Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere

Transkript

1 Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: , fax: , hjemmeside: BKF Notat Dato: 3. januar 2004 Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere 1. Baggrund Som opfølgning på BKFs to notater om områdeledelse og sammenlægning af SFO er og daginstitutioner 1 har BKFs amtsformandsmøde bedt om, at der udarbejdes et notat om de lovgivnings- og overenskomstmæssige muligheder og barrierer ved sammenlægning af daginstitutioner, SFO er og ved etablering af områdeledelse. Dette notat udtrykker BKFs opfattelse af, hvad der er gældende retstilstand på området. Notatet er udarbejdet i samarbejde med daginstitutionschef Dorte Bloch, Albertslund, til hvem BKF skylder stor tak. Eventuelle forespørgsler om personalejuridiske og/eller overenskomstmæssige spørgsmål ved sammenlægning af SFO/daginstitutioner eller etablering af områdeledelse på daginstitutionsområdet skal således rettes til KL. 2. Sammenfatning og konklussioner 2.1. Sammenlægning af SFO er SFO er, som er fysisk placeret på en skole eller i umiddelbar nærhed 2 af denne, kan af kommunalbestyrelsen sammenlægges til én SFO uden at det kræver godkendelse i BUPL s hovedstyrelse (er således ikke en fravigelse af overenskomsten). Til den samlede SFO skal der som minimum være én leder og én souschef eller stedfortræder (som begge kan være afdelingsledere i en af afdelingerne). Ved flere end to afdelinger vil det være hensigtsmæssigt med mindst én afdelingsleder yderligere. Se i øvrigt afsnit Sammenlægning af daginstitutioner Daginstitutioner, som fysisk er beliggende på samme matrikel eller som ligger i umiddelbar nærhed 3 af hinanden, kan tilsvarende af kommunalbestyrelsen sammenlægges til én institution, men én leder, én souschef eller stedfortræder og én bestyrelse. Se i øvrigt afsnit Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Pædagogik og daginstitutionsstørrelse : 2 Praksis viser, at den fysiske afstand mellem skolen og en SFO-afdeling kan være op til ca. 1 km. 3 Praksis viser, at den fysiske afstand mellem skolen og en SFO-afdeling kan være op til ca.800m. 1

2 2.3. Områdeledelse Et antal institutioner inden for et mere snævert geografisk område kan sammenlægges til én institution med én leder, se i øvrigt afsnit 4-6. Et antal selvstændige institutioner i en kommune kan samles under en områdeleder, hvor områdelederen har det overordnede og koordinerende ansvar for institutionernes drift og udvikling. Områdelederen varetager således opgaver, som dels kan være sammensat af opgaver, som de enkelte institutionsledere tidligere havde ansvaret for, dels af opgaver som traditionelt kunne være placeret i en forvaltning. Til den enkelte institution skal der dog være: En selvstændig leder med et ansvar, som ikke er i konflikt med minimumskravene i Serviceloven. Der er ikke krav om et bestemt ledelsestimetal i den enkelte institution. Det kan fx sættes til 5 eller 10 timer/uge En stedfortræder for lederen En forældrebestyrelse, hvis kompetence ikke er i konflikt med minimumskravene i Serviceloven. Afhængig af områdeledernes ansvarsområde vil forskellige faggrupper naturligt kunne henføres til følgende overenskomster: Pædagog (eller lærer på SFO-området) iht. overenskomst med BUPL Pædagoger iht. overenskomst med FOA Leder iht. overenskomst med fx HK (herunder en pædagog eller lærer) eller DJØF Hvis områdelederen samtidig er leder for en selvstændig institution, er det en forudsætning at lederen er dækket af overenskomsten med BUPL. 3. Historik 3.1. Kommunaliseringen af dagområdet i 76 Siden slutningen af 1980'erne har opgaven som leder af daginstitutioner ændret sig markant. I forbindelse med flytning af daginstitutionsområdet til kommunalt regi den 1. april 1976 sendte Socialstyrelsen i 1977 en anbefaling ud om, hvordan kommunerne kunne normere stillinger til institutionerne. Anbefalingerne kendes i dag som de såkaldte K faktorer eller brøkstregsnormeringerne. Det fremgik af anbefalingerne, at kommunerne kunne tilrettelægge ledelsen af en normal 40 eller 60 børns daginstitution således, at lederen ca. halvdelen af sin arbejdstid deltog i det pædagogiske arbejde med børnene. Lederen fik dermed samtidig defineret, at vedkommende ca. halvdelen af sin arbejdstid skulle indgå i det direkte arbejde med børnene. Dette foregik som hovedregel ved, at lederen indgik som halvtidspædagog i en af børnegrupperne. Den øvrige tid blev beskrevet som tid til administrative opgaver og samarbejde med forældrerådet. I løbet af de seneste 10 år er der udlagt en lang række opgaver fra centralt kommunalt regi, ligesom nye opgaver defineret af Folketing eller overenskomstens parter er kommet til. Opgaverne er blandt andet ny løn forhandlinger for medarbejderne, sekretær for forældrebestyrelser, udarbejdelse af virksomhedsplaner, PULS samtaler med medarbejdere, ansættelser af personale, sygefraværssamtaler, styring af lønsum, vedligeholdelse af bygningen og kompetenceudviklingsplaner. Derudover forudsættes det, Side 2

3 at lederen kan indgå i samarbejde med såvel eksterne parter som kommunale samarbejdspartnere. Ansvar og kompetence er dermed flyttet ud til den lokale leder, idet formålet har været at sikre lederen et stort råderum at kunne styre sin institution indenfor. Samtidig er daginstitutionernes formål og opgave ændret fra at være et supplement til hjemmets opdragelse til at have 3 ligestillede opgaver. Institutionen har fortsat en pasningsmæssig opgave, men skal derudover indgå i det lokale forebyggende sociale arbejde og samtidig kunne etablere et optimalt læringsmiljø for børnene. Derudover har daginstitutionerne den almene opgave at kunne videregive samfundets almindelige normer og værdier for kultur, dannelse og deltagelse i et fællesskab Ændret ledelsesopgave og kompetence De mange nye opgaver og det råderum, der er blevet udlagt til lederne, har medført, at der i dag stilles fuldstændig anderledes krav til kompetencer hos ledelsen i en daginstitution end i Lederopgaven indebærer i dag, at lederen skal have kompetencer til både at kunne tænke langsigtet/strategisk, kunne fungere som personaleleder, være pædagogisk udviklingsorienteret og kunne sikre, at institutionen fungerer økonomisk/administrativt. Derudover skal lederen kunne sikre samarbejdet med forældrene og forældrebestyrelserne og samarbejdet med lokalområdets og kommunens forskellige samarbejdspartnere. De mange ledelsesopgaver, som en daginstitutionsleder forventes at kunne mestre i dag, er baggrunde for, at mange kommuner arbejder med at ændre ledelses- og SFO- /daginstitutionsstrukturen. Ledelse er blevet en fuldtidsopgave, hvilket er vanskeligt at imødekomme, hvis der ikke skabes større institutionsenheder eller områdeledelse. Det har vist sig stadig vanskeligere at få kvalificerede ansøgere til stillingerne som leder. Ofte er der kun en enkelt eller to ansøgere. Mange unge pædagoger tilkendegiver, at de ikke ønsker at søge stillinger som leder. Enten fordi lønforskellen er for lille mellem en assistent og en lederstilling, når man samtidig kan se frem til en presset arbejdsfunktion (ca kroner om måneden). Eller fordi de hellere vil specialisere sig som pædagog på et delområde indenfor det samlede pædagogiske arbejdsfelt med de 0 til 10 årige. Det kan eksempelvis være som støttepædagog eller som tosprogs-medarbejder. Derudover efterlyser pædagoger og lederne i særdeleshed bedre videreuddannelsesmuligheder for at kunne påtage sig den samlede lederopgave på en daginstitution. Mange kommuner vurderer, at det på grund af antallet af ledere og den dermed forbundne økonomiske udgift ikke er muligt. Den nye kommunale lederuddannelse (DKL), som udbydes af COK og Forvaltningshøjskolen fra foråret 2004, er dog et god bud på en passende lederuddannelse til institutionsledere. BKF har den opfattelse, at vanskeligheden ved at skaffe kvalificerede ledere vil blive større. I nogle kommuner står lederstillinger ledige i op til et år, før der kommer ansøgere til stillingen, eller der er ikke kommet ansøgere, der har været kvalificerede. Bl.a. dette medfører i disse år, at nogle kommuner vælger at sammenlægge institutioner, der ligger i nærheden af hinanden, fordi det ikke er muligt at skaffe ledere til de små institutioner Side 3

4 4. Det lovgivningsmæssige grundlag for områdeledelse og sammenlægning af daginstitutioner & SFO er 4.1. Lov om social service, Kapitel 4 Lov om social service er fortsat det lovgivningsmæssige grundlag for alle daginstitutioners arbejde, selvom der etableres områdeledelse på kommunens daginstitutionsområde. Det fremgår af serviceloven, at der skal oprettes en forældrebestyrelse ved alle kommunale daginstitutioner, samt at daginstitutionens leder (dagtilbudets leder) har ansvaret for den administrative og pædagogiske ledelse. Serviceloven foreskriver, at: Ved alle kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje oprettes en bestyrelse med et flertal af valgte forældre.. Forældrebestyrelsen fastlægger principper for institutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for hver enkelt institution inden for de af kommunen fastlagte mål og rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen = minimumskompetencen. Dagtilbuddets leder har den administrative og pædagogiske ledelse af tilbuddet og er ansvarlig for tilbuddets arbejde over for forældrebestyrelsen og kommunen. Når en kommunalbestyrelse har besluttet at oprette en daginstitution, skal der samtidig etableres en forældrebestyrelse, og lederen har i henhold til lovgivningen ansvaret for institutionens drift. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter hvilke opgaver, der skal henføres til det administrative ansvar for lederen af institutionen. Kommunalbestyrelsen kan ikke fratage lederen det administrative ansvar, men graden af decentraliserede opgaver kan være meget forskellig. Den kan gå fra at have ansvaret for en samlet sum penge som dækker den totale drift af institutionen inklusiv løn, aktiviteter og bygningsvedligeholdelse, som lederen og forældrebestyrelsen selv beslutter anvendelsen af, til alene at have ansvaret for budgettet for de børnerettede konti. På samme måde kan kommunalbestyrelsen beslutte meget præcise pædagogiske mål for daginstitutionernes arbejde, som lederen skal sikre, at daginstitutionen arbejder indenfor sammen med forældrebestyrelsens vedtagne principper. Modsat kan en kommunalbestyrelsen fastlægge meget brede mål for det pædagogiske arbejde, som udfyldes i den enkelte daginstitution via forældrebestyrelsens vedtagne principper for det pædagogiske arbejde Vejledningen til Lov om social service Det fremgår af vejledningen, hvilket råderum den enkelte kommunalbestyrelse har ved oprettelse af daginstitutioner. Det er den enkelte kommune, der tilrettelægger den lokale dagtilbudsstruktur. Det er således den enkelte kommune, der på baggrund af lokale behov og forhold, fastlægger kommunens dagtilbudsstruktur Side 4

5 Daginstitutioner har mange ansigter: (Citat fra vejledningen om dagtilbud 9). I praksis kan kommunerne benytte mange forskellige benævnelser for og opdelinger af dagtilbuddene, herunder også aldersmæssigt. Flere dagtilbud kan kombineres eller samdrives, ligesom der er mulighed for at etablere tværgående institutioner, f.eks. for at knytte dagtilbud efter serviceloven sammen med tilbud efter folkeskoleloven Vejledning om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner Når vejledningen om forældrebestyrelse inddrages, skyldes det, at vejledningen afgrænser, hvilket lokalt råderum en forældrebestyrelse har i kraft af lov om social service. Dette råderum kan ikke fratages bestyrelsen ved en lokal beslutning i en kommunalbestyrelse. Minimumskompetencen omfatter at: Godkende anvendelsen af den budgetramme, som kommunalbestyrelsen har afsat til institutionen Have indflydelse på principperne for institutionens virksomhed inden for kommunalbestyrelsens besluttede mål og rammer Typen af aktiviteter i institutionen Indstilling om ansættelse af personale Sammenlægning af bestyrelser mellem flere institutioner Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter mål og rammer; eksempelvis i form af et budget til aktiviteter med børnene. Indenfor disse mål og rammer har forældrebestyrelsen ret til at fastlægge principper for, hvordan den enkelte institution skal udmønte mål og rammer. Det fremgår endvidere, at lederen er sekretær for bestyrelsen, samt at hun har pligt til at forelægge bestyrelsesbeslutninger, som hun mener, er i strid med lovgivningen eller kommunalbestyrelsens beslutninger for forvaltningen/kommunalbestyrelsen til afklaring. 4.4 Folkeskoleloven Folkeskoleloven er det lovgivningsmæssige grundlag for SFO. Folkeskoleloven definerer klart, at skolebestyrelsen har ansvaret for principper for skolen samlede virksomhed, herunder SFO (jf. folkeskolelovens 42-44). Folkeskoleloven forholder sig ikke til den enkelte skoles SFO-opbygning. 5. Det overenskomstmæssige grundlag for områdeledelse og sammenlægning af daginstitutioner/sfo 5.2. Overenskomstens bestemmelser om oprettelse af lederstillinger Følgende overenskomst, lovgivning og vejledninger er gældende i forbindelse med oprettelse af ledelsesstillinger: BUPL s overenskomst 5; særlige bestemmelser om oprettelse af lederstillinger m.v. Lov om social service kapitel 4 Vejledning til lov om social service Vejledning om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner Side 5

6 En række konkrete afgørelser på afstand mellem institutioner, som afgør, hvornår en kommune er forpligtet til at oprette en lederstilling, og hvornår der i stedet kan oprettes en afdelingslederstilling En daginstitution skal have en leder, der har det pædagogiske og administrative ansvar En daginstitution skal have en bestyrelse Det er kommunalbestyrelsen, der afgør decentraliseringsgrad af ansvar og kompetence og daginstitutionsstrukturen BUPL overenskomsten, 5 4 Det fremgår af overenskomsten mellem KL og BUPL, at kommunen er forpligtet til at oprette en række ledelsesstillinger, hvis kommunen har defineret, at man har oprettet en daginstitution. Ved hver daginstitution oprettes en stilling som leder (stk. 1) Ved hver daginstitution oprettes en stilling som stedfortræder eller souschef (stk. 2) Ved daginstitutioner., der er opdelt i afdelinger efter geografiske eller funktionsmæssige kriterier, kan der oprettes stillinger som afdelingsleder. Afdelingslederen varetager den daglige ledelse af afdelingen under ansvar over for lederen. Efter Kommunalbestyrelsens beslutning kan der oprettes lederstillinger ved andet end daginstitutioner.. ( stk. 5) Kommunalbestyrelsen kan godkende kollektiv ledelse af institutioner ( stk. 6) Der kan efter aftale mellem overenskomstens parter, som led i lokale forsøg vedrørende ledelsesstruktur og normeringspligt, indgås aftale om fravigelse af normeringspligten for oprettelse af stillinger som leder, souschef og stedfortræder. ( stk. 7). Har kommunalbestyrelsen besluttet at oprette en daginstitution, har den samtidig forpligtet sig til at oprette en lederstilling og enten en stedfortræder eller en souschefstilling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette afdelingslederstillinger, hvis en daginstitution er opdelt i forskellige funktioner eller adskilt geografisk. Igennem årene har det vist sig, at især spørgsmålet om geografisk adskillelse har givet anledning til drøftelser med BUPL. Det var tidligere Socialstyrelsen, der afgjorde, om der kunne oprettes en afdeling eller et annex til en institution, eller om en kommune var nødt til at definere en ny bygning som en selvstændig institution. Afgørelserne var som hovedregel hængt op på et afstandskriterie, hvor grænsen lå omkring 200 meter mellem moderinstitution og annex. Denne grænse er i de seneste 10 år blevet udvidet ved en række konkrete sager ude omkring i kommunerne, hvor BUPL har accepteret, at der ikke blev oprettet en selvstændig institution, selvom der var mere end 200 meter. Hvor den konkrete grænse er i dag, vil afhænge af en eventuel sag, hvor BUPL rejser krav om overholdelse af overenskomstens bestemmelse om oprettelse af selvstændig leder- og stedfortræder/souschefstilling. Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at oprette lederstillinger ved andet end daginstitutioner. Det kan være som leder af et støttepædagogkorps, men det kan også være 4 Bilag 1 vedlagt: Uddrag af Overenskomst for pædagogisk personale i daginstitutioner m.v., 5. Side 6

7 som overordnet leder for et lokalområdes institutioner. Det er dog ikke sådan, at kommunalbestyrelsen har pligt til at oprette en områdelederstilling i henhold til BUPL s overenskomst. Det vil afhænge af det konkrete stillingsindhold i form af kompetence og ansvar. Se endvidere senere afsnit om overenskomstdækning af områdelederstillinger. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter ansvar og kompetencefordeling mellem en områdeleder og en daginstitutionsleder, når blot lederen af daginstitutionen har ansvaret for den udlagte budgetramme og det pædagogiske arbejde i institutionen indenfor kommunalbestyrelsens besluttede mål og rammer. Der er ikke krav om et bestemt ledelsestimetal i den enkelte institution. Kommunalbestyrelsen kan fx sættes til 5 eller 10 timer/uge. Endvidere kan en kommunalbestyrelse vælge at lade pædagogerne i institutionen fungere som kollektiv ledelse (selvstyrende team). Dermed giver man mulighed for, at det uddannede personale indenfor de besluttede mål og rammer får stor indflydelse på deres egen arbejdssituation, blot det sker i samarbejde med forældrebestyrelsen. I henhold til BUPL s overenskomst skal de lokale forhandlingsberettigede parter afklare, om det giver anledning til at tildele funktionsløn via ny løn midler. Herudover kan der efter aftale mellem overenskomstens parter, som led i lokale forsøg vedrørende ledelsesstruktur og normeringspligt, indgås aftale om fravigelse af normeringspligten for oprettelse af stillinger som leder, souschef og stedfortræder. I forbindelse med et områdes eventuelle ønske om at anvende denne forsøgsparagraf, skal man være opmærksom på, at der kræves enighed mellem overenskomstens parter. Dette medfører, at hvis en kommune ønsker at etablere forsøg, der ligger ud over overenskomstens bestemmelser, er det BUPL's hovedbestyrelse, der behandler ansøgningen efter forsøgsbestemmelsen. Så vidt det er BKF bekendt, har anvendelsen af stk. 7 ikke medført, at der oprettes færre ledelsesstillinger til BUPL s medlemmer. Man kunne også forestille sig, at bestemmelsen kan anvendes, hvis man ønsker at samdrive en lille skole med SFO og den nærliggende daginstitution under en fælles ledelse. Som bilag 2 er vedlagt forskellige eksempler på, hvordan en områdeleders ansvarsområde kan defineres. 6. Områdeledere Afhængig af områdeledernes ansvarsområde vil forskellige faggrupper naturligt kunne henføres til følgende overenskomster: Pædagog (eller lærer på SFO-området) iht. overenskomst med BUPL Pædagoger iht. overenskomst med FOA Leder iht. overenskomst med fx HK (fx også en pædagog eller lærer) eller DJØF Hvis områdelederen samtidig er leder for en selvstændig institution, er det en forudsætning at lederen er dækket af overenskomsten med BUPL. Såfremt en kommunalbestyrelse beslutter at oprette stillinger som områdeleder, bør man sikre en klar afgrænsning af kompetence og ansvar mellem den centrale forvaltning, områdelederen og den enkelte institutions leder. Side 7

8 Det er afgørende, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med omlægningen beslutter at ændre den eksisterende decentralisering/ dele af de decentraliserede opgaver fra decentralt til mere centralt niveau og herefter redefinerer decentraliseringen til de to nye nivauer. Klaus Nørskov Side 8