Oplæg til indkøbs- og udbudspolitik Høringssvar

Transkript

1 Oplæg til indkøbs- og udbudspolitik Høringssvar Høringssvar 1. MED - udvalget Fællescenter Sekretariat Bemærkninger Høringssvar til Indkøbs- og udbudspolitik (forslag) af juni Der kommenteres i punktform jf. nedenstående afsnit. 11. Bygge- og anlægsopgaver Ad Konkurrence Tærskelværdien fra kr. forekommer lav i forhold til akutte opgaver, hvor det oftest er nødvendigt at udføre arbejdet med det samme. (En akut opgave kan eksempelvis være rottebekæmpelse eller stormskade og udbedring i forbindelse hermed) Et så lavt spænd giver for lidt handlefrihed, længere reaktionstid og det anbefales langt mere hensigtsmæssigt med en højere tærskelværdi ( kr. jf. tilbudsloven) for regningsarbejder. Ad Entreprenørliste En entreprenørliste kan være et godt og nyttigt redskab ved den rette anvendelse. Det foreslås at der ved udarbejdelsen af entreprenørlisten udføres klare retningslinjer for hvordan; firmaer udvælges, hvilken turnusordning der anvendes og i den forbindelse, om der er mulighed for genvalg, hvis den valgte entreprenør leverer et godt stykke arbejde eller om det bare er tilbage i køen. 12. Kompetencefordeling Generelt: Kompetencefordelingen vil betyde en væsentlig forlængelse af proces i forhold til i dag og dermed udførelsen af bygge- og anlægsopgaver. Et bygge- og anlægsarbejde med en værdi over kr. skal til behandling 4 gange i forløbet. Således vurderes det, at der kan forekomme varigheder fra 4 til 6 måneder alene for politisk behandling og godkendelse. Naturligvis afhængig af hvordan man rammer den politiske mødekalender og ferier m.m. Det er ofte set, at bygge- og anlægsprojekter ønskes politisk fremskyndet. Dette er stort set ikke længere muligt og det anbefales derfor at udføre en rev. udgave med kortere vej igennem organisationen af hensyn til projekternes gennemførelse. Vedtages forslaget som anført vil det betyde længere tidsplaner og rent praktisk vil det også få den indvirkning, at der kan nås færre projekter pr. år. Da der skal bruges flere ressourcer i administrationen. Når vi taler om bygge- og anlægsprojekter er udførelsen som oftest underlagt vejrliget og det tilstræbes af økonomiske hensyn at undgå vinterbyggeri i større omfang. Det betyder selvsagt, at perioden fra april til oktober er attraktiv i forhold til udførelsen. En længere behandlingsproces vil gøre det endnu vanskeligere, at få projekterne opstartet og lukket (tæt tag) i den relativt korte periode fra april til oktober. Sammenhæng mellem tærskelværdier og kompetencefordeling efterlyses! Tærskelværdier og kompetencefordeling foreslås tilrettet, så de mindre sager op til 3,0 mio. kr. kan behandles færre gange i forløbet og kompetencen i administrationen anvendes. Bygge- og anlægsopgaver Ved udbud og indhentning af underhåndsbud på enkeltstående projekter med en værdi over kr. skal beslutning om overordnede vilkår for udbud/underhåndsbud bringes op i FU. Hvad er overordnede vilkår? De overordnede vilkår ønskes defineret. Det har stor betydning i forhold til tid, økonomi og hvilken ydelse rådgivere m.fl. skal præstere i forhold til disse fremstilling af disse overordnede vilkår. Defineres de overordnede vilkår ikke, må man være indstillet på at modtage en Det er korrekt, at tærskelværdien ( kr.) giver mindre handlefrihed til administrationen i akutte sager. Tærskelværdien er valgt under hensyn til, at kommunens midler skal bruges forsvarligt, hvilket typisk sikres ved at indhente flere tilbud, og under hensyn til, at det er samme tærskelværdi, der gælder for indkøb af varer og tjenesteydelser jf. pkt. 4.2 i politikken. Sådan som politikken er udformet på nuværende tidspunkt, er der ikke nogen retningslinjer for anvendelse af entreprenørlisten udover reglerne i tilbudslovens 12, stk. 4, hvorefter udbyder ikke må indbyde samme kreds af entreprenører, hver gang der indhentes underhåndsbud. Derudover kan de entreprenører, der tilmelder sig entreprenørlisten også berettiget have en forventning om, at de bliver spurgt en gang imellem. Det er korrekt, at kompetenceplanen vil betyde en forlængelse af processen med gennemførsel af bygge- og anlægsopgaver. Det er også korrekt, at det vil være en administrativ lettelse, hvis beløbsgrænserne i tærskelværdierne og kompetencefordelingen var sammenfaldende. Ved overordnede vilkår forstås: - Tildelingskriterium (økonomisk mest fordelagtige tilbud eller laveste pris) - Underkriterier til tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtige tilbud

2 ekstraregning fra rådgiver iht. ydelsesbeskrivelsen. Ved projekter, der har en økonomisk værdi mellem og 0,5 mio. foreslås intervallet ændret jf. tærskelværdier og op til 3,0 mio. kr., hvor alle beslutninger træffes i administrationen. Udvalg orienteres undervejs. Ydermere vil det være optimalt, hvis kompetencefordelingen følger retningslinjer for, hvornår en anlægsbevilling kan frigives. - Overordnet tidsplan - Overordnede retningslinjer for serviceniveau (hvis relevant) - Særlige kontraktvilkår (eksempelvis, at der kræves mindre sikkerhedsstillelse end sædvanligt) Der henvises til svaret ovenfor vedrørende tærskelværdier. Det er korrekt, at det vil betyde en administrativ lettelse, hvis beløbsgrænserne i kompetenceplanen følger retningslinjerne for frigivelse af anlægsbevillinger. 2. Erhvervsudviklingsrådet Høringssvar til Rebild Kommunes politik for indkøb og udbud Rebild Erhvervsudviklingsråd har den 22. august drøftet udkast til politik for indkøb og udbud, og fremsender på baggrund af drøftelserne dette høringssvar. Erhvervsudviklingsrådet har følgende bemærkninger: Afsnit 2: I praksis kan det blive vanskeligt at leve op på til samtlige formulerede mål, da der kan være modsatrettede forhold i arbejdet med de fem mål. Eksempelvis kan en hensyntagen til højere serviceniveau, sociale klausuler og arbejdsklausuler påvirke mulighederne for at effektivisere negativt. Afsnit 6: Erhvervsudviklingsrådet anbefaler, at der ikke stilles krav om sociale klausuler. Såfremt Byrådet ikke følger denne anbefaling opfordres der til, at der udformes generelle standarder for de sociale klausuler, så der sikres en ensartethed og gennemsigtighed i de klausuler, der følger udbudte opgaver. Afsnit 7: Erhvervsudviklingsrådet finder, at kædeansvar er problematisk, da det i mange tilfælde er yderst kompliceret for en virksomhed at sikre, at alle underleverandører har efterlevet gældende ILO-konventioner. Det skal ses i lyset af, at virksomheder fungerer på et internationalt marked, hvor der ofte er mange i led i kæden fra den virksomhed, der løser en given opgave, til de underleverandører, der eksempelvis producerer nogle af de produkter eller materialer, der anvendes. I relation til målet om at politikken skal bidrage til at effektivisere Rebild Kommune bemærkes det, at kædeansvar kan betyde højere priser, idet virksomhederne skal bruge ressourcer på tilsyn med alle led i kæden. Afsnit 8: Erhvervsudviklingsrådet finder det uhensigtsmæssigt, at Rebild Kommune kan vælge at inddrage arbejdsmiljøhensyn udover gældende lovgivning og ILO-konventioner. Der skal sikres ensartede krav, der efterlever internationale konventioner, men yderligere lokale krav, der kan variere fra udbud til udbud, vil skabe uigennemsigtighed og vil påføre virksomheder administrative og økonomiske byrder. Afsnit 10: Erhvervsudviklingsrådet finder det konkurrenceforvridende, at Rebild Kommunes driftsenhed kan byde ind på kontroludbud, idet driftsenheden ikke på samme måde som virksomheder er afhængig af at generere et overhead på opgaveløsningen. Det bør som minimum tydeliggøres, hvilke typer opgaver driftsenheden kan byde ind på, så virksomheder kan vurdere, hvorvidt de ønsker at bruge ressourcer på at udarbejde et tilbud i konkurrence med driftsenheden. Det er korrekt, at anvendelse af eksempelvis arbejdsklausuler kan påvirke mulighederne for at effektivisere mest muligt. Der kan dog stadig effektiviseres uanset, at der anvendes arbejdsklausuler. Tilsvarende gælder ved anvendelse af sociale klausuler. Der er i politikken en prioritering af sociale klausuler, der sikrer uddannelses- og praktikpladser og klausuler, der hjælper personer, som har stået udenfor arbejdsmarkedet. Både herigennem og gennem offentliggørelse af klausulerne i udbudsmaterialet sikres ensartethed og gennemsigtighed. Politikkens afsnit 6 omhandler kun udbud, hvor der lovligt kan anvendes sociale klausuler. Et af kravene for, at der lovligt kan anvendes en social klausul er, at arbejdet kan udføres i Danmark. Sociale klausuler kan derfor ikke anvendes i forbindelse med indkøb af varer. Rebild Kommune vægter hensynet til kommunens medarbejderes sikkerhed højt, hvilket også betyder, at det i forbindelse med hvert udbud vurderes, hvilke sikkerhedsmæssige krav, der er relevante at stille. Byrådet har besluttet, at driftsenheden for ca. halvdelens vedkommende skal fungere på markedsvilkår, dvs. driftsenheden kan byde på opgaver i konkurrence med andre håndværkere. Driftsenheden har opbygget en praksis i samarbejde med kommunens revision for beregning af priser, således at de er sammenlignelige og ikkekonkurrenceforvridende i forhold til lokale håndværkere. Det betyder, at der er opbygget et system, hvor der er dokumentation for maskinpriser, lønomkostninger, overhead etc. priser, der indregnes i de bud driftsenheden giver. Når der indhentes underhåndsbud fra driftsenheden i konkurrence med andre virksomheder sker dette på lige vilkår med de andre virksomheder.

3 Afsnit 10.3: I relation til genudbud vurderer Erhvervsudviklingsrådet ikke, at det er hensigtsmæssigt, at der kan stilles krav om, at en vindende leverandør skal overtage medarbejdere fra den hidtidige leverandør. Dette øger ikke effektiviseringen og kan forhindre nødvendige besparelser. Afsnit 11: Det skal sikres, at entreprenørlisten er åben for alle virksomheder, der har en interesse i at udføre opgaver for Rebild Kommune. Afsnit 11.4: Vedrørende selvejende institutioner, der modtager tilskud fra Rebild Kommune til bygge- og anlægsopgaver, bør det overvejes, hvorvidt de skal være forpligtede til at følge Rebild Kommunes indkøbs- og udbudspolitik i forbindelse med realisation af det projekt, der er ydet tilskud til. Der kan være situationer, hvor selvejende institutioner dækker flere kommuner, og således skal efterleve de politiske målsætninger fra flere kommuner. Her kan forpligtelsen blive en udfordring. Som det fremgår af politikken skal de økonomiske konsekvenser af at vurderes, hvis der skal stilles krav om virksomhedsoverdragelse mellem to private leverandører. Entreprenørlisten er åben for alle virksomheder, der ønsker at give tilbud til Rebild Kommune. De institutioner, der modtager tilskud til bygge- og anlægsopgaver vil typisk alene dække Rebild Kommune. Der tænkes her navnlig på selvejende institutioner, der driver haller eller andre idrætsanlæg. Erhvervsudviklingsrådet vil i forlængelse af ovenstående bemærkninger opfordre til, at der indledes en dialog med erhvervslivet i Rebild Kommune om udkastet til politik for udbud og indkøb, inden denne vedtages politisk. Morten Lem bemærker i relation til Rådets høringssvar, at han ikke er enig i høringssvaret, og han som helhed synes, at udkastet til politik for udbud og indkøb er ok På vegne af Rebild Erhvervsudviklingsråd Niels Juel Nielsen Formand 3. MED udvalget Sortebakkeskolen Høringssvar vedr. indkøbspolitikken. Sortebakkeskolens MED-udvalg bakker op om indkøbspolitikken, men påpeger, at for at kunne bruge indkøbsaftalerne, så skal KMD-indkøb fungere, da det ellers er en stor administrativ byrde at bruge indkøbsaftalerne. Med venlig hilsen Det er korrekt, at et velfungerende e-handelssystem vil lette den administrative byrde ved at foretage indkøb. Der er imidlertid ikke økonomiske eller personalemæssige ressourcer i indkøbskontoret til at implementere et nyt indkøbssystem på nuværende tidspunkt. MED-udvalget ved Sortebakkeskolen 4. Sektor MED Kultur og Fritid Høringssvar - forslag til en ny indkøbs- og udbudspolitik Udvalget besluttede følgende høringssvar: UDBUD: For institutionerne under Kultur og Fritid ses betydningen af udbudspolitikken primært i centrale udbud, fx under SKI-aftalen. Opmærksomhed bør foruden pris - rettes mod at der i valget af leverandør sikres kvalitet og driftsstabilitet. Således bør udbudsmaterialet sikre, at tilbudsgiverne afgiver oplysninger om referencer, så dette kan indgå som kriterium ved valg af leverandør. SektorMED Kultur og Fritid henviser i øvrigt vedrørende afsnittet om udbud af driftsopgaver til følgende tidligere afgivne høringssvar i forbindelse med høring af udkast til strategi om udbud af driftsoptager: "SektorMED Kultur og Fritid noterer med tilfredshed, at der i afsnit 3 Overvejelser inden udbud fokuseres på kommunens krav til kvalitet samt hensynet til kommunens medarbejdere. Udvalget tilkendegiver, at disse hensyn bør vægtes højt. Indkøbskontoret anvender som en del af standardmaterialet til udbud, referencer til at udvælge deltagere i udbuddet. Referencerne skal sikre, at den leverandør der vælges, også har erfaring med den pågældende type opgave, og at der dermed er mindre risiko for, at leverandøren ikke overholder den indgåede kontrakt. Udvalget er ligeledes tilfreds med, at der i punkt 5 Personaleforhold tilkendegives, at de relevante MED-udvalg inddrages. Udvalget skal opfordre til, at dette sker så tidligt som muligt, således at der gives MED-udvalgene reel mulighed for indflydelse.

4 Udvalget forudsætter, at det i de relevante konkrete udbudsmaterialet sikres, at leverandørerne er i stand til at levere den ønskede kvalitet. Medarbejdersiden i SektorMED Kultur og Fritid tilkendegiver endvidere, at Rebild Kommune altid skal stille krav om, at leverandører tilbyder de overdragne medarbejdere samme ansættelsesvilkår som hos kommunen, jvf. afsnittet "Yderligere krav til leverandørerne". INDKØB: For institutionerne under Kultur og Fritid synes indkøbsaftaler at være hensigtsmæssige på standardvarer, som fx kontorartikler. På andre områder, som fx musikinstrumenter og specialmøbler hvor indkøbet også skal imødekomme bestemte behov hos brugerne synes indkøbaftalerne ikke dækkende. Af og til opleves indkøbaftalerne begrænsende, idet forhold som fx relationer mellem leverandør og institution (daglig kontakt, personrelation, kundepleje) ikke ses at indgå. Desuden begrænser indkøbsaftalerne udvalget af varenumre, typisk på de specielle varer, som nævnt. Fokus på andre forhold end pris kunne derfor være hensigtsmæssigt at indarbejde. Når der indgås indkøbsaftaler vælges de områder, der egner sig bedst til at være omfattet af en central aftale. Der indhentes i denne forbindelse erfaringer fra andre kommuner med samme type af aftaler. Når der indgås en indkøbsaftale, foretages der næsten altid en standardisering af de varer eller ydelser, der er omfattet af aftalen. Det kan derfor ikke undgås, at indkøbsaftalen i visse tilfælde vil begrænse institutionernes muligheder. ØVRIGE FORHOLD: Pkt. 8 Arbejdsmiljø og etik: udvalget noterer med tilfredshed, at politikken tydeliggør, at Rebild kommune vægter arbejdsmiljø og etik højt Udvalget noterer ligeledes med tilfredshed, at politikken rummer mulighed for sociale klausuler. Udvalget kan ikke pege på bestemte beløbsgrænser, men bifalder, at politikken tydeliggør, at sociale klausuler altid skal indgå i overvejelserne. 5. Center Plan, Byg og Vej Høringssvar til indkøbs- og udbudspolitik Hermed Center Plan, Byg og Vejs kommentarer til høringen vedr. den nye udbudspolitik for Rebild Kommune. 1. Der mangler et afsnit om varer og tjenesteydelser som tilsvarende er beskrevet i udbud af driftsopgaver og udbud af bygge- og anlægsopgaver, hvor tærskelværdierne er defineret. Ad 1) Varer og tjenesteydelser er omfattet af alle politikkens afsnit på nær afsnit 10 om driftsopgaver og afsnit 11 om bygge- og anlægsydelser. Varer og tjenesteydelser er dermed også omfattet af afsnit 4.2 om konkurrence, hvoraf det fremgår, at der skal indhentes flere tilbud når, der foretages indkøb for mere end kr. Derudover skal varer og tjenesteydelser annonceres når indkøbet er over kr. og der skal foretages EU udbud, hvis indkøbet er over ca. 1,5 mio. kr. 2. Der er stor forskel på kompetencefordelingen afhængig af hvad der skal indkøbes. Varekøb og tjenesteydelser for mere end 5 mio. kr. skal godkendes i ØK, ved beløb under 5 mio. kr. er administrationen beslutningstager. For bygge- og anlægsopgaver er disse beløbsgrænser helt anderledes jf. kompetenceplanen. Hvorfor skal der være den forskelsbehandling på om det er en entreprenør man indgår en aftale med eller det er en leverandør. 3. I henhold til tilbudsloven sættes der 2 tildelingskriterier op ved indhentning af tilbud. Laveste pris eller økonomisk mest fordelagtige bud. Derved er beslutningen om valg af entreprenør givet ved tilbudsgivningen og kan udpeges efter licitationen. Derfor mener vi ikke at kompetencen skal ligge ved byrådet, men det alene skal være et orienterings punkt evt. ved frigivelse af en anlægsbevilling. 4. Kompetenceplanen bærer i høj grad præg af mistillid til de forvaltninger der hører ind under bygge- og anlæg. I forhold til de tidligere udbudspolitikker i Rebild Kommune. Servicestrategi & udbudspolitik og Politik for indkøb og udbud 2012 er kompetencerne gradvis blevet forringet. Beløbsgrænserne for hvornår bygge- og anlægsopgaver skal i udbud er kraftig reduceret fra kr i til kr i 2012 og nu til kr i 2014, i forhold til tilbudsloven som f. eks Vesthimmerlands kommune bruger, hvor beløbsgrænsen er kr for indhentning af underhåndsbud. I takt med at beløbsgrænsen for udbud sættes ned i Rebild Kommune, Ad 2) Langt de fleste indkøb af varer og tjenesteydelser er planlagt længere tid i forvejen og medtages derfor på den årlige udbudsplan. Bygge- og anlægsopgaver har større lokal bevågenhed og dermed også større politisk interesse, hvorfor der er fastsat lavere tærskelværdier for disse. Ad 3) Når der er valgt tildelingskriterium, er det korrekt, at dette tildelingskriterium er afgørende for, hvilken tilbudsgiver der vinder udbuddet. Hvis udbuddet forelægges til politisk godkendelse, vil det politiske udvalg ikke kunne vælge en anden tilbudsgiver som vindende tilbudsgiver uden at overtræde udbudsreglerne. Ad 4) Der henvises til svarene i pkt.1 (Fællescenter Sekretariats høringssvar).

5 betyder det at væsentlig flere opgaver skal udbydes, men der er ikke tilført flere resurser til udarbejdelse af udbudsmateriale siden kommunesammenlægningen. Tidsperspektivet i at gennemføre flere udbud er forlænget med den nye kompetenceplan, da det tager tid i det politiske system, når politikkerne skal vælge hvem der skal indbydes, tilbudsform (begrænset eller offentlig licitation), vilkårene for udbuddet og til sidst beslutningen om valg af entreprenøren. De små bygge- og anlægsprojekter vil med kompetenceplanen blive forlænget med op til 3-4 måneder, hvilket ikke harmonerer med 1 årige budgetter. 5. Entreprenørlisten der skal udarbejdes til brug for valg af entreprenører til underhåndsbud er en god ide, for at tilgodese de lokale entreprenører. Vores bekymring er dog at når ØK eller fagudvalg skal vælge ud fra entreprenørlisten vil de udvalgte firma navne komme til at figurere på et mødereferat, hvilket vil være offentligt tilgængeligt. Der vil derfor være risiko for at firmaerne vil aftale priser indbyrdes. Med forvaltningens tidligere kompetence til udvælgelse af entreprenører var dette ikke en mulighed. Vi er efter TMU i august måned 2014, blevet kontaktet af en rådgiver, der undrer sig over offentliggørelsen af navne på firmaer, der indbydes til at afgive tilbud. Vi mener derfor at kompetencen til at udvælge entreprenørerne skal være hos forvaltningen, som tidligere. Nørager den 28. august 2014 Ad 5) Sagsfremstillinger, der vedrører beslutninger om udbud, skal behandles som lukkede punkter, hvilket bør forhindre, at entreprenører på forhånd aftaler priser, eksempelvis ved begrænsede licitationer. Det er dog ikke muligt helt at undgå, at entreprenørerne får at vide, hvem der er indbudt til en begrænset licitation, idet de prækvalificerede her har krav på at få oplyst, hvilke andre virksomheder der er prækvalificeret. 6. MED udvalget Skørping Skole Det lokale MED-udvalg på Skørping Skole er hørt og har taget forslag til indkøbs- og udbudspolitik i Rebild Kommune til efterretning. Dog har vi den bemærkning, at der i administrationen skal være opmærksomhed på at sikre gennemsigtighed i aftalerne og sikre mulighed for feedback fra brugerne, således at vi i praksis rent faktisk også når de opstillede mål i indkøbs- og udbudspolitikken. I forbindelse med gennemførsel af nye udbud, sikres der som beskrevet i politikkens afsnit 4.4.brugerinddragelse fra de medarbejdergrupper, der skal anvende den udbudte aftale. Derudover inddrages brugernes erfaringer i stort omfang også i forbindelse med aftaleopfølgning. 7. Lars Pedersen og Søn A/S - murer og entreprenørforretning - Rene Thomasbjerg Høringssvar til udbudspolitik og driftsafdelingen i praksis. Det fremgår af notatet (23/6-2014) til Rebild Kommunes forslag til ny udbudspolitik, at kommunens driftsafdeling skal konkurrere på markedsvilkår med priser uden beregnet overhead, hvilket kommunen retfærdiggør med, at andre entreprenører ikke nødvendigvis beregner overhead i deres bud og at ca. halvdelen af kommunens driftsafdelings budget skal komme fra denne formel. Jeg ved godt, at kommunen er i sin fulde ret til at skrue tingene sammen på den måde men giver det mening i forhold til at være en erhvervsvenlig kommune for byggebranchen? Så vidt jeg er orienteret, er det netop overhead vi i byggebranchen lever af i krisetider og af prestigemæssige årsager, kan der nok forekomme beregninger uden overhead, men en privat virksomhed, bliver på et tidspunkt selvsagt nødt til at iberegne overhead, ellers venter konkursen ikke så langt nede af vejen og evnen til at udvikle sig. Det er mere reglen end undtagelsen, at private virksomheder iberegner et overhead, end at de ikke gør derfor undrer det mig, at Rebild kommune satser sin erhvervsvenlighed overfor byggebranchen på undtagelsen - & dermed kommer til at konkurrere med blandt andre min virksomhed på meget ulige vilkår. Byrådet har besluttet, at driftsenheden for ca. halvdelens vedkommende skal fungere på markedsvilkår, dvs. driftsenheden kan byde på opgaver i konkurrence med andre håndværkere. Driftsenheden har opbygget en praksis i samarbejde med kommunens revision for beregning af priser, således at de er sammenlignelige og ikkekonkurrenceforvridende i forhold til lokale håndværkere. Det betyder, at der er opbygget et system, hvor der er dokumentation for maskinpriser, lønomkostninger, overhead etc. priser, der indregnes i de bud driftsenheden giver. Når der indhentes underhåndsbud fra driftsenheden i konkurrence med andre virksomheder sker dette på lige vilkår med de andre virksomheder. Det mener jeg ikke er givtigt for hverken kommunen eller de lokale håndværkere, som selv sagt kan komme til at spilde meget tid på at regne på tilbud til en kommune, som har en driftsafdeling, der skal gå i nul og ikke skabe overskud, som en privat virksomhed skal. Det kan da aldrig være konkurrence på lige vilkår. Jeg mener at kommunen skal bestemme sig for hvilke opgaver kommunens driftsafdeling selv løser og så lade resten gå i udbud til håndværkere, som står på entreprenørlisten og har den rette kompetence. På den måde bliver vilkårene lige, og det er meget nemmere at gennemskue for enhver. Jeg har de seneste dage været i dialog med flere af kommunens embedsmænd om dette - og vil også utrolig gerne i dialog med kommunens politikere i Teknik & Miljøudvalget, da det både som indehaver af en byggevirksomhed i Rebild kommune og som borger her ligger mig på sinde, at være med til at skabe et samarbejde byggeerhvervet og kommunen i mellem, som giver værdi til og mening for begge parter. 8. Hovedudvalget B siden

6 Høringssvar fra Hovedudvalget B-siden Vi finder det positivt, at man i politikken nævner, at et godt serviceniveau er et mål for udbud. Dog bør det konkretiseres mere, at kvalitet og serviceniveau er vigtige parametre i forbindelse med udbud. Vedr. sociale klausuler og arbejdsklausuler. Bør formuleres ensartet i politikken, så det fremgår af politikken, at de sociale/arbejdsklausuler skal være en fast del af udbudsmaterialet. I forhold til pkt. 10, 2 giver virksomhedsoverdragelsen ikke fuld beskyttelse til medarbejderne. Vi ønsker, at det bliver skrevet til politikken, at løn og ansættelse gælder i hele kontraktperioden. I forhold til pkt. 10, 4 ønsker vi at tilføje, at det ikke er medarbejdere, der afgiver kontrolbud. Det er kommunen med uddeling af kompetencen samt medarbejderinddragelse. Det bør præciseres, at Rebild Kommune altid afgiver kontrolbud. Det fremgår af politikkens afsnit 2, at Rebild Kommune vil anvende sociale klausuler i alle udbud, hvor det er muligt efter udbudsreglerne. Hidtil har Rebild Kommune tilrettelagt kontrolbud således, at det har været medarbejderne, der har haft ansvaret for at beregne og afgive kontrolbuddet, hvorfor denne formulering er valgt. Som påpeget i høringssvaret, er det muligt at kommunen selv er ansvarlig for beregning og afgivelse af kontrolbud, med inddragelse af de medarbejdere, der berøres af udbuddet. 9. Sektor MED Center Sundhed og Lokal MED Sund Rebild Vi har drøftet det fremsendte forslag til politik for indkøb og udbud. Sektor Med Center Sundhed og Lokal Med Sund Rebild har ingen bemærkninger til det foreliggende udkast til indkøbs og udbudspolitik. Men der opfordres til, at der tænkes mere i sammenhæng mellem indkøb og medarbejdernes arbejdsmiljø. Eksempelvis ved at kræve af leverandører, at der foreligger vejledninger APB (arbejdspladsbrugsanvisninger samt de tilhørende fakta blade fra producent/forhandler) på dansk. De nævnte forhold vedrørende arbejdsmiljø skal gerne sikres gennem inddragelse af brugerne i forbindelse med de enkelte udbud. 10. MED - udvalget - Skibstedskolen MED-udvalget ved Skibstedskolen finder den foreslåede politik gennemtænkt og anvendelig. Der er taget højde for lokale interesser og der tages etiske og miljømæssige hensyn i indkøbsovervejelserne, hvilket vi finder er vigtige parametre for en offentlig institutions indkøbspolitik. 11. MED- udvalget Haversdal Ældrecenter og udegruppen Vi har ingenting til høringen angående Indkøbs og udbudspolitik på Haversdal ældrecenter og udegruppen. 12. Dansk Naturfredningsforening Kommentarer til ny indkøbs- og udbudspolitik Rebild Kommune skal i større omfang foretage miljørigtige indkøb og skal generelt lægge vægt på miljø- og klimaegenskaber, når der købes ind. Der er i politikken henvist til Rebild Kommunes klimastrategi, som indeholder en række konkrete mål for kommunens klimaindsats. I DN REBILD er vi glade for, at ovenstående er ét af seks mål i fremlagte forslag til en ny indkøbs- og udbudspolitik. Vi savner dog en mere konkret beskrivelse af de kriterier, som indkøberne skal anvende, for at udvælge de mest miljø- og klimavenlige varer, ydelser og leverandører. Som vi forstår forslaget, er det op til den enkelte indkøber i kommunen at vurdere i hvilke tilfælde, der bør stilles miljøkrav til leverandøren, hvad disse krav skal bestå i og hvor tungt miljøhensynet skal vægtes i forhold til andre hensyn. For at sikre, at kommunen når det opstillede mål, og rent faktisk kommer til at belaste klima og miljø mindre via sine indkøb, vurderer vi, at det er nødvendigt med anderledes håndgribelige retningslinjer. Retningslinjer som også er gennemskuelige for den borger, som er optaget af, at skattekronerne forvaltes miljømæssigt forsvarligt. Andre kommuner stiller bl.a. krav om at: - tilbudsgiver skal fremvise grønt regnskab - produkter fra miljøcertificerede virksomheder skal prioriteres

7 - alle nye biler skal være elbiler - varer indeholdende PVC eller andre farlige stoffer fra Miljøstyrelsens liste fravælges - der aldrig indkøbes vand på plastflasker - varer af genbrugsmaterialer prioriteres - økologiske fødevarer skal vælges, hvor det er muligt (Stemmer godt overens med Rebild kommunes vision om et sundt live i en sund kommune) Vi foreslår, at Rebild Kommune søger optagelse i PARTNERSKAB FOR OFFENTLIGE GRØNNE. INDKØB. Se partnerskabet hjemmeside her: Her og nu kan der søges yderligere inspiration til Rebild Kommunes nye indkøbspolitik i partnerskabets indkøbsmål: Lokal-MED Center Familie Handicap Hermed høringssvar fra Lokal-Med Center Familie og Handicap vedr. indkøbs- og Udbudspolitik: Taget til efterretning. 14. Dansk Byggeri Partnerskabsaftale om praktikpladser med Dansk Byggeri Der er få unge, der i dag vælger en erhvervsuddannelse, og vi ved, at erhvervslivet kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Derfor ønsker Dansk Byggeri Nordjylland at indgå en partnerskabsaftale med Rebild Kommune, Tech College Aalborg og Erhvervsskolerne Aars for derigennem at sikre, at flere kvalificerede unge søger ind på og fuldfører en bygge- og anlægsuddannelse. En partnerskabsaftale med Dansk Byggeri er et samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger og erhvervsskolerne. Sammen understøtter vi lokale velfungerende tiltag, og vi udvikler nye måder at samarbejde om de aktuelle problemstillinger på. En partnerskabsaftale er tilpasset hver enkelt kommune, og har typisk tre hovedformål: praktikpladser, tiltrækning til erhvervsuddannelser og hjælp til ledige svende. I Rebild Kommune ville de tre problemstillinger inddrage aktører fra folkeskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenteret, de to erhvervsskoler og de lokale virksomheder. Partnerskabsaftalens aktører har således mulighed for at følge de unge fra grundskolen over i en ungdomsuddannelse og videre ud på arbejdsmarkedet Det er et netværk, der giver rigtig god mening, når uddannelse og de unges fremtid er i fokus. Samarbejdet kan også udvides til andre brancher og aktører. Dansk Byggeri Nordjylland har netop indgået partnerskabsaftaler med Thisted, Morsø og Hjørring kommuner. Tre forskellige aftaler, som dog har det samme sigte, nemlig at skaffe praktikpladser til de unge i kommunerne, og løfte byggebranchens image i folkeskolen. Derudover er vi i dialog med Brønderslev og Frederikshavn kommuner, og vi forventer, at underskrive aftaler i løbet af de næste par måneder. Alle vores partnerskabsaftaler kan ses på En partnerskabsaftale med Dansk Byggeri er et alternativ til uddannelsesklausuler. Vi tror på, at et samarbejde omkring de unge og en konstruktiv dialog mellem parterne skaber flere praktikpladser, end snævre uddannelsesklausuler gør. Uddannelsesklausuler er administrativt tunge og svært juridisk materiale både for virksomheder og for kommuner, da hvert udbud er forskelligt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at uddannelsesklausuler kun bruges, når entreprisesummen overstiger 10 mio. kr. I mange kommuner vil det betyde, at klausuler kun kan benyttes i få tilfælde. En partnerskabsaftale dækker al byggeaktivitet, og ikke kun den som kommunen sætter i gang. Ved indgåelse af et partnerskab noteres det i aftalen, at der i partnerskabsperioden ikke benyttes uddannelsesklausuler i udbud på bygge- og anlægsområdet, idet det antages, at aftalen vil bidrage til oprettelsen af praktikpladser. Har kommunen allerede et krav om uddannelsesklausuler i udbudspolitikken, så suspenderes dette krav i partnerskabsperioden på bygge- og anlægsområdet. Med venlig hilsen Helene Høj Konsulent i Dansk Byggeri