ARBEJDSHUKOMMELSE OG UDVIKLINGSBETINGEDE SPROGFORSTYRRELSER

Transkript

1 ARBEJDSHUKOMMELSE OG UDVIKLINGSBETINGEDE SPROGFORSTYRRELSER EN UNDERSØGELSE AF FIRE TYPER FONOLOGISKE KORTTIDSHUKOMMELSESTESTS EVNE TIL DISKRIMINATION MELLEM BØRN MED UDVIKLINGSBETINGET SPROGFORSTYRRELSE (DLD) OG BØRN MED TYPISK SPROGUDVIKLING 1

2 INTRODUKTION Cand. mag. i audiologopædi Logopæd ved PPR Middelfart siden 2015 Specialet forskningsspørgsmål: Hvilken type fonologisk korttidshukommelsestest er mest nøjagtig i identifikationen af børn med DLD? Er der forskel på resultater i impressiv og ekspressiv nonordstest? Er der korrelation mellem mine tests og standardiserede testmaterialer? 2

3 ARBEJDSHUKOMMELSE Baddeley & Hitch (1974): Tredelt system: Central eksekutiv funktion fonologisk sløjfe visuo-spatial sketchpad (skitseblok) Just & Carpenter (1992): Ét system som varetager multimodal information Kapacitets-/ressourcemodel, som varetager både lagring og processering Ikke bare fastholdelse af ord også konteksten 3

4 LAGRING AF NYE ORD Mapping teorien: Det lille barn bruger fonologiske og prosodiske cues til at segmentere talestrømmen Konteksten og de fysiske omgivelser bruges som semantiske cues Kombination af fonologi og prosodi bruges som syntaktiske cues Fælles opmærksomhed!! Fast mapping: Den første hurtige lagring af fonologi og semantik (nedsat ved DLD) Slow mapping: Fonologisk og semantisk repræsentation forfines (Chiat, 2001) 4

5 SLI SPECIFIC LANGUAGE IMPAIRMENT Definition: SLI is not a homogeneous disorder, but a term currently used to describe children with a range of profiles, all of which include marked language difficulties in the context of normal cognitive abilities. (Botting & Conti-Ramsden (2004), s. 23) Prævalens: 7 % 5

6 SLI SPECIFIC LANGUAGE IMPAIRMENT Kriterier for SLI: Sproglige vanskeligheder (standardiseret testresultat) Nonverbal IQ på mindst 85 Ingen hørevanskeligheder Normal oral struktur og funktion Ingen neurologisk skade Ingen symptomer på vanskeligheder med social interaktion og ingen restriktioner i aktiviteter (Leonard, 2014) 6

7 DLD DEVELOPMENTAL LANGUAGE DISORDER CATALISE: Nye kriterier (Bishop et al., 2017) Developmental Language Disorder: Barnet har vedvarende sproglige vanskeligheder, som påvirker barnets daglige kommunikation og læring Vanskelighederne skyldes ikke medicinske tilstande Prognosen for barnets sproglige vanskeligheder er dårlig 7

8 DLD DEVELOPMENTAL LANGUAGE DISORDER DLD definitionen bruges, selvom barnet har vanskeligheder vedr.: opmærksomhed (fx ADHD) motorik (fx dyspraksi, dysartri) læsning taleproduktion eksekutive funktioner adfærd auditiv processering (fx APD) intellektuel formåen (IQ > 70) (Bishop et al., 2017) 8

9 DLD DEVELOPMENTAL LANGUAGE DISORDER 9 (Bishop et al., 2017)

10 DLD DEVELOPMENTAL LANGUAGE DISORDER Tre fænotypiske markører til identifikation af børn med sprogforstyrrelser (DLD) (Christensen, 2010): Finithedsbøjning af verber Repetition af nonord Repetition af sætninger Hertil kan tilføjes: Forståelse af passive sætningskonstruktioner (fx manden blev spist af fisken forstås som manden spiste fisken ) (Shalom, 2004) Og sandsynligvis også: Syntaktiske og semantiske vanskeligheder (jf. mapping teorien) 10

11 HVORFOR BRUGE NONORD? Gathercole & Baddeleys (1990) hypotese: SLI skyldes funktionsnedsættelse i den fonologiske korttidshukommelse Repetition af nonord stiller højere krav til fonologisk processering end ord- og talspændvidde Nonordsrepetition er uafhængig af: IQ Køn Socioøkonomiske forhold Institutionstype Antal talte sprog i hjemmet 11

12 DISKRIMINATIONSUNDERSØGELSER Flere undersøgelser viser, at nonordsrepetition diskriminerer bedre mellem børn med og uden DLD end: Talspændvidde Grammatiske tests, fx pluralisbøjning af substantiver og tempusbøjning af verber Brug af flere forskellige tests øger den samlede diskriminationsnøjagtighed Sproglige og kognitive (fx Gray, 2003; Conti-Ramsden et al., 2001; Conti-Ramsden, 2003) 12

13 DELPROCESSER I NONORDSREPETITION a) Taleperception b) Konstruktion af en fonologisk repræsentation c) Vedligeholdelse og gendannelse af den fonologiske repræsentation i den fonologiske korttidshukommelse d) Hentning af fonologisk repræsentation fra fonologisk korttidshukommelse e) Samling af artikulatoriske instruktioner fra den fonologiske repræsentation f) Artikulation (Bowey, 2001) 13

14 RECEPTIV OG PRODUKTIV OPDELING Receptiv del: Barnet skal fastholde et nonord i arbejdshukommelsen uden at sige det og foretage en vurdering af inputtet Produktiv del: Barnet skal fastholde et nonord i arbejdshukommelsen og reproducere det umiddelbart derefter, altså nonordsrepetition 14

15 METODE 16 børn 2 grupper: DLD og typisk sprogudvikling Inklusions- og eksklusionskriterier baseret på DLD definitionen Alder: 5;0 5;11 Dataindsamling i fynske børnehuse 15

16 METODE Baggrundstests: Basale sprogfærdigheder fra CELF-4 One-Word impressiv og ekspressiv Eksperimentelle tests: Nonorsgenkendelse (NOG) Nonordsrepetition (NOR) Gentagelse af sætninger fra CELF-4 (GS) Talspændvidde fra CELF-4 (TSV) Anamneseoplysninger 16

17 17

18 18

19 NONORD Baseret på CNRep (Gathercole et al., 1994) Justeringer a la Radeborg et al. (2006) Konstrueret på baggrund af dansk fonetik (Grønnum, 2007): Prosodi: tryk og stød Fonotaks: kombination af konsonantlyde Vokaler: lange og korte vokaler samt halvvokalerne [ə] og [ɐ] Bevarer status som mulige danske ord 19

20 KRITERIER FOR NONORDSTESTS Baseret på metaanalyse af nonordstests (Graf Estes et al., 2007): Opgavelængde: 30 nonord (+30 i NOG) Nonordenes længde: 1-5 stavelser Ordlighed: Tilstræbt ikke-leksikalske stavelser (stavelsen findes ikke på dansk) Artikulatorisk kompleksitet: Nonord med og uden konsonantklynger Scoringsmetode: Antal korrekte hele ord og antal korrekte stavelser i NOR. Antal korrekte vurderinger i NOG. 20

21 PILOTTEST Pilottest Barn Nonordsgenkendelse (NOG) Nonordsrepetition (NOR) Antal korrekte items ud af 30 Antal korrekte ord ud af 30 Antal korrekte stavelser ud af Gennemsnit: 17,75 8,75 43,25 Standardafvigelse: 6,021 4,787 18,697 21

22 RESULTATER 22

23 RESULTATER Deskriptiv statistik for begge grupper Test Gruppe N Minimum Maximum Gennemsnit (µ) Standardafvigelse score score (SD) Nonordsgenkendelse (NOG) DLD ,00 2,619 Nonordsrepetition, hele ord (NOR_O) Nonordsrepetition, stavelser (NOR_S) CELF 4: Gentagelse af sætninger (GS) CELF 4: Talspændvidde (TSV) TS ,13 2,800 DLD ,75 2,435 TS ,13 2,949 DLD ,38 12,694 TS ,38 11,413 DLD ,13 4,853 TS ,00 6,118 DLD ,00 1,604 TS ,25 2,053 23

24 RESULTATER t-test: test af statistisk signifikans mellem gruppernes gennemsnitlige scorer Test t df Signifikans (2-halet) Forskel, gennemsnit Forskel, standardfejl Effektstørrelse Nonordsgenkendelse (NOG) -1,568 14,139-2,125 1,355,39 Nonordsrepetition, hele ord (NOR_O) -5,455 14,000-7,375 1,352,82 Nonordsrepetition, stavelser (NOR_S) -4,308 14,001-26,000 6,035,75 CELF 4: Gentagelse af sætninger (GS) -3,214 14,006-8,875 2,761,65 CELF 4: Talspændvidde (TSV) -3,529 14,003-3,250 0,921,69 24

25 Test Cut off i SD fra μ TS (Faktisk score/ maksimum score) Sensitivitet og specificitet Sensitivitet Specificitet Overordnet nøjagtighed Nonordsgenkendelse (NOG) 1.0 SD 88% (7/8) 13% (1/8) 50% (8/16) 1.25 SD 63% (5/8) 25% (2/8) 44% (7/16) 2.0 SD 50% (4/8) 38% (3/8) 44% (7/16) 1.5 SD (18,50/30) 63% (5/8) 25% (2/8) 44% (7/16) Nonordsrepetition, hele ord (NOR_O) 1.0 SD 100% (8/8) 25% (2/8) 63% (10/16) 1.25 SD 100% (8/8) 38% (3/8) 69% (11/16) 2.0 SD 100% (8/8) 63% (5/8) 81% (13/16) 3.7 SD (7/30) 88% (7/8) 75% (6/8) 81% (13/16) Nonordsrepetition, stavelser (NOR_S) 1.0 SD 88% (7/8) 0% (0/8) 44% (5/16) 1.25 SD 88% (7/8) 50% (4/8) 69% (11/16) 2.0 SD 88% (7/8) 75% (6/8) 81% (13/16) 2.6 SD (45/90) 88% (7/8) 75% (6/8) 81% (13/16) CELF 4: Gentagelse af sætninger (GS) 1.0 SD 100% (8/8) 25% (2/8) 63% (10/16) 1.25 SD 100% (8/8) 25% (2/8) 63% (10/16) 2.0 SD 88% (7/8) 63% (5/8) 75% (12/16) 2.1 SD (16/54) 88% (7/8) 63% (5/8) 75% (12/16) CELF 4: Talspændvidde (TSV) 1.0 SD 100% (8/8) 38% (3/8) 69% (11/16) 1.25 SD 100% (8/8) 38% (3/8) 69% (11/16) 2.0 SD 75% (6/8) 50% (4/8) 63% (10/16) SD (5,50/30) 75% (6/8) 50% (4/8) 63% (10/16)

26 RESULTATER 26

27 RESULTATER Diskriminationsnøjagtighed: NOR (81%) GS (75%) TSV (63%) NOG (44%) Forskel mellem receptiv (NOG) og produktiv (NOR_O) test: Receptive scorer signifikant højere i begge grupper Forskellen størst i DLD gruppen Mulig indikation for, at DLD gruppens vanskeligheder især findes i sprogproduktionen 27

28 RESULTATER 28

29 RESULTATER Korrelationer: NOR og One-Word NOR og CELF-4 Basale sprogfærdigheder Prosodi: Høj grad af korrekt placerede tryk og stød i begge grupper 29

30 RESULTATER 30

31 DISKUSSION NOG validitet NOG scorer højere end NOR er det sprogproduktionen, der volder størst besvær hos børn med DLD? NOR har højere diskriminationsnøjagtighed end TSV (simpelt/komplekst input) Stikprøvens størrelse behov for flere undersøgelser på dansk Orientering mod prodiske karakteristika NOR bør benyttes sammen med andre tests 31

32 PERSPEKTIVERING TIL LOGOPÆDISK PRAKSIS Testbatteri på dansk mangelfuldt vedr. bl.a. Fonologisk korttidshukommelse Systematisk undersøgelse af syntaks 32

33 INTERVENTION Kan arbejdshukommelsen trænes? Kun overførselseffekt på lignende opgaver, MEN sproglig intervention kan have positiv effekt på arbejdshukommelsen som sidegevinst (Archibald, 2017) Mapping modellens anbefalinger til at støtte ordforrådets vækst: Brug først korte ord ved nye emner, begreber eller fagområder senere længere ord Brug fonologisk forskellige fremfor enslydende ord Mange gentagelser 33

34 INTERVENTION Metode til lærere med fokus på strategier (Gathercole & Alloway, 2009): At erkende svagheder ved arbejdshukommelsen At holde øje med tegn på disse svagheder hos barnet At vurdere belastningen af arbejdshukommelsen At reducere belastningen af arbejdshukommelsen, når det er nødvendigt At være parat til at gentage information At opmuntre til brug af hjælpemidler til støtte for hukommelsen At udvikle barnets brug af strategier, der kan støtte hukommelsen God praksisbog med konkrete forslag til strategier kan med fordel anbefales til lærere eller pædagoger til forståelse af arbejdshukommelse 34

35 INTERVENTION Middelfart Kommunes DLD kuffert Syntaks Grammatik - morfologi Narrativer Ordforråd Vejledning 35

36 INTERVENTION Sproggrupper i børnehaven med pædagog Logopæd udvælger items og opstiller meget konkrete mål (ord- og sætningsniveau) Logopæd leverer metoder og materialer Konkret udførelse gennemgås med pædagog Pædagog udfører interventionen og noterer nåede mål DLD barn og 2-3 kammerater, der også kan bruge et sprogligt løft Sproggrupper i børnehaven med logopæd 36

37 SPØRGSMÅL TAK FOR I DAG 37

38 REFERENCER Baddeley, A. D. & Hitch, G. J. (1974). Working memory. In G.H. Bower (Ed.), The Psychology of Learning and Motivation, Vol. 8. New York: Academic Press. Just, M. A. & Carpenter, P. A. (1992). A Capacity Theory of Comprehension: Individual Differences in Working Memory. Psychological Review, 99(1), Chiat, S. (2001). Mapping theories of developmental language impairment: Premises, predictions and evidence. Language and Cognitive Processes, 16(2-3), Botting, N. & Conti-Ramsden, G. (2004). Characteristics of Children With Specific Language Impairment. In L. Verhoeven & H. van Balkom (Eds.), Classification of Developmental Language Disorders Theoretical Issues and Clinical Implications. New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates. Leonard, L. B. (2014). Children with Specific Language Impairment. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press. Bishop, D. V. M., Snowling, M. J., Thompson, P. A., Greenhalgh, T. & the CATALISE-2consortium (2017). Phase 2 of CATALISE: a multinational and multidisciplinary Delphi consensus study of problems with language development: Terminology. Journal of Child Psychology & Psychiatry. doi: /journal.pone

39 REFERENCER Christensen, R. V. (2010). Om fællestræk og variation: En undersøgelse af verbers præteritumbøjning hos danske børn med sprogforstyrrelser. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Shalom, D. B. (2004). Understanding SLI: A Neuropsychological Perspective. In Y. Levy & J. Schaeffer (Eds.), Language Competence Across Populations Toward a Definition of Specific Language Impairment. New York & Hove: Psychology Press. Gathercole, S. E. & Baddeley, A. D. (1990). The role of phonological memory in vocabulary acquisition: A study of young children learning new names. British Journal of Psychology, 81, Gray, S. (2003). Diagnostic accuracy and test-retest reliability of nonwords repetition and digit span tasks administered to preschool children with specific language impairment. Journal of Communication Disorders, 36, Conti-Ramsden, G., Botting, N. & Faragher, B. (2001). Psycholinguistic Markers for Specific Language Impairment (SLI). Journal of Child Psychology & Psychiatry, 42(6),

40 REFERENCER Conti-Ramsden, G. (2003). Processing and Linguistic Markers in Young Children With Specific Language Impairment (SLI). Journal of Speech, Language and Hearing Research, 46(5), Bowey, J. A. (2001). Nonword repetition and young children s receptive vocabulary: A longitudinal study. Applied Psycholinguistics, 22, Gathercole, S. E., Willis, C. S., Baddeley, A. D. & Emslie, H. (1994). The children s test of nonwords repetition: A test of phonological working memory. Memory, 2(2), Radeborg, K., Barthelom, E., Sjöberg, M. & Sahlén, B. (2006). A Swedish non-word repetition test for preschool children. Scandinavian Journal of Psychology, 47, Grønnum, N. (2007). Rødgrød med Fløde: En lille bog om dansk fonetik. København: Akademisk Forlag Graf Estes, K., Evans, J. L. & Else-Quest, N. M. (2007). Differences in the Nonword Repetition Performance of Children With and Without Specific Language Impairment: A Meta-Analysis. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 50(1),

41 REFERENCER Archibald, L. (2017). Working memory and language learning a review. Child Language Teaching and Therapy, 33(1), Gathercole, S. E. & Alloway, T. P. (2009). Børn, læring og arbejdhukommelse. Dansk Psykologisk Forlag. 41

42 KONTAKT Niels Thybæk-Hansen Tlf