DOES 4 VIGTIGE OMRÅDER I VURDERING AF SENSITIVITET

Transkript

1 DOES 4 VIGTIGE OMRÅDER I VURDERING AF SENSITIVITET Når man skal vurdere det særligt sensitive træk anbefaler Elaine Aron at gennemgå fire områder. De fire områder er forkortet med DOES, som står for: 1. Dyb bearbejdning af indtryk. Du reflekterer mere over følelser, forhold mellem mennesker og hvorfor ting er som de er end de fleste andre ville gøre. Du kan på kort tid integrere detaljer i et overordnet mønster og tænke meget langt. Det kan være forbundet med at have en stærk intuition defineret som at du ved noget uden at vide, hvorfor du ved det. Når du trives og er i balance kan du på grund af dybsindige spørgsmål, modne brug af ord og stærk indlevelsesevne - virke mere kompetent end dine jævnaldrende. 2. Overstimulation. Du oplever hurtigere end andre, at indtryk bliver for overvældende, fordi nervesystemet reagerer mere kraftigt på indtryk. Når du er overstimuleret, vil du føle sig anspændt, mindre godt tilpas og typisk klare dig dårligere end ellers. I de situationer, hvor du er overstimuleret, kan du forbigående virke mindre moden og kompetent end andre på samme alder. 3. Emotionel/følelsesmæssig intensitet og empati. Du er tilbøjelig til at have stærkere følelsesmæssige reaktioner på både positive og negative oplevelser. Du er mere opmærksom på både egne og andres tilstande, og det kan også være, at du er i stand til at sætte præcise ord på det. Hvis du har klaret dig dårligt, er blevet afvist eller uretfærdigt behandlet, kan du føle en større skuffelse, sorg og vrede. Omvendt kan du typisk også være mere glad for en god præstation og mere lykkelig, når du føler dig ønsket, elsket og tryg. 4. Sensitivitet over for det subtile. Du lægger typisk mærke til langt flere nuancer i det omgivende miljø og små forandringer i fysiske indtryk som lys, lyde, berøring, varme og kulde såvel som af indre tilstande som sult, tørst, smerte og træthed. Du kan være generet af sanseindtryk, som andreikke ænser, f.eks. en svag duft eller en lille sten i skoen. Du kan også registrere flere nuancer i et maleri eller være mere påvirket af kraftig stimulation, f.eks. pludselige høje lyde eller uro under undervisningen. Positivt set vil du typisk være dybt beriget af naturens skønhed, en afslappende massage eller smuk musik. 1

2 VURDERINGEN AF DET SÆRLIGT SENSITIVE TRÆK Den korte guide nedenfor kan bruges i vurderingen af, om du er særligt sensitiv eller ikke. Den giver et hurtigt overblik over områder, der er vigtige at gennemgå, og typiske misforståelser, du skal undgå: 1. I hvor høj grad er du er kendetegnet ved de fire DOES-områder? 1. Dyb bearbejdning af indtryk. 2. Overstimulation. 3. Emotionel intensitet. 4. Sensorisk sensitivitet. 2. Opstil en arbejdshypotese. Hvis besvarelsen viser et positivt resultat kan du være særligt sensitivt. Tag det ikke straks for givet, men afsæt mere tid til at vurdere det. 3. Gennemgå spørgeskemaet Er dit barn særligt sensitivt? ( og tænk over, om det passede på dig som barn. 4. Arvelighed? Brug skemaet Er du særligt sensitiv? til at undersøge, om forældre og/eller bedsteforældre også er særligt sensitive. ( 5. Skab overblik over dine andre personlighedstræk. Se skema med oversigt over træk. 6. Overse ikke sensitiviteten, fordi du er udadvendt og opsøgende. Det er ikke kun stille og tilbageholdende typer, der er særligt sensitive. 7. Undgå at forveksle trækket med et handicap eller en diagnose Særlig sensitivitet er ikke en sygdom, der skal kureres, men et normalt og udbredt personlighedstræk. 8. Overse ikke psykisk og fysisk lidelse Du kan ligesom alle andre rammes af sygdom og få behov for ekstra hjælp gennem diagnose og behandling. 9. Spændvidde i din adfærd? Er du mere påvirket af det miljø, du befinder sig i, end de fleste andre? Er der meget stor forskel på din adfærd, når du er overstimuleret og i balance? 10. Sensitive fordele? Har du styrker, der er typiske for særligt sensitive, og som især viser sig, når du er i balance? F.eks. indlevelsesevne, et rigt indre liv, sans for detaljer, moralsk engagement og stor modtagelighed for støtte. Elaine & Arthur Aron understreger, at brug af spørgeskemaer ikke bør stå alene uden en grundig forståelse af særlig sensitivitet, og hvordan den kan spille sammen med din konkrete situation, livshistorie, opvækstsbetingelser og andre træk. Når der er mange grunde til at tro, at du er særligt sensitiv, kan arbejdshypotesen omdannes til en begrundet antagelse, som bygger på punkterne i oversigten. I Holland, England, Belgien og USA arbejder forskere på at gøre målingen af trækket mere præcis. Du kan forvente, at der vil blive udviklet nye spørgeskemaer og formentlig også metoder til genetisk testning længere fremme i tiden. Indtil videre vil vurderingen altid være behæftet med en vis usikkerhed. 2

3 OVERSIGT OVER FORSKELLIGE NEDARVEDE PERSONLIGHEDSTRÆK 1. Sensitivitet: Hvordan reagerer du på stimulation af sanserne? Reagerer du sensitivt på vævning i stof, smagsoplevelser, lyde, dufte? Kan du let blive overvældet? Kan du hurtigt føle dig såret? 2. Aktivitet: Er du energisk, aktiv og altid på farten? Eller er du stille, bevæger dig langsomt og viser større interesse for stille aktiviteter? Foretrækker du grovmotoriske eller finmotoriske aktiviteter? 3. Intensitet: Hvordan reagerer du på din omverden? Er du tilbøjelig til at være højrøstet, meget udtryksfuld og dramatisk? Eller mere rolig, afdæmpet og stilfærdig? 4. Regelmæssighed: Hvor forudsigeligt er du på en daglig basis når det gælder at spise, sove og andre daglige mønstre? Er din adfærd i hverdagen generelt forudsigelig eller uforudsigelig? 5. Opsøgende/tilbageholdende: Er du tøvende i mødet med nye situationer, mennesker eller ting? Eller kaster du dig lige ud i det nye? Værdsætter og opsøger du nye ting? 6. Tilpasningsevne: Hvor godt kan du tilpasse dig overgange og uventede forandringer? Hvor fleksibel er du? Kan du hurtigt skifte gear eller har du brug for tid til tilvænning? 7. Vedholdenhed: Hvor god er du til at holde fast i en opgave? Er du tilbøjelig til at fortsætte med opgaven, indtil den er afsluttet? Eller bliver du frustreret og slipper opgaven, hvis den er for svær eller kedelig? 8. Distraherbarhed: Bliver du let distraheret af aktivitet, støj og stimulation, der omgiver dig? Fokuserer du meget på en aktivitet, at alt andet lukkes ude? 9. Humør og stemning: Er du tilbøjelig til at være glad og have positive følelser eller er dumere alvorlig og tilbøjelig til at have negative følelser? Er du tilbøjelig til at fokusere mest på positive eller negative begivenheder? 3

4 AT VÆRE SENSITIV INDEBÆRER BÅDE FORDELE OG ULEMPER 1. Fordi du er mere påvirket af det omgivende miljø, har det større betydning for dig, om du har følt/føler dig tryg med dine forældre og din familie. 2. Hvis du og dine nærmeste deler mange positive følelser kan det give afsæt til et mere positivt følelsesliv hos dig end hos de fleste andre. Omvendt hvis du og dine nærmeste deler mange negative følelser kan det give afsæt til et mere negativt følelsesliv hos dig end hos de fleste andre. 3. Du kan opleve, at virkningen af medicin er stærkere, så du får en stor positiv effekt. Men du kan måske også være mere påvirket af bivirkninger end de fleste andre. 4. Venskaber kan på godt og ondt få en dybere betydning. Oplevelsen af at møde respekt, varme og forståelse kan man blive meget positivt påvirket og opbygget af. Omvendt kan uvenskab også ramme hårdere eller følelsen af ensomhed, hvis du savner venskaber eller føler dig svigtet af en ven. 5. Hvis du møder stress og belastning i livet, har du lidt højere risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Men omvendt er der også undersøgelser, der tyder på, at hvis du har udviklet en psykisk lidelse kan du være mere modtagelig over for støtte til at overvinde problemerne. 6. Knytter du et meget positivt bånd til en lærer, træner eller musikunderviser, kan det virkelig få dig til at vokse og udfolde dine positive potentialer. Omvendt kan du også blive meget negativt påvirket, hvis relationen ikke er positiv. 7. Hvis din hverdag er stresset, og du ikke har gode rutiner, søde øjeblikke og regelmæssige åndehuller, kan du være mere ramt af det end de fleste andre. Omvendt kan gode rutiner og en afbalanceret hverdag i meget høj grad påvirke dig positivt. 8. Når du får negativ feedback og kritik, kan du følelsesmæssigt opleve dig hårdere ramt. Omvendt kan konstruktiv og positiv feedback også påvirke dig stærkt og virkelig gavne din udvikling. 4

5 HVAD KAN TYPISK OVERSTIMULERE? 1. Mange indtryk på én gang. Idræts/temadag, fester, spændingsfilm. 2. Nye og ukendte indtryk. Ferierejser, udflugter, lejrskoler, emneuger. 3. Intense stemninger. Når andre er meget glade, kede af det eller vrede. 4. Tidspres. En travl morgen, at skulle skynde sig, at have kort tid til opgaver. 5. Forandring og skift. Start i skole eller på studie. Flytning - også af gruppe, lokale osv. 6. Uforudsigelighed. Uventet ændring af planer, overraskelser, lav grad af struktur. 7. Indre tilstand. Ubehag ved træthed, sult, tørst, smerte, varme, kulde. 8. Varighed. Vedvarende stimulation uden beroligende pauser. Et langt dagsprogram, en uge med mange aktiviteter 9. Stærke sanseindtryk. Skarpt lys, høje lyde, kraftig berøring, ubehagelig lugt. 10. Kritik og konflikter. Vrede irettesættelser, høj stemmeføring, social uenighed. ALMINDELIGE SIGNALER PÅ, AT DU ER OVERSTIMULERET Ingen særligt sensitiv viser alle signaler, og nogle reagerer på måder, som ikke er nævnt. Derfor er det en god idé, at du tilføjer eventuelle andre vigtige signaler, som kendetegner dig. Modgang og frustration er - i et passende omfang - en helt nødvendig og positiv del af en sund udvikling. Derfor er det ikke et problem, når signalerne viser sig lejlighedsvis. Når signalerne derimod udvikler sig til et varigt mønster, er det i mange tilfælde et tegn på, at du har behov for at forandre nogle ting i din hverdag og hvis du ikke magter det på egen hånd, kan det være en god idé at opsøge yderligere støtte, f.eks. gennem bøger eller ved at få professionel hjælp. - Negative reaktioner på krav: Du kan ikke klare krav, som du normalt møder med energi, vitalitet og glæde. - Spiseproblemer: Kræsenhed, problemer med at mærke sult, manglende appetit, overdreven trang til sukker og fast food. - Søvnproblemer: Uro ved sengetid, urolig søvn, du vågner ofte om natten, mareridt, night terror-problemer. - Koordination: Kejtethed og dårlig koordination. Problemer med at få tøj af og på. - Nedsat kropskontakt: Nedsat kontakt til indre signaler om sult, tørst, træthed, smerte, kulde, varme eller tissetrang. 5

6 - Du beklager dig: Det er for varmt, for koldt, tøjet kradser, der lugter, der er for meget støj, lyset er for skarpt. Det kan være indvendigt, hvor du er generet uden at sige det, eller du kan fortælle det til andre. - Selvkritik: Negativ tolkning af din egen adfærd og præstation, selvbebrejdelser. - Koncentration: Problemer med at samle sig om opgaver og kollektive beskeder. - Indlæring: Mindre motivation og mentalt overskud til at lære nye færdigheder. - Fysisk ubehag: Hovedpine, maveproblemer, hyppige infektioner, svimmelhed, kvalme, manglende energi og træthed. Signaler, som især ses blandt sensitive, der retter reaktioner indad. - Selvudslettende adfærd: Overdreven optagethed af at tilfredsstille andes behov. Vanskeligheder ved at sige nej og sætte grænser. - Social isolation: Undgåelse af kontakt i samtale og fælles aktiviteter. - Stærk søgen efter tryghed: Stor afhængighed af enkelte mennesker, der står dig nært. - Modvillighed: Vil ikke i skole, gymnasiet, studiet eller på arbejde og til fritidsaktiviteter. - Underpræstation: Du holder sig tilbage fra at vise, hvad du kan, og underpræsterer fagligt, fysisk eller motorisk. Signaler, som især ses blandt særligt sensitive, der retter reaktioner udad. - Overgearet energiniveau: Urolig, uafstemt og højrøstet adfærd. Fjolleri og rollen som gruppens klovn. - Grænseoverskridelser: Fysisk eller verbal overskridelse af egne og andres grænser. - Kontrolbehov: Magtkampe og konflikter med andre. - Overpræstation: Du anstrenger dig i overdreven grad for at være først og bedst og søger at leve op til egne og andres idealbilleder - Følelsesudbrud: Intense eller hyppige anfald af gråd, vrede eller raseri især når du kommer hjem og lader masken falde. 6

7 AT HÅNDTERE OVERSTIMULATION Før overstimulation 1. Find ud af hvilke situationer og udfordringer, der især plejer at udløse overstimulation. Skab overblik over, hvilke strategier der normalt er virkningsfulde i de forskellige situationer. Er der særlige udfordringer, hvor strategierne mangler eller ikke altid virker? Forbered strategier til disse situationer. 2. Forbered dig selv på, hvad du kan gøre, når du midlertidigt ikke magter at leve op til bestemte typer krav. Hvis det f.eks. er nødt til at trække sig dig tilbage i løbet af dage, er det vigtigt at vide, hvor du kan gå hen, og hvilke forventninger der er til, at du vender tilbage. 3. Er der muligheder for at forebygge? Er der belastende situationer som kan undgås? Kan der skabes flere rolige åndehuller i hverdagen? Hvilke situationer og aktiviteter plejer at afbalancere? Er det muligt at planlægge flere af dem? 4. Kend dine signaler. Hvordan reagerer du typisk, når du er på vej til at blive overstimuleret? hvordan reagerer du typisk når du er overstimuleret? hvilke signaler vidner om, at nu er du ikke længere overstimuleret? 5. Overvej om du det meste af tiden virker i balance, ude af balance, belastet eller overbelastet. Har du behov for ekstra støtte udover den, du får i øjeblikket? Under overstimulation 1. Vær bevidst om, at nu er du overstimuleret. Støt evt. dig selv i at standse den adfærd, som kan skabe problemer for dig. Lad f.eks. være med at træffe overilede beslutninger. Mind roligt dig selv om, at det vigtigste mål lige nu er at falde til ro og vent med at udrede situationen. 2. Sæt fokus på at huske oplevelsen af et følelsesmæssigt overskud, som kan hjælpe dig tilbage i balance. Når du aktivt søger roen er det lettere hurtigt at komme tilbage til den. Træn dig selv i selvbeherskelse. 7

8 3. Husk at dit nervesystem er i en midlertidig alarmtilstand. Selvom du gerne vil samarbejde, er det ikke sikkert, at du kan, før du har fundet balancen igen. Undgå bebrejdelser af egen indsats eller af andre, da bebrejdelser typisk skaber yderligere ophidselse i stedet for at berolige. Stands diskussioner og genoptag samtalen, når du er faldet til ro. 4. Begræns stimulationen omkring dig og sænk midlertidigt - ikke permanent - kravene til dig selv. Husk,at så længe du er overstimuleret, er dine evne til at lære nyt og modtage informationer nedsat. 5. Tag ikke det du selv siger og gør alt for bogstaveligt. Hold ikke dig selv fast i et negativt svar, men hør muligheden for et fremtidigt ja bag dit frustrerede nej. Når du er overstimuleret, kan du ofte afvise gode forslag, som du ville sige ja til, når du er i balance. Efter overstimulation 1. Overvej hvad du kan lære af situationen. Er der spilleregler, der skal ændres eller nye, der skal indføres? 2. Hvis der har været brud i den følelsesmæssige forbindelse til andre, er det vigtigt at genskabe en tillidsfuld og varm kontakt. Det giver et bedre grundlag for, at du fremadrettet tager ved lære af situationen. 3. Smed mens jernet er koldt. Når du er afbalanceret og den følelsesmæssige kontakt er god, kan du mere roligt justere din væremåde og adfærd, så den stemmer med det, du ønsker i kommende situationer. Vis forståelse for dig selv, og vær samtidig konsekvent omkring vigtige forventninger og krav, du gerne vil kunne leve op til. 4. Vær opmærksom på, om du skammer dig. Du har i sådanne tilfælde brug for at indse, at overstimulation kan påvirke dig til at gøre ting, som du fortryder. Det er bedre at fokusere på at ændre adfærd i stedet for at kritisere dig selv at gå efter bolden i stedet for spilleren. Selvaccept er et mere virkningsfuldt udgangspunkt end selvkritik, når du skal forandre dig. 5. Fokuser positivt på, hvad du har lært til næste gang, i stedet for at fokusere negativt på situationen og se den som et nederlag. Tænk over og tal med andre om - de færdigheder, der kan hjælpe det til at håndtere en lignende situation på et senere tidspunkt. 8

9 HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd er forbundet med en dyb og relativt stabil følelse af at være elsket, ønsket og værdsat, fordi du er til - ikke på grund af noget du gør. Følelsen grundlægges i barndommen via tryg tilknytning, og den vil livet igennem bidrage til en oplevelse af indre styrke. Hvad sætter selvværd dig i stand til? - at tro på dig selv og holde af dig selv, også selvom du oplever nederlag, frustration, kritik og skuffelse - tage ansvar, holde ud og blive ved med at prøve at lære de forskellige færdigheder, der skal til for at klare livets udfordringer - at engagere sig positivt i social kontakt med andre og at sætte grænser, når andre opfører sig upassende. Hvornår er der risiko for at udvikle selvværdsproblemer? I miljøer, hvor du føler dig tryg og bliver tilpas stimuleret, udvikler sensitive mennesker som regel ikke selvværdsproblemer. Din trivsel og præstationsevne vil typisk være over middel, når miljøet er berigende og følelsesmæssigt varmt. I denne type miljøer vil det være en fordel for dig at have det sensitive træk. Hvad kan svække selvværdet? 1. Hvis du savner en tryg og stabil tilknytning til betydningsfulde voksne, f.eks. ved problemer i familien eller gentagne skift af undervisere eller ledere. 2. Hvor du har få eller manglende muligheder for at holde pauser og afsætte tid til rolig fordybelse, og hvor du føler dig "forkert", når du følger dit behov for at vende opmærksomheden indad. 3. Hvor der er problemer i det sociale samspil mellem andre. Pga. den sociale sensitivitet er der risiko for at du rammes hårdere af mobning, konflikter og uro i de grupper, du hører til. 4. Du er desuden ekstra påvirketaf faser med indre eller ydre omstilling. Her kan du i endnu højere grad end andre føle sig usikker og overstimulerede, f.eks. start på ny uddannelse, flytning, nyt arbejde, tab eller betydningsfulde forandringer i familien. 9

10 DIT FORHOLD TIL FAMILIEN FORSKELLIG MODTAGELIGHED 1. Tilknytning og tryghed er ekstra vigtig for sensitive teenagere og unge. Hvis du deler mange positive følelser med andre i din familie kan du blive ekstra stærkt positivt påvirket af det. Her er vigtige eksempler: - At dine forældre viser dig med ord, kropssprog og handlinger, at du er ønsket og elsket. - At kommunikationen mellem dine forældre er præget af ro, varme og accept. - At du oplever, at konflikter i familien bliver løst på en retfærdig måde. - At du modtager omsorg og respekt fra dine søskende. - At irettesættelser sker på en varm og respektfuld måde. - At kulturen i familien er præget af en respekt for, at I er forskellige, og at I ikke behøver at være helt ens. - At I deler forskellige slags positive følelser: 1. Glæden ved at have det sjovt og have spændende aktiviteter sammen. 2. Den beroligende følelse af tryghed, som ikke knytter sig til hvad vi gør, men til følelsen af at vi hører sammen. Hvis du ikke kan genkende så mange af de positive erfaringer på listen ovenfor, kan du også være mere præget af det end andre, som er mindre sensitive. 2. Vanskelige og udfordrende perioder i din familie: Du kan være mere negativt påvirket af det smertefulde, som du selv og andre i familien oplever. Både mens du bor hjemme og efter du er flyttet hjemmefra. Her er vigtige eksempler: - Skilsmisse og stærke konflikter mellem forældre - At søskende har alvorlige problemer - Alvorlig sygdom: kræft, psykiske lidelser, handicap mv. - Trafikulykker - Alkoholproblemer og andre former for misbrug. Hvis du får god støtte fra dine forældre, dine søskende, dine venner, din kæreste eller professionelle til at komme gennem de svære ting, så kan du være mere positivt påvirket af det end de fleste andre teenagere og unge. Du kan altså blive hårdere ramt af de svære ting i livet end andre, og det kan gøre ondt. Men du har også et unikt potentiale for at lære at håndtere alt det, der er svært. 10

11 EKSEMPLER PÅ AT BRUGE FORDELEN VED AT VÆRE SENSITIV 1. Dine venskaber: Når I deler positive følelser. Når du føler dig forstået, tryg og glad. Når du virkelig har det sjovt: mange sensitive er stærkt positivt påvirkede af humor. 2. Kunst og kultur: Film, bøger, musik, malerier osv. kan gøre dybt indtryk på dig. Du kan have en stærk æstetisk sans. 3. Etik og moral: Du kan have en stærk samvittighedsfølelse og et ønske om at gøre verden bedre at være i. Det kan give dig følelsen af retning og mening i livet, som gør dig stærk. Også i svære situationer. 4. Hvis en lærer i skolen, underviser på studiet, mentor på din arbejdsplads, coach på sportsholdet er meget inspirerende, kan du ofte være ekstra modtagelig for den positive påvirkning og virkelig få et godt udbytte. 5. At være i naturen: naturen hverken understimulerer eller overstimulerer det sensitive nervesystem, og det kan give dig en meget dyb genopladning og indre ro at have en nær kontakt til naturen. 6. Har du en psykisk lidelse, kan du være stærkt positivt påvirket af psykoterapi og hjælp. 7. Dit rige indre liv kan være en stor fordel, hvis du er god til at reflektere konstruktivt over ting i stedet for at gruble: Når du grubler spørger du typisk: Hvorfor gik det så galt? Hvad er årsagen til, at det fejlede?. Hvad nu hvis xxxx ting, som jeg ikke ønsker, kommer til at ske Når du reflekterer er du typisk langt mere tilbøjelig til at spørge: hvad har jeg lært af den situation, som gør mig bedre rustet til fremtiden?, Hvordan løser jeg problemet? 8. Dine daglige rutiner og små ritualer kan have en ekstra stærk virkning: - Hvordan er din morgen? Hvis du er rolig og afslappet, har god tid, hører din yndligsmusik, føler kontrol osv. kan det have en stor indvirkning på hele din dag. - Har du små beroligende pauser? f.eks. med mad, du holder af, billeder & budskaber, der gør dig glad, mennesker du holder af (f.eks. at sidde ved det rigtige bord i frikvarteret)osv. - Hvad gør du for at lande, når du kommer hjem? Har du tid til at gå og nørkle og sysle med ting og lade dine tanker og din krop falde til ro? - Hvordan er din aften: Har du beroligende rutiner? Ting, du glæder dig til at gøre og som giver dig indre ro? 11

12 KÆRLIGHEDSLIV OG SEKSUALITET 1. Som sensitiv har du ikke flere problemer i kærlighedslivet end andre. Du kan have akkurat lige så velfungerende parforhold. 2. Dine forelskelser er mere intense og dybe. Nogle gange er de stærke følelser så intense, at det føles uhyre krævende og sindsoprivende, selvom det er positivt. 3. Du kan være mere knust og såret, hvis du bliver forladt eller afvist af din kæreste. 4. Typisk kan du have flere overvejelser omkring den partner, du vælger. Du grunder dybere over valget: passer I sammen? Selv de små detaljer tænker du over. 5. Du vil være tilbøjelig til at kede dig lidt hurtigere end de fleste andre, hvis du savner dybe samtaler med din partner. 6. Tilfredshedsraten er næsten lige stor sammen med en anden, der er mere sensitiv, som med en der er mindre sensitiv. 7. Selvom I begge genkender sensitive træk, kan det vise sig på mange forskellige måder, så den ene kan f.eks. være A-menneske, den anden B-menneske, den ene kuldefølsom, den anden varmefølsom. 8. I forhold til det seksuelle kan du være mere tilbageholdende end mange andre: du har typisk et større behov for forbindelse mellem seksualitet og kærlighed. Det kan være en udfordring i tiden som teenager og ung, hvor der kan være mange forventninger om, at du skal eksperimentere. 9. Hvis du er ekstrovert og/eller nyhedssøgende kan de være, at du kaster dig hurtigere ud i seksuelle situationer end mange andre sensitive. Du kan opleve, at du bagefter kan være mere såret end mange af de andre, du sammenligner dig med, som ikke er sensitive. 10. Du vil typisk være meget påvirket af din partners humør og sindstilstand: efter en samtale I har haft sammen, vil du typisk være mere farvet af, hvordan din partner har det end de fleste andre. 11. Du er tilbøjelig til at blive meget stærkt positivt påvirket af en stærk, sund og tryg relation. 12

13 NÅR DU SKAL TRÆFFE VALG 1. Du har typisk langt flere overvejelser, både for og imod, end de fleste andre. 2. Det hjælper ikke at sige: tænk ikke så dybt over det. Du ER tilbøjelig til at tænke dybt over ting. I stedet kan du forsøge at tænke over ting på den rigtige måde. 3. Se om du kan acceptere, at det er en ulempe for dig at være sensitiv og skulle træffe valg under tidspres. Du kan blive mere negativt påvirket end de felste andre. Døm ikke dig selv. 4. Nogle gange kan andre føle sig fristede til at vælge for dig, fordi de kan se, at du bruger lang tid på at træffe et valg. Det kan også være, at du selv føler dig fristet til at lade andre vælge, fordi du synes, at valg er så komplekse. Stå imod fristelsen og insister på at træffe dine valg selv. 5. Du kan være over middel påvirket af, hvem du spørger til råds, når du skal træffe et valg: tænk derfor over, hvem du spørger, og om du tror, at den person forstår dig. (ven, søskende, forældre, studievejledere osv.) 6. Træn dine valgmuskler i små ting, som ikke er så vigtige. Når du kan træffe små beslutninger, bliver det lettere også at træffe store beslutninger. 7. Valg om arbejde, studie, partner, hvor du skal bo er eksempler på vigtige områder, som vil påvirke dit liv meget kraftigt. Brug god tid på at træffe vigtige valg, fordi dine valg kan præge dig stærkere end det gælder for mange andre. 8. Glem ikke din sensitive side, når du træffer dine valg. Husk, at du nogle gange skal bruge lidt mere tid på at finde dig til rette i en ny niche end de fleste andre. Det kan f.eks. være et godt studie eller et godt arbejde, men alligevel føler du dig overvældet lige i starten, når du skal vænne dig til alt det nye. 9. Når du har truffet et valg, bliver du typisk mere lykkelig ved at fokusere på alle fordelene ved det valg (minimizers) end ved at fokusere på alle ulemperne (maximizers). 10. Husk at tilgive dig selv på forhånd for alle valg, der kunne vise sig at være forkerte. Nogle gange er vores fejl den eneste måde, vi formår at lære, hvad der er det rigtige at gøre. Tænk hellere over, hvordan du vil håndtere end evt. fejl end at afholde dig fra at vælge. Det kan give dig angst, hvis du aldrig træffer vigtige valg, fordi du er bange for forkerte valg. 13

14 STYRK DIT SELVVÆRD 1. Mål ikke dit liv ud fra andres liv. Mål dit liv ud fra din egen udvikling og målestok. Hvis du sammenligner dig negativt med andre, og gør det ofte, kan det psykisk køre dig ned og indebære, at du bliver langt mere usikker på dig selv, end du behøver at være. 2. Når du har det svært, at det ISÆR vigtigt, at du formår at være god ved dig selv og holde af dig selv. 3. I de situationer, hvor du dømmer dig selv hårdt, kan du spørge: hvordan ville jeg tænke om en god ven, der stod i samme situation? Hvilket råd ville jeg give? Ville jeg aldrig kunne tilgive min ven? 4. Når du giver dig selv feedback, skal du ikke give feedback ud fra resultatet men ud fra, hvor meget du har anstrengt dig, og om du synes, at du har gjort dit bedste. 5. Sæt realistiske mål for dig selv i stedet for at sætte alt for høje krav, som kan få dig til at føle, at du er en fiasko. 6. Tænk ikke på din sensitivitet som bare en sårbarhed. Væn dig til at prøve ting flere gange inden du beslutter dig for, at det ikke er noget for dig. 7. Find konstruktive måder at forholde sig til, at du begår fejl, og at du rummer negative sider, som indimellem dukker op: - Smerten ved fejlen handler om, at du har værdier, der er vigtige for dig. Det er positivt. - Tænk at smerten kan blive en vejviser, der vil hjælpe dig til at gøre noget andet næste gang, du er i tilsvarende situation. - Skab konkrete billeder af det nye du vil forsøge at gøre 8. Gør dig selv psykisk stærk ved at have rutiner, der bygger dig op: - Du kan typisk have gavn af mere søvn end de fleste andre: det er ok at feste, men sørg for, at du sover ud bagefter. Det kan virke kedeligt, men i virkeligheden kan du føle dig mere levende og glad, når du er udhvilet. - Spis sundt, ryd op, vær fornuftig, når du planlægger din kalender osv. - Det betyder ikke at du skal være kedelig, men at du ved at have en fornuftig basis for dit liv, får mere overskud til de ting, der gør dig lykkelig, og som giver dit liv mening. 14

15 HVORDAN KAN ANDRE STØTTE DIG? 1. Når du har haft et nederlag eller en skuffelse, kan du i højere grad end andre have brug for opmuntring til at rejse dig igen og gå videre med mod på livet. Dine forældre, søskende, venner, kæreste og også kolleger på arbejdet eller studiekammerater kan være guld værd, hvis de giver dig den rigtige slags feedback. 2. Når du er overstimuleret, kan andre minde dig om, at prioritet nr. 1 er at du falder til ro, og så kan I snakke roligt og konstruktivt om tingene, når du igen har fat i dig selv. 3. Hvis du sætter en grænse og siger: lige nu kan jeg ikke, kan det være vigtigt, at du bliver hørt og at dem, der står dig nært, lytter. Den eneste undtagelse er, hvis du lider af angst. Så forsøger du at undgå de ting, du frygter, og du har meget negative tanker om det, du frygter. Her er det vigtigt, at andre ikke blindt accepterer de grænser du sætter. Det kan være, at det er fordi du er ved at lukke dig inde i angstens bur, og i virkeligheden har brug for hjælp til at komme ud. 4. Hvis du tolker dig selv og din følsomhed på en meget negativ måde kan andre hjælpe dig til at se mere positivt på, hvem du er, og hvad du står for. 5. Hvis du er i en meget sårbar periode, kan andre minde dig om, at det er nu, du skal spørge om hjælp. 6. De små forskelle i hverdagen er vigtige at huske og forholde sig humoristisk og kærligt til, så de bliver til en berigelse af jeres liv og ikke årsag til konflikt og belastning. Eksempler: - Dine reaktioner på tidspres, når du skal nå et fly, en færge osv. - Vælge plads i cafeen - Volumen på fjernsyn, ringetoner osv. 7. Konflikter: løs dem kærligt og konstruktivt i stedet for 1. at lade dem køre op til stormfulde højder eller 2. at undertrykke det, så det kommer ud som suk, kulde eller stikpiller - dvs. en indirekte dårlig steming. 8. Ved at forstå og tilgive dig, når du har været overstimuleret og måske er blevet vred og har kommunikeret på en uretfærdig måde: det kræver, at du også selv tager ansvar. 15

16 FRITID, STUDIER & ARBEJDSLIV 1. Som introvert ønsker du typisk at gå i dybden med få interesser og vælge studier og arbejdsliv, der tillader dig en form for fordybelse og ro, som du oplever som åndehul. Du kan typisk føle dig som en fisk ude af vandet, hvis du i for lang tid af gange er i storrumskontor, skal lave gruppearbejde eller på andre måder hele tiden er i social kontakt. Hvis du er specialist på et område, har du typisk en stærk evne til at fordybe dig. Billedligt talt er det den introverte sensitive, der bliver sportsholdets målmand, mens den ekstroverte i højere grad trives som midtbanespiller: dvs. at det er fint at spille sammen med andre, men at du trives ved at have dit eget rum. Tænk i at planlægge din hverdag på en måde, hvor dit fritidsliv ikke er for aktivt, hvis din skole, dine studier eller dit arbejde kræver meget. 2. Som ekstovert og/eller nyhedssøgende vil du typisk søge mere bredde i dine interesser og i dine sociale kontakter. Du kan være bedre til at bryde isen og prøve nye ting. Men omvendt kan du nogle gange måske opleve, at du sælger katten i sækken og at andre ikke virkelig ved hvem du er inderst inde. Du kan være i tvivl, om du skal vælge at prioritere din sensitive side eller de sider af din personlighed, der søger mange oplevelser. Tænk over, at det er godt at have plads til begge sider. F.eks. har mange journalisten den kombination. 3. Sensitive skifter lidt oftere studie og arbejde end de fleste andre: Husk at det ikke er spildt, hvad du tidligere oplevede. Mange forklarer senere, at de valgte et andet studie eller en anden retning i arbejdslivet, fordi de havde glemt at tænke med, at de også er sensitive. 4. Du vil være mere tilbøjelig til at ønske, at der er en dybere mening med dit studie og arbejde. Eller du kan være interesseret i frivilligt arbejde for at gøre verden bedre. Det kan også være, at du tænker meget over det sociale miljø på arbejdsstedet og er en meget loyal kollega. 5. Som sensitiv er du typisk mere tilbøjelig til at ønske, at der er en god balance mellem din skole/dit studie/dit arbejdsliv og dit privatliv med venner, kæreste og familie. 6. Du kan være mere påvirket af kulturelle stereotypiske forventninger til, hvordan du skal opføre dig, og hvordan du skal vælge end mange andre. Men fordi dit nervesystem er gearet til lidt dybere bearbejdning af indtryk, kan du træne evnen til at gå mod strømmen. Mange sensitive trives med en selvstændig livsstil. 16

17 ANBEFALINGER TIL FAGPERSONER 1. Tilknytning og tryghed er ekstra vigtig for sensitive teenagere og unge. De bliver mere urolige, når de adskilles fra nogen, de kender og føler sig trygge ved. De har eksempelvis brug for mere opmærksomhed og forståelse end andre, når de skal vænne sig til en vikar/nyt personale, ny sidekammerat, nye typer skoleopgaver, nyt arbejde, ny boligsituation osv. 2. Sensitive teenagere og unge har brug for længere tids indslusning i vuggestue/dagpleje, ligesom de er mere følsomme ved start på nyt studie og i forbindelse med efterskole eller valg af ungdomsuddannelse. Undgå om muligt ekstra krav og stimulering i de perioder. 3. Undgå velmente forsøg på at kurere sensitivitet ved f.eks. at presse til at være mindre følsomt og modtageligt. Den sensitive teenager og unge er biologisk set anderledes og har brug for støtte til at tage hånd om og acceptere følsomheden i stedet for at bekæmpe eller modarbejde den. 4. Tal med forældrene om den særlige sensitivitet og skab et samarbejde med dem om at undgå overstimulering, hvis teenagere/den unge bor hjemme. Spørg forældrene om sensitivitet, signaler på at teenageren/den unge er overstimuleret, og hvilke stimuli især er modtageligt over for. 5. Hvis du er bekymret og ønsker at udfordre en introvert og sensitiv, så det bliver mere ekstrovert og opsøgende, skal du sikre dig, at der ikke er tale om socialangt, som kræver behandling. Samtidig skal du også sikre dig, at det ikke er pres i barndomsfamilien, i kærlighedslivet eller i vennegruppen, som udgør den faktor, der har udløst den tilbageholdende ud. Det er væsentligt at finde ud af, om teenagere og unge holder sig tilbage på grund af angst eller fordi de har brug for at reflektere, lade batterier op og tænke sig om. Ved angst og ængstelse skal de have støtte til at føle sig tryg i den frygtede situation og gradvist skubbes ud i den. Ved behov for at reflektere og genfinde balancen er det vigtigt, at du ikke presser unødvendigt. Gør det socialt tilladeligt for de særligt sensitive at trække sig tilbage og tænke sig om lad være med at kræve af dem, at de hele tiden skal være aktive og sociale. Giv dem lov til at holde pauser, slappe af og bearbejde indtryk. 6. Hvis de særligt sensitive også har ekstroverte, nyhedssøgende og sensationssøgende træk vil de ikke virke tilbageholdende, selvom de hurtigt bliver overvældet af stimulation. Blandt denne type særligt sensitive er der derfor risiko for, at man overser, at de er sensitive. Nogle af de temaer, som er vigtige for dem er: 1. at få hjælp til at geare ned og holde pauser. Når de er overstimulerede er de tilbøjelige til at køre op og ikke mærke deres grænser, hvilket kan medføre, at de bryder sammen sidst på dagen, når de ikke har mere energi eller at de udvikler symptomer på stress, 17

18 hyppigt søvnproblemer. Det er ofte teenagere og unge, der brænder efter at være aktive, engagerede og som kan sætte sig selv i centrum. Men når de får nogle af de knubs, som det giver, kan de reagere mere følsomt. Det kan gøre dem sårbare på deres selvværd, at de ofte er overstimulerede, fordi de kaster sig ud i flere ting, end den sensitive side af personligheden kan rumme. Samtidig sammenligner de sig med andre børn, som også er ekstroverte/søger oplevelser, men ikke sensitive. 7. Vær opmærksom på, at særligt sensitive bearbejder irettesættelser dybere. En hård tone, sarkasme eller kollektiv kritik rammer hårdere. Særligt sensitive har i undervisnings situationer brug for grænser og rammer, men lærer bedst, når stemningen er varm, og de roligt får at vide, hvad de skal gøre. Alle teenagere og unge trives med tryghed, varme og anerkendelse. Men særligt sensitive vil i ekstra høj grad blomstre, når de modtager positiv feedback fra voksne og har gode venskaber, parforhold og relationer til søskende eller andre familiemedlemmer. 8. Hvilket materiale bruges i skolen/institutionen/uddannelsen/den sociale gruppe/arbejdsstedet? Særligt sensitive bliver dybere påvirkede af f.eks. film om dissektion af døde dyr eller folkemord ligesom nyheder om uretfærdighed, miljøproblemer, terrorisme mm. kan vække dybere følelser og eftertanke. Vis omtanke og forståelse, hvis nogen har brug for at vælge stærk visuel stimulation fra med æren i behold og lave noget andet. Undgå at udstille dem negativt i forhold til andre. 9. Sæt fokus på de fysiske omgivelser: at der er orden (få visuelle stimuli), tilpas belysning, tilpas temperatur, ikke lugter af mad, undgå høj volumen på musikken osv. Skab mulighed for at sensitive kan trække sig tilbage til et roligt hjørne. 10. Det særligt sensitive træk er ikke en sygdom eller en sårbarhed, men en modtagelighed der gælder både på godt og ondt. Ligesom alle andre, kan særligt sensitive blive fysisk og psykisk syge, og har i givet fald brug for støtte og behandling. Hvilken sygdom, det drejer sig om, afhænger både af barnets gener og af opvækstmiljøet. Se derfor ikke trækket som et svaghedstegn eller defekt. Sæt fokus på styrkerne: bl.a. kognitive styrker, indlevelsesevne, moralsk omtanke, dybe refleksioner og modtagelighed. Det opbygger barnets selvværd. 18

19 FALDGRUBER I ARBEJDET MED SENSITIVITET Ved at forstå og arbejde med de sensitive træk - og andre personlighedstræk - kan man fremme trivsel og forebygge problemer blandt sunde teenagere og unge. Men uden den rigtiger tilgang er det ikke sikkert, at man opnår en positiv virkning. Hvilke faldgruber skal man undgå? 1. at fraskrive sig ansvar ved at tænke, at når generne spiller en rolle, tæller ens egen indsats ikke. Ifølge flere studier synes det at forholde sig omvendt: generne kan øge modtageligheden for miljøets indflydelse. Man kan ikke lave om på generne, men man kan anstrenge sig for at sikre, at de genetiske potentialer udtrykker sig positivt snarere end negativt. 2. at antage at sensitive er bedre end andre, fordi det sensitive træk er forbundet med fordele i bestemte miljøer. Alle personlighedstræk er forbundet med både fordele og ulemper. Det gælder ikke om at fremhæve nogle træk på bekostning af andre. Det gælder om at forstå forskellene, skabe miljøer, der kalder det bedste frem i forskellene, og lade sig berige af hinanden. 3. at overse psykiske lidelser med sensitivitet som begrundelse. Ligesom alle andre kan sensitive teenagere og unge udvikle psykiske lidelser. Sensitive er mere sårbare, når de møder modgang. I belastende miljøer er der fundet større risiko for, at de udvikler adfærdsproblemer, følelsesmæssige vanskeligheder og psykiske lidelser. Af den grund skal man altid søge hjælp hurtigst muligt, hvis en sensitiv teenager eller ung viser bekymrende tegn på mistrivsel. 4. at forveksle sensitivitet med sårbarhed og skrøbelighed. Hvis det omgivende miljø er støttende,vil sensitive ikke nødvendigvis være mere sårbare. Et stigende antal undersøgelser har vist, at sensitive på nogle områder kan klare sig over middel, når de befinder sig i et berigende og støttende miljø. 5. at forstå sensitivitet som en diagnose eller en "diagnose-light", der i sig selv kræver medicin. Medicinsk behandling kan være væsentlig, hvis den sensitive har en sygdom. Man skal blot ikke tænke, at det er sensitiviteten, der behandles medicinsk. 6. at overbeskytte sensitive teenagere og unge med tanken om, at de skal skærmes fra stimulation. Målet er tværtimod at folde de positive potentialer ud. Det kan kun opnås gennem en fornuftig balance mellem at beskytte og udfordre. Man skal ikke kun fokusere på fravalg af stimulation, men også på tilvalg af meningsfulde udfordringer. 7. at lade betegnelsen sensitiv forklare for meget. Man kan ikke forklare harpemusik ved at pege på én af harpens strenge. På samme måde kan man ikke forstå sensitive teenagere og unges udfordringer og muligheder ved at pege på ét enkelt personlighedstræk. Man skal f.eks. medtænke andre træk, egenskaber og færdigheder, livshistorien, den nuværende situation. 8. at individualisere sociale problemstillinger ved at kalde børn og voksne sensitive. Hvis et sensitivt barn udvikler socialangst som følge af mobning i klassen, er årsagen ikke kun individuel - dvs. det er ikke kun barnets sensitivitet, man skal sætte fokus på. Man skal også bryde de destruktive sociale mønstre i klassen. 19

20 KORT OVERBLIK OVER FORSKELLIGE TEORIDANNELSER Arbejdet med sensitive børn, teenagere, unge og voksne bygger på et temperamentperspektiv. De amerikanske børnelæger Stella Chess og Alexander Thomas har været pionerer inden for traditionen for at beskæftige sig med nedarvede personlighedstræk. I deres arbejde observerede de, at nogle børn havde en lavere tærskel for at blive påvirket af forskellige indtryk i omgivelserne, og de antog at tilbøjeligheden var livslang og genetisk betinget. I denne forstand blev børnene anset for at være mere sensitive. I de videnskabelige studier har man siden brugt forskellige begreber til at beskrive de sensitive kendetegn. Begreberne er arbejdsredskaber til at opnå en viden om, hvad der kendetegner forskellige børn og voksne, og hvordan man kan fremme positiv tilpasning i hverdagen. Ved at følge udviklingen i forskningen, der ligger bag de forskellige begreber, kan man forholde sig nuanceret til, hvordan forskellige perspektiver fra forskningen kan supplere hinanden og bruges i praksis. Hvilke begreber bruger man? Påvirkelige børn og voksne har altid eksisteret længe før man - ud fra forskellige teoretiske ståsteder i mere vid udstrækning begyndte at kalde dem sensitive. Man har tidligere brugt begreber som f.eks. sårbar, genert, frygtsom, hæmmet og vanskelig, når man har beskrevet de kendetegn, der forbindes med sensitivitet hos børn og voksne. Inden for de to sidste årtier er der vokset nye tilgange frem, hvor der bruges begreber som neurobiologisk modtagelig, plastisk, formbar, reaktiv, biologisk sensitiv for konteksten, højt sensitiv/særligt sensitiv - og desuden miljøsensitiv som er en betegnelse, der integrerer alle de øvrige i en fælles referenceramme. Efterhånden som ny viden bliver tilgængelig er det tænkeligt, at man finder begreber, som er endnu mere egnede end de nuværende. Stress-sårbarhed-modellen har været fremherskende i tidligere forskning Man har i flere studier set, at personlighedstræk såvel som fysiologiske og genetiske kendetegn, der er forbundet med sensitivitet, er behæftet med en større risiko for, at man udvikler negativ emotionalitet og forskellige psykiske lidelser, hvis man møder belastende forhold i miljøet. Således har man primært anset sensitive kendetegn for at udgøre en sårbarhedsfaktor, som øger sandsynligheden for et negativt udfald af udviklingen, når de sensitive individer møder modgang. Nye tilgange lægger vægt på, at der også er positive sider ved miljøsensitivitet I de sidste to årtier er der vokset nye teoridannelser frem, som: 1. i stigende grad sætter fokus på, at der også er positive sider og fordele ved at være modtagelig i forhold til det omgivende miljø. 20

21 2. med inspiration fra evolutionsbiologien antager, at variation individuelle forskelle mellem børn og voksne bidrager til at fremme artens overlevelse. Grundtanken er, at hvert træk vil være forbundet med ulemper i nogle miljøer og fordele i andre miljøer. Nedenfor følger en kort oversigt over nogle af disse nye teoridannelser: Sensitivitet i sansebearbejdningen(sps, sensory processing sensitivity), uden for forskningen kendt som særlig sensitivitet og HSP (højt sensitiv personlighedstræk). Teorien er udviklet af Elaine Aron i samarbejde med Arthur Aron. Den er baseret på et personlighedsperspektiv, hvor det antages, at % af befolkningen har det særligt sensitive træk. Trækket er defineret ved dybere kognitiv bearbejdning af stimuli i miljøet og en højere grad af emotionel og fysiologisk reaktivitet. Forskelle i SPS er observeret i adskillige dyrearter og anses for evolutionært adaptive, så længe trækket kun er udbredt blandt en minoritet. Trækket er påvirket af gener og forbundet med et mere sensitivt nervesystem, samt en strategi, der er kendetegnet ved indledningsvis tilbageholdende adfærd og større opmærksomhed på nuancer i sansestimulation. Det antages, at SPS er et stabilt personlighedstræk, som viser sig i barndommen og formes yderligere gennem de miljømæssige betingelser, børn oplever under opvæksten. Forskellig modtagelighed (DS, differential susceptibility) Teorien er udviklet af Jay Belsky, som i forskningen inden for denne model især har samarbejdet med Michael Pluess og Marinus van Ijzendoorn og Marian Bakermans-Kranenburg. Ifølge forskellig modtagelighed er der individuelle forskelle i, hvor modtagelige individer er for både negative og positive påvirkninger fra miljøet. Der skelnes mellem to forskellige evolutionært adaptive strategier. 1. den plastiske strategi er kendetegnet ved formbarhed i forhold til miljøet (høj modtagelighed). 2. den faste strategi afspejler en vis inerti i respons til miljøet (lav modtagelighed) Oprindeligt antog man i DS, at forskelle i modtagelighed er genetisk determinerede og manifesterer sig i sensitivitet i centralnervesystemet. Inden for de senere år er man begyndt at antage, at høj modtagelighed også kan udvikle sig som respons på prænatale og tidlige postnatale faktorer. Biologisk sensitivitet for konteksten (BSC, biological sensitivity to context), uden for forskningen primært kendt som orkidebarn. Teorien er udviklet af Thomas Boyce og Bruce Ellis. Ifølge biologisk sensitivitet for konteksten er der individuelle forskelle i biologisk og adfærdsmæssig reaktivitet i forhold til det omgivende miljø. Studier inden for denne teoridannelse viste, at både negative og positive aspekter ved miljøet, virkede til at påvirke børn, der fysiologisk er kendetegnet ved høj reaktivitet. 21

22 BSC-teorien påpeger til forskel fra SPS og DS - miljøets indflydelse i dannelsen af individuelle forskelle i sensitivitet. Individer, der befinder sig i meget belastende eller støttende miljøer kan ifølge teorien udvikle højere reaktivitet, og som konsekvens heraf en større sensitivitet for omkostningsfulde såvel som gavnlige forhold i miljøet. Hvis miljøet er mere moderat dvs. hverken meget belastende eller meget støttende - er det mindre sandsynligt, at det vil fremkalde høj sensitivitet. Ligheder og integration mellem forskellig modtagelighed (DS) og biologisk sensitivitet for konteksten (BSC) Både DS og BSC er rodfæstet i evolutionær teori og beskriver udviklingsmæssige dynamikker, der minder om hinanden. Af den grund har man i forskningen søgt at integrere de to teoridannelser. Fordelsensitivitet (VS vantage sensitivity) Teorien er udviklet af Jay Belsky og Michael Pluess. Ifølge VS forekommer der ikke kun individuelle variationer i modtagelighed for belastninger i miljøet, men også i modtageligheden for støttende og positive faktorer i miljøet. Det antages, at der findes iboende individuelle karakteristika, som gør nogle mere sensitive og andre mere resistente over for de gavnlige virkninger af positive oplevelser. Miljøsensitivitet (ES environmental sensitivity) Teorien er udviklet af Michael Pluess og udgør en samlet forståelsesramme, som integrerer de ovennævnte teoridannelser. Ifølge ES kan antagelsen om, at der findes individuelle forskelle i, hvordan man opfatter og bearbejder egenskaber i miljøet - hvor nogle generelt er mere og andre generelt er mindre sensitive - formentlig udgøre det fælles underliggende grundlag for de forskellige begreber og tilgange, som er præsenteret ovenfor. Sensitivitet defineres forskelligt i forskellige teoridannelser I denne tid er der mange forskere, som studerer sensitivitet. De forskellige tilgange og metoder varierer. Man finder derfor forskelle i de præcise definitioner af, hvad det vil sige at have en høj grad af sensitivitet. Samtidig anerkender de forskere, der står bag de nye teoridannelser, at man overordnet set arbejder inden for en fælles dagsorden. 22

23 LITTERATUR TIL FAGPERSONER, DER ØNSKER FORDYBELSE Temperament perspektivet Cameron, J.R., Rice, D.C & Sparkman, G. (2013) Childhood Temperament-Based Anticipatory Guidance in an HMO Setting: A longitudinal Study. Journal of Community Psychology, Vol. 41, No. 2, Carey WB, McDevitt SC (1995) Coping with Children s Temperament; A Guide for Professionals. New York; Basic Books/Perseus. Carey WB, McDevitt SC (2012) Child Behavioral Assessment & Management in Primary Care: Theory & Practice. Scottsdale, AZ. Behavioral-Developmental Initiatives. Chess, S. & Thomas A. (1996) Temperament Theory and Practice. New York: Brunner/Mazel. Chess, S. & Thomas A. (1999) Goodness of fit. Clinical Applications from Infancy through Adult Life. New York: Brunner/Mazel. Kristal, J. (2005) The Temperament Perspective. Brookes Publishing. New York. Nachmias, M. ; Gunnar, M.; Mangelsdorf, S, Parritz R. H. & Buss, K. Behavioral Inhibition and Stress Reactivity: The Moderating Role of Attachment Security. Child Development, 1996, 67, Rettew, D. (2013) Child Temperament. New Thinking About the Boundary Between Traits and Illness. Norton & Company, Inc. New York. Stress-sårbarhed-modellen Monroe, s. M. & Simons, A. D. (1991) Diathesis-stress theories in the context of life-stress research: Implications for the depressive disorders. Psychological Bulletin, 110, Zuckerman, M (1999) Vulnerability to psychopathology: A biosocial model. Washington DC: Amrican Psychological Association. Evolutionsbiologiske perspektiver Wolf, M., Van Doorn, G. S., & Weissing, F. J. (2008). Evolutionary emergence of responsive and unresponsive personalities. Proceedings of the National Academy of Sciences, 105(41), Suomi, S.J Early determinants of behaviour: evidence from primate studies. Brit. Med. Bull. 53: Sensory processing sensitivity/særlig sensitivitet, herunder artikler, der underbygger DOES Acevedo, B. P, Aron, E., Aron, A., Sangster, M., Collins, N., & Brown, L. (2014) The highly sensitive brain: An fmri study of sensory processing sensitivity and response to others emotions. Brain and Behavior, 4,