Socialøkonomi og folkeoplysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialøkonomi og folkeoplysning"

Transkript

1 Socialøkonomi og folkeoplysning Kan et socialøkonomisk perspektiv udfordre, styrke og udvikle folkeoplysningen? Indhold: Introduktion 2 Hvordan hænger folkeoplysning og socialøkonomi sammen? 3 Flere ben at stå på en analysemodel 4 Modeleksempler 4 Daghøjskole 4 Proremus 5 Frivilligt socialt arbejde 5 Det offentlige marked 5 En anden slags anden aktør 7 Det private marked 7 Råd om at udvikle forretningsplan 8 CSR virksomhedernes sociale ansvar 9 Produktudvikling og innovation 10 Partnerskaber 10 Cases 13 Fokus Folkeoplysning 14 Idrætsdaghøjskolen IDA 16 Ishøj Daghøjskole 18 Center for Bevidst Bevægelse, CBB 20 FO-Århus 21 Dette materiale er resultat af et udviklingsprojekt, der er gennemført i 2010 af projektmedarbejderne Monika Leth Nielsen og Ivan Skyt Holm samt sekretariatsleder Randi Jensen. Det er gennemført i samarbejde med Center for Socialøkonomi og med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds tips- og lottomidler. Medarbejdere fra NETOP, FDB og Kolding Kommune har været inddraget som sparringspartnere. 1

2 Introduktion Kan et socialøkonomisk perspektiv udfordre, styrke og udvikle folkeoplysningen? Daghøjskolerne og folkeoplysningen i almindelighed oplever ofte at det er svært at opnå anerkendelse og legitimitet som samfundsnyttige institutioner i feltet mellem den offentlige og den private sektor. Samtidig er der stigende interesse fra både offentlig og privat side for samfundsøkonomiske virksomheder, der er kendetegnet ved at de er oprettet for at løfte en samfundsmæssig opgave at overskuddet geninvesteres i virksomheden/kerneaktiviteten at de tjener penge ved en eller anden form for salg af varer eller ydelser. Samfundsøkonomiske virksomheder kombinerer med andre ord civilsamfundets engagement med det offentliges opgavefokus og den private sektors organisationsformer. Daghøjskoleforeningen har arbejdet med socialøkonomi siden sommeren 2009 som et strategisk redskab til at styrke, udvikle og re-brande daghøjskolerne/folkeoplysningen at styrke og udvikle partnerskaber at udvikle nye, supplerende finansieringsformer. Dette materiale er resultatet af et udrednings- og udviklingsprojekt, der er gennemført i samarbejde med Center for Socialøkonomi og med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds tips- og lottomidler. Projektet forsøger at belyse, om/hvordan det socialøkonomiske perspektiv kan være en af flere veje til at udfordre, styrke og udvikle folkeoplysningens kerneopgave, der i det nationale folkeoplysningsudvalgs kommissorium (2009) er defineret således: at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men bliver i stand til aktivt at leve i et moderne samfund. Til det formål er der bl.a. udviklet en analysemodel, som folkeoplysende aktører kan bruge som udgangspunkt for overvejelser om, hvorvidt man kan bruge en socialøkonomisk tankegang til noget i egen virksomhed. Pointen er at den folkeoplysende virksomhed står mere sikkert, hvis den har flere ben at stå på mht. finansiering og her kan en socialøkonomisk tilgang være en vej til at skaffe sig et eller flere støtteben. I relation til modellen analyseres vilkår for socialøkonomisk virksomhed på henholdsvis det offentlige, politisk styrede marked og det private marked, der baserer sig på udbud og efterspørgsel. Modellen er udviklet på grundlag af casestudier, som er sat i relation til den ekspertise på området, som Center for Socialøkonomi repræsenterer. 2

3 Hvordan hænger socialøkonomi og folkeoplysning sammen? Center For Socialøkonomi definerer en socialøkonomisk virksomhed således: Den arbejder med et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt formål et almennyttigt formål. Folkeoplysning og kultur er også sådanne almennyttige formål. Overskud geninvesteres i formålet det giver troværdighed og transparens Den tjener penge på forretningsaktiviteter sælger et produkt eller en ydelse Når det gælder de to første punkter ligner socialøkonomisk virksomhed altså selvejende institutioner og foreninger - de klassiske organisationsformer på folkeoplysningens område. Hvad angår det tredje punkt, er det ikke lige så indlysende, at folkeoplysende virksomheder passer på definitionen. Vi er vant til at tænke i deltagerbetaling og tilskud. Det kan imidlertid være en nyttig øvelse forsøgsmæssigt at se på også deltagerbetaling og aktivitetsbestemte tilskud som betaling for ydelser. Center For Socialøkonomi peger derudover på en række typiske kendetegn ved og drivkræfter for socialøkonomiske virksomheder, som folkeoplysere også vil kunne nikke genkendende til: Særlige kendetegn Bruger- og medarbejderdrevne løsninger idéer og organisationsformer, der er skræddersyet til målgruppens behov og ressourcer Partnerskaber på tværs af sektorer og brancher Lokal forankring udgangspunktet er lokale aktører og behov Drivkræfter: indignation og frustration ift. tingenes tilstand at levere supplement/alternativ til eksisterende løsninger at være frontløber i udvikling af nye metoder involvering/solidaritet med målgruppen Socialøkonomiske virksomheder kan typisk opdeles i to virksomhedstyper Virksomheder, som tjener penge for at gavne en sag - arbejder for formålet Virksomheder, som gavner sagen i sig selv - arbejder direkte med målgruppen Folkeoplysende virksomheder vil ofte være af den sidste type, men man kan måske med fordel også overveje mulighederne i den anden. 3

4 Analysemodel: Flere ben at stå på. Hvad kan en folkeoplysende aktør få ud af at se på sin egen virksomhed med socialøkonomiske briller? når det gælder innovation, partnerskaber og finansiering? Et socialøkonomisk perspektiv indebærer, at vi ser på virksomheden som et samspil mellem et formål/en mission og et marked. For at gøre analysen operationel skelner vi mellem to forskellige markeder, det offentlige og det private. Øvelsen går ud på at undersøge hvordan vi kan gøre hver af dem til tjener for det folkeoplysende formål/mission. Der vil desuden ofte være tale om en civilsamfunds- eller foreningsfinansiering, der er knyttet direkte til formålet, eks. deltagerbetaling, kontingent, værdien af frivilligt arbejde eller donationer. Det er ikke emnet her, så det gør vi ikke så meget ud af, men civilsamfundsfinansieringen synliggøres som et tredje ben i analysemodellen. Pointen er, at virksomheden og dens almennyttige formål/mission står mere sikkert, hvis den har flere ben at stå på. Eller sagt omvendt: hvis man kun har et ben at stå på, så er man nemmere at vælte. Modeleksempler Forskellige typer af almennyttige organisationer og virksomheder hviler mest på det ene, det andet eller det tredje ben. Analysemodellen bruges her til et forsøg på at illustrere balancen mellem civilsamfundsbenet, det offentlige marked og det private marked i forskellige typer af organisationer/virksomheder: en daghøjskole, virksomheden Proremus og frivilligt socialt arbejde. Daghøjskole: En daghøjskoles aktivitet foregår og finansieres overvejende på det offentlige marked, men der er ofte en deltagerbetaling og der kan være forskellige former for aktivitet på det private marked, jvf. cases. 4

5 Proremus: Proremus er en socialøkonomisk virksomhed i Århus, der beskæftiger psykisk sårbare mennesker. Virksomheden opererer overvejende på det private marked. For både daghøjskolen og Proremus er pointen, at virksomheden er betinget af/foregår indenfor et almennyttigt formål og en mission, der relaterer sig til civilsamfundets engagement, mens den praktiske aktivitet foregår på/i relation til de respektive markeder. Frivilligt socialt arbejde: Frivilligt socialt arbejde foregår i større omfang, både aktivitetsmæssigt og med hensyn til finansiering, i foreningselement/civilsamfundet, og dermed uden for de to markeder. Man opererer dog typisk en del på det offentlige marked for at opnå tilskud eller puljemidler til virksomheden og nogen opererer også på det private marked (eks. ved at drive en genbrugsforretning). Moddelen er beregnet til analyse og er ment som et redskab til at afsøge muligheder og udfordringer for folkeoplysende aktører på det offentlige og det private marked. Det mener vi at den er meget velegnet til, men den har sine begrænsninger: Det er ikke altid muligt at placere en aktivitet entydigt på det ene eller det andet marked - der er adskillige gråzoner i spil: Et offentligt udbud handler eks. om at få løst offentlige opgaver og hvis det drejer sig om aktivering er der direkte tale om udmøntning af konkret lovgivning. Et udbud er dog samtidig et fænomen, der er/kan være stærkt præget af det private markeds logik, og socialøkonomiske aktører vil ofte skulle konkurrere med kommercielle aktører på lige fod og rå pris. Et andet eksempel er Idrætsdaghøjskolen IDA, der sælger en ydelse til Teknisk skole, som er en offentligt reguleret selvejende institution, men handelen foregår på det private markeds vilkår. Også her er der altså elementer af begge logikker på spil. Tilsvarende ligner uddannelsessystemets taxameterbetalinger en køb/salg relation på det offentlige marked, samtidig med at det selvfølgelig stadig er tilskudstankegangen, der dominerer. Det offentlige marked. Betalinger på det offentlige marked kan have karakter af: tilskud, der er omfattet af en særlig logik, som historisk har været tæt knyttet til civilsamfundselementet og dermed formål/mission. Tilskud indeholder som begreb en anerkendelse af, at et formål er støtteværdigt. I dag er de fleste tilskud imidlertid aktivitetsafhængige i overenstemmelse med det fremherskende taxametertilskuds-regime og det kan være en nyttig øvelse at se på aktivitetsbestemte tilskud som en køb-salgrelation på det offentlige marked - selv om det ikke holder hele vejen. I sin yderste kon- 5

6 sekvens ville det jo betyde, at hele uddannelsessektoren kunne defineres som socialøkonomiske virksomheder, og det ville udvande begrebet indtil det ubrugelige. Men vi gør det altså her forsøgsvis for at undersøge hvilke udviklingsperspektiver, der kan ligge i det. betaling for ydelser, eks. i forbindelse med aktivering. Her er der umiddelbart tale om en mere entydig markedslogik. Det offentlige marked er imidlertid under alle omstændigheder præget af politiske vinde og derfor omskifteligt, ustabilt og uforudsigeligt. Det kan tage lang tid at udvikle en ide til virkelighed og hvis ideen udelukkende bygger på det offentlige marked kan finansieringen i sidste ende falde til jorden, hvis de politiske vinde er vendt undervejs. At tænke socialøkonomisk handler om at undgå at lade sig sætte skakmat af hvad kommunen vil eller ikke vil give (tilstrækkeligt) tilskud til. Det handler om at skaffe sig rum til at realisere gode ideer af egen drift - ved at arbejde med hybridfinansiering og alternativ finansiering. Med andre ord: flere ben at stå - og gå - på! Men det offentlige marked er også det marked, der pr. definition handler om samfundsmæssige opgaver, og derfor er det hjemmebane for folkeoplysende aktører. I sin kerneaktivitet forholder daghøjskoler, frie kostskoler, aftenskoler, foreninger osv. sig nødvendigvis til det offentlige marked. Den socialøkonomiske synsvinkel kan være interessant for folkeoplysningen i forhold til det offentlige marked på flere måder: Image/branding: Det socialøkonomiske perspektiv tydeliggør at folkeoplysende aktører er en anden slags anden aktør, der har større troværdighed end kommercielle aktører fordi vi er non-profit og har et almennyttigt formål. Samtidig kan det bidrage til at give folkeoplysningen et mere moderne og professionelt image. Udviklings/innovation og finansiering: Det socialøkonomiske perspektiv kan inspirere til at udvikle nye ideer til hvordan samfundsmæssige problemer og opgaver kan løses bedst og billigst, bl.a. ved blandingsfinansiering Partnerskaber: Det er vigtigt at have øje for at kommunen både kan være kunde og partner og forskellige dele af kommunen kan være hhv. det ene og det andet. Der er kun tale om partnerskab, når der sker en gensidig kompetenceudveksling, ud over kundeforholdet. Partnerskab med kommunen kan være en meget værdifuld udviklingsmotor for begge parter. Det kan være attraktivt for kommuner at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder: De er velfærdssamfundets udviklingsafdelinger - og skaber nye velfærdsløsninger De er fleksible arbejdspladser - og skaber beskæftigelsesmuligheder for svage ledige De er virksomheder - og skaber skatteindtægter og arbejdspladser De er ideelle platforme for partnerskaber - og skaber ejerskab på tværs af sektorer De er involverende - og skaber stærke brugerdrevne løsninger De er lokalt forankrede 6

7 I en socialøkonomisk virksomhed, hvor man ansætter målgruppen, som Proremus i Århus viser erfaringerne, at hvis et menneske går fra at modtage førtidspension til arbejde i et flexjob sparer det offentligeca ,- om året. FO-Århus og Kaffe Fair, Fokus Folkeoplysning, har oprettet stillinger med særlige hensyn til medarbejder-målgruppen - ligesom Proremus. Kommunerne kan, gennem at vælge socialøkonomiske virksomheder til løsning af kommunale opgaver, betone en holdning om at 'skattekronerne bliver i samfundet - idet den socialøkonomiske virksomhed er non-profit, en anden slags anden aktør - og/eller lægge vægt på en professionel tilgang, i betydningen forretningsmæssig. En anden slags anden aktører Folkeoplysende aktører har interesse i at blive anerkendt på det offentlige marked som "en anden slags anden aktør", der har større troværdighed end kommercielle aktører fordi vi er nonprofit og har et almennyttigt formål. - - Vi har derfor interesse i, at der konsolideres et politisk og juridisk anerkendt begreb om socialøkonomiske virksomheder, der kan/bør gives særlige vilkår i forbindelse med udbud eller andre aftaler om løsning af opgaver for det offentlige. Her er altså tale om et politisk perspektiv, der sigter direkte på lovændringer. Daghøjskoleforeningen har som medlem af Innovationsrådets task force om velfærdssamfundets iværksættere været med til at anbefale bl.a. en sådan lovændring og Foreningen deltager i netværk, der arbejder for at realisere task forcens anbefalinger. Allerede i dag har offentlige myndigheder dog i betydeligt omfang lov til at vælge socialøkonomiske virksomheder frem for kommercielle virksomheder. I forbindelse med udbud har de ret til at se det som en kvalitetsparameter, at der er tale om en socialøkonomisk virksomhed. De har også mulighed for at vælge andre aftalemodeller, som stiller socialøkonomiske virksomheder bedre i konkurrencen med private virksomheder. Ofte er kommuner ikke opmærksomme på disse muligheder, men er tilbøjelige til at se det som et valg mellem at løse opgaven selv eller at udlicitere den til kommercielle aktører. Nogle kommuner er ideologisk meget orienteret mod private udbydere, eller de anser dem simpelthen for at være bedst, mere professionelle - mens folkeoplysningen kan opleves som pladderhumanistisk. Det kan være mere eller mindre berettiget - men det er under alle omstændigheder en udfordring for folkeoplysningen. Vi skal selvfølgelig ikke lave os om til kommercielle virksomheder for at blive taget alvorligt, men ved at agere tydeligere som (socialøkonomiske) virksomheder med en klar forretningstilgang, kan folkeoplysende aktører synliggøre, at de er professionelle samarbejdspartnere. I forhold til disse kommuner kan den socialøkonomiske tilgang være den eneste mulige måde at komme i betragtning til at løse de opgaver, man gerne vil løse. Andre kommuner er skeptiske over for private aktører - og deres skepsis har fået god næring af en række mere eller mindre groteske historier i medierne om kommercielle aktørers aktiveringsindsatser. Denne skepsis rammer ofte også folkeoplysende og andre 7

8 socialøkonomiske virksomheder, idet man over en kam anser ikke-kommunale udbydere for at være private/kommercielle. Her kan det socialøkonomiske virksomhedsbegreb være med til at åbne kommunens øjne for, at daghøjskoler mv. er en anden slags anden aktører. Det private marked Det er vigtigt for folkeoplysningen at skabe sig et fundament, der består af andet end politisk medvind. Det kan f.eks. ske ved at sørge for at arbejde med flere forskellige finansieringskilder og partnerskaber, hvoraf nogle baseres på det private marked. Også dette marked er omskifteligt, men har en tendens til at være mere forudsigeligt og stabilt end det offentlige marked. Folkeoplysende aktørers aktivitet på det private marked vil typisk have karakter af sideaktivitet eller supplerende aktivitet/finansiering. Det bliver tydeligt ved en sammenligning af Fokus Folkeoplysning (aftenskole og daghøjskole) i Aalborg og Proremus i Århus, der beskæftiger og arbejder med psykisk sårbare mennesker. Begge er socialøkonomiske virksomheder, der lever op til Center for Socialøkonomis definition, og begges virksomhed består af erhvervsvirksomhed, der foregår på det private marked samt undervisning og aktivering, der foregår i det offentlige marked. For Fokus Folkeoplysning er erhvervsvirksomheden imidlertid en sideaktivitet, mens det er kerneaktiviteten hos Proremus. Fordele ved at tænke i socialøkonomi på det private marked er bl.a. Udviklingsmuligheder og innovation på indholdssiden - hvordan folkeoplysningen kan arbejde med sit formål. Nye stærke partnerskaber mellem virksomheders forretningsmæssige logik og knowhow på den ene side og folkeoplysningens kompetencer og almennyttige formål på den anden er en værdifuld udviklingsmotor for unikke initiativer og løsninger. Nye finansieringsmuligheder - hybridfinansiering giver et mere stabilt økonomisk fundament. Image/branding: Innovativ opgaveløsning, nye legekammerater og finansieringsformer kan være med til at modernisere billedet af folkeoplysningen og styrke vores position, også i forhold til det politiske niveau. Forretningsplan At starte initiativer som bygger på markedskræfterne kræver en god forretningsidé, en gennemtænkt forretningsplan og en stor arbejdsindsats. Hermed en række gode råd om udvikling af en solid forretningsplan. Forretningsidéen: Lav en analyse af jeres eksisterende virksomhed og relevante målgruppers behov for at identificere opgaver, der egner sig til at blive løst på det private marked. God inspiration kan hentes hos Center for Socialøkonomi, 8

9 Fra forretningsidé til forretningsplan Når idéen gennemtænkes er det vigtigt at tænke virksomheden ind i det forretningsmæssige nærmiljø, og de muligheder som det tilbyder. Find en relevant sparringspartner som kan lege djævelens advokat, så der udvikles en forretningsplan som holder vand. Økonomi: Det økonomiske fundament for en socialøkonomisk virksomhed/sideaktivitet på det private marked er salg af ydelser og/eller varer. Det er vigtigt at udvikle forretningsidéen færdigt, så der skabes en virksomhed, der er bæredygtig på markedsvilkår på længere sigt. Det kan være nødvendigt at skaffe pulje- eller fondsmidler til opstart af virksomheden, men det er vigtigt ikke at komme til at basere økonomien på, at der hele tiden skal skaffes projektmidler. Det fordrejer virksomheden og undergraver muligheden for at klare sig på markedsvilkår. Derimod kan der sagtens kombineres med salg af ydelser på det offentlige marked. Hvis projektet har et produkt, som et kundegrundlag på forhånd har sagt ja til, er dette en genial start. Kantinedrift på en etableret arbejdsplads er et godt eksempel på dette, da virksomheden allerede har et garanteret kundegrundlag, stor forudsigelighed mht. produktionen, der er normalt ingen husleje og faciliteterne til madlavning er typisk etableret. En etableret arbejdsplads vil tit yde tilskud til kantinefunktionen, så der er større sikkerhed for økonomien. Se eks. Kaffé Fair Hvis der er tale om en produktions- eller servicevirksomhed som eks. en café, så skal der ansættes en primus motor som har iværksætterånd, som brænder for projektet og som er enormt dygtig. Han/hun skal forstå, at projektet først og fremmest er en forretning, som skal fungere på markedsvilkår. Det er hårdt at starte en virksomhed, så det er vigtigt at personen er klar på en udfordring. Det betaler sig at tage sig tiden til at finde den rigtige person. En anden type forretning kan ligge i mere direkte forlængelse af kernevirksomheden og handle om salg af skolens/medarbejdernes kompetencer til offentlige og private virksomheder Det kan eks. handle om stresshåndtering og sygdomsforebyggelse - se CBB, eller empowerment via idræt, eks. IDA, Daghøjskoleforeningen kan hjælpe med sparring til socialøkonomisk innovation inden for folkeoplysningen i den indledende fase. Konkret socialøkonomisk iværksætterrådgivning kan fås hos Center for Socialøkonomi, Start med at hente og læse socialøkonomisk iværksætterguide Derudover kan der hentes råd og vejledning hos Væksthusene De har omfattende skabeloner til udarbejdelse af forretningsplaner, der sikrer, at man kommer omkring alle relevante spørgsmål. Det er samtidig en måde at øve sig i den terminologi og tilgang, som kunder/partnere på det private marked er fortrolige med. 9

10 CSR virksomheders sociale ansvar Mange private virksomheder har en CSR-strategi 1 - eller vil gerne have en. Partnerskab med en socialøkonomisk virksomhed kan i den sammenhæng være en gave. Overvej om og hvordan I kan være en interessant CSR-partner for en given virksomhed. - Hvilke sociale, miljø-, sundheds-, kulturmæssige og kompetenceudviklende opgaver løfter I som folkeoplysende aktør? Der er sikkert flere end første øjekast afslører og det kan være en fordel at være flere om beskrivelsen. - Er de folkeoplysende opgaver, som I har erfaringer med at løse, specielt interessante for den pågældende virksomheds generelle profil, dens kunder og dens forhold til lokalmiljøet? Hvordan er jeres formål, profil og kompetencer interessante for virksomheden i forhold til at vise at den er eks. økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlig? - Hvordan kan I beskrive det ovenstående for en privat virksomhed i et sprog, som virksomheden forstår? Har virksomheden i forvejen en stærk CSR strategi, som i skal formulere jer ind i på en overbevisende og gennemtænkt måde? Eller har virksomheden endnu ikke en CSR strategi? I givet fald kan I måske tilbyde en færdig løsning, til gensidig fordel. Læs mere om CSR og se CSR-kompasset på Produktudvikling og innovation Overvej om I kan være interessante partnere for en given virksomhed i forhold til produktudvikling og brugerdreven innovation. - Hvilken målgruppe er I i kontakt med? Har denne gruppe et særligt kendskab til den private virksomheds kundegrundlag? Danner dette mulighed for bruger-innovation og produktudvikling? Hvordan kan dette vises så det den private virksomhed kan se potentialet? - Hvilke netværk og markeder har I kontakt til, og hvordan kan den private virksomhed drage nytte af disse netværk og markeder? Kan jeres viden om disse markeder og netværk være interessant for den private virksomhed? Kan I sætte den private virksomhed i kontakt med relevante innovative personer og miljøer. Partnerskaber Det handler om at ingen kan gøre det alene. - Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi. Partnerskaber er et centralt begreb i forbindelse med socialøkonomiske virksomheder. 1 CSR står for Corporate Social Responsibility - virksomheders sociale ansvar 10

11 Partnerskaber optræder på tværs af sektorer og er den værdi som opstår i samspillet mellem den socialøkonomiske virksomhed og dens omgivelser - civilsamfundet, erhvervslivet og den offentlige sektor. Daghøjskolerne har allerede masser af partnerskaber, og det har de for så vidt altid haft. Særligt siden 2002, hvor daghøjskolerne i endnu højere grad end tidligere har skulle finde egen finansiering. Det er der kommet mange innovative partnerskaber ud af. Det afgørende i arbejdet med partnerskabsmodeller, er ligeværdighed, en win-win situation. Og frem for at gå ind på hinandens områder, så finder man de gråzoner hvor alle får noget ud af det. -Torben Dreier, Gimle, Århus Professor Peter Neergaard fra CBS har udarbejdet en rapport om partnerskaber mellem virksomheder og NGO'er. Han påpeger, at de forskelle, der er, mellem en virksomhed og en NGO også findes i mange andre partnerskabsrelationer, hvor der er væsentlig forskel på traditioner, normer og kommunikation. Drivkræfter til partnerskaber beskrives i rapporten uddybende. Nogle af hovedtrækkene er: - stigende interesse for virksomheders sociale ansvar - mere strategisk og langsigtet tænkning - partnerskaber er en god kilde til organisatorisk læring og udvikling. - inspiration til nye måder at arbejde på Neergaard giver følgende anbefalinger til partnerskaber: - start ikke med diskussioner om penge - arbejd med stigende professionalisering - vis tillid - få kontakt til den rigtige person - anerkend forskellige værdier og eksistensberettigelse Når en folkeoplysende aktør skal 'sælge' sig selv til en kommende partner, er det vigtigt at fastholde de værdier der ligger i folkeoplysningen, og gøre dem synlige, således at partneren forstår, hvad det er for en virksomhed, man går i samarbejde med. Husk, at det ikke givet, at alle ved hvad folkeoplysningen står for. En snak med et Væksthus kan måske hjælpe til at forklare sig i et sprog, som partneren er fortrolig med. Vi efterlever folkeoplysningens ide om medborgerskab, og om at være herre i eget liv. Det er ikke os der skal styre nogen her, men vi skal give folk nogle redskaber, og iscenesætte nogle samtaler, som kan gøre folk motiverede og kvalificerede til at tage vare på deres eget liv. - Lars Lerche, forstander for idrætsdaghøjskolen IDA At danne partnerskaber er en krævende opgave som fordrer rettidig omhu. Særligt det private marked er vant til en professionel behandling og skal til tider overbevises om, at folkeoplysende aktører også kan være dygtige, professionelle og rettidige. Herunder nogle gode råd om at skabe og vedligeholde partnerskaber: Præsentationen af en ide til en partner: Det er vigtigt at være meget konkret og velovervejet når man præsenterer en ide for en fremtidig eller nuværende partner. Det skal være klart: - hvad projektet kræver af partneren 11

12 - hvad det kan give partneren. - hvad projektet kræver af dig - hvad du vil levere. Lav grundig research i forvejen så forslaget passer med de faktiske rammer og økonomiske betingelser. Det handler om at være professionel - en del af partnerplejen er, at man kun kommer med projekter som er velovervejede og ordentligt funderede. Men projektet skal være fleksibelt nok til at det kan tilpasses de ønsker som virksomheden måtte have, som ikke kunne ses udefra via research. - Györgyi Csató, Ishøj Daghøjskole. Lever varen! Det er vigtigt altid at levere varen når partnerskaber skal skabes og vedligeholdes. - En partner skal ikke vente. - En partner skal have en ordentlig og personlig behandling. - En partner skal altid have leveret hvad der er aftalt, lige meget hvad det koster. På den måde skabes en positiv kontaktflade til partneren - og til dennes netværk! Når partnere oplever, at man altid leverer varen, vil de også gøre deres bedste samt ved behov formidle kontakt til fremtidige partnere. At pleje forholdet til sine partnere åbner for muligheder som ellers aldrig ville være inden for rækkevidde: Vi dokumenterer hvad vi laver og hvor gode vi er til det, igennem den branche som vi arbejder sammen med.. det er dem som skaber vores renommé, og det er utroligt vigtigt at partnerne ved at de er de vigtige! - Györgyi Csató. 12

13 Cases Den folkeoplysende virksomhed står mere sikkert, hvis den har flere ben at stå på mht. finansiering. En socialøkonomisk tilgang kan være en vej til at skaffe sig et eller fler støtteben. Samtidig kan en analyse af egen virksomhed med socialøkonomiske briller på f.eks. give ideer til hvordan man kan styrke virksomheden gennem udvikling af partnerskaber og til udvikling af nye tilbud (måske ligefrem arbejdspladser), der passer til mennesker, som ikke passer så godt til samfundets standardkasser. Hent inspiration til jeres eget arbejde med socialøkonomi i de praktiske eksempler fra daghøjskoler og oplysningsforbund, som I finder på de næste sider og på Det er meningen at der hen ad vejen skal suppleres med flere cases på hjemmesiden. DDaghøjskoleforeningen hører derfor meget gerne om andre socialøkonomiske initiativer i folkeoplysningen. 13

14 Kaffé Fair er en café som samtidig er et læringssted. Caféen er en del af Daghøjskolen FOKUS i Ålborg. Det er et skævt tilbud til skæve mennesker - fortrinsvis unge med misbrugs- og andre sociale problemer. Formålet er at give deltagerne uddannelses- og jobkompetencer gennem personlig udvikling. Der er aktiverede medarbejdere, der arbejder og lærer i Kaffé Fair i 5 til 25 timer om ugen. Det handler om at bygge motivation, selvtillid og netværk op gennem den direkte anerkendelse fra cafékunderne. Det fastansatte personale er tre kokke med særlige pædagogiske kompetencer samt faglærere i dansk og matematik. Kaffé Fair har et tæt partnerskab, og forretningsarrangement med Ålborg bibliotek: Kaffé Fair er placeret i Ålborg biblioteks bygning, med front ud til gågaden og med direkte gennemgang fra bibliotek til Kaffé Fair. Biblioteket har bøger stående i caféen, besøgende strømmer igennem caféen ind i biblioteket og der kommer kunder fra biblioteket til Kaffé Fair. Medarbejderne i caféen oplever sig som en del af en stor arbejdsplads, de er kolleger med bibliotekarerne og vænner sig til at bruge bibliotekets tilbud. Kaffé Fair driver derudover Bibliotekets kantine for 130 medarbejdere og det har store driftsmæssige fordele; Virksomheden har allerede et garanteret kundegrundlag Der er stor forudsigelighed mht. produktionen Der skal ikke betales husleje Faciliteterne til madlavning er allerede etableret Biblioteket giver et tilskud til driften Kantinen fungerer som praktiksted og næste karrieretrin for medarbejderne i caféen Biblioteket nyder også fordele ved forretningsarrangementet. Den mad, der bliver serveret i kantinen, er udviklet efter medarbejdernes ønsker, og biblioteket har politiske fordele ved at arbejde sammen med en socialøkonomisk virksomhed, som er respekteret i de lokale medier og af kommunen. Salget i caféen giver kun et beskedent overskud, fordi mange af medarbejderne i sagens natur ikke er top-produktive og fordi de spiser med. Men indtægten fra salget i caféen supplerer kommunens betaling for aktiveringspladser, så der er flere penge til pædagogiske ressourcer. Samtidig passer caféen som læringsrum til deltagernes behov - et skævt tilbud til skæve mennesker! Se og Fokus Folkeoplysning står på tre ben Fokus Folkeoplysning i Aalborg er en alsidig folkeoplysende socialøkonomisk virksomhed, der har socialøkonomi, uddannelse, folkesundhed og kultur som bærende værdier. Fokus Folkeoplysning består af en aftenskole og en daghøjskole. Kaffé Fair er en del af daghøjskolen. 14

15 Som det ses af figurerne er finansieringssammensætningen meget forskellig for aftenskolen, daghøjskolen og Kaffé Fair. Fokus Folkeoplysning som helhed står i kraft heraf på alle tre ben. Den offentligt finansierede del af virksomheden er desuden sammensat af direkte tilskud, aktivitetsbestemte tilskud (taxameter) og salg af aktiveringspladser igen i kraft af, at de forskellige delaktiviteter har meget forskellig sammensætning mht. offentlige finansiering. 15

16 Idrætsdaghøjskolen IDA sælger idrætsundervisning til Århus Tekniske skole. Samarbejdet giver nye indkomstmuligheder for daghøjskolen. Århus Tekniske Skole får idrætsundervisning med folkeoplysende ånd. Ideen er opstået fordi Århus Tekniske Skole ønskede at fastholde sine elever gennem idrætsaktiviteter. Skolen rettede derfor henvendelse til IDA, som er anerkendt for at løfte samfundsmæssige opgaver via sin folkeoplysende idrætsundervisning. Vi er der for at lave folkeoplysning, og det betyder at vi skaber samvær, og vi skaber møder om noget, og i vores tilfælde er det idrætten og vores sundhedsundervisning. - Lars Lerche Aftalen mellem IDA og Teknisk skole er opstået på almindelige markedsvilkår. Selvom Teknisk skole er en offentlig institution, så er der i dette tilfælde tale om aktivitet på det private markeds vilkår. Vi lever op til vores formål selvom vi sælger på markedsvilkår kommercielle vilkår. Men vi har brug for en blandingsøkonomi, det er derfor, vi har nogle flere aktiviteter, så vi har nogle flere ben at stå på økonomisk. -Lars Lerche IDA sikrer sig altså økonomisk ved at have et andet indtægtsområde end det offentlige marked - ved at sælge de varer, man i forvejen har, til andre kunder end den kommunale forvaltning. Der er dog en politisk/offentlig opmærksomhed om samarbejdsprojektet, som betyder, at der også er aspekter af det offentlige markeds funktionsmåde inde i billedet. IDA står mere solidt på to ben Idrætsdaghøjskolen IDA beskriver sig selv med ord som idræt, livsstil, personlig udvikling, undervisning og vejledning. IDA har langt hovedparten af sin omsætning fra salg af aktiveringspladser og kurser til kommunen. IDA har imidlertid udviklet en strategi for at stå på to ben gennem salg af ydelser, byggende på skolens kernekompetencer, til private og offentlige virksomheder. Største aktivitet på det område er et samarbejdet med Århus Tekniske skole om et succesfuldt program for uddannelsesfastholdelse gennem idræt. Andelen af aktiviteter på det private marked er steget fra 6,4% i 2008 til 14 % i foråret 2010 og andelen forventes at stige yderligere fremover. 16

17 17

18 Ishøj Daghøjskole er særligt god til at skabe og vedligeholde partnerskaber. Skolen bruger sine mange partnere til at skabe en stærkere økonomi, til at lave projekter og til at skabe de særlige læringsmiljøer og rammer som kursisterne har brug for. Ishøj Daghøjskole har igennem de sidste år dannet partnerskaber med Ishøj Oplysningsforbund, Uddannelse Vest, CPH Vest, Landtransportskolen (TEC), Socioskolen i Brøndby, SOSU-C, VUC Vestegnen, VUC Hvidovre/Amager, Vestegnens Sprog og Kompetencecenter, AOF Vestegnen og AOF Metropol, Frederiksberg Daghøjskole, NYME A/S, diverse vikarbureauer, Roskilde Slagteriskole, Føtex, Noren Catering og mange flere private og offentlige virksomheder. Skolens mange partnerskaber er skabt via hårdt arbejde og fordi partnerskaber betyder muligheder som ellers ville være uden for rækkevide. Partnerskaberne har gjort daghøjskolen stærkere økonomisk. I perioder hvor daghøjskolen har manglet kursister, har partnere købt arbejdskraft (undervisere) af daghøjskolen, fordi de kender og har haft brug for skolens kompetencer og kvalitet. Daghøjskolen har dermed kunnet fastholde de ansatte, til der igen kom flere kursister. Samtidig fik daghøjskolens medarbejdere nye kompetencer, som kommer skolen til gode i det videre arbejde. Partnerskaberne har gjort daghøjskolen i stand til at udvikle og gennemføre forløb som kræver rammer og ekspertise, som Daghøjskolen ikke selv besidder. Daghøjskolen har via partnerskaber skaffet sig relevante læringsmiljøer, eks.: gennem partnerskab med Føtex har man fået adgang til et praktisk læringsmiljø i et forløb rettet mod detailhandelsbranchen gennem partnerskab med Ishøj Kommunes børneinstitutioner og børneforvaltning, jobcenteret og Roskilde Slagteriskole kunne daghøjskolen gennemføre et uddannelsesforløb, der var tilpasset indvandrere med svag skolebaggrund, og kvalificere dem til selvstændigt at varetage et økologisk børneinstitutionskøkken. gennem partnerskab med Noren Catering har man fået adgang til et praktisk læringsmiljø i et forløb rettet mod køkken-/catering branchen. Partnerskaberne har medvirket til at finde og udvikle løsningsmodeller, der er anderledes, nytænkende, mere fleksible og som tilgodeser målgrupper, der ellers ville være tabt mellem de store systemer. De mange partnerskaber er skabt via daghøjskolens særlige mål for partnerskaber, som i høj grad har dannet inspiration for projektets generelle råd om at skabe og vedligeholde partnerskaber. Fleksibel finansiering på flere ben Ishøj Daghøjskole beskriver sig selv med ordene folkeoplysning, mangfoldighed og fleksibel uddannelse. Partnerskaber giver ud over mange andre fordele Ishøj Daghøjskole øget økonomisk sikkerhed. Hovedaktiviteten er salg af aktiveringspladser/kurser på et svingende og uforud- 18

19 sigeligt offentligt marked. I perioder hvor skolen har lav aktivitet lejer partnere efter behov daghøjskolens medarbejdere. EU socialfonds-projekter supplerer finansieringen på det offentlige marked og tilskud til folkeoplysende udviklingsprojekter udgør i 2009 et tredje ben. 19

20 CBB har udviklet tilbud specifikt med henblik på salg til offentlige og private virksomheder. Med fokus på medarbejdernes kompetencer, lokale virksomheders behov og udnyttelse af netværk, har skolen opbygget en række kursustilbud, målrettet medarbejdergrupper med højt sygefravær. I 2009 besluttede CBB at udvikle produkter, som kunne sælges til virksomheder på det private marked - for at give en stabil, supplerende indtægt. Med udgangspunkt i skolens lange erfaring med sygemeldte, især stressramte, udviklede man en stribe tilbud til virksomheder, der gerne vil forberede arbejdsmiljøet internt - mellem medarbejderne og for den enkelte. Fokus er på at 'mestre livet'. Skolen har også udviklet kurser om sygefraværspolitik og den svære samtale. Det er meget vigtigt, i salgsfremstødet til virksomhederne, at være en socialøkonomisk virksomhed. Når man vil arbejde med medarbejdernes velbefindende er virksomhederne opmærksomme på at udbyder er non-profit. Per Lange, CBB Det er vigtigt, at tilbuddet er målrettet medarbejderne og ikke organisationen/ledelsen. Det indfanger det folkeoplysende aspekt, og truer ikke organisation og ledelse. CBB er bevidst om at skolens primære kompetence er lavtuddannede medarbejdere og offentlige arbejdspladser. Flyvestation Karup har købt et forløb for alle sine civiltansatte, praktiske medarbejdere, med det formål at få nedbragt sygefraværet på 10%. I forløbet indgår 5 kursusdage og personlig samtale med alle 150 medarbejdere, i perioden februar-september For Viborg kommune har CBB oprettet 2 netværksgrupper for medarbejdere, som skal styrkes i at takle livet - den ene gruppe er for enlige unge mødre. CBB's medarbejder deltager i netværksmøderne med et kort oplæg og sparring. For Post Danmark i region Midt, har CBB afholdt fyraftensmøde for alle tillidsmænd om stresshåndtering. Et nyt ben at stå på CBB definerer sig som en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og fastholdelse ud fra en værdi om at sætte mennesket i centrum. CBB har målrettet udviklet produkter, som bygger på skolens kernekompetencer, men som kan sælges til private og offentlige virksomheder på markedsvilkår. I foråret 2010 er omsætningen på det private marked oppe på 12 %. 20

Socialøkonomi og folkeoplysning

Socialøkonomi og folkeoplysning Socialøkonomi og folkeoplysning Kan et socialøkonomisk perspektiv udfordre, styrke og udvikle folkeoplysningen? Indhold: Introduktion 2 Hvordan hænger folkeoplysning og socialøkonomi sammen? 3 Flere ben

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Århus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør, håndlavet i hjertet af Cph Opkvalificerer

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere