Hvilken rolle spiller langskuddet i moderne fodbold

Transkript

1 1 Hvilken rolle spiller langskuddet i moderne fodbold Er der afgørende forskel på tysk og dansk fodbold? DBU P-opgave Jan Michaelsen

2 2 DBU P-træneropgave Jan Michaelsen Instruktør: Henrik Brandenborg

3 3 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 4 2. Formål 6 3. Metode 7 4. Afgrænsning 8 5. Indsamling af data Dataoptælling Samtaler Konklusion Diskussion Perspektivering Træningsøvelser Definitioner Bilag 49

4 4 1. Indledning: Jeg er grundlæggende et meget irriterende menneske! Jeg stiller ofte spørgsmålstegn til halve sandheder eller udokumenterede postulater. Det kan være frygteligt udfordrende for mine omgivelser, når jeg spørger om, hvor de har deres information fra, og hvor beviserne er! Det drejer sig ikke kun om aspekter inden for min profession og passion fodbold, men også andre forhold i livet. Det er ikke sjældent, at meninger og synspunkter bliver fremført i medier som sandheden og bliver adapteret som sådan i offentligheden. Det kan dreje sig om så alvorlige emner som krig og politik, men også inden for sportens verden. Det er desværre sjældent muligt at undersøge mange af de påstande, jeg møder i fodboldverdenen til bunds. Det drejer sig simpelthen om prioriteringen af tid som træner og leder i en travl hverdag. Heldigvis er der i denne uddannelse mulighed for at kaste sig over en opgave, hvor der er en mulighed for at gå i dybden. Fra starten af p-uddannelsen har jeg været sikker på, at jeg ville skrive om afslutninger fra distancen. Jeg synes, der er for få spillere, som udnytter den mulighed et spark fra meter giver for scoring og vil gerne undersøge, om det er korrekt. Desuden har jeg i al den tid jeg kan huske frem til i dag hørt, at Bundesligaen netop inden for langskud, var langt bedre både på kvantitet og kvalitet i forhold til den danske liga. Ikke så sjældent er jeg blevet mødt med en bemærkning om, at jeg som talenttræner måtte se at få de unge mennesker til at blive bedre til at sparke fra distancen. Kritikerne mener, at vi på det punkt er langt bagefter de fleste lande og især Bundesligaen. Derfor har jeg haft lyst til at sammenligne de to ligaer for netop at få mere data vedrørende dette emne. Især den ældre generation af trænere og ledere i dansk fodbold har givet udtryk for dette og båret dette udsagn med sig rundt. Det kan være rigtigt, og det kan så sandelig være forkert. Men jeg vil hævde, at fagfolk i den sidste ende ikke skal stille sig tilfredse med synspunkter og mavefornemmelser. Derfor er jeg rigtig glad for at få muligheden for at starte denne proces og erhverve data fra Superligaen og Bundesligaen. Det giver mig muligheden for at komme med et kvalificeret bud på, hvordan situationen ser ud anno Ud over det spændende ved at finde ud af forskellene imellem dansk og tysk fodbold er det også meget interessant at få mere viden om afslutninger fra distancen generelt. Er det et effektivt våben i moderne fodbold, og hvordan bliver det udnyttet på højeste niveau i Danmark og Tyskland. Jeg har søgt og ledt forgæves efter tidligere analyser og data om emnet, men det er ikke lykkes mig at finde noget. Selv Amisco har ikke data af langskuddet uden for 16 meter, og derfor glæder jeg mig til at have en mængde data at forholde mig til.

5 5 Som udviklingstræner for de bedste spillere i Danmark gør jeg mig konstant tanker omkring, hvordan jeg kan optimere vores træning og skolingen af de unge mennesker. Hvilke færdigheder skal de bevidstgøres om og tillære sig for ikke at blive valgt fra, når de engang møder voksenfodbolden og helst skal blive valgt til, når de skal tage næste skridt i deres karriere. Hvilke individuelle færdigheder skal vi udvikle og prioritere for den enkelte spiller? Et vigtigt aspekt i fodboldspillet, mål, kommer igennem afslutninger. Afslutninger afgør oftest kampe, og dermed er spillere med gode afslutningsfærdigheder i høj kurs hos trænere og sportschefer samt fans og tilskuere. De chancer og mål, der opstår på baggrund af langskud, fascinerer og begejstrer fodboldverdenen netop, fordi det er tydeligt for enhver, at denne specialitet er særdeles vanskelig at udføre, og ikke en færdighed ret mange spillere mestrer på konstant højt niveau. Kåringen af årets mål 2012 viste netop, hvor højt prioriteret langskuddet er hos fansene specielt. Ud af de 10 nominerede mål var størstedelen af målene fra distancen. Jeg håber, at denne opgave kan være med til at tydeliggøre hvilke kompetencer, der skal opprioriteres i arbejdet på at udvikle dygtige afsluttere fra distancen. Det vil være til glæde for alle, som er passionerede for fodboldspillet. Den holdtaktiske indgang til opgaven fra min side er, at moderne fodbold har udviklet sig til at de rum, det forsvarende hold afgiver, er utrolig små. Fodbolden i nyere tid har udviklet sig således, at de fleste hold forsvarer sig med alle spillere bag bolden i en stram og løbevillig forsvarsorganisation. Det stiller store krav til, at det boldbesiddende hold skal være ekstremt dygtigt til at skabe chancer i numerisk undertal, og til at udnytte den smule plads modstanderholdet giver. Det kræver gode individuelle færdigheder, men også gode relationelle færdigheder inden for holdet. Hvilke mønstre og tendenser foregår der relationelt inden afslutningen? Hvordan bliver de bedste afsluttere uden for feltet sat op og iscenesat af deres holdkammerater til holdets bedste? Det er jo nogle af de holdtaktiske færdigheder, jeg glæder mig til at blive klogere på og videndele med mine trænerkolleger både nationalt og internationalt. Generelt glæder jeg mig til, at de fremtidige diskussioner med spillere, trænerkolleger og andre interesserede bliver mere nuancerede og konkrete, når emnet går på afslutninger fra distancen tyske såvel som danske, idet jeg nu har bedre muligheder for at diskutere tingene på baggrund af mine observationer i stedet for fornemmelser og skøn fra noget, som foregik for flere årtier siden. Jan Michaelsen, Hillerød, februar 2012

6 6 2. Formål: Mit ønske med denne opgave er at erhverve stor viden inden for emnet afslutninger uden for straffesparksområdet og i hvilke situationer opstår muligheden for at afslutte fra distancen. Denne viden skal overføres i mit daglige virke som udviklingstræner, således at jeg kan blive endnu skarpere og dygtigere til at instruere og coache de unge spillere i netop dette aspekt af spillet. Indsamlingen af data vil både kvantitativt og kvalitativt medføre, at min værktøjskasse bliver fyldt op med flere relevante redskaber, som jeg kan benytte i mit fag på alle niveauer. Igennem analyse af kampe, samtaler med tidligere og nuværende spillere og observation af træning er ambitionen at få erhvervet så meget kompetence inden for afslutningstræning som overhovedet muligt. Jeg har et begrundet håb om, at min viden inden for emnet vil hjælpe mig til at udvikle bedre øvelser og instruktionsmomenter til de spillere, der har potentialet til at afslutte fra distancen. Desuden vil jeg som holdtræner også få bedre kendskab til hvilke relationelle færdigheder, der er mest benyttede og mest effektive på højeste plan i Europa. Mit trænerteam og jeg vil kunne få opbygget viden, som gør os i stand til at træne mere effektivt og systematisk. Data fra denne opgave skulle meget gerne være med til at bevidstgøre mig som træner om, hvilke parametre, der har positiv effekt på afslutningsfærdighederne. Teoretisk er mit ønske at kunne benytte min indsamlede viden til at indgå i faglige diskussioner med trænerkolleger på et højt niveau og være med til at præge udviklingen i Danmark og internationalt inden for emnet. Ovenstående leder til følgende emne- og problemformulering: Hvilken rolle spiller langskuddet i moderne fodbold? Er der afgørende forskel på tysk og dansk fodbold? På baggrund af analyse og interviews følgende underspørgsmål: 1- Hvilke holdtaktiske kompetencer er vigtige for at få afslutninger fra distancen? 2- Hvilke individuelle kompetencer skal udvikles for at blive en dygtig afslutter fra distancen?

7 7 3. Metode: Min opgave tager udgangspunkt i en gennemgribende analyse af alle afslutninger uden for straffesparkfeltet i 12 superligakampe og 12 bundesligakampe. Den omfattende mængde data, som er registreret efter hver af de 24 kampe, er siden bragt sammen for at give et overblik over, hvilke aktioner og øvrige interessante data disse kampe samlet set giver, som baggrund for besvarelse på min problemformulering. Jeg har valgt at medtage de situationer, hvor spilleren har en intention om at sparke og sparket er blevet registeret, selvom skuddet bliver blokeret. Som udgangspunkt analyserer jeg kampene fra tv og videooptagelser. Dette giver mig mulighed for at se samme situation utallige gange således, at data bliver så nøjagtige som muligt. Udover analysen har jeg medbragt essensen af mine samtaler med 3 fagfolk. Jeg har haft fornøjelsen af at samtale med tidligere FCK spiller Lars Højer Nielsen, Borussia München Gladbachs U17 træner Thomas Flach og nuværende FCM spiller Mads Albæk. Disse 3 mennesker har alle en forskellig historie at fortælle. De har alle tilknytning til opgavens emne, men på hver deres måde således, at opgaven bliver beriget på anderledes vis. Igennem forløbet med opgaven har jeg også benyttet enkelte spillere fra mit eget U17 landshold i relation til afslutninger uden for straffesparkfeltet. Disse observationer er ikke med som data i selve opgaven, men er selvfølgelig erfaringer, som jeg tager med i opgaven under afsnittet Perspektivering.

8 8 4. Afgrænsning: I denne opgave har jeg valgt udelukkende at analysere afslutninger som foregår i åbent spil. Det betyder, at alle standardsituationer ikke er medtaget i analysen. De mentale aspekter i afslutningsspillet er meget interessante, og som tidligere aktiv ved jeg, at de er vældig afgørende for succesraten og for antallet af aktioner, den enkelte spiller har igennem en kamp. Men jeg har ikke fundet det muligt igennem observation af kampe på video at komme til en tilfredsstillende metode, hvorpå man kunne foretage en grundig analyse. Jeg har i mine samtaler diskuteret det mentale og vil medtage indtryk og tanker om emnet under Diskussion og Perspektivering. Jeg har i de tilfælde, hvor der ikke var et tydeligt mønster i aktionen før afslutningen noteret tom. Under sparketype har jeg valgt at medtage flere former for vristspark. Dette skyldes, at der er så mange antal vristspark, at det med fordel kan udspecificeres i hvilken position, vristsparket bliver benyttet. Vristsparket er det mest anvendte spark, og der er rigelig data til at få aflæst tendenser inden for alle former for vristspark. Dette er ikke muligt for de andre sparkeformer. Derfor er de kategoriseret i hovedgrupper; helflugter, inderside osv. Banen er inddelt i 4 zoner for at tydeliggøre, hvor afslutningen finder sted. Zoneinddelingen er vedlagt i bilag.

9 9 5. Indsamling af data: Analyse af kampe: Processen og arbejdet med indsamling af data var uhyre spændende og lærerig. Jeg havde en målsætning om at indsamle og analysere så mange data op til, under og efter en afslutning fra distancen som overhovedet muligt. Inden jeg startede registreringen, observerede jeg 10 kampe udelukkende med det formål at blive skarpere på hvilke parametre, der var vigtige for mig til at få de data, som kunne gøre en forskel i opgaven. Derigennem fik jeg ideen til at tage valget med i registreringen. Jeg synes, det er essentielt for outputtet, om valget er rigtigt. Det viser, at det ikke kun er et spørgsmål om, at teknikken er på et højt niveau for at få succes, men også om det egentlig var den rigtige beslutning at skyde i den pågældende situation. Det kræver, at spilleren har udviklet en taktisk evne til at kunne vurdere, om afslutningen er det rigtige valg i den pågældende situation. Jeg har forsøgt at notere og medtage al relevant data i mit analyseskema således, at jeg ikke manglede rådata at bearbejde. Det synes jeg er lykkedes. Jeg har ikke manglet data fra de 250 afslutninger, som analysen i sidste ende indeholdt. Tværtimod har det været en stor opgave at sortere og finde den mest relevante måde at anvende rådata på. Jeg valgte en metode, som havde 3 trin på vejen. Først kvantitet i data, dernæst succesraten og til sidst målene. Alle 3 trin med udgangspunkt i de parametre jeg analyserede på under kampene. Igennem alle trin har jeg forsøgt at tegne forskelle imellem Danmark og Tyskland samt forme et fælles billede inden for hvert parameter. Det blev min sti til at kunne skabe overblik og give en overskuelig vej frem mod min konklusion for læseren. Den største udfordring blev analysen og registreringen af de relationelle kompetencer og færdigheder ledende op til langskuddet. Jeg har valgt at vælge de tydelige mønstre, som gentog sig, og dermed blev en del af et kendetegn på det boldbesiddende hold. Undertiden blev det særdeles vanskeligt at tolke ud fra en tv-skærm, om den kollektive forberedelse og samhandling var indøvet eller en tilfældighed. Som arbejdet skred frem, blev jeg dog bedre til at se og analysere de holdtaktiske færdigheder, og de forskellige angrebsopbygninger holdene benyttede sig af. En anden udfordring var at opstille succeskriteriet. Jeg holdt det simpelt og opstillede 4 muligheder for afslutningernes udfald. Det giver rigtig gode muligheder for at skabe et overblik og tydelige mønstre. Til gengæld mangler der måske en nuance i forhold til

10 10 succesraten. En del af de spark, der ender med et udfald som over mål forbi mål er nødvendigvis ikke totalt mislykkede afslutninger. En del af de registrerede afslutninger i disse to kategorier var tæt på mål og dermed kompetente afslutninger. Dog giver det god mening at fastholde, at en succes for en afslutning er, at den skal være inden for målrammen! Analysen er baseret på videooptagelser af kampene. Enkelte gange har jeg set kampen både live og bagefter på video. Video er et meget bedre redskab til denne proces. Det er ikke muligt at få nok kvalitet i opgaven ved udelukkende at gøre det live. Der er for mange detaljer, der kræver, at man kan gennemse situationerne igen og igen. I forhold til videooptagelserne har jeg forsøgt at medtage så mange hold som muligt fra de 2 ligaer således, at resultatet er et udtryk for ligaen som helhed og ikke kun 3 hold. På grund af den præmis, at analysen er baseret på tv-optagelser, må jeg tage enkelte forbehold for, at alle langskud er blevet registreret og dermed måske havde fået et anderledes resultat i den sidste ende. Det drejer sig om de momenter, hvor tv billedet fokuserer på forhold som ikke omhandler live aktionerne på banen. Det er blandt andet nærbilleder af trænerne, tilskuerne eller dommerne. Tilsvarende gør sig gældende, når der bliver vist gentagelser af mål eller udvalgte situationer under kampforløbet, og det kan give en risiko for, at opgaven ikke medtager alle situationer. Endelig er der forbeholdet i registreringen af hvilke zoner som benyttes i tilknytning til afslutningen. Dette beror på mit skøn ud fra tv-optagelser af kampene og dermed afhængig af kvaliteten af disse optagelser.

11 11 6. Dataindsamling: 6.1 Analyse: Her følger data fra de 24 kampe. Vedlagt som bilag er registreringerne fra de 24 analyserede kampe. Hvornår bliver der afsluttet i kampene? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total Total % 16% 46 18% % 20% 49 20% % 16% 39 16% % 15% 37 15% % 15% 35 14% % 17% 44 18% Hovedtotal % 100% % Hvad er udfaldet af de 250 afslutninger? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total Total Forbi mål % 23% 60 24% MÅL 8 4 6% 4% 12 5% Over mål % 22% 42 17% Rammer MS % 25% 64 26% Rammer mål % 27% 72 29% Hovedtotal % 100% % Det er værd at bemærke, at der er meget lidt forskel på, hvornår i kampen at afslutningerne falder. Der er en lille tendens til, at der bliver afsluttet lidt mere i starten af kampene. Denne tendens gør sig gældende i både DK og Tyskland. De første 45 minutter udgør 54% af de samlede afslutninger for begge lande. De fleste mål bliver scoret i DK, og der bliver også afsluttet mere i dansk fodbold. 27% flere forsøg er der i danske kampe i forhold til de tyske. Desuden kan jeg notere, at der også er større effektivitet i de danske kampe. Den er dog kun på 2 procentpoint i forhold til Tyskland, men er der dog alligevel. Men der blev i alt scoret 50% mere i danske kampe.

12 12 Der bliver scoret på 5% af alle forsøg totalt. Disse 5% vil jeg analysere senere i opgaven. Det bliver 12 mål i alt på 250 forsøg. 34% af forsøgene rammer målrammen. Dvs. at der er 66% af afslutningerne, som heller ikke giver mulighed for scoring på riposter. 26% af skuddene stoppes af enten en med - eller modspiller på vejen. En forskel skal findes ved skud over mål. Der har Tyskland 22%. DK kun 13%. Ellers er der ikke de store udsving imellem de 2 lande. Der er i gennemsnit ca. 10 forsøg pr. kamp totalt for begge lande og 84 succesoplevelser ud af 250 mulige. Jeg vil senere beskrive succesoplevelserne i opgaven. I hvilken fase falder afslutningerne? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total Total Eta % 75% % Oms % 25% 65 26% Hovedtotal % 100% % Hvordan vælger spillerne i forbindelse med afslutningerne? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK F % 30% 91 36% R % 70% % Hovedtotal % 100% % Der er nærmest ikke forskel på de to lande, når det kommer til hvilke faser afslutningerne falder i. Ca. 1/3 af forsøgene kommer i etableret angrebsspil og 25% i omstillingerne. Når vi kigger på problematikken vedrørende at træffe de rigtige valg i forhold til at sparke på mål, er tysk fodbold lidt klogere til at træffe bedre valg. 70% af skuddene er truffet på baggrund af et rigtigt valg i Bundesligaen, hvorimod at der i DK kun er 59% af forsøgene som var rigtige. Hvor mange berøringer benyttes i forbindelse med afslutninger? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total Total % 45% 84 34% % 23% 53 21% Flere % 33% % Hovedtotal % 100% % I denne kategori finder vi store forskelle på de to landes resultater. Der er en klar overvægt i, at der i DK benyttes flere touch inden afslutningen. Over halvdelen af forsøgene kommer efter

13 13 spilleren har benyttet 2 eller flere touch inden skuddet. Der er Tyskland helt nede på 33%. Forskellen ses også tydeligt på skud på 1 touch. Tyskland ligger på 45% og DK er på 25%. Men i begge lande er de færreste forsøg sket efter 2 touch. Hvilken position på holdet har flest afslutninger fra distancen? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total Total A % 22% 64 26% B % 11% 25 10% CM % 35% 72 29% K % 31% 84 34% MS 3 2 2% 2% 5 2% Hovedtotal % 100% % Endnu en kategori hvor vi ser en del store forskelle fra dansk til tysk fodbold. De positioner, der sparkes mest fra i tysk fodbold, er de centrale midtbanespillere, hvorimod det i DK er kantspillerne. I begge lande ser vi at både backs og midterstoppere tegner sig for meget få afslutninger. MS er helt nede på 2% og backs på 10% samlet set. Angriberne i DK sparker mere fra distancen end kollegerne fra Bundesligaen. 29% af afslutningerne i DK kommer fra en angriber. I tysk fodbold er det kun 22%. Samlet set er det kantspillerne som er de mest sparkende. De står for over 1/3 af afslutningerne. I hvilke zone kommer skuddene fra? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total Total C % 53% % D % 15% 29 12% H % 13% 52 21% V % 20% 46 18% Hovedtotal % 100% % Der er et entydigt svar på denne kategori. De fleste skud 49% samlet set kommer i området C. Området lige ud foran målet. Dog er dette tydeligst i Tyskland. Der udgør området C 53%. I DK er det 46%. Det næst mest benyttede område er til højre for målet, men der er ikke stor forskel i antallet af afslutninger fra højre og venstre side samlet set. Derimod er der stor forskel på de to lande imellem. I DK er 27% fra højre, i Tyskland kun 13%. I venstre side er tyskerne meget mere ivrige for at afslutte. 20% af afslutningerne kommer fra zone V. 12% af alle forsøg kommer fra D. I Tyskland er det endda 15%

14 14 Hvilke sparkeformer benyttes mest? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total Total Helflugter % 17% 23 9% Inderside % 11% 28 11% Løbende vrist % 33% % Løbende vristskråt % 9% 29 12% Stående vrist % 15% 37 15% Volley % 14% 26 10% Yderside 1 1 1% 1% 2 1% øvrige vrist 4 3% 0% 4 2% Hovedtotal % 100% % Der er et entydigt svar i denne kategori. Vristsparket er det mest benyttede. Det benyttes til 69% af alle spark samlet set i begge lande. Dog kun 57% i Tyskland. Det er især den løbende vrist som benyttes. I Tyskland er det næsten halvdelen af alle spark, som udføres med løbende vrist. Dernæst kommer stående vrist og løbende vristskråt. Inderside tegner sig for præcist 11% i begge lande og derefter kommer volley og helflugter. Helflugter udgør 17% og volley 14% i Tyskland. I DK er det kun 3% og 8%. En markant forskel på 2 af de sværeste spark i fodbold. Ydersiden er næsten ikke repræsenteret på listen. Kun 2 spark ud af 250 er med ydersiden. Hvilken aktion foregår før afslutningen? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total Total (tom) % 6% 19 8% 1vs % 15% 47 19% Aflæg centralt % 18% 35 14% Aflæg fra kant % 7% 19 8% Clearing % 20% 41 16% Dybdeløb 3 4 2% 4% 7 3% Forflytning af bold % 5% 23 9% Løb med bold i fart 3 3 2% 3% 6 2% Overlap 3 2 2% 2% 5 2% Ripost 8 6 6% 5% 14 6% Vending % 11% 29 12% Øvrige 1 4 1% 4% 5 2% Hovedtotal % 100% %

15 15 Der er også en del forskelle imellem data fra DK og data fra Tyskland i denne kategori. Overordnet set er 1vs1 den mest brugte aktion inden skuddet. Samlet set med 19%. Dog er clearing og aflæg centralt stadig mere brugt i Bundesligaen end 1vs1. Clearing er mest brugt med 20% og dernæst aflæg centralt med 18%. I DK topper 1vs1 med 21% og er klart den aktion, der foregår mest inden afslutningen fra distancen. En anden stor forskel er på forflytning af bold. I DK er den oppe på 13%, hvorimod den er helt nede på 5% i Tyskland. Aflæg centralt byder også på en forskel. 18% i Tyskland og kun 11% i DK. Jeg vil som næste skridt nu fokusere på hvilke succesoplevelser, jeg har fået i datamængden. Det betyder, at jeg gennemgår de 84 afslutninger, som enten gav mål eller ramte mål. Hvor er der størst succesrate? I DK eller Tyskland? Rækkeetiketter ikke succes succes ikke succes succes Total Ialt % DK % 36% % MÅL 8 0% 100% 8 100% Rammer mål 42 0% 100% % TYSK % 31% % MÅL 4 0% 100% 4 100% Rammer mål 30 0% 100% % DK har en større succesrate en Tyskland. DK ligger på 36% og Tyskland nede på 31%. I DK har der været 50 afslutninger, som har ramt mål eller givet mål. I Tyskland er der 34 succesfulde afslutninger ud af 110. Yderligere kan man konkludere, at DK konverterer flere af succeserne til mål i sammenligning med Tyskland. DK udnytter 16% af deres succeser, hvorimod Tyskland er nede på 12%.

16 16 Hvornår i kampen har vi mest succes med afslutningen? Rækkenavne ikke succes succes ikke succes succes Total I alt DK % 36% % % 29% % % 37% % % 29% % % 43% % % 39% % % 40% % TYSK % 31% % % 17% % % 36% % % 22% % % 44% % % 35% % % 32% % Hovedtotal % 34% % I både DK og Tyskland er succesraten størst fra I DK på 43% og i Tyskland på 44%. Den laveste succesrate findes i Tyskland fra Der er den på 17%. I hvilken fase af spillet får vi succes? Rækkeetiketter ikke succes succes ikke succes succes Total I alt% DK % 36% % Eta % 32% % Oms % 46% % TYSK % 31% % Eta % 32% % Oms % 29% % Hovedtotal % 34% % Der er ingen tvivl om, at der igennem omstillinger i den danske Superliga er en meget høj succesrate. Den ligger på hele 46%. Til sammenligning kan man se, at det er noget sværere at få succes i det etablerede angrebsspil. Der ligger procenten på 32%. I Tyskland er niveauet for

17 17 succeser i det etablerede angrebsspil ligeledes på 32%. Derimod er der en stor nedgang i forhold til DK i omstillingsfasen. Der er tallet 29%. Altså en forskel på 17 procentpoint. Hvad betyder valget for succesraten i afslutningerne? Rækkeetiketter ikke succes succes ikke succes succes Total I alt DK % 36% % F % 9% % R % 55% % TYSK % 31% % F % 6% % R % 42% % Hovedtotal % 34% % Det er meget tydeligt, at valget spilleren foretager inden sparket er afgørende i forhold til, hvilket udfald, der kommer ud af aktionen. Når spilleren har analyseret situationen, som en god og gunstig mulighed for at afslutte fra distancen lykkedes det i DK i 55% af tilfældene at få succes. Det tal falder ganske drastisk, når vi forholder os til Bundesligaen. Her er tallet nede på 42%. Hvor mange berøringer benyttes der for at få størst succesrate? Rækkeetiketter ikke succes succes ikke succes succes Total I alt DK % 36% % % 26% % % 32% % Flere % 42% % TYSK % 31% % % 20% % % 52% % Flere % 31% % Hovedtotal % 34% % Det giver ikke det bedste afkast at sparke på 1 berøring hverken i Tyskland eller DK. Derimod er der stor succes ved i DK at tage mere end 2 berøringer og i Bundesligaen at benytte netop 2 berøringer for at få størst mulig succes ved afslutninger fra distancen. I Tyskland er over halvdelen af skud, hvor 2 berøringer benyttes succesfuldt, nemlig 52%. Den klart laveste succesrate findes ved at anvende 1. berøring. I DK ligger den på 26% og i Tyskland helt nede på 20%.

18 18 Hvilken position har størst succes med afslutninger fra distancen? Rækkeetiketter ikke succes succes ikke succes succes Total I alt DK % 36% % A % 35% % B % 38% % CM % 38% % K % 34% % MS % 33% 3 100% TYSK % 31% % A % 42% % B % 0% % CM % 29% % K % 38% % MS 2 100% 0% 2 100% Hovedtotal % 34% % Det ligger utrolig tæt i DK, når det handler om mest succes på positioner. Det svinger kun ganske lidt fra 38% til 33%. Førstepladsen deles endda af backs og centrale midtbanespillere. I Tyskland er billedet ganske anderledes. Der er der store udsving og forskelle indenfor positionerne på holdet. Vi ser angriberne på 42% og kantspillerne på 38% som de mest succesrige positioner. Opsigtsvækkende at backs, som var meget succesfulde i DK, ligger på en succesrate på 0% i Tyskland. Det er endda ud af 12 forsøg. For centrale midtbanespillere er succesraten mellem landene forskellig. I DK ligger niveauet på 38% mod 29% i Tyskland.

19 19 I hvilken zone er der størst succes at sparke fra? Rækkeetiketter ikke succes succes ikke succes succes Total I alt DK % 36% % C % 35% % D % 31% % H % 42% % V % 29% % TYSK % 31% % C % 34% % D % 38% % H % 29% % V % 18% % Hovedtotal % 34% % I DK er det afslutninger fra zone H, som giver den største succesrate. Den ligger på 42%. Den zone, hvor de fleste skud kommer fra, nemlig zone C, er næstbedst med 35%. Zone D og V ligger tæt på hinanden med henholdsvis 31% og 29%. Tyskland er bedst til spark fra den ekstra lange distance, nemlig zone D. I zone D er der en succesrate på hele 38%, hvilket er den største. Dernæst kommer zone C med 34%. Zone C er også der, hvor der er suverænt flest afslutninger fra ligesom i DK. Zone V ligger med en meget lav effektivitet på 18%.

20 20 Hvilket spark er det mest succesfulde? Rækkeetiketter ikke succes succes ikke succes succes Total I alt DK % 36% % Helflugter % 75% 4 100% Inderside % 63% % Løbende vrist % 35% % Løbende vristskråt % 37% % Stående vrist % 20% % Volley % 18% % Yderside 1 100% 0% 1 100% TYSK % 31% % Helflugter % 26% % Inderside % 42% % Løbende vrist % 28% % Løbende vristskråt % 40% % Stående vrist % 35% % Volley % 20% % Yderside 1 0% 100% 1 100% Hovedtotal % 34% % Førstepladsen i DK er halvflugteren. Den er oppe på hele 75% dog kun målt på 4 forsøg. Inderside er den næst mest succesrige sparketype med 63% succes målt på 16 forsøg. Det mest benyttede spark, løbende vrist, ligger på 35%. Volley er nede på en effektivitet på 18% på 11 forsøg. Hvis jeg vender blikket imod Tyskland og ser bort fra det ene forsøg med ydersiden og koncentrerer mig om de sparkeformer med flere forsøg, så er det inderside, der er på førstepladsen. 12 forsøg har givet en succesrate på 42%. Det mest benyttede spark er ligesom i DK, løbende vrist, har en procentdel på 28. Løbende vristskråt er næstbedst med 40%. Den store forskel de to lande imellem er helflugteren. I DK kun 4 forsøg dog med en succesrate 75% og i Tyskland 19 forsøg og en succesrate på 29%. Der er 15 forsøg og 46% til forskel.

21 21 Hvilken aktion inden afslutningen giver den største succesrate? Rækkeetiketter ikke succes succes ikke succes succes Total I alt DK % 36% % (tom) % 25% % 1vs % 43% % Aflæg centralt % 40% % Aflæg fra kant % 18% % Clearing % 26% % Dybdeløb % 67% 3 100% Forflytning af bold % 39% % Løb med bold i fart % 67% 3 100% Overlap 3 100% 0% 3 100% Ripost % 25% 8 100% Vending % 41% % Øvrige 1 0% 100% 1 100% TYSK % 31% % (tom) % 71% 7 100% 1vs % 47% % Aflæg centralt % 20% % Aflæg fra kant % 50% 8 100% Clearing % 9% % Dybdeløb % 25% 4 100% Forflytning af bold % 20% 5 100% Løb med bold i fart 3 100% 0% 3 100% Overlap 2 100% 0% 2 100% Ripost % 17% 6 100% Vending % 42% % Øvrige % 75% 4 100% Hovedtotal % 34% % Hvis vi i denne analyse ser bort fra de rækkeetiketter med meget få forsøg, danner der sig et tydeligt billede. I DK er 1vs1 oppe på 43% og er mest succesfuld. Dernæst er vending med 41%. Aflæg centralt og forflytning af bold meget tæt på hinanden med 40% og 39% efter vending. I Bundesligaen er aflæg fra kant helt oppe på 50%. Derefter 1vs1 med 47%. Vending næsten på samme niveau som i DK. Forflytning af bold er dog ulig DK meget lav og nede på 20%. Bemærkelsesværdigt er også, at der er 71% succesrate i Bundesligaen, som jeg ikke har fundet et mønster for. Disse er registreret under rækkeetiketten (tom). Dette er dog kun baseret på 7

22 22 forsøg. Aflæg centralt I Tyskland er en del lavere end i DK. I DK rammer man en succesrate på 40% og i Tyskland på 20%. Nu vil jeg analysere det som fodbold i den sidste ende handler om. Mål! Ud af 250 forsøg i 24 kampe blev udfaldet 12 mål. Hvordan blev målene fordelt imellem de 2 ligaer? DK TYSK 8 4 Målenes fordeling viser en entydig overvægt til DK. 50% flere mål i de danske kampe i forhold til Bundesligaen. I gennemsnit bliver der scoret et mål på langskud i 66% af kampene i DK. I Tyskland i 33% af kampene. Hvornår blev målene scoret i kampene? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total I alt % 0% 0% % 25% 2 17% % 0% 1 8% % 25% 5 42% % 50% 2 17% % 0% 2 17% Hovedtotal % 100% % Det bliver klart slået fast, at der i begge ligaer ikke bliver scoret mål i det første kvarter af kampene. Der er ingen scoringer fra 0-15 minut. Den periode i kampene, hvor flest mål bliver scoret, er efter pausen. Dette gælder samlet set for ligaerne. I Tyskland er perioden dog den bedste med 2 ud af de 4. I hvilken fase bliver målene scoret? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total I alt Eta % 75% 5 42% Oms % 25% 7 58% Hovedtotal % 100% % Denne oversigt viser store forskelle i hvilke faser målene scores, når jeg sammenligner de 2 ligaer over for hinanden.

23 23 Tyskland er kendetegnet ved, at målene falder i etableret angrebsspil. Derimod ses det modsatte mønster i DK. Der er det tydeligt, at målene scores i omstillingsfasen. Fordeling ligger i begge lande 25%-75%. Hvilket valg ligger til grund for målene? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total I alt R % 100% % Hovedtotal % 100% % I dette tilfælde må vi konstatere, at der ligger korrekte valg bag målene i begge ligaer. Hvor mange berøringer benyttes i forbindelse med målene? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total I alt % 50% 4 33% % 25% 2 17% Flere % 25% 6 50% Hovedtotal % 100% % Som set en del gange før er der også i denne oversigt en forskel imellem de to landes ligaer. I Tyskland er det 1. berøringen, der bliver benyttet ved målene. Faktisk i halvdelen af tilfældene. I DK er dette nede på 25%. Til gengæld er det tydeligt at flere end 2 berøringer er kendetegnet ved de danske mål. Dette forekommer i 5 ud af de 8 mål. Det bringer samlet set tallet op på 50%. Fra hvilken position på banen scores målene? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Total I alt A % 50% 5 42% B 0 0 0% 0% 0 0% CM % 50% 4 33% K % 0% 2 17% MS % 0% 1 8% Hovedtotal % 100% % Samlet set scores målene i overvejende grad af angriberne i begge ligaer. I Tyskland er de centrale midtbanespillere også dygtige til at score fra distancen. Det er værd at bemærke, at kantspillere i Tyskland ikke står for et eneste mål. I DK er kantspillerne noteret for 25% af

24 24 målene. Generelt er der en større fordeling af målene på positioner i DK end i Tyskland. For begge lande ses tydeligt, at backs har ingen succes med at lave mål. De ligger på en scoringsrate på 0%. Fra hvilken zone scores målene? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK C % 25% 7 58% D % 0% 1 8% H % 50% 3 25% V 1 0 0% 25% 1 8% Hovedtotal % 100% % Samlet set er svaret entydigt. Det giver god mening at sparke i zone C, idet 58% af målene kommer derfra. Det er især de danske mål som trækker op. Den danske score ligger på hele 75% og 6 mål. I Tyskland er det især zone H som er effektiv. Tydeligt også er det, at det er svært at score fra zone D og V samlet set. Kun 8% i hver zone bliver det til for begge lande. Hvilken sparketype giver flest mål? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK Helflugter % 25% 2 17% Inderside % 0% 1 8% Løbende vrist % 25% 5 42% Løbende vristskråt % 0% 1 8% Stående vrist 0 1 0% 25% 1 8% Volley % 25% 2 17% Hovedtotal % 100% % I Tyskland er der ikke en sparketype som entydigt viser, at det er den mest effektive. Der er en jævn fordeling på 4 sparketyper, som alle er lige benyttet i forbindelse med målene. Det er helflugter, løbende vrist, stående vrist og volley. Alle på 25%. I DK får vi et tydeligere mønster. Den løbende vrist står for 50% af målene, og trækker det samlede tal op på 42%, og dermed får vi et tal som samlet set markerer, at den løbende vrist er den mest benyttede sparkeform i de to ligaer. Inderside noteres med en lav udnyttelsesprocent og står for 8% samlet set.

25 25 Hvilken aktion foregår, inden målene forekommer? Rækkeetiketter DK TYSK DK TYSK 1vs % 25% 4 33% Aflæg centralt % 0% 2 17% Dybdeløb % 25% 2 17% Forflytning af bold % 0% 1 8% Clearing 0 0 0% 0% 0 0 Vending % 25% 2 17% Øvrige 0 1 0% 25% 1 8% Hovedtotal % 100% % I DK er der en klar overvægt i,at der før målene er en 1vs1 situation. Hele 38% tegner denne aktion sig for. Næst flest er aflæg centralt. I Tyskland er mønstret mindre tydeligt. Det fordeles på 4 aktioner. Samlet set er 1vs1 dog den mest benyttede aktion med 33%. Vær opmærksom på, at der ikke scores mål efter clearing.

26 Samtaler: FCM og U21 landsholdsspiller Mads Albæk. Nuværende topscorer i FCM. Han har gennemgået en speciel træning med fokus på langskuddet i FCM og i en speciel designet maskine, Goalbox, som træner skuddet systematisk. Jeg har altid lavet mange mål fra distancen som ungdomsspiller, og det er vel en spidskompetence hos mig langskuddet. Da jeg rykkede op i seniortruppen, stoppede jeg med at lave mål. Ikke kun fra distancen, men generelt. Det begyndte efterhånden at blive et stort problem for mig, og derfor besluttede jeg at træne det mere specifikt. Den skudtræning jeg havde haft før var meget ustruktureret og havde ikke givet megen bonus. Jeg begyndte at arbejde med Goalbox og med A+ træner Tonny Hermansen på en meget mere intens og struktureret måde for at udvikle alle facetter omkring afslutningen fra distancen. Typisk vil en seance i Goalbox være 52 spark med hvert ben i diverse serier. Serierne varierer i forhold til vinkler, hvor mange touch, der benyttes i afviklingen af skuddet og hvilket spark, som benyttes osv. En bred vifte af udfordringer i hver serie. På en uge nåede jeg ofte at komme op på 300 afslutninger. Tidsforbruget ligger ca. på 2-3 timer på en uge. Der gik dog alligevel 8-10 måneder, før det virkelig for alvor gav resultater på banen i form af mål. Det var vigtigt at have tålmodighed i arbejdet, idet jeg startede helt forfra med en del små detaljer i skuddet. Jeg fik arbejdet med min afstand til bolden og min første berøring. De 2 parametre blev klart bedre, og det begyndte at hjælpe mig i kampene. Desuden havde jeg et meget bedre træf på bolden i kraft af en bedre kontrol og balance i skudøjeblikket. En ekstra ting i forhold til selve sparket var, at jeg begyndte at lære at løbe fremad i forbindelse med afslutningerne og dermed fik mere kraft i mit spark. Jeg fik en fornemmelse af at sparke igennem bolden, fordi jeg fortsatte mit løb. Goalbox s enorme store styrke er, at den udnytter træningstiden uhyre effektivt. Vi spilder ikke tiden med at hente bolde hele tiden. Der er mulighed inden for relativ kort tid at få godt 100 skud og endda se video af sparkene bagefter. Video er dog et parameter, som vi vil begynde at udnytte væsentlig mere i den næste fase af processen. Det kan flytte mig et stykke længere er jeg sikker på. At se mine afslutninger med egne øjne og dermed måske korrigere nogle nye detaljer vil give en ekstra dimension i træningen. Goalbox er skud fra meters afstand og dermed stadigvæk inden for feltet. Det, som Tonny Hermansen decideret har arbejdet med, er afslutningerne fra længere distancer, og det taktiske og fysiske, som også hænger sammen med at være en dygtig afslutter. Jeg er blevet meget dygtigere til at komme længere frem på banen, således at jeg er i position til at kunne afslutte mere. Det nytter ikke at være ved midterlinjen, når der bliver slået indlæg så når jeg aldrig frem til en eventuel returbold, som jeg kan udnytte til en scoring. Det har også betydet, at jeg har arbejdet med min fysiske form for netop at kunne få mere energi ind i

27 27 mit spil til at kunne få flere af de lange løb. Det har betydet, at jeg i hver kamp har 3-4 afslutninger fra distancen og dermed har givet mig selv bedre muligheder for at benytte min spidskompetence. Min timing til at komme først på returbolde er blevet bedre. Vi har også arbejdet med mit temposkift og 1vs1 aktioner. Det er en nødvendighed for at komme fri til sparket, at jeg kan variere mit antrit og på kort tid flytte fødderne til en mulig afslutning. Træningen i Goalbox eller sammen med Tonny Hermansen er ekstra træning, der kommer udover holdtræningerne. Det kræver en del fysisk styrke at klare al den træning, og den ekstreme belastning skuddene udgør for kroppen. Oftest har jeg gjort det før en træning eller på en fridag, men der har da været uger, hvor trænerne ikke har brudt sig om, at jeg gik ned i Goalbox en, idet de mente, at belastningen ville være for voldsom for mig. Men jeg har været meget glad for den tid, jeg har investeret i den individuelle træning. Det skal til for at flytte markant på ens spidskompetence. I holdtræningerne har jeg også meget fokus på at komme til afslutninger. De kalder mig Skydekongen, idet jeg benytter enhver mulighed til at skyde på mål. Trænerne har stor accept af, at jeg ofte forsøger mig fra distancen. Det hjælper selvfølgelig også, når de kan se, at det også giver afkast i form af må,l når vi spiller kamp. Det har gjort det nemmere at få tillid til at blive ved med at score på trods af et par dårlige forsøg engang imellem. Jeg er en spiller, som måske kan blive aktuel for landsholdet eller en udenlandsk klub netop, fordi jeg har et godt langskud som en ekstra kompetence udover de basale færdigheder, Således skal jeg blive ved med at udvikle og arbejde med skud fra distancen. Samtale med Lars Højer Nielsen: 211 kampe/66 mål for FCK Nuværende scout for FCK og tidligere spiller i klubben. Lars Højer Nielsen havde langskuddet som spidskompetence. Både i åbent spil og på SS. Jeg trænede allerede fra ganske lille sammen med min bror spark på mål. 1 og 1 overfor hinanden og den ene var målmand og den anden sparkede på målet. Ganske simpelt. Det startede med, at vi igennem kampe fra Sportslørdag blev inspireret og gerne ville kopiere vores idoler. Jeg opdagede så senere, bl.a. som årig ved indendørsstævner, at jeg kunne sparke hårdere og stadig præcist og begyndte så at selvtræne efter træning. Jeg havde en hurtig afvikling af sparket, og det hjalp mig også således, at jeg kunne få effektueret skuddet. Jeg trænede primært højrebenet. Venstre trænede jeg vel kun 10% af tiden. Ud fra den devise at hellere blive rigtig god til noget end jævn til en del. Det var især i starten af min karriere, at jeg trænede meget selv efter træning. Da jeg senere begyndte at kæmpe med skader, reducerede jeg belastningen for kroppen, og det gjorde også, at jeg skar lidt ned på selvtræningen. Det var bl.a. også en af grundene til, at jeg måske ikke var ligeså effektiv i afslutningerne som i starten

28 28 af karrieren. Desuden havde jeg fået lidt flere kilo på kroppen, og derfor var jeg ikke lige så mobil og hurtig i afviklingen af skuddene. Rent positionelt blev jeg også flyttet fra den centrale del af banen til wingbacken. Det havde også en afgørende faktor, at der blev færre afslutninger til mig i åbent spil. En ulempe ved at træne rigtig meget i det formelle spark ved SS var, at jeg fik et relativt langt tilløb til bolden, og det hæmmede mig i nogle situationer i åbent spil. Der var en negativ sideeffekt ved at træne den lukkede SS så meget. Træningen styrede jeg altid selv. Der var ikke en træner involveret. I det hele taget har jeg ikke fået et godt råd fra mine ungdomstrænere tankevækkende egentlig. Selvtræningen var ikke ledsaget af nogen ekspertise af nogen slags. Men det blev ganske fint, idet træningen bestod af mange gentagelser, og det skabte en kompetence som udmøntede sig i succes nemlig mål og chancer. Derigennem fik jeg opbygget tillid fra holdet og træneren, samt selvtillid til at jeg turde forsøge mig igen og igen fra distancen. De vidste, at jeg var god til det,og derfor fik jeg også mulighed for at fejle i de dårlige perioder. Mit fokus, når jeg sparkede, var at sparke hårdt og ikke være så optaget af, hvor i målet jeg placerede bolden. Jeg havde en fornemmelse af, at hvis jeg ramte bolden godt nok og fik afviklet hurtigt nok, ville den volde målmanden problemer ligegyldigt, hvor i målet jeg ramte. I kampen var der heller ikke altid tid til at få præcisionen med i skuddet. Jeg udviklede en ekspertise i at sparke med ydersiden af vrist (bananen) og kunne på den måde også få skruet bolden med en vis fart på. Jeg er også sikker på, at det var en klar fordel, at vi spillede med Adidas bolde i klubben, som føltes lettere, og som gav muligheden for at sparke 5-6 meter længere udefra. Det samme var muligt under VM 2010 i Sydafrika,da FIFA valgte Jubilani bolden, som kunne være ubehagelig for målmændene udefra 30 meter, da den så også skruede i luften af sig selv nærmest. Det samme er faktisk tilfældet i Sønderjydske i Superligaen. Bolden er en meget afgørende faktor i forhold til langskuddet. Vi arbejdede ikke med specielle holdtaktiske mønstre, som kunne iscenesætte mit skud, men holdet havde selv så meget taktisk sans, at det gav sig helt naturligt, idet Martin Johansen eller Michael Johansen (position 10) faldt ned i banen, og hvis det var Jørgen Juul som spillede den position, var han mere en spiller, som gik i feltet. Derved var der en oplagt mulighed for mig som 8 er til at komme til en del afslutninger på kanten af feltet, hvis jeg ellers nåede derop. Det kræver en del løbestyrke at kunne dække området defensivt og samtidig nå op og være en skudtrussel. Jeg nød godt af at Pierre Larsen var en ren 6 er og dækkede rummene godt af bag ved mig. Den rolleafklaring var der på holdet. Bevidst eller ubevidst. Michael og Martin var dygtige til at sætte spillet op således, at jeg kunne komme til skud. De trak spillere til sig, og den plads udnyttede jeg. Michael Manniche var en anden type, men han kunne holde på bolden fejlvendt og lægge bolden skråt tilbage til mig. Det handlede hele tiden om at flytte sig, når bolden var undervejs at positionere sig således, at jeg kom først på bolden. Jeg havde dog en ulempe i åbent spil, idet jeg tog hjørnespark fra begge sider, og der er ingen tvivl om, at der kunne have været gode muligheder for

29 29 afslutninger i.f.m. andenbolde efter disse hjørnespark. Til gengæld var der ingen tvivl om, at jeg tog SS, og det gav mig jo en del muligheder for at tage revanche på målkontoen. Efterhånden blev modstanderen også meget opmærksomme på mine skud, og det var en udfordring at komme fri til skud, når de var så opmærksomme på det i åbent spil. Selv tilskuerne råbte, at jeg skulle skyde, når jeg kom inden for afstand. Som scout ser jeg mange spillere, der faktisk ikke har sparket med i deres bagage. Der husker jeg tidligere spillere som Søren Lerby og Klaus Augenthaler, som spillere fra tysk fodbold, der havde sparket, de kunne udnytte fra distancen. Mange af nutidens spillere lander i gode positioner, men har ikke færdighederne til at udnytte de situationer til fordel for holdet. En spiller som Claudemir fra FCK har ikke et rent vristspark, og det er en af grundene til, at han scorer så få mål. Når vi kigger på specielt centrale midtbanespillere er afslutningsfærdighederne dog ingen topprioritet. Vi kigger mere på pasningskvalitet, løbestyrke og spilintelligens på den position i FCK. Men en kant som Vingaard har da noget ekstra i forhold til en del andre spillere på hans position, idet han har sparket fra distancen både i åbent spil og på SS, og det var da også en ting som gjorde, at han blev FCK spiller. En spiller som Andreas Cornelius har det også, som en del af sit DNA, at han er afslutter mere end dribler, og han vil altid søge afslutningen, når han ser muligheden. Når jeg ser kampe i Holland/Belgien, ser jeg spillere med bedre sparkefærdigheder. Det er klart min opfattelse. Specielt i Holland er der også mulighed for flere afslutninger centralt, idet der stadig spilles meget mand/mand, og derved opstår der plads og rum, idet spillere bliver afdriblet eller flyttet væk således, at der kan afsluttes fra tæt hold eller længere distancer. Desuden er der store niveauforskelle på de bedste og de dårligste hold i turneringen, hvilket giver mulighed for stor dominans og muligheder for mange afslutninger. Kulturen i Holland er jo også, at der spilles temmelig åbent og offensivt selv fra de dårligste hold og dermed afgives store rum og plads i forhold til den italienske liga. Denne tendens er dog ved at forsvinde en smule. De er knap så romantiske med deres spillestil mere. Jeg er også sikker på, at der trænes meget mere individuelt i Holland end i DK, og det gør jo, at spillernes færdigheder er bedre. Der er for få spillere, som kan sparke herhjemme. Mange af de spillere som afslutter meget stresser for ofte i afviklingen bl.a. Mike Jensen fra BIF.

30 30 Samtale med Borussia Mönchen Gladbachs U17 træner Thomas Flach: Har arbejdet i flere tyske klubber bal. a. Hannover 96, Fortuna Düsseldorf. Desuden har han arbejdet i Brasilien, Vietnam og Nepal både med seniorhold og U-hold. Har studeret filosofi på universitetet i Køln. Blev tidligt skadet som U19 spiller og måtte dermed opgive en karriere som spiller. Har arbejdet som træner i 20 år. I Tyskland har der altid været en tradition for at mål var det essentielle I fodbold. Selve nydelsen ved fodbold var målene i kampene. Spillet var selvfølgelig en del af det, men målene var oplevelsen. Derfor har der altid været stor fokus og opmærksomhed på de situationer, der kunne føre til målene. Deriblandt selvfølgelig langskuddet. Mindsettet i tysk fodbold har ikke været på, om man havde bolden mere end modstanderen, men om holdet skabte chancer og derigennem mål. Overalt I Tyskland findes der et utal af såkaldte skydebaner. De består af 2 mål over for hinanden i en afstand af 20 meter fra hinanden. Denne bane er en fast bestanddel af en tysk drengs opvækst, og der er ingen tvivl om at disse skydespil betyder, at det formelle spark bliver trænet mange gange i løbet af sådan et spil. Det er typisk i alderen 6-14 at disse baner benyttes på daglig basis. De findes i skolerne, i parkerne og byzonerne. Det kræver en bold og 2 spillere, som har en stor lyst til at sparke til bolden. Intet andet. Det er en meget simpel vej til at kunne mestre det formelle spark. I 70 erne spillede man oftest mand/mand, og det gjorde, at der var mere plads og nemmere muligheder. Denne måde at forsvare sig på er jo blevet ændret radikalt op igennem årene og findes ret beset ikke mere. Alle hold i moderne tysk fodbold forsvarer sig ud fra zone - principper og oftest med 2 centrale midtbanespillere foran forsvaret. Denne taktiske ændring har jo unægtelig gjort det vanskeligere at komme fri til afslutninger i den centrale del af banen i og omkring feltet. Det har betydet en stor forskel for de offensive midtbanespillere, at pladsen og tiden, når man har bolden, er blevet reduceret markant. Specielt de største hold i Tyskland (Bayern München, Dortmund, Schalke 04) har så mange gode kombinationsspillere, at deres stil ikke appellerer til at skyde for tidligt i angrebsfasen. Deres mindset er, at bolden ikke for ofte og for tidligt skal sættes på spil, idet de stoler så meget på deres tekniske kunnen, at de tror på, at de kan komme til en større chance ved at flytte bolden rundt i stedet for den tidlige afslutning. Denne tendens er også blevet kraftigt forstærket igennem det arbejde i talentsektoren i de store klubber i Tyskland. Fokus er på teknisk stærke spillere, som dribler og kan bevæge sig hurtigt med bolden. Det har nok i nogen grad gjort, at der er mindre fokus på afslutningen fra distancen, idet det sjældent er en spidskompetence hos den type spillere. Spillere som Ballack og endnu tidligere Augenthaler er jo fysisk store spillere med masser af kraft og styrke. Disse typer er der stadigvæk nogle af, men den seneste udvikling i talentudviklingen har produceret flere spillere som er mindre og hurtigere. Spillere som Götze (Dortmund) og Özil (Werder Bremen/Real Madrid) har ikke