totalstation, som anvender vinkelmåling og afstandsmålinger

Transkript

1 Besvarede hørings vedr. projekt Klassifikatio af ressourcer 16/06/14 1 Hans- Erik Lund Side og relevante under- punkter Teknisk Efter min opfattelse kan Uddannelse også forekomme i forbindelse med virksomheder, fx i form af autorisation eller cerrtificering. En sådan kan ikke opnås uden at virksomheden har bestået en prøve / audit / assesment / godkendelse. Det er ikke nok at der er ansat medarbejdere med relevante uddannelser og beståede prøver mv., virksomheden skal også godkendes. Eksempler: kloak, VVS, gas, el, asbest- og PCB- renovering, se nærmere på (, ikke accepteret, Overvejes indarbejdet. Delvist accepteret Vi er enige i, at virksomheder også kan have certificeringer (ISO 9000, Fairtrade, Elite- smiley etc.). Vi mener dog ikke, at det nødvendigvis har noget med uddannelse at gøre, så det skal håndteres anderledes end certifikatgivende uddannelser for personer. 2 Hans- Erik Lund Side 23 9 Referencer Redaktionel Udlejningsfirmaet hedder ikke Remirant men Ramirent Rettes Accepteret Dette vil blive rettet. Dette skal dog bemærkes, at rapporten ikke vil blive genudgivet i en redigeret form, men at den vil danne input for et formidlingsmateriale, hvor denne rettelse vil blive taget med i relevant omfang. 3 Hans- Erik Lund Side 23 9 Referencer Redaktionel Loxam er blevet et stort udlejeningsfirma, og bør derfor også medtages. Tilføjes Accepteret Se svaret på 2. 4 Hans- Erik Lund Side 27 J? Teknisk For at kunne fastslå en lokation anvendes ofte en teodolit eller totalstation, som anvender vinkelmåling og afstandsmålinger 5 Hans- Erik Lund Side 27 J? Teknisk Instrumenter, der angiver planer eller retninger er ikke medtaget. Det kan være nivellerinstrument eller rotérlaser til registrering i forhold til vandrette planer 6 Hans- Erik Lund Side 27 J? Teknisk Der foreskrives ofte levering og opstilling af dataloggere til opsamling af diverse registreringer, fx til at registrere vibrationer eller koncentrationer af forskellige luftarter / forurening Vinkelmåling bør tilføjes Delvist accepteret Vi har forudsat at vinkler fastlægges ved at måle afstande og derefter udregne vinkler. Til dette formål anvendes klassen JA. Hvis der forekommer måleinstrumenter, der fastlægger vinkler uden at måle afstande, skal der oprettes en klasse til disse. Dette vil vi undersøge nærmere. Bør medtages Delvist accepteret Se svaret på 4. Bør overvejes medtaget Accepteret Klassen JF Fugtregistreringsudstyr indeholder udstyr, der anvendes til måling/registrering af fugt. Der tilføjes en klasse JG til udstyr til registrering af vibrationer. 7 Hans- Erik Lund Side Teknisk Egenskaben Tidspunkt Bør overvejes suppleret med leveringssted Den specifikke liste, der er gengivet, vedrører digital aflevering - altså efter at byggevarer er indbygget. Dermed er egenskaben Leveringssted ikke så relevant i den sammenhæng hvorimod den vil være meget relevant i et udførelsesscenarie. 8 MT Højgaard s Generel Der henvises til en ikke færdig A104, som er under revision. Få hurtigst muligt færdiggjort A104 De principper der beskrives, er relevante i forhold til den gældende udgave af A104, og er således ikke afhængige af udkommet af den igangværende revision. 9 MT Højgaard s Generel Tager afsæt i A104, som ikke er færdig. Listerne over virksomhedsroller er derfor ikke udtømmende, men mangelfuld. Der mangler fx virksomhedstyper (fx mangler underleverandører) og vidensområder (fx mangler arbejdsmiljø). Arbejdsområde er en sammenblanding af materialer og bygningsdele, der veksles mellem at være overordnet og specifik. Accepteret Disse betragtninger vil blive taget med i forbindelse med det revisionsarbejde af A104 der pågår p.t. 10 MT Højgaard s Generel Ved personroller tages igen afsæt i A104, som ikke er færdig. Se svaret på MT Højgaard s. 14 og og Teknisk Hvorfor viser en illustration, om listerne er åbne eller lukkede, mens en Accepteret Det er en manglende konsekvensrettelse, da der ikke skal stå i feltet om det er en anden illustration viser eksempler taget fra listerne? åben eller lukket liste i Se i denne sammenhæng i øvrigt svaret på Ressourcer hørings R0.xlsx Side 1 af 6

2 Besvarede hørings vedr. projekt Klassifikatio af ressourcer 16/06/14 12 MT Højgaard s Teknisk Virksomhedserfaring ikke kun projekterfaring, men også viden og fx miljøcertificeringer og standard processer 13 MT Højgaard s Teknisk Uddannelse tager igen afsæt i A104, som ikke er færdig. Listerne over arbejdsområdde og vidensområde er kommenteret af MT Højgaard ifm A104 kommentering. 14 MT Højgaard s Generel Ligesom for byggevarer findes der eksisterende datastrukturer og databaser for materiel. (fx ajos.dk) Overvej om der er behov for en yderligere materiel klassifikation. (, ikke accepteret, Delvist accepteret Se svaret på 1. Se svaret på 8. Ikke accepteret Vi har som det fremgår af materialet været opmærksomme på, hvordan materiel klassificeres hos fx diverse udlejere. CCS klassifikation af materiel har dog et scope, der er bredere end udbuddet hos disse udlejere, og derfor er der udarbejdet en mere generel klassifikation. Derudover har vi konstateret, at inddelingskriterierne hos de forskellige udlejere ikke har den fornødne konsistens og klarhed. 15 MT Højgaard s Teknisk Er det nødvendigt med alle de funktionelle systemer til materiel Jævnfør svaret på 14 har vi konstateret, at der er behov for de foreslåede klasser. Vi har i projektet gennemgået materieltyper fra en række kilder, og har i den sammenhæng lagt os fast på de pågældende klasser. Derudover har de scenarier, der er belyst i projektet samt forgængeren ( Begrebsmodel for ressourcedomæne) påvist behovet for disse klasser MT Højgaard s Teknisk Der savnes et hierarki, så de funktionelle systemer brydes ned i delsystemer MT Højgaard s Teknisk Hvad er planen for indarbejdelse af klassifikationskodningen for ressourcer i vore eksisterende systemer? Der tales ikke udelukkende om geometriske objekter, men snarere typer i begrebsmodellen. Derfor er det uklart hvilke objekter det er tiltænkt skal huse de egenskaber der tilskrives hver ressource, samt hvilket system disse skal opbevares i. Delvist accepteret Vi har i analysen ikke fundet det påvist, at der er behov for både at operere med funktionelle og tekniske systemer, som man gør i bygningsdele. Da det forelæggende resultat er første bud på en alment anvendelig materielklassifikation er vi dog opmærksomme på, at den praktiske implementering kan give anledning til at ændre i vores antagelser. Det skal dog bemærkes, at sammenhængen mellem funktionelle systemer og komponenter (og evt. tekniske systemer) ikke er hierarkisk, da fx en given komponent kan anvendes i flere forskellige funktionelle systemer. I første omgang forestiller vi os, at klassifikationen kan anvendes i beskrivelses-, udbuds- og kalkulationssammenhæng. Vi forestiller os ikke, at materielobjekterne skal modelleres geometrisk i bygningsmodeller - selv om dette evt. kunne være relevant i 4D- sammenhæng Ressourcer hørings R0.xlsx Side 2 af 6

3 Besvarede hørings vedr. projekt Klassifikatio af ressourcer 16/06/ Arkidata Generel Kopi af mail til Søren: Kære Torben og Søren Jeg må desværre melde afbud til høringsmødet om ressourcer - eller "de fire M- er" som jeg kalder det. Mandskab Materialer, Materiel og Metoder (incl information) - udfra devisen: Manden tager nogle Materialer og noget Materiel og bearbejder Materialerne med sit Materiel med anvendelse af en Metode (som består af implicit og explicit viden og information om en proces). Jeres forslag om at fravige ved at påstå, at byggeinformation IKKE er en ressource er helt misforstået og ulogisk og forkert. BYGGEINFORMATION ER EN RESSOURCE uanset hvad I aktuelt mener og uanset CCS eller ej. Det er jo bla. derfor det er med i !! I må snart lære at indse, at man ikke kan lave om på virkeligheden, bare fordi man har en smal praktisk eller politisk dagsorden. Der findes masser af byggeinformation, som virksomhederne kan have behov for at håndtere med eller uden CCS (jvf. min definition ovenfor af Metode), og det er da helt tosset ikke at erkende det. Ingen vil kunne forstå det - og det er da allerede også slået fast i grundlaget for DBK/CCS - se den oprindelige, logiske datamodel. Ingen vil kunne forstå og acceptere, at f.eks. entreprenørernes udførelsesvejledninger eller "recepter", driftsherrens vedligeholdsvejledninger eller de projekterendes procesmodeller ikke skulle være en ressource. Det er I simpelthen nødt til at lave om!!! Men det er jo ikke det samme som at I skal føle jer forpligtet til at lave klassifikationstabeller hér og nu for alle disse områder. Det kan vente til en anden god gang - selv om det unægtelig ville være praktisk med en overordnet struktur på området, som branchens organisationer og virksomheder kunne bygge videre på. Dansk Byggeri Generel Dansk Byggeri finder, at strukturering og klassifikation af ressourcer er en væsentlig del af arbejdet med klassifikation samt opbygning af fælles standarder og strukturer. Med det foreliggende er man godt på vej det er dog vigtigt, at denne del af klassifikations- og standardiseringsarbejdet fortsættes dels i den kommende implementeringsfase og dels i en udviklings-, drifts- og vedligeholdelsesfase efter at cuneco- projektet er afsluttet. En del af dette arbejde vil være sikring af IT undestøttelse af faciliteterne dels i det hele taget it, der understøtter struktur og klassifikation og dels IT, der skaber sammenhæng med de øvrige dele af klassifikationen og strukturen særligt i forhold til processen på tværs af aktørerne. Hvad er det så for facetter omkring byggeinformation, som I synes det er særlig vigtigt at fremhæve og ikke mindst HVORFOR?? bips har jo selv mange ressourcer på området (vejledninger, guidelines, specifikationer mv) som man passende kunne klassificere som ressourcer og om et par dage skal vi alle diskutere opmålingsregler, informationsniveauer, egenskabsdataklassifikation mv. hvorfor optræder de ikke i en tabel over ressourcetyper?? - - Hvordan skal det nu forstås?? Er information kun en ressource, hvis den er et produkt af en byggeproces?? Det er ikke det ISO siger!! Den siger, at information er at betragte som en ressource UANSET om den eksisterer som generel information, eller om den indgår som en del af et materielt produkt eller en leverance. Og det er præcis sådan virkeligheden ser ud. Virkeligheden i byggeriet består bl.a. af generel information om metoder og løsninger, som dels eksisterer som branchens fælles tankegods i form af standarder og metoder udviklet indenfor rammerne af en historisk praksis, dels af virksomhedsspecifikke metoder hos (, ikke accepteret, Kære Peter < Søren svarer > Tak for din. Lad mig indledningsvist understrege, at vi bestemt mener, at byggeinformation er en ressource. Formuleringen i rapporten går ikke på, at byggeinformation ikke er en ressource, men at der er facetter omkring byggeinformation som ressource, som vi finder det formålstjentligt at fremhæve. I DIS- udgaven af ISO står der sidst i afsnit 4.1: "For example, construction information may be used as a resource to inform and control a construction process, or may be the result of such a process itself." Vores pointe går egentlig på, at information næsten altid er en del af resultatet, da processen enten leverer noget forædlet information - som fx en bygningsmodel - eller et fysisk resultat, der har information om hvordan det skal drives eller vedligeholdes. Så, som du kan se, er vi ikke uenige med standarden men har blot en pointe om at vi synes at man yderligere kunne understrege betydningen af, at information leveres videre til modtagerne af resultatet - hvilket jeg går ud fra, at du som bygherrerepræsentant er enig i. Accepteret Vi takker for tilbagemeldingen, som vi er meget enige i. Vi er positive i forhold til tilkendegivelsen om, at deltage i det fremadrettede arbejde. Dansk Byggeri kontakter relevante IT leverandører og bidrager ligeledes gerne i cunecos arbejde/kontakter med IT leverandørerne - med henblik på at sikre IT understøttelse, der kan hjælpe udførende virksomheder og leverandører Ressourcer hørings R0.xlsx Side 3 af 6

4 Besvarede hørings vedr. projekt Klassifikatio af ressourcer 16/06/14 (, ikke accepteret, 20 BIM7AA 2 Generel Det virker som om, at formålet med rapporten er at sælge CCS For de fleste vil det ikke være muligt at skelne mellem hypoteser og fakta. Sproget og fremstillingen er rodet og utilgængelig. Der vil i nedenstående blive peget direkte på enkelte udsagn. Dette skal ikke tages som udtryk for en fyldestgørende korrektur af hele rapporten. CCS udgør en helhedsmodel og dermed er det tænkt, at elementerne i modellen skal anvendes i sammenhæng. På den baggrund giver det ikke mening, at beskrive nogle elementer i modellen uden samtidig at beskrive de øvrige. Vi beklager eventuelle mangler i den skriftlige fremstilling. 21 BIM7AA 3.3 Generel Hvilke scenarier og hvilke lister tales der om? Hvorfor formidles denne dette? Hele afsnittet noget sprogligt volapyk. Jf. Citat: En klasse skal gerne have et fælles sæt egenskaber tilknyttet som giver faglig mening. Derfor er klasserne forsøgt sporadisk tildeling af egenskaber for at afsløre behov for ændringer og opdeling. De lister, der refereres til, er det kildemateriale, der henvises til i kapitel 9 i rapporten. En målsætning med klassifikationen er, at anvende denne til at strukturere egenskaber i forhold til objekter. Dette forudsætter, at objekter, der tilhører samme klasse, har sammenfaldende egenskaber. Dette har vi verificeret ved at tildele egenskaber til objekterne i udviklingsprocessen. Dette er dog ikke ensbetydende med at vi har lavet endelige lister med egenskaber for de enkelte objektklasser. Tildeling af egenskaber er Ikke foretaget for at danne endelige egenskaber for klasserne, men mere for at sikre at vi har de rigtige klasser BIM7AA 5.1 Teknisk Hvorfor og hvordan kan BIPS A104 sættes i stedet for byggeinformation? Det forekommer med baggrund i teksten meget abstrakt. Som synonym nævnes bygningsmodel, og det er trods alt det område, som CCS på alle tænkelige og utænkelige måder forsøger at regulerer. Så hvad er meningen? BIM7AA 6.1 Teknisk CCS bygningsdelsklassifikation opfylder ikke de nødvendige behov på et tilstrækkeligt detaljeret niveau. Som følge heraf, er det nødvendigt, at udvikle en projektspecifik løbeklassifikation. Derfor kan CCS ikke, som anbefalet, anvendes generelt. Dette er konsekvensen af Cuneco- dogmet om en stabil klassifikation I praksis er det udtryk for klassifikation på et for generelt niveau (ikke fagligt). Ikke accepteret Vi postulerer ikke, at bips A104 kan sættes i stedet for byggeinformation, men vi mener, at bips A104 giver et bud på egenskaber, der kan anvendes til at strukturere byggeinformation. Hensigten med at lade bygningsmodel være et synonym for byggeinformation er, at sørge for at folk, der i begrebsapparatet søger på bygningsmodel vil få et hit, der refererer til byggeinformation jævnfør i'et i BIM. Et synonym vil kunne pege på flere forskellige begreber, så det skal ikke opfattes som et lig- med tegn. en er ikke relevent i forhold til dette projekt, men cuneco tager meget gerne dialogen om dette i en anden sammenhæng. 24 BIM7AA 6.2 Som 6.1 Ikke accepteret Se svaret på Ressourcer hørings R0.xlsx Side 4 af 6

5 Besvarede hørings vedr. projekt Klassifikatio af ressourcer 16/06/14 (, ikke accepteret, BIM7AA 6.3 Generel Begrundelsen for, hvorfor CCS i denne sammenhæng vurderes at være værdiskabende, fremstår uklar. Der tales om at indbygge bygningsdelsklassifikation i systemerne. Hvilken bygningsdelsklassifikation? Og hvilke systemer tales der om? Hvem er det, der skal indbygge? Er det en anbefaling? og til hvem? Hvem har ansvaret for udviklingen af den enorme data- og procesmodel, som CCS hævder at udgøre specifikationen til?? BIM7AA 6.4 Generel Hvem henvender rapporten sig til? I hvilke sammenhæng skal egenskaber oprettes på bygningsdel? Er det ikke Cunecos opgave at fastlægge operationelle og forståelige strukturer og principper? Målsætningen med cuneco- projektet har været at etablere et grundlag for udveksling af data gennem hele byggeriets værdikæde, og indholdet af rapporten skal læses i forhold til denne vision, der er defineret af cunecos opdragsgivere. Med bygningsdelsklassifikation menes der CCS klassifikation af bygningsdele og med systemer menes der enhver form for systemer, der anvendes i byggeriets processer - fx systemer hos byggevareleverandører, kalkulationssystemer, FM- systemer etc. Det er leverandørerne af disse systemer, der forudsættes at indbygge disse standarder med henblik på at understøtte arbejdsprocesserne hos deres kunder. bips skal som forening være et koordinerende led i udviklingen af denne model, der dog skal kunne implementeres fragmentarisk, så man i en given sammenhæng udvælger de elementer, der vil give værdi. Rapporten henvender sig til alle, der har en interesse indenfor området (og en vis teknisk indsigt). Eksempler kan være systemleverandører, informationsarkitekter, byggevareproducenter, materialegrossister etc. Egenskaber for bygningsdele skal operationelt oprettes af bips men med udgangspunkt i input fra aktører i branchen. Og jo - det er i høj grad cunecos opgave at fastlægge strukturer og principper. 27 BIM7AA 6.5 Generel Hvad menes der med referenceegenskaber? Referenceegenskaber er i denne sammenhæng egenskaber, der anvendes til at identificere en instans af en byggevare. Dette begrænser sig ikke til at være et vare (som fx DB-, RF- eller EAN- numre), da man oftest både skal opgive kilden (varesystemet) og vareet. Derfor er der tale om flere egenskaber. BIM7AA Generel CCS bygningsdel klassifikation er projektspecifik, og den kan derfor ikke, Det er ikke tanken, at det vil være de projektspecifikke CCS identifikationskoder, som anbefalet, anvendes generelt. der skal anvendes i denne formidling. Dette er konsekvensen af Cuneco dogmet om en stabil klassifikation I praksis er det udtryk for klassifikation på et for generelt niveau (ikke fagligt). 28 CCS anvender en referencestruktur, der er opbygges af projektspecifikke løbenumre. Som følge deraf, kan entreprenør og rådgiver ikke anvende CCS, som teksten indikerer. Teksten er misinformerende og hypotetisk, da der ikke findes operationeller IT systemer, som understøtter den skitserede proces. Overlevering af egenskaber for byggevare. I afsnit 6.3 forklares, at der ikke er styr på systematikken i eksisterende byggevaresystemer. Har CCS en bygningsdelskode, som skaber orden i alt dette? I såfald bedes det forklaret hvilken kode? I forbindelse med høringen af CCS Informationsstruktur er der anvist en metode, hvor principperne fra facetteret klassifikation anvendes til at lave en specifikation af bygnngsdelstyper, der kan anvendes på tværs af projekter og aktører, og det er denne metode, der forudsættes anvendt i denne sammenhæng. Da det ikke fremgår af det viste eksempel Ressourcer hørings R0.xlsx Side 5 af 6

6 Besvarede hørings vedr. projekt Klassifikatio af ressourcer 16/06/14 (, ikke accepteret, BIM7AA Generel Som det formuleres, er der tale om en ny ydelse for entreprenørerne. Forestiller Cuneco sig, at alle disse egenskaber tilknyttes objekter i en bygningsmodel f.eks. Revit? Eller forestiller man sig specielle IT processystemer? BIM7AA 7.2 Generel Det er et hypotetisk udsagn, at standardisering kan forenkle og ensrette processer ved udbud. Der er ikke lavet analyser af, hvilke IT- understøttelser og - værktøjer der skal understøtte CCS. Som med så meget andet CCS er det uklart, hvem der skal finansiere den påståede værdiskabelse. Lignende udsagn burde fjernes fra rapporten. Der vil principielt ikke være tale om en ny ydelse. Det er praksis at aflevere garantiinformationer i forhold til de indbyggede komponenter og i den sammenhæng vil de ovennævnte referenceegenskaber kunne medtages. Vi forestiller os, at referenceegenskaberne håndteres på linje med de ovennævnte garantioplysninger, som man jo heller ikke håndterer vha. bygningsmodellen. For entreprenører, der anvender et dedikeret tilbudssystem vil referencegenskaberne kunne udlæses fra dette. Arbejdsmetoden har været at arbejde ud fra scenarier, der antager en værdiskabelse, og på den baggrund udvikle en model for en løsning. I sagens natur er et scenarie hypotetisk indtil det er efterprøvet i praksis, hvilket forudsætter, at man har udviklet de værktøjer, der indgår i modellen. Så jo - det er hypotetiske udsagn hvilket ikke er unaturligt i et udviklingsprojekt. Spørgsmålet om hvem, der skal finansiere værdiskabelsen er lidt sjovt. Hvis man tror på, at der er en værdiskabelse bør den jo finansiere sig selv. Hvis man derimod anlægger den betragtning, at man ikke vil ændre adfærd før man har høstet fortjenesten, har man effektivt hamret en pæl igennem al form for udvikling. 31 BIM7AA 7.3 Generel Værdiskabelsen forekommer teoretisk. Se svaret på BIM7AA 8.3 Generel Der skrives For at undgå sammenblanding Man skal huske på, at det er CCS, som er årsagen til mulighed for sammenblanding af tabeller og værdier. Den endeløse anvendelse af præfix er en stor risikofaktor i praktisk anvendelse, når præfix er nødvendige for adskillelsen af koder og værdier i CCS tabellerne. Det er svært at forestille sig, at man kan etablere nogen form for informationssystem, der uden for konteksten af et specifikt it- system skal håndtere så mange typer af information, som CCS beskæftiger sig med, uden nogen form for metoder til at identificere typen af information. CCS har påtaget sig at løse dette, men hvis der er forslag til, hvordan dette kan håndteres bedre, lytter vi meget gerne Ressourcer hørings R0.xlsx Side 6 af 6