Begynderterapeuters oplevelse af god og dårligsupervision Et kvalitativt studie
|
|
- Lars Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Begynderterapeuters oplevelse af god og dårligsupervision Et kvalitativt studie CS Supervisionkonference, København, Tema: Forskning og forskellighed Claus Haugaard Jacobsen & Lene Tanggaard Kroghstræde Aalborg Ø claush@hum.aau.dk telefon:
2 Indledning Dette oplæg præsenterer en kvalitativ interviewundersøgelse af otte begynderterapeuters oplevelse af gode og dårlige momenter i psykoterapisupervision ved Universitetsklinikken, AAU.
3 Universitetsklinikken Integration af teori praksis forskning personlig selvforståelse Tilegnelse (via mesterlære, egen praksis og teorilæsning) af psykoterapeutiske færdigheder etisk refleksion professionel optræden og professionelle procedurer og formalia
4 Hvilke erfaringer gøres? Egenterapi i grupper af 6-8 stud. (ca. 60 timer) Personligt kendskab til sig selv og andre Observation af erfaring terapeut i arbejde Klientarbejde (ca. 70 timer) møder 4-8 forskellige klienter til forsamtaler har 2 ugentlige sessioner i 35 uger med 2-4 forskellige klienter gennemsyn af video, journalskrivning, drøftelser med supervisionsgruppe
5 Hvilke erfaringer gøres? (2) Supervisionen i grupper med 4 (ca. 140 timer) får indgående supervision af eget arbejde (terapi:supervísion = 2:1) hver studenterterapeut modtager ca. 35 timers supervision får indgående kendskab til 6-10 andre klienter observation af to forskellige supervisorer stil og tilgang Teoriseminarer i integration med klinisk arbejde i projektskrivning.
6 Klienter Hvert år behandles ca. 60 voksne klienter med f.eks. Angst depression identitetsproblemer sorg og krise samlivsproblemer lettere PD. En børneklinik er under etablering i samarbejde med Liselotte Grünbaum og Karen Vibeke Mortensen
7 Samtaleforløbene Til stede ved samtalerne er studenterterapeut og klient Referencerammen er psykoanalytisk psykoterapi/ dynamisk korttidsterapi Behandlingen kan have en varighed på op til 10 mdr. Samtalerne optaget på videobånd, der medbringes til supervision Båndene kan med indhentet tilladelse bruges til opgaveskrivning/forskning
8 Supervisionens organisering Klient Terapeut A B C D A B C D Supervisor Supervisor 1 2 timer pr. uge Dvs. hver klient bringes til supervision hver anden uge Supervisor 2 2 timer pr. uge Dvs. hver klient bringes til supervision hver anden uge
9 Klinisk supervision er af stor betydning Klinisk supervision vurderes af mere end psykoterapeuter på tværs af grad af erfaring til at være den aktivitet, der er næststørst betydning for udviklingen af deres faglighed. vurderes til at være den vigtigste faktor for professionel udvikling, hvis man alene ser på begynderterapeuters vurderinger Rønnestad & Orlinsky 2005, p. 184 and 187
10 Supervision er ikke altid så god! Men desværre viser mange undersøgelser at supervisander beretter om utilfredshed med deres supervision og om dårlige læringsoplevelser. Amerikansk undersøgelse viste af 25 % af adspurgte supervisander havde ønsket at skifte supervisor. Kun 5% gjorde det.
11 Supervisanders ønsker som funktion af deres professionelle udvikl.niveau For at kunne forstå, hvad supervisander vurderer som god supervision er det nødvendigt at skelne mellem supervisanders professionelle udviklingsniveau. Meget af uenigheden om, hvad der er god supervision skyldes det faktum, at supervisander har forskelligt professionelle udviklingsniveauer og kompetencer. Rønnestad & Skovholt 1999, p
12 Supervisanders ønsker som funktion af deres professionelle udvikl.niveau Følgende undersøgelser finder omtrent de samme ønsker til supervisions-foci hos hhv. Begynderterapeuter og erfarne terapeuter: Stoltenberg, McNeill & Delworth (1998) Rønnestad & Skovholt (1999) Nielsen (2000) Worthen & McNeill (1996)
13 Den gode supervision Uerfarne terapeuters ønsker En stor grad af struktur og instruktion i træningen Indlæring af tekniske færdigheder Støtte, opmuntring og bekræftelse At supervisor giver konkret råd og vejledning At supervisor giver eksplicit ros og kritik Et forhold til en supervisor, hvor denne mere er autoritet end ligemand
14 ADMINISTRATOR Training institution/ Organization 9. SUPERVISOR theoretical/intellectual understanding techincal skills transference to Pt./Th. countertransference to Pt. s/th s transference PATIENT 1. psychodynamics symptoms diagnosis THERAPIST 3. theoretical/intellectual understanding 4. techical skills transference to Pt./S. 6. countertransferencereaction to Pt. s/ S s transference A heuristic model for the foci of supervisor s interventions (Jacobsen 2001, 2005): Novice psychotherapists prefer supervisory foci on: (1); (3) and (4) Experience psychotherapists prefer supervisory foci on: (2) and (5-10)
15 Undersøgelsens formål Denne undersøgelse forsøger at identificere hvordan læring sker i supervision og hvilke interventioner og andre faktorer der bidrager til den faglige udvikling som en funktion af supervisandernes grad af erfaring. Kun dele af undersøgelsen præsenteres her.
16 Undersøgelsespersoner Kandidatstuderende, psykologi v. Aalborg Universitet, som i regi af Universitetsklinikken modtager deres første psykoterapeutiske træning/ser deres første klienter under supervision. Gennemsnitsalder: 33,6 år, sd: 11,3 år Da interviewene blev udført havde hver studerende været i supervision/set klienter i ca. 2 mdr.
17 Metode (1) Kvalitative semistruktureret forskningsinterviews. Fokus på informanternes detaljerede beskrivelse af en oplevelse med en god læringshændelse i supervision en dårlig eller ikke så god hændelse. Interviewene forsøger at identificere de bidrag til en god/dårlig situation, der hhv. stammer fra Supervisor Supervisanden Gruppemedlemmerne
18 Metode (2) De samme supervisander blev igen interviewet efter 10 mdr.s praksis. Samme spørgsmål. Formål: At se om der var sket ændringer i deres opfattelse af, hvad en god hhv. dårlig hændelse var karakteriseret ved.
19 Analyse-tilgange (1) Stud 1 Int. 1 Stud 2 Int. 1 Stud 3 Int. 1 Gruppesam.lægn. Stud 1 Int. 2 Stud 2 Int. 2 Stud 3 Int. 2 Gruppesam.lægn.
20 Analyse-tilgange (2) Stud 1 Stud 2 Stud 3 Int. 1 Int. 1 Int. 1 Stud 1 Stud 2 Stud 3 Int. 2 Int. 2 Int. 2 Individuel udvikling Individuel udvikl. Individuel udvikl. Gruppesam.lægn.
21 God supervision: Begynderterapeuter Vores fund (1) Hvad vi fandt var stort set en gentagelse af ovennævnte tidligere resultater: Begynderterapeuter foretrækker Konkrete råd og vejledning om hvordan man bedriver terapi Har brug for en vis portion omsorg og støtte Har brug for at blive anerkendt som vordende psykoterapeuter Nogle peger på det væsentlige i at opleve at deres to supervisorer har forskellig stil F.eks. som ekspert og mere løs procesorienteret supervision.
22 God supervision: Begynderterapeuter Vores fund (2) Når en supervision udfolder sig som en dialog mellem supervisor og supervisand føler supervisanden sig anerkendt for at have værdifulde perspektiver. Supervisanderne finder, at de selv må yde et bidrag til, at supervisionen bliver god, f.eks. ved at møde forberedt op ved at have udvalgt materiale og fokuspunkt for supervision.
23 God supervision: Begynderterapeuter Vores fund (3) Begynderterapeuter sætter pris på en fælles refleksion i gruppen ikke kun at få supervisors lærer-kommentarer. Det giver supervisanderne en fornemmelse af værdi og kompetence. At være medlem af en supervisionsgruppe, hvor man kan give og modtage støtte vurderes som meget vigtigt.
24 Case T1: Karakteristik T1 er en ældre studerende. Hun er måske lidt kritisk og selvkritisk. Hun stiller store forventninger til sig selv, og har ambitioner om at enhver session skal rykke noget. Dette skal formentlig til dels ses på baggrund af, at hun i gennem mange år tidligere har været kompetent inden for en anden profession og har svært ved at acceptere at hun i rollen som psykoterapeut er novice.
25 Case T1: Den gode supervision T1 forsøgte at lave en overføringstolkning, men tænkte bagefter at der var noget, der var helt galt, uden selv at kunne sætte fingeren på, hvad der var galt. Hun valgte at tage det op i supervision. Supervisor sagde meget klart, at T1 var alt for abstrakt. Overføringstolkninger skulle gives straks, når situationen foregik. T1 kunne se, at det ville have været bedre.
26 Case T1 udsagn og analyse (1) Supervisionen blev på T1 s betingelser (accept af T1 s selvvalgte fokus) T1 vidste selv og blev bekræftet i at der var noget galt T1 følte sig sikker på, at der var et sted, hvor det kunne tages op et sted at få hjælp T1 s mening er af værdi. Hun har kontrol og indflydelse, hvilket reducerer angsten Bekræfter T1 i at hendes dømmekraft er god - kan foretage rigtige vurderinger. Empowerment. Supervision oplevelse som en sikker base.
27 Case T1 udsagn og analyse (2) Supervisor gik ind i det og kunne forstå det. Supervisor var i stand til at sætte sig ind i, hvor T1 var henne. Hvad hun kunne tage ind og bruge. T1 følte sig forstået. Supervisor sagde, at det var den klassiske fejl. T1 forstod, at hun ikke var det første, der var i den situation, hvilket satte problemet lidt sat ned på jorden og gjorde det til noget almindeligt, ikke den helt store fejl. Oplevelse af at blive forstået S. støtter, normaliserer, minimerer forventning og neutraliserer præstationsangst.
28 Case T1 udsagn og analyse (3) Supervisors understøttende facon hjælper T1 med at acceptere, at det er et håndværk, der skal læres. At det læres med erfaring. Hun kommer med den lidt naive tro på, at det skal rykke fra starten, og når det så ikke gør det, så går jorden ikke under. T1 får hjælp til at acceptere, at det er et nye og vanskeligt håndværk. Tillader sig selv fejl og reducerer præstationskrav.
29 Case T1 udsagn og analyse (4) Supervisor kom med konkrete forslag til hvordan, det kunne gøres anderledes. Det blev håndterbart. Med udgangspunkt i videobåndet gik supervisor i situationen og sagde, at der kunne jeg havde sagt sådan-ogsådan. At supervisor konkret knytter an til materialet, og hvad der man kunne have sagt, rækker ud over generelle tommelfingerregler for overføringstolkninger. Dem kan man læse sig til. S giver konkrete og kontekstualiserede handleanvisninger
30 Om at blive sat fri T2: Supervisionen var god fordi jeg fik konkret feedback i forhold til hvad jeg kunne gøre i de bestemte situationer. Fx kunne jeg gå ind og faktisk være rådgivende, det var jeg i tvivl om. Det troede jeg ikke, jeg måtte være, når vi arbejdede psykodynamisk. Men jeg fik at vide, at hvis jeg melder klart ud, at nu går jeg uden for kontekst og giver et råd og så siger, at nu går vi ind i terapien igen, så må jeg gerne gøre det. Jeg havde følt trangen til det, men havde ikke gjort det. Fik så at vide, at det måtte jeg godt og fik at vide, hvordan jeg kunne gøre det. Og det var godt, så fik jeg et konkret arbejdsredskab.
31 Om at blive sat fri Jeg bliver irriteret på sådan en knægt. Vi har fire unger selv, men jeg har ikke prøvet grænser på den måde. Hun gav mig lov til at prøve bestemme noget det er mig, der bestemmer. Hun gav mig lov til at få plads til mig selv i det.
32 Dårlig supervision: Begynderterapeut. Vores fund (4) Når supervisor ikke kan huske supervisandernes sager. Det får supervisanderne til at føle sig ikkeværdigfulde og ikke at blive set. Når supervisor kommer for tæt på supervisandernes personlige materiale. Nogle studerende fandt modsat, at det var meget lærerigt, når supervisor gik tæt på.
33 Dårlig supervision: Begynderterapeut. Vores fund (5) Supervisanderne finder, at det er en dårlig oplevelse, når de modtager negativ feedback i situationer, hvor de er alt for forvirrede eller mangler en fornemmelse for deres arbejde. Når supervisanderne ikke får deres lige andel af tiden. Når supervisor ikke lever op til sin forpligtelse som rollemodel: Supervisor prædiker ét og gør noget andet.
34 God supervision: Begynderterapeuter Vores fund (6) Når flere af supervisanderne talte om en negativ eller frustrerende oplevelse, endte de med at betegne dem som episoder, der efterfølgende viste sig at være meget lærerige. Det er i nogen grad i modsætning til de tidligere fund. Måske dette skyldes vores informanters relativt høje alder et tegn på større modenhed? Det kan pege i retning af, at det er væsentligt at skelne mellem hvad supervisander ønsker og hvad de har brug for (nogen frustration og udfordring givet med tilstrækkelig støtte kan øge deres udvikling og læring).
35 Forbehold Vores fund må grundet den lille sample tages med et vist forbehold. Endvidere er det en forstyrrende faktor, at undertegnede både er interviewer og klinikleder og at staben af supervisorer på dette tidspunkt kun bestod af fem personer. Skønt supervisanderne ikke nævnte navne, var det som regel muligt at identificere, hvem der blev talt om. Især kan negative eksempler tænkes at have været vanskelige at nævne supervisanderne er loyale Dette kan være en mulig forklaring på, at der ikke nævnes flere negative forhold.
36 Implikationer for træning (1) I de fleste undersøgelser bliver supervisanderne spurgt om, hvad de foretrækker/ønsker af supervision Men kun at give supervisander, hvad de ønsker er måske ikke den mest optimale måde at facilitere professionel udvikling og læring. Supervisor må både give supervisanderne hvad de ønsker, og hvad de har brug for. Supervisanderne vil således nogle gange blive frustreret. En for frustrerende supervision er tydelig vis ikke hjælpsom.
37 Implikationer for træning (2) Supervisor må finde den rigtige balance mellem at imødekomme ønsker og frustrere Og den rette balance mellem støtte og udfordring. Og tænke i at regulere supervisandens angst Metaforer for dette er: Winnicotts The good enough mother Vygotskij s Zone of proximal development
38 Hvordan optimeres tilegnelsen af terapeutiske færdigheder? Målet er udviklingen af en selvstændigt reflekterede psykologer, der kan forholde sig til komplekse problemstillinger, der kan være vanskelige på forhånd at forudsige. Hvordan nås dette mål bedst? I hvor høj grad skal supervisor være instruktiv og anvise handlemuligheder og tilbyde sætninger? I hvor høj grad skal supervisor give de studerende til og rum for egen refleksion i supervisionen?
39 Novice-terapeuter Karakteristiske problemer (1) Rådgivning Novicen kommer let til at give råd og vejledning. Ofte gives noget for at dække over terapeutens indre følelse af egen uformåenhed, hvilket således også kan ses som en defensiv strategi for at opnå en reduktion af terapeutens angst. Løvlie Schibbye, Hvilken rollemodelindlæring finder sted, når supervisor giver råd? Er dette et problem?
40 Novice-terapeuter Karakteristiske problemer 2 Styring Novicen er tilbøjelig til at blive for aktiv på et ydre plan og kommer derved på en uhensigtsmæssig måde til at styre terapiprocessen, f.eks. ved udtalt brug af udspørgning, ved at terapeuten vælger tematisk fokus eller ved at komme til at teoretisere eller foredrage for patienten. Løvlie Schibbye, Hvilken rollemodelindlæring finder sted, når supervisor styrer?
41 Supervisor-dilemmaer Hvor meget skal man sige/instruere? Hvor meget skal man skal man overlade det til de studerende selv at finde deres egne formuleringer? På den ene side er der ingen grund til at lade de studerende genopfinde den dybe tallerken men på den anden side må de studerende selv få oplevelse af, at han/hun på egen hånd kan finde ud af tingene. Hvor meget skal man sætte supervisanden fri.
42 Hvor meget skal supervisanden selv finde ud ad tingene. Handledning: Når mor rykker i barnets hånd, protesterer barnet. Et centralt spørgsmål er: Hvor meget skal supervisor overlade til terapeuten selv at finde ud af og hvor meget skal supervisor berette om/docere sin egen erfaring/viden? Skal man formulere sætninger for supervisanden (Killingmo) eller overlade det til supervisanden selv at finde formuleringer (Szescödy)
43 Ønsker, behov og optimal frustration Supervisor bør støtte terapeuten i udviklingen af dennes egen refleksion, hvilket fremmer dannelse af den indre supervisor. Supervisor som rollemodel, men blot som én, der bedre svarer til den holdning, som er essentiel for den psykoterapeutiske dannelse.
Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen
Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereSupervision af psykoterapi
Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende
Læs merePSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE
PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereSupervision af andre faggrupper
Supervision af andre faggrupper Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer April 2011 Torben Schjødt 1 Supervision af andre faggrupper 1. Hvem og hvad 2. Supervisionens målm 3. Vilkårene 4. Supervisors opgave
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mere'Supervisoruddannelsen'
Kreds Aarhus udbyder 'Supervisoruddannelsen' I foråret 2017 er det muligt at deltage i supervisoruddannelsen i Kreds Aarhus (se indhold og formelle krav nedenfor eller se mere på www.dp.dk). Det vil blive
Læs merePsykodynamisk efteruddannelse
Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.
Læs merePsykoterapi og erkendelse
Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereAkademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi
Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION
SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier
Læs mereSupervisoruddannelsen: 30 timers teori-kursus 20 timers supervision af supervision. Tilmelding efter først til mølle princippet
Ps Er du psykolog og varetager supervisionsopgaver eller har lyst til at supervisere, så er dette noget for dig. På denne 10-dages uddannelse, vil du få rig mulighed for at vitalisere og træne centrale
Læs mereNicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag
Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den
Læs mereETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN
ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN Tobias-Skolens etiske retningslinjer har som formål at værne om skolens og branchens værdier samt at skærpe bevidstheden om god, etisk praksis under uddannelsen samt
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN
ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN Tobias-Skolens etiske retningslinjer har som formål at værne om skolens og branchens værdier samt at skærpe bevidstheden om god, etisk praksis under uddannelsen samt
Læs mereAkademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi
Akademi for Integrerende Psykoterapi () 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi med
Læs merePraktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen
Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereDeltagere: Tid og sted:
Der er mulighed for at gennemføre en uddannelse til ISTDP-terapeut på dansk. Undervisningsplan, øvelser og materiale er udviklet af Jon Frederickson fra ISTDP-institute i Washington efter samme pædagogiske
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereCitation for published version (APA): Petersen, B., & Beck, E. (2009). Forskellighed i supervision. Psykolog Nyt, (1), 15-17.
Aalborg Universitet Forskellighed i supervision Petersen, Birgitte; Beck, Emma Published in: Psykolog Nyt Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication
Læs mereAnastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse
Anastasis 4 årig psykoterapeutuddannelse ANASTASIS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE Anastasis Psykoterapi bygger på en syntese af elementer fra forskellige selvudviklings-traditioner og terapeutiske retninger,
Læs mereFormål med undervisningen
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs meresupervision Kvalitetssikring af
Empiri Af Eric Friis Jørgensen & Peter Elsass Kvalitetssikring af supervision I en tid, hvor mange ansatte føler sig i klemme mellem på den ene side besparelser, nedskæringer og omstruktureringer og på
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereWorkshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.
Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereINSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet
Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk
Læs merePraksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik
Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik Formål Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereSide 1. Coaching - En udviklende samtale
Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs mereAFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren. Studiebeskrivelse
AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren Indledning Studiebeskrivelse Parterapi og sexologi er to forskellige videnskaber, som sjældent bliver forenet. I praksis er der ofte
Læs mereFIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018
FIT Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 Om oplægsholder Faglig chef i TUBA - behandling og rådgivning til unge, der lider af senfølger
Læs mereAfdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET
SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra april 2018 udbyder Mindwork & Cektos igen i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereMotivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt
Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereDIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse
DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereVejledning til eksamen på 8. semester. Den 4-årige uddannelse i eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi ved SEOP
Vejledning til eksamen på 8. semester. Den 4-årige uddannelse i eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi ved SEOP 1 Indhold Indhold... 2 Formål med eksamen... 3 Indstilling til eksamen... 3 Struktur
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs mereEvaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012.
Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Antal tilbagemeldinger: 167 af 174 mulige 1: Havde du problemer
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Dagens program 1. Introduktion / præsentation af FIT 2 FIT og Familiebehandling - brug af collateral raters. 3. SRS og negativ
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereAnsøgningsskema Inden du udfylder skemaet bør du læse om optagelseskriterierne, merit og kvoter nederst i skemaet.
Sendes til: Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Middelfartvej 115 5200 Odense V Eller indscannet via mail: sips@sips.dk Ansøgningsskema Inden du udfylder skemaet bør du læse om optagelseskriterierne,
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 6 BSE15 Dato for evaluering: maj / juli 2017 (Holdet er delt i 2 derfor er der 2 statistikmålinger der samles i notatet).
Læs mere- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning
F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereLøber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk
Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereSupervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter
Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter Formiddagen sådan ca. Supervision - Hvorfor skal I det? Supervision Udvalgte kommuner En undersøgelse
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereBeskrivelse af Universitetsklinikkens professionsprogrammer Det Voksenkliniske program (UK-V) Det Børnekliniske program (UK-B)
Beskrivelse af Universitetsklinikkens professionsprogrammer Det Voksenkliniske program (UK-V) Det Børnekliniske program (UK-B) Birgitte Petersen, Anne Birgitte Døssing og klinikkens stabsmedlemmer Institut
Læs mereLæredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre
Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk
Læs mereEvaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne
Læs mereAnerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer
INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereKvalitativ undersøgelse om oplevede effekter
Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereKonflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)
Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereDen eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014
Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereSUPERVISIONGRUPPE / G2 KR / EFTERÅR 2019
SUPERVISIONGRUPPE / G2 KR / EFTERÅR 2019 Sidst opdateret den 16.07.19 2. version (18. november flyttes til den 16. december) Sidst opdateret den 12.07.19 2. version (Overdraget til Claire Neger) Ved socialrådgiver
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mere