BØRN MED UDTALEVANSKELIGHEDER. Marit Carolin Clausen ALF-kursus Efterår Center for Børnesprog

Transkript

1 BØRN MED UDTALEVANSKELIGHEDER Marit Carolin Clausen ALF-kursus Efterår 2012 Center for Børnesprog

2 LIDT OM MIG SELV 2008: BA i logopædi, SDU 2011: Cand. Mag. i Audiologopædi, SDU : Audiologopæd ved GN ReSound Lige nu: Ph.D.-stipendiat ved Center for Børnesprog, SDU Sydslesvigpige 2

3 Tid AGENDA Introduktion Terminologi Årsagerne bag børns udtalevanskeligheder - Medicinske forklaringer - Arvelighed - Psykolingvistiske modeller - Forskellige fonologiske processer Pause Normative data om børns fonologiske udvikling - Betydningen af normative data for praksis - Normative data fra dansk-sprogede børn - Data fra børn med udtalevanskeligheder Frokost Udredning af børn med udtalevanskeligheder Udlevering af cases gruppearbejde omkring danske cases og opsamling af cases Undervisning af børn med udtalevanskeligheder Pause Fonologi-børns prognose Afrunding 3

4 TERMINOLOGI Fon: Konkrete fysiske overfladerepræsentation Fonem: Abstrakt (mental) repræsentation Sprogets mindste betydningsadskillende enheder (Grønnum, 2005) 4

5 DANSKE FONEMINVENTAR KONSONANTER: 19 Bilabial Labiodental Dental Alveolar Palatal Velar Uvular Glottal Nasal m n ŋ Stop pʰ b tˢ d kʰ ɡ Fricative f s ɕ h Alveolopalatal Approximant ʋʊ ð j ɪ ʁ ɐ Lateraler l 5

6 DANSKE FONEMINVENTAR VOKALER: 15 FULDVOKALER 2 NEUTRALE Phoneme Pronunciation Default Before /r/ After /r/ /iː/ [iː] /i/ [i] /eː/ [eː] [ɛː] ~ [æː] /e/ [e] [ɛ] ~ [æ] /ɛː/ [ɛː] [æː] [æː] / [ɑ] 1 /ɛ/ [ɛ] [æ] ~ [a] [a] / [ɑ] 2 /aː/ [æː] [ɑː] /a/ [a] ~ [æ] / [ɑ] 3 [ɑ] /yː/ [yː] /y/ [y] /øː/ [øː] [œː] /ø/ [ø] [œ] / [ɶ] 4 /œː/ [œː] ~ [ɶː] [œː] NA /œ/ [œ] [ɶ] ~ [ʌ] [œ] ~ [ɶ] /uː/ [uː] [uː] ~ [oː] /u/ [u] [u] ~ [o] /oː/ [oː] /o/ [o] 5 / [ɔ] [o] [o] 5 / [ɔ] /ɔː/ [ɔː] [ɒː] [ɔː] /ɔ/ [ʌ] / [ɒ] 4 [ɒ] [ʌ] / [ɒ] 4 /ə/ [ə] [ɐ] 6

7 TERMINOLOGI FORTSAT Fonetisk udvikling Barnet skal lære, hvilke lyde af alle de lyde, barnet kan producere, der hører til dets modersmål. Samtidig skal barnet også lære at producere/artikulere disse korrekt. Fonologisk udvikling Barnet skal i sprogtilegnelsen lære, hvordan sproglydene må sammensætte i barnets modersmål, og at det er af betydning at bruge den korrekte lyd på det korrekte sted, da det ellers kan ændre ords betydning. Stampe (1969): født med natural phonological processes 7

8 DEN FONOLOGISKE UDVIKLING Fonologiske processer: Forskellen mellem barnets realisering og standardrealiseringen (voksrealisering). 8

9 FONOLOGISKE PROCESSER Procestyper: Fonologiske processer: Strukturelle processer (forandring af ordstrukturen) F.eks. Sletning af ubetonede stavelser, konsonantklyngereduktion Syntagmatsiske processer Systemiske processer (erstatningsprocesser) F.eks. Fronting, backing, stopping etc. Paradigmatiske proceser Fonetiske/Artikulatoriske processer F.eks. Interdental sigmatisme (læsp) 9

10 FONOLOGISKE PROCESSER FORTSAT Terminologi: Syntagmatiske og paradigmatiske Syntagmatiske processer: Syntagmatiske processer er kontekstsensitive forandrer ordenenes struktur (Howell & Dean, 1994; Nettelbladt, 1983) ordene bliver ofte kortere og mindre komplekse and målordet. fx konsonantklyngereduktion, assimilation Paradigmatiske processer: Paradigmatiske processer er: kontekstfrie optræder i segmentklasser fx konsonantsubstitutioner (Howell & Dean, 1994; Nettelbladt, 1983) 10

11 FONOLOGISKE PROCESSER FORTSAT Terminologi: Fysiologiske og idiosynkratiske Fysiologiske processer: En fonologisk proces defineres som fysiologisk, hvis den optræder hos mere end 10% af børnene i en aldersgruppe, og hvor den optræder mindst tre gange hos det enkelte barn i datamaterialet fra den fonologiske test (Dodd, 2005; Fox, 2009) Idiosynkratiske/patologiske processer: En fonologisk proces er idiosynkratisk, hvis processen ikke forekommer i den fysiologiske udvikling. En fonologisk proces er idiosynkratisk, hvis processen optræder ved et fonem, hvor den ikke optræder i den fysiologiske udvikling. En fonologisk proces er patologisk, hvis den fonologiske proces optræder i ualmindelig frekvens. 11

12 FONOLOGISKE PROCESSER FORTSAT OG BØRN MED UDTALEVANSKELIGHEDER Terminologi: Syntagmatiske Paradigmatiske Fysiologiske Idiosynkratiske/ patologiske Udgangspunkt i det lingvistisk beskrivelse Kronologi Kaj-testen, Sproglydstesten Metha Udgangspunkt i normative data Normal/unormal 12 Findes ikke i DK-test

13 BØRN MED UDTALEVANSKELIGHEDER? Udtalevanskeligheder som overbegreb = Speech Sound Disorder (SSD) Speech sound disorders include problems with articulation (making sounds) and phonological processes (sound patterns) (American Speech-Language Hearing Association, 2012) Fonetiske vanskeligheder (artikulationsvanskeligheder) Fonologiske vanskeligheder 13

14 BØRN MED UDTALEVANSKELIGHEDER Én af de mest udbredte kommunikationsvanskeligheder hos børn og ét af de første områder, som blev behandlet af speech correctionists (Tyler, 2008) Children with speech disorders represent about 5% of the normal primary school population and 70% of paediatric speech and language therapists caseloads (Fox, Dodd & Howard, 2002). 14

15 BØRN MED UDTALEVANSKELIGHEDER Ikke noget nyt i logopæden men Viden om: Børns sprogtilegnelse Årsager bag udtalevanskeligheder Interventionstiltag 15

16 ÅRSAGER BAG BØRNS UDTALEVANSKELIGHEDER Skelne mellem Organiske udtalevanskeligheder Entydig sammenhæng mellem en organisk anomali og udtalevanskeligheden Typisk med medicinsk diagnose Fx Cerebral parese, spaltedannelser, syndromer, hørevanskeligheder Funktionelle udtalevanskeligheder Ingen åbenlys organisk årsag for udtalevanskeligheden 16

17 ÅRSAGER FOR UDTALEVANSKELIGHEDER MEDICINSKE ÅRSAGER? Otitis media: Nogle børn, men ikke alle med hyppige mellemørebetændelser har udtalevanskeligheder Ikke alle børn med udtalevanskeligheder har haft mellemørebetændelser. Mange mellemørebetændelser kommer og går uden at vi ved det. Indtil dato ingen klar sammenhæng mellem otitis media og udtalevanskeligheder. 17

18 ÅRSAGER FOR UDTALEVANSKELIGHEDER PRÆ- OG PERINATALE ÅRSAGER? For tidlig fødte Lav fødselsvægt Ingen éntydig sammenhæng mellem præ- og perinatale problemer og udtalevanskeligheder Nogle undersøgelser vurderer infektioner under graviditeten for tidlig fødsel en lav fødselsvægt som værende negative faktorer for sprog- og udtaleudviklingen, men ikke alle kunne finde denne sammenhæng. Brug for flere undersøgelser! 18

19 ÅRSAGER FOR UDTALEVANSKELIGHED SUGE- OG SUTTEMØNSTRE? Ofte antaget, at børn, som sutter meget på deres tommeltot (eller andre fingre), sut eller sutteflaske fører til en myofunktionel forstyrrelse nedsat orofacial opfattelse og indskrænkede mundmotoriske færdigheder Men undersøgelser kan ikke finde denne sammenhæng mellem suttemønstre og udtalevanskeligheder. Bortset fra forkert artikulation af /s/. 19

20 ÅRSAGER FOR UDTALEVANSKELIGHEDER GENETISKE ÅRSAGER? Genetik Ca.30-60% af børn med forsinket sprogudvikling har mindst ét familiemedlem (forældre eller søskende), som også har en udtalevanskelighed Mænd hyppigere end kvinder Positiv familieanamnese gør ikke en forskel i forhold til, hvordan sprogvanskeligheden ser ud, men det kan betragtes som en risikofaktor. Tidlig identificering og intervention. 20

21 ÅRSAGER FOR UDTALEVANSKELIGHEDER ARVELIGE ÅRSAGER DNA Endophenotypes 21

22 ÅRSAGER FOR UDTALEVANSKELIGHEDER ARVELIGE ÅRSAGER? 22

23 ÅRSAGER BAG UDTALEVANSKELIGHEDER PROBLEMER I TALEPROCESSERINGEN? Psykolingvistikken kommet med flere bud på taleprocesseringsmodeller 23

24 STACKHOUSE & WELLS (1997) TALEPROCESSERINGSMODEL Fonologisk genkendelse Fonologisk repræsentation Semantisk repræsentation Motorisk programmering Motorisk program først tænder på læben, starte lufftstrøm Tale/ikke-tale diskrimination Fonetisk diskrimination Motorisk planlægning Perifer auditorisk processering INPUT Motorisk udførelse OUTPUT 24

25 HVORDAN KAN VI BRUGE TALEPROCESSERINGSMODELLERNE? Semantisk repræsentation Fonologisk repræsentation Motorisk program Fonologisk genkendelse Tale/ikke-tale diskrimination Fonetisk diskrimination Motorisk programmering Motorisk planlægnin g Perifer auditorisk processering INPUT Motorisk udførelse OUTPUT 25

26 1. MULIGHHED: STACKHOUSE & WELLS TILGANG TIL UDTALEVANSKELIGHEDER Stackhouse og Wells antager at sprog-og talevanskeligheder skyldes en problematik på et eller flere niveauer i taleprocesseringen. Logopæden bør se på hvert barn individuelt ingen kategorisering af børn Opstille taleprocesseringsprofil afprøve taleprocesseringsniveauerne Grundling udredning, hvor styrker og svagheder afdækkes 26

27 2. MULIGHED: DODD S KLASSIFIKATIONSMODEL (DODD, 1995 & FOX, 2005) 27

28 TALEPROCESSERINGSMODELLEN OG FONOLOGISKE PROCESSER SOM ÅRSAGSFORKLARING FOR UDTALEVANSKELIGHEDERNE 28

29 NU DYKKER VI NED I DIFFERENTIALDIAGNOSERNE 29

30 ARTIKULATIONS-/ FONETISK VANSKELIGHED Prævalens: udgør ca.5-10 % af børn med udtalevanskeligheder Anamnese: Sibilanter oftest ramt Ofte har andre familiemedlemmer en sigmatismus (læsp) Sigmatismus: forstyrrelse eller an afvigelse fra normen?? Mulige årsager? kun en del (ca.25%) har en myofunktionel dysfunktion. som regel ingen vanskeligheder med fonologiske opgaver, fx fonologisk opmærksomhed eller fonologiske differentieringsopgaver forkert tilegnelse af lyddannelsesmønster? 30

31 ARTIKULATIONSVANSKELIGHED Prognose Typisk ingen spontan remission Undervisning Når børnene og forældrene er motiverede til det ca. fra 5-årsalderen. Klassisk artikulationsundervisning Være opmærksom på, om der foreligger en mundmotorisk forstyrrelse. Hvis ja, skal denne behandles først. 31

32 NU DYKKER VI NED I DIFFERENTIALDIAGNOSERNE 32

33 FORSINKET FONOLOGISK UDVIKLING Prævalens: udgør ca.50 % af børn med udtalevanskeligheder Anamnese Signifikant flere mellemørebetændelser eller andre ørenæse-hals-infektioner en slags udviklingsbremse Mindst én fysiologisk proces, som er forsinket med min. 6 måneder Mulige årsager? Ingen mundmotoriske vanskeligheder, som er af betydning Ingen problemer med fonologisk opmærksomhed Stabil fonologisk viden i modersmålet 33

34 FORSINKET FONOLOGISK UDVIKLING Prognose Ofte spontan remission (ca. hos 70%): Jo yngre jo mere sandsynligheder for spontan remission. Jo ældre, jo mindre sandsynligt er det med spontanremission. Børn, som ikke er forsinket mere end ca. 6 måneder, kan man observere i 3-6 måneder, inden man starter med logopædisk undervisning. Undervisning Ikke brug for særlig meget undervisning (ca timer) Artikulationsterapi virker, men fonologisk undervisning er mere effektiv. 34

35 DIFFERENTIALDIAGNOSERNE (FORTSAT) 35

36 KONSISTENT FONOLOGISK FORSTYRRELSE Prævalens: udgør ca % af børn med udtalevanskeligheder Anamnese: positiv familieanamnese mindst én idiosynkratisk proces Mulige årsager? Ingen væsentlige mundmotoriske vanskeligheder Vanskeligheder i fonologisk opmærksomhed Middelmådige vanskeligheder med at lytte til og vurdere andres produktioner Store problemer med at lytte og vurdere egne produktioner 36

37 KONSISTENT FONOLOGISK FORSTYRRELSE Prognose Spontan remission??? Undervisning Fra hvornår og hvad??? 37

38 DIFFERENTIATING SPEECH DELAY FROM DISORDER: DOES IT MATTER? Audio-visual speech perception (se /ba/ og høre /va/ : Børn med fonologisk forsinkelse lægger lige meget vægt på visuelle og auditive. Børn med fonologisk forstyrrelse lægger mest vægt på auditive og overser det visuelle. 38

39 DIFFERENTIATING SPEECH DELAY FROM DISORDER: DOES IT MATTER? Fonologisk bevidsthed fx phonological legatility tasks: Børn med fonologisk forsinkelse performer som normale børn, dvs. præferance for legale ord. Børn med fonologisk forstyrrelse viser samme præferance for legale og illegale ord. 39

40 DIFFERENTIATING SPEECH DELAY FROM DISORDER: DOES IT MATTER? Cognitive flexibility: Børn med fonologisk forstyrrelse var mindre kognitivt fleksible and børn med fonologisk forsinkelse. Når lært én regel, fortsatte børn md fonologisk forstyrrelse med at bruge den. Lærer færre regler og og holder fast i dem. 40

41 KONSISTENT FONOLOGISK FORSTYRRELSE Bliver børnene virkelig ikke bedre med tiden? Ikke mange undersøgelser, som belyser dette spørgsmål 3 undersøgelser Zhu, 2002: Potonghua-sprogede børn i Beijing. Broomfield & Dodd, 2005: engelsk-sprogede børn på venteliste Fox & Brodbeck (i Fox, 2009): tysk-sprogede børn på venteliste 41

42 KONSISTENT FONOLOGISK FORSTYRRELSE Bliver børnene virkelig ikke bedre med tiden? Follow up-studie af Fox & Brodbeck (i Fox, 2009): Spontan remission hos mange af de forsinkede børn under 5 år Sjælden spontan remission hos forsinkede børn over 5 år Børn med konsistent fonologisk forstyrrelse kunne i nogle tilfælde vise forbedringer i fysiologiske, forsinkede processer, men IKKE i de idiosynkratiske. Alder og procestype er af stor betydning! 42

43 EARLY INTERVENTION Jo tidligere intervention bliver tilbudt, jo mere sandsynlig er børnenes chance for at udvikle en effektiv kommunikation og opnå succesfulde sprog- og læringsresultater (Paul & Roth, 2011). Forskningsgennemgang for SPELL 43

44 EARLY INTERVENTION Faktorer, der spiller ind i Early Intervention Opfattelsen og holdningen over for vanskeligheder Værdien af læring Pædagogiske traditioner Holdning omkring, hvad man kan forvente af børn i hvilken alder England vs Tyskland vs Danmark 44

45 KONSISTENT FONOLOGISK FORSTYRRELSE Prognose Ingen forandring, når man ser tiden an! Undervisning Undervisning så hurtig som muligt og så tidligt som muligt fra ca. 3;6 år (så får processerne heller ikke lov til at konsolidere sig i barnets sprog) Risiko for at barnet bliver bevidst om sin sprogvanskelighed og påvirket af denne ofte endda svært for familiemedlemmer at forstå barnet Fonologisk intervention, og ikke artikulationsterapi (kan føre til overgeneralisering og udenadslære ) Risikogruppe for læse-skrivevanskeligheder 45

46 DIFFERENTIALDIAGNOSERNE (FORTSAT) 46

47 INKONSISTENT FONOLOGISK FORSTYRRELSE Prævalens: udgør ca.3-5% af børn med udtalevanskeligheder Anamnese: Komplikationer under graviditeten eller fødslen fx iltmangel, for lav fødselsvægt etc. evt. minimal forstyrrelse i hjernen Barnet udtaler det samme ord forskelligt Mulige årsager: Ingen væsentlige mundmotoriske vanskeligheder Næsten ingen problemer med at lytte til andres produktioner Store problemer med at vurdere egne produktioner Næsten ingen problemer med fonologisk opmærksomhed Store problemer i fonologisk arbejdshukommelse Problem i dannelsen af automatiserede, motoriske programmer af ord. 47

48 INKONSISTENT FONOLOGISK FORSTYRRELSE Prognose: ingen forbedring, når man ser tiden an Undervisning: Børn er meget svær at forstå selv for den nærmeste familie. Undervisning bør starte så tidligt som muligt pga. sprogvanskelighedens sværhedsgrad og egen bevidsthed omkring sprogvanskeligheden Undervisning allerede fra 2;5 år Hverken artikulations- eller fonologiundervisning 48

49 VERBAL DYSPRAKSI Meget sjælden (ca. 1-3 % af børn med udtalevanskeligheder) Svær at diagnosticere for logopæder Hvis man ser på symptomerne, ligner det meget børn med en inkonsistent fonologisk forstyrrelse. Fælles: inkonsistente Forskelle: Vanskeligheder med mund-, tunge- og talemotoriske afvikling Kombination af søgende bevægelser, konsonantudeladelser og forskel mellem vilkårlige og uvilkårlige bevægelser Indskrænkninger i prosodien Ingen normal pludren 49

50 VERBAL DYSPRAKSI (VD) VERSUS INKONSISTNET FONOLOGISK FORSTYRRELSE (IFF) VD IFF Inkonsistens ja ja Søgende bevægelser under tale ja nej Imitation dårligere end sponatan benævnelse ja nej Imitation bedre end spontan benævnelse nej ja Læbe- og tungebevægelser /mundmotorik god nej ja Langsom tale ja nej Prosodi normal nej ja 50

51 VERIFICERINGEN AF DODDS TILGANG Denne inddeling er blevet undersøgt i andre sprog og kunne påvises i: bl.a. engelsk, tysk, svensk, kantonesisk, maltesisk, spansk, ægyptisk og tyrkisk (Dodd, 2005; Fox; 2009, Nettelbladt, 2007; So, 2006; Grechm, 2006; Ammar & Morsi, 2006; Topas & Yavas, 2006) 51

52 NORMATIVE DATA OM DANSKE BØRNS FONOLOGIKSE UDVIKLING 52 Hvad er normalt, forsinket eller afvigende?

53 NORMATIVE DATA -HVAD ER NORMALT? To eksempler Mens I lytter, tænk over: Børnenes alder regelret - ikke regelret?

54 TEORETISK BAGGRUND Hvorfor er der brug for normative data i logopædien? giver mulighed for at vurdere, om et barn, som er indstillet til PPR/talepædagog/logopæd, i sin udvikling er typisk, normal forsinket eller afvigende beskytter logopæden imod at vurdere barnet subjektivt giver logopæden mulighed for at begrunde sin vurdering af barnets sproglige udvikling objektivt. 54

55 EVIDENSBASERET PRAKSIS Evidensbaseret praksis bygger på veldokumenteret viden, dvs. på forskning og videnskabelige undersøgelser. Når der skal træffes beslutninger ved behandling af individuelle patienter, er evidensbaseret praksis den samvittighedsfulde, eksplicitte og velovervejede brug af den tilgængelige bedste evidens... En evidensbaseret praksis vil sige at integrere den individuelle kliniske ekspertise med den bedste, tilgængelige eksterne kliniske forskning, som den fremgår af systematisk søgning (Sackett et al., 1996) 55

56 EVIDENSBASERET PRAKSIS I LOGOPÆDIEN TIL BØRN MED UDTALEVANSKELIGHEDER Barnet Normative data Dodds klassifikationsmodel til differentialdiagnostik og valg af undervisningsmetoder Egen erfaring og faglighed 56

57 EVIDENSBASERET PRAKSIS OG FONOLOGI Evidens for sammenhæng mellem deficit i bestemte områder og børns processer Dodds klassifikation af børns udtalevanskeligheder For at kunne anvende dette i vores praksis, har vi I Danmark brug for viden om: Normative data om fonologiske udvikling Fysiologiske processer Idiosynkratiske processer 57

58 NORMATIVE DATA Indsamlingen af normative data: Som longitudinal undersøgelse Fordel: udviklingstrin kan oberseres meget detaljeret for det enkelte barn Ulempe: meget tids- og ressourcekrævende derfor ofte kunfåbørni undersøgelsen Som tværsnitstudie Fordel: mange børn kan inkluderes i undersøgelsen, hurtige resultater Ulempe: ikke muligt at drage følgeslutninger om intraindividuel udvikling, men kun om udvikling fra aldersgruppe til aldersgruppe. 58

59 HVAD VED VI OM DANSK-SPROGEDE BØRNS FONOLOGISKE UDVIKLING? Basbøll (2009): teoretisk beskrivelse af hvilke udfordringer det danske sprog giver børnene Bleses et al. (2007): Resultater fra CDIundersøgelsen indikerer, at dansk-sprogede børn foretrækker bilabiale lyde i den tidlige udvikling Willadsen (2007): LKG-børns udvikling plus kontrolgruppe Grønborg et al. (1983): SITO-undersøgelse fra hvornår 70% af børnene i alderen 3-8 år har tilegnet sig forskellige enkeltfonemer og konsonantklynger. 59

60 SITO-RESULTATERNE (1973) 60

61 STATUS: NORMATIVE DATA OM DANSK- SPROGEDE BØRNS FONOLOGISKE UDVIKLING Næsten ingen normative data om dansksprogede børns fonologiske udvikling INGEN viden om, hvilke processer der optræder i dansk-sprogede børns normale udvikling Ingen viden om helt tidlige tilegnelse af enkeltfonemer og konsonantklynger Den viden vi har er tvivlsom pga.sito-metoden 61

62 UNDERSØGELSENS MÅL Mål: at beskrive de fonologiske processer, der optræder i danske børns udvikling mellem 2;0-5;11 år at sammenligne data fra denne undersøgelse med resultaterne fra den danske SITOundersøgelse fra 1973 at foretage en tværlingvistisk sammenligning mellem danske, engelske, tyske og svenske børns fysiologiske fonologiske processer at undersøge, om der ses en forskel mellem drenge og pigers fonologiske udvikling at undersøge fontilegnelsen 62

63 UNDERSØGELSENS DELTAGERE Udvælgelseskriterier: Monolingvale med dansk som modersmål Ingen sprog- og talevanskeligheder - må ikke have været indstillet til logopæd Ingen længerevarende og mere alvorlige høreproblemer Ingen andre kognitive eller indlæringsmæssige vanskeligheder 63

64 UNDERSØGELSENS DELTAGERE (FORTSAT) Aldersgruppe Alder Drenge Piger Total A 2;0-2; B 2;6-2; C 3;0-3; D 3;6-3; E 4;0-4; F 4;6-4; G 5;0-5; H 5;6-5; Total

65 MATERIALE TIL VURDERING AF BØRNS FONOLOGISKE UDVIKLING Fonologitest Hvilke findes i Danmark? 65

66 MATERIALE TIL INDSAMLING AF NORMATIVE DATA Konstruktionen af materialet afhænger af: De strukturer, der skal undersøges i sproget Ordforrådet af den aldersgruppe, som skal undersøges Om ordene kan tegnes Diskussion: spontantale versus billedbenævnelse 66

67 MATERIALE Ny test: Psykolingvistisk Analyse af Børns Sprog og Tale (PLABST) PLABST testitems: 107 items (i den første version) indeholder enkeltfonemerne og fonemforbindelserne i alle i det danske sprog mulige positioner Initialt og finalt Ikke kun én gang, men flere gange, dog ikke alle konsonantklynger ikke muligt pga. små børns forventede ordforråd er del af børns tidlige ordforråd CDI-database 67

68 NYT MATERIALE TIL VURDERINGEN AF BØRNS UDTALE Psykolingvistisk Analyse af Børns Sprog og Tale (PLABST; Clausen, 2010) 68

69 PROCEDURE Roligt rum i daginstitutionen Logopæd og barn sidder ved siden af hinanden for at se på billederne sammen Pædagog må komme med, hvis barnet ikke er tryg ved situationen, men må ikke hjælpe barnet. 69

70 PROCEDURE PLABST: Spontan billedbenævnelse: Hvad er det? Sætningskomplettering Semantisk hjælp To svarmuligheder semispontant svar Målordet altid det første ord, så ordet blev efterfulgt af en distraktor Gentagelse Efter hver PLABST-gennemgang også imitation af alle enkelt fonemer (både vokaler og konsonanter) Nonsensstavelser 70

71 DATAANALYSE Alle testsituationer blev optaget med en Edirol R-09 mp3-recorder Alle optagelser blev efterfølgende transskriberet efter halvfin Internation Phonetic Alphabet (IPA)-konvention Identificering af fysiologiske fonologiske processer En fonologisk proces defineres som fysiologisk-aldersvarende, hvis den optræder hos mere end 10% af børnene i en aldersgruppe, og hvor den optræder mindst tre gange hos det enkelte barn i datamaterialet fra den fonologiske test. Hyppigheden af ukorrekte produktioner, dvs. produktioner hvor en fonologisk proces optrådte Antal af fonologiske processer hos drenge og piger i de forskellige aldersgrupper Foninventar 71

72 DATAANALYSE Eksempler på fonologiske processer: Item Standardrealisation Barnets produktion Fonologisk proces kat kʰad t s ad Fronting af velar tiger ˈt s iːjɐ ˈkʰiːjɐ Backing af alveolar dreng d ʁæŋ ʡ g ʁæŋ ʡ Kontaktassimilation strømper ˈsd ʁɶmb ɐ ˈd ʁɶmb ɐ Initial konsonantklyngereduktion fisk fesg fes Final konsonantklyngereduktion giraf g iˈʁɑf ʁɑf Sletning af tryksvag stavelse sløjfe ˈslʌjfə ˈflʌjfə Assimilation glas g las g lad Stopping seng sɛŋ ʡ θɛŋ ʡ Interdental sigmatisme/interdentalitet 72

73 RESULTATER Fonologiske processer: 73

74 RESULTATER o Fysiologiske fonologiske processer og én fonetisk proces: Proces Aldersgruppe 2;0-2;5 2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11 5;0-5;5 5;6-5;11 Interdental sigmatisme Fronting af /ɕ/ /s/ Reduktion af initiale konsonantklynger Reduktion af finale konsonantklynge Sletning af ubetonede stavelser Kontkatassimilation Fronting af /k ɡ/ /t d/ 74 Konsonantklyngeomdannelser

75 RESULTATER Hyppighed af ukorrekte produktioner Reduktion af initiale konsonantklynger, reduktion af finale konsonanttklynger, fronting af /k g/ /t d/, kontaktassimilation, sletning af ubetonede stavelser, fronting von /ɕ/ /s/ Tendens: Med stidgende alder er der ikke kun færre fonologiske processer af finde, men processerne optræder også mindre hyppigt. Barn Aldersgruppe 2;0-2;5 2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11 5;0-5;5 5;6-5; ,63 84,21 60,53 18,42 2, , ,68 10, ,74 23,68 5, ,42 44,74 2,63 2,63 2, ,84 10,53 57, ,74 36,84 5,26 2, ,42 57,89 2,63 5,26 2,63 2, ,05 55,26 7,89 2, ,32 44,74 7,89 2,63 15,79 2, ,21 76,32 7,

76 RESULTATER Fontilegnelse: Fon Aldersgruppe 2;0-2;5 2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11 5;0-5;5 5;6-5;11 /m/ /n/ /p/ /b/ /t/ /d/ /g/ ,9 88, /k/ 80 71,4 88,9 88, /f/ /v/ /s/ /ɕ/ 40 83, , /ð/ /ŋ/ /l/ /j/ /r/ /h/

77 RESULTATER Sammenligning af drenge og piger Køn Aldersgruppe 2;0-2;5 2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11 5;0-5;5 5;6-5;11 Drenge Piger

78 DISKUSSION Forældrespørgeskemaet: 78

79 TVÆRLINGVISTISK SAMMENLIGNING Fonologisk proces Sletning af unbetonede stavelser Reduktion af konsonantklynger Engelsk (Doidd et al., 2003) Tysk (Fox, 2005) Svensk (Nettelbladt & Salameh, 2007) Dansk (Clausen, 2010) 3;11 2;5 4;0 3;5 4;11 3;11 4;0 3;11 Sletning af finale konsonanter --- 2;5 4;0 --- Assimilation --- 3;11 4;0 2;11 Kontaktassimilation ;0 3;5 Fronting af /k g/ /t d/ 3;11 2;11 4;0 2;11 Fronting /ŋ/ /n/ 5;0 2;5 Ikke nævnt --- Fronting af /ʃ ç/ /s/ --- 4;5 Ikke nævnt 5;11 Backing af /ʃ s/ /ç/ --- 3; Stopping 3;5 2;5 4;0 --- h-sering --- 2;5 4;0 --- Voicing/Devoicing --- 4;5 4;0 --- Deaffriikering 4;11 2; Gliding 5; ; Konsonantklyngeforandringer ;11

80 TVÆRLINGVISTISK SAMMENLIGNING Ligheder samme fysiologiske processer på tværs af sprogene: Universelle fonologiske processer Samme sprogstamme dansk, tysk, engelsk og svensk er germanske sprog Forskelle: Alder for fonemtilegnelse Danske børn ikke forsinket i fonologitilegnelsen i forhold til tyske, engelske og svenske børn Daginstitutioners rolle? Socioøkonomisk baggrund? Fysiologiske processer Foneminventaret er forskellig for de fire sprog, f.eks.deaffrikering Phonological saliency 80

81 SAMMENLIGNING MED TIDLIGERE RESULTATER OG ANTAGELSER Bleses et al. (2007), Basbøll (2009), SITO (1973) Sammenligning med tidligere resultater og antagelser: Metode: sætningsgentagelse vs. spontan billebenævnelse Test items, f.eks. Hun er skælmsk Fonologitest eller hukommelsestest? Tid 1973 vs Syn på sprogets betydning i

82 DISKUSSION AF RESULTATERNE Sammenhæng mellem fon- og fonemtilegnelse? Foner, som blev tilegnet senere: De fleste af disse foner er inkluderet de fysiologiske processer, men ikke alle. Eksempel [ɕ] [j ʁ] Kriterier for fysiologiske processer vs foninventar 82

83 DISKUSSION AF RESULTATERNE Forskelle mellem dansk-sprogede drenge og pigers fonologiske udvikling? Hvad siger andre undersøgelser? Hjerneaktivitet/biologiske faktorer? Tilfældighed? 83

84 UNDERSØGELSENS BEGRÆNSNINGER Faktorer, som måske har påvirket resultaterne: Ikke socioøkonomisk balanceret Ikke geografisk balanceret stikprøve Ikke undersøgt fonemtilegnelse direkte Valget af testitems Validitet og reliabilitet samt statistiske undersøgelser bør forbedres Stikprøvens størrelse 84

85 NYE DATA o 50 børn i alderen 2;5-5;0 o Fysiologiske fonologiske processer og én fonetisk proces: Proces Aldersgruppe 2;0-2;5 2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11 Interdental sigmatisme Fronting af /ɕ/ /s/ Reduktion af initiale konsonantklynger Reduktion af finale konsonantklynge Sletning af ubetonede stavelser Kontkatassimilation fronting af /k ɡ/ /t d/ 85

86 NYE DATA o 50 børn i alderen 2;5-5;0 o Fysiologiske fonologiske processer og én fonetisk proces: Proces Aldersgruppe 2;0-2;5 2;6-2;11 3;0-3;5 3;6-3;11 4;0-4;5 4;6-4;11 Interdental sigmatisme Fronting af /ɕ/ /s/ Reduktion af initiale konsonantklynger Reduktion af finale konsonantklynge Sletning af ubetonede stavelser Kontkatassimilation 86 fronting af /k ɡ/ /t d/

87 DATA FRA BØRN MED FONOLOGISKE VANSKELIGHEDER 10 børn henvist til PPR Logopædisk udredning 87

88 DATA PÅ BØRN MED FONOLOGISKE VANSKELIGHEDER Proces Data på 10 børn, som blev henvist til talepædagog Stopping x x x x x x Backing x x x x x x Udeladelse af /h/ x x h-sering x x x x Frikering Nasalering Sletning af finale konsonanter Fronting af alveolarer velærer x x x x x Fronting af /ɕ/ /s/ x x x Initial konsonantklyngereduktion Final konsonantklyngereduktion x x x x x x x x x x x x 88

89 HVILKE PROCESSER HAR BØRN MED FONOLOGISKE VANSKELIGHEDER? Backing Stopping Udeladelse af /r/ Sletning af finale konsonanter Frikering Nasalering h-sering Forsinkelse på mere end 6 måneder 89

90 ER FRONTING OG BACKING DET SAMME? Begge er en systemiske processer (erstatningsprocesser) kat tat tiger kiger Metafon siger: JA Dem fra Dodds forskningstradition siger: NEJ 90

91 IMPLIKATIONER FOR LOGOPÆDISK PRAKSIS Paradigmatiske & syntagmatiske processer vs Fysiologiske & idiosynkratiske processer? 91

92 IMPLIKATIONER FOR LOGOPÆDISK PRAKSIS De normative data indikerer, hvilke fonologiske processer, der er del af danske børns fonologiske udvikling muliggør en inddeling af børnenes fonologiske processer i fysiologiske og idiosynkratiske processer Objektiv vurdering af, om barnet gennemløber en typisk, forsinket eller afvigende fonologisk udvikling Anvendelse af Dodds klassifikationsmodel, som vi kan bygge vores undervisning på start på ny evidensbaseret praksis. 92

93 93 FONOLOGI UNDERVISNING - Cases, undervisningskoncepter og en ny undervisningsmetode ved navnet P.O.P.T.

94 UDREDNING AF BØRN MED UDTALEVANSKELIGHEDER Fonologitest Inkonsistenstest 94

95 CASES PLABST-registreringsark Identificere processer En proces bliver vurderet som en fonologisk proces, hvis den optræder mindst 3 gange i barnets produktioner. Inddele processer efter fysiologisk og idiosynkratisk Tænke over barnets alder Klassificere barnet efter Dodds klassifikationsmodel artikulationsvanskelighed, fonologisk forsinkelse, konsistent fonologisk forstyrrelse eller inkonsistent fonologisk forstyrrelse. 95

96 FONOLOGISK INTERVENTION FOR BØRN MED FONOLOGISKE VANSKELIGHEDER 96

97 UNDERVISNINGSTILTAG PÅ BAGGRUND AF DIFFERENTIALDIAGNOSTIK 97

98 INTERVENTIONENS MÅL Målet er: At give børnene mulighed for at lære de fonologiske regler fra voksensproget og at anvende disse i deres spontantale. Goals for speech should aim at increasing intelligibility and phonemic contrasts. (Tyler, 2008) 98

99 FONOLOGI-UNDERVISNINGSMETODER Bland andet: Metafon (Howel & Dean, 1995) Minimal Pair Therapy (Blance 1982) Therapy in Cycles (Hodson & Paden, 1993) Psycholinguistic Therapy (Pascoe & Stackhouse, 2006) og mange flere 99

100 PROBLEMATIKKER VEDR. METODER I DK Fleste metoder er udviklet på engelsk Engelsk har anden lydlig struktur, ordforråd etc. Hvis valideret, så på engelsk. Denne validering forsvinder, så snart vi selv overfører det til dansk. Metafon overført til dansk, men Kompleks mange børn har svært ved at forstå det Plukker fra metoden dermed ikke rigtig Metafon mere, hvilket gør at der kan stilles spørgsmålstegn ved effekten. Hvad så nu? 100

101 NY UNDERVISNINGSMETODE? En ny undervisningsmetode, som ikke er baseret på et bestemt sprog baseret på nyere forskning passer til børnenes alder 101

102 PSYCHOLINGUISTIC ORIENTATED PHONOLOGY THERAPY (P.O.P.T.) Udviklet af Annette Fox-Boyer 102

103 GENERELLE KRITERIER FOR FONOLOGISK INTERVENTION Interventionen bør planlægges systematisk på basis af barnets output. Interventionen bør beskæftige sig med udvidelsen af lydkontrastspekret inden for en betydningsbærende kontekst. Fokus bør være på forandringen af regelmønstre (processer) og ikke på formidlingen eller træningen af nye lyde. 103

104 SUPPLERENDE PRINCIPPER Interventionen bør være receptiv det første lange stykke tid. Barnet kan prøve ting, men behøver ikke producere. Barnets sprog er i begyndelsen af interventionen kun kommunikationsmidlet mellem logopæd og barn, og bliver derfor ikke rettet aktivt. Barnet skal vide, at forandring er nødvendig og at logopædisk intervention ikke kun er sjov, men også arbejde. 104

105 P.O.P.T. Intervalintervention: 10 - max. 30 undervisningsgange på 45 min., derefter tre måneders pause Udredning før og efter hvert interval 105

106 P.O.P.T. Intervalintervention: Hvorfor? Intervalterapi skåner barnet og forældre og logopæden Fonologisk intervention er anstrengende for barnet efter 20 lektioner har barnet fået så meget input, at det skal have tid til at fordøje og bearbejde og integrere det inputtet fra interventionen. Målet er ikke, at lære barnet alt i detaljer, som det ikke kan, men give barnet mulighed for at igangsætte udvikling. ofte ses forbedringer i interventionspauserne (Fox, 2009) Forældre er ofte mere engagerede og motiverede, når de ved, at interventionen ikke er uendelig, men planlagt i perioder. Logopæden skal ikke uafbrudt trylle nye lege frem. 106 Desuden: skåner samfundets ressourcer - udvikling har brug for tid.

107 P.O.P.T. Undervisning 2x om ugen Hvorfor? 1 gang om ugen = Tropfen auf dem heißen Stein især da interventionen ofte kun understøttes lidt eller slet ikke af forældre derhjemme Hvis man vil ændre barnets regelsæt for de danske sproglyde, skal barnet konstant arbejde med det. 107

108 P.O.P.T. Procesudvalg: Idiosynkratiske processer før fysiologiske og Fysiologiske processer før fonetiske processer Patologi < Fysiologi < Fonetik Antal af påvirkede lyde vælge den proces, som påvirker barnets sprog og dermed forståeligheden mest 108

109 PROCESUDVALG CASE: ANNE Følgende idiosynkratiske processer optræder i Annes sprog: Backing af alveolarer: /t d/ /k g/ Stopping af alle frikativer: /f v s ɕ/ /p b t/ Da processen stopping påvirker 4 lyde og backing kun 2 starter med stopping i den logopædiske intervention. 109

110 P.O.P.T.S OPBYGNING Forøvelse Fase I Fase II Fase III Et terapi-interval slutter, når a) barnet kan anvende de korrekte fonemer på ordniveau b) undervisningsenheder er blevet brugt (så pause) 110

111 FASERNES MÅL Fase 1: styrke barnets fonologiske genkendelse og korrektur af den fonologiske repræsentation for de fonemer, der er ramt af fonologiske processer. Fase 2: ny kobling mellem barnets fonologiske genkendelse og lagring af nye motoriske mønstre. Fase 3: styrke fonologiske repræsentationer og opbygning af nye korrekte motoriske programmer for de programmer, der har været ramt af fonologiske 111 processer.

112 FORØVELSE Indgang til at få børn til at arbejde med sproglyde og deres betydning. Især godt for mindre børn, bruges i 1. time indtil max. 3 time i ca.5-10 minutter Formål: Adskille den direkte forbindelse mellem semantik og fonologiske repræsentationer. Øgning af opmærksomhed omkring ords fonologiske indhold. Barnet skal forstå, at det ikke kun er vigtigt at erkende, hvad et bestemt objekt er (semantik), men også hvad den korrekte dertilhørende fonologi er 112

113 FORØVELSE Hvordan foregår det? Logopæden/dukken siger ting, som kan være fonologisk forkerte eller korrekte. Hvis barnet vurderer, at ordet er udtalt korrekt, får dukken noget at spise. Hvis ordet var udtalt forkert, får dukken ikke noget at spise. Starte med ord, som er fra den korrekte fonologi af et givent ord, så tilnærme sig barnets processer. Fremdhören 113

114 FORØVELSE Semantisk repræsentation Fonologisk repræsentation Motorisk program Fonologisk genkendelse Motorisk programmering Tale/ikke-tale diskrimination Fonetisk diskrimination Motorisk planlægning Perifer auditorisk processering Motorisk udførelse INPUT OUTPUT 114

115 FASE I Receptiv fase (barnet kan, men behøver ikke prøve sige noget. Barnets evt. ytringer kommenteres ikke af logopæden). Målområde: fonologisk genkendelse Horisontal interventionsstrategi: alle fonemer, der bliver påvirket af samme fonologiske proces, bliver til genstand for undervisningen via lydsymbolkort. Lydsymbolkort til både mål- og erstatningslyde. Bortset fra ved stopping (Fox, 2005) Forskning peger på, at der ved stopping ikke er problemer med kontrasten mellem plosiv-frikativ, men derimod differentieringen af mållydene. Derfor kun mållyde, og ikke erstatningslyde i undervisningen. Forklare lyde se & føle & høre 115

116 LYDKORT (Fox, 2009) 116

117 LYDBYGGEREN HOP OM BORD I LYD OG ORD 117

118 P.O.P.T. CASE Anne igen: Stopping af /f v s ɕ/ /p b t/ Følgende lydkort bruges: V 118

119 V FASE I Barn lytter - logopæd producerer - barn peger på lydsymbolkort Hierakisk opbygning i receptiv fase: Fonemniveau Stavelsesniveau Først kun i initialt, derefeter initialt, medialt, finalt Legale enstavelses-nonord Først kun i initialt, derefeter initialt, medialt, finalt legale nonord, er ord der indeholder sprogets tilladte fonemkombinationer, men intet semantisk indhold har. Legale Flerstavelses-nonord Først kun i initialt, derefeter initialt, medialt, finalt Realord Legal: [vet] Illegalt: zokr Man går videre til det næste trin i fasen, når barnet kan identificere 80% af logopædens produktioner korrekt. 119

120 FASE I - EKSEMPEL Eks. Initialt Medialt Finalt Fonemer fv s ɕ p b t Stavelser fu si afa ovo us æf Nonord - etstavelses - flerstavelses fef vol sidole fofir avari esemal raf las dupilas loligaf Realord Seng Fe Guf Glas 120

121 AKTIVEREDE PROCESSER I FASE I Fonem, stavelses og nonord Semantisk repræsentation Fonologisk repræsentation Motorisk program Fonologisk genkendelse Motorisk programmering Tale/ikke-tale diskrimination Fonetisk diskrimination Motorisk planlægning Perifer auditorisk processering Motorisk udførelse INPUT OUTPUT 121

122 AKTIVEREDE PROCESSER FASE I Realord Semantisk repræsentation Fonologisk repræsentation Motorisk program Fonologisk genkendelse Motorisk programmering Tale/ikke-tale diskrimination Fonetisk diskrimination Motorisk planlægning Perifer auditorisk processering Motorisk udførelse INPUT OUTPUT 122

123 FASE I Idéer til, hvordan det kan foregå: Kortspil logopæd siger lyd, barn giver lydsymbolkort med den rigtige lyd på (også god til hjemmeopgave til forældrene) Postbud male huse på et stort stykke papir, husnumre er lydsymbolkort og evt. lille spræk til små breve. Barn skal uddele breve til de rigtige husnumre (lyde). Ædelstenspil male huler med lydsymboler og drager på papir, lægge ædelsten (glassten) i hulerne. Barn er et lille spøgelse/ridder, som skal få fat i ædelstenene, men må kun tage sten i de huler, hvor trylleordet (lyd fra ét af lydsymbolkortene ) har fået dragen til at sove. 123

124 FASE I Idéer til, hvordan det kan foregå til mere aktive børn: Mål lave mål, hvert mål et lydsymbolkort. Barnet skal skyde i det mål, hvis lyd er blevet sagt. Hoppespil ringe på gulvet, i hver ring ét lydsymbolkort. Barnet skal hoppe i ringen med det lydsymbolkort, som logopæden har sagt. 124

125 HVAD SIGER FORSKNINGEN TIL FASE I? What works? Receptiv fonologisk fase: When perceptual training added to production training was compared with production-only training, results suggested that improvements in production accuracy (using percentage consonants correct [PCC] were achieved. For error sounds that were poorly perceived before treatment, the addition of perceptual training appeared to have a beneficial effect on production gains (Tyler, 2008, s.324) Starte med de sproglyde, der påvirker barnets sprog mest (Tyler, 2008) Gå fra korte sprogenheder til længere sprogkontekster (stavelser, ord, sætninger) (Tyler, 2008) 125

126 HVAD SIGER FORSKNING TIL FASE I? Nonord i fonologisk intervention (Gierut et al., 2010) Gør det en forskel? Gierut et al.: 60 børn matchet N=30 realord og N=30 nonord, ca. 15 sessioner Børn blev test tre gange: Før interventionen Lige efter interventionen 55 dage efter interventionen 126

127 NONORD I FONOLOGISK INTERVENTION Gierut et al

128 NONORD I FONOLOGISK INTERVENTION Gierut et al

129 NONORD I FONOLOGISK INTERVENTION Implikationer for logopædisk praksis: Nonord har en hurtig(ere) og stor virkekraft Generalisering af behandlede lyde Hvordan kan det være? Nonord bringer fonologi i fokus giver robust og detaljeret fonologisk system, som leksikonnet kan bygges på. 129

130 FASE II Ekspressiv fase barnet skal producere Målområde: motoriske programmer Samme hierakiske opbygning som fase I: Fonemniveau Stavelsesniveau Først kun i initial, derefeter initialt, medialt, og finalt Legale Enstavelses-nonord Først kun i onset, derefeter initialt, medialt og finalt Legale Flerstavelses-nonord Først kun i onset, derefeter initialt, medialt og finalt Realord Endelige mål: ny kobling mellem fonologisk genkendelse/lagring og nye motoriske mønstre. 130

131 FASE II Hvordan foregår det? Barn og logopæd spiller et spil, hvor der indgår hurtige skift (fx terningespil) Skiftes til at lytte til hinanden og producere lyden. Ens tur = producere en lyd/stavelse. Skiftevis produceres mål- og erstatningslyden starte med erstatningslyden. 131

132 AKTIVEREDE PROCESSER VED FONEMER, STAVELSER OG NONORD Semantisk repræsentation Fonologisk repræsentation Motorisk program Fonologisk genkendelse Motorisk programmering Fonetisk diskrimination Tale/ikke-tale diskrimination Motorisk planlægning Perifer auditorisk processering Motorisk udførelse INPUT OUTPUT 132

133 FASE III Receptiv og ekspressiv fase Målområde: fonologisk lagring og motoriske programmer Endelige mål: ikke en fejlfri udtale, men Eigenhören - evnen til at kunne lytte til og vurdere sin egen udtale, så man selv er i stand til at opdage korrekte og ukorrekte ordrealisationer (Fox, 2009). Vigtigt, at logopæden og barnet skiftes ad, så barnet kan se, hvilke strategier logopæden bruger give barnet færdigheder til selv at forandre sin udtale. 133

134 FASE III Hvordan foregår det? Barnet og logopæden ser på et billede af en genstand (fx fonologisk vendespil, hvor alle kort sigter på enten måleller erstatningslyd) Barnet tænker over i hovedet hvilket lydsymbolkort, der indgår i genstanden og peger på det kort. Derefter skal genstanden siges højt med det valgte fonem fra lydsymbolkortet. Hvis barnet har valgt det forkerte kort, kan man læse kortene ved at lægge billedet af genstanden foran hver lyd og udtale den med de forskellige fonemer fra kortet f.eks. kunne billedet vise en sol, hvorefter logopæden ved brug af lydsymbolkortene til /s f v sch / kan spørge: 134

135 TILBAGE TIL VORES EKSEMPEL ANNE Er det en. V 135

136 FASE III Andre idéer til, hvordan det kan foregå: Søgebilleder barn og logopæd skiftes til at finde ting på et stort billede (som indeholder en masse små billeder med mål- og erstatningslyde i), skal sige hvilken lyd, de mener er i og sige det. Postbud samme som i forøvelse, men denne gang skal barn og logopæd tænke over til hvilket hus billedbrevene skal og derpå sige ordet. Fiskespil fiske billeder i en spand, hvor billederne indeholder mål- og erstatningslyde 136

137 VIGTIGE LOGOPÆDISKE FEEDBACKSTRATEGIER Ekstra betoning på mål- og erstatningslyde i logopædens spontantale (især i starten) Korrektivt feedback med ekstra betoning af målog erstatningslyde Logopæden siger, hvordan et ord ville lyde med den lyd, som barnet har valgt (eller hvordan det ville lyde med de andre lyde, som ligger på bordet). 137

138 AKTIVEREDE PROCESSER I FASE III Semantisk repræsentation Fonologisk repræsentation Motorisk program Fonologisk genkendelse Motorisk programmering Fonetisk diskrimination Tale/ikke-tale diskrimination Motorisk planlægning Perifer auditorisk processering Motorisk udførelse INPUT OUTPUT 138

139 ʁ ʁ P.O.P.T. TIL KONSONANTKLYNGER Lidt anden problematik Undersøgelser viser, at der her ofte er tale om problemer i fonologisk opmærksomhed Kan identificere initiale lyde, når det er enkeltlyde Problemer med at identificere konsonantklynger hvilke lyde er der og hvor mange Fx glas /l/ som initial lyd, krone /ʁ/ som initial lyd Konsekvens for logopædisk intervention: Fokus på fonologi og fonologisk opmærksomhed 139

140 P.O.P.T. TIL KONSONANTKLYNGER Mål Intervention Forøvelse Identificere starten på ord bestående af 1 element Idendificere starten på ord, der starter med 2 lyde (2 KK) 1) flydende lyde (nasaler, frikativer, lateraler) fx mmm-åne, ffff-ugl, lll-ego 2) alle mulige initiale lyde, også plosiver 1) KK: Element 1 + 2: flydende fx f-l-od, s-l-ange. 2) KK: 1 element flydende og 1 plosiv fx spil, plan, stor osv. (ikke mål-kk) Fase I Alveolar-Velar kontrast Differentieringsøvelser af konsonanterne /k g t d/ ved kontakassimilation (isoleret, stavelse, nonord, realord) Identificere KK i ordonsets (både mål- og erstatingsstruktur) KK, alle mulige, også mål KK /tr dr kr gr/ Fase II Produktion af mål-kk Stavelsesproduktion af alle mål-kk (ved kontaktassimimation /tr kr dr gr/) Fase III Receptive-produktive øvelser med mål-kk 140 Fx bruge fonologisk vendespil eller andet billedmateriale til mål-kk.

141 FORÆLDRENES ROLLE I P.O.P.T. Forældre skal ikke holdes udenfor Forældre er ikke logopæder MEN: forældre har et ansvar over for barnet og skal understøtte deres barns udvikling. For at forældre kan tage ansvar og støtte barnet, skal de være informeret. Forklare udtalevanskeligheden Rådgive om tips, hvad man bør gøre og IKKE gøre, fx ikke bede barnet om at udtale tingene korrekt. 141

142 FORÆLDRENES ROLLE I P.O.P.T. Fortælle dem, hvor man er i interventionen og hvad målet er. Fra starten fortælle forældrene (og barnet), at hjemmeopgaver er del af interventionen. Aftale med forældre, om det er bedst med mundtlig eller skriftlig information om hjemmeopgaver. Give forældre præcis tidramme for lang tid opgaverne skal vare, fx ét spil om dagen eller ca.10 min. med æggeur. 142

143 143 P.O.P.T. VS. ANDRE UNDERVISNINGSTILTAG I DK

144 MUNDMOTORISK TRÆNING OG ARTIKULATIONSTRÆNING Ingen evidens for at mundmotoriske øvelser virker! Semantisk repræsentation Fonologisk repræsentation Motorisk program Fonologisk genkendelse Motorisk programmering Tale/ikke-tale diskrimination Fonetisk diskrimination Motorisk planlægning Perifer auditorisk processering INPUT Motorisk udførelse OUTPUT 144

145 HVILKE PROCESSESINGSNIVAUER BLIVER AKTIVERET VED BILLEDBENÆVNELSE? Fx fonologisk vendespil Semantisk repræsentation Fonologisk repræsentation Motorisk program Fonologisk genkendelse Motorisk programmering Fonetisk diskrimination Tale/ikke-tale diskrimination Motorisk planlægning Perifer auditorisk processering Motorisk udførelse INPUT OUTPUT 145

146 METAFON Fase I: fokus på lydklasser, ændre den indre organisering af lydene (Thomsen, 1996, s.27) Udforske talelyde med fælles terminologi fx korte og lange lyde, foran og bagved etc. Barnet taler og lytter Kontrastkort billedmæssig repræsentation Manipulation af lyd har betydning for ords indhold fx to vs. ko 146

147 METAFON Fase I fortsat: Etablere fælles begrebsniveau fx foran-bagi, kort-lang (uden lyde) Lydniveau - ingen sproglyde,men fokus på lyddimensioner Fonemniveau skiftes til at frembringe og lytte til sproglyde Ordniveau minimale par produktion og refleksion over om lyden er foran eller bagi Fase II: Fokus på kommunikation og reparationsstrategier Ordniveau hemmelige beskeder (minimale par/kort) Sætningsniveau 147

148 METAFON Fase 1: Lydniveau Fonologisk repræsentation Semantisk repræsentation Motorisk program Fonologisk genkendelse Motorisk programmering Tale/ikke-tale diskrimination Fonetisk diskrimination Motorisk planlægning Perifer auditorisk processering Motorisk udførelse INPUT OUTPUT 148

149 METAFON Fase 1: Fonemniveau Semantisk repræsentation Fonologisk repræsentation Motorisk program Fonologisk genkendelse Motorisk programmering Fonetisk diskrimination Tale/ikke-tale diskrimination Motorisk planlægning Perifer auditorisk processering INPUT Motorisk udførelse OUTPUT 149

150 METAFON Fase 1 og 3: Ordniveau og sætningsniveau Fonologisk repræsentation Semantisk repræsentation Motorisk program Fonologisk genkendelse Motorisk programmering Tale/ikke-tale diskrimination Fonetisk diskrimination Motorisk planlægning Perifer auditorisk processering INPUT Motorisk udførelse OUTPUT 150

151 P.O.P.T. VS PRAKSIS I DK (METAFON) Fælles: Arbejder med fonologi og kontraster og processer Forskel: Anden procesudvælgense Metafon skelner ikke mellem atypisk/idiosynkratisk og fysiologisk (Howell & Dean, 1995, s.26) Zone for nærmeste udvikling (Vygotsky) Vælge de lyder/processer, som ligger tættest på det, barnet kan Ikke helt så abstrakt mere børnevenlig Brug af nonord 151

152 P.O.P.T. I DANMARK? Plus: Ikke sprogspecifik Egnet til fonologisk undervisning af små børn Evidensbaseret intervention Midtimellem: Forældreinddragelse Minus: Organiseringen af logopædisk praksis meget forskellig i Danmark og Tyskland 152

153 PROGNOSEN FOR BØRN MED UDTALEVANSKELIGHEDER

154 HVORDAN GÅR DET MED BØRN MED UDTALEVANSKELIGHEDER? Spontan forbedring ikke sandsynlig for børn med idiosynkratiske processer Logopædisk intervention, som tager udgangspunkt i barnets udtale, støtter barnet i dets udvikling, så der ikke høres flere symptomer. MEN... Være obs på læsevanskeligheder, da børn med udtalevanskeligheder er i risikogruppen for læsevanskeligheder, når de starter i skolen 154

155 UDTALEVANSKELIGHEDER OG LÆSNING Børn med udtalevanskeligheder /fonologiske vanskeligheder har lige så høj risiko for at udvikle læsevanskeligheder som børn fra en familie med læsevanskeligheder (Carroll & Snowling, 2004). Estimater for arvelighed ligger mellem 40-70% 155

156 UDTALEVANSKELIGHEDER OG LÆSNING Risikoen for at børn med udtalevanskeligheder får læsevanskeligheder bliver større med: andre sprogvanskeligheder ud over udtalevanskelighed (Nathan et al., 2004; Raitano et al., 2004), severity of the SSD (Nathan et al., 2004) persistence of the SSD (Anthony et al., 2o11; Nathan et al., 2004; Raitano et al., 2004), and Fonologiske processer, som ikke følger den normale fonologiske udvikling (Leitão & Fletcher, 2004; Leitão, Hogben, & Fletcher, 1997; Mann & Foy, 2007; Rvachew, Chiang, & Evans, 2007). 156

157 HVORFOR ER DER DEN STORE RISIKO? Skridt tilbage Markører for læsning og skrivning: Verbalt sprog (leksikon) Viden om skriftsprogskoncepter Narrative færdigheder og især Fonologiske processeringsevner - fonologisk opmærksomhed, fonologisk korttidshukommelse og adgang til korrekte og præcise fonologiske repræsentationer. 157

158 HVORFOR DEN STORE RISIKO? Hvordan klarer børn med fonologiske vanskeligheder sig på markørområderne? Ingen signifikant forskel mht. leksikon, skriftsprogskoncepter og narrative færdigheder MEN Svagheder i processeringen af fonologisk information Egen sprogproduktion Fonologisk opmærksomhed Vurdere andres produktioner (Anthony et al., 2011; Foy & Mann, 2011; Holm et al., 2008;Gillon, 2007; Leitao & Fletcher, 2004) 158

159 SPILLER DODDS KLASSIFIKATION EN ROLLE I FORHOLD TIL LÆSNING? Børn med idiosynkratiske fonologiske processer var dårligere end børn med udelukkende fysiologiske processer i: Fonologisk opmærksomhed Læsenøjagtighed Stavning Læseforståelse (Follup-up studie af Leitao & Fletcher, 2004) 159