Helhedsorienteret empowerment

Transkript

1 UDDANNELSE, JOB OG RECOVERY Helhedsorienteret empowerment Jeanette Juul Quaade Langgade Struer Mobil: Mail: Web:

2 1

3 2 Indhold Indledning... 4 Nye reformer kræver nye løsninger... 4 Kontanthjælpsreform... 5 Unge uden uddannelse skal fremover have uddannelseshjælp og i gang med en uddannelse... 5 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp... 5 Den enkelte skal have ejerskab for egen indsats... 5 Helhedsorienteret empowerment Ejerskab for egen uddannelse-, beskæftigelses- og recovery indsats... 6 Struktur... 8 Skole... 8 Skolepraktik... 9 Virksomhed (socialøkonomisk)... 9 Frivilligt arbejde Cafe, revy, kurser, arrangementer, overnatning, loppemarked, web-handel mm HG-Struer kontra HG-recovery Bilag A - Pædagogikum speciale Bilag A-1 Kursusudbyder - opgaveformulering Bilag A-2 Forslag til en lokal undervisningsplan Bilag B - Gennemførelse af IT-undervisning i OLC (Open Leaning Center) Bilag B-1 - Eksempler på modulopgaver Bilag C Den lærende organisation Lærende organisation Ikke lærende organisation Bilag D - Recovery Forskelle mellem traditionel og recovery-orienteret praksis Bilag E - HG-Struer (Handelsskolens grunduddannelse) tonet med recovery Optagelseskrav Indhold i HG-uddannelsen Grundfag Valgfag Specialfag Temaområder Fælles kompetencemål Helhedsorienteret undervisning Sammenfatning... 32

4 3

5 4 Indledning 1 Tusindvis af danskere på førtidspension kunne sagtens passe et arbejde. Det drejer sig om personer med psykiske lidelser eller psykosociale handicaps. Men i stedet for at arbejde henslæber de i dag en tilværelse på førtidspension, fordi de ikke får den nødvendige hjælp - eller fordi arbejdspladserne ikke tilpasses de psykisk lidendes behov. Men faktisk har de fleste psykiatribrugere et ønske om at opretholde eller opnå en eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet, viser en LAP undersøgelse - "Mange taler om en sorg over at være sat uden for arbejdslivet og en følelse af ikke længere at være i spil som menneske," siger udviklingskonsulent i LAP, Karl Bach Jensen til Berlingske Tidende. Karl Bach Jensen anslår, at mellem en tredjedel og halvdelen af de sindslidende, der nu er på førtidspension, vil kunne spille en rolle på arbejdsmarkedet i et eller andet omfang - "Ikke nødvendigvis på ordinære ansættelsesvilkår, men f.eks. i skånejob eller flexjob", siger han. Nye reformer kræver nye løsninger 2 Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt førtidspension og i stedet rehabiliteres til et liv med arbejde. Udviklingen skal vendes, så flere får en reel tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed bliver i stand til at forsørge sig selv, således at færrest muligt ender på passiv og varig forsørgelse. En udfordring, som kræver nye løsninger, snitflader og samarbejdsformer i den offentlige forvaltning. Udgangspunktet i reformen er, at alle unge under 40 år ikke skal have en førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb er derfor kernen i reformen, så der kan arbejdes på tværs af faggrupper og tænkes på tværs af sektorområder. Der er grundlæggende tale om en reform med følgende intentioner: Alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet skal afprøves gennem en aktiv indsats Arbejdsevnen skal udvikles og ikke afprøves Fremtidssikring og målretning af fleksjobordning frem for førtidspension Rehabiliteringsteamet som led i sagsbehandlingen Formålet med et rehabiliteringsteam er at se på borgerens samlede situation og gennem den tværfaglige sammensætning igangsætte indsatser på tværs af forvaltninger og myndigheder, som hjælper borgere videre til et liv tættere på arbejdsmarkedet. Planen er med klart fokus på beskæftigelse og uddannelse. Hvis reformen skal lykkes med de individuelle og tværfaglige forløb, der skal erstatte en førtidspension, så kræver det et brud med den klassiske silo-tænkning. Det er nemlig ikke Lene Hornstrup, Handicap, social og psykiatri, Struer Kommune Fra dagsorden i Socialudvalget den 17. april 2013

6 5 alene behandlingssystemet, der er problemet, men også det faktum, at der mangler samarbejde mellem Jobcentret og Socialforvaltningen om tværgående indsatser. Det er et faktum, at der de senere år er sket en markant stigning af mennesker, der lider af psykiske problemer; angst, ADHD, depression, OCD, GUA, somatoforme lidelser, hvor mange desværre ender i passiv forsørgelse, fordi ingen i nødvendigt omfang sammentænker resurser på tværs. Det er et faktum, at beskæftigelsesindsatser uden psykiatrisk støtte og træning er udsigtsløs. Problemet i dag er ofte, at alt for mange ledige med psykiske barrierer ikke får den rette hjælp og træning til at tackle deres psykiske problemer. Psykiatrisk behandling og social støtte parallelt med beskæftigelses- eller uddannelsesindsatsen er i dag ikke systematiseret, derfor er indsatsen ofte uden virkning, og derfor ser vi mange afbrudte uddannelsesforløb, en meget svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Nederlag på nederlag er ofte virkeligheden for mange med psykisk sårbarhed, hvilket betyder, at de har svært ved at se sig selv som en ressource på arbejdsmarkedet igen. Kontanthjælpsreform 3 Unge uden uddannelse skal fremover have uddannelseshjælp og i gang med en uddannelse Indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Det kan eksempelvis være i et UU-center eller på en erhvervsskole. Der afsættes derfor en pulje, så de kommuner, der vil skabe nye og organisatoriske rammer for uddannelsesindsatsen, kan søge om midler til det De aktiverede kontanthjælpsmodtagere skal have en helhedsorienteret indsats, herunder ret til en koordinerende sagsbehandler og fokus på via progression at komme i arbejde. Særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere skal have ret til en mentor. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp Indsatsen skal have perspektiv mod arbejdsmarkedet og i videst muligt omfang foregå på en arbejdsplads. Det kan fx være på en socialøkonomisk virksomhed Den enkelte skal have ejerskab for egen indsats Øget indflydelse til borgeren. Der iværksættes et forsøg i 2014, som inddrager viden om empowerment og derigennem understøtter jobcentrenes arbejde med at sikre borgerne indflydelse på egen situation. Der iværksættes ligeledes et forsøg, hvor nye teknologier anvendes til, at ansvaret for indsatsen i højere grad varetages af den enkelte kontanthjælpsmodtager fremfor jobcentret. Der vil blive udarbejdet et konkret forslag til forsøgene, som vil blive forelagt aftalepartierne med henblik på ikrafttrædelse primo Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job

7 6 Helhedsorienteret empowerment - Ejerskab for egen uddannelse-, beskæftigelses- og recovery indsats Som det fremgår af indledningen er der sket en markant stigning af mennesker, som lider af psykiske problemstillinger. Samtidig er det et faktum, at beskæftigelsesindsatser uden psykiatrisk støtte og træning er udsigtsløse. Det er også et faktum, at arbejdsevnemetoden mange steder bruges uhensigtsmæssigt, så der kommer fokus på borgerens begrænsninger fremfor personens styrker. Der er en normaliseringstendens på arbejdsmarkedet og generelt i hele samfundet, som ekskluderer mennesker, der er lidt anderledes. Meget arbejdstræning fokuserer på, at man skal møde til tiden og arbejde et bestemt antal timer. Og arbejdsopgaverne er ofte gjort enkle og overskuelige i misforstået hensynstagen. Så længe offentligheden sætter dagsorden for, hvad der er normalt, og hvad man skal kunne, vil der altid være nogen, som er anderledes. I stedet for at få dem til at passe ind i de eksisterende kasser, er det mere hensigtsmæssigt at udvikle uddannelses- og arbejdspladser som passer til dem og hvor der er hjælp og opbakning til, at borgeren samtidig kan komme sig helt eller delvis. Det skal være bæredygtige virksomheder, som konkurrerer på lige fod med det øvrige arbejdsmarked, således at uddannelses- og arbejdsforløb kan føre til ordinært arbejde. Men omvendt skal det også være et beskyttet miljø, som fjerner de stressfaktorer, som ellers kan forhindre gennemførelse af uddannelsesforløb og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jeg vil derfor foreslå, at man etablerer en skole, hvor psykisk sårbare både kan uddannes og arbejde inden for handel og kontor, samtidig med, at de kommer sig af deres psykiske sygdom - Der skal skabes et netværk og en virksomhedskultur, der inspirerer til iværksætteri, og hvor den selvstændige kan få hjælp til både det forretningsmæssige og en evt. livslang recovery. Krisen og hele normaliseringstendensen i samfundet gør arbejdsmarkedet mindre rummeligt. Der er simpelthen ikke ressourcer til særhensyn og ekstra papirarbejde. Derfor tænker jeg, at psykisk sårbare skal oprette virksomheder selv, hvor de kan arbejde på egne præmisser og støtte hinanden i interaktion med det øvrige arbejdsmarked og resten af samfundet... De psykisk sårbare kan så arbejde som konsulenter for det øvrige erhvervsliv, det offentlige og foreninger - på regning. En sådan socialøkonomisk virksomhed kan aflaste arbejdsgivere i traditionelle virksomheder i forbindelse med f.eks. fleksjob For hvor er motivationen for en arbejdsgiver til at ansætte en medarbejder i 2 timers fleksjob pr. uge, hvis han skal bruge lige så meget tid på vejledning, kontrol og div. indberetninger? Det er naturligvis en udfordrende opgave at starte eller drive en virksomhed, og derfor vil jeg foreslå, at man starter med at etablere en skole, der, ud over at give psykisk sårbare en kompetencegivende uddannelse inden for kontor og handel, også fungerer som arbejdsplads med skåne og fleksjob samt praktikker til afklaring af arbejdsevnen ol.

8 7 Perspektivet er, at der udover skolen udvikles et Call-center 4 og en konsulent / vikarservice, hvor psykisk sårbare arbejder på regning for det øvrige arbejdsmarked - og det offentlige. Tanken er, at det skal være bæredygtigt at administrere alternative ansættelsesformer, og det kan ske ved at bruge de psykisk sårbares egen arbejdskraft ved at inddrage dem og give dem et reelt medansvar for at løse denne opgave altså empowerment jf. kontanthjælpsreformen side 5. Det er min erfaring som IT-faglærer på en handelsskole, at de svageste elever faktisk kan matche de dygtigste, når det handler om at være kreativ som feks. ved udvikling af messeudsmykning og salgsmaterialer: plakater, brochure, flyers og ikke mindst hjemmesider 5. Samtidig kan mange merkantile arbejdsopgaver løses uafhængigt af tid og sted, så man kan fokusere på det, der rent faktisk præsteres frem for tidsforbruget. Man kan også arbejde med hjemme eller fjernarbejdspladser og gøre skole/virksomheden til knudepunktet i en organisation, der breder sig ud over et større område, feks. en hel region. Man kan tilrettelægge individuelle uddannelses og arbejdsforløb, som tilgodeser den sårbares udfordringer og understøtte en personlig recoveryproces. En del af undervisningen / arbejdsopgaverne kan ligefrem fokusere på sygdomsforståelse mm. Lotte Mose 6 har lavet et udkast til et rehabiliteringsforløb, der indeholder fag som NADA, gåtur, meditation, livskunst osv. Hvis man supplerer dette forløb med HGrecovery vil det give et hurtigere og praksisnært uddannelses- og erhvervsperspektiv, hvor borger måske opdager en interesse eller lystbetonet aktivitet, som motiverer endnu mere til recovery, fx som den unge kriminelle, der får smag for boksning eller anden sport og derefter rehabiliteres. Der kan opnås en synergieffekt ved at arbejde helhedsorienteret med uddannelse, arbejde og sygdom, inden for det merkantile område, da man i forvejen har fokus på udviklingen af personlige, sociale osv. kompetencer, som giver faglighed samtidig med, at det understøtter den personlige udvikling. Effekten kan fx opnås ved at flytte fokus fra terapi eller udvikling af personen, der kan opfattes som navlepillende, til fortællinger om virksomheder jf. narrativ terapi, da det kan være nemmere at beskrive: Er du feks. en lille fiks specialforretning eller en rodet discountkæde, hvilken kvalitet eller service får man hos dig og til hvilke priser, hvor længe holder du åbent osv. Det kan alt sammen overføres til at beskrive en person (hvis man arbejder bevidst med læringen) Jeg forventer at psykisk sårbare med den rette opbakning vil kunne løse merkantile arbejdsopgaver af samme kvalitet som i det øvrige samfund blot med et andet tidsforbrug. Produkterne vil altså kunne konkurrere på almindelige markedsvilkår, og perspektivet er fuld bæredygtighed. Jeg vil i det følgende beskrive et forslag til, hvordan organisationen overordnet kan opbygges og derefter redegøre nærmere for de enkelte dele. 4 Et Call-center kan fx varetage kontoropgaver for mindre selvstændige erhvervsdrivende, som ikke selv har arbejdsopgaver nok, til en ansat eller ønsker hjælp til at passe telefon ol. 5 SIMU på Struer Erhversskole 6 Lotte Mose, Handicap, social og psykiatri, Struer Kommune fra dagsorden i Socialudvalget

9 8 Struktur Jeg forestiller mig en organisation, som er opdelt i 1. Et uddannelsestilbud, som i samarbejde med den lokale Handelsskole tilbyder det to årige HG-grundforløb 2. Skolepraktik-forløb til færdiggørelse af kontor / handelsuddannelse 3. Virksomhed bestående af: Skole- kursusvirksomhed / call-center / markedsføringsbureau, som ud over at stå for den daglige drift af uddannelses- og praktikforløb tilbyder merkantile arbejdsopgaver for mindre virksomheder og forretninger med 1-2 ansatte, iværksættere og kommunen. Det kan være telefonpasning, hjemmesideudvikling og opdatering, foldere, oplysningsmaterialer til kampagner, budgettering, registrerings- og kontrolopgaver osv. (eksempler på opgaver fra IT-, salg & service- og erhvervsøkonomi fagbekendtgørelserne) 4. En frivillig del, bestående af de psykisk sårbares egne foreninger, klubber ol., hvor foreningsarbejdet indgår som tema i undervisningen fx udarbejdelse af kampagnemateriale i forbindelse med Sindets dag. Den overordnede ide er, at elever og praktikanter uddannes ved at udføre arbejdsopgaverne i virksomhedsdelen, idet anerkendelse, medinddragelse og empowerment virker motiverende. Det skal simpelthen være en skole, hvor eleverne uddanner hinanden og sælger de færdigheder, som de opnår (jf. Bilag A, Pædagogikumspeciale og Bilag B, IT i OLC). Metoderne er helhedsorienteret undervisning, der bygger på AFEL (ansvar for egen læring), PEEL, som er et australsk projekt med fokus på at lære at lære samt Deweys erfaringspædagogik, som siger, at den enkleste og mest rationelle måde at lære på, er ved at gøre tingene i praksis og dermed lære af dem. Det hele organiseres som en Lærende organisation jf. Senges teorier. Se forskellene på Den lærende og den ikke lærende organisation i Bilag C. Udfordringen består i at adskille de enkelte dele af virksomheden fra hinanden og holde styr på, hvornår den enkelte er elev, praktikant, ansat eller frivillig, af hensyn til lovgivning, bevillinger osv. I praksis vil og skal disse grænser nemlig helst være usynlige, underordnet om den enkelte studerer eller udfører sine arbejdsopgaver. Skole Skoledelen er den vigtigste del i hele strukturen, for den sikrer, mulighed for fortsat udvikling og progression i nærmeste udviklingszone. Alt for mange arbejdspraktikker fokuserer på simple og ensformige arbejdsopgaver, som den enkelte alene udfører, fordi vedkommende skal (ydre motivation), mens medindflydelse og ansvar vækker den indre motivation, som får personen til at arbejde af lyst. Psykisk sårbare mennesker kan ikke bare tage sig sammen og udføre meningsløse arbejdsopgaver, for når man laver pligtarbejde, dannes der kortison, og en overproduktion kan føre til stress og depression eller fastholde sygdommen og dermed hindre helbredelse. Kortisonniveauet falder, når man er i flow og udfører lystbetonede aktiviteter.

10 9 Man kan understøtte den enkeltes recovery med værdsættende metoder som feks. AI (Appreciative Inquiry værdsættende undersøgelse), en metode til læring og udvikling, der bygger på positive oplevelser, Storyline eller Narrativ terapi, hvor man fx indlever sig i en virksomhed og arbejder med at omdefinerer den rolle, som eleven tidligere har haft på arbejdsmarkedet. Det er i skoledelen, man kan nedbryde alle arbejdsopgaver i læringsaktiviteter og planlægge samt evaluere de individuelle forløb. Det er her, der er en overordnet plan for, hvad der skal læres og værktøjer (elevplan.dk 7 ) til at dokumentere udviklingen. I bilag E på side 27 gennemgår jeg et eksempel på en uddannelsesplan for en eksisterende HG-uddannelse og anviser, hvordan man kan tone den mod recovery. For overblikkets skyld vil jeg først gennemgå de øvrige elementer i strukturen. Skolepraktik En almindelig HG-uddannelse består normalt af 2 år på skole og 2 år med praktik i en virksomhed, hvor der er indlagt skoleperioder. HG-recovery er opbygget, så grænserne mellem skolegang og praktikforløb flyder mere ud, og principielt kan være usynlige for eleven. De enkelte læringsaktiviteter kan styres i Elevplan.dk, underordnet hvor de kommer fra og i hvilken rækkefølge. Det åbner op for, at hele uddannelsesforløbet veksler mellem skole og praktik, afhængigt af, hvad der er hensigtsmæssigt for den enkelte. Fx kan man forestille sig, at nogle elever har brug for længere tids træning af en færdighed i virksomhedsdelen, før der kan indlæres noget nyt. Og nogen finder måske en niche, hvor de stopper selve uddannelsesforløbet og bliver (delvis) selvforsørgende inden for dette område. Skolepraktikken kommer således til at foregå på arbejdspladsen, som er beskrevet herunder. Virksomhed (socialøkonomisk) Selve skoledelen fungerer som en arbejdsplads, hvor der skal være ansat lærere og øvrige støttepersoner til at lede det overordnede projekt. Derudover kan alle de projekter, som startes, udvikle sig til almindelige arbejdspladser. Det er altså arbejdspladser i arbejdspladsen De starter som skoleopgaver og udvikler sig efterhånden til indtægtsgivende arbejdsfunktioner eller selvstændige virksomheder. Det er også sådan, det etablerede skole-/arbejdssystem fungerer, men i HG-recovery fungerer det inden for samme ramme, hvilket giver mulighed for mere kreative jobbeskrivelser og uddannelsesforløb i et kendt miljø. Mange elever, syge ol. tabes netop, når de skifter fra system til system (fx fra sygdagpenge til dagpenge eller kontanthjælp). I HG-recovery opereres der med livslang opfølgning og en helhedsorienteret indsats, set fra elev eller borges synsvinkel. Jf. notatet om Gennemførelse af IT-undervisning i OLC (Open Leaning Center) i Bilag B, er selve skolen en virksomhed, og man kan forestille sig et gennemgående Call-center og en vikar-funktion udover de virksomheder, som iværksættes spontant. Den overordnede struktur er en lærende organisation jf. Senges teorier, hvor arbejdsdelingen sker i en netværksorganisation, der udvikles og forandrer sig efter behov. 7 Elevplan er UNI-C s webbaserede pædagogiske dokumentations- og planlægningsværktøj til erhvervsskoler.

11 10 Her er ledelsens overordnede opgave at sætte dagsorden for virksomhedens kultur, vision, strategi og kernekompetencer. Man kan sige, at ledelsen skal være trendsætter og motiverende, så de fælles visioner opfyldes. Det kræver (jf. Senge), at lederne af virksomheden må påtage sig nye roller. Disse svarer til de læreroller, man arbejder med på en handelsskole Designer Inspirator Steward Konsulent Teacher Kontaktlærer Den daglige drift styres af elever/medarbejdere, som har fået ansvaret for at tage de beslutninger, som er nødvendige for at kunne fremstille og sælge virksomhedens produkter eller serviceydelser. For at blive i stand til det eller fungere i en lærende organisation, skal alle (jf. Senge) lære og løbende arbejde med Personlige visioner Hvad er vigtigt for en Hvad gør man for at nå sine mål Ønske om personlig udvikling (recovery) Fælles visioner Som personlige visioner, men for virksomheden Mentale modeller Man skal kende sit personlige verdensbillede Bearbejde det der begrænser Understøtte det, som giver fleksibilitet, kreativitet og tilpasningsevne Teamlæring 2+2=5 Meta Systemtænkning Se helheder Forstå komplekse sammenhænge Ovenstående styres ud fra miljøterapeutiske principper og understøtter en recovery orienteret praksis jf. Bilag D (om recovery) Perspektivet er, at psykisk sårbare vil kunne løse merkantile arbejdsopgaver uafhængigt af tid og sted. Man kan forestille sig hjemmearbejdspladser eller konsulenter, der med opbakning fra et Call-center (skolen) kan påtage sig arbejdsopgaver på regning, så arbejdsgiver undgår udfordringerne ved alternative ansættelsesforhold. Alt bureaukrati varetags således af den socialøkonomiske virksomhed, både som skoleopgaver (der selvfølgelig er lærerstyret), og som almindeligt lønarbejde. Et Call-center vil kunne løse forlags- eller manager-opgaver for kunstnere og på den måde understøtte et kreativt arbejdsmiljø, hvor der arbejdes med sang, musik, teater, skrivning, kunsthåndværk osv. samt motion og kost. Det kan gøres som en del af den enkeltes recovery og som tema i undervisningen, der understøtter udviklingen af de merkantile kompetencer jf. tankerne i Storyline. Derudover kan de kreative fag understøtte budskabet om psykisk sårbarhed fx som supplement til foredrag ol. Man kan ligefrem lave forestillinger, lige som De splittergale, der er en teatertrup fra Århus, hvor de fleste af truppens medlemmer har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. En stress-revy kan sikkert udvikles til en givtig forretning

12 11 Frivilligt arbejde Der eksisterer allerede en del frivillige, sociale foreninger fx inden for SIND (afdelinger eller klubber), som drives af de sårbare selv sammen med frivillige. Jeg er selv med i Ringkøbing kredsen, og det er tydeligt, at klubberne her har brug for hjælp til at synliggøre sig og hverve nye medlemmer, foruden det helt basale i forbindelse med at drive forening. De frivillige, sociale foreninger har til gengæld værdifulde erfaringer med psykisk sygdom og alt det, som følger med. Derfor vil det være optimalt, hvis man kan gøre brug af hinandens kompetencer. Det kunne fx ske ved at inddrage foreningsarbejdet som det fjerde ben i HG-recovery modellen. Samarbejdet med foreninger kan forhåbentlig bidrage med ressource stærke frivillige, herunder de pårørende, som er en væsentlig faktor ved de fleste recoveryprocesser på både godt og ondt Cafe, revy, kurser, arrangementer, overnatning, loppemarked, web-handel mm. Som nævnt flere gange i det foregående, er der meget vide rammer for hvilke projekter, man kan starte op inden for HG-recoverys rammer. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser Vestjylland hører til Udkantsdanmark som har hårdt brug for vækstinitiativer. Der fokuseres allerede på turisme og det er et erhverv, hvor psykisk sårbare vil kunne bidrage, hvis de får en handelsuddannelse, eller kan arbejde i et beskyttet miljø. Der indgår mange merkantile arbejdsopgaver, når man fx arrangerer ture i naturen, tilbyder forplejning og underholdning eller overnatning det hele skal jo sælges Alene det, at ha en anderledes skole/virksomheds institution, kunne gå hen og blive en turistattraktion Det nye wellnescenter, som bygges på Struer havn, kunne inspirere til at kombinere afslapning og stress-kurser eller information om stress. Stress og depression er en kæmpe udfordring for samfundet og derfor er det oplagt at ha fokus på det forebyggende arbejde Helhedsorienteret empowerment handler netop om, at den enkelte bearbejder sin egen situation og bliver i stand til at videreformidle erfaringerne Hvis de psykisk sårbare inddrages i udfærdigelsen af informationsmaterialer og kampagner for det offentlige, kan de bla. bidrage til: Empowerment Meningsfulde rehabiliteringsforløb Større påvirkning og adfærdsændring, når budskabet kommer fra en ligesindet Medarbejderudvikling af de offentlige ansatte, der skal arbejde strategisk fremfor udførende Flere hænder til de samme arbejdsopgaver Relativt lavere lønudgifter Engagerede og tilfredse borgere Mm.

13 12 HG-Struer kontra HG-recovery HG-uddannelsen, der er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb, tager normalt op til 4 år, og de korteste forløb sigter mod og giver adgang til uddannelse indenfor 1) Butiksmedhjælper 2) Kontorservice 3) Kundekontaktcenter 4) Kundekontaktcenteruddannelsen Og det er lige præcis de uddannelser, der vil være brug for i et Call-center i HG-recovery modellen. I bilag E har jeg beskrevet hvordan man kan gennemføre HG-recovery skoledelen inden for en eksisterende undervisningsplan. Sammenfattende kan man sige: Der er ikke adgangsbegrænsning til den almindelige HG-uddannelse. Forløbet kan tilpasses eleven individuelt ud fra en realkompetencevurdering, og kun fantasien sætter grænser for, hvilke tiltag der kan inddrages i uddannelsen for at hjælpe den svage elev igennem. Udover grundfagene dansk, engelsk, samfundsfag, erhvervsøkonomi, It og salg & service, kan man oprette valgfag og fx supplere med fag / kurser, man allerede har inden for psykiatrien. Det kan være terapi, både individuelt og i grupper. Man kan arbejde med Nada, som er akupunktur, der formindsker medicinforbrug mm. Handicap, social og psykiatri i Struer 8 har lavet et udkast til psykisk rehabilitering, og noget lignende kunne gennemføres sideløbende med en uddannelses- og beskæftigelsesindsats som HG-recovery, hvor de forskellige elementer som gåtur, meditation, livskunst osv. gøres til fag på skemaet. Man kan også arbejde med IT-rygsæk, som er særlig velegnet til ordblinde, men programmerne kan bruges af mange andre fx tale til tekst programmer for dem, som ikke kan skrive på et tastatur eller bare gør det langsomt. På HG-Struer arbejdes der med temaområder, som er tværfaglige projekter, hvor eleverne i tre uger efterligner virkeligheden. Projekternes indhold er identisk med de projekter, jeg har beskrevet under HG-recovery som skole, virksomhed og som frivilligt arbejde. Men i forhold til den almindelige HG-uddannelse er det meningen, at projekterne i HG-recovery fortsætter ud over de tre uger og føres rigtigt ud i livet. Niveauet på HG giver mulighed for, at stort set alle kan få et uddannelsesbevis, og HG-recovery vil derfor være en uddannelse, som ligger fuldstændig på niveau med andre erhvervsuddannelser. Selv om skoledelen umiddelbart kan etableres inden for den gældende lovgivning, vil det i praksis kræve et større forarbejde at skabe rammerne og planlægge den konkrete undervisning, samt finde / uddanne undervisere / personale med de nødvendige kompetencer. Og de kompetencer kan måske først udvikles under selve projektgennemførelsen /Dagsorden%20ID2710/Bilag/Punkt_55_Bilag_2_Psykisk_rehabilitering_eksempel.pdf

14 13 Tanken er, at der udvikles en fællesviden blandt lærer og de medarbejdere i socialpsykiatrien og jobcentre som allerede har kontakt til borgeren. På den måde kan man undgå dobbeltarbejde, hvor borgeren skal forholde sig til flere instanser. Det giver både en bedre service og en besparelse for samfundet. Man kunne fx lave et pilot projekt med fokus på IT-undervisningen niveau F-D, som jeg allerede har beskrevet i bilag B. Selv om det her og nu ikke fører til en hel erhvervsuddannelse, vil det give vigtige erfaringer samtidig med, at en gruppe sårbare får meningsfuld beskæftigelse, og der etableres en ny social økonomisk arbejdsplads Udfordringen er, at finde relevante samarbejdspartnere og den mest hensigtsmæssige målgruppe at starte op med. Det kan være borgere fra en relativ stor radius, da projektet netop lægger op til at eksperimentere med hjemmearbejdspladser og fjernstudier - hvilket også kan lægge grundstenen til på sigt at oprette satellitter andre steder i landet Det er mit håb, at denne rapport kan danne udgangspunkt for et samarbejde om at skabe meningsfulde rehabiliteringsforløb inden for det merkantile område. Jeanette, Struer, maj 2013

15 14 Bilag A - Pædagogikum speciale I år 2002 udarbejdede jeg et pædagogikum speciale ved DEL (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse) i Århus, med emnet: Helhedsorienteret undervisning på HG. Den overordnede problemformulering var: Hvordan kan jeg i et helhedsorienteret undervisningsforløb sikre mig, at UV-målene for de enkelte fag opfyldes? Konklusionen var bla.: Jeg har med udgangspunkt i hensynet til elevernes opfattelse af helhed og relevante arbejdsfunktioner lavet en case, hvor eleverne skal forestille at være kursusudbydere. Eleverne skal lære sig nogle funktioner i et program for at blive i stand til at lære det videre. Jeg har beskrevet et helhedsorienteret undervisningsforløb, der bygger på induktive og funktionelle principper. Det giver eleven mulighed for at prøve virkeligheden, og opfattes som meningsfyldt. Undervisningsmetoderne er en overordnet case, der skal gennemføres som et produktivt gruppearbejde, hvor jeg vha. milepælsmøder fremtvinger dialogen. Jeg har valgt nogle konkrete funktioner fra programmerne i en officepakke og giver eleverne mulighed for at tilegne sig stoffet i den rækkefølge deres aktivitet, engagement og personlige indsats fører dem. Opgaveformuleringen (Bilag A-1) lægger op til, at eleverne selv kan inddrage andre stofområder. Jeg har lavet et forslag til en lokal undervisningsplan (Bilag A-2), hvor ideen er, at der foregår traditionel undervisning de første fire lektioner. De sidste fire (to) timer bruges på: Gennemgående projekter f.eks. Kursusudbyder (Bilag A-1) Kontaktlærersamtaler Lærermøder Evt. IT og valgfaget multimedie Lektier På den måde kan jeg organisere undervisningsforløbet i forhold til resten af HGuddannelsen, så det indgår som en helhed i stedet for at være et selvstændigt forløb. Jeg mener, at kontaktlærerrollen er vigtig, når undervisningen skal tilrettelægges helhedsorienteret med hensyn til elevens opfattelse af helhed. Både konsulent og inspiratorrollerne understøtter også helhedsorienteret undervisning. Jeg sikrer mig, at UV-målene for de enkelte fag opfyldes i et helhedsorienteret undervisningsforløb ved først at planlægge ud fra hensynet til elevernes opfattelse af helhed og relevante arbejdsfunktioner, og til sidst afstemme med bekendtgørelsen

16 15 Bilag A-1 Kursusudbyder - opgaveformulering Eleverne skal arbejde i et kursuscenter, hvor de udvikler kursusmaterialer og gennemfører kurser. Når alle 6 grupper (af 3-4 personer) har færdigudviklet et kursus, skal grupperne uddanne og teste hinanden. Introduktion af opgaven med følgende fokuspunkter: Kursusudbyder I skal arbejde i et kursuscenter, hvor I udvikler og gennemfører kurser Grupperne arbejder med hver sit program: Word, Ecxel og PowerPoint Når alle grupper har færdigudviklet et kursus, skal grupperne uddanne og teste hinanden Arbejdsmetoder I bestemmer selv hvordan gruppen vil arbejde! I bestemmer selv hvordan gruppen vil lære funktionerne, dvs. hvilke materialer I vil bruge! I bestemmer selv hvordan gruppens undervisningsmateriale skal se ud! I bestemmer selv hvordan gruppen vil undervise! Milepæl I har mulighed for at lave en sjov og anderledes undervisning Vær kreativ!!! Hver gang I kommer til en milepæl, skal I planlægge et møde med mig. På mødet skal I Fremlægge Jeres foreløbige arbejde Redegøre for de valg I har foretaget Vurdere om Jeres tidsplan kan overholdes Jeg fungerer som konsulent. Jeg stiller spørgsmål og kommer med gode råd. I træffer alle beslutninger Hvad skal vi lære af opgaven - hvad er eksamensrelevant? Funktionerne i programmerne Brug af en computer Hvordan lære man egentlig??? Planlægge arbejdsopgaver Oprettelse af en virksomhed Arbejdsopgaver i en virksomhed Samarbejde - herunder brug af konsulenten

17 16 Opgaver Find på et navn til jeres kursuscenter Aftal hvem der er chef, sekretær, bogholder samt underviser og diskuter følgende: Hvilke forventninger har I til hinandens deltagelse Hvordan vil I løse evt. konflikter (milepæl 1) Undersøg programmet Word /Excel /PowerPoint (kun et program til hver gruppe) Hvad kan programmet bruges til? Hvordan udfører man funktionerne i skemaet Funktion Word Excel PowerPoint Start program Start en ny opgave Gemme løbende Lukke en opgave Lukke programmet Åbne en gemt opgave Indsætte tekst Formatere tekst Justere tekst Flytte tekst Ændre margen (milepæl 2) Hvordan gør man? Indsætte billede fra Multimedieklip Indsætte billede fra fil Ændre størrelsen på billede Indsætte tabel Ændre kolonnebredde Tegne rammer Tegne skygger Flette celler Opdele celler Indsæt rækker og koloner Indsæt siddehoved og sidefod Indsæt tekstboks Indsæt WordArt Udskriv (milepæl 3) Indsæt sideskift Ændre linjeafstand Lav stavekontrol Indsæt orddeling Lav brevfletning Indsæt formler Kopier formler Brug autosum Formater tal Indsæt diagram Indsæt baggrund Indsæt design Indsæt overgange Indsæt animation Brug visninger Sæt i kiosk Indsæt organisationsdiagram Lav kursusmateriale (milepæl 4)

18 17 Planlæg hvordan I vil undervise de andre grupper Opstil nogle regler for, hvornår medlemmerne fra de andre grupper har bestået jeres kursus Lav kursusbeviser (milepæl 5) Gennemførelse af kurserne (uge??) Alle skal bestå 3 programmer (i må ikke teste jer selv, dvs. I skal gennemføre konkurrentens kursus, for at få et kursusbevis) Lav aftaler med de andre grupper, så nogen af gruppemedlemmerne underviser, mens andre får undervisning i byen Brug en kalender så I kan holde styr på alle aftalerne (milepæl 6) Hver gang I når til en milepæl, skal i fremlægge Jeres arbejde for mig, så vi i fællesskab kan diskutere, hvordan I løser opgaven og om der er behov for ændringer af Jeres arbejdsmetoder

19 18 Bilag A-2 Forslag til en lokal undervisningsplan Skitse til lokal undervisningsplan Uge Indhold 1-4 lektion Indhold 5 8 lektion HG Intro Den professionelle elev Kursusudbyder Vi arbejder i en objektorienteret 7. linje-stabs organisation Perioden afsluttes med en 10. Forældre / familiedag, hvor vi 11. Tilbyder kurser Vi vil være mere effektive og 17. Organiseres derfor efter 18. funktionsprincippet Vi har fokus på intern 21. kommunikation Perioden afsluttes med en messe for 24. folkeskoleelever, hvor vi tilbyder 25. smagsprøver på alle skolens fag Vi arbejder projektorienteret Vi har fokus på ekstern kommunikation Perioden afsluttes med en messe for 33. Den lokale handelsstandsforening og 34. Små selvstændige erhvervsdrivende Vi formidler praktikaftaler 37. Vi viser eksempler på arbejdsopgaver, vi kan 38. tilbyde at udføre, når vi kommer på HG2 Uge HG2 1. Vi arbejder i en netværksorganisation Vi er et vikarbuerau 38. Vi laver Young Enterpirce

20 19 Bilag B - Gennemførelse af IT-undervisning i OLC (Open Leaning Center) Tankerne om HG-recovery udspringer af mit arbejde som IT-faglærer og bygger videre på ide en om at bygge hele HG-uddannelsen op omkring faget IT. Jeg mener, at IT kan indgå naturligt i alle andre fag og faktisk ikke har nogen berettigelse som et selvstændigt fag (på E niveau). Tværtimod bør IT være et redskab på lige fod med lommeregnere, kuglepenne og bøger. Hvis IT fungerer som et værktøj, der understøtter undervisningen, kan eleverne lære IT simpelthen ved at bruge det - og så er der mere tid til fordybelse i de øvrige fag. Derfor har jeg i år 2006 beskrevet, hvordan man kan planlægge IT-undervisningen på Struer Erhvervsskole, så den på sigt overflødiggør sig selv og understøtter de øvrige fag samt kompetencemål. Målet er at skabe et miljø, hvor det er muligt at tilbyde eleverne forskellige moduler indenfor IT, der tilsammen giver IT-kompetencer svarende til niveau F-C. Det er tanken at konvertere samtlige lærertimer i IT til tilstedeværelse i OLC, således at teoriundervisning, udarbejdelse af opgaver, rettelse af disse samt opfølgning på den enkelte elevs standpunkt alt sammen foregår inden for OLC s åbningstid. Intentionen er at undervise eleverne enkeltvis eller i grupper, så undervisningen ikke kræver en hel klasses tilstedeværelse. Herved bliver det muligt at tilbyde flextid i IT-undervisningen, så elevernes mellemtimer kan udnyttes mere hensigtsmæssigt. Det giver også mulighed for at tage hensyn til elevens fritidsjob, køretimer o.lign. Eleverne gives mulighed for at gennemføre IT-undervisningen på forskellig tid. Den kvikke elev er hurtig færdig og så har læreren mere tid til den mindre kvikke. Evalueringen sker altså ud fra det, eleven har lært, frem for den tid eleven har deltaget (sovet!) dvs. fokus på realkompetencer. Undervisningen bygges op omkring en Case: Drift af OLC Eleverne inddeles i selvstyrende arbejdsgrupper med forskellige ansvarsområder. Eleverne skal have en stor grad af medindflydelse, men rammen fastsættes af modulopgaver, som skal være løst, før godkendelse af modulet i elevplan. Modulopgaverne tænkes udformet som konkrete arbejdsopgaver i OLC, hvor eleverne f.eks. selv registrerer tilstedeværelse og fordeling af opgaver samt vedligeholder pc er, netværk osv. I Bilag B-1 er første udkast til opgaver der skal formuleres før projektstart. Opgaverne formuleres så de tager hensyn til både de dygtige og de mindre dygtige elever samt til forskellige læringsstile og intelligenser mm. Der er en stor læring i at lade eleverne rette hinandens opgaver, men dette bør følges op med (lærerovervågning) elektroniske opgaver à la PC-kørekorttest. Der er muligvis midler til udarbejdelse af caseopgaver i UVM!

21 20 Ovenstående gør undervisningen mere praktisk. Eleverne motiveres gennem inddragelse og medindflydelse, hvilket, jeg forventer, vil højne arbejdsmoral og ansvarlighed. Det er min erfaring, at metoden har en positiv effekt på tilstedeværelsen og opgaveafleveringen (Forsøg: PG-projekt, Undervisning 2004, Konsulent ved SIMU, Praktik i kantinen) Perspektivet er en bæredygtig, helhedsorienteret undervisning med IT som igangsætter. Der kan skabes forbindelse til de øvrige fag ved at udarbejde vejledninger for forskellige måder at aflevere opgaver på f.eks. Rapport Brev Brochure Hjemmeside Præsentation Plancher Plakat Reklame Vejledning Håndbog Budget, resultatopgørelse, balance, kontoplan (regneark og diagram) Eleven skal have indholdet rettet af faglæreren og opsætningen af IT-læreren. Opsætning tæller for aflevering i IT, indtil faglæreren er i stand til at rette IT-delen (herved fungerer OLC også som et center for medarbejderudvikling!) Eleven tilbydes mulighed for at få rettet flere ITopgaver og forhåbentlig opnå større betjeningskompetence på niv. F-E. IT-undervisningen bliver relevant og vedkommende, som et naturligt redskab i (studie) hverdagen og bygger bro til de øvrige fag. Centrets arbejdsmetoder understøtter desuden flere af de merkantile kompetencer, hvorfor det er relevant at bruge nogle af disse timer i Centret, f.eks. Personlige og sociale kompetencer Virksomhedskompetencer Kommunikative og teknologiske kompetencer Skriftlige kommunikative kompetencer Informationsteknologiske kompetencer Et valgfag som lektieværksted er også naturligt i OLC, ligesom arbejdsugerne i Tema-fag på HG og arbejd selv timer på TD. Brobygning og præsentationsforløb for folkeskoleelever, herunder Struer Erhvervsskoles Iværksætterlinien kan også gennemføres i OLC. Det er en forudsætning, at OLC drives som en lærende organisation med en vision og et fælles værdisæt som f.eks. det Girafsprog bygger på. Det fælles fodslag skal få elever og lærere til at tage ejerskab for Centret

22 21 På sigt vil det være relevant at udbyde kurser til erhvervslivet (AMU)inden for IT, kommunikation, afklaring osv., som kan gennemføres i centret. Det at blande unge og voksne skal medføre en mere professionel indstilling hos de unge, til det at modtage undervisning samt kontakt til erhvervslivet. Omvendt kan de unge være med til at videreformidle nye læringsstile. Frokost, rengøring, pedelturnus, hvor eleverne selv planlægger og gennemfører, kan også styres fra centret. Formålet er at undgå at servicere / forkæle de unge og derved passivisere dem. I stedet kan vi gennem dialog være med til at udvikle de værdier, som vores samfund skal bygge på i fremtiden, f.eks. Sund mad Der kan etableres bibliotek i OLC og derved udnytte bibliotekarens timer og kompetence der. Ved at anbringe HG-sekretæren i centret kommer vedkommende i bedre kontakt med eleverne. Samtidig kan vedkommende være et forbillede for eleverne. Det giver kontakt til det virkelige liv. Det ideelle vil være, hvis vedkommende er i stand til gradvist at slippe kontrollen med de traditionelle kontrolopgaver og overlade ansvaret for dem til eleverne: fravær og andre registreringer. Dvs. hvis vedkommende magter at indgå i et samarbejde på OLC,s præmisser = værdsættende. Det vil se godt ud med en kontorelev!

23 22 Bilag B-1 - Eksempler på modulopgaver inspireret af de respektive fagbilag: Niveau F Arbejdsmiljø Gennemgå OLC s arbejdsmiljø Skaf fysioterapeut, der kan informere om arbejdsmiljø Udarbejd vejledninger til korrekte arbejdsstillinger, indretning osv. Designhåndbog Udarbejd skabeloner for centret, eller centrets skabeloner trænger til et tjek Aflever opgaver fra andre fag, hvor opsætning og layout rettes i IT Computer Registrering af centrets HW og SW Mangler vi noget? Vejledning i brug, indkøb osv. Lav ordbog Mail og Internet Meget kommunikation i centret foregår skriftligt. F.eks. forespørgsel om undervisning o.l. Niveau E Sagsbehandling Opstil eller revider regler for OLC s sagsbehandling / kommunikation Tjek skabeloner mm. Lovgivning Undersøg og lav opslag, så alle på OLC er bekendt med reglerne Internet Bruges i alle sammenhænge Lav etiske regler osv. Niveau D Netværk Opsætning og drift af OLC s netværk Opsætning af post- og webserver Webs Centrets hjemmeside Vejledning af elever, der laver hjemmeside i forbindelse med projekter osv. Udarbejdelse af webs for lokale butikker, foreninger mm. E-Handel Køb af udstyr til Centret Vi skal vel sælge det vi laver??

24 23 IT-politik Opstille eller revidere politikker for OLC, herunder backuprutiner, regler for spil osv. Samt håndhæve dem! (Lav spillecafé og drive/passe den) Niveau C Database Føre regnskab med tilstedeværelse Føre regnskab med opgaveafleveringer Føre regnskab med brugerlicenser, hvilke maskiner har hvilke programmer Udlån af PC er, kamera mm. Styre brug af lærer/konsulent f.eks. tidsbestilling Systemudvikling Det hele skal udvikles! Organisation / ledelse Vi gør det i praksis og lærer teorien derigennem.

25 24 Bilag C Den lærende organisation Lærende organisation Ledelse: Ledelsen er lyttende og anerkendende. Nytænkning belønnes. Informationer, der udfordrer den herskende forståelse, overvejes ekstra nøje. Ikke lærende organisation Ledelse: Ledelsen fortæller de ansatte, hvordan tingene skal være. Ansatte udsættes for kritik, hvis de ikke lever op til ledelsens normer. Informationer, der udfordrer den herskende forståelse, ignoreres eller afvises aktivt. Feedback: Der lyttes til kritikkens indhold. Man fokuserer ikke på personen eller formen. Nye forslag mødes med: Det var måske en god ide Feedback: Kritiske personer kaldes negative eller brokkehoveder Nye forslag mødes med: Det har vi prøvet eller Sådan gør vi ikke her. Struktur og regler: Fokus er på mål og resultater. Struktur og regler: Fokus er på regler og procedurer. Fejl og ulykker: Fejl, utilsigtede hændelser og ulykker registreres og diskuteres for at forebygge gentagelser. Fejl og ulykker: Fejl, utilsigtede hændelser og ulykker søges skjult. De skyldige mødes med negative sanktioner. Belønning: Lønsystemet og andre former for belønning opfordrer til vidensdeling og nysgerrighed. Belønning: Lønsystemet og andre belønningsformer belønner ansatte, der individuelt har ydet en god indsats. Kontinuitet: Erfaringer og læring er delt mellem mange ansatte og indbygget i de måder, organisationen fungerer på. Kontinuitet: Erfaringer og læring forsvinder, når enkeltpersoner forlader organisationen.

26 25 Bilag D - Recovery Recovery handler om at komme sig og komme videre efter psykisk sygdom, og gør dermed op med opfattelsen af, at en psykisk sygdom er kronisk. Recovery er en tilgang eller perspektiv, hvor målet er at fremme de faktorer for den enkelte, der øger mulighederne for vedkommendes recovery Der arbejdes med to typer af recovery: total recovery, tilstræber et fravær af psykotiske symptomer og tilbagevenden til det funktionsniveau, man havde før sygdommen. social recovery, sigter imod en især økonomisk og boligmæssig uafhængighed, mens personen stadig godt kan have visse symptomer og fortsat kan have brug for medicin. Recovery i tal I dag er det kendt, at mellem 1/3 og 1/4 kommer sig helt efter alvorlig psykisk sygdom og kan vende tilbage til funktionsniveauet før sygdommen, mens en lignende del (ml. 1/3 og 1/4) kommer sig socialt og opnår et funktionsniveau, så en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet kan være realistisk. Resterende 1/3 kommer sig på andre måder (Videnscenter for socialpsykiatri, 2010 og 2002, Psykiatrifonden, Toper, 2002, Harding, 1988, Warner 1994). Det betyder at... Psykisk sygdom, heller ikke de såkaldt tunge diagnoser, er eller bliver kroniske. Tidlig indsats gør en forskel for helbredelsesforløbet. Pårørende (i bred forstand) kan gøre en forskel i forhold til den enkeltes muligheder for hel eller social recovery. Social aktivitet og terapi vurderes som værende væsentligere for den enkeltes mulighed for at komme sig end ren medicinsk behandling. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet hæftet: 100 ideer til recovery-orienteret arbejde. Hæftet er baseret to overbevisninger: For det første er recovery noget, mennesker med psykiske problemer arbejder hen imod og oplever. Det er ikke noget, medarbejderne kan gøre en person. Deres rolle er at støtte den pågældende under rejsen mod recovery. For det andet er rejsen mod recovery individuel. Den bedste måde at støtte et menneskes recovery på varierer fra person til person. Eftersom der ikke findes en ideel eller rigtig indsats, er det heller ikke muligt at give trinvise instrukser om, hvordan medarbejdere kan understøtte recoveryprocesser. Derfor skal inspirationshæftet mere opfattes som en oversigtsplan, end en egentlig detaljeret rejseplan.

27 26 De grundlæggende forskelle på recoveryorienteret og traditionel praksis er behandlet af flere forfattere med erfaringer fra forsøg på at ændre psykiatrisk og socialpsykiatrisk praksis til en mere recovery-venlig tilgang 9, og nogle af forskellene er vist i tabelen herunder. Forskelle mellem traditionel og recovery-orienteret praksis Traditionel tilgang (Tilsyneladende værdifri) Medarbejderansvar Kontrolorienteret Magt over folk Videnskabelig Patografi Psykopatologi Diagnose Behandling Medarbejdere og patienter Randomiserede, kontrollerede forsøg Systematiske vurderinger Dekontekstualiseret Beskrivelse Fokus på sygdommen Sygdomsbaseret Værdier og magtforhold Recovery-orienteret tilgang Værdicentreret Personligt ansvar Valgorienteret Grundbegreber Vækker magten i folk selv Humanistisk Biografi Vidensbase Arbejdspraksis Negative erfaringer Personlig mening Vækst og opdagelse Eksperter gennem uddannelse og erfaring Vejledende fortællinger Basseret på rollemodeller Inden for en social kontekst Forståelse Fokus på personen Baseret på personens stærke sider Basseret på reduktion af negative hændelser Baseret på håb og drømme Personen tilpasser sig programmet Belønner passivitet og efterlevelse Omsorgen koordineres af eksperter Bekæmpelse af sygdom Bringe under kontrol Efterlevelse Tilbagevenden til normalitet Medarbejderen tilpasser sig personen Fostrer empowerment Selvstyring Mål med indsats Fremme af sundhed Selvkontrol Valg Forandring 9 Rethink, Sundhedsstyrelsen

28 27 Bilag E - HG-Struer (Handelsskolens grunduddannelse) tonet med recovery I det følgende vil jeg uddybe, hvordan man kan gennemføre HG-recovery i praksis. Det vil jeg gøre ved at forklare hvordan HG-uddannelsen gennemføres på en almindelig handeskole, for at give et overblik over de forudsætninger, som HG-recovery bygger på. Meget af teksten er taget direkte fra Undervisningsplanen for HG Struer og jeg har suppleret med mine tanker om, hvordan undervisningsplanen kan gennemføres i HG-recovery. HG-uddannelsen, der er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb, tager normalt op til 4 år. Figuren viser et eksempel på uddannelsesforløb, hvis man begynder på skole. Kilde: Undervisningsplan for HG Struer Trin 1 uddannelserne, dvs. de korteste forløb, sigter mod og giver adgang til: 1) Butiksmedhjælper 2) Kontorservice og ved tilvalg af dansk D, og it D 3) Kundekontaktcenter 4) Kundekontaktcenteruddannelsen Og det er lige præcis de uddannelser, der vil være brug for i et Call-center i HG-recovery modellen.

29 28 Optagelseskrav På HG Struer foretages der en kompetencevurdering, for at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplering af tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb, anden uddannelse, vurdering af reelle kompetencer, særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis: 1. fritagelse for eksamen og/eller for undervisning, 2. praktikophold i virksomheder, 3. mulighed for at arbejde mere med de obligatoriske fag, 4. fag på højere niveau, 5. særlig støtte. Kilde: Undervisningsplan for HG Struer Det betyder i praksis, at der ikke er adgangsbegrænsning til uddannelsen, men at forløbet kan tilpasses eleven individuelt ud fra en realkompetencevurdering og kun fantasien sætter grænser for, hvilke tiltag der kan inddrages i uddannelsen, for at hjælpe den svage elev igennem. Realkompetencevurderingen giver også mulighed for at give merit, hvilket giver mulighed for at fokusere indsatsen på de udfordrende områder. Der er ikke noget krav om, at uddannelsen skal gennemføres inden for en bestemt tidsramme og man kan i princippet veksle frit mellem grund- og hovedforløb afhængig af uddannelsesinstitutionen og uddannelsespraktikstedets ressourcer. 10 Indhold i HG-uddannelsen Grundforløbet er opbygget af følgende fag: Grundfag Der undervises i grundfag, som er handelsskolens traditionelle fag. På HG Struer er det dansk, engelsk, samfundsfag, erhvervsøkonomi, It og salg & service. Alle fagene kan tones med recovery, men samfundsfag er ekstra relevant, da man kan bruge elevernes erfaringer som borgere og undervise i konkrete pligter og rettigheder, som har betydning for den enkeltes forståelse af den sammenhæng vedkommende indgår i. En forståelse, som kan give eleven en reel indflydelse på eget liv. Valgfag Med udgangspunkt i elevernes ønsker, lokale behov samt økonomiske rammer tilbydes valgfag, der understøtter såvel den teoretiske som den praktiske del af undervisningen. Pt. udbyder HG Struer grundfag på høje- 10 Grundforløbet skal dog være gennemført før man kan starte på hovedforløbets skoleundervisning.