Social og sundhedsassistent elever og 3. praktik

Transkript

1 Social og sundhedsassistent uddannelsen Uddannelsesmappe Praktik 2A & 2B Social og sundhedsassistent elever og 3. praktik Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Odense Universitetshospital Region Syddanmark

2 Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 Studieplan for social- og sundhedsassistenter i praktik 1, 2, og 3 Indholdsfortegnelse 1 Præsentation af afdelingen Organisatoriske forhold Ledelsesmæssige forhold Målsætninger Sygeplejefaglige forhold Uddannelsesmæssige forhold Udvikling og forskning Personnavne i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Præsentation af afsnittene Afsnit T Afsnit T Operationsafsnit TO Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder Organisering af sygeplejen Afsnittenes personale og samarbejdspartnere Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Afdelingens/afsnittets læringsmiljø Studierammer i afdelingen/afsnittet Studietilbud Læringsark/Fokusområder Uddannelsessamtaler Forventninger til social og sundhedsassistent elever Vejledende indhold i uddannelsessamtale Uddannelsessamtale Evaluering Uddannelsessamtale slut 1A, 2A og midt 3. praktik Formål, mål og rammer Vejledende indhold i uddannelsessamtalen Praktikerklæring inkl. standpunktsbedømmelse Formål og rammer Vejledende indhold i praktikerklæring Standpunktsbedømmelse Evaluering af praktikforløbet Evaluering af praktikuddannelsens forløb i afsnit T Klinisk undervisning og vejledning Refleksion Patientforløb Studiebesøg Undervisningstilbud Praksisbeskrivelse Hvad er en praksisbeskrivelse? Hvad kan praksisbeskrivelser bruges til? Guide til udarbejdelse af praksisbeskrivelse Rammer for drøftelse af praksisbeskrivelser Spilleregler ved præsentation af praksisbeskrivelsen Guide til præsentation af praksisbeskrivelsen Inspirationsmateriale og studiespørgsmål Patienten personlig hygiejne Kredsløbet Respirationen Omsorg - egenomsorg - identitet Ernæring og væske Udskillelse af affaldsstoffer

3 7.7 Mobilisering (ergonomi ) Sårbehandling Kommunikation / vejledning Stress - mestring / Sociale behov Smerter Læringsark definition Dagbog Vagter Litteratur i afsnittet/afdelingen Læringsaktiviteter i praksis Mind-map Typiske patientsituationer på afsnit T 1, T 3 og T Postoperativ pleje af patient opereret for lungekræft Post operativ pleje af aorta klap opereret hjertepatient Pleje af genindlagt patient med infektion til VAC- behandling Postoperativ pleje af patient med en central karlidelse Modtagelse af patient til undersøgelse for en perifer karlidelse Modtagelse af og indlæggelsessamtale med patient med en spiserørslidelse Præstationsstandarder i praktikperioderne Kommentarer til målene for 1., 2., og 3. praktik Praktikmål Social- og sundhedsassistentuddannelsen Kompetencemål Uddannelsesplan udarbejdet af: Klinisk vejleder Tenna Kjær, T 1 Klinisk vejleder Tove Brammer, T 3 Klinisk vejleder Tenna Lapertis, T 5 Uddannelsesansvarlig Inger Lise Elnegaard, Uddannelsesafdelingen, OUH Marts 2003 Revideret og tilpasset social- og sundhedsassistent uddannelsen Social- og sundhedsassistent/praktikvejleder Karen Ejstrup T1 Social- og sundhedsassistent/praktikvejleder Ellen Andersen T1 Social- og sundhedsassistent/praktikvejleder Gerda Henriksen T3 Social- og sundhedsassistent/praktikvejleder Bente Hjuler T3 Social- og sundhedsassistent/praktikvejleder Lone Venø T5 Maj 2009, Rev. august 2010, Rev. maj 2012, Rev. maj 2013

4 Præsentation af afdelingen 1.1 Organisatoriske forhold Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T har både en lokalfunktion og regional funktion for Region Syddanmark og Region Sjælland. Dette omfatter undersøgelse, behandling, pleje og omsorg af patienter med kirurgiske sygdomme i hjerte, lunger, spiserør og blodkar. Foruden indkaldte patienter modtager afdeling T også akutte patienter døgnet igennem. Patienterne indlægges i afsnittene til undersøgelse, behandling, pleje og omsorg. I operationsdøgnet er en del af patienterne indlagt på intensivafdeling VITA, hvorefter de tilbageflyttes til sengeafsnittene til det videre postoperative forløb. Afdeling T består af et operationsafsnit normeret til 6 operationsstuer og 1 undersøgelsesstue, 2 sengeafsnit, normeret til hver 22 patienter, i alt 44 sengepladser, samt et seksdøgnsafsnit med 18 patienter. Dertil kommer funktioner som perfusions teknisk område, sekretariats funktionen, ambulatorium. Afdeling T s afsnit fordeler sig således; Afsnit T 1 s funktionsområde er lungekirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Afsnit T 3 s funktionsområde er karkirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Afsnit T 5 s funktionsområde er en kombination af 18 thoraxkirurgiske og karkirurgiske patienter og er et 6-døgns afsnit. Afdeling T s operationsafsnit (TO) udfører operationer, der involverer hjerte, lunger og kar. Afdeling VITA varetager intensive- patientforløb for hjerte-, kar-, og lungekirurgiske patienter og har en meget tæt samarbejdsrelation med afdeling T. Afd. COPA varetager opvågningsforløb. Ud over at afdelingen varetager intensive- patientforløb, modtager VITA medicinske hjertepatienter fra afdeling B, til avanceret kredsløbsunderstøttende behandling. Perfusionsteknisk sektion varetager betjening af hjerte-lunge-maskinerne og andet apparatur, der anvendes til at understøtte hjertets pumpefunktion under operation samt i intensivafdeling. Afdeling T`s sekretariatsfunktion er opdelt i de 3 specialer, hjertekirurgisk-, lungekirurgisk- og karkirurgisk område. Sekretariatet varetager de administrative opgaver omkring patienternes undersøgelser, indlæggelse, udskrivelse, ambulante kontroller, journalskrivning m.fl. Lægesekretærerne vil også være tilstede i de enkelte afsnit med henblik på at udføre sekretariatsopgaver, herunder journalskrivning ved de indlagte patienter. Afdeling T s ambulatorium, som er beliggende i Vestfløjen, modtager patienter med hjerte-, lunge- og karlidelser. Omkring patienter konsulteres i ambulatoriet hver uge. Ambulatoriet er opdelt i forundersøgelses- og efterambulatorium for alle tre patientkategorier. Ambulatoriets sygeplejefaglige opgaver varetages af de respektive afsnits sygeplejersker (se yderligere beskrivelse under afdeling T på intranettet). Ambulatoriet bemandes af en sygeplejefaglig koordinator, læge- og sekretær. Afdeling T`s motilitet laboratorium er landsdækkende. Her udføres manometrimålinger, dvs. målinger af bevægelserne i patienternes spiserør. 1.2 Ledelsesmæssige forhold Afdelingsledelsen er de øverst ansvarlige for undersøgelse, behandling, pleje og omsorg i Hjerte- Lunge- og Karkirurgisk Afdeling. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge, som har fælles ledelse af afdelingens drift. I hvert afsnit er der ansat en afdelingssygeplejerske, som er ansvarlig for kvaliteten af sygeplejen i eget afsnit og for ledelse af sygeplejepersonalet i afsnittet. I hvert afsnit er der ansat en stedfor- 2

5 træder for afdelingssygeplejersken, som i afdelingssygeplejerskens fravær er ansvarlig for kvaliteten af sygeplejen og ledelse af sygeplejepersonalet. Oversygeplejersken er ansvarlig for den kliniske uddannelse i afdeling T. En del af dette ansvar er delegeret til afdelingssygeplejersken i det enkelte afsnit, hvor der er ansat kliniske vejledere til at varetage den kliniske undervisning. 1.3 Målsætninger Personalepolitikken tager sit afsæt i de værdier, der er formuleret i regionen og i lokalaftalen om medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø. Se Region Syddanmarks hjemmeside: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse Målsætningen i afdeling T er overordnet: at give patienterne på afdeling T de bedst mulige betingelser for at opnå en bedre livskvalitet. at medarbejdere og ledelse i samarbejde skaber arbejdsforhold, der åbner mulighed for både personlig og faglig udvikling". Afdelingen vil tilbyde den enkelte patient pleje og behandling, når det fører til en forbedring af patientens livskvalitet. Dette sker ud fra en samlet vurdering af patientens situation og i samråd med patienten selv. Afdeling T s syn på samarbejde Tillid - Alle skal møde hinanden i en tro på, at det, andre siger, er vigtigt og betydningsfuldt for dem. - Åbenhed og troværdig adfærd øger tilliden. Respekt - Alle er som mennesker ligeværdige. - Alle skal mødes med interesse. - Alle skal opleve sig hørt og inddraget i beslutningsprocesserne. - Alle argumenter og holdninger er ligeværdige i beslutningsprocesserne. Loyalitet - Alle skal være loyale over for fælles beslutninger og aftaler. - Alle skal have kendskab til hinandens funktioner og en aftalt arbejdsmæssig rollefordeling skal respekteres. Professionalisme - Alle skal arbejde for at den eksisterende viden anvendes og udvikles. - Derfor skal alle gøre brug af hinandens viden og ressourcer. Om miljøet - Samarbejdet fremmes af konstruktiv kritik i en venlig atmosfære, hvor det er lovligt at sige fra. - Alle skal opleve betydningen af at give anerkendelse og ros. 1.4 Sygeplejefaglige forhold Indlæggelsestiden er afhængig af patientens sygdom og plejebehov og er gennemsnitlig fra 1 til 12 dage. En del af indlæggelsesforløbene er korte og nogle af patienterne bliver overflyttet til lokalt sygehus, - til primær sundhedstjeneste eller til videre ambulant behandling. 3

6 Korte indlæggelser medfører, at indsatsen over for patienterne intensiveres under indlæggelsesforløbet, hvilket også er med til at give et stort patientflow og dermed et højt aktivitetsniveau og accelererede patientforløb. Behandlings- og plejeforløbene er præget af stor kompleksitet. Patienterne får foretaget operationer på vitale organer og mange forhold hos patienten har ligeledes indflydelse på kompleksiteten. Forhold som den hastighed hvormed patientens situation ændres, - patientens symptomer og konkurrerende lidelser samt antallet af problemer og forholdet mellem dem. Patientforløbenes kompleksitet medfører, at der er behov for en varieret sygeplejeindsats. Jo flere forhold, der har indflydelse på patientens situation, jo flere områder skal overvejes og des større er kravene til den sygeplejefaglige kompetence. Syn på sygepleje er formuleret af afdelings T s sygeplejefaglige personale: Sygeplejen tager udgangspunkt i den enkelte patient og udøves ud fra et helhedssyn, hvor omsorg er en forudsætning for at yde god sygepleje Pleje og omsorg skal bygge på respekt for den enkelte patient og medmenneskelighed Omsorg er et kerneelement i sygeplejen Hvilket indebærer at sygeplejen udføres på en måde så: - den enkelte patient bliver set og bliver talt med - den enkelte patient får lov til at udtrykke sig - den enkelte patients mening respekteres Pårørende medinddrages i sygeplejen under hensyntagen til patientens selvbestemmelsesret Sygeplejen udøves af et professionelt personale, der drager omsorg for patienten og tager ansvar for patienten, hvor han/hun ikke selv er i stand til det Hvilket indebærer: - at sygeplejepersonalet løbende tilpasser sygeplejen i forhold til patientens ressourcer og behov - at sygeplejepersonalet fagligt vurderer, hvordan patienten bedst inddrages aktivt Der bør ydes en målrettet sygepleje ud fra et helhedssyn, så patienten oplever sammenhæng og kontinuitet i indlæggelsesforløbet Hvilket indebærer, at sygeplejen tilrettelægges på en måde så: - den enkelte patient har færrest mulige antal personalekontakter - den enkelte patient oplever at personalet kender patienten og hans specielle situation Såvel den teknisk/instrumentelle som den etisk/praktiske del af sygeplejen skal udføres på et fagligt højt niveau, der løbende tilpasses fagets og samfundets udvikling Hvilket indebærer: - at sygeplejepersonalet er omstillingsparate og modtagelige overfor nye ideer og udvikling af faget - at sygeplejepersonalet udveksler erfaringer og er åbne for hinandens forskellige faglige færdigheder Dokumentationen af sygeplejen foregår via Elektronisk Patient Journal (EPJ). 4

7 1.5 Uddannelsesmæssige forhold Afdeling T varetager uddannelse af sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent elever, skolepraktikanter, medicinske studenter, lægesekretærelever og perfusionistelever samt videreuddannelse i speciallægeuddannelsen i kirurgi, hjerte-, lunge og karkirurgi. Yderligere beskrivelse gælder kun for de sundhedsfaglige grunduddannelser. Kliniske vejledere. I hvert af de 4 afsnit er der ansat en klinisk vejleder med ansvar for uddannelse af sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent elever. Den kliniske vejleders nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken som har delegeret ansvaret for de uddannelsesmæssige funktioner og opgaver i den kliniske uddannelse af uddannelsessøgende. Se funktionsbeskrivelser på De kliniske vejledere er ressourcepersoner for uddannelsessøgende såvel som for ad-hoc vejlederne og praktikvejledere. En ad-hoc vejleder i afdeling T er en sygeplejerske der udfører uddelegerede uddannelsesopgaver i samarbejde med den kliniske vejleder. Uddannelsesopgaverne kan stække sig fra at være en enkelt af de daglige opgaver til at være opgaver, der strækker sig over flere dage og / eller en adhoc vejleder kan være gennemgående i et helt uddannelsesforløb for den uddannelsessøgende. Praktikvejledere varetager uddannelsesopgaverne i relation til Social- og Sundhedsassistent uddannelsen. Den kliniske vejleder indgår i tæt samarbejde med ad-hoc vejledere, SSA praktikvejledere og afsnittets plejepersonale, afdeling T s øvrige kliniske vejledere samt den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Odense Universitetshospital har i regi af udviklingsstaben en Uddannelsesafdeling, hvor der er ansat 8 uddannelsesansvarlige sygeplejersker der arbejder med overordnede uddannelsesmæssige opgaver primært i forhold til sygeplejerske- og social- og sundhedsassistentuddannelserne. Se også Afdeling T har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske som samarbejder med afdelingens ledelse og de kliniske vejledere om den kliniske uddannelse af uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er ressourceperson for afdelingen og de kliniske vejledere og vejleder i forhold til opgaver med udvikling og vedligeholdelse af den kliniske del af de sundhedsfaglige uddannelser. Afdeling T varetager uddannelse af et antal fast aftalte studerende og elever årligt. I de enkelte sengeafsnit er der social- og sundhedsassistentelever kontinuerligt gennem året. Studerende kommer i klinisk undervisning på forskellige niveauer og studieordninger. Sengeafsnittene modtager, efter bekendtgørelsen 2008 sygeplejestuderende i modul 1, 4, 11 og 12. Operationsafsnit TO modtager sygeplejestuderende i modul 4 og har studiebesøg af uddannelsessøgende fra sengeafsnittene og VITA. Ad hoc modtager sengeafsnittene også medicinstuderende og erhvervspraktikanter fra folkeskolen samt elever i brobygningsforløb for gymnasiale uddannelser. Afdeling T har nedsat drift i arbejdsfunktionerne i forbindelse med afvikling af sommerferie, jul og nytår samt påske. Dette har også konsekvenser i afsnittene og dermed vil elevernes og de studerendes studie- og læringsmulighederne i de pågældende perioder også blive berørt. Sengeafsnittene lægges sammen ad-hoc i de nævnte tre perioder. Personalet samarbejder og hjælper hinanden på tværs af specialerne, i de sengeafsnit der er åbne. 5

8 1.6 Udvikling og forskning Afdeling T arbejder målrettet på at udvikle og fastholde kvaliteten af den kliniske sygepleje. Afdelingen har ansat en udviklingssygeplejerske, der har som ansvarsområde at udvikle den kliniske sygepleje. Der arbejdes kontinuerligt med forskellige sygeplejefaglige indsatsområder mhp. at styrke den kliniske sygepleje. Udviklingssygeplejersken har medansvar for, at der er en høj sygeplejefaglig kvalitet i patientforløb, herunder at tilstræbe at den kliniske sygepleje er vidensbaseret. Der arbejdes derfor med løbende undervisning og udvikling af plejepersonalet. Det vægtes højt, at der i afdeling T udøves en situationsbestemt sygepleje, der tager udgangspunkt i begreber som omsorg, dialog, nærvær, refleksion og fagligt skøn. Der arbejdes synligt med de værdier, der ligger til grund for den udførte sygepleje med henblik på at styrke den kliniske sygepleje. I overensstemmelse med Odense Universitetshospitals udviklingsplan arbejder afdeling T med kompetenceudvikling for medarbejderne og medarbejderudviklingssamtaler. OUH s kompetenceudviklings- og karriereplanlægningsprojekt er under implementering i afdelingen. Der er løbende tilbud om undervisning til medarbejderne og der er årlige temadage samt sygeplejesymposium. I forbindelse med indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel på OUH har afdeling T sammen med afdeling VITA ansat en kvalitetskoordinator. Kvalitetskoordinatoren er afdelingsledelsernes link til OUH s kvalitetssekretariat. Kvalitetskoordinatoren varetager koordinering og rapportering af tiltagene, der skal udføres i forbindelse med kvalitetsudvikling og akkreditering i afdeling T og VITA. Yderligere information kan hentes på OUH s intranet. Alle SSA praktikvejledere og ad-hoc vejledere deltager i et 5 dages internt praktikvejlederkursus som udbydes af Uddannelsesafdelingen. De kliniske vejledere har 1/6 diplom uddannelse for kliniske vejledere evt. yderligere. Den pædagogiske kvalificering forgår løbende, således at afdeling T kontinuerligt kan tilbyde kvalificerede vejledere til uddannelsessøgende. Afdeling T deltager i Odense Universitetshospitals evalueringspraksis, af den kliniske uddannelse i sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringspraksis tager afsæt i den fælles evalueringsstrategi og i de fælles evalueringsredskaber og danner grundlag for kvalitetsudvikling af klinisk undervisning i afdelingen. Afdeling T har ansat en projektsygeplejerske, som varetager alle praktiske opgaver i relation til afdelingens forskningsenhed. Forskningsenheden har en ansvarlig professor med 2 Ph.d.-studerende tilknyttet. På sigt tilstræbes det, at der foregår forskning i sygepleje. Afdelingen er ved at opbygge et forskningsmiljø, hvor forskning i sygepleje er medtænkt. Der foregår udviklingsarbejde i afdelingen. Udviklingsarbejde forstås som systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nyt eller forbedret materiale, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Der arbejdes kontinuerligt med sygeplejefaglige udviklingsarbejder. Der henvises i øvrigt til afdeling T s internet: 6

9 1.7 Personnavne i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Afdelingsledelse: Oversygeplejerske Gitte Bekker Ledende overlæge Gert Lerbjerg Afsnit T 1: Afdelingssygeplejerske Inge Aagaard Stedfortræder Birgitte Rasmussen Klinisk vejleder Pernille Olesen Afsnit T 3: Afdelingssygeplejerske Susanne Eshøj Stedfortræder Tina Egsvang Klinisk vejleder Tove Brammer Afsnit T 5: Afdelingssygeplejerske Vibeke Herskild Stedfortræder Dorte Lindskjold Klinisk vejleder Kirsten Lund Afsnit T O: Afdelingssygeplejerske Dorrit Bølle Stedfortræder Kirsten Holck Klinisk vejleder Lene Yde-Madsen Ambulatorium: Sygeplejefaglig koordinator Birthe Jørgensen Kvalitetskoordinator Udviklingssygeplejerske Projektsygeplejerske Lizette Bjerregaard Britt Borregaard Susanne Pedersen Tilknyttet fra Uddannelsesafdelingen: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Inger Lise Elnegaard 2 Præsentation af afsnittene 2.1 Afsnit T 1 Afsnit T 1 er beliggende i bygning 1 (højhuset) på 11. sal. Der modtages indkaldte og akutte patienter til behandling, pleje og operation af sygdomme i lunger og hjerte. Indlæggelsesforløbene er oftest på 3 7 dage. Enkelte patienter er indlagt længere tid pga. komplikationer. Patientgrundlaget i afsnit T 1 er thoraxkirurgiske patienter til behandling og pleje af sygdomme i lungerne og i hjertet. Lungepatienterne indlægges hovedsagelig til operation for lungekræft, for store lunger, svulster/tumorer og pusansamlinger (empyem) i thorax. Dertil kommer behandling og pleje af større skader, hvor brystkassens organer er beskadigede (pneumothorax og traumer, eks. fractur, ruptur, blødning). Hjertekirurgiske patienter indlægges primært til operation for lidelser i hjertets kranspulsårer (åreforkalkning) og i hjertets klapper (aorta- og mitralklap). Desuden behandles medfødte hjertesygdomme hos voksne patienter, - infektioner i hjertet, omkring hjertet og bag brystbenet, - svulster i hjertet, - udposninger (anurismer) på de store pulsårer i brysthulen samt bristninger af de store pulsårer i brysthulen. Tillige behandles patienter med akutte skader på hjertet og brysthulens kar. Der indlægges også patienter med infektion i såret, efter et tidligere hjertekirurgisk, mhp. Vacbehandling. 7

10 Der modtages indkaldte og akutte hjertepatienter. De akutte patienter kommer oftest fra afdeling B (medicinsk kardiologi). Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i punkt Afsnit T 3 Afsnit T 3 er beliggende i bygning 1 (højhuset) på 11. sal. Afsnittet modtager karkirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Der modtages indkaldte og akutte patienter behandling, pleje og operation af sygdomme og lidelser i patientens blodkar og på hjertets kranspulsåre. Indlæggelsesforløbene er oftest på 3-7 dage. Enkelte patienter er indlagt længere tid pga. komplikationer. Patientgrundlaget Karkirurgiske patienter indlægges med karsygdomme som forkalkning (arteriosclerose), thromboser, embolier, stenoser i pulsårer i ekstremiteterne, abdomen, halsen (carotis) og aorta. Desuden patienter med udposninger på pulsårerne (aneurismer) og patienter som har været udsat for læsioner af pulsårerne ved f.eks. trafikuheld samt komplicerede lidelser i venesystemet. En del patienter modtages direkte fra operationsafsnittet med henblik på overvågning. Desuden modtages patienter til observation for abdominal aorta aneurisme (udposning på pulsåre i maven) samt patienter med nylig opstået blodprop til thrombolyse behandling (medicinsk behandling, som fjerner kalk i årene). Hjertekirurgiske patienter indlægges primært til operation for lidelser i hjertets kranspulsårer (åreforkalkning) og i hjertets klapper (aorta- og mitralklap). Desuden behandles medfødte hjertesygdomme hos voksne patienter, - infektioner i hjertet, omkring hjertet og bag brystbenet, - svulster i hjertet, - udposninger (anurismer) på de store pulsårer i brysthulen samt bristninger af de store pulsårer i brysthulen. Tillige behandles patienter med akutte skader på hjertet og brysthulens kar. Der indlægges også patienter med infektion i såret, efter et tidligere hjertekirurgisk, mhp. Vacbehandling. Der modtages indkaldte og akutte. De akutte patienter kommer oftest fra afdeling B (medicinsk cardiologi). Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i punkt Afsnit T 5 Afsnit T 5 er beliggende i bygning 1(højhuset) på 9. sal. Afsnit T 5 er et kombinationsafsnit bestående af thorax- og karkirurgiske patienter. Afsnittet har 18 patienter. Der modtages indkaldte og akutte patienter. T 5 er et 6 døgns afsnit med døgnåbent alle hverdage indtil lørdag kl , hvor patienter med behov for fortsat indlæggelse flyttes til T 1 eller T 3. Der er et stort patientflow i afsnittet, da der er mange en-dagspatienter. Indlæggelsesforløbene er oftest 1-5 dage. Patientgrundlaget Lungekirurgiske patienter indlægges til undersøgelse og mindre operation for lungekræft. Oesophagus patienter indlægges til undersøgelse og operation for godartede spiserørslidelse. De karkirurgiske patienter indlægges til undersøgelse og operation for åreforkalkninger i pulsårerne, samt anlæggelse af dialyseveje(av-fistler, bridgegrafter) 8

11 Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i punkt Operationsafsnit TO TO er beliggende i vest fløjen til højhuset, dels i stueetagen (indgang 35 og 37) og dels på 1.sal, overfor VITA/NIA (intensiv). Afsnittet har 6 operationsstuer, 1 hybrid stue og 2 undersøgelsesstue. Der modtages akutte og indkaldte patienter fra alle de afsnit, der er tilknyttet hjerte- lunge og kar kirurgisk afdeling. Desuden modtages der patienter fra afdeling Y(nyrepatienter), fra medicinske afdelinger i Region Syddanmark (udredning af lungecancer). Afsnittet servicerer også andre afdelinger. Afsnittet er fuldt bemandet alle hverdage fra kl Patientgrundlaget på operationsafsnittet er følgende: Planlagte (elektive) operationer Akutte operationer. Anlæggelse af pleuradræn Anlæggelse af oesophagus stentes ved godartede sygdomme Anlæggelse af dialyseveje(av-fistler, bridgegrafter) Anlæggelse og fjernelse injektions porte og permanente katetre. Anlæggelse af arterie stentes i røntgen afdelingen. Organudtagninger Nyretransplantationer Sår revisioner / skiftninger/ anlæggelse af VAC Lungecancer udrednings undersøgelser Se endvidere beskrivelserne af patientsituationerne i bilagsmaterialet. 2.5 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder I Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T kan studerende/elever lære at udføre sygepleje til såvel den planlagte som akutte indlagte patient, hvor kontakten mellem sygeplejepersonalet og patienten kan være af kortere eller længere varighed. Sygeplejepersonalet skal handle sikkert samtidig med at de skal skabe kontakt til patienten og støtte patienten i at kunne mestre sin sygdom. Studerende/elever har gode muligheder for at få indsigt i patientens perspektiv i forhold til en indlæggelse samt i fænomener, der kan forbindes med patientens reaktioner på sygdom og lidelse. Typiske patientfænomener kan være: Patientens oplevelse og mestring af; at være syg og blive indlagt samt skulle opereres at være nyopereret og træt psykiske forhold som angst og håb, - tab og sorg, psykiske forhold som tryghed og ro, - respekt og tillid, - mening og åbenhed at have smerter i forbindelse med sygdom og operation vanskeligheder i forbindelse med respiration og kredsløb kvalme og appetitløshed i forbindelse med sygdom, indlæggelse og operation vanskeligheder i forbindelse med udskillelse af urin og afføring at have feber og opleve mundtørhed søvn og hvile i forbindelse med indlæggelsen at være træt og skulle mobilisere at skulle udskrives at skulle leve med sin hjerte-, lunge- eller karsygdom Patientens oplevelse af levevilkår, evner og muligheder i relation til sygdom 9

12 Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T kendetegnes ved at have mange forskellige og udfordrende sygeplejeopgaver. Den grundlæggende sygepleje er svarende til Virgina Hendersons 14 plejebehovs områder eksempelvis personlig hygiejne, ernæring, mobilisering, udskillelse, smerter m.m. Sygeplejen til kirurgiske patienter er kendetegnet ved præ, - per og postoperative sygepleje. Samtidig er patientklientellet kendetegnet ved at have erhvervet sig livsstilssygdomme ofte relateret til patientens vaner i forhold til kost, rygning og motion. Hjerte-, lunge- og karkirurgiske patienter har tillige, udover deres kirurgiske lidelse, andre lidelser som eksempelvis diabetes, KOL m.m. Det stiller store krav til sygeplejepersonalets kompetencer, da de på en gang skal tage hensyn til at patientens oplevelser og ressourcer inddrages i plejen samt at sygeplejen bliver udøvet med høj faglighed og under hensyntagen til de gældende vilkår i afsnittet. Yderligere beskrivelse af mulige sygeplejeopgaver kan ses i afsnittenes beskrivelser af patient situationer og patientforløb samt i afsnittenes inspirationsmateriale til studerende/elever. 2.6 Organisering af sygeplejen Plejeformen i sengeafsnittene er karakteriseret ved teamorganisering i 3 grupper/plejeteams med tillempet tildelt patientpleje og med vægt på kontinuitet, således at patienten har få personalekontakter. Personalet yder en målrettet sygeplejefaglig indsats og arbejder med stor ansvarlighed samt tilstræber høj kvalitet i patientplejen. På operationsgangen arbejdes der i team bestående af 2-3 operationssygeplejersker og/eller 1 social- og sundhedsassistent, 1 kirurg og 1 assisterende læger, 1 narkoselæge og 1 narkosesygeplejerske og på hjertestuerne er der desuden 1 perfusionist. I afsnittet der er meget teknik og apparatur og mange forskellige instrumenter og behandlingsmetoder, hvorfor alle ikke kan have overblik over og viden om det hele i enkeltheder. 2.7 Afsnittenes personale og samarbejdspartnere Sengeafsnittenes faste personale består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælper, fysioterapeuter, lægesekretærer, serviceassistenter. Der er fast tilknyttede læger. Sygeplejepersonalet i sengeafsnittene er fordelt med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter / sygehjælpere. Sengeafsnittenes faglige- og tværfaglige samarbejdspartnere omfatter; - personalet i afdeling VITA, - anæstesiologiskafdeling V s narkose læger og sygeplejersker, - perfusionister, - røntgenafdelingens personale, - diætister, - ergoterapeuter, - præst, - psykolog, - farmakonomer, - bioanalytiker, - serviceassistenter, - læger fra andre afdelinger, eksempelvis afd. B. Derudover samarbejdes der med primær sundhedstjeneste, praktiserende læger i Region Syddanmark, Region Sjælland, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse Sengeafsnittende modtager satellit patienter fra andre afsnit på OUH, hvis der er ledige sengepladser. Operationsgangen har et kontinuerligt tæt samarbejde med: Afdeling T s Anæstesi, alle afdeling T s tilknyttede afsnit på OUH, intensiv afdeling VITA, klinisk anæstesi i vagterne til kar kirurgiske patienter, røntgen afdelingen, afdeling Y(dialyse patienter), afdeling L (laparoskopisk nyreudtagning), koordinatorerne med Neurokirurgisk intensiv afdeling NIA. 10

13 3 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Vedrørende organisering se under uddannelsesmæssige forhold (punkt 1.5). I afdeling T har vi valgt at samle alle elever og studerende i studieenheder. En studieenhed er et praksisfællesskab i et sygehus afsnit, hvor studerende og elever lærer klinisk sygepleje i et tæt samarbejde med andre studerende/elever og klinisk vejleder, ssa-vejleder samt ad hoc vejleder Studieenheden følger afsnittet almindelige døgnrytme. Ved morgenrapport besluttes det hvilken/hvilke patient du skal pleje, og hvilken sygeplejerske/social- og sundhedsassistent der bliver din vejleder den pågældende dag. Vi vægter kontinuitet således at du følger den samme patient i en periode. Du vil sammen med vejlederne pleje patienterne og der vil være afsat tid i samværet, således at du som studerende/elever har mulighed for at reflektere i relation til sygeplejen. Det tilstræbes, at der holdes en fælles konference/ refleksion i studieenheden af minutters varighed med tilbagemeldinger på patientplejen, drøftelse af patientsituationer og uddelegering af arbejdsopgaver. Studieenheden deltager på lige fod med afsnittets øvrige grupper/team i afsnittets fælles opgaver. 4 Afdelingens/afsnittets læringsmiljø I afdeling T ønsker vi at møde de uddannelsessøgende med anerkendelse og respekt. Vi ser dig som en individuel person, og vil søge at inddrage dine stærke og svage sider i din kliniske praksis. Vi finder det vigtigt at du bliver en del af praksisfællesskabet i afdelingen, og en del af afdelingens sociale miljø. Vi ser læring som et kompleks begreb. Ifølge Illeris(2000) er læring en integreret proces bestående af kognitive- psykodynamiske- og sociale processer. ( Knud Illeris: Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx). Da du som studerende/elev er i en læringssituation finder vi det naturligt at du i den kliniske praksis har tid til fordybelse. Afdelingens fysiske rammer er desværre begrænsede, så det kan være vanskeligt at finde den fornødne ro. Men i det omfang der er muligt er det fuldt acceptabelt. 5 Studierammer i afdelingen/afsnittet 5.1 Studietilbud Læringsark/Fokusområder I afdeling T har vi et læringsredskab læringsark/forkusområder. Et læringsark er et arbejdsredskab, hvor du fordyber dig i et udvalgt emne indenfor grundlæggende sygepleje i relation til den patient du plejer. Et læringsark kan være med til at give struktur på din kliniske uddannelse. Læringsarket kan indeholde forskellige aspekter af målene for den kliniske uddannelsesperiode. Vi anbefaler at du arbejder med udvalgte fokusområder og arbejder i dybden med de forskellige aspekter i forhold til målene for klinisk uddannelse. Læringsarket kan indeholde dine egne læringsmål, læringsstrategier, dokumentation og evaluering. Læringsarket kan være med til at synliggøre, hvad det er der fokuseres på i den aktuelle uge, både for eleven selv og vejledere samt afsnittets øvrige personale. Som inspiration til at arbejde med læringsark anbefaler vi at du gør brug af nedenstående inspirationsmateriale og studiespørgsmål.( se punkt 7) 11

14 6 Uddannelsessamtaler 6.1 Forventninger til social og sundhedsassistent elever Vores forventninger: at du er engageret og interesseret i at tilegne dig viden om thorax-karkirurgiske lidelser og syge plejen i forbindelse med disse, samt anvender den tilegnede vi den i egne handlinger at du reflekterer over oplevede situationer i afdelingen at du bruger erfaringer fra tidligere oplevelser fra klinisk praksis, og arbejder målrettet med at koble teori og praksis at du begrunder din sygepleje ud fra teorier, der er relevante for dit uddannelsesniveau at du er aktiv og ansvarlig for eget uddannelsesforløb og benytter afdelingens studie- og læringstilbud at du kan give og modtage konstruktiv kritik at du er opmærksom på og handler ud fra eget ansvars- og kompetenceområde at du har overvejelser om eget faglige- og personlige kompetenceområde at du indgår i et positivt samarbejde med din vejleder, og det øvrige personale samt tværfagligt at du forbereder dig og deltager aktivt i afdelingens tilbud om praksisbeskrivelser og refleksion med vejleder at du er villig til at tilføre afdelingen ny viden at du har forståelse for, at patienterne prioriteres i første række Formål, mål og rammer Formål: at eleven i samarbejde med praktikvejleder(ne) synliggør de forudsætninger og betingelser, der kan være med til at skabe det bedst mulige uddannelsesforløb. Mål: Rammer: Hvem: Hvornår: Hvor: Hvordan: at klarlægge rammer og betingelser for elevens uddannelsesforløb at klarlægge gensidige forventninger og ressourcer at eleven er præsenteret for uddannelses tilbud og læringsmuligheder at udarbejde fælles aftaler for praktikforløbet i relation til målene for praktikperioden at lære hinanden nærmere at kende I samtalen deltager eleven og praktikvejleder(ne) Samtalen finder sted ca. i 2. uge og aftales konkret og i fællesskab ved praktikforløbets start Der afsættes ca. 1 time til samtalen i et uforstyrret lokale Eleven og praktikvejleder(ne) forbereder sig individuelt på uddannelsessamtalen. Gennem dialog arbejdes der med indhold mhp. at indfri målene. I samarbejde udarbejdes et referat/ resume af samtalen Vejledende indhold i uddannelsessamtale Følgende områder er relevante i forhold til elevens forudsætninger for at lære sygepleje. Faglige forudsætninger: Beskæftigelse og/eller erhvervsarbejde før uddannelsens start Erfaringer og evalueringer fra tidligere praktikforløb Forudsætninger fra teori undervisning, herunder temaer, områder og projekter. 12

15 Hvordan tænker du/praktikvejlederen din teoretiske viden kan anvendes i dit praktikforløb? Stærke og svage sider i forhold til dit praktikforløb Hvordan lærer du bedst? Hvordan - lære at lære - i praksis? Personlige forudsætninger: Hvad er du god til? Hvad vil du gerne blive bedre til? Erfaringer fra tidligere, følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med gode og/eller mindre gode oplevelser med patienter, praktikvejledere og andre medarbejdere. Evne til, at modtage og give konstruktiv kritik. Andre forhold, der har betydning for dit praktikforløb: Hvad er din motivation for at vælge social- og sundhedsuddannelsen? Familie forhold, børn, transport m.m. Sygdom hos en selv eller familie Fritidsinteresser og fritidsjob sideløbende med din uddannelse Hvad kan og vil du investere af tid og kræfter på din uddannelse i afsnittet? - hjemme? Personligt engagement i forhold til arbejdsfællesskabet i afsnittet. Forventninger til fremtidigt samarbejde: Hvilke ønsker og krav har du til hvordan vi kan og skal samarbejde? Hvordan kan vi anvende hinandens forudsætninger og ressourcer - gensidigt? Konstruktiv kritik - hvor? - hvornår? og hvordan? Specielle evaluerings ønsker? Drøfte praktikvejlederens ansvar i forhold til rammer og læringsbetingelser. Drøfte elevens ansvar i forhold til at gøre brug af læringsmuligheder Hvilke læringsmetoder og -redskaber kunne støtte de fælles udarbejdede aftaler for praktikforløbet? Samarbejde med klinisk sygeplejelærer. Gennemgang og aftaler om praktikforløbets rammer og muligheder, herunder uddannelsestilbud: Målene for praktikperioden Afsnittets uddannelsesprogram et redskab til at nå målene Samtaler undervejs i praktikforløbet herunder uddannelsessamtaler, praktikerklæring Muligheder for læring når du og praktikvejlederen er sammen Tilrettelæggelse af læringsforløbet når du og din praktikvejleder ikke er sammen Praksisbeskrivelses timer Muligheder via internettet herunder patientforeninger, Hjerteforeningen, Kræftensbekæmpelse m.fl. 6.2 Uddannelsessamtale Der skal planlægges én uddannelsessamtale/forventningssamtale mellem elev og praktikvejleder i forbindelse med hvert praktikforløb. Uddannelsessamtalen / forventningssamtalen planlægges af eleven og praktikvejlederne i fællesskab. Der udarbejdes personlige og faglige læringsmål med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan. Desuden planlægges en uddannelsessamtale midt i hver praktikperiode, dvs. en midtvejssamtale. Uddannelsessamtalernes indhold er forskelligt afhængig af hvornår de afholdes i uddannelsesforløbet. Samtalerne foregår som dialog mellem elev og praktikvejleder. Indhold i uddannelsessamtalen: Koordinering af elevens personlige og faglige mål med målene for praktikuddannelsen Koordinering af praktikstedets forventninger med elevens forventninger. 13

16 En evaluering af den netop gennemførte praktik- og skoleperiode, hvor elevens personlige og faglige kompetencer sammenholdes med de opstillede mål. Elevens forventninger og formulerede personlige og faglige mål for den kommende praktikperiode. Praktikstedets forventninger og muligheder for at støtte eleven i disse mål. Drøftelse af elevens motivationsmæssige styrker og læringsmåder. Konkrete handleplaner i forhold til at nå faglige og personlige mål. Elevens fravær i skole- og praktikperioder. Efter hver enkelt uddannelsessamtale udarbejdes et notat der beskriver de aftaler der er indgået. Notatet indsættes i elevens uddannelsesbog samt indgår i vejlederjournalen. Se notatark til uddannelsessamtaler på skolen hjemmeside. Praktikvejleder har ansvaret for, at notat foreligger og eleven er ansvarlig for at det altid findes i uddannelsesbogen. Derudover afholdes uddannelsessamtaler efter behov, hvor praktikvejleder eller elev kan tage initiativet. Ved uddannelsessamtaler ud over de planlagte indkaldes der skriftligt, således at alle kender baggrunden for indkaldelsen til samtalen. Se indkaldelsesark til uddannelsessamtaler på skolen hjemmeside. Der skal altid holdes uddannelsessamtale - når der konstateres forhold, der giver anledning til overvejelser om elevens parathed og egnethed til fortsat uddannelse samt - når den samlede praktikuddannelse bedømmes ikke godkendt. Ansvaret for afviklingen af uddannelsessamtaler påhviler praktikvejlederen. Ved samtaler der indebærer mulighed for en ændring i elevens uddannelsesforløb deltager kontaktlæreren altid. 6.3 Evaluering Evaluering foregår løbende, vejledende og justerende gennem hele elevens praktikforløb. Evalueringen er fremadrettet og er et grundlag for næste skridt i forhold til målene for praktikforløbet og elevens egne læringsmål. Vi ønsker at tilstræbe en løbende evaluering, der støtter elevens udvikling og læring samt at gøre eleven til en aktiv deltager i egen læreproces. Dialogen, om elevens måder at tænke og arbejde på, kan give eleven støtte til indsigt i - og refleksion over egen læreproces, således at selvevaluering bliver en integreret del af forløbet. Evalueringen bidrager til, at praktikvejlederen får indsigt i elevens egen forståelse og tænkning, hvilket øger muligheden for at tilrettelægge læring, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. 6.4 Uddannelsessamtale slut 1A, 2A og midt 3. praktik Formål, mål og rammer Formål: at eleven og praktikvejlederen opnår en fælles forståelse af, hvor eleven befinder sig uddannelsesmæssigt i forhold til målene for praktikperioden samt elevens egne mål og - trivsel i afsnittet. at præcisere og synliggøre elevens uddannelsesmæssige niveau i forhold til målene for praktikperioden at præcisere og synliggøre elevens ansvarlighed og engagement i forhold til uddannelsen. 14

17 Mål: at vurdere elevens uddannelsesmæssige niveau i forhold til målene at få synliggjort elevens oplevelse af, at være elev i afsnittet at få gjort status i forhold til de hidtil indgåede aftaler / handlingsplaner at få udarbejdet og planlagt og evt. justeret aftaler for det videre praktikforløb at få aftalt og evt. justeret hvordan vejledning skal foregå fremover Rammer: Hvem: Eleven og praktikvejledere Hvornår: Efter aftale Hvor længe: Ca. 1 time Hvordan: Eleven og praktikvejledere forbereder sig på evalueringssamtalen i forhold til mål og indhold. Der udarbejdes et skriftligt dokument, som præciserer elevens uddannelsesmæssige niveau i forhold til målene. Der anvendes taxonomier i evalueringen. Evalueringen skal resultere i en skriftlig beskrivelse af de (nye) indgåede aftaler / handlingsplaner der synliggør: Hvilket indhold, der skal arbejdes med frem til næste evaluering evt. dato for de indgåede aftaler Vejledende indhold i uddannelsessamtalen Evaluering i forhold til målene for praktikperioden og elevens egne mål. Eleven anbefales i denne forbindelse at anvende egne læringsredskaber til at skabe overblik. Hvad skal der arbejdes videre med? - arbejdes mere dybtgående med? Hvordan? - og hvornår skal dette gøres? Hvordan går det med gensidige forventninger og aftaler, som blev indgået til uddannelsessamtalen? Hvordan er samarbejdet med aktuelle praktikvejledere? - og andre? Fastsættelse af dato for næste uddannelsessamtale. 6.5 Praktikerklæring inkl. standpunktsbedømmelse Formål og rammer Formål: at præcisere og synliggøre elevens uddannelsesmæssige niveau i forhold til målene for praktikperioden at præcisere og synliggøre elevens ansvarlighed og engagement i forhold til uddannelsen (- og evt. i forhold til anvendelsen af læringsredskaber) at bevidstgøre eleven om fremtidige udviklingsmuligheder Rammer: Hvem: Hvornår: Hvor længe: Hvordan: Eleven og praktikvejledere Efter aftale Ca. 1 time Eleven og praktikvejledere forbereder sig på praktikerklæring i forhold til mål og indhold. Der udarbejdes et skriftligt dokument, som præciserer elevens uddannelsesmæssige niveau i forhold til målene. Praktikerklæring formuleres både som en vurdering og mhp. fremadrettede udviklingsmuligheder. Taksonomi beskrivelser kan anvendes i praktikerklæringen. 15

18 6.5.2 Vejledende indhold i praktikerklæring Der tages udgangspunkt i dvs. samtaler samt læringsark Standpunktsbedømmelse Standpunktsbedømmelsen angiver i hvilken udstrækning målene for praktikperioden er opfyldt. Elevens standpunkt bedømmes i relation til målene for den pågældende praktikperiode og skal begrundes skriftligt og underskrives af praktikvejlederen. Ved udarbejdelse af standpunktsbedømmelsen anvendes Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse og taksonomi beskrivelser kan anvendes. Indholdet i standpunktsbedømmelsen relateres til: målene for den pågældende praktikperiode de uddannelsesmæssige muligheder elevens teoretiske og praktiske forudsætninger og engagement og danner grundlag for bedømmelsen godkendt / ikke godkendt. Indholdet skal være vejledende og give eleven mulighed for at udvikle og tilegne sig de personlige og faglige kvalifikationer, der er en forudsætning for udøvelse som social og sundhedsassistent. Eleven skal være bekendt med resultatet godkendt / ikke godkendt 6.6 Evaluering af praktikforløbet. Evaluering af forløbet af den praktiske uddannelse fortages med henblik på udvikling af læringsmulighederne og læringsmiljøet i afdeling T. Evalueringen skal ses i relation til formålet for uddannelsen og målene med den praktiske uddannelse samt udviklingen af elevens faglige, personlige og læringsmæssige kompetencer. Evalueringen skal afleveres til SSA vejleder evt. den kliniske vejleder i forbindelse med eleven har den afsluttende uddannelsessamtale og modtager sin standpunktsbedømmelse. I forbindelse med evalueringssamtalen vil den skriftlige evaluering af uddannelsesforløbet danne udgangspunkt for en uddybning og dialog med SSA vejledere og evt. den kliniske vejleder. Eleven bedes ud fra nedenstående spørgsmål evaluere de forskellige beskrevne aktiviteter set i lyset af eget læringsforløb i afsnittet. Ønsker eleven at udfylde evalueringsskemaet fra uddannelsesmappen på PC er, bedes eleven refererer til de angivne numre på spørgsmålene. Altså: evalueringsskemaet skal afleveres til SSA vejleder / klinisk vejleder i sidste uge af praktikuddannelsen. På forhånd tak! 16

19 6.6.1 Evaluering af praktikuddannelsens forløb i afsnit T 1. Uddannelsesmateriale og introduktion: a. Hvordan vurderer du, at introduktionen var planlagt og struktureret? hvad er godt? mindre godt? hvad skal vi fastholde? ændre? b. Hvordan vurderer du, at uddannelsesmaterialet har; givet dig overblik over, hvad der skulle læres? været en støtte til at nå målene hvad er godt? mindre godt? hvad skal vi fastholde? ændre? c. Hvordan vurderer du, at forventningssamtalen har dannet baggrund for udformningen af en individuel plan for dit uddannelsesforløb? hvad er godt? mindre godt? hvad skal vi fastholde? ændre? d. Andet? 2. Vejledning: a. Hvordan vurderer du dit samarbejde med praktikvejlederne? hvad er godt? mindre godt? hvad skal vi fastholde? ændre? b. Hvordan vurderer du, at de tildelte sygeplejeopgaver har hjulpet dig til at lære og til at nå målene? hvad er godt? mindre godt? hvad skal vi fastholde? ændre? c. Hvordan vurderer du, at vejledningen har støttet din læreproces? hvad er godt? mindre godt? hvad skal vi fastholde? ændre? d. Andet? 3. Arbejds- og læringsformer a. Hvordan vurderer du, at du har haft muligheder for at lære gennem iagttagelse (se på)? gennem deltagelse (sammen med)? ved selvstændig udøvelse (gøre selv)? gennem de uformelle refleksionsprocesser? gennem de formelle refleksionsprocesser? b. Hvordan vurderer du brugen af læringsark som ét læringsredskab? hvad er godt? mindre godt? hvad skal vi fastholde? ændre? 17

20 c. Hvordan vurderer du sammenhængen mellem kravene til dig og dine ressourcer i forhold til dit uddannelsesniveau? hvad er godt? mindre godt? hvad skal vi fastholde? ændre? d. Andet? 4. Vilkår: a. Hvordan vurderer du, at der tages hensyn til, at du og dine praktikvejledere har tid sammen? hvad er godt? mindre godt? hvad skal vi fastholde? ændre? b. Hvordan vurderer du din egen indsats for at nå målene? c. Hvilke forslag har du til forbedringer / ændringer af læringsmiljøet i afsnittet? d. Andet? 18

21 6.7 Klinisk undervisning og vejledning Refleksion Refleksion foregår på mange måder i afdeling T. Formålet med refleksion er at du reflekterer over egen praksis. At du lærer at koble teoretisk viden til konkrete praksissituationer. Herigennem får du erfaringer der giver nye handlemuligheder. Du vil opleve refleksion med din vejleder før, under og efter sygeplejehandlinger. Refleksion vil foregå ved gennemgang af dokumentationsark/fokusområder enten fælles for hele studieenheden eller individuel. I forbindelse med konferencerne i studieenheden reflekteres der over den udførte sygepleje og aktuelle sygeplejefaglige problemer. Der vil være mulighed for individuel planlagt refleksion Patientforløb Vi tilbyder så vidt muligt alle studerende/eleven et patientforløb. Formålet med dette forløb er at få overblik over og se sammenhænge i patientens indlæggelsesforløb, samt få indsigt i hvad patienten gennemgår under sit ophold i afdeling T. (punkt 14) Et patientforløb betyder at du følger en patient fra indlæggelse til udskrivelse. Du deltager i alle aktiviteter, samtaler og undersøgelser der er aktuelle for patienten præ, per, post operativ. I denne forbindelse får du mulighed for at overvære en operation og følge patienten på intensivafdelingen Vita. I dette forløb yder du helhedsplejen til den pågældende patient. Du har ansvaret for at varetage patientens grundlæggende behov og for at dokumentere din sygepleje Studiebesøg Du får mulighed for at komme på studiebesøg i ambulatoriet, køkkenet, patienthotellet og røntgentafdelingen Undervisningstilbud. Der vil være forskellige undervisningstilbud i afdelingen. Tilbuddene vil variere fra afdeling til afdeling. Emnerne kan være sårbehandling, diabetes, ernæring, smerter, åndelige omsorg, fysioterapi mm. Alle elever i afdeling T holder et oplæg for medstuderende/elever og vejleder om et selvvalgt emne eller problemstilling inden for sygeplejen. Oplægget varer typisk 5-10 min. og lægger op til efterfølgende refleksion i studieenheden. Du kan ligeledes møde andre læringsredskaber såsom mindmap, dagsbogsnotat og uddannelsesmappe mv. 6.8 Praksisbeskrivelse I praktikuddannelsen tilbydes eleverne bearbejdning af egne praksisbeskrivelser som tilrettelægges af SSA praktikvejledere. SSA praktikvejlederne afvikler praksisbeskrivelsestimerne og eleverne fra afd. T 1, T 3 og T 5 deltager fra forskellige uddannelsesniveauer henholdsvis fra 1. og fra 2. og 3. praktikperiode. 19