Få et professionelt netværk i ryggen Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k En livline i hverdagen Som leder og nøglemedarbejder står man ofte alene, når vigtige strategiske beslutninger

Læs mere